GBIF biodiversitetens virtuelle værktøj

Transkript

1 GBIF biodiversitetens virtuelle værktøj Else Østergaard Andersen og Isabel Calabuig. Københavns Universitet har i godt to år været vært for sekretariatet for en ny international organisation, der har til formål at gøre alskens data om klodens biologiske mangfoldighed kvit og frit tilgængelige for alle på internettet. I artiklen kan du læse nærmere om, hvad det måske kan betyde for botanikken i Danmark i de kommende år. Siden februar i år er chancerne øget gevaldigt for at finde digitalt tilgængelige oplysninger om verdens dyr og planter. Da åbnede en ny Internetportal: Portalen har været et par år undervejs og er det første synlige resultat af en ny organisations arbejde. GBIF The Global Biodiversity Information Facility er som international mega-science organisation godt tre år gammel. GBIF-sekretariatet har siden slutningen af 2001 været gæster hos Københavns Universitet siden foråret 2003 i en ny, knaldrød tilbygning over Zoologisk Museums hovedindgang, doneret af Aage V. Jensens Fonde. Global Biodiversity Information Facility s mission er kort sagt at gøre alle slags data om levende organismer og deres mangfoldighed (biodiversitet) i hele verden frit tilgængelige på Internettet. Indtil videre består organisationen af 41 lande og 26 internationale organisationer, som alle har lovet at skaffe data til GBIF fra egne rækker. Det danske nationale knudepunkt hedder DanBIF (Danish Biodiversity Information Facility) og har sekretariat dør om dør med GBIF på Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum. DanBIF består udover et 4-mands sekretariat og computerservere af en bestyrelse samt et forskernetværk og en kreds af interesserede, der leverer data og holdes informeret om DanBIF- og GBIF-tiltag. I skrivende stund er der knap 36 mio. dataposter tilgængelige på Databaseoplysninger fra samlinger i zoologiske og botaniske museer (hvad er samlet ind, af hvem, hvor og hvornår) og observationsdata, der kan være samlet som led i naturovervågning, atlas-undersøgelser, indrapportering af særlige fund m.v. Disse data er indsamlet i 239 forskellige lande og leveret af 69 bidragydere. Brugere af data Figur 1. Almindelig Ulvefod, Lycopodium clavatum. Foto: B. Øllgaard. forpligter sig til at anerkende og citere kilden, således at det er tydeligt, hvilken data-bidragyder oplysningerne stammer fra. Vi vil med denne artikel give et indtryk af, hvilket nyttigt værktøj, der er under opbygning, om end dataportalen stadig er en prototype, der endnu kun kan vise en flig af fremtidens muligheder. I april 2004 fik svenske Johan Nilsson GBIF s tredje Ebbe Nielsen Pris 1 for udvikling af Artportalen ( som føjede omkring 2 millioner observationsdata til GBIF s søgbare datasæt. Sidst i juni kom endnu 10 mio. data på portalen fra det engelske GBIF-knudepunkt NBN Gateway ( hvoraf godt 8,9 millioner data kommer fra Botanical Society of the British Isles ( indsamlet i årene Biodiversitetens Google At gøre data tilgængelige via én og samme Internetportal vil åbne døren for hidtil uanede muligheder for analyser af klodens liv, bl.a. fordi det giver nogle helt nye redskaber til at kombinere disse livets data med data om økosystemer (f.eks. geologiske, hydrologiske og meteorologiske data). GBIF er allerede godt på vej til at blive biodiversitetens pendant til Google ( som jo også har skabt en samlet indgang for søgninger, man næppe for 10 år siden troede muligt. GBIF kan ses som del i et para- Ebbe Nielsen Prisen er stiftet til ære for og opkaldt efter en dansk entomolog. Han arbejdede gennem mange år i Australien og var blandt initiativtagerne til GBIF. Han nåede desværre aldrig at se resultatet af sit arbejde, idet han døde på vej til det stiftende bestyrelsesmøde for GBIF. 126 URT 28:4 november 2004

