Statens Naturhistoriske ÅRSBERETNING 2010

Transkript

1 Statens Naturhistoriske Museum ÅRSBERETNING med OPSAMLING for perioden 27-1

2 Forord 2 Udvalgte nøgletal 5 Statens Naturhistoriske Museum, mission, vision og værdier 7 Et nyt naturhistorisk museum på tegnebrættet 8 Publikumsformidling 1 Skole- og gymnasietjenesten 14 Samlingerne 18 Forskning 22 Universitetsundervisning 28 Økonomi & Personale 32

3 Statens Naturhistoriske Museum ÅRSBERETNING med OPSAMLING for perioden 27-1

4 Forord Årsberetning er Statens Naturhistoriske Museums første årsberetning siden 27, hvor Københavns Universitet nedlagde de traditionelle årlige institutberetninger. Statens Naturhistoriske Museum fungerer organisatorisk som et institut under Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og museet er sammen med Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet et af de tre hovedmuseer i Danmark. Som hovedmuseum for naturhistorie har Statens Naturhistoriske Museum et særligt ansvar på de museale kerneområder: samlinger og formidling. Disse områders aktiviteter er gennem de seneste sidste fire år ikke blevet dokumenteret gennem en formel afrapportering. På denne baggrund har museet besluttet fremover at udgive en årsrapport, der både belyser museets engagement i den universitære forskning og uddannelse og samtidig omfatter de museale aktiviteter inden for samlinger, formidling og skoleundervisning. Årsberetning dokumenterer også aktiviteterne i 27, 28 og 29 og giver dermed et overblik over den store udvikling, museet har gennemgået i disse fire år. Københavns Universitet har som et af sine strategiske hovedmål etableringen af et nyt samlet naturhistorisk museum ved Botanisk Have. En stor del af museets medarbejdere har bidraget til udviklingen af det grundlag, som den nært forestående arkitektkonkurrence (projektkonkurrence) bygger på. Arbejdet har været præget af stort engagement og høj kvalitet, og Københavns Universitets bestyrelse har med rektor i spidsen bidraget til at skabe de nødvendige rammer for det ambitiøse projekts realisering. Flere fonde har allerede bidraget til realiseringen af projektet, herunder Det Obelske Familiefond med et bidrag til arkitektkonkurrencen (1,73 mio. kr.) og Arbejdsmarkedets Feriefond med et bidrag til udstillingen Verdensrummet (22,5 mio. kr.). Desuden har A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal doneret 17 mio. kr. til renovering af Botanisk Have. Museet har siden 27 været igennem en omfattende omorganisering. Botanisk Museum, Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have er slået sammen til ét museum, og alle aktiviteter koordineres og styres nu på tværs af de gamle faggrænser. Det er en proces, der tager tid, men det er glædeligt at se, hvorledes flere og flere tværfaglige aktiviteter opstår inden for forskning, formidling og undervisning, og hvordan en række markante projekter og centre netop er opstået i grænselandet mellem gamle fagområder. Museet økonomiske fundament har forandret sig meget gennem de seneste fire år. Museets samlede omsætning er vokset med ca. 48 % fra ca. 15 mio. kr. i 27 til ca. 155 mio. kr. i. Væksten er sket inden for museets forsknings- og uddannelsesområde, hvor det fremgår, at omfanget af eksterne midler til museets aktiviteter er vokset fra 18,7 mio. kr. i 27 til 54,8 mio. kr. i. Samtidig er omfanget af museets STÅ-produktion steget fra 7 i 27 til 51 i. Da museet siden har fået andel i fakultetets STÅ-midler svarende til de producerede STÅ er indebar dette en indtægt på 3,8 mio. kr. i. Den generelle udvikling for museets økonomi er, at ekstern finansiering får stadig større betydning, både for finansieringen af nye aktiviteter og som bidrag til finansiering af basis -aktiviteterne. Statens Naturhistoriske Museum gennemførte i efteråret en økonomisk omstrukturering. Den var begrundet i et behov for at frigøre midler til driftsudgifter, at finansiere merudgifter i forbindelse med pålæg om et kraftigt øget ph.d.- optag, at afbetale en gæld til Det Naturvidenskabelige Fakultet, der var opbygget i perioden 26 til 29, samt at frigøre ressourcer til store nye formidlings- og kommunikationsopgaver i forbindelse med udvikling og etablering af det nye museum. Omstruktureringen gjorde det desværre nødvendigt at nedlægge 1 stillinger, heraf 6 ved uansøgt afsked og de resterende 4 ved frivillige fratrædelsesaftaler. Herudover fik 6 medarbejdere nedsat deres arbejdstid med 25 %, men forblev ansat på museet.

5 ÅRSBERETNING 3 Det samlede antal medarbejdere, der er beskæftiget på museet, er vokset fra ca. 191 i 27 til 222 i. Væksten er hovedsagelig sket på forskningsområdet (særligt postdocs og ph.d. er), men også lektor- og TAP-årsværk finansieret over eksterne midler er steget. Derimod er der blevet færre TAP-årsværk til at tage vare på de museale funktioner: samlinger og udstillinger. Museet har været meget opmærksom på, at aktiviteter, der tidligere blev betragtet som ordinære museale driftsopgaver, nu også i vidt omfang forudsætter hel eller delvis finansiering via eksterne midler. Museet har eksempelvis modtaget 4,7 mio. kr. fra statens puljemidler til en indledende digitalisering af samlingerne. Desuden har museet lagt stor vægt på at opbygge attraktive vilkår for dygtige forskere, der både kan bidrage til museets faglige udvikling og til at sikre det økonomiske og faglige grundlag for de traditionelle museale aktiviteter. Dette har bl.a. resulteret i, at der nu er fire grundforskningscentre helt eller delvist placeret på museet. Samlet set er forskningen på Statens Naturhistoriske Museum i verdensklasse, både i kvalitet og i bredde, og gang på gang finder forskernes resultater vej til de mest prestigiøse tidsskrifter i verden, såsom PNAS, Science og Nature. formidlingsformer og principper. I 28 etablerede vi således udstillingen Magasinet, hvor børn og publikum bringes i hidtil uset kontakt med museets genstande, i Darwin-året 29 åbnede vi udstillingen Evolution, der fik massiv presseomtale og meget fine besøgstal, og i lancerede vi de meget velbesøgte foredragsaftner Vin & Videnskab. Også museets kommunikation med omverdenen er blevet styrket og professionaliseret. Det har bl.a. resulteret i et øget antal besøg på vores hjemmeside, i lanceringen af et nyhedsbrev med et støt stigende antal abonnenter og i en kraftig stigning i mediernes omtale af museet. Samlet set har vi grund til at være tilfredse med de resultater, museet kan opvise. Vi har stået over for store økonomiske og organisatoriske udfordringer, som vi har fundet fornuftige og fremadrettede løsninger på. Det er en spændende tid, museet nu går ind i. Planerne om et nyt samlet museum ved Botanisk Have skal realiseres til glæde for publikum og medarbejdere og de 14 millioner genstande, som nu får tidssvarende opbevaringsforhold. København, 211 Museet har i perioden 27-1 prioriteret skoletjenesteområdet med særligt fokus på landets gymnasieskoler. Det har resulteret i en markant forbedring af undervisningens kvalitet, i en fastholdelse af folkeskoleelevbesøgene på omkring 18. elever pr. år og i en øgning af gymnasielevernes besøgsantal fra ca. 2 til 4. elever pr. år. Også universitetsundervisningen har museet satset på. Flere nye tværfaglige kurser er lanceret, og interessen fra de studerende har været stor. Antallet af STÅ er er således 7-doblet på kun fire år. Morten Meldgaard Museumsdirektør Museets udstillingsarbejde har de seneste år stået i eksperimenternes tegn. Vi forbereder os på etableringen af det ny museum, og det er nødvendigt at afprøve ny

