Linjen for fotografi forår 2017

Transkript

1 Linjen for fotografi forår 2017

2 Ud af eksperimenter med kamera, mørkekammer og Photoshop vokser både erfaring og nye spørgsmål, og i dette katalog præsenterer 13 fotoelever resultatet af deres anstrengelser efter et halvt års intenst arbejde. Hvordan omsætter man sine oplevelser, overvejelser og drømme til billeder, og hvordan virker de på andre mennesker? Det er det, undervisningen i fotografi på VERA skole for kunst & design tager udgangspunkt i.

3 En Ærlig Tilstand Som skaden er jeg fanget af det klare skær, der spiller i solens lys på det kolde plastik. Selvom det ingen værdi besidder, har jeg tillagt det en særlig kostbarhed, fordi jeg ubevidst associerer det med diamanter. Plastikken vil altid være perfekt skabt, fordi produktionen er så kontrolleret. Men kan noget, der er så overvåget og uden forandringer være ærligt? Kroppen er meget ærlig, selvom vi ikke selv har valgt den, så sætter vores liv og valg sine spor, og er med til at forme den. De ar, du har på din mave, bærer en stærk historie om tilblivelsen af et nyt liv. Det manglende bryst fortæller historien om det liv, du kæmpede for at beholde. Er det noget du burde gemme? Astrid Ørting Ubaghs

4 Overeksponering Det store og lyse rum, det synes grænseløst. Intet fokus. Ingen ro. Lyset strømmer simultant ind fra oven og fra siden, bliver bøjet mod de hvide vægge og skydes afsted i nye retninger. Det blander sig med lydene i rummet til et usynligt stormvejr af uro i luften. Jeg bliver slynget rundt med den lysende og larmende masse. Jeg forsøger at lukke mig om mig selv, i et klart og lysende nærvær, og lader resten flyde hen i uskarpt mørke. Christina Kaltoft

5 Hvem er vi? Som ung i København oplever jeg, at mange har facade på. Vi skal være på en bestemt måde og søger altid bekræftelse. Vi er meget påvirket af den travle hverdag. Herunder uddannelse, arbejde, forventninger fra samfundet, sociale medier og den evige søgen efter altid at gøre det godt. Jeg oplever, at vi camouflerer os - vi tager tøj på, så vi ligner alle de andre. Vi falder sammen med omgivelserne, hvilket jeg synes kan sløre, hvem vi virkelig er. Jeg har fotograferet unge søskendepar, som bor i København, og taget dem ud af deres daglige kontekst. Jeg har ladet dem camouflere sig med naturen. I naturen mærker jeg ingen bekymringer eller forventninger. Jeg føler det er noget ærligt, troværdigt og et liv for sig selv. Hvem er vi, når ikke vi bliver sat i båse og lever indenfor bestemte rammer? Katrine Gøth

6 Det hvide og det stumme Det hvide landskab har en uendelighed over sig. Grænserne for hvornår noget starter og stopper udviskes eller sløres. Det hvide landskab er allestedsnærværende og konstant. Det larmer ikke, og insisterer alligevel. Det hvide blænder, og lader os alligevel se. Sneen blotter, og det der viser sig, udstråler en anden klarhed. Det genkendelige bliver gen-kendt på ny. Landskabet afklæder sig i det hvide. Det er stumt, og det kalder på mig. Helga Marie Jansson

7 Mutation Fotografiet forestiller en celle eller en vanddråbe på et hjørne i en by. Billedet er en del af et større værk bestående af to andre fotografier, spejle og sejldug. Sejldugen bruges som rammer til billederne og er lavet i dacron dug og rustfri ringe. Jeg er uddannet sejlmager og det forekommer mig derfor naturligt, at bruge sejldug som materiale i mine værker. Spejlene bruges også som en form for ramme, idet jeg har placeret to portrætter i dem hvor øjnene er skåret ud, så du kan placerer dine i stedet. Dette skal være med til at gøre oplevelsen mere personlig, da hver beskuer bliver en del af værket. Jonas Mølgaard Jensen

8 Fra et andet sted Værket er et imaginært sted, en anden verden. Billederne kommer af en trang til flugt fra virkeligheden til andre virkeligheder. Line Schmidt Myhlendorph

9 Uden titel Værket tager udgangspunkt i oplevelsen af, at vi mennesker programmeres til at gøre det rigtige. Vi gør det, som forventes. Men hvem har været så frække at sørge for, at de vigtige spørgsmål allerede er besvaret og de afgørende valg allerede er taget? Det ville være så let, hvis vi alle passede ind og fandt os i konstant, livsvarig manipulation. Men i sidste ende gør det os til en masse af ulæselige, ansigtsløse skikkelser, som man kan vælge at identificere sig med eller være bange for. Nina Ribert Olsen

