Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet"

Transkript

1 ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009

2 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3 Betydning af anvendte farvekoder...3 Tabel 1.1. Trivsel - meget høj grad/høj grad...4 Tabel 1.2 Trivsel meget ringe grad/ringe grad...4 Tabel 2.2. Dygtighed og engagement meget ringe grad/ringe grad...5 Tabel 3.1. Relation til kolleger meget høj grad/høj grad...6 Tabel 3.2. Relation til kolleger meget ringe grad/ringe grad...6 Tabel 4.1. Anerkendelse og konfliktløsning altid/ofte...8 Tabel 4.2. Anerkendelse og konfliktløsning sjældent/aldrig...8 Tabel 5.1. Opfattelsen af ledelsen meget høj grad/høj grad...9 Tabel 5.2. Opfattelsen af ledelsen meget ringe grad/ringe grad...9 Tabel 6.1. Mørkesider sjældent/aldrig...10 Tabel 6.2. Mørkesider altid/ofte...11 Tabel 7.1. Arbejdets organisering sjældent/aldrig...11 Tabel 7.2. Arbejdets organisering altid/ofte...12 Tabel 8.2. Følelsesmæssig belastning altid/ofte...13 Positive og negative nøgleområder i det psykiske arbejdsmiljø for de ph.d.-studerende på Aarhus Universitet...14 Områder der opleves som positive...14 Nøgleområder: trivsel, tilpashed, arbejdsglæde, tilfredshed, interesse, engagement, interesse for forskning Områder der opleves som negative...15 Nøgleområder: fremtidsudsigter, forventninger til arbejdet, administration/ledelse, samarbejde på tværs af enheder, konfliktløsning, anerkendelse, opfattelse af ledelsen, ensomhed, følelsesmæssig belastning hos kvinder Kommentarer til svarprocenter...16 Henvisning til svarangivelser for videnskabeligt personale (VIP) på Aarhus Universitet...16 Udarbejdet af Rikke Brandt, Stud. Psych., Aarhus Universitet

3 3 Svarprocenter* Antal Medarbejdere Antal svar Svarprocent respondenter AU ,2 % DPU ,4 % NAT ,7 % SUN ,3 % SAM ,9 % ASB % HUM ,5 % TEO % Mænd ,8 % Kvinder ,5 % DMU ** DJF** *Svarprocenterne er udregnet på baggrund af AU s officielle statistik over Ph.d.-studerende: Da disse oplysninger varierer løbende, bør svarprocenterne læses som værende vejledende. ** Svarprocent er udeladt, se forklaring sidst i rapporten. Anvendte forkortelser AU Aarhus Universitet DPU Dansk Pædagogisk Universitet NAT Det Naturvidenskabelige Fakultet DMU Danmarks Miljøundersøgelser DJF Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet SUN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet SAM Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ASB Handelshøjskolen HUM Det Humanistiske Fakultet TEO Det Teologiske Fakultet M Mænd K Kvinder Betydning af anvendte farvekoder Med henblik på at gøre fordelingen af svarprocenterne mere overskuelig er der anvendt forskellige farver afhængig af svarangivelsen. Skalaen skal forstås som vejledende, hvorfor det også er op til den enkelte læser selv at vurdere svardata. Den mørkere blå farve indikerer et udsving i svarangivelsen i en negativ retning, hvorimod den lysere blå indikerer mere positive svarangivelser. Følgende skala er brugt ved valg af farverne: Meget høj grad/høj grad: procent Mellem procent 0-49 procent Meget ringe grad/ringe grad: procent Mellem procent Under 0-9 procent

4 4 Tabel 1.1. Trivsel* - meget høj grad/høj grad Trivsel meget høj grad/høj grad AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? 72,7 65,1 71, ,5 68,7 73,8 87, ,4 75,1 70,3 Giver dit arbejde dig arbejdsglæde? 70,3 74, ,9 64,8 73,5 75,6 77,6 81,5 73,7 66,8 Er du tilfreds med arbejdet overordnet set? 74,8 79, ,6 85,5 73,6 78,4 80, ,3 75,8 73,8 Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 52,9 51,7 52,1 61,9 61,2 55,4 49,3 68,6 37, ,4 48,7 Tabel 1.2 Trivsel meget ringe grad/ringe grad Trivsel meget ringe grad/ringe grad AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Føler du dig godt tilpas på dit arbejde? 4,1 7,0 4,5 0 3,8 5,4 3, ,8 4,0 4,2 Giver dit arbejdet dig arbejdsglæde? 4,4 2,3 6,7 0 3,8 6,2 3, ,7 3,5 5,4 Er du tilfreds med arbejdet overordnet set? 3,6 2, ,9 4,8 4,1 0 2,4 0 2,9 4,3 Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet? 15 27,6 11,7 4,8 7,5 16,5 23,2 14, ,2 11,5 18,5 *Tallene i tabel 1.1 og tabel 1.2 indikerer det procentvise antal af respondenter, der har svaret henholdsvis meget høj grad/høj grad og meget ringe grad/ringe grad. Den resterende procentdel har svaret delvist. Beskrivelse af svarangivelser: trivsel Som det fremgår af tabel 1.1. føler de ph.d.-studerende på tværs af hovedområder sig generelt godt tilpas og de er ligeledes overordnet tilfredse med arbejdet. På de fleste hovedområder svarer over 70 % af medarbejderne enten, at de i meget høj grad eller i høj grad føler sig godt tilpas på arbejdet, at arbejdet giver dem arbejdsglæde og at de overordnet er tilfredse med arbejdet. Enkelte undtagelser ses på DPU, NAT, SUN, HUM, TEO og ved kvinderne, hvor svarprocenten placerer sig mellem 64,8 % og 68,7, hvilket dog også er højt/positivt. Den samlede angivelse af tilpashed, arbejdsglæde og tilfredshed i arbejdet er en smule bedre hos de mandlige ph.d.-studerende end de kvindelige. Mindre positivt forholder det sig imidlertid, når det kommer til fremtidsudsigter, hvor mellem 37,8 % (HUM) og 68,6 % (ASB) svarer, at de enten i høj grad eller i meget høj grad er tilfredse med fremtidsudsigter i arbejdet (tabel 1.1.). Der ses en stor variation på tværs af hovedområderne omkring vurdering af fremtidsudsigterne i arbejdet, hvor HUM er mindst positiv (37,8 %) og ASB (68,6 %) mest positiv. Den samlede angivelse på AU svarer godt halvdelen (52,9 %), at de i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med fremtidsudsigterne, hvorimod 15 % svarer, at de enten i meget ringe grad eller i ringe grad er tilfredse med fremtidsudsigterne (tabel 1.2.).

