Notat. Sejlrenden til Bork Havn. Ansøgning om fornyet tilladelse til klapning af materiale fra sejlrenden til Bork Havn. Kunde

Transkript

1 Notat Sejlrenden til Bork Havn Ansøgning om fornyet tilladelse til klapning af materiale fra sejlrenden til Bork Havn. Kogsgaard Miljø Fabriksvej Tim Tlf CVR Dato: Version: 1 Kunde Ringkøbing-Skjern Kommune Att. Helene H. Jensen Land, By og Kultur - Trafik, Vej og Havne Toften Tarm Telefon Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål Beskrivelse af projektet Metode for oprensning og klapning Tidspunkt for arbejdets udførelse Vurdering af mulighederne for nyttiggørelse Analyseresultater Tungmetaller, glødetab og tørstof Cadmium Zink Tributyltin (TBT) PAH er Vurdering af klapningen i forhold til lov om miljømål Opsummering Referencer Bilag Bilag 1 Seneste klaptilladelse for sejlrenden til Bork Havn Bilag 2 Prøvetagningsprogram sejlrenden til Bork Havn Bilag 3 Analyserapporter Indledning og formål Trafik, Vej og Havne, Ringkøbing-Skjern Kommune havde en klaptilladelse (J.nr. AAR ) (bilag 1) for sejlrenden ind til Bork Havn, som udløb den 12. maj Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en ny femårig klaptilladelse på samme vilkår som den senest gældende. Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor rettet henvendelse til Kogsgaard Miljø, som skal forestå ansøgning om en fornyet klaptilladelse. Kogsgaard Miljø har forud for denne ansøgning udført prøvetagning og analyse af havbundssedimentet for Ringkøbing-Skjern Kommune efter godkendt prøvetagningsplan (bilag 2) fra Naturstyrelsen (NST). Resultaterne af analyserne er indarbejdet i denne ansøgning. I bilag 3 ses de samlede analyserapporter. 2 Beskrivelse af projektet I henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 07.januar 2011 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) og vejledning nr af 10. oktober 2008 fra By- og Landskabsstyrelsen om dumpning af optaget havbundsmateriale klapning, søger Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 2

3 Kogsgaard Miljø på vegne af Trafik, Vej og Havne, Ringkøbing-Skjern Kommune om en fornyet femårig klaptilladelse for materiale oprenset i sejlrenden til Bork Havn. Der ønskes tilladelse til at oprense i gens m 3 pr år. Dvs. tilladelsen skal gælde for op til m 3 over en femårig periode. Mængderne er angivet som fast mål (insitu). De m 3 svarer til ca tons tørstof. Det oprensede havbundssediment ønskes klappet på den hidtil anvendte klapplads beliggende nordøst for sejlrenden, som er vist på figur 1. Vanddybden på klappladsen er mindre end 6 meter. Klappladsen har endvidere været udlagt af Ringkjøbing Amt i Regionplanen, som klapplads med lempet målsætning siden Figur 1. Placering af sejlrende til Bork Havn og klapplads. Klappladsen har følgende koordinater (WGS84): 55 51,24N 08 16,24E; 55 51,22N 08 16,20E; 55 51,08M 08 16,57E; 55 51,11N 08 16,60E Sejlrenden til Bork Havn er ca. 800 m lang og ca. 20 m bred, og for at joller og både skal kunne komme til og fra Bork Havn, skal sejlrenden have en dybde på ca. 1,8 m målt i forhold til normal middelvandstand. Forud for oprensning udføres der en rendepejling til endelig fastsættelse af mængder for den kommende kampagne og hvor behovet for oprensning i renden er. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 3

4 Fjorden er meget lavvandet og vindeksponeret. I området med vanddybder mindre end 1 meter resuspenderes bundmateriale ved vindstyrker på 3 m/s og derover, hvilket er tilfældet 98 % af tiden. I det dybeste område med 5 meter vand resuspenderes bundmaterialet ved vindstyrker over 8-10 m/s afhængig af vindretningen, og disse vindstyrker forekommer ca. 50 % af tiden /1/. En undersøgelse foretaget i 1993 viste, at der sker en stor sedimentvandring på lavt vand. Fx. blev der i en 14 dages periode fanget en sedimentmængde svarende til over 33 cm i sedimentfælder i bunden. Denne sedimenttransport skyldes hovedsagelig den vindbetingede resuspension. Netto sedimentationsraten på lavt vand blev målt til maksimalt 2,5 cm på 14 dage. Den store sedimentomlejring på lavt vand sker også inde i vegetationen /1/. Den kraftige resuspension og den høje produktion i fjorden resulterer i et forholdsvis højt indhold af suspenderet stof i vandfasen. Gennemsnittet af amtskommunens målinger siden 1981 viser et indhold på ca. 36 g tørstof/m 3 Med et vandvolumen på ca. 5,57 X 10 8 m 3 svarer det til, at der er ca tons tørstof i vandfasen. Det er alle målinger foretaget ved vindstyrker mindre end ca. 10 m/s Ved højere vindstyrker, som forekommer i op mod halvdelen af tiden, bliver resuspensionen kraftigere, hvorfor det beregnede indhold på tons tørstof er i underkanten af det reelle gennemsnitlige indhold. /1/. Det er tidligere dokumenteret af Ringkjøbing Amt, at netto sedimenttransporten er nordgående, hvilket medfører, at hovedparten af sedimenterne, som aflejres i sejlrenden, kommer fra området beliggende syd for sejlrenden. Det er tidligere konkluderet, at kornstørrelsesfordelingen af oprensningsmaterialet består af fint til meget fint sand, hvilket ikke afviger væsentligt fra kornstørrelsen på klappladsen. Det vurderes således, at karakteren af bundmaterialet i sejlrenden ligner sedimentet i området tæt på sejlrenden. Klappladsen er udlagt nord for sejlrenden for derved at videreføre sedimenttransporten i nordgående retning. Havnefoged Søren Andersen ved Bork Havn har oplyst, at der senest er udført oprensning af sejlrenden i Den seneste klaptilladelse gav ikke mulighed for at klappe materiale i de inderste 100 m af sejlrenden pga. en for høj TBT-koncentration i bundmaterialet. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3. I sejlrendens segment fra 100 meter 200 meter, målt fra indsejlingen til havnen, dannes løbende en sandbanke (figur 2), som består primært af sand, som aflejres relativt hurtigt på den sydlige kant af sejlrenden af den netto nordgående sedimenttransport. I dette område er der generelt et behov for at foretage en hyppigere Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 4