6 4 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Foto: Birgitte Rubæk

7 Udvalgte nøgletal for R Antal årsværk: 173 årsværk (222 medarbejdere) R Årlig omsætning: 155 mio. kr. R Tilvækst i de videnskabelige samlinger: genstande R Videnskabelige publikationer: 271 publikationer R Museumsgæster i alt: besøgende R Antal underviste elever: 18. skoleelever og 4. gymnasieelever

8 6 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Foto: Birgitte Rubæk

9 ÅRSBERETNING 7 Statens Naturhistoriske Museum er organiseret som et institut under Københavns Universitet. Museet blev dannet i 24 i forbindelse med en sammenlægning af Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have. Statens Naturhistoriske Museum udfylder tre hovedroller i samfundet: som skatkammer for nationens naturhistoriske kulturarv, som ramme for banebrydende forskning og som formidler af naturhistoriens vidunderlige fortællinger. Mission At forøge og udbrede vor viden om fortidens, nutidens og fremtidens natur til glæde for mennesker og til gavn for natur og samfund. Vision At fastholde museet blandt verdens ti bedste naturhistoriske museer på forsknings-, samlings- og formidlingsområdet. At øge vores forståelse for naturværdierne gennem vores rolle som nationalt museum. Værdier Museets virksomhed bygger på seks grundlæggende værdier: R Gavmildhed R Autenticitet R Troværdighed R Originalitet R Ekspertise R Bæredygtighed

10 Et nyt naturhistorisk museum på tegnebrættet Statens Naturhistoriske Museum har gennem de seneste par år haft en stor og altoverskyggende ambition: At få etableret et nyt nationalt museum ved Botanisk Have i København. Med en af verdens største og ældste naturhistoriske samlinger, nye og internationalt innovative filosofier om udstillinger og formidling og forskning i verdensklasse er det så indlysende rigtigt, at disse aktiviteter skal have de rigtige rammer. Ambitionen om et nyt samlet museum deles naturligvis med Københavns Universitets bestyrelse, der allerede tilbage i 27 i sin strategi Destination 212 formulerede det som et strategisk mål at udbrede kendskabet til naturvidenskab ved at etablere et samlet museum for naturvidenskaberne i international klasse. Bestyrelsen har i senere hensigtserklæringer bekræftet målet samt anerkendt sine forpligtigelser til også i fremtiden at varetage de lovbestemte museale opgaver og til at sikre den fremtidige drift af Statens Naturhistoriske Museum. En central beslutning i forhold til det videre arbejde mod etableringen af et nyt museum har været, at universitetets bestyrelse i marts besluttede, at universitetets bevilling til driften af Statens Naturhistoriske Museum i fremtiden skal forblive på minimum det nuværende niveau. har stået i forberedelsernes tegn, museets medarbejdere har arbejdet på at få udarbejdet rumprogram, kravspecifikationer, analyseret udstillingsbehov, ønsker til magasiner, laboratorier og meget mere, således at museet i 211 kan udskrive en international projektkonkurrence (arkitektkonkurrence). Forud for dette arbejde afholdt museet i 29 sammen med Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet en åben idekonkurrence. Formålet var dels at belyse, om det kunne lade sig gøre at etablere et nyt museum uden at ødelægge den særlige stemning, der er i Botanisk Have, dels at slippe så mange kreative og visionære kræfter løs som overhovedet muligt, så vi kunne få et alsidigt idekatalog til det videre arbejde. Mere end 12 professionelle og almindelige borgere fra ind- og udland deltog i konkurrencen. Ideerne var mange og gode, og flere af dem, heriblandt vinderprojektet ved arkitekt Claus Harboesgaard Pryds, viste, at der er rige muligheder for at etablere et nyt museum ved Botanisk Have. Med afsæt i idekonkurrencen og arbejdet med udarbejdelsen af materialer til den kommende projektkonkurrence bliver 211 året, hvor seks tegnestuer inviteres til at give et bud på et nyt museum. Det nye museum kommer til at bestå af en række eksisterende bygninger i Botanisk Have samt et decideret nybyggeri, og det bliver selvsagt spændende at se, hvilke forslag der udarbejdes til et nyt museum. Museets overordnede strategiske mål (-15)* RRAt etablere et nyt naturhistorisk museum ved Botanisk Have i København * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

11 ÅRSBERETNING 9 ARKITEKTKONKURRENCE Det Obelske Familiefond bevilligede i 1,73 mio. kr. til medfinansiering af den kommende arkitektkonkurrence, og dermed kom Statens Naturhistoriske Museum et stort skridt nærmere realiseringen af det nye naturhistoriske museum ved Botanisk Have i København. Foto: Birgitte Rubæk

