Statens Naturhistoriske ÅRSBERETNING 2012

Transkript

1 Statens Naturhistoriske Museum ÅRSBERETNING

2 Forord 2 Udvalgte nøgletal for 4 Om Statens Naturhistoriske Museum 6 Nyt museum afsløring af vinderprojektet 8 Publikumsformidling 12 Skole- og gymnasietjenesten 18 Botanisk Have 22 Samlingerne 24 Forskning 28 Universitetsundervisning 34 Kommunikation og markedsføring 38 Kommercielle aktiviteter 42 Økonomi, drift og personale 44 Tak 48

3 Statens Naturhistoriske Museum ÅRSBERETNING

4 Forord blev et rekordår for museet. Ikke mindre end gæster besøgte os, og udstillingen Edderkopper blev den helt store publikumsmagnet. Også gymnasieleverne fandt vej til museet i større tal end nogensinde før. Over 9. gymnasieelever fik således glæde af undervisningstilbuddene på museet i København. Men museet har som hovedmuseum på det naturhistoriske område også en forpligtelse til at bringe sine tilbud ud i landet. Derfor har vi i med støtte fra VILLUM FONDEN etableret Viden på vej, hvor vi med engagerede undervisere drager ud til landets gymnasier. Første tur gik til Esbjerg Gymnasium & HF. Også via digitale undervisningstilbud når vi bredt ud. Bl.a. har det nye undervisningsforløb Menneskedyret, hvor eleverne via avanceret teknik på museets hjemmeside kan måle sig frem til ligheder og forskelle mellem mennesket og dets nærmeste nulevende og uddøde slægtninge, på få måneder haft besøg af knap 4. videbegærlige besøgende, der tilsammen har foretaget over 25. målinger. var året, hvor vinderen af den internationale konkurrence om byggeriet af et nyt naturhistorisk museum ved Botanisk Have blev offentliggjort. En konkurrence, der var støttet af Det Obelske Familiefond. Den 31. maj afslørede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard vinderprojektet, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, arkitekt Claus Pryds, EKJ Rådgivende Ingeniører og landskabsarkitekt, professor Steen Høyer. Et meget smukt og helstøbt projekt, der nænsomt føjer sig ind i Botanisk Have. Byggeprojektet er budgetteret til 1,2 mia. kr., mens de permanente udstillinger er budgetteret til,275 mia. kr. Projektet finansieres i fællesskab af private og offentlige midler, og den nødvendige fundraising blev for alvor sat i gang i efteråret. var også året, hvor vi indviede en nyrenoveret Botanisk Have. Den 4. september kunne formanden for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla således lykønske museet med en have, der fremstår smukkere end nogensinde før, bl.a. med nye belægninger på stierne, der gør det muligt for alle at komme rundt i hele haven. Fondens generøse donation betyder, at den gamle fredede have nu kan vedligeholdes bedre, kunstvandingssystemerne er blevet miljøvenlige, der er anlagt en lille formidlings-brygge ved søen, der er etableret en ny biotop med vandløb og mose og meget, meget mere. var året, hvor museet på vegne af det danske folk modtog en mandshøj træskulptur af den ikoni-

