Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn

Transkript

1 Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn Nana Vaaben Lektor, ph.d. Pia Rose Böwadt Lektor, ph.d. Rikke Pedersen Lektor

2 Tidsprojektet der ikke var tid til Tak for din henvendelse. Jeg vil imidlertid takke nej til dit tilbud om deltagelse med den begrundelse, at jeg forsøger at italesætte et arbejdsliv, hvor vi taler mere om kvalitet i opgaveløsningen og muligheder for det, end vi taler om tid. Selvfølgelig skal der være sammenhæng imellem opgaver og tid til løsningen af disse, som skal rummes inden for den afsatte, samlede arbejdstid. Jeg frygter, at et fokus på netop tiden som selvstændigt parameter vil bringe unødige tilbageskridt i den udvikling. Min afvisning er således begrundet i strategiske overvejelser.

3 Plan B Hvis du er en af dem, der er stoppet i folkeskolen inden for de seneste 3 år, vil vi gerne høre fra dig

4 Topstyring, målstyring og tidsstyring og derfor ikke tid til det væsentlige Jobbet gav ikke mere mening. Konstant følelse af at halse bagefter. Ingen tid til kerneydelsen; børnene. Flere og flere krav (mange uden mening), flere opgaver (mange uden mening) og mindre og mindre tid. Jeg stoppede, fordi jeg ikke havde tid til de vigtige ting, selv om jeg skulle være 40 timer på skolen. Jeg havde ikke tid nok til forberedelse og jeg blev træt af altid at gøre mit arbejde halvt og at jeg ikke gjorde det godt nok. Det var enormt utilfredsstillende. Det kom til at handle om møder, mål, forældre og "den rigtige måde" at undervise på og alt for lidt om eleverne og undervisning og teamarbejde.

5 Moralsk stress (Jameton 1984) Jeg kunne ikke se elever og forældre i øjnene og til sidst heller ikke mig selv. Min undervisning var dårligt forberedt, hvis den overhovedet var forberedt og jeg hang i en klokkestreng. Det der gjorde udslaget for at jeg sagde op (uden lige at have et andet job på hånden) var en situation, hvor jeg afviste 2 piger, der var i konflikt, fordi jeg på det pågældende tidspunkt havde 30 minutters forberedelse, som jeg virkelig havde brug for. Jeg gik fra pigerne, men da jeg var kommet lidt væk, vendte jeg om, hjalp dem med konflikten og gik derefter op og skrev min opsigelse.

6 At forlade folkeskolen for at forblive lærer Jeg vil bare gerne sige, at jeg før var folkeskolelærer med stort F. Mit hjerte græder for folkeskolen, for jeg synes den er blevet skamskudt. Er ansat på en friskole og jeg ELSKER det. Har fået lov til at være lærer igen, med indflydelse på mit eget arbejde.

7 Myter, rapporten stiller spørgsmålstegn ved Myten om den dovne lærer Ikke mere fritid, men mere fri tid Myten om den selvoptagede lærer Relationer Myten om alder Ikke kun de gamle sure lærere

8 De kommende lærere vil gerne være lærere fordi Standardsvar At gøre en forskel At arbejde med børn Intet overraskende ved første blik Men så dog.

9 Lysten til at give Handler mere om, hvad de vil give Mindre om, hvad de vil have, eller forventer at få. Hyppige formuleringer: At give noget videre At give noget tilbage

10 Lysten til at give Fordi jeg har meget, jeg gerne vil give. Jeg synes, det er livsbekræftende at arbejde med børn. Jeg husker min skoletid som en god periode i mit liv, og jeg nød at lære. Jeg havde nogle rigtige gode lærere, som jeg ofte tænker tilbage på. De har inspireret mig til at uddanne mig som lærer, så jeg kan give den følelse videre til andre og gøre en forskel. Jeg vil gerne være lærer, fordi jeg som regel godt kan lide at give min viden videre til andre. Jeg ønsker at blive en lærer, som forstår og tager hensyn til elevernes behov. En lærer, som ikke glemmer de elever, som har det sværere end de andre elever, og giver dem den støtte, de har behov for.

11 Lysten til at give Meningsfuldt og livsbekræftende for dem selv. Betydningen af vigtige lærer i deres eget liv. Eller modsætningen dårlige lærere, de tager afstand fra. Modbilledet til den dårlige lærer

12 Den særlige drivkraft et kald? I gamle dage hed det vist et kald. Jeg kan mærke en ekstra energi i mig, når jeg arbejder med undervisning ift. andre jobs. Fritid og arbejde smelter sammen på en god måde. Det føles som et meningsfyldt og givende arbejde. Jeg vil gerne arbejde med fagligt svage elever. Jeg har set folk ende i kriminalitet m.m., bl.a. fordi de ikke havde en uddannelse. Så vidt muligt vil jeg gerne være med til at forebygge, at den slags sker. Jeg ser det som min måde at tage et ansvar for, at de svage i samfundet får det bedre.

