Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Transkript

1 Udarbejdet efter international standard ISO/DIS Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure og specifikation for koordinering af bygningselementer mellem to eller flere fagmodeller. Denne IDM beskriver koordineringen mellem de rådgivende parter i projekteringsfasen for et niveau svarende til afslutning af projektforslag og hovedprojekt. Forudsætningen for denne IDM er en projekteringsform, hvor der udelukkende koordineres mellem rådgivere (arkitekter og ingeniørdiscipliner). Denne IDM kan dog med nogen tilretning anvendes ved totalentrepriser, hvor der foretages en parallel leverandørprojektering (samprojektering). Udgangspunktet bliver dermed, at der ved endt projektforslag/hovedprojekt opnås et gennemkoordineret og konsistent tværfagligt projekt, som kan ligge til grund for den videre projektering og udførelsen samt evt. funktionsudbud. Ved funktionsudbud og øvrig leverandørprojektering anbefales, at der udføres en kollisionskontrol mellem alle projektets gældende modeller. I forhold til specifikation af begrebet kollisionskontrol, er der i denne IDM anvendt følgende definition: Kollisionskontrol har til formål at verificere og allokere uhensigtsmæssigheder i grænsefladerne mellem to eller flere bygningsmodeller (fagmodeller). Den samlede kontrol består af en kontrol af forhold som eksempelvis tilgængelighed (konsistensforhold), samt en kontrol hvor geometriske kollisioner mellem domæner lokaliseres. Kontrollen er digital, og kan udføres manuelt, delvis automatiseret eller fuldautomatiseret. Formål Formålet med denne vejledning er, at sikrer solid tværfaglig koordinering mellem byggeprojektets projekterende parter, i forhold til geometrisk placering af bygningsdele. Denne koordinering skal sikre projektets kvalitet, samt anvendelsen af bedst mulige bygbare løsninger. Dette gælder både for de enkelte fag, og i en tværfaglig sammenhæng. Fejl i byggeriet som følge af mangelfuld tværfaglig koordinering er fordyrende for det samlede projekt, og for hver enkelt af de implicerede parter. Det er en forudsætning, at kollisionskontrol er aftalt mellem projektets parter. Det anbefales at dette gøres ud fra projektets IKT specifikationer hvori der er indgået aftale om udførsel af kollisionskontrol. Denne IDM kan med fordel anvendes som bilag til projektets IKT specifikationer til beskrivelse af metode til kollisionskontrol. Læsevejledning Denne IDM skal anvendes som et eksempel på, hvordan kollisionskontrol kan udføres mellem de rådgivende parter i et byggeprojekt. Manualens primære anvendelse er projektforslag og hovedprojekt. Manualen skal anvendes som værktøj i forbindelse med planlægningen af den tværfaglige kontrol. Det bemærkes, at der for det konkrete projekt skal udarbejdes en specifik planlægning, hvortil denne manual kan fungere som inspiration. 1 af 7

2 Leveranceoversigt Leverancen foregår mellem de ansvarlige for udarbejdelsen af de enkelte fagmodeller, og projektets modelkoordinator, som er en funktion under projekteringsledelsen og IKT-lederen. I det følgende er de roller og leverancer denne vejledning omhandler kort beskrevet: Roller Bygherren har ansvaret for at eventuelle krav om kollisionskontrol fastlægges i byggeriets IKT specifikationer, og at alle projektets parter er orienteret om aftalens forhold, samt accepteret denne. IKT-lederen er en funktion under projekteringsledelsen, som har til formål at varetage det digitale samarbejde mellem projektets parter. Modelkoordinatoren er en funktion under projekteringsledelsen og IKT lederen, som udfører, afrapporterer og formidler kollisionskontrollen. Modelkoordinatoren er IKKE ansvarlig for indhold eller manglende koordinering i de enkelte fagmodeller, men besidder en funktion som udelukkende har til formål at udføre en supplerende kvalitetssikring mellem projektets fagmodeller. Fagmodelansvarlig, er den person, der på det enkelte fag har ansvaret for fagmodellen, samt den tværfaglige koordinering af denne. Projekteringsledelsen er ansvarlig for projekteringstidsplanen, og dermed den overordnede plan for indholdet/krav til indhold i fagmodellerne. Leverancer / Transaktioner Projekterinsledelsen definerer kravene til indhold i fagmodellen. Kravene er bestemt iht. projekteringstidsplanen, og imødekommer dermed krav og forudsætninger fagene imellem. Projekteringsledelsen og modelkoordinatoren udarbejder med udgangspunkt i projekteringstidsplanen og input fra de enkelte fag, en plan for modelindhold for de enkelte fag, samt niveau for den tværfaglige kollisionskontrol. Tabel 1 er et eksempel på hvorledes en sådan plan kan se ud. 2 af 7