5 ÅRSBERETNING 3 ske danske forsker P.W. Lund. Gaven fra den brasilianske kunstner Celso Vieira blev givet i anledning af Kronprinsparrets besøg i Brasilien, hvor et nybygget P.W. Lund-udstillingscenter blev indviet. P.W. Lund udgravede i midten af 18-tallet en række huler i Lagoa Santa-området, hvor han fandt fossiler af kæmpedovendyr, sabelkatte og andre uddøde dyr. Disse enestående samlinger befinder sig i dag på Statens Naturhistoriske Museum og kommer til at blive en vigtig del af det nye museums udstillinger. Og så var året, hvor museets forskere publicerede 36 artikler om alt fra de mindste organismers biologi til månens alder og de faktorer, der bestemmer livets tilblivelse og udbredelse på Jorden. Igen i år var museet dansk højdespringer med 12 artikler i Science og Nature. Museets samlinger af dyr, planter, mineraler og fossiler udvikles løbende i samspil med den forskning, der udføres. En helt ny kryo-facilitet blev således taget i brug, hvor DNA- og vævsprøver fra Jordens organismer kan opbevares i flydende kvælstof til fremtidig brug. Dermed forbedrer vi museets forskningsfundament, og det er en medvirkende årsag til, at vi fortsat råder over en af verdens vigtigste samlinger, der i forskningsmæssig sammenhæng opfattes som en Large Scale Research Infrastructure på linje med f.eks. Hubble-teleskopet og CERN. I havde vi premiere på skolekonkurrencen Naturen i Byen, hvor 44 skoler fra København og Frederiksberg Kommuner deltog. Bevæbnet med kameraer indfangede børnene naturen i byen på hundredvis af fotos, og overborgmester Frank Jensen overrakte førstepræmien til Celina Sofia Zea Larsen fra Lygten Skole. Konkurrencen blev en stor succes og videreføres i 213. I det hele taget blev et spændende, produktivt og travlt år, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke museets dygtige medarbejdere og studerende for den store arbejdsindsats, de gjorde i. Ligeledes skal de mange fonde, myndigheder og virksomheder, der har støttet os, have en stor og varm tak. København, januar 213 Morten Meldgaard Museumsdirektør

6 Udvalgte nøgletal for Statens Naturhistoriske Museums virke har i mere end én forstand en væsentlig indflydelse på samfundet. Museets kernevirksomhed; forskning, uddannelse, formidling og bevaring af de naturhistoriske samlinger, er med til at sikre, at Danmark er på forkant med udviklingen, at børn og unge får interesse for naturvidenskaben, og ikke mindst at vi som samfund og individer husker og bevarer vores kulturelle og naturhistoriske kulturarv. Dette er museets hovedformål, og det er på evnen til at løfte disse opgaver, at museet i sidste ende skal måles. Men Statens Naturhistoriske Museums effekt på samfundet kan også måles økonomisk. Med etableringen af et nyt hovedmuseum for naturhistorie ved Botanisk Have vil Statens Naturhistoriske Museum i endnu højere grad være i stand til at bidrage til en positiv samfundsudvikling også økonomisk. Et statusbillede af Statens Naturhistoriske Museums samfundseffekt fremgår af nedenstående udvalgte nøgletal. Nøgletal R Antal årsværk: 256 årsværk R Årlig omsætning: 191,1 mio. kr. R Tilvækst i de videnskabelige samlinger: genstande R Videnskabelige publikationer: 36 publikationer R Nye dyrearter beskrevet af museets forskere: 91 arter R Abonnenter på museets elektroniske nyhedsbrev: 7.6 abonnenter R Museumsgæster i alt: besøgende R Antal underviste elever: 24.6 elever Foto: Jens Astrup

7 ÅRSBERETNING 5

8 6 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Om Statens Naturhistoriske Museum Statens Naturhistoriske Museum er organiseret som et institut under Københavns Universitet. Museet blev dannet i 24 i forbindelse med en sammenlægning af Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have. Statens Naturhistoriske Museum udfylder tre hovedroller i samfundet: som skatkammer for nationens naturhistoriske kulturarv, som ramme for banebrydende forskning og som formidler af naturhistoriens fortællinger. Mission At forøge og udbrede vor viden om fortidens, nutidens og fremtidens natur til glæde for mennesker og til gavn for natur og samfund. Vision At fastholde museet blandt verdens ti bedste naturhistoriske museer på forsknings-, samlings- og formidlingsområdet. At øge vores forståelse for naturværdierne gennem vores rolle som nationalt museum. Værdier Museets virksomhed bygger på seks grundlæggende værdier: R Gavmildhed R Autenticitet R Troværdighed R Originalitet R Ekspertise R Bæredygtighed