5 5 Tabel 2.1. Dygtighed og engagement* meget høj grad/høj grad Dygtighed og engagement meget høj grad/høj grad AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Finder du dit arbejde interessant? 87,8 97,7 86, ,4 78,6 90,5 92, ,6 89,6 86,0 Er du engageret i dit arbejde? 87,8 97,7 84, ,5 82,8 89,3 95, ,3 89,0 86,5 Er du - efter egen vurdering -dygtig til dit arbejde? 68,4 83,3 68, ,1 64,6 61,9 70,7 78,6 77,8 70,5 66,5 Ved du nøjagtigt hvad der forventes af dig i dit arbejde? 43,4 45,2 31, ,1 56,2 33,7 65, ,1 43,7 43,2 Finder du dit forskningsarbejde interessant? 89, ,8 92,3 83,7 93,9 95, ,3 90,0 89,3 Finder du dit undervisningsarbejde interessant? 64,8 80,0 51,8 45,5 55,6 64,4 72,1 72,2 84,5 90,9 63,6 66,2 Finder du dit arbejde med administration/ledelse interessant? 36, ,3 35, ,5 0 30,0 42,9 Tabel 2.2. Dygtighed og engagement meget ringe grad/ringe grad Dygtighed og engagement meget ringe grad/ringe AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K grad Finder du dit arbejde interessant? 0,9 0 1, ,1 1, ,5 1,3 Er du engageret i dit arbejde? 1,3 0 2, ,7 2, ,3 1,3 Er du efter egen vurdering dygtig til dit arbejde? 0,9 0 1,3 0 3, ,8 1,1 Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? 13,4 7,1 20,4 0 6,3 8,2 18,1 4,9 17 3,7 14,7 12,2 Finder du dit forskningsarbejde interessant? 0,7 0 1, , ,5 0,8 Finder du dit undervisningsarbejde interessant? 7,3 0 8,4 0 14,8 11,9 4,4 5,6 2,4 0 7,4 7,3 Finder du dit arbejde med administration/ledelse interessant? 19, ,3 28, ,5 0 10,0 28,6 *Tallene i tabel 2.1 og tabel 2.2 indikerer det procentvise antal af respondenter, der har svaret henholdsvis meget høj grad/høj grad og meget ringe grad/ringe grad. Den resterende procentdel har svaret delvist. Beskrivelse af svarangivelser: dygtighed og engagement Det fremgår tydeligt af svarangivelser, at de ph.d.-studerende overordnet finder arbejdet interessant. Således svarer 87,8 % på det samlede AU, at de enten i meget høj grad eller i høj grad finder arbejdet interessant (tabel 2.1.). På hovedområderne fordeler svarene sig mellem 78,6 % (SUN) og 97,7 % (DPU). 89,6 % af de mandlige ph.d.- studerende og 86,0 % af de kvindelige svarer, at de enten i meget høj grad eller i høj grad finder arbejdet interessant. I tabel 2.2. ses, at 0,9 % på samlede AU svarer, at de enten i meget ringe grad eller i ringe grad finder arbejdet interessant, hvilket er meget lavt. Svarene på samme spørgsmål fordeler sig på hovedområderne mellem 0 % (DPU, DMU, DJF, ASB, HUM, TEO) og 2,1 % (SUN). Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet adskiller sig således en smule negativt fra de øvrige hovedområder, men svarangivelsen er her stadig relativ positiv. Når der spørges til specifikke arbejdsområder, er billedet derimod ikke så entydigt. Det ses tydeligt, at den største interesse er i forskningsarbejdet (tabel 2.1.). Her svarer 89,7 % på AU, at de enten i meget høj grad eller i høj grad finder deres forskningsarbejde interessant, hvilket på hovedområderne fordeler sig mellem 86 % (NAT) og 100 % (DPU). Den næststørste interesse ligger i undervisningsarbejdet, hvor 64,8 % på AU svarer, at de enten i meget høj grad eller i høj grad finder deres undervisningsarbejde interessant, dette varierer dog en del imellem hovedområderne med 45,5

6 6 % på DMU og 90,9 % på TEO. Således angiver de ph.d.-studerende, at de finder arbejdet med administration/ledelse mindst interessant og 36,6 % på AU svarer, at de enten i meget høj grad eller i høj grad finder dette interessant. På samme spørgsmål ligger tallet på 30 % for mændene og 42, 9 % for kvinderne. I tabel 2.2. ses derimod, at 10 % af mændene har svaret, at de enten i meget ringe grad eller i ringe grad finder arbejdet med administration/ledelse interessant, mens dette tal for kvinderne ligger på 28,6 %. Det er således ikke entydigt, hvorvidt der er nogle egentlige forskelle imellem kønnene på denne dimension. Derudover varierer interessen for arbejdet med adminstration/ledelse imellem hovedområderne, hvor 100 % på DPU svarer, at de enten i meget ringe grad eller i ringe grad finder dette interessant, mens dette tal ligger på 0 % for NAT, DMU, SAM og TEO (tabel 2.2.). Derudover ses et stort engagement i arbejdet, hvor 87, 8 % på AU (tabel 2.1) angiver, at de enten i meget høj grad eller i høj grad er engagerede i arbejdet, hvilket også ligger højt på tværs af hovedområderne med 84,6 % på NAT og 97,7 % på DPU. I forhold til spørgsmålet om forventninger svarer 43,4 % på AU, at de enten i meget høj grad eller i høj grad ved, hvad der forventes af dem i arbejdet, hvilket er et relativt lavt tal (tabel 2.1.). Dette tal varierer på tværs af hovedområderne mellem 31,7 % på NAT og 65,9 % på ASB. Tabel 3.1. Relation til kolleger* meget høj grad/høj grad Relation til kolleger meget høj grad/høj grad AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Mine kolleger er imødekommende 83,4 71,4 86, ,5 84,8 80, ,2 88,9 84,3 82,5 Der er et godt samarbejde mellem forskningspersonalet 75,9 79, ,5 83,8 73, ,2 71,4 79,2 80,3 71,8 og det teknisk-administrative personale i min enhed Der er et godt samarbejde på tværs af enheder inden for 41,7 22,2 42, ,1 45,5 22,5 45,7 32,9 60,9 44,8 38,9 Hovedområdet Jeg føler mig på min arbejdsplads som en del af et 57,3 36,6 61, ,3 53, ,6 57,2 større socialt fællesskab I min enhed er vi gode til at samarbejde omkring 49,9 23,5 53,1 52,2 59, ,2 51,3 38,5 42,9 52,3 47,8 løsningen af opgaver I min enhed er vi villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback 62,7 42,5 68,3 62,5 70,1 62,4 57,3 53,8 48, ,6 60,7 Tabel 3.2. Relation til kolleger meget ringe grad/ringe grad Relation til kolleger - meget ringe grad/ringe grad AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Mine kolleger er imødekommende 1,5 4,8 0,9 0 1,3 0,7 3,7 5 2,1 0 2,0 1,1 Der er et godt samarbejde mellem forskningspersonalet og 4,5 5,1 2,4 0 2, ,2 0 3,3 5,6 det teknisk-administrative personale i min enhed Der er et godt samarbejde på tværs af enheder inden for 18,7 36, ,9 42, ,9 4,3 18,6 18,5 hovedområdet Jeg føler mig på min arbejdsplads som en 14,2 36,6 12, ,7 21,3 12,5 17, ,6 13,8 del af et større socialt fællesskab I min enhed er vi gode til at samarbejde 14,7 29,4 11,2 8,7 9,2 15,2 21,6 15,4 24,2 14,3 12,7 16,6 omkring løsningen af opgaver I min enhed er vi villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback 10 17,5 5,4 0 6,5 10, ,4 21, ,1 10,0 *Tallene i tabel 3.1 og tabel 3.2 indikerer det procentvise antal af respondenter, der har svaret henholdsvis meget høj grad/høj grad og meget ringe grad/ringe grad. Den resterende procentdel har svaret delvist.