12 Publikumsformidling Statens Naturhistoriske Museums formidling sker gennem museets permanente udstillinger, suppleret med bl.a. omvisninger, undervisning og foredrag, hvor man kan lære om og blive fascineret af verdensrummet, Jordens dannelse, livets opståen og dyre- og plantelivet i hele verden. Museet rummer bl.a. sjældne orkideer, forsteninger af uddøde dyr, skeletter af de største hvaler og de mindste mus, meteoritter, kødædende planter og mange andre genstande, som kan opleves på Zoologisk Museum, Geologisk Museum og i Botanisk Have. Udover den klassiske museumsformidling kommunikerer museet også med sine brugere og den øvrige offentlighed via bl.a. museets hjemmeside, museets elektroniske nyhedsbrev og gennem besvarelser af spørgsmål fra publikum og offentligheden. Statens Naturhistoriske Museums specialister besvarer således hvert år over 5.5 forespørgsler fra publikum og den almindelige offentlighed. Det kan dreje sig om bestemmelse af en plante, et dyr eller en sten, som spørgeren kommer ind med, indsender eller sender et billede eller beskrivelse af, eller det kan dreje sig om mere generelle emner om naturen. Museets strategiske mål for publikumsformidling (-15)* RRAt have kompetencer inden for multimedieområdet, der kan supporteres af museets egne ansatte RRAt fastholde besøgstallet i perioden op til det nye museum åbner RRAt øge besøgstallet fra de nuværende 15. til 4., når det nye museum åbner RRAt etablere aktivitetsprogrammer for børn og unge, der knytter dem til museet på længere sigt, ikke kun i nærområdet, men i hele landet RRAt etablere et udstillingscenter, der formidler udstillingssamarbejder mellem naturhistoriske museer i Danmark og Europa RRAt udarbejde en politik for mål og midler i museets formidling museumsgæster i alt * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

13 ÅRSBERETNING 11 Zoologisk Museum Zoologisk Museum har de seneste par år haft et nogenlunde stabilt antal besøgende om året på omkring 1. besøgende bortset fra 29, hvor museet var oppe at runde 13. besøgende. Årsagen til det høje besøgstal i 29 skyldes først og fremmest, at museet i februar måned 29 åbnede den nye permanente udstilling Evolution. Evolution fik stor opmærksomhed i medierne, og udstillingen tiltrak mange nye gæster det år. Og tendensen er den samme, når man kigger på andre museer i både Danmark og udlandet, nemlig at særudstillinger og nye udstillinger er en afgørende faktor for at løfte besøgstallet markant. Geologisk Museum Geologisk Museums besøgstal har formelt set været faldende de sidste to år, men faldet skyldes først og fremmest, at museet i 29 gik over til en ny og mere præcis måde at opgøre besøgstallet på. Botanisk Have Der tages til daglig ikke entré for at besøge Botanisk Have, og der findes pt. ingen besøgsstatistik for haven. NATURSKATTEJAGT Sommerens udgave af Naturskattejægerne blev en stor succes. Børn og voksne blev opfordret til at gå på naturskattejagt i sommerlandskabet, hvorefter de kunne få deres naturfund vurderet af museets eksperter. Mange fine ting var en tur forbi eksperternes øjne og nysgerrige hænder, og specielt én genstand vakte stor begejstring; en forstenet kiselsvamp på størrelse med en fodbold. Der er formentlig tale om en helt ny art, og det flotte naturfund er nu indstillet som danekræ. Foto: Steen L. Jakobsen Figur 1: Besøgstal for Zoologisk Museum Figur 2: Besøgstal for Geologisk Museum

14 12 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Elektronisk nyhedsbrev Statens Naturhistoriske Museum udsender ca. en gang om måneden et elektronisk nyhedsbrev, der beretter om kommende arrangementer, events, nye særudstillinger mv. Antallet af abonnenter på nyhedsbrevet har været støt sigende de seneste tre år, og museet forventer, at man når over 5. abonnenter i 211. Statens Naturhistoriske Museum i medierne Overgangen fra fire institutioner til én afspejler sig også i medierne. De sidste fire år er der således sket en kraftig stigning i antallet af artikler, hvor Statens Naturhistoriske Museum er nævnt. Museet forventer, at denne tendens vil fortsætte de kommende år. VERDENSRUMMET Arbejdsmarkedets Feriefond donerede i 22,5 mio. kr. til udviklingen af den første store udstilling til det nye naturhistoriske museum ved Botanisk Have: Udstillingen VERDENSRUMMET. Udstillingen tager udgangspunkt i museets samling af meteoritter og bliver en vandring fra Solen forbi de forskellige planeter med kurs mod den yderste kant i vores solsystem. Udstillingen nøjes ikke med at fortælle, hvad vi ved. Den vil også illustrere forskellige videnskabelige metoder og trækker på viden fra museets forskere og genstande fra samlingerne. Illustration: Statens Naturhistoriske Museum / Ralph Applebaum Associations. Foto: NASA. Figur 3: Abonnenter på det elektroniske nyhedsbrev Figur 4: Statens Naturhistoriske Museum i medierne Danskernes Akademi Danskernes Akademi på DR2 et samarbejde mellem Danmarks Radio og danske universiteter, førende forskningsinstitutioner og andre videncentre. Statens Naturhistoriske Museum er med i samarbejdet, og i blev der produceret 2 optagelser til Danskernes Akademi i forbindelse med museets foredragsrække Biodiversitet for danske gymnasieelever. Heraf blev 17 af foredragene holdt af medarbejdere fra Statens Naturhistoriske Museum.

15 ÅRSBERETNING 13 Museets hjemmeside Som det fremgår af nedenstående figur har antallet af unikke besøgende på museets hjemmeside www. snm.ku.dk været stigende de sidste tre år. Besøger man en række af museets store subsites, herunder Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Haves hjemmeside, tæller besøget imidlertid ikke med i besøgsstatistikken. Det samlede antal unikke besøgende på museets hjemmesider må derfor vurderes til at være væsentligt højere end knap 6. om året. Statens Naturhistoriske Museums hjemmeside skal efter planen re-designes, og fra 212 vil alle besøg på museets subsites tælle med i besøgsstatistikken. Figur 5: Antal unikke besøgende på museets hjemmeside ( Nyt center for museumsinnovation I åbnede Statens Naturhistoriske Museum et nyt center; Museum Minds - Center for museumsinnovation, det skal udvikle de nye udstillinger og formulere den nye formidlingsstrategi til det nye museum. Museum Minds vil bygge bro mellem videnskaberne og skabe synergi ved at bringe kreative kræfter fra mange sider sammen. Ud over de naturvidenskabelige forskere og formidlere, som er kernen i museets formidling, vil centret i udviklingsarbejdet og gennem tænketanke, konferencer og workshops trække på film- og mediefolk, kunstnere, applikations-udviklere, samfundsdebattører, filosoffer, historikere etc. Museum Minds er opdelt i tre overordnede aktivitetsområder; Creative, Academy og Media, der beskæftiger sig med henholdsvis udvikling, vidensdeling og medier. Inden for hvert af de tre aktivitetsområder planlægges en række aktiviteter og projekter gennemført de næste fem år. Foto: Birgitte Rubæk Vin & Videnskab Et af de nye publikumsinitiativer i var foredragsrækken Vin & Videnskab, hvor publikum inviteres til et spændende foredrag og et glas vin i pausen. Hensigten med foredragsrækken er dels at formidle den spændende forskning, der foregår på museet, til et bredere og mere voksent publikum, dels at koble naturvidenskaben sammen med andre grene af videnskaben og kulturen. Blandt overskrifterne fra årets foredragsrække var bl.a.: Darwin & Evolution, Øl & Botanik og Maribometeoritten. Der blev i alt afholdt 16 Vin & Videnskabs-arrangementer i, herunder Årets Videnskabsgalla, hvor ti ledende medarbejdere og forskere berettede om et udvalg af årets mest sensationelle opdagelser, erkendelser og hændelser på det naturhistoriske område. Vin & Videnskab havde et gennemsnitligt besøgstal på 83 gæster per arrangement. Det gennemsnitlige besøgstal var lidt lavere i første halvår, hvilket dels skyldes, at foredragsrækken var helt ny, dels at museet først i andet halvår indgik samarbejde med PolitikenPlus om salg af billetter. Samarbejdet med PolitikenPlus fortsætter i 211. Man kan læse mere om kommende arrangementer på:

16 Skole- og gymnasietjenesten Statens Naturhistoriske Museum tilbyder undervisning til elever i folkeskolen, gymnasium, HF og VUC. Museet tilbyder desuden særlige oplæg til andre skoler, f.eks. seminarier, handelsskoler m.m. Den autentiske og unikke oplevelse danner rammen om undervisning af elever på Statens Naturhistoriske Museum. Eleverne undersøger og beskriver effekter som kranier, planter og sten, stiller spørgsmål og søger svar. I undervisningen anvendes flere pædagogiske metoder, som f.eks. dialog, historiefortælling, gruppearbejde, sorterings- og beskrivelsesøvelser og tegning. Museet har i de seneste år prioriteret gymnasieområdet meget højt. Der er udviklet mange nye oplæg og afholdt populære arrangementer for både lærere og elever. Antal underviste elever: skoleelever gymnasieelever Museets strategiske mål for skoleundervisningen (-15)* RRAt bidrage væsentligt til rekrutteringen af studerende RRAt styrke kvaliteten i undervisningstilbuddene, bl.a. ved revision af det faglige indhold og ved løbende evaluering RRAt indgå tætte samarbejder med skoler og lærerseminarer i museets nærhed, men også udvikle undervisning, der er tilgængelig på nettet, og som gør det muligt at lave undervisningssamarbejder med skoler og elever i resten af Danmark RRAt øge undervisningskapaciteten og dermed antallet af folkeskoleelevtimer og antallet af gymnasieelever med 1 % RRAt etablere en gymnasiesektion med særligt fokus på formidling til studerende på ungdomsuddannelserne * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

17 ÅRSBERETNING 15 Undervisningstilbud Antallet af undervisningstilbud målrettet grundskolen er reduceret med 3 % fra 3 til 2 tilbud. Reduktionen er sket for at højne kvaliteten og udvikle tilbuddene, så de understøtter fælles mål og museets undervisningsfilosofi. Udviklingen af nye gymnasietilbud er blevet prioriteret højt i perioden og har resulteret i at antallet af gymnasieundervisningstilbud er øget fra 4 til 11. Antal underviste elever Det samlede antal underviste elever har været stabilt gennem de seneste tre år og har ligget omkring 22. underviste elever pr. år. Gymnasieområdet har været prioriteret meget højt i perioden 29-1, både i forhold til at udvikle nye tilbud og ud fra en strategi om aldrig at sige nej til gymnasier, der ønsker at besøge museet. Andelen af underviste gymnasieelever har ændret sig fra få hundrede pr. år til 4. elever i. Museet vil fortsat prioritere gymnasieområdet meget højt i de kommende år. Figur 6: Undervisningstilbud til grundskolen og gymnasieskolen Figur 7: Antal underviste skoleelever Figur 8: Antal underviste gymnasieelever Grundskolen Gymnasieskole

18 16 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Lærerarrangementer Lærerarrangementer er kurser for grundskolelærere og inspirationsarrangementer for gymnasielærere. Grundskolelærerkurserne giver deltagerne faglig opgradering og ideer til egen undervisning, mens arrangementer for gymnasielærere har et tværfagligt udgangspunkt og giver lærerne inspiration til at se deres eget fag i en større sammenhæng. Det tværfaglige fokus underbygger gymnasiets lærerplaner og gymnasiereformen. Antallet af lærerarrangementer var tre i 29 og fem i. Tallet for inkluderer både arrangementer for grundskolelærere og gymnasielærere. I tråd med vores øvrige indsats på gymnasieområdet vil museet prioritere arrangementer for gymnasielærere højt i de kommende år. GEOLOGI OG KUNST Fredag den 18. juni holdt Geologisk Museum fernisering for 54 smukke og farverige kunstværker. Tre skoleklasser fra henholdsvis Klostervængets Skole (3. v), Amager Fælled Skole (3. klasse) og Gerbrandskolen (2. klasse) stod bag kunstværkerne, som med stor entusiasme og koncentration blev til i forbindelse med arrangementet Geologi og Kunst, der var et samarbejde mellem Billedskolen i Tvillinghallerne og Statens Naturhistoriske Museum. UDSYN & INDBLIK I foråret afholdt museets skoletjeneste UDSYNS-arrangementet Evolution i et tværfagligt perspektiv for 6 gymnasielærere, der repræsenterede 13 forskellige gymnasiefag, heriblandt religion, dansk, historie, samfundsfag og filosofi. I løbet af året afholdt skoletjenesten også flere INDBLIK-foredrag om evolution og biodiversitet målrettet gymnasieelever, i alt deltog over 4. gymnasieelever og over 12 lærere i skoletjenestens arrangementer og undervisning i. Foto: Birgitte Rubæk Figur 9: Antal lærerarrangementer Figur 1: Antal underviste lærere I tråd med vores øvrige indsats på gymnasieområdet vil museet prioritere arrangementer for gymnasielærere højt i de kommende år

19 ÅRSBERETNING 17 Foto: Birgitte Rubæk BIODIVERSITET Naturens mangfoldighed, den såkaldte biodiversitet, er i øjeblikket under hårdt pres. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. En fjerdedel af havpattedyrene, 15 % af landpattedyrene og 12 % af fuglene er truet. var internationalt biodiversitetsår, og det markerede skoletjenesten ved Statens Naturhistoriske Museum med en foredragsrække målrettet gymnasieelever og lærerstuderende. Under overskrifter som Livets oprindelse, DNA og biodiversitet, Zoologiske superstars og Livet og døden i Jordens fortid fik en lang række elever og lærerstuderende fra hele landet en enestående introduktion til naturens mangfoldighed fortalt af museets eksperter.