3 Hovedprojekt Projektforslag IDM ID: 12. Kollisionskontrol Arkitekt Konstruktioner Installationer Kollisionskontrol Bygningsdele modelleres i et generelt omfang. Herunder vægge, dæk, søjler, tag mv. Desuden skal forhold omkring installationsskakte modelleres. Evt. nedhængte lofter skal være indeholdt i modellen. Statisk hovedprincip modelleres og hoveddimensioner forventes korrekte. Bjælker, søjler dæk mv. Der laves ikke element inddeling. Nødvendige huller modelleres for gennemføring af hovedføringsveje skal være indeholdt i modellen Hovedføringsveje for kabelbakker, rør og kanalsystemer og skakte modelleres. Forgreninger kan udføres i et enkelt område med henblik på allokering af plads. I teknikrum laves overordnet pladsdisponering til aggregater, angives som volumenobjekter Der skal være konsistens mellem placering, geometri og antal af facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitektog konstruktionsmodel. Der må ikke forekomme kollisioner mellem hovedføringsveje, øvrige føringsveje og/eller primære bærende elementer. Installationer skal være udført i overensstemmelse med disponeret plads over nedhængte lofter og i installationsskakte. Informationsniveau: 2 Bygningsdele modelleres i et specifikt omfang. Herunder vægge (forog bagmur), gulvbelægning dæk, søjler, tag mv. Nødvendigt indhold af inventar kan modelleres. Rum-, vindues- og dørskemaer er indarbejdet (mængder samt overflader er defineret). Informationsniveau: 2 Bygningens primære bygningsdele modelleres og opdeles i elementer, såsom vægge og dæk. Huller til døre, vinduer og installations gennemføringer som ikke laves på stedet vil være indeholdt i modellen. Informationsniveau: 2 Modellen vil indeholde alle slags føringer. Komponenter som ventiler, spjæld, pumper mv. inkluderes i fuldt omfang. Modellen vil samtidig indeholde komponenter som eltavler, krysfelter, gulvbokse mv. Zoneinddeling med angivelse af volumen for de tekniske installationer er indarbejdet. Der skal være konsistens mellem placering, geometri og antal af samtlige facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt og konstruktionsprojekt. Størrelse og placering af samtlige vinduer og døre, samt øvrige åbninger skal være koordineret. Der må ikke forekomme kollisioner mellem installationer og konstruktioner i en størrelse hvor hulføring ikke udføres ved boring, hvis dette er planlagt. Ved installationsgennemføringer gennem bærende elementer skal udsparinger indarbejdes i konstruktionsmodel. Informationsniveau: 4 Informationsniveau: 4 Informationsniveau: 4 Tabel 1: Eksempel på plan for modelindhold og kollisionskontrol. Planen kan tilpasses det enkelte projekt. Der kan eksempelvis indarbejdes kolonner med deadlines, iterationer mv. og kolonner til flere fag, herunder også leverandørprojektering. Fagmodellen udarbejdes iht. projekteringstidsplanen og plan for modelindhold og kollisionskontrol, med udgangspunkt i de givne forudsætninger. Når fagmodellen når det ønskede niveau, udveksles modellen til kollisionskontrol hos den på projektet udpegede modelkoordinator. Forud for udvekslingen udføres egenkontrol og intern kollisionskontrol. Modelkoordinatoren udfører kontrollen ud fra retningslinier givet af projekteringstidsplanen, samt plan for modelindhold og kollisionskontrol. Det sikres dermed at fagmodellen, udover at være konsistent og fri for kollisioner, også er udført i korrekt detaljeringsgrad og korrekt modelindhold. Resultatet af kontrollen dokumenteres i en rapport og formidles på et koordineringsmøde eller projekteringsmøde, hvor omfang af nødvendig opfølgning aftales. 3 af 7