10 Huder en rødhåret, lys pige i en konventionel griseflok. matchende huder, lyserød. en seriøs mine. jeg tog engang et sådant billede. senere skrev jeg til et biodynamisk landbrug, om jeg måtte tage et lignende billede i deres griseflok: en anden pige i en anden flok. respekt for dyrene, selvfølgelig. et hjerte. reaktionen var et klart nej. kvinden på billedet bliver ikke respekteret, skrev de. det er en sammenligning mellem pigen og grisene. efter dette blev jeg interesseret i lighederne mennesket og grisen imellem. hvad ville der for eksempel ske, hvis man tog sammenligningen skridtet videre? hvis ikke vi nøjedes med at betragte mennesket som en civiliseret gruppe, med alle vores privilegier, men som en del af dyrene? hvad hvis mennesket også er grisen? svinet. et stykke svineskind udspændt med snore i en upoleret træramme. på skindet er der påsmurt flydende emulsion, hvorpå motivet af en nøgen kvindetorso er fremkaldt. værket, indrammet, måler 144 x 163,5 cm. Olivia Hvass

11 1/ Det fortælles, at vi må overvåge og overvåges på grund af risikoen for terror. Det siges, at der er omkring 1,5 millioner overvågningskameraer i Danmark. Mit kamera er et af dem. Jeg går ud, tager billeder i folkemængder, på pladser og af bygninger. Senere gennemgår jeg billederne for at undersøge deres indhold. Jeg zoomer ind. Hvis afstanden er stor nok, kan et ansigt være lig en pixel. En scooter kan være lig en pixel. En klode lig en pixel. Det er let at tilføje, fjerne og omfarve pixels. Pernille Nordentoft Tørslev

12 Farmor Min farmor på 96 og jeg bor til daglig i et todelt hus i Brønshøj. Det gør at vi tilbringer meget tid sammen, og i modsætning til mange andre, så har min farmor altid tid og lyst til at blive fotograferet, og hun er stort set altid hjemme til det. Fotografierne er iscenesatte, og det er blevet en måde for os at være sammen på: det iscenesatte fotografi. Min farmor kan næsten ikke se længere og hører også dårligt, hvilket tildels indskrænker min iscenesættelse som fotograf, men i stedet inviterer til et rum, der handler om at være sammen om ikke at kunne se og høre, og netop det at kunne se og høre, i et rum hvor der er tid, og samtidig et rum, hvor vi aldrig ved hvor lang tid der igen kva alderen og livet. Nathalie Balleby Lassen

13 Jeg nedbryder ting for at lade verden give mening Et primært kriterium for liv er bevægelse. Bevægelse som det, at nogen eller noget skifter position eller tilstand; at gå fra a til b. Netop denne bundløshed og uregerlighed i bevægelsen i udviklingen fanger min opmærksomhed. I menneskets kalejdoskopiske illusion af komfort eksisterer tilværelsen i det definerbare: Det, der er færdigt, og det, der ikke er færdigt. I virkeligheden cirkulerer alt om bundløsheden i udviklingen: Processen, der altid vil være igangværende; processen, som aldrig stopper. Jeg har behov for at finde mening for at kunne føle ro: For at kunne hvile i udviklingen; for at kunne være vidne til udviklingen. Derfor nedbryder jeg ting for at lade verden give mening. Jeg eksponerer en gammel Fujifilm og fremkalder den. Jeg ødelægger negativerne, bleger dem i klorin og sætter ild til dem. Gelatine bliver smeltet, nuancer kvalt og støv og partikler sætter sig fast. Jeg lader materialer være det, de er, og det, de kan være. Jeg lader en naturlig proces hænde, igangsat på en unaturlig måde. Jeg overværer en forandring; en opståen af noget nyt, noget uset, noget uvist. Jeg nedbryder ting for at lade verden give mening. Jeg lader mig forføre at livets skrøbelighed. Jeg lader mig forundre af dets foranderlighed. Jeg lader mig fascinere af det faktum, at intet er endeløst. Ingenting er under en udvikling, der sidenhen stopper. Alt er og vil være foranderligt. Jeg nedbryder ting for at lade verden give mening. Jeg lever videre med paradoksets skønhed i dets evige tilværelse. Frederikke Duus Sæthre

14 Virkelighed Vi er ens og vi er forskellige Vi er konger Vi er hovedpersonen i vores fortælling Anne Krogh

15 Vera skole for kunst og design Struenseegade København N T E adm@veraskole.dk W Undervisere på linjen for fotografi: Myne Søe-Pedersen og Luis Paredes Omslag: Karoline Schytz Plesner Kristensen Layout: Mogens Ulderup Tryk: Jespersen Tryk & Digital