7 7 Beskrivelse af svarangivelser: relation til kolleger Overordnet giver de ph.d.-studerende udtryk for, at kollegerne opleves som værende imødekommende, hvor 83,4 % på AU svarer enten i meget høj grad eller i høj grad til dette spørgsmål (tabel 3.1.). I tabel 3.2. svarer 1,5 % enten i meget ringe grad eller ringe grad på samme spørgsmål. Samme positive billede går igen på tværs af hovedområderne. I forhold til spørgsmålet omkring samarbejde mellem det videnskabelige og det tekniskadministrative personale svarer 75,9 % på AU, at de enten i meget høj grad eller i høj grad oplever, at der et godt samarbejde. På samme spørgsmål fordeler svarene sig på hovedområderne mellem 60 % (SAM) og 87,5 % (DJF), hvilket må siges at være et højt tal. Tallet varierer en anelse mellem mænd (80,3 %) og kvinder (71,8 %) (tabel 3.1.). Til spørgsmålet omkring samarbejde på tværs af enheder ses til gengæld nogle mindre positive angivelser, hvor 41,7 % på AU svarer, at der enten i meget høj grad eller høj grad er et godt samarbejde, hvorimod 18,7 % svarer, at der i meget ringe grad eller i ringe grad er et godt samarbejde på tværs en enheder (tabel 3.2). I forhold til oplevet fællesskab på arbejdspladsen svarer godt halvdelen (57,3 %) på AU, at de enten i meget høj grad eller høj grad føler sig som en del af større fællesskab (tabel 3.1.). Til gengæld svarer 14,2 % på AU enten i meget ringe grad eller ringe grad på samme spørgsmål, svarangivelsen varierer dog på tværs af hovedområder, hvor 36,6 % på DPU og 21,3 % på SAM svarer, at de enten i meget ringe grad eller i ringe grad føler sig som en del af et større fællesskab, mens tallet ligger på 8 % på NAT (tabel 3.2). Svarangivelser omkring det interne samarbejde i enheden varierer også på tværs af hovedområderne, hvor 49,9 % på AU svarer, at der enten i meget høj grad eller høj grad er et godt internt samarbejde, mens svarangivelserne ligger mellem 23,5 % (DPU) og 59,2 % (DJF). Antallet der svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad til samme spørgsmål ligger for AU på 14,7 % og på tværs af hovedområderne mellem 8,7 % (DMU) og 29,4 % (DPU). I forhold til spørgsmålet om hvorvidt der er villighed til at lytte og give feedback i enheden, svarer 62,7 % på AU enten i meget høj grad eller i høj grad, mens 10 % på AU svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad.

8 8 Tabel 4.1. Anerkendelse og konfliktløsning* altid/ofte Anerkendelse og konfliktløsning altid/ofte AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Bliver konflikter på din arbejdsplads løst på en retfærdig 56,9 47,4 61, ,7 56,9 31,7 61,3 39, ,8 57,8 måde? Bliver man på din arbejdsplads anerkendt for et godt stykke arbejde? 51,6 50,0 52,9 72,7 56,1 55,3 35, ,6 47,4 53,7 49,3 Tabel 4.2. Anerkendelse og konfliktløsning sjældent/aldrig Anerkendelse og konfliktløsning sjældent/aldrig AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Bliver konflikter på din arbejdsplads løst på en retfærdig 14,7 15,8 14,5 6,7 9,1 14,7 17,1 22,6 15, ,3 13,3 måde? Bliver man på din arbejdsplads anerkendt for et godt stykke arbejde? 14,6 21,9 12,2 13,6 12,3 14,6 18,8 11,1 19,2 26,3 12,9 16,2 *Tallene i tabel 4.1 og tabel 4.2 indikerer det procentvise antal af respondenter, der har svaret henholdsvis altid/ofte og sjældent/aldrig. Den resterende procentdel har svaret nogle gange. Beskrivelse af svarangivelser: anerkendelse og konfliktløsning På det første spørgsmål omkring konflikter svarer 56,9 % på AU, at konflikter enten i meget høj grad eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde (tabel 4.1.). Til gengæld svarer 14,7 % på AU enten i meget ringe grad eller i ringe grad på samme spørgsmål (tabel 4.2.). Svarangivelser varierer i høj grad på tværs af hovedområderne, hvor 80 % på DMU og 72,7 % på DJF svarer enten i meget høj grad eller i høj, mens dette ligger på 31,7 % for SAM og 39,2 % for HUM. Antallet der svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad på samme spørgsmål varierer ligeledes på tværs af hovedområderne, med 6,7 % på DMU, 9,1 % på DJF, mens det på ASB ligger på 22,6 % og 25 % på TEO. Således svarer hver fjerde på TEO, at konflikter enten i meget ringe grad eller i ringe bliver løst på en retfærdig måde, hvilket må siges at være et relativt højt tal. På det andet spørgsmål omkring anerkendelse svarer 51,6 % på AU, at et godt stykke arbejde enten i meget høj grad eller i høj grad anerkendes. På tværs af hovedområderne varierer dette tal mellem 35,9 % (SAM) og 72,7 % (DMU). DMU skiller sig således positiv ud fra den samlede svarangivelse på AU. Der er en mindre forskel imellem kønnene, hvor 49,3 % af kvinderne og 53,7 % af mændene svarer, at et godt stykke arbejde bliver anerkendt. Derimod svarer 13,3 % af kvinderne og 16,2 % af mændene, at et godt stykke arbejde enten i meget ringe grad eller i ringe grad bliver anerkendt (tabel 4.2). Således har den resterende del 34,5 % af kvinderne og af 33,4 % mændene svaret, at et godt stykke delvist bliver anerkendt.