5 oprensning/fjernelse af sand (typisk hvert 2. år) end i selve sejlrenden (typisk hvert 5 år). Der er analyseret blandeprøve for sandbanken, se afsnit 3 for nærmere beskrivelse. Figur 2. Placering af sejlrende til Bork Havn med prøveinddeling, omtrentlig placering af klapplads og angivelse af sandbanken. 2.1 Metode for oprensning og klapning Det følgende afsnit beskriver udstyr og metode for oprensning og klapning af bundmateriale fra sejlrenden. Beskrivelsen er baseret på oplysninger, som er fremkommet ved interview af Ringkøbing-Skjern Kommune /2/ og et besætningsmedlem på Rusifa II /3/. Rusifa II er det oprensningsfartøj der hidtil har været brugt til oprensningen af flere af sejlrenderne inde i Ringkøbing Fjord. Den beskrevne metode nedenfor er derfor med udgangspunkt i, hvordan oprensningen forventes udført med Rusifa II. Rusifa II, som ejes af Ringkøbing-Skjern Kommune, er ca. 4 m bred og 12 m lang og kan ikke sejle for egen kraft. Fartøjet styres ved hjælp af 4 wirer, der er fastgjort i fartøjet (for og bag samt i hver side), og som er forankret til bunden Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 5

6 ved ankre. Det bageste spil firer selv, mens det forreste bruges til at rykke fartøjet frem typisk 0,5 m ad gangen. Spil monteret i siderne bruges til at trække fartøjet på tværs af sejlrende. Der er monteret en dieseltank og motor i agterenden af fartøjet, og når tanken en fyldt stikker skibet ca. 1 m. Motoren driver en pumpe og pumpen er forsynet med rør, hvor der en monteret et hydraulisk skærehoved for enden. Det hydrauliske skærehoved er udstyret med 4 knive, og sænkes ned i den dybde, hvortil der ønskes oprenset. Dybdeindstillingen fastlåses med en kæde, hvorefter oprensningen kan gå i gang. Spil og wire bruges herefter til at styre den hydrauliske skærehoved systematisk hen over bunden, hvorved bundmaterialet løses og suges op. Det oppumpede materiale føres fra pumpen via et ca m langt rør, som holdes i vandoverfladen ved en række flydere, ud til afgangsrøret, hvor materialet pumpes ud i vandet. Afgangsrøret er fastgjort med 2 ankre, og der er desuden monteret 2 ankre på selve rørstrækningen. Afgangsrøret, der typisk er fastgjort ca. 50 m nord for sejlrenden, pumper materialet ud i nordlig retning svarende til den netto nordgående sedimenttransport. I løbet af en normal arbejdsdag oprenses der ved sejlrenden ved Bork Havn, som er ca. 20 m bred og ca. 800 m lang, omtrent 50 m om dagen. I løbet af en arbejdsdag flyttes afgangsrøret 2-3 gange. Det er nødvendigt at flytte afgangsrøret regelmæssigt for at undgå, at der aflejres for meget klapmateriale oven på ankrene, som derved hindrer optrækning af ankrene ved afgangsrør. Ifølge Havnefoged Søren Andersen ved Bork Havn foregår langt hovedparten af oprensningen i området omkring sandbanken inderst ved sejlrenden og så yderst i løbet, hvor tilsandingen er størst. Der er reelt tale om en samlet strækning på ca. 200 m og oprensningsperioden varer 4-5 dage. I forbindelse med klapning opbygges der lokalt en midlertidig aflang sandbanke omkring afgangsrøret, og klapningen giver desuden anledning til dannelse af en fane med ophvirvlet materiale, som spredes i nordgående retning, hvis udbredelse og form overordnet styres af vind- og strømforholdene. De oppumpede sandbanker udglattes og sedimenterne spredes alt efter vind- og strømforholdene, og der er således ikke tale om en permanent sedimentopbygning. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 6