9 ÅRSBERETNING 7 Foto: Birgitte Rubæk

10 Nyt museum afsløring af vinderprojektet En af årets store begivenheder på Statens Naturhistoriske Museum var afsløringen af vinderen af den internationale arkitektkonkurrence. Seks teams deltog i konkurrencen om at tegne det største og mest ambitiøse danske museumsbyggeri i nyere tid. En opgave med stor prestige, men også en opgave der fordrede kreativitet og gode løsninger fra de deltagende teams. De konkurrerende teams fik tre måneder til at løse opgaven, og derefter fik dommerkomitéen tilsvarende tre måneder til at finde vinderprojektet. Byggeprojektet er budgetteret til 1,2 mia. kr., mens de permanente udstillinger er budgetteret til,275 mia. kr. Realiseringen af det nye museum bygger på et stærkt samarbejde mellem private fonde, Københavns Universitet og Staten. Den 31. maj kunne klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard omsider udløse spændingen og afsløre et vinderprojekt tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, arkitekt Claus Pryds, EKJ Rådgivende Ingeniører og landskabsarkitekt, professor Steen Høyer. Fra en enig dommerkomité over arkitekturanmeldere til museets medarbejdere blev der udtrykt stor tilfredshed og glæde over vinderprojektet. Blandt dets mange fornemme kvaliteter fremhæves bl.a. indpasningen i Botanisk Have og integrationen af nye og gamle bygninger. Som Peis pyramide på Louvre i Paris lykkedes det arkitekterne at skabe store rum under jorden samtidig med, at der er kig til dagslyset gennem bl.a. en række nye væksthuse. Og for alle de mange mennesker, som på deres tur gennem byen får lyst til en ekstra oplevelse, bliver det muligt at gå gennem den store hvalsal og den centrale lobby og ud i Botanisk Have uden at skulle betale entré. Det nye museum kommer til at råde over 33.5 m 2 (netto) / 55.5 m 2 (brutto) fordelt på de tre hovedformål: R 14.5 m 2 (netto) /24.5 m 2 (brutto) publikumsareal R 8.5 m 2 (netto) /14. m 2 (brutto) magasinareal R 1.5 m 2 (netto) /17. m 2 (brutto) forskningsareal Museets overordnede strategiske mål (-15)* RRAt etablere et nyt naturhistorisk museum ved Botanisk Have i København * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

11 Det nye museum er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, arkitekt Claus Pryds, EKJ Rådgivende Ingeniører og landskabsarkitekt, professor Steen Høyer. Illustration: Claus Pryds

12 1 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Palmehuset. Det smukke historiske palmehus i victoriansk byggestil bevares. Nye væksthuse. De nye væksthuse er en del af museets store biodiversitetsudstilling, der fortsætter under jorden.

13 ÅRSBERETNING 11 Indgang fra haven. Den ene af museets hovedindgange åbner sig mod haven, den anden mod Sølvgade og byen. De to indgange forbindes af et stræde hen over museets hvaludstilling, hvor man ikke skal betale billet for at passere. Videncenter. Museets videncenter er et naturvidenskabeligt mødested for forskere, studerende og publikum med bibliotek, laboratorium, en lydbank med ytringer fra alverdens dyr og meget mere. Indgang fra gaden. Museets anden hovedindgang åbner sig mod Sølvgade. Arktisk væksthus. En del af museets grønlandsudstilling er et væksthus med hårdføre planter, der trives i et arktisk klima. Tværsnit af det nye museum. Under jordens overflade udfolder museets udstillinger sig i organisk formede rum, der snor sig for at give plads om de gamle træers rødder.