2 digmeskift indenfor forskning generelt: Fra at forske alene eller i mindre grupper med egne data til at være en del af et enormt fællesskab, hvortil man selv bidrager med data og til gengæld får adgang til andres i en ganske anden størrelsesorden end hvad de sædvanlige samarbejdsformer formår. GBIF-portalen kan blive et særdeles betydningsfuldt redskab f.eks. for analyser, der dokumenterer tilbagegangen i de danske rødlistearter i skove gennem de sidste 100 år, eller forudsiger hvad ændringer i klimaet (f.eks. ændring af havstrømme, vandstand, temperatur, nedbør) kan få af konsekvenser for Mygblomst på verdensplan, eller hvordan invasive arter kan tænkes at fordele sig, når de indtager nyt land, eller hvad effekten for udvalgte arter har været af at lave en nationalpark. Mulighederne bliver mangfoldige og kun fantasien sætter grænser for brugen. Men fælles for alle anvendelser er, at de kræver store mængder digitale data af god kvalitet. DanBIF et blandt mange knudepunkter i GBIF s globale netværk Den ambitiøse vision kan kun virkeliggøres, fordi lande og organisationer er gået sammen om at trække på samme hammel. Hver især har et knudepunkt, som indsamler information om f.eks. det pågældende lands naturhistoriske og molekylærbiologiske samlinger samt observationsdatabaser. Herefter gøres digitale data globalt søgbare ved hjælp af GBIF s værktøjer på en måde, så anvaret for data og deres opdatering beholdes af dataejerne. Endvidere sikres det, at dataejerne nemt kan opdatere egne data og iøvrigt kontrollere, hvad der gives adgang til. Eksempelvis kan følsomme data Boks: GBIF s fire indledende arbejdsprogramområder er: Datatilgængelighed og datainteroperabilitet for at sikre, at de mange forskellige formater, som digitale data ligger på (f.eks. databaser og regneark), kan snakke sammen. Elektronisk katalog over navne på kendte organismer da alle biodiversitetsdatabaserne skal have en fælles rygrad, bestående af artsnavne på latin, at hægtes op på (med referencer til synonymer og navne på andre sprog). Digitalisering af naturhistoriske samlinger idet megen information stadig er fanget i papirkataloger, på etiketter, i bøger og tidsskrifter m.v. Kapacitetsopbygning fordi størstedelen af klodens arter findes i u- lande, mens en betydelig del af den viden, der eksisterer om biodiversitet, findes i de naturhistoriske samlinger i i-lande. På et senere tidspunkt er planen at arbejde med en egentlig arts-bank (Species Bank) med information om de enkelte arters levevis og habitat, samt at knytte data til oplysninger fra andre kilder om f.eks. klima, økologi og genetik, samt digital biodiversitetslitteratur. om nøjagtige orkidélokaliteter holdes helt eller delvist skjult. DanBIF er Danmarks knudepunkt og har ansvaret for at gøre data fra danske informationskilder tilgængelige via GBIF. Dan- BIF har i første omgang udarbejdet en oversigt over en række af disse danske dataressourcer om jordklodens biologiske mangfoldighed. Det drejer sig nemlig ikke kun om data vedrørende danske arter. DanBIF bidrager i høj grad med data fra danske ekspeditioner i fjerne egne af verden gennem hundreder af år. Ligesom andre, f.eks. Sverige, Belgien, Holland og England, bidrager med data om danske arter. Oversigten er vigtig for at gøre status over og prioritere arbejdet med hvilke samlinger, observationer og databaser, der med tiden kan gøres tilgængelige for global søgning. For samlinger giver oversigten et vigtigt indblik i, hvad der mangler at blive lagret elektronisk i databaser (digitalisering). Oversigten er desuden et redskab til i første omgang at gøre kendt, hvilke institutioner der ligger inde med hvilke slags oplysninger. Dette kan umiddelbart forbedre kontakten mellem