9 9 Tabel 5.1. Opfattelsen af ledelsen* meget høj grad/høj grad Opfattelsen af ledelsen meget høj grad/høj grad AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Ledelsen er god til at løse konflikter 33,7 18,2 37,4 66,7 58,8 22,8 30,8 35,3 22,4 16,7 39,3 28,6 Ledelsen anerkender og påskønner mit arbejde 49,8 42, ,8 64,9 39,8 41,5 58,8 54,3 36,8 55,8 43,4 Ledelsen giver den nødvendige støtte og hjælp i 49,7 41,4 50,3 93,8 58,7 38,6 42,4 58, ,4 45,9 forbindelse med mine arbejdsopgaver Ledelsen er villig til at lytte til mine problemer med 57,5 46,7 54,3 90,5 74,2 44, ,8 31,6 61,2 53,5 arbejdet Ledelsen prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt 53 52, ,3 36,5 45,5 71, ,9 56,3 49,5 Ledelsen informerer mig i god tid om kommende 41,9 35,1 45, ,3 32,8 24,7 63,2 41,8 31,8 46,0 37,6 beslutninger, der skal træffes Ledelsen er tydelig mht. hvor den selv står ift. spørgsmål 43,9 51, ,4 54,7 30, ,6 48,8 52,2 48,1 40,1 og problemstillinger Ledelsen kommunikerer klart sine begrundelser for de trufne beslutninger 41,8 47,1 36,6 89,5 50,7 26,1 35,2 56,8 51,2 47,8 47,1 36,6 Tabel 5.2. Opfattelsen af ledelsen meget ringe grad/ringe grad Opfattelsen af ledelsen meget ringe grad/ringe grad AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Ledelsen er god til at løse konflikter 30,5 36,4 33,6 0 17,6 35,9 36,5 17,6 34, ,6 33,5 Ledelsen anerkender og påskønner mit arbejde 20,0 21,4 27,1 5,6 5,3 22,4 30,2 14, ,1 17,1 23,0 Ledelsen giver den nødvendige støtte og hjælp i 18,6 34,5 20,4 0 4,8 28,7 25,4 8,3 19, ,8 22,4 forbindelse med mine arbejdsopgaver Ledelsen er villig til at lytte til mine problemer med 14 26,7 13,8 0 1,6 22, ,9 12,5 10,5 11,2 16,9 arbejdet Ledelsen prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt 18,6 11,8 18,7 0 4,3 30,4 28,8 10,5 18, ,6 22,8 Ledelsen informerer mig i god tid om kommende 20,8 16,2 19,3 0 11, ,1 10,5 15,4 9,1 16,0 25,7 beslutninger, der skal træffes Ledelsen er tydelig mht. hvor den selv står ift. spørgsmål 19,7 14,3 21,9 0 9,4 34,8 18,8 13,2 16,3 8,7 18,7 20,7 og problemstillinger Ledelsen kommunikerer klart sine begrundelser for de trufne beslutninger 22,8 14, ,9 35,3 19,7 13,5 17,4 21,7 22,7 23,1 *Tallene i tabel 5.1 og tabel 5.2 indikerer det procentvise antal af respondenter, der har svaret henholdsvis meget høj grad/høj grad og meget ringe grad/ringe grad. Den resterende procentdel har svaret delvist. Beskrivelse af svarangivelser: opfattelsen af ledelsen På det første spørgsmål svarer 33,7 % på AU, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad er god til at løse konflikter (tabel 5.1.), mens 30,5 % på AU svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad på samme spørgsmål (tabel 5.2.). I forhold til kønnene ligger dette tal på 27,6 % for mænd og 33,5 % for kvinder. Den resterende andel har svaret delvist på spørgsmålet, om hvorvidt ledelsen er god til at løse konflikter, hvilket dækker over en gruppe på 35,8 % på AU. På tværs af hovedområderne svarer 18,2 % på DPU enten i meget høj grad eller høj grad, mens 36,4 % på DPU svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad. I tabel 5.2. ses, at 0 % på DMU har svaret, at ledelsen enten i meget ringe grad eller i ringe grad er god til at løse konflikter. DMU adskiller sig således generelt positivt fra de øvrige hovedområder.

10 10 På det andet spørgsmål svarer knap halvdelen (49,8 %) på AU, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad anerkender og påskønner arbejdet. Svarangivelserne på dette spørgsmål varierer i høj grad på tværs af hovedområderne, hvor 36,8 % på TEO, 39,2 % på SUN, 64,9 % på DJF og 77,8 % på DMU svarer enten i meget høj grad eller i høj grad (tabel 5.1.). På NAT og SAM svarer henholdsvis 27,1 % og 30,2 %, at ledelsen enten i meget ringe grad eller i ringe grad anerkender og påskønner arbejdet (tabel 5.2.). På spørgsmålet om ledelsen giver den nødvendige støtte og hjælp, svarer 49,7 % på AU enten i meget høj grad eller i høj grad (tabel 5.1), mens 18,6 % på AU svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad (tabel 5.2.). På AU svarer 57,5 %, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad er villig til at lytte til problemer med arbejdet. På tværs af hovedområderne svarer 31,6 % på TEO, 44,9 % på SUN og 74,2 % på DJF og 90,2 % på DMU enten i meget høj grad eller i høj grad. Godt halvdelen på AU (53 %) svarer, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad prioriterer trivslen på arbejdspladsen, på SUN ligger dette tal på 36,5 %, mens det for mænd er 56,3 % og 49,5 % for kvinder. På SAM svarer 28,8 %, at ledelsen enten i meget ringe grad eller i ringe grad prioriterer trivslen på arbejdspladsen, på SUN ligger dette tal på 30,4 %. I forhold til spørgsmålet om hvorvidt ledelsen informerer i god tid om kommende beslutninger, svarer 41,9 % på AU enten i meget høj grad eller i høj grad (tabel 5.1.). På tværs af hovedområderne er dette tal mellem 24,7 % på SAM, 31,8 % på TEO, mens det på ASB er 63,2 % og 86 % på DMU. Til samme spørgsmål svarer omkring hver femte (20,8 %) på AU enten i meget ringe grad eller i ringe grad. For mænd ligger tallet på 16,0 % og 25,7 % for kvinder (tabel 5.2.). På det næste spørgsmål svarer 43,9 % på AU, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad er tydelig omkring problemstillinger og beslutninger. Dette tal varierer på tværs af hovedområderne med 30,4 % på SUN og 71,4 % på DMU. På det sidste spørgsmål om ledelsen klart kommunikerer sine begrundelser, svarer 41,8 % på AU enten i meget høj grad eller i høj grad, mens 22, 8 % på AU svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad. På tværs af hovedområderne varierer svarangivelserne væsentligt, hvor 26,1 % på SUN har svaret enten i meget høj grad eller i høj grad, mens tallet på DMU er 89,5 % (tabel 5.1). Tabel 6.1. Mørkesider* sjældent/aldrig Mørkesider Sjældent/aldrig AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Sker det, at du føler dig udkørt? 24,3 27,8 19,4 28,6 35,4 25,6 27,8 35,1 15,7 27,3 27,5 20,9 Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid og energi, 31,4 19, ,1 50, ,9 37,8 27,7 31,8 33,3 29,6 at det går ud over privatlivet? Føler du dig ensom i din hverdag på arbejdspladsen? 57,2 30, ,2 53, ,2 56,8 54,2 63,6 58,4 56,2 Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer? 62,6 45,7 61,9 63,6 70,8 61,6 66,7 59,5 57,1 63,6 66,9 58,3