20 Samlingerne Samlingerne er Statens Naturhistoriske Museums kerne. De omfatter ca. 14 mio. genstande: skind, skeletter, dyr i sprit, insekter på nål, planter på herbarieark, fossiler, mineraler m.m. De ældste genstande er flere hundrede år gamle, og samlingerne udbygges stadig. I perioden 27- kom der omkring en kvart million nye genstande til. Samlingerne ved Statens Naturhistoriske Museum tjener flere formål, men er først og fremmest en forskningsressource, som Statens Naturhistoriske Museum stiller til rådighed for egne og andre forskere i ind- og udland. Tilvækst i de videnskabelige samlinger: genstande Museets strategiske mål for samlingerne (-15)* RRAt iværksætte et projekt, der sikrer dokumentationen af hele samlingen og genopretningen af de truede dele af samlingen RRAt etablere en bevaringssektion, der kan sikre samlingerne mod forfald RRAt etablere en sikringssektion, der kan sikre samlingerne mod brand, tyveri og nedbrydning RRAt iværksætte et digitaliseringsprojekt, der gør samlinger, samlingsdokumentation og arkivalier tilgængelige for fagfolk og lægmænd og derved muliggør en bredere anvendelse RRAt iværksætte en meta-registrering af alle museets delsamlinger med henblik på overblik og forberedelse til flytning og digitalisering RRAt samle museets nu spredte samlinger i tidssvarende magasiner RRAt udbygge Botanisk Haves bidrag til det internationale arbejde med bevarelse af truede planter (naturbevarelse) RRAt fortsætte udviklingen af museets samlinger gennem indsamling og tilgængeliggørelse i samarbejde med museer verden over RRAt udarbejde en politik for samlingernes anvendelse og udbygning * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

21 ÅRSBERETNING 19 Tilvækst De videnskabelige samlinger udbygges stadig. Nedenstående figurer viser tilgåede eksemplarer/ samlingsenheder, fordelt på hovedområderne zoologi, botanik og geologi. De høje tal for zoologi er domineret af insekter, og de store udsving afspejler, at tilgangen kommer i uregelmæssigt tempo. For eksempel tilgik der i sommerfugle som gave fra en engelsk samler og 12. danske biller fra en dansk amatør, og i 28 tilgik der 3. danske sommerfugle fra en dansk amatør og 2. biller fra Laos samlet af museets medarbejdere. I 29 og var der ikke tilsvarende store enkelttilgange. I perioden 27- blev der arrangeret over 2. udlån af genstande fra samlingerne til forskere i i alt 51 lande uden for Danmark, heraf 23 lande uden for Europa Figur 11: Tilvækst i de zoologiske samlinger Figur 12: Tilvækst i de botaniske samlinger Figur 13: Tilvækst i de geologiske samlinger

22 2 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Digitalisering Digitalisering af samlingerne har stået på i flere år, men fik i en saltvandsindsprøjtning i form af en bevilling på 4,7 mio. kr. fra Kulturarvsstyrelsen. Effekten af bevillingen fremgår af nedenstående figur, hvor digitaliseringstallet for vertebratzoologi i næsten er tredoblet i forhold til året før. Udlån Samlingerne er et forskningsredskab, som benyttes af Statens Naturhistoriske Museums egne forskere såvel som af forskere verden over. I perioden 27- blev der arrangeret over 2. udlån af genstande fra samlingerne til forskere i i alt 51 lande uden for Danmark, heraf 23 lande uden for Europa. Hvert udlån kan bestå af alt fra et enkelt til flere tusinde eksemplarer. RINGMÆRKNING AF FUGLE Ringmærkning er fortsat den vigtigste kilde til viden om fuglenes trækruter. Hvert eneste genfund af en ringmærket fugl giver værdifuld viden om de enkelte arters trækruter, vinterkvarter, yngleområder og levealder. Den viden er særdeles vigtig for fugleforskningen og i arbejdet med forvaltningen af de danske fugle. Søndag den 3. oktober blev den årlige ringmærkningsdag afholdt, hvor alle interesserede kunne komme og opleve en fugl blive ringmærket. Arrangementet fandt sted seks forskellige steder i landet og var arrangeret af frivillige ringmærkere i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Emil Sig Andersen Figur 14: Digitaliseringstal for de zoologiske samlinger Figur 15: Antal udlån fra samlingerne Figur 16: Antal lande udlånt til

23 FINHVALEN FRA VEJLE Tusindevis af danskere fulgte med fra strandkanten og på tv, da en finhval i sommeren strandede og døde i Vejle fjord. Og interessen blev ikke mindre, da forskere fra Statens Naturhistoriske Museum slog fast, at den døde hval var over 1 år, måske endda 14 år, og at finhvalen fra Vejle dermed kunne være den ældste finhval i verden, der er blevet videnskabeligt undersøgt. Forskning ÅRSBERETNING 21 Foto: Abdi Hedayat