13 Den særlige drivkraft Først og fremmest, så elsker jeg at arbejde med børn! Jeg elsker den intuitive tilgang, børn har og kan have. Dertil er det befriende, når man kan se at børn rykker sig fagligt, men mest af alt også menneskeligt. Jeg vil selvfølgelig gerne berige børnene, så de bliver klogere, men mest af alt er det det menneskelige aspekt, der holder mig kørende.

14 Den særlige drivkraft Jeg synes, det at være lærer er noget, der pålægger en et ansvar og skal tages seriøst, derfor må det at være lærer være nok i sig selv, frem for økonomisk gevinst. Jeg (vil) helst vil have en uddannelse/job, jeg finder interessant, og ikke på baggrund af løn, arbejdstider m.m.

15 Den særlige drivkraft Lærergerningen som en form for kald. Et ønske om at forpligte sig. Et ønske om at være en stabil og pålidelig figur over tid. En livsopgave for evigt der står i kontrast til dominerende økonomiske rationaler.

16 At holde noget på afstand Jeg synes, det gjorde overvejelsen sværere, men skolereform eller ej, vores børn skal have nogle til at lære dem at være menneske :). Nej, på ingen måder, det er børnene, det drejer sig om, så jeg må bare tage hele pakken med mig, ligegyldigt hvordan den er. Nej, det har den ikke, da det ikke er vilkårene, der har givet mig lysten til at være lærer, men ønsket om at være med til at udvikle børn og unge.

17 Det afhænger af mig Nej, det vil jeg ikke sige. Da jeg ikke vælger uddannelse efter hverken løn eller behov. Det vigtigste for mig er, at jeg brænder for det, jeg laver, og det giver mening for MIG. Nej, det er ikke noget, der har haft stor betydning for mit valg. Jeg er glad for udfordringer og tænker, at hvis man i bund og grund er glad for sit job, tager man det svære med, der måtte være.

18 Grund til optimisme og bekymring Optimisme De vil gerne være lærere. De vil meget gerne arbejde med børn det er vigtigt, fordi relationen er så afgørende. Bekymring Placerer ansvaret for at lykkes hos sig selv. De formoder, at det organisatoriske ikke har en betydning for deres kommende arbejdsliv.

19 Folkeskolens tiltrækningskraft i tal Hver 6. lærer stopper indenfor det første år (Jonassen 2017) Kun lidt over halvdelen af de lærerstuderende planlægger at skulle undervise i folkeskolen efter endt uddannelse (Jensen et al. 2017) De lærere der ansættes i de ledige stillinger i folkeskolen, er ikke ligeså veluddannede og erfarne, som dem, der stopper (Epinion for Undervisningsministeriet, Uddannelses- og forskningsministeriet 2017) Lærere søger i stigende grad til privat og friskoler, selvom lønnen der er ringere (Frie Skolers Lærerforening 2017)

20 Når det relationelle motiverer Jeg havde konstant dårlig samvittighed Jeg elsker at undervise [Vikararbejdet] føltes bare meget mere rigtigt Jeg kunne ikke gå så meget på kompromis med min egen personlige og professionelle integritet Jeg kan mærke en ekstra energi i mig Jeg havde det simpelthen for dårligt Jeg blev bare kvalt til sidst Jeg kunne ikke være den lærer, jeg gerne vil være

21 Relationen, som alle synes er vigtig Louise Klinge: Elever lærer og trives bedre, hvis lærerne optræder relationskompetente i skolen. Sara Grams Davy: Elevernes trivsel hænger tæt sammen med lærernes trivsel. Afgående lærere: Organisatoriske forhold i Folkeskolen står i vejen for relationsarbejdet, så vi er nødsaget til at stoppe for at forblive lærere. Kommende lærere: Organisatoriske forhold må ikke stå i vejen, og hvis de alligevel gør det, må mit engagement og min vilje bære mig igennem, for det er børnene, der handler om.

22 Folkeskolen og lærernes motivation NPM og lærernes arbejde som outcome eller en leverance Mere læring for pengene Læringsmålstyring Synlig læring Incitamentsstrukturer Konkurrence Læringsudbytte Resultater Ydremotivation, mennesker drives at at opnå noget de gerne vil have. Lærerne og lærernes arbejde som relationsarbejde Lyst til at gøre en forskel Kald/forpligtelse til at være der Usynligt arbejde udenfor klassen Dårlig samvittighed og moralske dilemmaer Læreprocesser Relationer Intrinsisk motivation, public service motivation.

23 Hvad så nu? Vores næste skridt forskningsmæssigt: At undersøge, hvad det er ved folkeskolens organisering, der harmonerer så dårligt med relationsarbejdet og med lærernes måde at være motiverede på. Næste skridt uddannelsesmæssigt? Er læreruddannelsen indrettet og organiseret hensigtsmæssigt, og kan undersøgelserne eventuelt bruges på eller af læreruddannelsen?

24 af_laererlivet.pdf Nana Vaaben Pia Rose Böwadt Rikke Pedersen