11 11 Tabel 6.2. Mørkesider altid/ofte Mørkesider altid/ofte AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Sker det, at du føler dig udkørt? 28,5 33,3 38,8 23,8 18,5 25,6 18,1 8,1 36,1 27,3 26,9 30,2 Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid og energi, 28,4 33, ,1 19,4 25,8 22,2 24,3 27,7 22,7 26,6 29,9 at det går ud over privatlivet? Føler du dig ensom i din hverdag på arbejdspladsen? 13,9 30,6 13,5 21,7 15,4 12,8 15,3 10,8 16,9 4,5 13,2 14,5 Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer? 9,6 20,0 10,2 4,5 4,6 9,6 11,1 10,8 14,3 4,5 9,4 9,9 *Tallene i tabel 6.1 og tabel 6.2 indikerer det procentvise antal af respondenter, der har svaret henholdsvis sjældent/aldrig og altid/ofte. Den resterende procentdel har svaret nogle gange. Beskrivelse af svarangivelser: mørkesider Den blå farveskala er ikke anvendt på tabel 6.1. og tabel 6.2., eftersom svarkategorier ikke er de samme som i de øvrige tabeller (meget høj grad/høj grad eller meget ringe grad/ringe grad), hvilket også gør sig gældende for tabel 7.1 og tabel 7.2. På AU svarer 24,3 %, at de sjældent eller aldrig føler sig udkørte. På HUM ligger tallet på 15,7 % og NAT 19,4 %, mens DMU ligger på 28,6 % og ASB på 35,1 % (tabel 6.1.). Derimod svarer 28,5 % på AU, at de enten altid eller ofte føler sig udkørte, hvor tallet er på 30,2 % for kvinder og på 26,9 % for mændene (tabel 6.2.). På det andet spørgsmål omkring tid og energi svarer 31,4 % på AU, at arbejdet enten sjældent eller aldrig tager så meget energi, at det går udover privatlivet, dette tal ligger på 50,7 % for DJF og 37,8 % på ASB (tabel 6.1.). På AU svarer 57,2 %, at de enten sjældent eller aldrig føler sig ensomme i hverdagen. På tværs af hovedområderne varierer dette tal mellem 30,6 % på DPU og 61 % på NAT (tabel 6.1.). Omvendt svarer 13,9 % enten altid eller ofte på samme spørgsmål, hvor det højeste tal på hovedområderne er 30,6 % (DPU), og det laveste er på TEO med 4,5 % (tabel 6.2.). I forhold til spørgsmålet om oplevede stresssymptomer svarer 62,6 % på AU enten sjældent eller aldrig, dette varierer på tværs af hovedområderne mellem 45,7 % (DPU) og 70,8 % (DJF). For mænd er tallet 66,9 % og for kvinder 58,3 % (tabel 6.1). Derimod svarer 9,6 % på AU, at de altid/ofte har stresssymptomer. Omkring tiende mand (9,4 %) og kvinde (9,9 %) svarer enten altid eller ofte på samme spørgsmål (tabel 6.2.). Tabel 7.1. Arbejdets organisering* sjældent/aldrig Arbejdets organisering sjældent/aldrig AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? 6,2 5,6 5,5 4,8 6,1 10,5 4,2 8,3 2,4 9,1 6,1 6,3 Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen? 25,7 22,2 31,5 18,2 20,9 22, ,3 18,2 27,9 23,6 Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op? 12,4 8,8 7, ,2 11,3 8,6 22, ,5 14,3 Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine 38,9 32,4 35,9 40,9 50, ,9 52,8 37, ,6 39,3 arbejdsopgaver? Er du tilfreds med den mængde arbejde, du får gjort? 17,9 27,8 19,9 21,7 10,1 15,1 22,2 5,6 20,2 30,0 15,3 20,2 sjældent/aldrig Er du tilfreds med arbejdstempoet? sjældent/aldrig 10,1 11,4 12,4 4,5 3,1 4,1 19,4 0 13,3 23,8 9,3 10,9