7 Dannelsen af aflejringskegle ved afgangsrøret i forbindelse med oprensning og klapning af bundmateriale fra renden fremgår meget tydeligt af luftfotos fra 1995 (sommer) og 2014 (sommer) på Miljøgis (udkast til vandplaner 2013), hvor der samme år er foretaget oprensning. Det ses på disse luftfotos, at de aflange aflejringskegler ligger med en indbyrdes afstand på ca meter, og at keglerne er ca meter lange. På luftfotos på Miljøgis (udkast til vandplaner 2013) fremgår det også, at man i 1999 (sommer) ikke længere kan se aflejringskeglerne genereret ved klapningen i 1995 og det forventes umiddelbart, at sandbanken er borteroderet allerede den førstkommende vinter 1995/1996, hvor storm og kuling har genereret kraftige bølge og strøm i området. I 2009 lavede man ligeledes en større oprensning, da man i en årrække før det ikke havde foretaget oprensning. I 2010 (sommer) ses keglerne at være kraftigt borteroderet og 2012 (sommer) ses disse aflejringskegler ikke. Heraf kan man konkluderer, at der ikke dannes nogen permanente formationer på klappladsen. Ifølge mandskabet på oprensningsfartøjet RUSIFA II, så er der ikke sket en væsentlig ændring af vanddybden på klappladsen, som følge af de mange års klapning af bundmateriale fra sejlrenden. 2.2 Tidspunkt for arbejdets udførelse Oprensningen af sejlrenderne til Stauning, Ringkøbing og Bork udføres normalt af Rusifa II, efter behov, gerne inden aktiviteten er til for stor gene for havnenes brugere, og inden sæsonen går i gang. Dvs. Rusifa II skal nå de tre sejlrender i det tidlige forår, inden sæsonen rigtigt går i gang. Det er derfor meget vigtigt, at der er en gældende klaptilladelse for sejlrenden ind til Bork Havn der er gældende primo det nye år. Er det ikke muligt at opnå en gældende klaptilladelse, før sæsonen rigtig sætter ind for havnens brugere, vil Kogsgaard Miljø bede om at få en dispensation/ midlertidig klaptilladelse med begrundelse i følgende passus fra seneste klaptilladelse Tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, såfremt hensynet til beskyttelsen af havmiljøet, sejladsens sikkerhed eller gener over for tredjemand gør det påkrævet. Dvs. såfremt der ikke kan klappes materiale fra sejlrenden, kan det være svært at holde den officielle vanddybde og sejladssikkerheden er derfor ikke garanteret. Kogsgaard Miljø søger derfor alternativt, om at få en dispensation/ midlertidig klaptilladelse indtil en ny klaptilladelse træder i kræft, så førstkommende oprensning kan ske inden sæsonen starter. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 7

8 2.3 Vurdering af mulighederne for nyttiggørelse. Ringkjøbing Amt har tidligere vurderet, at der er meget begrænsede muligheder for at genanvende eller nyttiggøre oprensningsmaterialet fra sejlrenden /4/. Det vurderes fortsat økonomisk og teknisk set ikke muligt at nyttiggøre bundmaterialet. Desforuden vil materialet indgå i den naturlige sedimentdynamik i området, og hvis det alternativt skal deponeres på land, vil det mangle i sedimentbalancen. Det er tidligere konkluderet, at kornstørrelsesfordelingen af oprensningsmaterialet består af fint til meget fint sand, hvilket ikke afviger væsentligt fra kornstørrelsen på klappladsen. Det vurderes således, at karakteren af bundmaterialet i sejlrenden ligner sedimentet i området tæt på sejlrenden. 3 Analyseresultater Forud for denne ansøgning er der aftalt et prøvetagningsprogram med NST (bilag 2). I tabel 1 er angivet analyseresultaterne for indhold af de analyserede tungmetaller og miljøfremmede stoffer i de 5 blandeprøver udtaget i oprensningsmaterialet, som der er udarbejdet nedre og øvre aktionsniveauer for i klapvejledningens. I bilag 3 findes samlede analyserapporter for de 5 blandeprøver. Kortet på figur 2 viser prøveinddelingen i sejlrenden. Station 1 er de første 100 m af sejlrenden, mens station 2 er de næste 100 m ud til kost 1. De to stationer er holdt adskilt, som ved seneste prøvetagning i Station 3+4 repræsenterer de næste 200 m ( m). Ved prøvetagning i 2008 var strækningen delt i 2 (station 3 og 4). Den resterende del af sejlrende er inddelt på samme måde, dvs. stations 5+6 er strækningen m og station 7+8 er strækningen m. Se bilag 2 for nærmere beskrivelse af prøvetagningsprogram. Prøvetagningen i 2008 indbefattede yderligere 10 baggrundsstationer udtaget i december. Disse er ved dette års prøvetagning samlet i 2 blandeprøver hhv. NØ (baggrundsstation 1-5) og SV (baggrundsstation 6-10). Bilag 4 og 5 er notater om prøvetagning og analyseresultater for hhv. sommer og vinter Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 8