institutioner og fremme samarbejdet endnu før data er tilgængelige via GBIF s Internetportal. I foråret 2004 er de første rådatasæt formidlet videre fra danske dataleverandører, via DanBIF og GBIF, til hele verden i form af søgeadgang via GBIF s dataportal Det drejer sig i første omgang om data fra Aarhus Universitets Herbarium og fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Dertil kommer lister over f.eks. svampenavne, som af tekniske årsager endnu ikke er søgbare via GBIF, men som kan findes på DanBIF s hjemmeside ( På DanBIF-portalen er endvidere samlet links til mange andre relevante databaser og samlinger. I den kommende tid forventes det at mange flere danske data bliver gjort tilgængelige men alt afhænger af, at de enkelte dataejere er interesserede i at bidrage med viden og data til dette omfattende og ambitiøse projekt. DanBIF og COWI er f.eks. inde i overvejelser om at gøre COWI s mange tusinde lokalitetsdata fra danske VVM-undersøgelser og URT 28:4 november

3 Figur 2. En søgning på Lycopodium clavatum på juli 2004 gav 2748 hits med kortkoordinater stammende fra materiale indsamlet i Europa (Polen, Rusland, Spanien, Sverige, Storbritannien), Nordamerika (Canada, USA, Mexico), Central- og Sydamerika (El Salvador, Nicaragua, Honduras, Costa Rica, Panama, Colombia, Venezuela, Guyana, Ecuador, Bolivia, Peru, Paraguay), Afrika (Tanzania, Uganda, Rwanda, Madagaskar), og Asien (Vietnam, Kina, Thailand, Taiwan). Data uden koordinater føjer ekstra lande til rækken: Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Finland, Guatemala, Island og Malawi. Resultatet er dog langt fra dækkende fordi 33 mio. data endnu er ganske lidt på verdensplan i forhold til den store mængde data om klodens mangfoldighed, som endnu ligger skjult for søgemaskinerne. GBIF ( i samarbejde med CBIF. naturforvaltningsprojekter tilgængelige via GBIF-portalen, med link til COWI s server. DanBIF håber på, at også interesseorganisationer, som f.eks. Dansk Botanisk Forening, ligesom sin søsterforening i Storbritannien vil bidrage til en pålidelig og letanvendelig samlet indgang til data om naturens mangfoldighed. Den vil være til glæde og gavn for foreningens medlemmer og mange andre. Figur 3. Dataposter for Almindelig Ulvefod på i Nordeuropa 23. juli To eksempler fra karsporeplanternes verden: En kosmopolit og en europæer For at illustrere GBIF søgeværktøjets muligheder har vi lavet et par søgninger på på Lycopodium clavatum (Almindelig Ulvefod) og Pilularia globulifera (Pilledrager). Begge søgninger indeholder data med og uden kortreferencer. Der genereres automatisk et verdenskort, hvorpå referencerne (længde-/breddegrads koordinater) placeres. Kort- og analyseværktøjer er dog endnu på et meget tidligt udviklingsstadium. I første omgang kan verdenskortet give en fornemmelsen af, at Almindelig Ulvefod (figur 1-3) er en sand kosmopolit. I næste omgang fokuserer man måske på de mange oceaniske lokaliteter, der ser ud til at være...! Et lidt overraskende resultat af søgningen. Går man nærmere ind i de data, som præsenteres på portalen nedenunder kortet åbenbares en fejl: I Missouri Botanical Gardens database har der indsneget sig et minus i en forkert kolonne. Fejlen er netop ved at blive rettet. Nogle af prikkerne på kortet skal derfor spejlvendes omkring akserne Ækvator og/eller Greenwich meridianen. Når man opdager en fejl som denne, kan man fra portalen sende en besked direkte til dataleverandøren som dermed kan forbedre sin datakvalitet betydeligt. Ved et tredje kig, og evt. zoom ind på vores område, afsløres at ingen har leveret danske data om Almindelig Ulvefod. Det samme vil vise sig ved søgning på en række andre planter, idet de fleste danske data i GBIF-portalen foreløbig vedrører udenlandske