24 Forskning Statens Naturhistoriske Museums forskning er i verdensklasse, både i kvalitet og bredde. Gang på gang finder forskernes resultater vej til de mest prestigiøse tidsskrifter i verden, så som PNAS, Science og Nature. Blandt de største erkendelsesmæssige landvindinger i det forgangne år er løsningen af Den Svage Sols Paradoks af professor Minik Rosing (Nature), påvisningen af liv uden ilt i Hell on Earth i over 3. meters dybde i Middelhavet af professor Reinhardt Møbjerg Kristensen (BMC Biology, Nature, Science) og rekonstruktionen af det første hele genom fra et forhistorisk menneske i Grønland af professor Eske Willerslev (Science). Forskning på museet tager udgangspunkt i de videnskabelige samlinger, herunder de levende samlinger, vævsprøvesamlinger og databaser. Forskningen er dog ikke begrænset af museets eksisterende samlinger, men inddrager også materiale fra nationale og internationale samlinger såvel som nyt materiale indsamlet i felten. Museet har således stået for større ekspeditioner, så som Galathea 3-ekspeditionen, men det er også kendetegnet for de enkelte forskningsgrupper at stå for mindre ekspeditioner, workshops og internationale symposier og kongresser. Overordnet set er museets forskning koncentreret omkring udforskningen af Solsystemet, Jorden, dens geologiske opbygning og livets opståen, livets udvikling og mangfoldighed og bevarelsen af denne mangfoldighed. Denne forskning kaster løbende nye opdagelser af sig. Nye arter af dyr og planter beskrives, ukendte mineraler opdages, og de evolutionære processer, der har skabt vor verden, afkodes både ved nye fossile fund og molekylære data. Et væsentligt element i forskningen er at kortlægge de levende organismers forekomster og udbredelse og studere de mekanismer, der bestemmer fordelingen af dyr og planter på Jorden. Tusindvis af fugle ringmærkes, og deres trækruter kortlægges, udbredelsen af fisk i de danske vande beskrives, bjergregnskovenes liv dokumenteres etc., men også grænser for liv her på Jorden undersøges i Grønlands Indlandsis og i ekstreme biotoper i dybhavet. De indsamlede data anvendes både i forvaltningen af naturressourcerne og i grundforskningen. Museet har bl.a. udgivet mammutværket Dansk Trækfugleatlas og Danmarks fiskeatlas. Desuden har museets forskere udgivet en række lærebøger og nøgler, der anvendes i undervisning og formidling både nationalt og internationalt, f.eks. Introduction to Paleobiology and the Fossil Record og Funga Nordica. Museets strategiske mål for forskningen (-15)* RRAt skabe et kreativt forskningsmiljø, hvor originalitet trives RRAt være blandt de tre forskningsmæssigt stærkeste institutter på Københavns Universitet målt på de forskningsparametre, der anerkendes på universitetet RRAt være blandt de 1 bedste naturhistoriske museer i verden målt på internationalt anerkendte forskningsparametre RRAt tiltrække nye eksternt finansierede forskningsprojekter og forskningscentre RRAt indgå i nye tværfaglige forskningssamarbejder RRAt udarbejde en strategi for en prioriteret og koordineret indsats i museets arbejde for beskrivelsen af Jordens biodiversitet RRAt udbygge Botanisk Haves bidrag til det internationale arbejde med bevarelse af truede planter (naturbevarelse) RRAt fortsætte udviklingen af museets samlinger gennem indsamling og tilgængeliggørelse i samarbejde med museer verden over RRAt udarbejde en politik for samlingernes anvendelse og udbygning * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

25 P. W. LUND Foto: SNM Publikationer Publikationer kan inddeles i videnskabelige peer reviewed publikationer (dvs. artikler, der er bedømt af en eller flere forskere) og videnskabelige ikke-peer reviewed publikationer, herunder også populærvidenskabelige publikationer. Nedenstående figur viser det samlede antal publikationer, dvs. både peer reviewed, ikke-peer reviewed og populærvidenskabelige publikationer, publiceret af museets medarbejdere i perioden 27-. Tallene er trukket fra CURIS (Københavns Universitets database) Selvom der kan konstateres et mindre fald i det samlede antallet publikationer fra 29 til, skal det bemærkes, at dette fald udelukkende skyldes et fald i ikke-peer reviewed publikationer, mens antallet af peer reviewed publikationer er stabilt, sådan som det fremgår af nedenstående figur. Den videnskabelige benyttelse af samlingerne kommer til udtryk i publikationer, som er helt eller delvist baseret på materiale fra Statens Naturhistoriske Museum. Som det fremgår af nedenstående figur stod museet egne forskere i perioden 27- for over 6 afhandlinger, hvor museets materiale blev benyttet, mens andre forskere producerede næsten dobbelt så mange afhandlinger, baseret på materiale fra museet. Statens Naturhistoriske Museum udgav i en ny bog om den berømte danske naturforsker P.W. Lund. P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa af Birgitte Holten og Michael Sterll indsætter Lunds liv og arbejde i et historisk og videnskabeligt perspektiv, ligesom bogen kaster nyt lys over den ofte gentagne myte, at det var en konflikt mellem hans videnskabelige opdagelser og hans religiøse overbevisning, som fik Lund til at indstille sit videnskabelige arbejde. Sådan som det fremgår af Henrik Stangerups romanbiografi Vejen til Lagoa Santa. Figur 17: Samlet antal publikationer publiceret af museets medarbejdere (både peer reviewed og ikke-peer reviewed publikationer) Figur 18: Peer review publikationer og ikke-peer review publikationer Figur 19: Publikationer baseret på samlingerne Peer review publikationer Ikke-peer review publikationer Med SNM-stab som (med)forfattere Udelukkende eksterne forfattere

26 24 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM H-indeks H-indekset er et indeks, der har til hensigt at måle kvaliteten af forskningen eller rettere at måle både produktiviteten og virkningen af en eller flere forskeres offentliggjorte arbejder. I dette tilfælde et gennemsnitligt indekstal for produktiviteten og virkningen af det samlede forskningsarbejde udført af forskerne på Statens Naturhistoriske Museum. Helt konkret er h-indekset baseret på det sæt af forskernes mest citerede afhandlinger og antallet af citationer, der er medtaget i andres publikationer. H-indekset er imidlertid ikke en helt uproblematisk målestok. Det er bl.a. vanskeligt at sammenligne værdier på tværs af forskningsdiscipliner, ligesom h-indekset kan diskriminere yngre forskere, da de typisk har få artikler samt at de artikler, de har, er udkommet for nylig og derfor ikke har haft tilstrækkelig tid til at opsamle mange citeringer. H-indekset kan imidlertid anvendes som en overordnet indikator for kvaliteten og udviklingen af forskningen på museet gennem de seneste år. Her ses en klar tendens: h-indekset og dermed kvaliteten af forskningen er stigende. Og tendensen er blevet forstærket efter grundforskningscentrenes etablering på museet. Både Center for Stjerne- og Planetdannelse og Center for GeoGenetik har været med til at forøge h-indekset med afhandlingerne i tidsskrifterne PNAS, Science og Nature. KLIMAPARADOKS LØST I præsenterede professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum sammen med sine kolleger fra Stanford University en ny løsning på det klassiske klimaparadoks Den Svage Sols Paradoks, som astronomer og geologer har brudt deres hoveder med i 4 år. I en artikel publiceret i Nature viste Minik Rosing, at den tidlige atmosfære ikke rummede ekstreme mængder CO2, som hidtil troet. De store mængder CO2 i atmosfæren har været postuleret, fordi man ellers ikke kunne forklare det paradoks, at Jorden ikke var bundfrossen for 3,8 milliarder år siden, selvom Solen dengang ikke var så kraftig som i dag. Foto: Mette Mailand I perioden 27- beskrev museets medarbejdere i alt 24 arter af insekter, korsetdyr, fisk, planter, svampe m.m., som er helt nye for videnskaben Figur 2: Det gennemsnitlige h-indeks for Statens Naturhistoriske Museums forskere