9 Parameter Længde på strækning Enheder Station Tørstof % 31,9 28,5 33,2 37,5 45, ,8 60,9 Glødetab % af TS 10,8 11,9 9,5 7,5 5,3 2 1,6 2,7 Kobber mg/kg TS ,3 7,5 4,2 2,9 4, Kviksølv mg/kg TS 0,095 0,063 0,07 0,061 0,037 0,012 0,013 0,026 0,25 1 Nikkel mg/kg TS ,7 4,4 9, Zink mg/kg TS Cadmium mg/kg TS 0,94 0,76 0,86 0,65 0,39 0,13 0,11 0,27 0,4 2,5 Arsen mg/kg TS <3 <3 5, Bly mg/kg TS ,5 4 8, Krom mg/kg TS ,3 5,7 9, TBT(1) µg/kg TS 4, ,5 <1 4,1 <1 < Anthracen mg/kg TS 0,03 <0,03 <0,03 <0,03 0,12 <0,03 <0,03 <0,03 Benz(a)anthracen mg/kg TS 0,12 0,04 0,08 0,06 0,25 <0,03 <0,03 <0,03 Benz(ghi)perylen mg/kg TS 0,14 0,06 0,12 0,1 0,21 <0,03 <0,03 <0,03 Benz(a)pyren mg/kg TS 0,16 0,05 0,11 0,09 0,32 <0,03 <0,03 <0,03 Chrysen mg/kg TS 0,2 0,07 0,15 0,11 0,34 <0,033 <0,033 <0,033 Prøvetagningssegmenter (meter fra mur ved indsejling til havn) Klapvejlednings Station Station Station Station baggrundsstation 6 - aktionsniveauer baggrundsstation 1-5 Banke Nedre Øvre Fluoranthen mg/kg TS 0,4 0,12 0,33 0,24 1 <0,03 <0,03 0,05 Indeno(1,2,3- cd)pyren mg/kg TS 0,15 0,07 0,12 0,1 0,21 <0,03 <0,03 <0,03 Pyren mg/kg TS 0,3 0,09 0,23 0,18 0,75 <0,03 <0,03 0,04 Phenantren mg/kg TS 0,1 0,03 0,15 0,07 0,64 <0,03 <0,03 <0,03 Sum af de 9 mg/kg TS 1,6 <0,56 <1,32 <0,98 3,84 <0,273 <0,273 <0, PAH'er (1) organotinforbindelsen tributyltin Værdier med < foran betyder, at der ikke er målt værdier over detektionsgrænsen. Værdier markeret med lysegrøn indikerer overskridelse af nedre aktionsniveau. Tabel 1. Analyseresultater af blandeprøver udtaget i sejlrenden til Bork Havn og i området omkring sejlrenden. De viste resultater er for de stoffer der er nævnt i klapvejledningen. I tabellen er også vist nedre og øvre aktionsniveau fra klapvejledningen. En overordnet sammenligning af foreliggende analyseresultater for prøver fra bundmaterialet i hele sejlrenden, som er udtaget i henholdsvis 2008 og 2014 viser: 1. at indholdet af TBT ligger på et lidt lavere niveau. 2. at indholdet af tungmetaller ligger på samme niveau. 3. at indholdet af de 9 PAH er fra klapvejledningen ligger på samme niveau. Det fremgår af Klapvejledningen /5/ i forhold til miljøfarlige stoffer: Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 9

10 Alle havbundsmaterialer, selv uforurenede, vil have et vist indhold af tungmetaller, dels indbygget i mineralkornene, dels tilført fra fjernere liggende områder eller kilder. Det»naturlige«baggrundsniveau vil afhænge af lokale geologiske forhold og lokale sedimentationsforhold, herunder indholdet af organisk materiale. I havmiljøloven og klapbekendtgørelsen er der - som i havkonventionerne - af samme grund ikke fastsat grænseværdier. Det følger dog af de tre havkonventioner, at de enkelte lande forventes at fastsætte niveauer til bedømmelse af håndteringen af havbundsmateriale. Som udgangspunkt anbefaler havkonventionerne, at der fastsættes to aktionsniveauer, hvilket By- og Landskabsstyrelsen har gjort, jf. nedenstående tabel. De nedre aktionsniveauer er i princippet lig et niveau der svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau eller til ubetydelige koncentrationer, hvor der ikke forventes effekter. Hvis havbundsmaterialet ligger under det nedre aktionsniveau (klasse A) kan det altid klappes. For Natura2000-områder vil det dog altid være konsekvensvurderingen der er afgørende jf. vejledningens afsnit 2.4 og bilag 2. Det øvre aktionsniveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter. Imellem disse to niveauer (klasse B) kan der som udgangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser, men der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. I den nærmere vurdering indgår ud over koncentrationsbetragtningerne, mængderne af de pågældende forurenende stoffer, herunder nettotilførslen til klappladsen, andre tilførsler til klappladsen, valg af klapplads, samt en vurdering af alternative bortskaffelsesmuligheder, herunder eventuelle metoder til klapning som under og efter klapningen kan mindske udvekslingen med havmiljøet. Ved klapning i eller i nærheden af et Natura-2000 område (internationale naturbeskyttelsesområde) kan klapning kun tillades, hvis det kan dokumenteres, at klapning ikke skader udpegningsgrundlaget for området, eventuelt via en konsekvensvurdering, se afsnit 2.4 og bilag 2. I det følgende gennemgås de foreliggende analyseresultater mere detaljeret. 3.1 Tungmetaller, glødetab og tørstof De foreliggende resultater viser, at oprensningsmaterialet har et indhold af organisk materiale fra 2 til 11,9 % af TS, jf. målte glødetab i tabel 1. Indholdet af organisk materiale er højest i den inderste halvdel af sejlrenden til Bork Havn (station1, 2 og 3+4) sammenlignet med såvel den resterende del af sejlrenden (station 5+6 og 7+8), som de tilstødende arealer af fjorden (baggrundsstation 1-5 og 6-10), men også sandbanken, der ligger inde ved strækning m. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 10