12 12 Tabel 7.2. Arbejdets organisering altid/ofte Arbejdets organisering altid/ofte AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? 38,2 38,9 35,2 38,1 34,8 36,3 34,7 47, ,4 36,8 39,7 Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen? 24,6 33, ,4 23,9 27,4 21,1 35,1 26,5 18,2 22,4 26,4 Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op? 40,4 35,3 38,6 21,7 27,7 51,6 41,4 36, ,6 39,3 Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine 26,9 23,5 32,8 22,7 20,9 27,4 20,3 13,9 33, ,8 28,9 arbejdsopgaver? Er du tilfreds med den mængde arbejde, du får gjort? 47,1 47,2 40,3 56,5 58,0 52,4 50,0 61,1 36, ,0 48,3 altid/ofte Er du tilfreds med arbejdstempoet? - altid/ofte 56,9 45,7 53,2 63,6 67,7 70,7 50,0 54,1 39,8 61,9 54,8 58,8 *Tallene i tabel 7.1. og tabel 7.2 indikerer det procentvise antal af respondenter, der har svaret henholdsvis sjældent/aldrig og altid/ofte. Den resterende procentdel har svaret nogle gange. Beskrivelse af svarangivelser: arbejdets organisering På det første spørgsmål svarer 6,2 % på AU, at det sjældent eller aldrig er nødvendigt at arbejdet meget hurtigt. På tværs af hovedområderne fordeler svarene sig mellem 2, 4 % for HUM og 10,5 % for SUN (tabel 7.1.). På samme spørgsmål svarer 38, 2 % på AU altid eller ofte, hvor svarene på tværs af hovedområderne fordeler sig mellem 34,7 % for SAM og 50 % for HUM (tabel 7.2.). I forhold til arbejdstempoet svarer 25,7 % på AU, at det enten sjældent eller altid er meget højt gennem hele arbejdsdagen (tabel 7.1.), mens 24,6 % på AU svarer enten altid eller ofte på dette spørgsmål (tabel 7.2.). På spørgsmålet om arbejdet er ujævnt fordelt svarer 12,4 % på AU enten sjældent eller altid, mens 40,4 % på AU svarer enten altid eller ofte. 38,9 % på AU svarer, at de sjældent eller aldrig når alle arbejdsopgaver, dette tal ligger på 32,4 % for DPU, 35,9 % for NAT og 50,7 % for DJF 52, 8 % for ASB (tabel 7.1.). På spørgsmålet om tilfredshed svarer knap halvdelen (47,1 %) på AU, at de enten altid eller ofte er tilfredse, med den mængde arbejde de får gjort. På tværs af hovedområderne ligger dette tal mellem 47,2 % på DPU og 61,1 % på ASB (tabel 7.2.). På samme spørgsmål svarer 17,9 % på AU sjældent eller aldrig, mens tallet varierer en del på tværs af hovedområderne, hvor det på ASB er 5,6 %, 10, 1 % på DJF, 30 % på TEO og 27,8 % på DPU (tabel 7.1.). I forhold til arbejdstempoet svarer godt halvdelen (56,9 %) på AU, at de altid eller ofte er tilfredse, hvilket igen varierer på tværs af hovedområderne (tabel 7.2.). Derimod svarer 10,1 % på AU, at de enten sjældent eller aldrig er tilfredse med arbejdstempoet (tabel 7.1.). Der synes generelt ikke at være markante forskelle imellem kønnene ved nogle af spørgsmålene i denne kategori.

13 13 Tabel 8.1. Følelsesmæssig belastning* sjældent/aldrig Følelsesmæssig belastning sjældent/aldrig AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende 42,4 25,0 46,2 52,2 47,8 39,5 42,9 37,8 32,5 40,9 50,6 34,4 situationer? Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer? 64,6 44,4 69,8 68,2 70,3 58,9 71,8 51,4 58,2 52,4 70,1 59,6 Tabel 8.2. Følelsesmæssig belastning altid/ofte Følelsesmæssig belastning altid/ofte AU DPU NAT DMU DJF SUN SAM ASB HUM TEO M K Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende 14,2 41,7 13,6 21,7 13,4 14,5 7,1 18,9 18,1 18,2 11,6 16,7 situationer? Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer? 7,8 11,1 7,3 9,1 1,6 11,3 7 16,2 6,3 0 7,9 7,6 *Tallene i tabel 8.1 og tabel 8.2 indikerer det procentvise antal af respondenter, der har svaret henholdsvis sjældent/aldrig og altid/ofte. Den resterende procentdel har svaret nogle gange. Beskrivelse af svarangivelser: følelsesmæssig belastning I tabel 8.1 ses, at 42,4 % på AU svarer, at arbejdet enten sjældent eller aldrig bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer. På tværs af hovedområderne varierer dette tal mellem 25,0 % (DPU) og 52,2 % (DMU). I forhold til kønnene har 50,6 % af mændene svaret enten sjældent eller aldrig, mens dette tal for kvinderne er 34,4 %. Omvendt har 11,6 % af mændene svaret, at arbejdet altid eller ofte bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer, mens dette tal for kvinderne er 16,7 %. Således oplever et større antal af kvinderne, at arbejdet bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer. I tabel 8.2 ses en stor variation på tværs af hovedområderne, hvor 41,7 % på DPU svarer, at arbejdet altid eller ofte bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer, men dette tal på SAM ligger på 7,1 %. Til det andet spørgsmål svarer 64,6 % på AU, at de sjældent eller aldrig skal tage stilling til andre menneskers personlige problemer. Imellem kønnene varierer dette tal med 70,1 % for mændene og 59,6 % for kvinderne. På tværs af hovedområderne varierer tallet mellem 44,4 % på DPU og 71,8 % på SAM. På samme spørgsmål ses i tabel 8.2., at 7,8 % på AU har svaret altid eller ofte, mens tallet på tværs af hovedområderne varierer mellem 0 % på TEO og 16,2 % på ASB. Der ses i tabel 8.2. ingen væsentlig forskel imellem kønnene.

14 14 Positive og negative nøgleområder i det psykiske arbejdsmiljø for de ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Områder der opleves som positive Nøgleområder: trivsel, tilpashed, arbejdsglæde, tilfredshed, interesse, engagement, interesse for forskning. Ud fra de ph.d.-studerendes svarangivelser fremstår nogle områder omkring det psykiske arbejdsmiljø som positive. Af de områder i arbejdsmiljøet der opleves som værende positive ses især den overordnede trivsel i arbejdet, hvor hele 72,7 % på AU angiver, at de enten i meget høj grad eller høj grad føler sig godt tilpas på arbejdet; et meget positivt billede, der ligeledes ses på tværs af hovedområderne. Derudover angiver 70,3 % på AU, at arbejdet enten i meget høj grad eller i høj grad giver dem arbejdsglæde, hvilket ligeledes gør sig gældende på de enkelte hovedområder. 74,8 % på AU er desuden i meget høj grad eller i høj grad tilfredse med arbejdet overordnet set. Således ses et overordnet billede af, at de ph.d.-studerende overordnet trives med arbejdet og finder glæde herigennem, hvilket gør sig gældende både for mænd og kvinder, hvor mænd dog generelt er en anelse mere positive. Derudover angiver størstedelen, at de finder arbejdet interessant. Således svarer 87,8 % på AU, at de enten i meget høj grad eller i høj grad finder arbejdet interessant, hvilket især gør sig gældende for forskningsarbejdet. I forhold til forskningsarbejdet svarer 89,7 % på AU, at de enten i meget høj grad eller i høj grad finder arbejdet med forskning interessant. Derudover ses et stort engagement i arbejdet, hvor 87,8 % på AU svarer, at de enten i meget høj grad eller i høj grad er engagerede i arbejdet. I forhold til relation til kolleger svarer størstedelen på AU (83,4 %), at kollegerne enten i meget høj grad eller i høj grad er imødekommende. Derudover svarer størstedelen på AU (75,9 %), at der er et godt samarbejde mellem det videnskabelige og det teknisk-administrative personale. I forhold til opfattelsen af ledelsen varierer svarangivelserne en del på tværs af hovedområderne, hvis der skal fremhæves et enkelt positivt tilfælde, ses dette på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), hvor 0 % svarer, at ledelsen enten i meget ringe grad eller i ringe grad er god til at løse konflikter, mens 66,7 % svarer, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad er god til at løse konflikter. Til sammenligning svarer 33,7 % på AU, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad er god til at løse konflikter. Generelt adskiller Danmarks Miljøundersøgelser sig positivt i forhold til opfattelsen af ledelsen.