14 Publikumsformidling Det er et erklæret mål for Statens Naturhistoriske Museum at bygge bro til andre videnskaber og til kultur og kunst. Med åbningen af udstillingen Edderkopper på Zoologisk Museum og relanceringen af Hvaler i Botanisk Have i Maskinhallen i Botanisk Have blev disse ambitioner i høj grad ført ud i livet. I Hvaler i Botanisk Have samarbejdede museet med kunstneren Pernille Kløvedal Helweg, hvis tryk fra grafikserien HVALTEGN/FELTGRAFIK på smuk vis komplementerede udstillingens tunge hvalskeletter. I Edderkopper blev fokus lagt på det smukke i edderkoppernes verden, ikke på den gru og angst som mange har for edderkopper, og som f.eks. film ofte spiller på. Det var derfor naturligt ikke bare at lade udstillingen rumme levende edderkopper og edderkopper i sprit fra museets store samling, men også kunstneriske og kulturhistoriske genstande som edderkopper og deres spind har inspireret til. Udstillingen var en stor succes, og med mere end 175. gæster opnåede museet det højeste besøgstal i mere end 1 år. Medvirkende til det gode resultat var også succes med andre aktiviteter. Med 3.7 gæster opnåede foredragsrækken Vin & Videnskab det hidtil højeste besøgstal i sin treårige levetid. Et nyt tiltag i var Nobelkavalkaden, hvor særligt inviterede festtalere fortalte om årets nobelprismodtagere og deres opdagelser. Mobiltelefonen og dens kamera blev det mest brugte værktøj i fotokonkurrencen og udstillingen Naturen i Byen, som rettede sig mod skoleklasser i København og på Frederiksberg. De 54 vinderbilleder var både smukke og originale, og børnene gav udtryk for, at konkurrencen havde åbnet deres øjne for den natur, som omgiver dem i byen til daglig. Museets strategiske mål for publikumsformidling (-15)* RRAt have kompetencer inden for multimedieområdet, der kan supporteres af museets egne ansatte RRAt fastholde besøgstallet i perioden op til det nye museum åbner RRAt øge besøgstallet fra de nuværende 15. til 4., når det nye museum åbner RRAt etablere aktivitetsprogrammer for børn og unge, der knytter dem til museet på længere sigt, ikke kun i nærområdet, men i hele landet RRAt etablere et udstillingscenter, der formidler udstillingssamarbejder mellem naturhistoriske museer i Danmark og Europa RRAt udarbejde en politik for mål og midler i museets formidling gæster - det højeste besøgstal i mere end 1 år * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

15 ÅRSBERETNING 13 Besøgstal Statens Naturhistoriske Museum opnåede i det højeste besøgstal i mere end 1 år, da lidt over 175. gæster kiggede forbi en af museets besøgsadresser. Figur 1: Besøgstal for Statens Naturhistoriske Museum Naturen i Byen 44 skoleklasser fra København og Frederiksberg deltog i den kombinerede fotokonkurrence og udstilling Naturen i Byen. De 54 vinderbilleder blev udstillet i Maskinhallen i Botanisk Have. Overborgmester Frank Jensen åbnede udstillingen med bl.a. disse ord: I folkeskolen lægger vi grunden til de nye generationer, som med deres viden, engagement og syn på verden skal skabe fremtidens Danmark. Derfor synes jeg, at en fotokonkurrence som denne er et fantastisk initiativ. Her får skoleeleverne, og selvfølgelig alle os andre, pludselig øje for al den natur, vi normalt ikke forbinder med livet i byen, og dermed kan vi tænke lidt dybere over, hvordan det egentlig er, vi lever og bor. Og de deltagende skoleelevers kommentarer bekræfter, at konkurrencen har fået dem til at se på byen og dens natur med nye øjne. Naturen i Byen gentages i 213. Edderkopper Alle mennesker har et forhold til edderkopper var indgangsvinklen, da udviklingsarbejdet til årets nye særudstilling begyndte. Mange føler ubehag og angst ved dem, noget som film og anden populærkultur som regel spiller på. For at bryde med denne vanetænkning blev omdrejningspunktet i udstillingen i stedet den skønhed, man også finder i edderkoppernes verden. Udstillingens grundstemning er lys og luftig; billeder og film fokuserer på former, farver og forunderlig adfærd. Et andet fokus er på kunstneriske, højteknologiske og kulturhistoriske genstande, bl.a. fem edderkopper i overstørrelse smukt udført i farvet glas samt genstande udlånt fra Nationalmuseet. Alt sammen er det med til at give et anderledes nuanceret billede af de ottebenede væsner. Som kontrast til edderkopper i sprit er et helt afsnit af udstillingen indrettet med terrarier befolket af edderkoppearter fra hele verden. Udstillingen fik fem hjerter i Politiken, og den har været en væsentlig del af årsagen til årets gode besøgstal.