4 Procesbeskrivelse Nedenfor er eksempler på tværfaglige kontrolområder angivet. 4 af 7

5 Specifikation af processer [1,0] Udarbejd plan for modelindhold og kollisionskontrol Dokumentation Projekteringsledelsen i form af IKT-lederen og modelkoordinatoren udarbejder, med udgangspunkt i IKT specifikationerne og projekteringstidsplanen, en plan for modelindhold, detaljering og omfang af kollisionskontrol. Planen fungerer som modelkoordinatorens værktøj og checkliste ved udførsel af kollisionskontrol. Planen har ligeledes til formål at sikre at fagmodellerne opbygges korrekt i forhold til projekteringstidsplanen. [1,1] Modeller fagmodel Ud fra nødvendige forudsætninger, herunder plan for modelindhold og kollisionskontrol udføres modelleringsarbejdet for de enkelte fag. Detaljering og modelleringsomfang er defineret iht. projektet. Før fagmodellen udveksles, udføres der egenkontrol på modellen, herunder tværfaglig koordinering. [1,2] Egenkontrol [2.0] Kollisionskontrol Der udføres egenkontrol på fagmodellen, for at sikre at modellen lever op til de i projektet stillede krav, herunder planen for modelindhold og kollisionskontrol. Lever modellen op til de stillede krav, udveksles den til fællesmodellen eller til øvrige fag. Kan modellen ikke godkendes, sendes den retur til modelleringsenheden med henblik på udbedring af forholdene. Fagmodeller for hvert fag udveksles til fællesmodellen med henblik på en tværfaglig kollisionskontrol. Udover kollisionskontrol vurderes de enkelte fagmodellers detaljeringsgrad iht. det aftalte projektstade. Bemærk at kollisionskontrollen udelukkende er en kontrolenhed, ansvaret for projektet påhviler de ansvarshavende for fagmodellerne. Omfang for kontrollen er beskrevet af planen for modelindhold og kollisionskontrol. [2.1] Kontrol af pladsforhold i installationsskakte Pladsforhold og opbygning af installationsskakte kontrolleres. Fagmodellerne skal indeholde alle objekter, som har en pladskrævende indflydelse på indretningen af skakten. Kontrollen skal afspejle koordineringen mellem arkitekt og konstruktionsingeniør med henblik på skaktens geometriske opbygning. [2.2] Modellering af fagmodel Resultatet af kollisionskontrollen formidles til de ansvarshavende for de enkelte fagmodeller, med henblik på udbedring af nødvendige forhold. Ansvaret for indarbejdelse påhviler alene den ansvarshavende for den enkelte fagmodel/det enkelte fag. [2.3] Kontrol af pladsforhold i teknikrum Pladsforhold og opbygning af teknikrum kontrolleres. Fagmodellerne skal indeholde alle objekter, som har en pladskrævende indflydelse på indretningen af teknikrummet. Servicearealer mv. kan med fordel blive indarbejdet i fagmodellerne, for derved at indgå i kontrollen. Kontrollen skal desuden afspejle koordineringen mellem arkitekt og konstruktionsingeniør med henblik på teknikrummets geometriske opbygning. 5 af 7

6 [2.4] Kontrol af installationsgennemføringer og udsparinger i vægge/dæk (høvedføringer) Udsparinger i vægge og dæk kontrolleres i forhold til installationernes høvedføringer (rør, kanaler, kabelbakker mv.). Ved kontrollen skal der tages højde for tolerancer samt isolering omkring installationerne. Kontrollen skal desuden afspejle koordineringen mellem arkitekt og konstruktionsingeniør. [2.5] Kontrol af installationsgennemføringer og udsparinger i vægge/dæk (forgreninger) Udsparinger i vægge og dæk kontrolleres i forhold til installations sekundære føringsveje. Kontrollen kan med fordel udføres på et nøgleområde, standardområder eller lign., som defineres på projektet. Ved kontrollen skal der tages højde for tolerancer samt isolering omkring installationerne, samt beslutninger om huller, som etableres på byggepladsen, og derfor ikke skal være indeholdt i kontrolmodellen. Kontrollen skal desuden afspejle koordineringen mellem arkitekt og konstruktionsingeniør. [2.6] Kontrol af overensstemmelse mellem dør/vinduesåbninger Der udføres en kontrol mellem arkitekt og konstruktionsingeniør med henblik på overensstemmelse af åbninger for døre og vinduer. Kontrollen kan udføres som en omvendt kollisionskontrol, som lokaliserer områder hvor modellerne ikke er sammenfaldende, hvor dette er ønskeligt. Alternativt kan kontrolmodellen bestå af bærende vægge, samt døre/vinduer inkl. tolerancer fra arkitektens fagmodel. [2.7] Slutkontrol af samlet model Der udføres en kontrol på den totale fællesmodel. Kontrollen har til formål at lokalisere områder som ikke er fundet i kontrollerne [2.1], [2.3] til [2.6]. Specifikation af dataobjekter Krav til objekter, Arkitektmodel Bygningsdele modelleres i et specifikt omfang, som beskrevet i planen for modelindhold og kollisionskontrol. Krav til objekter, Konstruktioner Krav til objekter, Installationer Krav til funktionsudbud, eller fagmodeller udført af leverandør Rapport for udført kollisionskontrol Bygningsdele modelleres i et specifikt omfang, som beskrevet i planen for modelindhold og kollisionskontrol. Bygningsdele modelleres i et specifikt omfang, som beskrevet i planen for modelindhold og kollisionskontrol. Udføres der projektering og detaljering hos leverandører, eksempelvis i forbindelse med funktionsudbud, anbefales det at den entreprenør og projekteringsledelse iværksætter tværfaglig kollisionskontrol mellem alle de på projektet gældende fagmodeller hos både rådgivere og leverandører. Der udarbejdes en rapport som dokumentationen for den udførte kollisionskontrol. I rapporten skal kravene til kollisioner fremgå som forudsætning for den udførte kontrol. Rapporten indgår i projektets samlede KS materiale. 6 af 7

7 Specifikation af koordinationspunkter Fælles referencepunkt Det skal sikres at alle fagmodeller udarbejdes med fælles referencepunkt (x,y,z). Referencepunktet skal, udover kollisionskontrollens udførsel også sikre den senere anvendelse hos entreprenører og bygherrer. Referencepunktet defineres iht. IKT CAD specifikation, som er en del af projektets samlede IKT specifikationer. 7 af 7