15 15 Områder der opleves som negative Nøgleområder: fremtidsudsigter, forventninger til arbejdet, administration/ledelse, samarbejde på tværs af enheder, konfliktløsning, anerkendelse, opfattelse af ledelsen, ensomhed, følelsesmæssig belastning hos kvinder. Udover de mange positive svarangivelser omkring nøgleområder i det psykiske arbejdsmiljø ses ligeledes nogle områder, hvor svarangivelserne er mere negative. I tabel 1.1. og tabel 1.2. ses, at fremtidsudsigterne i arbejdet opleves mindre positive i forhold til de øvrige trivselsspørgsmål. Således svarer godt halvdelen på AU (52,9 %), at de enten i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med fremtidsudsigterne i arbejdet. Derimod svarer 15 % på AU, at de enten i meget ringe grad eller i ringe grad er tilfredse med fremtidsudsigterne i arbejdet. Derudover ses en relativ negativ tendens i forhold til eksterne forventninger til arbejdet. Således svarer knap halvdelen (43,4 % )på AU, at de enten i meget høj grad eller i høj grad ved nøjagtigt, hvad der forventes af dem i arbejdet. Derimod svarer 13,4 % enten i meget ringe grad eller i ringe grad på samme spørgsmål, hvorfor den resterede del (100 43,3 13,4) på 43,2 % svarer delvist til dette spørgsmål. Denne tendens varierer dog en del på tværs af hovedområderne, hvor 0 % på DMU g 20,4 % på NAT svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad til dette spørgsmål. Hvor der blev angivet en meget stor interesse i arbejdet generelt og især for forskningsarbejdet forholdet dette sig anderledes, når det drejer sig om arbejdet med administration/ledelse. Her angiver 36,6 % på AU, at de enten i meget høj grad eller i høj grad finder arbejdet med administration/ledelse interessant og knap hver femte (19,5 %) på AU svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad på samme spørgsmål. Overordnet oplever de ph.d.-studerende deres kolleger som imødekommende, og at der er et godt samarbejde mellem det videnskabelige og det teknisk-administrative personale. Derimod svarer 41,7 % på AU, at der enten i meget høj grad eller i høj grad er et godt samarbejde på tværs af hovedområderne, hvor 18,7 % svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad på samme spørgsmål. Det er imidlertid diskutabelt, hvorvidt dette har en reel betydning for den oplevede trivsel i hverdagen. I forhold til konflikter svarer 56,9 % på AU, at konflikter enten i meget høj grad eller i høj grad bliver løst på en retfærdig måde. Derimod svarer 14,7 % enten i meget ringe grad eller i ringe grad på samme spørgsmål. Omkring anerkendelse svarer godt halvdelen (51,6 %) på AU, at man enten i meget høj grad eller i høj grad bliver anerkendt for et godt stykke arbejde, mens 14,6 % på AU svarer enten i meget ringe grad eller i ringe grad. Med disse tal er den resterende andel, der således har svaret delvist på disse spørgsmål, relativ stor. Spørgsmålet om disse svarangivelser omkring anerkendelse og konfliktløsning er tilfredsstillende, hvilket må være op til de enkelte hovedområder at vurdere.

16 16 I forhold til opfattelsen af ledelsen varierer dette på tværs af hovedområderne. I forhold til konfliktløsning svarer 33,7 % på AU, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad er god til at løse konflikter. Således har den resterende del på 66,3 % (100 33,7) svaret enten delvis, i ringe grad eller i meget ringe grad på dette spørgsmål. I forhold til den samlede besvarelse på AU er svarangivelsen på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) noget mere positiv, hvor 66,7 % således svarer, at ledelsen enten i meget ringe grad eller i ringe grad er god til at løse konflikter. Derimod er svarangivelsen på Det Teologiske Fakultet mere negativ i forhold til AU, hvor 16,7 % har svaret, at ledelsen enten i meget høj grad eller i høj grad er god til at løse konflikter, mens 50 % har svaret enten i meget ringe grad eller i ringe grad på samme spørgsmål. Omkring mørkesider svarer 13,9 %, at de enten altid eller ofte føler sig ensomme i hverdagen på arbejdspladsen, til samme spørgsmål svarer 28,9 % (100-13,9-57,2, se tabel 6.1. og 6.2.), på AU at de nogle gange føler sig ensomme. I forhold til spørgsmålene omkring følelsesmæssig belastning ses en forskel imellem kønnene, hvor 50,6 % af mændene og 34,4 % af kvinderne svarer, at arbejdet enten sjældent eller aldrig bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer. Derudover svarer 11, 6 % af mændene og 16,7 % af kvinderne enten altid eller ofte på samme spørgsmålet, således oplever flere kvinder en følelsesmæssig belastning i arbejdet. Kommentarer til svarprocenter I forhold til de samlede svarprocenter er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser udeladt fra tabellen. Dette skyldes, at der ifølge Aarhus Universitets officielle tal fra september 2008 er 54 ph.d.- studerende på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, mens der ifølge svardata er 84 ph.d.-studerende der har svaret på spørgeskemaet. I forhold til Danmarks Miljøundersøgelser er det ligeledes usikkert, hvor mange ph.d.-studerende der er tilknyttet. Officielt er der løbende tilknyttet mellem 40 og 50 ph.d.-studerende på Danmarks Miljøundersøgelser. Denne usikkerhed omkring det præcise antal af ph.d.-studerende på de to hovedområder kan skyldes, at en ph.d.- studerende kan være tilknyttet flere hovedområder, eftersom der både gives generelle og specifikke stipendier til enkelte ph.d.-studerende, og at det præcise antal af ph.d.-studerende løbende varierer. Henvisning til svarangivelser for videnskabeligt personale (VIP) på Aarhus Universitet For sammenligning mellem svarangivelser for ph.d.-studerende og det øvrige videnskabelige personale henvises til: Psykisk ArbejdsPladsVurdering 2009 Aarhus Universitet, resultater og nøgletal rapport nr.1.