arter. I de kommende år er målet for DanBIF, at der rådes bod på dette. Mange indsamlingsdata om danske plantearter ligger i Statens Naturhistoriske Museum, Botanisk Museum på Københavns Universitet. De første datasæt (prioriteret efter rødlistekategorier) er så småt ved at blive gjort globalt søgbare i løbet af Data om observationer ligger hos blandt andre: Sektorforskningsinstitutioner (f.eks. DMU), myndigheder (f.eks. Skovog Naturstyrelsen og amterne), foreninger (f.eks. Dansk Botanisk Forening), konsulentfirmaer (f.eks. COWI), og enkeltpersoner. Derudover forefindes mange offentliggjorte data f.eks. i tidsskrifter (f.eks. Årets fund i Urt), der ikke kan søges i på Internettet. Med GBIF og DanBIF åbner der sig nye muligheder for at gøre observationer offentligt tilgængelige og globalt søgbare via Internet frem for papir alene. Pilledrager (figur 4 og 5) viser et andet udbredelsesmønster på dataportalen. Sammenligner man med floraer, som f.eks. Scandinavian Ferns og Flora Nordica, der beskriver arten som nord-, vest- og centraleuropæisk, viser kortet her tydeligt en begyndersvaghed ved systemet: Alt for sporadiske data. Denne lille bregne ser på kortet ud til kun at eksistere i Danmark, Sverige og Storbritannien, men oplyses dog også kendt fra Frankrig, Holland og Spanien. Data 128 URT 28:4 november 2004

4 mangler bl.a. fra flere af vore nabolande, som f.eks. Norge og Finland, hvor den ifølge figur 6 er kendt. Men en styrke er det dog allerede, at kortet på er dynamisk og kan lede en frem til den enkelte observation eller indsamling og man kan sætte kriterier for, hvilke data man vil have vist. Kortet fra Den Virtuelle Floran figur 6 er derimod et kort tegnet én gang for alle. Det er ikke muligt at se, hvornår data bag prikkerne er indsamlet eller hvordan den viste viden er fremskaffet. Der kan være flere hundrede år imellem de ældste og de nyeste data. Derfor er det svært at bruge kortet, hvis opgaven f.eks. er at sikre, at Pilledrager forbliver en art i den danske flora. Når datagrundlaget er blevet mere solidt, vil gbif.net i kraft af de dynamiske analyse- og kortværktøjer blive et meget værdifuldt værktøj for såvel forskning som forvaltning af flora og fauna. Figur 4. Pilledrager, Pilularia globulifera. Foto: B. Øllgaard. For den systematiske botaniker kan GBIF-portalen være en hjælp i arbejdet med at udarbejde en flora for et land, en monografi over en familie eller lignende. Ved at gøre data lettilgængelige på internettet bliver det lettere at få et overblik over eksisterende data og hvor netop de indsamlinger, man har brug for at studere nærmere, befinder sig. Det gælder både typemateriale og generelle indsamlinger. Internettet kan dermed bruges til at planlægge feltarbejde og besøg på eller lån fra botaniske museer. Man vil dermed både kunne spare tid og anvende et endnu større datagrundlag. Internettet har også den styrke, at det kan formidle data, der ikke behøver være ældre end i formiddags og har ingen problemer med at inkludere data indsamlet af danske Liebmann under hans rejse i Mexico i 1840 erne. Det essentielle ved digitaliseringen er, at alle oplysninger angives så komplet som overhovedet muligt, således at man kan lave sin søgning så præcis som muligt ud fra de kriterier, man selv sætter. Figur 5. Søgning på Pilularia globulifera gav 30. juli hits med kortkoordinater fra Danmark, Sverige og Storbritannien. Dertil kommer fund fra Frankrig, Holland og Spanien. Data kan være så enkle som de oplysninger, der findes på herbariearkenes etiketter (f.eks. artens navn, findested med længde/breddegrad og højde, indsamler og nummer, dato, navngiver m.m.). Artsbestemmelsen kan til en hver tid opdateres og fotos kan tilføjes (se figur 7). Fotos af indsamlingerne kan hjælpe