16 14 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM EDDERKOPPER Årets særudstilling fokuserede på den skønhed, man også finder i edderkoppernes verden og gav således et anderledes nuanceret billede af de ottebenede væsner. Foto: Jens Astrup

17 ÅRSBERETNING 15 Hvaler i Botanisk Have Hvaludstillingen genåbnede i sommeren, men ikke i uforandret form. I tilgift til hvalskeletterne kunne publikum opleve flere tryk fra grafikserien HVALTEGN/FELTGRAFIK skabt af kunstneren Pernille Kløvedal Helweg. Hendes originale tryk baseret på overfladeteksturer fra hvalhud indgik i et forunderligt samspil med udstillingens tunge hvalskeletter. Botanisk Haves Dag Søndag den 9. september dannede den nyrenoverede have igen en stemningsfuld ramme for botanisk formidling. Havens gartnere og botanikere fortalte om planter, tilpasninger, dyrkning og formering på friland og i væksthusene. Derudover var der rundt om i haven mulighed for at opleve musik, kunstudstillinger og akvarelmaling og deltage i tegneworkshops og skattejagt for børn. Over 1.75 gæster deltog i Botanisk Haves Dag og fik et unikt møde med havens gartnere og botanikere. Hvaler i Botanisk Have Tryk fra grafikserien HVALTEGN/FELTGRAFIK skabt af kunstneren Pernille Kløvedal Helweg. Foto: Jens Astrup Foto: Birgitte Rubæk Botanisk Haves Dag Over 1.75 gæster deltog i Botanisk Haves Dag og fik et unikt møde med havens gartnere og botanikere.

18 16 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM KULTURNAT Kulturnatten var en stor succes med i alt 18.2 besøgende gæster. Foto: FWB

19 Foto: Birgitte Rubæk ÅRSBERETNING 17 Vin & Videnskab Mere end 3.7 gæster deltog i 24 Vin & Videnskabs-arrangementer i. Passionerede foredragsholdere, spændende emner og stemningsfyldte rammer blev kombineret med et godt glas vin i pausen. Programmet spændte bredt, fra Sitting Bull, Danmark i rummet, En hot aften i chiliens tegn til Dødens detektiver. Kulturnat Årets kulturnatstema var lys. I Botanisk Have tændte lyskunstnere en vrimmel af stjerner i mørket. Lanterner på himlen og søen, projektioner og farvede spots på træer og drivhuse og lysstier, der ledte publikum rundt til musikalske, kulinariske og botaniske indslag i stjernernes tegn. Geologisk Museums facade var iklædt projektioner af stjernetåger og galakser, og indenfor kunne gæsterne komme tættere på stjernerne og høre om den nyeste forskning. På det astronomiske Observatorium på Østervold, der normalt er lukket for publikum, var der mulighed for at opleve den store, gamle stjernekikkert. Kulturnatten var en stor succes med i alt 18.2 besøgende gæster. Vin og Svin Den 14. november var temaet for Vin & Videnskab Mennesker og kød gennem to millioner år. Aftenens foredragsholdere var historiker Anne Katrine Gjerløff og biologisk antropolog Hans Christian Petersen. Under overskriften Vin og Svin tog de udgangspunkt i en diskussion, der virkelig kan skille vandene og sætte sindene i kog er mennesket udviklet til at spise kød? Kødforedraget var fantastisk historien om kødkontrol var meget tankevækkende og blev fortalt med stor humor, den helstegte pattegris var prikken over i et. Lykke Grønbech Andersen Jeg var vild med Vin og Svin. De to foredrag supplerede hinanden virkelig godt, dejligt humoristisk. Og skønt med en lækker bid til vinen. Mei Winterborg Nobelkavalkaden Årets nobelpriskavalkade blev afholdt den 25. januar. Den røde løber blev rullet ud, champagnen skænket og opdagelserne bag årets nobelpriser blev fejret ved et festligt arrangement. For at hædre de nykårede vindere inviterede vi seks festtalere til at fortælle om menneskene, historierne og opdagelserne bag årets nobelpriser. Tak for en spændende aften og ikke mindst en pragtfuld boblevin... hvor er der meget viden! Lene Rasmussen