27 ÅRSBERETNING 25 Artsbeskrivelse Beskrivelse af nye arter af planter og dyr er en vigtig del af museets arbejde. Museet har ligeledes stået for beskrivelser af helt nye dyregrupper, så som dyrerækkerne korsetdyr, ringbærere og kæbedyr og insektordenen hælegængere. I perioden 27- beskrev museets medarbejdere i alt 24 arter af insekter, korsetdyr, fisk, planter, svampe m.m., som er helt nye for videnskaben. 28 af arterne er fossiler, bl.a. hajer og fugle. Ud over de 24 nye arter blev også mineralet hundholmenit beskrevet af en medarbejder fra museet, ligesom museet beskrev den nye meteorit, der faldt nær Maribo d. 17. januar 29. Meteoritten er den femte, der er fundet i Danmark, og den videnskabeligt set langt mest interessante. Den indeholder således materiale, der aldrig er set før. Figur 21: Nye dyrearter beskrevet af medarbejdere fra Statens Naturhistoriske Museum LEVER UDEN ILT En gennemtrængende stank af rådne æg kombineret med ekstremt saltholdigt vand, tryk på over 3 atmosfærer og evigt mørke. Det lyder ikke rart, og området på havbunden i over 3 meters dybde syd for Peloponnes i Grækenland beskrives da også som Helvede på Jord. Ikke desto mindre er det her, at professor Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Statens Naturhistoriske Museum sammen med sine italienske kolleger har fundet de første flercellede dyr, som beviseligt lever hele deres liv uden ilt. Dyrene tilhører rækken korsetdyr, og de nye korsetdyr er enestående, fordi man hidtil har troet, at alle flercellede væsener her på Jorden på et tidspunkt i deres liv havde brug for ilt. Korsetdyr blev første gang beskrevet fra lavt vand ud for Roscoff, Frankrig i netop af Reinhardt Møbjerg Kristensen. Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen SORTMUNDET KUTLING Den invasive fisk sortmundet kutling, der oprindelig stammer fra Sortehavs-området, bredte sig i med stor hast i de indre danske farvande. Fiskeeksperter fra Statens Naturhistoriske Museum ser med stor bekymring på kutlingens fremmarch. Den ubudne gæst, der nu skal tælles i mange tusinder, har i haft negative konsekvenser for rejefiskeriet og kan måske på sigt fortrænge andre småfisk langs kysterne. Foto: Henrik Carl

28 26 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Ekspeditioner Museets forskere er ofte i felten for at finde nye fossiler, mineraler, dyr og planter eller spor efter tidligere tiders geologiske og biologiske processer. En af de mest spektakulære lokaliteter, som museet har besøgt de sidste år, er Sirius Passet i det nordligste Grønland. Her er spor efter nogle af de første flercellede dyr, der beboede vores planet. Selv bløddelene fra sarte dyr som havbørsteorme og vandmænd er bevaret. Det mest fantastiske er, at der også findes mærkelige mellemformer af krebsdyr, trilobitter og bløddyr, der for længst er uddøde. Alle de mærkelige fossiler går under fællesnavnet Den Kambriske Eksplosion, og Sirius Passet giver os et vindue til den tidligste udvikling af dyr her på Jorden. Et af de helt store indsatsområder for museet var Galathea 3-ekspeditionen i 27. Dette afspejles også i antal af ekspeditionsdage i 27. Museet deltog i næsten alle togterne med Vædderen fra Grønland til Antarktis. Fjerntliggende øer som Salomon Øerne blev besøgt af museets vertebratforskere (bl.a. blev der foretaget DNA-undersøgelser af fugle), og der var et tæt samarbejde mellem museets fiskeforskere og marine invertebratforskere i forbindelse med undersøgelserne af det næsten ukendte Salomon Hav. Mange nye arter af marine dyr er siden blevet beskrevet, og mange er fortsat under beskrivelse. Det store arbejde med at beskrive de nye arter afspejles også i søjlediagrammerne over nye zoologiske arter beskrevet af medarbejdere fra Statens Naturhistoriske Museum 27 til (se kapitlet Samlingerne). Et andet interessant eksempel er grundforskningscentret GeoGenetik, der har gjort sig internationalt bemærket med storstilede ekspeditioner til Grønland, der både har omhandlet klimaforskning og fossile DNA-studier. Der har således gennem de seneste par år været flere store indsatsområder mht. videnskabelige ekspeditioner, og det er fælles for næsten alle ekspeditioner, at de er eksternt finansieret fra større eller mindre fonde. Carlsbergfondet og Velux-fondene har været yderst gavmilde, men også Forskningsrådet for Natur og Univers har støttet flere af de enkelte projekter. Figur 22: Antal ekspeditionsdage Geologi Botanik Vertebrat Invertebrat Entomologi GeoGenetik StarPlan Figur 23: Antal ekspeditionsmål i ind- og udland Geologi Botanik Vertebrat Invertebrat Entomologi GeoGenetik StarPlan GEOGENETIK Tirsdag den 7. september åbnede Center for GeoGenetik et nyt forskningscenter under Statens Naturhistoriske Museum, der med professor Eske Willerslev i spidsen har en ambition om at være førende inden for DNA-forskning. Og med god grund. Det er mindre end et år siden, at Eske Willerslev og hans medarbejder Morten Rasmussen skabte verdenssensation, da de som de første i verden genskabte og kortlagde generne hos et menneske fra en for længst uddød og forsvunden kultur - den 4 år gamle Saqqaq-kultur i Grønland. De molekylære data kom fra en enkel hårtot, som havde været gemt på Nationalmuseet i mange år.