botanikeren, der gerne vil bestemme en plante, hvis han ikke ud fra bestemmelsesnøgler er nået frem til et sikkert resultat. At typemateriale gøres tilgængeligt på Internettet er af overordentligt betydning også for forskere i u-landene. Her har man i mange år lidt under, at langt de fleste data om ens eget lands biologiske mangfoldighed befinder sig på museer i Europa og Nordamerika. I i-landene til gengæld vil digitaliseringen, udover at lette arbejdet, også spare ressourcer og risici på udlån af typer og andet materiale. Botanisk Museum på Københavns Universitet har gennem de senere år digitaliseret sin typesamling på eksemplarer (karplanter og alger) og gjort den tilgængelig på Internettet. En igangværende affotografering vil forøge anvendelsesmulighederne yderligere. Herbariet på Århus Universitet har for nylig gjort typesamlingen med fotos tilgængelig på Internettet. For naturforvalteren i amtet, der f.eks. skal søge EU Life programmet ( europa.eu.int/comm/ environment/life/life/index.htm) om midler til indsatsen for at bevare en truet orkidé, kan GBIFportalen være værktøjet til at vise, hvor orkidéen findes i nabolande og naboamter. I tilfælde, hvor data holdes hemmelige på globalt søgbart niveau, vil man kunne få oplysninger om, hvem man skal kontakte for at få adgang til URT 28:4 november

5 sådanne sensitive primærdata. Det vil i sig selv lette opklaringsarbejdet betydeligt og det kan lette kontakten til oplagte samarbejdspartnere til projektet i f.eks. hele EU. Kort kan udarbejdes over en arts tidligere levesteder og udbredelsen kan sammenholdes med oplysninger om f.eks. vegetationstype, dræningsforhold, kvælstofnedfald, og landbrugsmæssig udnyttelse. En forenklet adgang til sådanne oplysninger kan forbedre grundlaget for udarbejdelsen af planer til sikring af arten på de tilbageværende lokaliteter og sikre spredningsveje til potentielle voksesteder. For Atlas Flora Danica-inventøren vil en langt bedre dækning af danske data i GBIF gøre det lettere at se, hvilke arter man bør kigge særligt efter i sin rude, f.eks. ved at få adgang til gamle indsamlingsdata. Med AFD-inventørens trænede øjne vil det være langt lettere at konstatere, om arten stadig findes i området eller måske er forsvundet. Det bliver lettere at se, om en art er truet og er med i amternes naturovervågningsprogram. Man kan se hvad der er kendt i området omkring ens egen rude og sammenstille det med sit lokalkendskab, og måske Figur 6. Gengivet fra Internettet med tilladelse fra Arne Anderberg, Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm, Sverige: Den Virtuelle Floran. Fra: flora/welcome.html. dermed forudsige nye lokaliteter. Hvis det f.eks. lykkes at lave en dansk version af den svenske Artportalen, vil Internettet også være en nem måde at få overblik over det man selv har registreret og hvor mange gange man har indrapporteret en B-art. Endelig kan en sådan portal også tilgodese mange lodsejeres ønske om at se hvilke sjældne arter de har i netop deres mose. Brug GBIF Det vil være oplagt, at Dansk Botanisk Forenings bestyrelse foreslår en repræsentant til DanBIFnetværket, og at øvrige interesserede af foreningen melder sig til DanBIF-kredsen. Medlemskabet koster ikke noget. Eneste forudsætning er interessen for at udveksle data kvit og frit på internettet. Medlemskabet giver mulighed for at blive holdt orienteret om GBIF s og DanBIF s udvikling og aktiviteter. Til sidst ønsker vi som forfattere at komme med en opfordring til Botanisk Forening om at gøre GBIF s portal endnu mere anvendelig for jer selv, for at forbedre beslutningsgrundlaget for forvaltningen af den danske natur, for den almindelige naturinteresserede dansker og for resten af verden! Gør f.eks. taxonliste og observationsdata fra Atlas Flora Danica