20 Skole- og gymnasietjenesten I har Skole- og gymnasietjenesten fortsat arbejdet med udvikling af undervisning og arrangementer på tværs af museet. Der er blevet indrettet et nyt formidlingsvæksthus i Botanisk Have og udviklet nye botaniske undervisningsforløb til grundskolen. På Geologisk Museum blev der udviklet to nye gymnasieforløb Seismik og Danmarks geologi. I forbindelse med edderkoppeudstillingen på Zoologisk Museum blev der udviklet en ny type lærerdrevet aktivitet kaldet MuseumBox. var også året, hvor Skole- og gymnasietjenesten videreudviklede aktuelle arrangementer målrettet gymnasieelever og -lærere. I har 24.6 elever modtaget undervisning eller deltaget i arrangementer på Statens Naturhistoriske Museum Museets strategiske mål for skoleundervisningen (-15)* RRAt bidrage væsentligt til rekrutteringen af studerende RRAt styrke kvaliteten i undervisningstilbuddene, bl.a. ved revision af det faglige indhold og ved løbende evaluering RRAt indgå tætte samarbejder med skoler og lærerseminarer i museets nærhed, men også udvikle undervisning, der er tilgængelig på nettet, og som gør det muligt at lave undervisningssamarbejder med skoler og elever i resten af Danmark RRAt øge undervisningskapaciteten og dermed antallet af folkeskoleelevtimer og antallet af gymnasieelever med 1 % RRAt etablere en gymnasiesektion med særligt fokus på formidling til studerende på ungdomsuddannelserne * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

21 ÅRSBERETNING 19 Antal elever på museet I har 24.6 elever modtaget undervisning eller deltaget i arrangementer på Statens Naturhistoriske Museum. Stigningen i antallet af elever er stadig markant på gymnasieområdet, hvor 9.4 gymnasieelever i år modtog undervisning eller deltog i arrangementer. klon en plante Undervisning for 3. kl. fra Kirkebergskolen i undervisningsforløbet Klon en plante i det nye formidlingsvæksthus i Botanisk Have. Foto: Lennart Søgård-Høyer Figur 2: Antal gymnasie- og skoleelever der har deltaget i undervisning og arrangementer Figur 3: Antal gymnasieelever der har deltaget i undervisning og arrangementer Figur 4: Antal lærere på kursus

22 2 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Foto: Michael Schlosser MuseumBox edderkopper MuseumBox indeholder edderkopper, skorpioner og insekter, som eleverne selv kan håndtere og undersøge. Menneskedyret Jeg synes, at det har været spændende at arbejde med. Det har været meget anderledes og nytænkende, og det har styrket min motivation og entusiasme. Det er fedt, at nye muligheder som denne bliver gjort mulige for gymnasieelever. Jeg er spændt på det nye naturhistoriske museum. Alfe Hougaard Sletved, 2.w, Århus Statsgymnasium MuseumBox edderkopper I forbindelse med åbningen af udstillingen Edderkopper udviklede Skole- og gymnasietjenesten tilbuddet MuseumBox, der er målrettet de mindste elever. Boxen tilfører en ny dimension til besøget i udstillingen, idet den indeholder ægte effekter, konkrete aktiviteter og spørgsmål, som eleverne kan fordybe sig i. Derudover er der udviklet et tværfagligt undervisningsmateriale målrettet fagene dansk, billedkunst, natur/teknik og matematik, der kan bruges på skolen før eller efter besøget. Menneskedyret glimt af menneskets evolution Digitalisering af det populære undervisningsforløb Menneskets evolution blev muliggjort i takket være en bevilling fra Kulturstyrelsen. Menneskedyret er et online undervisningssite, der indeholder et interaktivt 3D-program, hvor eleverne selv kan måle sig frem til ligheder og forskelle mellem mennesket og dets nærmeste nulevende og uddøde slægtninge. Det virtuelle læringsunivers indeholder også nyproducerede dokumentarfilm om menneskets evolution. Menneskedyret blev lanceret i slutningen af november, og på få måneder har knap 4. elever foretaget over 25. kraniemålinger og løst næsten 14. opgaver. P.W. Lund digital Med udgangspunkt i museets enestående samlinger af fossile pattedyr fra i Sydamerika indsamlet af den danske naturforsker P.W. Lund blev et pilotprojekt omkring digital formidling gennemført i samarbejde med Center for GeoGenetik og med støttet fra tips- og lottomidlerne. Der blev produceret en række videofortællinger om genstandene i samlingen og de nyeste forskningsresultater samt en række arts- og genstandskort. Alle informationer kunne tilgås via ipads og QR-koder, der var opsat i samlingen. Filmene kan ses på Statens Naturhistoriske Museums YouTube-kanal, og de vil ligesom det øvrige materiale indgå på Center for GeoGenetiks kommende hjemmeside om de sydamerikanske samlinger.