11 Indhold af tungmetaller er generelt lavt i alle de analyserede prøver udtaget i oprensningsmaterialet. Station 1 tættest mod havnen har for de fleste tungmetaller de højeste koncentrationer, mens de resterende stationer viser et svagt faldende indhold jo længere ud ad sejlrenden man kommer. Prøven fra sandbanken har det laveste indhold for alle tungmetaller, hvilket stemmer fint overens med prøvens lave glødetab. De to baggrundsstationer viser et generelt lavt niveau af tungmetaller. I tabel 1 ses det, at der er overskridelse af nedre aktionsniveau for cadmium og zink. Dette er behandlet nærmere nedenfor Cadmium Der er påvist indhold af tungmetallet cadmium i station 1, 2, 3+4 og 5+6 som overskrider det nedre aktionsniveau. Koncentrationerne af cadmium i station 1, 2, 3+4 og 5+6 er målt til hhv. 0,94; 0,76; 0,86; og 0,65 mg/kg TS, hvor nedre aktionsniveau er på 0,4 mg/kg TS. Dvs. der er tale om en overskridelse af nedre aktionsniveau for de 4 stationer med cirka en faktor 2. Et gennemsnit af prøverne, der stammer fra sejlrenden inklusiv sandbanken, giver en cadmiumkoncentration på 0,62 mg/kg TS, som er svagt over det nedre aktionsniveau. Da ingen værdier i sejlrenden er markant over det nedre aktionsniveau, materialet er ikke fysisk adskilt af anlæg, skrueaktivitet i sejlrenden og strøm og bølger i området mikser materialet sammen, kan man betragte materialet som mere eller mindre homogent. Derfor giver det en hvis menig, at beregne et gennemsnit for oprensningsmaterialet. Indholdet af tungmetaller er proportional med indholdet af organisk indhold, da tungmetallerne binder til det organiske materiale. Figur 3 viser en graf, hvor indholdet af cadmium er plottet med glødetabet. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 11

12 Cadmium mg/kg TS Cadmium v glødetab 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Glødetab i % af TS 2008 sejlrende BH 2008 baggrund BH 2014 sejlrende BH 2014 baggrund BH 2009 & 2014 baggrund RKH Nedres aktionsniveau Figur 3. Cadmium plottet mod glødetab. Data er plottet for analyser af sejlrenden til Bork Havn (BH) fra 2008 og Ligeledes er baggrundsværdier for 2008 og 2014 omkring sejlrenden vist (BH). Til sammenligning er baggrundskoncentrationer målt omkring sejlrenden til Ringkøbing Havn (RKH) vist. Nedre aktionsniveau er også indtegnet. Det fremgår af figur 3, at der ikke forekommer væsentlige forskelle, mellem indhold af cadmium udtaget i sejlrenden (2008 og 2014) og på de tilstødende arealer beliggende henholdsvis nord og syd for sejlrenden (2008 og 2014), når man tager hensyn til glødetabet. Til sammenligning er der i figur 3 i øvrigt plottet baggrundsniveauer (2009 & 2014 baggrund RKH) målt omkring sejlrenden til Ringkøbing Havn, som også ligger i Ringkøbing Fjord. Konklusionen fra figur 3 er, at station 1, 2, 3+4 og 5+6 for så vidt det angår cadmiumindholdet målt i 2014, ikke har et højere indhold end Ringkøbing Fjord som helhed. Kogsgaard Miljø vurderer derfor, at oprensningsmaterialet fra sejlrenden ikke vil forurene vandmiljøet ved klapninger Zink Der er påvist indhold af tungmetallet zink i station 1 som overskrider det nedre aktionsniveau, mens station 2 har et indhold på nedre aktionsniveau. Koncentrationerne af zink i station 1 og 2 er målt til hhv. 150 og 130 mg/kg TS, hvor nedre aktionsniveau er på 130 mg/kg TS. Dvs. der er tale om en svag overskridelse af nedre aktionsniveau for station 1. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 12

13 Zink mg/kg TS Indholdet af tungmetaller er proportional med indholdet af organisk indhold, da tungmetallerne binder til det organiske materiale. Figur 4 viser en graf, hvor indholdet af zink er plottet med glødetabet. 160 Zink vs Glødetab sejlrende BH 2008 baggrund BH Glødetab i % af TS 2014 sejlrende BH 2014 baggrund BH 2009 & 2014 baggrund RKH Nedres aktionsniveau Figur 4. Zink plottet mod glødetab. Data er plottet for analyser af sejlrenden til Bork Havn (BH) fra 2008 og Ligeledes er baggrundsværdier for 2008 og 2014 omkring sejlrenden vist (BH). Til sammenligning er baggrundskoncentrationer målt omkring sejlrenden til Ringkøbing Havn (RKH) vist. Nedre aktionsniveau er også indtegnet. Det fremgår af figur 4, at der ikke forekommer væsentlige forskelle mellem indhold af zink udtaget i sejlrenden (2008 og 2014) og på de tilstødende arealer beliggende henholdsvis nord og syd for sejlrenden (2008 og 2014), når man tager hensyn til glødetabet. Til sammenligning er der i figur 4 i øvrigt plottet baggrundsniveauer (2009 & 2014 baggrund RKH) målt omkring sejlrenden til Ringkøbing Havn, som også ligger i Ringkøbing Fjord. Konklusionen fra figur 4 er, at station 1 og 2 for så vidt det angår zinkindholdet målt i 2014, ikke er mere forurenet end Ringkøbing Fjord som helhed. Kogsgaard Miljø vurderer derfor at oprensningsmaterialet fra sejlrenden ikke vil forurene vandmiljøet ved klapninger. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 13

