Papegøjer er, ligesom fugle generelt, øjendyr. Fuglene har de største øjne i forhold til deres størrelse blandt
|
|
- Mathias Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Synet Papegøjer er, ligesom fugle generelt, øjendyr. Fuglene har de største øjne i forhold til deres størrelse blandt alle hvirveldyrene, og de er oftest de fleste pattedyr overlegne hvad synet angår. De mindre fuglearter har de relativt største øjne. Papegøjers øjne er placeret på hver sin side af hovedet, sådan at den største del af synsfeltet bestemmes af kun et øje. Derfor er det nødvendigt, at øjnene kan arbejde uafhængigt af hinanden. Det synsfelt, som papegøjerne kan se med begge øjne, er til gengæld meget lille. Det samlede synsfelt er imidlertid relativt stort. Der er kun få undersøgelser om synets skarphed og papegøjers farvesans. Undersøgelser af forskellige fjer fra papegøjer viser, at deres farvepragt kan strække sig helt ud i UV-området. Hvis papegøjer har en særligt udpræget farvesans, må de opfatte verden væsentlig mere farverig end os mennesker. Der, hvor mennesket kun ser en enkelt farve, vil papegøjer formodentligt se endnu en farve indenfor UV-området.
2 Den biologiske betydning af at kunne skelne farver indenfor den ultraviolette skala kender man kun meget lidt til. Det kunne være en fordel i forbindelse med fødesøgning, idet bestemte frugter kan være lettere at skelne i bladhænget pga deres stærke refleksvirkning. Også ved kommunikationen mellem individer indenfor samme art kunne evnen til at se UV spille en vigtig rolle. For hos mange fugle og især araer og lorier har fjerdragten ofte en meget variabel og farveprægtig karakter. Selvom papegøjers evne til at se UV ikke er helt fastslået er det dog sandsynligt at papegøjer i det mindste kan se de samme farver, som mennesket. Hvordan skulle papegøjerne ellers kunne drage nytte af de meget forskelligartede og ofte fantastisk flotte farvekendetegn, som oftest kun kommer til udtryk under parringsadfærd og kurmageri. Sammenlignet med synsevnen har de øvrige sanseevner er mere underordnet betydning. Høresansen Fugles hørelse er mere afgrænset end menneskets. Især dybe toner (under 40 hertz) kan de formodentligt ikke opfatte. Menneskets høreskala ligger mellem 16 hertz og hertz. (Øvre og nedre grænse). Undulater har et sanseområde mellem 40 og hertz. Enkelte mindre sangfugle kan opfatte helt op til hertz som øvre grænse. Det normale område for høje toner ligger hos de fleste fuglearter mellem og hertz. Generelt er papegøjers høresans godt udviklet; for flere arter gælder det også evnen til at skelne de forskellige toner. Smagssansen Generelt er fugles smagssans svagt udviklet. I stedet benytter papegøjer sig af de informationer, de får via følesansen, der overføres via næbkanterne, når de undersøger fødens form, hårdhed og beskaffenhed.
3 Ud over de nævnte sanser benytter papegøjer sig ligesom andre fuglearter af andre sanser for at skaffe sig viden om det miljø, de færdes i; bl.a. orienteringsevnen, tidsfornemmelsen, evnen til at opfatte temperatursvingninger og andre klimatiske ændringer. Disse sanser er dog ikke nærmere undersøgt. Fældning Vort kendskab til forløbet af fældningen hos papegøjer er ikke blevet revideret de senere år; så denne sammenfatning er baseret på forskning fra 60 erne. Papegøjer har 10 håndsvingfjer, der fældes fra et centralt punkt midt i rækken af håndsvingfjer (H6). Fra punktet H6 fortsætter fældningen i begge retninger. Hos mange arter forløber fældningen efter et bestemt mønster; hos andre kan den variere. Den faste rækkefølge har betegnelsen Den Hampe ske regel efter den forsker, der først beskrev fældningsforløbet. Hampe undersøgte fældningsmønsteret indenfor slægterne af fladhaleparakitter, gede- og springparakitter, undulater, græsparakitter, nymfeparakitter m.fl. Mønsteret gør sig formodentligt også gældende hos bl.a. lorierne. Følgende papegøjearter passer ikke ind i ovennævnte skema: kea, kaka, børstehovedet papegøje, uglepapegøje, kakaduer af slægterne cacatua, calyptorhynchus og probosciger samt de indonesiske spættepapegøjer. De starter dog alle fældningen fra midtpunktet af håndsvingfjerene. Fældning af armsvingfjer hos papegøjer er næsten ikke blevet undersøgt. Fældning af halefjer sker ikke efter et bestemt mønster. Fældning af armsvingfjer og halefjer sker nogenlunde samtidig. Fældning af halefjer starter oftest først, når svingfjerenes fældning er begyndt. Der findes ingen undersøgelser om fældning af papegøjers kropsfjer. Fjerdragten Papegøjers fjerdragt består af 6 forskellige typer fjer med hver deres funktion.