23 ÅRSBERETNING 21 Som barnet i digtet, der kigger på fuglen med menneskefjendske øjne, så jeg også på naturen da jeg var lille. Det var nemt at se, at først levede en lille fugl, og senere var den død, og så blev den begravet. Det var interessant, ja ligefrem tilfredsstillende at se en muldvarp blive spist af hvide mider. Jeg bærer måske ikke længere denne opfattelse, eller også har jeg bare glemt den. Naturen i Byen 44 skoleklasser fra klasse fra København og Frederiksberg deltog i fotokonkurrencen Naturen i Byen. Målet med konkurrencen var at sætte spot på storbyens biologiske rigdom og inspirere eleverne til at gå på opdagelse i deres nærmiljø. Der blev udviklet et omfattende online undervisningsmateriale, der gav lærerne en unik og lettilgængelig mulighed for at arbejde fagligt med naturen i skolens nærmiljø inden for en lang række fag. Naturen i byen Vinderbillede - plante gemmer sig i kloak. Billedet er smukt og kunstnerisk i sin enkle komposition og farvekonstrast og rammer samtidig temaet for fotokonkurrencen rigtig godt, nemlig hvordan naturen tilpasser sig byen og finder de mest usandsynlige steder at gro. Symbolikken er stærk: På den ene side afbildes, hvordan bynaturen kan være spærret inde bag tremmer, men på den anden side giver billedet også håb ved at vise, at det grønne liv kan spire frem af det sorte. Alt i alt et imponerende godt set motiv af en pige i 7. klasse. Dommerkommentar Foto: Celina Sofia Zea Larsen Poesi*Natur Citat er fra Sigrid Kraglund Adamsson fra Hjørring gymnasium, vinderen af essaykonkurrencen Poesi*Natur. 35 elever fra Danmark og Grønland deltog i konkurrencen.

24 Botanisk Have Fra til har Botanisk Have gennemgået en omfattende og tiltrængt istandsættelse finansieret af midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, og den gamle have fremstår nu smukkere og mere indbydende end nogensinde før. Den nyrenoverede have blev officielt indviet den 4. september. Renoveringen af Botanisk Have er udført med nænsom hånd og i tråd med H.A. Flindts oprindelige haveplan fra Landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz har lavet en elegant fortolkning af de gamle tegninger og omsat dem til moderne materialer, og den romantiske stemning, der kendetegner Flindts havekunst, er genskabt med kurvede forløb og smukke sigtelinjer. Botanisk Have fremstår ved udgangen af fornyet og istandsat overalt. Det er blevet en helstøbt have, der inviterer publikum til at udforske planternes rige og opleve ro og fordybelse i naturskønne omgivelser. Indvielse Den 4. september blev den nyrenoverede Botanisk Have indviet af formand for A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. Takket være en donation på 17 mio. kr. fra fonden fremstår haven nu smukkere end nogensinde før. Foto: Jens Astrup Foto: Rasmus Eckardt Miljøvenlig vanding Et nyt automatisk vandingsanlæg er blevet etableret i hele haven. Det betyder, at planterne kan vandes om natten, hvor fordampningen er mindst. Det sparer på vandressourcerne. Også afvandingen af stier og pladser er forbedret til gavn for miljøet. Størstedelen af regnvandet ledes til plante- og græsarealer og i mindre omfang til nedløbsbrønde. Herved opsuges og bruges regnvandet af planterne i stedet for at blive ledt til kloakker. Foto: Birgitte Rubæk I sidste halvdel af juni måned var Botanisk Have i den heldige situation at opleve en spektakulær blomstring hos en af de sjældne planter i væksthusene. Havens eksemplar af plantearten Amorphophallus titanum også kaldet ligblomst blomstrede for første gang siden den kom til haven for ni år siden. Det er formentlig første gang, at Amorphophallus titanum blomstrer i Danmark, og det skabte derfor også stor opmærksomhed hos publikum og pressen. Der var, i de godt to dage blomstringen varede, konstant kø til væksthuset, og mere end 15. besøgende nåede at opleve planten. Foto: Birgitte Rubæk Plads til ro og fordybelse Fremover vil publikum få endnu større glæde af havens smukke udsigtspunkter og den ro, haven tilbyder midt i den travle by. På udvalgte steder kan man sætte sig på græsset eller på nyistandsatte bænke, og en lille brygge er blevet anlagt ved søen midt i haven. Her kan man opleve foredrag og arrangementer under åben himmel eller tage sig et hvil med udsigt til søen.