29 Tegning: Nuka Gotfredsen ÅRSBERETNING 27

30 Universitetsundervisning I samarbejde med de øvrige institutter ved Københavns Universitet deltager Statens Naturhistoriske Museum i undervisningen af bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende. Museets videnskabelige personale fungerer desuden som vejledere for bachelor- og specialestuderende, ligesom museet har en lang tradition for at uddanne ph.d.-studerende - ofte i samarbejde med andre danske og udenlandske undervisnings- og forskningsinstitutioner. De kommende år vil museet øge antallet af ph.d.- studerende med 5 % og udbyde nye feltkurser i arktiske og tropiske områder. Museets strategiske mål for universitetsundervisningen (-15)* RRAt udvikle to nye specialekurser rettet mod ph.d.- og kandidatstuderende R R At udvikle mindst et nyt højtprofileret kursus rettet mod et bredt udsnit af studerende på universitetet RRAt skabe et attraktivt studiemiljø i det nye museum RRAt udbyde nye feltkurser i arktiske og tropiske områder RRAt øge antallet af speciale- og ph.d.-studerende med 5 % RRAt tiltrække flere internationale studerende De kommende år vil museet øge antallet af ph.d.-studerende med 5% og udbyde nye feltkurser i arktiske og tropiske områder * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

31 ÅRSBERETNING 29 Kurser Nedenstående figur viser antal universitetskurser, hvor forskere fra Statens Naturhistoriske Museum har deltaget. Ud over museets egne universitetskurser bidrager forskerne fra museet til et antal kurser på naboinstitutterne primært Institut for Geografi og Geologi samt Biologisk Institut. Ph.d.-studier (beståede) Nedenstående figur viser antal fuldførte ph.d.-studier fra Statens Naturhistoriske Museum. Der foreligger ikke tal fra før 28. Tælleperioden gælder 1. oktober til 3. september og altså ikke kalenderår. Specialer (beståede) Nedenstående figur viser antallet af fuldførte specialer, hvor hovedvejlederen kommer fra Statens Naturhistoriske Museum. Stigningen i skyldes dels at museets nye grundforskningscentre bidrager væsentligt til antallet af specialestuderende og dels forbedrede opgørelser, hvor alle de specialestuderende på Statens Naturhistoriske Museum er blevet registreret. For enkelte specialer har der været involveret vejledere fra to institutter, derfor er alle nedenstående tal ikke nødvendigvis hele. Figur 24: Universitetskurser Figur 25: Antal fuldførte ph.d.-studier Figur 26: Antal beståede specialer SNM kurser Eksterne kurser

32 3 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STÅ-produktion Nedenstående figur viser antal STudenterÅrsværk (STÅ) produceret på Statens Naturhistoriske Museum. Den kraftige stigning fra 29 til skyldes dels øget kursusudbud og flere specialer og dels forbedrede opgørelser. I 29 blev det besluttet, at Statens Naturhistoriske Museum skulle have del i taxameterindtægterne fra den årlige STÅ-produktion. Inden da var der ikke grund til af fordele STÅ-indtægterne mellem museet og naboinstitutterne. STÅ-produktionen i 27 og 28 er derfor formentlig underestimeret. Figur 27: STÅ-produktion Foto: Hanne Strager

33 ÅRSBERETNING 31 GRØNLANDSHVALENS SANG Hvert år i januar ankommer grønlandshvalerne til Diskobugten. Hvalerne kan ses tydeligt fra land, f.eks. fra Arktisk Station, Københavns Universitet, men før man ser dem, kan man høre dem under vandet med en hydrofon. De brummer, grynter og piber, og hvert år har de en ny sang. Det har Outi M. Tervo vist under sit ph.d.-projekt ved Statens Naturhistoriske Museum. Den store sensation kom i, da biopsierne af syngende hvaler viste, at det var hunnerne, der sang. Projektet Grønlandshvalens sang er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 1,8 mio kr.

34 Økonomi & Personale Statens Naturhistoriske Museums aktiviteter finansieres dels af indtægter fra Københavns Universitets finanslovsbevilling, dels af indtægter fra eksterne parter, f.eks. fonde, forskningsråd m.v. Museet havde i en samlet omsætning på 155 mio. kr., mens det samlede antal årsværk var 173. Museets havde i en samlet omsætning på 155 mio. kr. mens det samlede antal årsværk var 173 Museets strategiske mål for organisation, personale og økonomi (-15)* RRAt etablere en finansieringsmodel for museet, som kan understøtte både de nuværende og de kommende aktiviteter RRAt øge museets aktivitetsbaserede indtægter, herunder STÅ, eksterne forskningsmidler mv. RRAt tilvejebringe nye bevillinger til de områder, som ikke kan finansieres af eksterne midler RRAt etablere en afdeling for kommercielle aktiviteter RRAt sikre en målrettet rekruttering af nye medarbejdere, som understøtter udviklingen i museets opgaver og de ønskede ændringer af køns- og aldersbalancen i medarbejdergruppen RRAt øge andelen af midler til driftsudgifter (dvs. udgifter, som ikke vedrører løn) fra pt. ca. 12 % til 25 % af basistilskuddet RRAt fortsætte tilpasningen af museets organisation og ledelsesstruktur RRAt etablere et rådgiverpanel (Advisory Board) RRAt udarbejde en handlingsplan og en aftale med Det Naturvidenskabelige Fakultet for perioden -15. * Læs mere om museets strategiske mål i udgivelsen: Statens Naturhistoriske Museum - Strategisk Plan (-15) fra.

35 ÅRSBERETNING 33 Udgifter Som det fremgår af nedenstående figur, er der i perioden sket en væsentlig øgning af museets aktiviteter, således at res sourceforbruget er steget med ca. 5 %. Dette skyldes primært en kraftig stigning i de eksternt finansierede aktiviteter, som tredobles i omfang. Baggrunden for dette er først og fremmest, at museet har fået to nye grundforskningscentre, som dels har forholdsvis store bevillinger fra grundforskningsfonden, og dels har medarbejdere, som i stort omfang tiltrækker yderligere eksterne bevillinger. Den eksterne finansierings andel af museets forbrug stiger derfor fra ca. 18 % til ca. 36 %, dvs. en fordobling. Økonomisk resultat Af nedenstående figur fremgår museets økonomiske resultater for 27 til. I var museets resultat positivt for første gang siden 25. Det skyldes bl.a. den ovennævnte kraftige øgning i tilgangen af eksterne midler, som bidrager til finansieringen af museets aktiviteter via overhead (disse steg med 171 % fra 29 til ). Herudover skete der i også en nettotilgang af såkaldte øremærkede midler, som ganske vist er reserveret til bestemte formål, men som indgår i museets almindelige virksomhed, og derfor fremstår som et overskud, hvis de ikke forbruges i det år, hvor de tildeles. Resultatet blev påvirket i negativ retning af et fald i museets entréindtægter på ca.,9 mio. kr., hvilket dog vurderes at være en normalisering efter ekstraordinært høje entréindtægter i 29 på grund af åbningen af Evolutionsudstillingen. Det gode økonomiske resultat i betyder, at museets gæld til Det Naturvidenskabelige Fakultet ultimo var reduceret med ca. 1/3 til ca. 1,7 mio. kr. Figur 28: Statens Naturhistoriske Museums udgifter Figur 29: Økonomisk resultat (mio. kr.) ,5 18,7 8,6 88,6 54, , ,2-3,8-5,9 4, Almindelig virksomhed Ekstern virksomhed