14 3.2 Tributyltin (TBT) Der er påvist indhold af TBT over den anvendte detektionsgrænse på 1 µg/kg TS i prøverne udtaget i sejlrenden (station 1, 2, 3+4, 5+6 og sandbanke), mens der i station 7+8 og baggrundsstationerne på hver side af sejlrenden (1-5 og 6-10) ikke er påvist koncentrationer over detektionsgrænsen, jf. tabel 1. Bundmaterialet fra station 1 viser en koncentration for de inderste ca. 100 m af sejlrenden på 4,7 µg/kg TS. Ved prøvetagningen i 2008 var indholdet i denne del på 46 µg/kg TS. Dvs. der er sket et kraftigt fald i indholdet af TBT i denne del af sejlrenden. Station 2, som er de næste ca. 100 meter ud til kost 1, viser en koncentration på 14 µg/kg TS, som er en overskridelse af nedre aktionsniveau med en faktor 2. Ved prøvetagningen i 2008 var indholdet i denne del <1,0 µg/kg TS. Dvs. der er sket en stigning i indholdet af TBT i denne del af sejlrenden. Station 3+4, som er strækningen fra m, viser et indhold på 4 µg/kg TS, dvs. under nedre aktionsniveau. Ved prøvetagningen i 2008 var denne del repræsenteret ved station 3 og 4 og indholdet blev målt til hhv. 8,2 og 7,8 µg/kg TS. I forhold til denne prøvetagning er indholdet i 2014 faldet. Station 5+6, som er strækningen fra m, viser et indhold på 9,5 µg/kg TS, dvs. svagt over det nedre aktionsniveau. Ved prøvetagningen i 2008 var denne del repræsenteret ved station 5 og 6 og indholdet blev målt til hhv. 1,4 og 2,3 µg/kg TS. I forhold til denne prøvetagning er indholdet i 2014 steget. Station 7+8, som er strækningen fra m, viser et indhold på <1,0 µg/kg TS, dvs. under detektionsgrænsen. Ved prøvetagningen i 2008 var denne del repræsenteret ved station 7 og 8 og indholdet blev målt til hhv. 2,9 og <1,0 µg/kg TS. I forhold til denne prøvetagning er indholdet i 2014 på samme niveau. Sandbanken, som er strækningen fra m på siden af sejlrenden, viser et indhold på 4,1 µg/kg TS, dvs. under det nedre aktionsniveau. Ved prøvetagningen i 2008 blev indholdet målt til 5 µg/kg TS. I forhold til denne prøvetagning er indholdet i 2014 på samme niveau. Et gennemsnit af prøverne, der stammer fra sejlrenden inklusiv sandbanken, giver en TBT koncentration på 6,1 µg/kg TS (såfremt man anvender den halve størrelse af detektionsgrænseværdien i beregningen af gennemsnittet), som er mindre end det nedre aktionsniveau. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 14

15 TBT µg/kg TS Da ingen værdier i sejlrenden er markant over det nedre aktionsniveau, materialet er ikke fysisk adskilt af anlæg, skrueaktivitet i sejlrenden og strøm og bølger i området mikser materialet sammen, kan man betragte materialet som mere eller mindre homogent. Det giver derfor god mening at beregne et gennemsnit for oprensningsmaterialet. Indholdet af TBT er proportional med indholdet af organisk indhold, da TBT binder til det organiske materiale. Figur 5 viser en graf, hvor TBT er plottet med glødetabet. TBT v glødetab sejlrende BH 2008 baggrund BH 2014 sejlrende BH 2014 baggrund BH 2009 & 2014 baggrund RKH Nedres aktionsniveau Glødetab i % af TS Figur 5. TBT plottet mod glødetab. Data er plottet for analyser af sejlrenden til Bork Havn (BH) fra 2008 og Ligeledes er baggrundsværdier for 2008 og 2014 omkring sejlrenden vist (BH). Til sammenligning er baggrundskoncentrationer målt omkring sejlrenden til Ringkøbing Havn (RKH) vist. Nedre aktionsniveau er også indtegnet. Det fremgår af figur 5, at der ikke forekommer væsentlige forskelle mellem indhold af TBT udtaget i sejlrenden (2008 og 2014) og på de tilstødende arealer beliggende henholdsvis nord og syd for sejlrenden (2008 og 2014), når man tager hensyn til glødetabet. For baggrundsværdierne er det gældende, at indholdet er målt til under detektionsgrænsen (som 0,5 µg/kg TS på grafen), og så er indholdet af organisk materiale <3 % af TS, mens det organiske indhold i prøverne fra sejlrenden er op til 11,9 % af TS. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 15