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørsel med fokus på kønsle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørslen på kønsniveau har til formål at vise le i trivsel mellem henholdsvis mandlige og kvindelige ph.d.ere,

Læs mere

2009 apv APV Psykisk arbejdspladsvurdering ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET

2009 apv APV Psykisk arbejdspladsvurdering ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET 2009 apv APV 2009 Psykisk arbejdspladsvurdering Rapport nr. 2 Det Naturvidenskabelige Resultater og nøgletal ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Psykisk ArbejdsPlads- 1 Psykisk

Læs mere

Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com

Haderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com Antal besvarelser: 1.261 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

Haderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com

Haderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com Haderslev Kommune Antal besvarelser: 1.013 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Antal besvarelser: Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder. Colourbox.com

Antal besvarelser: Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder. Colourbox.com Antal besvarelser: 2.840 Svarprocent: 74 Haderslev Kommune Medarbejder Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde

Læs mere

Psykisk APV 2009/10. Udkast til Handlingsplan for BiRC (Center for Bioinformatik)

Psykisk APV 2009/10. Udkast til Handlingsplan for BiRC (Center for Bioinformatik) AU Center for Bioinformatik () Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Psykisk APV 2009/10 Udkast til Handlingsplan for (Center for Bioinformatik) S Sikkerhedsudvalg: Morten Kjeldgaard og Ellen

Læs mere

2009 apv APV Psykisk arbejdspladsvurdering ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET

2009 apv APV Psykisk arbejdspladsvurdering ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET 2009 apv APV 2009 Psykisk arbejdspladsvurdering Rapport nr. 11 Teknisk rapport ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 1 Psykisk ArbejdsPlads Teknisk rapport Rapport

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 beelser: 445 Svarprocent: 83% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor, således

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Antal besvarelser: 1.250 TRIVSELSUNDERSØGELSE Svarprocent: 83% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 01 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen for fremgår af flere forskellige rapporter: dels den

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Hele Haderslev Kommune Antal besvarelser: 2.928 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Svarprocent: 81% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 01 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 2013 for Haderslev Kommune

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 33 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Sygefravær på Aarhus Universitet og 2009

Sygefravær på Aarhus Universitet og 2009 AARHUS UNIVERSITET Sygefravær på Aarhus Universitet og Data Oplysningerne om er baseret på Aarhus Universitets indberetning af sygefravær til Personalestyrelsen. Data er hentet fra Personalestyrelsens

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre

APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 1 APV2016. Rapport nr. 6. HE: Institutter og centre 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø Samarbejde med kolleger Arbejdets organisering Kompetencer...

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø Samarbejde med kolleger Arbejdets organisering Kompetencer... Resultater for Institut Teknisk Forvaltning I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold 1. Baggrund... 2 2. Det generelle psykiske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 67% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 97% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 53% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 78% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 84% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 96% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: 97 Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 81% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet ovenfor,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG

Læs mere

Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering

Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering 28-05-2014 Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Flere ledere www.regionmidtjylland.dk TULE Denne rapport indeholder medarbejdernes svar på trivselsundersøgelsen og ledelsesevalueringen. Man kan få

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 e Antal besvarelser: 19 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af enkeltspørgsmål,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2010 Rapportspecifikationer Antal gennemførte 2834 Antal udsendte 4807 Svarprocent 59% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Bibliotekerne. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Bibliotekerne Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Sygefraværet på Aarhus Universitet 2010

Sygefraværet på Aarhus Universitet 2010 AARHUS UNIVERSITET Sygefraværet på Aarhus Universitet Data Oplysningerne om sygefraværet er baseret på Aarhus Universitets indberetning af sygefravær til Personalestyrelsen. Data er hentet fra Personalestyrelsens

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016 beelser: 18 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: 81,8% Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og

Læs mere

Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital

Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital Spørgeskema til brug i forbindelse med afdækning af trivsel og social kapital Dette spørgeskema består af 60 spørgsmål og er udarbejdet ud fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFAs spørgeskema

Læs mere

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014

Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Notat fra Analyse, udarbejdet februar 2015 Udarbejdet af: Mikkel Seesko (mise@sdu.dk, 6550 9374) Fuldmægtig, Analyse Studieservice Henrik Bahne (hbh@sdu.dk, 6550

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 14. ENH: Rapport for Enhedsadministrationen

APV2016. Rapport nr. 14. ENH: Rapport for Enhedsadministrationen 1 APV2016. Rapport nr. 14. : Rapport for Enhedsadministrationen 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST:

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2501 Inviterede 4065 Svarprocent 62% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

Resultater for Institut 12 Sprog og Kultur

Resultater for Institut 12 Sprog og Kultur Resultater for Institut 12 Sprog og Kultur I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold RESULTATER FOR INSTITUT 12 SPROG OG KULTUR...

Læs mere

1. Baggrund... 2. 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø... 3. 4. Samarbejde med kolleger... 6. 5. Arbejdets organisering... 9. 6. Kompetencer...

1. Baggrund... 2. 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø... 3. 4. Samarbejde med kolleger... 6. 5. Arbejdets organisering... 9. 6. Kompetencer... Resultater for HR-afdelingen I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold 1. Baggrund... 2 2. Det generelle psykiske arbejdsmiljø...

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole

Rapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø a-d Det generelle psykiske arbejdsmiljø fordelt på typer VIP-opgaver...

1. Baggrund Det generelle psykiske arbejdsmiljø a-d Det generelle psykiske arbejdsmiljø fordelt på typer VIP-opgaver... Resultater for Institut 5 Juridisk Institut I samtlige diagrammer er antallet af personer, der har besvaret det givne spørgsmål, angivet i parentesen. Indhold 1. Baggrund... 2 2. Det generelle psykiske

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet. Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen

Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for 2 BKF - By- og Kulturforvaltningen Antal inviterede: 1306 Antal besvarelser: 1022 Besvarelses procent: 78.25 % 23-09-2016

Læs mere

Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering

Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering 30-09-2011 Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Hospitalsledelsen www.regionmidtjylland.dk TULE Denne rapport indeholder medarbejdernes svar på trivselsundersøgelsen og ledelsesevalueringen. Man

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 10. Aarhus BSS: Enheder under institutter og centre

APV2016. Rapport nr. 10. Aarhus BSS: Enheder under institutter og centre 1 APV2016. Rapport nr. 10. Aarhus BSS: Enheder under institutter og centre 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 16. ENH: Enheder under vicedirektørområder og administrationscentre

APV2016. Rapport nr. 16. ENH: Enheder under vicedirektørområder og administrationscentre 1 APV2016. Rapport nr. 16 ENH: Enheder under vicedirektørområder og administrationscentre 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

1A. Kommer du bagud med dit arbejde?

1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 2 24 Alle svarpersoner (=46) 2 1 13 1 9 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 1/44 1B. Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? 3 Alle svarpersoner (=46)

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

APV2016. Rapport nr. 5. HE: Fakultetsrapport

APV2016. Rapport nr. 5. HE: Fakultetsrapport 1 APV2016. Rapport nr. 5. HE: Fakultetsrapport 2 Rapporter i serien APV2016, Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 1. Hovedrapport for Aarhus Universitet APV2016. Rapport nr. 2. ST: Fakultetsrapport

Læs mere