4 1) Konturfjer: det yderste fjerlag; dvs vingernes svingfjer og halens styrefjer samt kroppens dækfjer. 2) Dun: er oftest hvide eller grå og sidder under konturfjerene. De tjener til varmeisolering. Redeungers dundragt er dog et forstadium til både dunlag og konturfjer; og ungers dundragt kan variere i farven. 3) Pudderdun: en speciel fjertype, der findes hos bl.a. papegøjer. De afgiver et pudder bestående af bittesmå partikler; og formålet er sandsynlivis at gøre fjerdragten vandafvisende og forbedre smidigheden på konturfjerene. 4) Forlængede issefjer: forlængelse af issefjerene, så de danner en top; ses hos f.eks. kakaduer og nymfeparakitter. Toppen tjener til kommunikation og kan rejses/sænkes efter fuglens eget ønske. 5) Specielle halefjer: Ses hos spatelhalepapegøjerne, hvor fjerene indtil halens normale længde er normalt formede. Herefter følger et langt fjerløst skaft, der afsluttes med normale fjerfaner. Deres formål er ukendt. 6) Børstefjer: En specialitet hos bl.a. den newzealandske uglepapegøje. De er placeret under øjnene og på begge sider af næbbet og er muligvis føleorganer. Alle ara-arter har f. eks. nøgne kindpartier; nogle har her små rækker af fjer i det nøgne område. Fjerdragtens farver har forskellige funktioner: En grøn fjerdragt giver camouflage i træerne; en hvid fjerdragt giver synlighed. Begge funktioner er dækket ind hos de fleste papegøjearter. Meget synlige fjerpartier er ofte blandet med camouflagefarver; f.eks. hos de overvejende grønne amazonpapegøjer, der har farverige vingekanter og vingespejl. Synlige partier kan have til formål at være advarselssignal, truemiddel og signaleffekt i parringsspillet. Camouflagefarver er primært et beskyttelsesmiddel overfor fjender. Fordøjelsessystemet Fugles fordøjelsessystem består hovedsagligt af 3 dele; nemlig: 1) Næb, tunge, svælg, spiserør og mave. 2) Tolvfingertarm og tyndtarm.
5 3) Blindtarm, tyktarm, kloak og endetarmsåbning. Et særkende ved papegøjerne er, at de IKKE har en blindtarm. Tungen er et centralt organ for papegøjerne når det gælder fastholdelse af føden. Deres tunge er tyk og kødfuld og belagt med gribelameller, der gør papegøjen i stand til at afprøve og udvælge føden. Nogle papegøjearter (f.eks. lorierne) har en penselformet, opsvulmet tunge, der anvendes til at optage pollen og nektar. Fra næbbet går føden ned i kroen; en udvidelse af spiserøret, der bruges som oplagringsplads for større mængder føde, som der ikke er plads til i kirtel- og muskelmaven. I kroen begynder fordøjelsen og herfra fortsætter føden enten videre i systemet eller gylpes op i forbindelse med madning af unger. Næste stop er kirtelmaven, hvor føden bearbejdes kemisk ved hjælp af saltsyre og enzymer. Herefter når føden frem til muskelmaven, hvor den males og beriges med de enzymer, der blev tilsat i kirtelmaven. Hos mange af de frøædende arter er muskelmaven højt udviklet, muskuløs og tykvægget. Der kan findes gritsten i muskelmaven hos frøædende arter; småsten der optages sammen med føden og forbliver i muskelmaven i længere tid. Gritstenene menes at hjælpe med til at finmale føden og kan på en måde kaldes fuglenes tænder. De nektarædende lorier har kun en svagt udviklet og tyndvægget muskelmave. Føden fortsætter nu til tolvfingertarmen og tyndtarmen. Tyndtarmen er relativt lang; og det er mens føden passerer her at den overvejende del af fordøjelsesprocessen finder sted. Papegøjer mangler blindtarmene og derfor passerer føden direkte videre til de nederste tarmafsnit. Endetarmen er et kort tarmstykke, der munder ud i kloakken. Her opsamles de resterende føderester og væden udskilles. Resten afsættes til kloakken. Hannernes forplantningssystem
6 Hannerne har, i modsætning til hunnerne, dobbelte forplantningsorganer Dvs der er 2 fungerende testikler inde i kroppen og her dannes sædcellerne. Sædcellerne bevæger sig fra testiklerne gennem sædlederne og ud til kloakken. Under parringen overføres hannens sperm direkte fra hannens kloakåbning og over til hunnens kloakåbning, hvorefter den fortsætter op til hunnens æggeledere. En enkelt parring befrugter som regel en hel klynge æg fordi sædcellerne forbliver aktive i hunnens forplantningssystem under hele perioden. Befrugtningen finder sted efterhånden som hvert enkelt æg frigøres fra hunnens æggestok. Dette sker hver eller hver anden dag