25 Observatoriehøjen Indre Bys højeste punkt finder man på Observatoriehøjen, der nu er blevet en del af Botanisk Have. Haven har fået en tredje indgang, hvorfra man kan gå op på Observatoriehøjen og ned igen til haven ad en ny lang granittrappe. På Observatoriehøjen er de oprindelige sigtelinjer desuden genetableret, så man kan se ud over haven på den ene side og indre by med dens mange tårne og spir på den anden side. Skoleklasser, børnehaver og andre gæster kan frit bruge græsplænen omkring Observatoriet til undervisning, pauser og picnic. Til glæde for publikum Indgangen ved Nørreport er blevet mere åben og indbydende for publikum. Botanisk Haves butik er genåbnet i den lille fredede rødstensbygning, og der er skabt plads til, at grupper og skoleklasser kan bruge området ved indgangen som mødested. En helstøbt have Diskrete materialer, der ældes med ynde, kendetegner renoveringen af Botanisk Have. For eksempel er belægningsmaterialer på stier og pladser forenklet og består stort set udelukkende af naturmaterialer som grus og granit. Nye pergolaer og espalierer langs søen og i Staudekvarteret er udført i glasblæst rustfrit stål, som er vedligeholdelsesfrit og enkelt udformet, således at planterne bringes i fokus. Foto: Birgitte Rubæk Foto: Rasmus Eckardt Foto: Birgitte Rubæk En rigdom af planter Staudekvarteret er et af de kvarterer, der i særlig grad har ændret karakter. Pergolaerne er sat i stand, og nye espalierer er sat op. Bedene, der før var kantede, er nu blødt afrundede, og nye bænke indbyder gæsterne til at nyde den romantiske stemning. Også Dansk Kvarter er blevet et helt unikt område, hvor man kan gå på opdagelse i Danmarks planterige i miniformat. Her finder man alle danske arter, og i en nyanlagt mosebiotop kan man forår og sommer opleve blandt andet vilde orkideer og kødædende planter. Foto: Birgitte Rubæk Foto: Birgitte Rubæk Brombærhaven Et nyt kvarter har fået navnet Brombærhaven. Her vil publikum fremover kunne opleve havens fine samling af brombær og pæoner, og kvarteret vil være levende med aktiviteter for børn og undervisning af skoleklasser i de gamle drivhuse. Nyanlagte stier Den nye belægning på alle stier forbedrer tilgængeligheden for handicappede væsentligt. Det er nu muligt som kørestolsbruger at komme helt op på toppen af begge stenhøje, og nye belægninger i granitbordursten i både Staudekvarteret og Dansk Kvarter betyder, at gangbesværede og kørestolsbrugere nu kan komme helt tæt på alle planter. Pladsen omkring Spejlbassinet neden for Palmehuset har også fået ny, fast belægning og er blevet udvidet, således at der fremover kan afholdes arrangementer som for eksempel mindre koncerter. Desuden er stierne op til Palmehuset ført tilbage til deres romantiske kurvede forløb som på H.A. Flindts oprindelige haveplan fra 1874.