tilgængelige som bidragyder til DanBIF og diskuter med foreningens medlemmer, hvorledes observationsdata i fremtiden kan servicere både den enkelte observatør og andre interesserede i hele verden. I England har man gjort det, i Sverige er man godt på vej hvorfor ikke også Danmark? Mulighederne er mangfoldige og hvis du kære læser skulle finde en måde at bruge GBIF s og DanBIF s datasæt på, som kan inspirere andre, da lad os høre om det! Det er medlemslandes og -organisationers ansvar at gøre data tilgængelige via GBIF, men stærke og brugbare søge- og analyseværktøjer skabes bedst med brugernes ideer og krav. Brug gbif.net og følg portalens udvikling og kom gerne med forslag til forbedringer til både DanBIF og GBIF. Forfatternes adresser: EØA: GBIF Secretariat, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, eoandersen@gbif.org, & IC: DanBIF, Statens Naturhistoriske Museum Zoologisk Museum, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, icalabuig@zmuc.ku.dk, Tak Tak til Benjamin Øllgaard (Biologisk Institut, Afd. for Systematisk Botanik, Århus Universitet), Signe Nepper Larsen (COWI), Henning Knudsen og Henrik Ærenlund Pedersen (Statens Naturhistoriske Museum Botanisk Museum, Københavns Universitet), Donald Hobern og Hugo von Linstow (GBIF), Lotte Endsleff og Mihail Carausu (DanBIF) for assistance, inspiration og kommentarer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen, samt til Arne Anderberg, Naturhistoriska Riksmuseet, Stockholm, Sverige for tilladelse til brug af kort fra Den Virtuelle Floran. Tak skyldes desuden dataleverandørerne via gbif.net: For Lycopodium clavatum: BeBIF 130 URT 28:4 november 2004

6 Figur 7. Eksempel på en holotype (B. Øllgaard , AAU), som er digitaliseret og gjort globalt søgbar på Internettet via INBio (Biodiversidad de Costa Rica), Institute of Nature Conservation PAS (National System of Protected Areas), Missouri Botanical Garden, National Herbarium of New South Wales (Plants fo Papua New Guinea), The Nordic Gene Bank, Taiwan Biodiversity Information Facility (Plant Specimens Database), UK NBN DiGIR Provider (Botanical Society of the British Isles Vascular plants database for Great Britain, Environment and Heritage Services EHS Species Datasets), University of Alaska Museum of the North (Biological Collections) og Catalogue of Life Partnership (Integrated Taxonomic Information System). For Pilularia globulifera: DanBIF Data Repository (Botanical Museum, Copenhagen), GBIF-Spain (Herbario de la Universidad de Granada (GDA, GDAC), Jardi Botanic de Valencia (VAL)), GBIF-Sweden (Herbarium of Oskarshamn (OHN), Nordic Herbarium (NRM)), The Nordic Gene Bank, Staatliches Museum für Naturkunde Stuttgart, Herbarium, UK NBN DiGIR Provider (Dorset Environmental Records Centre Bryophyte Survey of the Poole Basin Mires NBN South West Pilot Project Case Studies, Botanical Society of the British Isles Vascular plants database for Great Britain). Endelig skyldes en tak til CBIF (det canadiske GBIF-knudepunkt) for adgang til den dynamiske kortservice via Provider (Royal Museum of Central Africa), CBIF DiGIR Provider (Royal Botanic Gardens Herbarium), Center for Environmental Studies (ASU) DiGIR Provider (University of Arizona Herbarium), DanBIF Data Repository (AAU herbarium database), GBIF-Spain (Herbario de la Universidad de Granada (GDA, GDAC), Jardi Botanic de Valencia (VAL)), GBIF-Sweden (Herbarium of Oskarshamn (OHN), Nordic Herbarium (NRM)), Icelandic National Herbarium, Litteratur: Øllgaard, B. & K. Tind (1993): Scandinavian Ferns. Rhodos. Danmark. Jonsell, B. (ed) (2000): Flora Nordica 1. Stockholm. Sverige. URT 28:4 november