i æglægningsperioden; alt efter hvilken fugleart, det drejer sig om. Hunnernes forplantningssystem Hunnernes forplantningsorganer består hovedsagligt af æggestok, æggeleder, livmoder og vagina. Hunnen har ganske vist 2 æggestokke; men kun den venstre fungerer. Ægget udvikles i æggestokken og denne proces er styret af hormoner. Fra æggestokken bevæger ægget sig gennem æggelederen, hvor det befrugtes. Undervejs i æggelederen forandres og udvikles ægget; æggehvide og skalmembraner tilføjes og ægget fortsætter til livmoderen. Her foregår den længste del af processen; en skalkirtel trækker kalk ud af hunnens blod til dannelse af æggets kalkskal. Farven på æggeskallen varierer alt efter fuglearten. Nogle æg er hvide mens andre er farvede eller plettede. Farvning af æggeskallen sker ved at skallen tilføres gamle blodlegemer. Under dannelsen af skallen indtager hunnen ekstra kalk; og som æggeskallen udvikles ses en æggeformet bule på hunnens bug umiddelbart foran kloakken. Efter omkring et døgn i livmoderen fortsætter ægget til vagina og videre ud til kloakken, hvorfra ægget lægges. Skelettet Det mest karakteristiske ved fuglenes skelet er den ringe vægt. Det skyldes, at der er mange luftfyldte rum i knoglerne (istedet for marv) og at de ellers massive knogledele hos fuglene har en tyndere struktur. I forhold til andre fugle har papegøjerne nogle specielle skeletkonstruktioner:
7 Næbbet: Papegøjer har et kraftigt buet overnæb, der er fastgjort til kraniet så det er bevægeligt. Næbbet er opbygget af tyndt hornlag, der er i konstant vækst. På den måde modvirkes det slid, der er en følge af fødeoptagelsen. Næbform og -størrelse varierer efter, hvorledes fødeoptagelsen finder sted. Vokshuden: Vokshuden er et lidt fremstående hudområde ved basis af papegøjernes næb. Den kan variere i farve alt efter art. Filegruber: Filegruberne sidder i papegøjens gane og deres formål er at slibe undernæbbets skæreflade og fastholde og findele føden. Det vil sige, at filegruberne er mere udviklede hos frøædende papegøjer end hos nektarædende papegøjer. Kraniet: Papegøjers kranier har relativt store huler til øjnene. Kranieskallen kan rumme en stor hjerne. Papegøjer har en godt udviklet storhjerne, svagt udviklet lugtesans og den relativt største hjernemasse blandt fuglene. Generelt har de større papegøjer en relativt mindre hjernemasse end de mindre arter ( indsvøbt i en smallere og mere flad hjerneskal i modsætning til de mindre arter, der ofte har en afrundet hjerneskal). Derimod er storhjernens størrelse i forhold til lillehjernen tiltagende hos de større arter. De større arter som f.eks. ara og jaco regnes da også for at være mere lærenemme og kloge end de mindre papegøjearter. Ben/fødder: Specielt for papegøjerne er klatrefoden og de korte ben; begge dele en følge af klatrende og trælevende adfærd. Papegøjers 1. og 4. tå vender bagud; mens 2. og 3. tå vender fremad. Muskulatur: Musklerne i ben og lår er kraftigt udviklede. For de trælevende arter gælder, at også fødderne er kraftigt byggede. Et særkende hos fuglene er evnen til at holde sig fast på en gyngende gren uden at tæernes greb løsnes. Det skyldes en låsemekanisme, der aktiveres af sener; så vedvarende brug af muskler er ikke nødvendig. Næbbets muskulatur og brystmuskulaturen er også kraftigt udviklet. Åndedrætssystemet
8 Åndedrætssystemet hos fugle er meget anderledes end det hos pattedyrene. Ganske vist har en fugl 2 lunger; men de er relativt stive. Inde i fuglens krop er der også et antal luftsække, der udvider sig til nogle af de større, hule knogler (f.eks. overarmsbenet). Anstrengelsen ved at flyve kræver en høj iltforsyning og selvom fuglenes lunger er ret små i forhold til pattedyrenes, er de mere effektive uanset højden. Åndedrætsstofskiftet foregår i lungerne, hvor de bittesmå kapillærer sikrer, at der optages ilt og frigives kuldioxid. Selve luftsækkene er ikke direkte involveret i processen; men de er afgørende for systemets effektivitet og fungerer som blæsebælge. Når fuglen ånder ind, passerer luften igennem systemet til de bageste luftsække. Når fuglen ånder ud, bevæger luften sig gennem lungerne, går ind i de foreste luftsække og ud af fuglens krop. Den største fordel ved fugles åndedrætssystem er, at det sikrer en total udskiftning af luft ved udånding. Hos pattedyr forbliver der altid en del af den eksisterende luft i lungerne. Udover deres rolle i åndedrættet bruges luftsækkene også ved kurtisering hos visse fugle (f.eks. fregatfugle).
Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereAngående brevduer - vidste du at?
Angående brevduer - vidste du at? Af Dr. vet. Collin Walker Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Artikel fra bogen The Pigeon af Dr. vet. Colin Walker Den gennemsnitlige vægt af
Læs mereDommer- og studieklub ØST
Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mere27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.
Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations
Læs mereKrop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDrægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen
Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne
Læs mereVelkommen på anatomi/fysiologi
Velkommen på anatomi/fysiologi Præsentationhvem er jeg og hvem er I. 1 Hvad er anatomi?. Anatomi: betyder at skærer organismer op, for at undersøge deres bestanddele og disses indbyrdes relationer. Kroppen
Læs mereS T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage
S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at
Læs mereTHE HUMAN BODY. Det indre & det ydre
THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler
Læs mereBrevduens avlscyklus
Brevduens avlscyklus Af Marc Verheecke - Martin Degrave Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Dannelsen af ægget. En
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereTJEK DIN VIDEN! GIRAF
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 3 Navn: Klasse: Dato: GIRAF Indhold 1. Hvor kan du læse om farlige fjender? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor høj kan en stor han blive? 3. Hvor stort er et giraf-hjerte?
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereDISSEKTION AF EDDERFUGL
DISSEKTION AF EDDERFUGL Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Nationalpark Vadehavet hører til ét af de 10 vigtigste vådområder i verden. Faktisk er Vadehavet det vigtigste sted for kystfuglene på Den Østatlantiske
Læs mereDanske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".
Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereMenneskets fordøjelse og forbrænding
Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereD e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1
rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt
Læs mereSammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.
KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele
Læs mereKropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:
Kropsrejsen Læg dig på gulvet, så fladt som muligt. Lad arme og ben hvile på gulvet. Luk øjnene, hvis det føles behageligt. Ret opmærksomheden mod kroppens kontakt til underlaget. Ved hver kropsdel kan
Læs mereMØNSTERARK UGLEDØRSTOPPER: 6 MØNSTERDELE 100% Ugledørstopper: Øjebaggrund Klip x 1 i filt eller stof Klip x 1 i vliesofix
MØNSTERARK UGLEDØRSTOPPER: 6 MØNSTERDELE 100% Ugledørstopper: Øje Ugledørstopper: Øjebaggrund eller stof Ugledørstopper: Vinge (1 par) Ugledørstopper: Bund Klip x 1 (og 1 i kraftig bomuld/denim) Ugledørstopper:
Læs mereSanseviften.
Sanseviften www.naturensdag.dk www.naturensdag.dk Sanseviften www.gronnespirer.dk Grønne Spirer Udgivet i 2019 af Friluftsrådet Fotos: Naturhistorisk Museum Århus, Pexels og Colourbox Redaktion: Ida Kryger
Læs mereVinteravl i brevduesporten - 1
Vinteravl i brevduesporten - 1 Af Marc Verheecke - Martin Degrave Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Mange brevduefolk
Læs mereIagttag duernes gødning i sæsonen
Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Iagttag duernes gødning i sæsonen Af Dr. vet. Colin Walker, Australien Melbourne Bird Veterinary
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereSCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører
SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereSTÆRKE ARME MED YOGA. 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen
STÆRKE ARME MED YOGA 24 Af Anna Miller, yogainstruktør Stylist: Charlotte Høyer Foto: wichmann+bendtsen Nej, du behøver ikke at kaste rundt med tunge kettlebells for at få stærke arme. Rolige yogaøvelser
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs merePoten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.
Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne
Læs mereJunior og Senior spørgsmål
Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereHvilke dyr kender du?
Hvilke dyr kender du? Hvad skal du kunne: Vise hvilke dyr du kender. Hvorfor: Du skal bruge det du allerede ved, når du skal lære nyt. Nævn 10 danske dyr du kender. Dyr 1 Dyr 2 Dyr 3 Dyr 4 Dyr 5 Dyr 6
Læs mereEt udpluk af øvelser og meditationer fra gruppeforløbet Hjerterum
Hjerteåndedrættet 1) Ret opmærksomheden blidt mod midten af brystkassen på det fysiske hjerte. Læg gerne en hånd på hjertet. 2) Hold opmærksomheden på hjertet og træk vejret dybt og roligt samtidig med,
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereIndsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.
GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereMENSTRUATION
WWW.MENSDYSTEN.DK MENSTRUATION HVAD ER MENSTRUATION? Menstruation er en blødning fra livmoderen. Den kommer ca. en gang om måneden fra puberteten og frem til klimakteriet ved 50-års alderen. Hvor meget
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs merePatientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereSvar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.
Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og
Læs mereMenneskets anatomi og fysiologi
Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer
Læs mereHÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL
HÆKLET KAY BOJESEN SANGFUGL HÆKLEOPSKRIFT AF MASJA RICHTER AALSTRUP WWW.MASJASBLOG.DK LIDT OM FUGLEN I kan garanteret genkende den søde lille hæklede fugl, for den er nemlig en del af den skønne serie
Læs merestærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereNYT SUPERPAS gør dig stærk og bedre til at løbe på en gang!
NYT SUPERPAS gør dig stærk og bedre til at løbe på en gang! IFO_DK_05_EB_150389_Loeb_med_udfordringer 42 Bliv bomstærk på din løbetur Her er et nyt super-træningspas til dig, der godt kan lide at give
Læs meredin guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN
din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs merePatientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient
Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereHvor meget ved du egentlig?
quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra
Læs mereReproduktion ved grise
Reproduktion ved grise Soens kønsorganer Børhalsen: ca. 25 cm lang. Børhorn: ca. 1 m lang ved goldso og 2 m ved en drægtig. Æggelederen: ca. 20 cm lang. Æggestokkende: ca. 5 cm lange. Testikkel og bitestikkel
Læs mereHER KAN DU SE HVOR I HAVEN OPGAVERNE SKAL LØSES
HER KAN DU SE HVOR I HAVEN OPGAVERNE SKAL LØSES RUTSCHEBANEN BÅDE BASIS OG UDVIDET FIRE FANTASTISKE FISK FART I TIVOLI DER VAR ENGANG FORLYSTELSER I TIVOLI Opgaveark 1 Rutschebanen Basis - Fart og matematik
Læs mereJunior og Senior spørgsmål
Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder
Læs mereIndhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16
lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.
Læs mereRETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål:
Med på en kigger Fugle i flok eksempel med gråspurv og skovspurv Der går ikke mange dage, uden vi ser en gråspurv eller en skovspurv, der jo lever tæt knyttet til mennesker. De optræder ofte sammen i flok,
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereRøntgenstråling - er der en risiko?
Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereProjekt 5.3. Kropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr
Projekt 5.3. ropsvægt og andre biologiske størrelser hos pattedyr (Projektet er en let bearbejdelse af et materiale, der indgår i Væksthæftet, udgivet af matematiklærerforeningen, og som er stillet til
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs mereMetoder til sortering af brevduer
Metoder til sortering af brevduer Af Dr. Collin Walker Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Artikel fra bogen The Pigeon af Dr. vet. Colin Walker Brevduen har været brugt til kapflyvning
Læs mereSct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?
Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas
Læs mereSundhedsdansk Kroppen
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele
Læs mere12. At beskrive et problem specifikt og præcist
12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere
Læs mereBevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb
Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige
Læs meredin guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner
din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste
Læs mereKroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.
Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereFugleægget en ekstern livmoder
Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mere