16 Den eneste undtagelse er for en prøve fra station 1 fra 2008, hvor der er påvist et indhold af TBT på 46 µg/kg TS. Denne prøve er fra de inderste ca. 100 m af sejlrenden, hvor der til sammenligning i 2014 er påvist et indhold af TBT på 4,7 µg/kg TS. I forbindelse med ansøgning om den senest gældende klaptilladelse (bilag 1) er de inderste 100 m udeladt af ansøgning og klaptilladelse pga. det forhøjede indhold af TBT. Til sammenligning er der i figur 5 plottet baggrundsniveauer (2009 & 2014 baggrund RKH) målt omkring sejlrenden til Ringkøbing Havn, som også ligger i Ringkøbing Fjord. Disse ligger på samme niveau som baggrundsprøverne ved Bork. Det skal for god ordens skyld nævnes, at TBT generelt vurderes at være relativt hårdt bundet til det organiske materiale i sedimentet, hvorfor en optagning og klapning af materialet ikke forventes at vil medføre en væsentlig stoffrigivelse til overfladevandet i den tilstødende del af recipienten. Det må derimod forventes, at mobiliseringen af sedimentet til bevægelse i mere dynamisk aflejringsmiljø vil øge nedbrydningsraten af TBT bundet til det organiske materiale, da sedimentet vil blive eksponeret for mere ilt og lys. Kogsgaard Miljø vurdere at prøverne fra sejlrenden ikke er væsentlig mere forurenet end baggrundsprøverne i Ringkøbing Fjord mht. TBT, og at klapningerne ikke vil forurene vandmiljøet. 3.3 PAH er I tabel 1 ses det, at station 7+8 for summen af de 9 PAH er nævnt i klapvejledningen, som den eneste prøve, svagt overskrider nedre aktionsniveau. Indholdet er her målt til 3,83 mg/kg TS, hvor nedre aktionsniveau er 3,0 mg/kg TS. De resterende resultater fra sejlrenden ligger mellem <0,273-1,6 mg/kg TS. Ved prøvetagningen i 2008 viste stationerne 7 og 8 koncentrationer på hhv. 2,295 og 0,993 mg/kg TS. Det resterende prøvers indhold lå mellem 0,999-4,46 mg/kg TS. I forhold til 2008 analyserne, er der for dette års prøver sket et svagt fald i indholdet af PAH er. Da station 7+8, som den eneste viser en sum af 9 PAH er over nedre aktionsniveau har Kogsgaard Miljø valgt at få analyselaboratoriet til at analysere en ny delprøve fra prøvematerialet. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 16

17 Det skal hertil nævnes at station 7+8 ligger yderst i sejlrenden, hvor man ikke skulle forvente høje PAH-værdier. Resultat af reanalysen afsendes når det foreligger. Der kun tale om indhold af PAH i én blandeprøve, som overskrider nedre aktionsniveau, mens resten af prøverne er under. Kogsgaard Miljø vurderer, at oprensningsmaterialet ikke er forurenet, og at det ikke vil påvirke vandmiljøet ved klapninger. 4 Vurdering af klapningen i forhold til lov om miljømål Hovedparten af Ringkøbing Fjord er udlagt som EF Fuglebeskyttelsesområde, EF Habitat område og Ramsar område (Natura 2000 område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen), men den nordlige del af fjorden er ikke omfattet heraf. Hele Ringkøbing Fjord er en del af forslaget til vandplan for Hovedopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Sejlrenden til Bork havn og klappladsen befinder sig geografisk i den sydlige del af Ringkøbing Fjord og befinder sig derfor i det udlagte Natura 2000-område nr. 69 og er del af forslaget til vandplan for Hovedopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Det fremgår af klapvejledningen at, Tilladelse til klapning af optaget havbundsmateriale må ikke meddeles, hvis optagningen eller klapningen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at skade et Natura områdes integritet, medmindre miljøministeren i særlige tilfælde tillader fravigelse af beskyttelsen jf. havmiljølovens 26, stk. 3 og bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Der vil i ganske særlige tilfælde også kunne fastsættes krav til transporten, herunder forholdsregler til undgåelse af spild. I vejledningen er det videre anført: Det skal i sagsbehandlingen vurderes, om der i forbindelse med klapning og de processer, der finder sted i den forbindelse eller ved andre planer og projekter, kan ske en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område jf. habitatbekendtgørelsens bestemmelser. Og Integritet skal i ovenstående sammenhæng forstås som områdets bevaringsmålsætninger eller økologiske funktioner og dermed også de naturtyper og arter, der fremgår af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Klapvejledningen beskriver også reglerne gældende for vandrammedirektivet, hvor der er anført følgende: Vandrammedirektivet omfatter, i det omfang det påvirker Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 17

18 vandmiljøet, blandt andet regulering af oprensnings- og klapningsaktiviteter i kystvandene, herunder sejlads til og i havne. Desuden skal medlemslandene sørge for, at tilstanden i et vandområde ikke forringes og at tilstanden opfylder krav om god økologisk tilstand. Heri indgår opfyldelse af miljøkvalitetskrav for specifikke forurenende stoffer og prioriterede stoffer. 4.1 Natura 2000 område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrundlaget for det pågældende område og som vurderes relevante i forhold til det ansøgte er som følger: EF Fuglebeskyttelsesområde - SPA 43 Ringkøbing Fjord Tabel 2 indeholder de fuglearter der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura2000 området. I forhold til sagsbehandlingen ved den senest gældende klaptilladelse, er Fiskeørn, Hjejle og Pomeransfugl nye arter på udpegningsgrundlaget. Arter (1) Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i h.t. DMU s database Kriterier (3) Rørdrum Y F1 Skestork Y F1 Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Bramgås T F2, F4 Havørn Tn F2 Rørhøg Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Vandrefalk Tn F2 Plettet rørvagtel Y F1 Klyde Y T F1, F4 Almindelig ryle Y T F1, F5 Brushane Y F1 Lille T F2,F4 kobbersneppe Mosehornugle Y F1 Fjordterne Y F3 Havterne Y F3 Splitterne Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F1 Pomeransfugl T F2 Arter (2) Knopsvane T F4 Kortnæbbet gås T F4 Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 18