7 Svar fra Dansk Botanisk Forenings bestyrelse til GBIFs opfordring Forfatterne af ovenstående artikel opfordrer Dansk Botanisk Forening (DBF) til at tilslutte sig Dan- BIF-netværket og til løbende at lægge observationsdata fra den igangværende Atlas Flora Danica kortlægning (AFD) ud til almen benyttelse på internettet. Nedenfor er bestyrelsens svar på opfordringen: Som faglig forening med et almentnyttigt formål går vi naturligvis ind for, at der ideelt bør ske en fri dataudveksling til gavn for alle, såvel forskere som almindelige naturinteresserede. Vi er også enige i, at vi med internettet har fået et enestående redskab til udveksling af biologiske data, som alle institutioner og organisationer, offentlige som private, bør udnytte og medvirke til at udbygge. Derfor er det også kun et spørgsmål om tid, før DBF vil være tilsluttet DanBIF-netværket. Mens der i artiklen gives illustrative smagsprøver på, hvorledes GBIF-portalen kan udnyttes af brugerne, berører den ikke de problemstillinger, der kan være forbundet med at være dataleverandør. Hvis vi skal have en debat blandt medlemmerne af DBF om, hvorledes vore botaniske observationer kan indgå i en fælles dataudveksling, er det nødvendigt at få afklaret nogle af de spørgsmål, vi selv mener er væsentlige, før vi leverer data ud af huset. For det første: Hvad kræves der af os for at leve op til det, som i GBIF-artiklen kaldes digitale data af god kvalitet? Det bliver i øvrigt ikke nøjere defineret, men hvis jeg skal prøve, må god kvalitet for botaniske fundoplysninger/observationsdata som minimum omfatte 1) at observationerne er lagret i (eller let kan overføres til) en søgbar, elektronisk database, 2) éntydig stedsangivelse + geografiske koordinater, 3) éntydigt plantenavn, 4) funddato, samt 5) reference. Ud over AFD-projektet råder foreningen i dag ikke over digitale botaniske data, som umiddelbart lever op til ovenstående krav. Vi ved dog, at mange af foreningens medlemmer ligger inde med private digitale observationsdata, og at nogle har gjort dem tilgængelige på deres hjemmeside. Med den efterhånden udbredte brug af GPS må en del af disse data formodes at opfylde de formelle kvalitetskrav. Der er dog endnu ikke fra centralt hold i foreningen taget skridt til at få private data organiseret i en foreningsdatabase, eller på anden måde gøre dem alment tilgængelige på internettet. Hvis vi tænker os, at vi får organiseret en fælles database over medlemmernes spredte plantefund, hvem har så ansvaret for kvaliteten af data? Foreningen (bestyrelsen) eller de enkelte medlemmer, som leverer data? Man må jo være klar over, at selv om de formelle kvalitetskrav er opfyldt, kan data være fejlbehæftede. Planterne kan være ukorrekt identificeret, eller stedsangivelsen kan være forkert eller for unøjagtig. F.eks. er der talrige faldgruber ved brug af UTM-koordinater. At dette ikke bare er teoretisk snak, ved vi af erfaring fra AFD, hvor vor kvalitetskontrol giver os mulighed for at estimere fejlprocenten i de enkelte dele af fundoplysningerne. Selv hos disciplinerede observatører som AFD-inventørerne er den større, end man måske skulle tro. Hvis der yderligere på vor hjemmeside blev etableret mulighed for online registrering af fund af alle og enhver, som mange gerne vil have, vil kvalitetskontrol blive yderligere vanskeliggjort. Den nemmeste løsning for foreningen ville være at overlade ansvaret for datakvalitet til de enkelte observatører og tage forbehold for fejl i data. Eller at lade det være op til hver enkelt observatør selv at tilslutte sig DanBIF-netværket. På den anden side synes vi, at en forening som DBF har en forpligtelse til at sikre, at de data, der videregives, er troværdige. Men hvordan skal vi i praksis styre en kvalitetskontrol? Hvem skal have autorisation til at underkende eller rette i data? Og hvorfra skal vi hente ressourcerne til at udføre arbejdet? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal finde svar på. I Atlas Flora Danica har vi ganske vist formået at gennemføre en kvalitetskontrol af de fleste af de næsten fundoplysninger i vor database, men det har til gengæld også været den mest ressourcekrævende del af projektet næst efter feltarbejdet. F.eks. bliver alle UTM-koordinater kontrolleret under indtastningen af data, og det kræver en stor arbejdsindsats at håndtere og kontrollere de ca belæg (pressede planter), som årligt indsendes som dokumentation. Når vi ikke løbende lægger observationsdata fra AFD ud på nettet, hænger det derfor bl.a. sammen med økonomien i projektet. Indtægter ved datasalg er nemlig 132 URT 28:4 november 2004

8 et væsentligt og nødvendigt supplement til støtten fra Aage V. Jensens Fonde og fra foreningens egen kasse. Var alle data tilgængelige på nettet, ville indtægterne ved datasalg forsvinde, og uden dem ville vi ganske enkelt ikke kunne gennemføre projektet med det kvalitetsniveau, vi stræber efter. Det hænger også sammen med, at vi selv ikke kun betragter AFD som et serviceringsorgan for databrugere, men som et projekt med egen målsætning og behov for at publicere sine resultater i et samlet hele i lighed med mange andre videnskabelige projekter. Først når AFD-projektet er publiceret (tidligst i 2010), kan det blive aktuelt at gøre hele databasen alment tilgængelig. Det svarer i øvrigt helt til den politik, man har i vore søsterforeninger i England og Sverige, hvor man, efter hvad vi har fået oplyst, heller ikke lægger observationsdata fra igangværende kortlægningsprojekter løbende ud på nettet eller har nogen umiddelbare planer om at gøre det. De anseelige mængder af engelske og svenske data, som er tilgængelige via GBIF-portalen, er alle fra afsluttede og publicerede projekter. Som det skinner igennem i GBIF-artiklen, så er Danmark langt bagud med digitalisering af biologiske data i forhold til vore nabolande. I hvert fald når det gælder botaniske data. Det er noget af et paradoks, når man tager i betragtning, at vi lever i en digital kommunikationstidsalder, og at vi har bevaring af biodiversiteten som erklæret prioriteringsområde, samt har fået placeret både det europæiske miljøagentur og det fysiske center for GBIF i Danmark. Man kunne ønske sig, at det her i landet var nemmere at få offentlige penge til det slidsomme, kedelige og absolut prestigeløse arbejde, det er at digitalisere og kvalitetssikre observationsdata, nye som gamle. Det er dog det, som er en forudsætning for, at overbygningerne har indhold og mening. Per Hartvig, leder af AFD-projektet Meld ind om Årets Fund 2004 nu også på nettet! Vi efterlyser botaniske fund fra feltsæsonen 2004 til artiklen Årets Fund, som bringes i URT nr. 1:05. I artiklen kan man læse om sjældne fund, fund af arter, som er nye for et TBU-distrikt samt f.eks. fund af nye indslæbte arter. Alle er velkomne til at melde ind med årets botaniske fund fra sæsonen i Husk fotos! Kontakt koordinatorerne inden 1. december 2004: Sorthoved-Knopurt. Foto: Bent Langballe Nielsen Jylland Bent Vestergaard Petersen, tlf , e- mail: biobent@mail1.stofanet.dk Fyn Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230 Odense M, tlf Øerne øst for Storebælt Ole B. Lyshede, Bavnestien 3, 2850 Nærum, tlf , obl@postmaster.co.uk NYT! Årets fund kan nu også publiceres digitalt. Se mere på foreningens hjemmeside Alle typer fund altså ikke kun de mest spektakulære, som samles i artiklen Årest Fund kan sendes til foreningens hjemmesideansvarlige. På hjemmesiden kan man også få vist digitale fotos af de fundne arter. Send dine fund til: Gunnar Rylander Hansen, idagunnar@hotmail.com (modtager ikke digitalfotos) Signe Nepper Larsen, urt@oncable.dk Redaktionen URT 28:4 november