19 Grågås T F4 Mørkbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Hvinand T F4 Stor skallesluger T F4 Blishøne T F4 (1) Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 (2) Arter på bilag 2, jf. artikel 4, stk. 2. (3) Kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder betingelser angivet i (1) og (2) Y: Ynglende fugleart. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Tabel 2. Angivelse af fuglearter på EU Fuglebeskyttelsesområde SPA 43 for Ringkøbing Fjord. I tabellens sidste kolonne er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som fx Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 19

20 Klapningerne foretages normalt i april-maj, men gerne tidligere. På trods af at foråret er fuglenes ynglesæson, så vurderes klapningerne ikke at have en væsentlig negativ effekt for ynglefuglene da: 1) Blandt ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde, er der ingen, som yngler på eller tæt ved klappladserne. 2) Længden af den pågældende oprensning er begrænset til 4-5 dage og så foregår den 1 gang pr 2. eller 5. år afhængig af, om der skal oprenses ved sandbanken eller den øvrige del af sejlrenden. 3) Oprensningen og klapningen foregår i og ved sejlrenden, hvor der er en daglig trafik af både ind og ud af havnen. Hvorfor fuglene er vant til forstyrrelse fra sejlads. 4) Klappladserne så lille en del af det samlede areal med bundvegetation i Ringkøbing Fjord, at det under alle omstændigheder må anses for at være et bagatellignende forhold. Denne betragtning er også gældende for trækfuglene. 5) Der er tale om en oprensning som udføres at en lille pram, hvorfra bundmaterialet pumpes i rør til udledningspunkt. Dvs. at der ikke foregår en væsentlig transport til og fra sejlrenden i forbindelse med fragt af oprenset bundmateriale hen til klappladsen. I basisanalysen /6/ for Natura2000 området for perioden er der en gennemgang af trusler for fugle udpeget i området. For trækfuglene er der ikke angivet trusler, mens der for ynglefuglene er trusler fra prædation/forstyrrelser fra rovdyr. Yderligere er der i basisanalysen nævnt trusler for naturtyper og levesteder, der kan have betydning for de arter der lever i de pågældende områder. For de herbivore vandfugle er den største trussel den dårlige vandkvalitet i fjorden, der begrænser vegetationsudbredelsen. Det vurderes derfor at aktiviteten med oprensning og klapning i en periode på 4-5 dage hver 2. eller 5. ikke har nogen betydning for de fugle der er på udpegningsgrundlaget Habitatområde 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen - naturtyper Udpegningsgrundlagene i habitatområdet for naturtyper, der vurderes relevant i forhold til dette projekt, er: 1130 Flodmundinger 1150 Kystlaguner og strandsøer Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 20

21 I basisanalysen ( ) for Natura 2000 området /7/ er 1130 Flodmundinger beskrevet som tre små områder omkring Skjern Å udløbet, hvor miljøtilstanden ikke undersøgt. Men tilstanden er alligevel vurderet som ugunstig, da tilstanden for naturtype 1150 er utilfredsstillende. I basisanalysen for Natura 2000 området /7/ er bevaringsstatus for 1150 Kystlaguner og strandsøer ugunstig, da naturtypen er ude af økologisk balance, efter at fjorden kollapsede i 1970 erne på grund af stigende tilførsler af næringssalte fra oplandet. Derfor er miljøtilstanden således utilfredsstillende for en række biologiske parametre. Derudover forekommer nogle tungmetaller og miljøfremmede stoffer i for høje koncentrationer. I forhold til en mulig påvirkning af de udpegede beskyttelsesområder, kan der dels være tale om toksisk effekt og dels en effekt af den fysiske påvirkning fra sediment, herunder skyggepåvirkning og ændringer af sedimentforholdene i området. I forhold til den toksiske effekt viser resultaterne behandlet i afsnit 3, at oprensningsmaterialet ikke indeholder metaller og miljøfremmede stoffer, som ligger over baggrundsniveauet for Ringkøbing Fjord. Det skal haves in mente, at der er tale om mindre oprensninger i en sejlrende, som er fjerntbeliggende fra kilder til forurening, herunder udledning af overfladevand eller spildevand fra større byer og vejanlæg. Klapningen vil eksponere metaller og andre stoffer i vandsøjlen, men det vurderes, at denne eksponering er minimal sammenlignet med den eksponering, som sker ved naturlige resuspensionshændelser i området som følge af vindgenereret bølgeresuspension. Tungmetallerne og TBT er relativt hårdt bundet til det organiske finpartikulære materiale i sedimentet, hvorfor det vurderes at stoffrigivelsen med metaller og TBT til vandsøjlen i forbindelse med klapning, vil være meget begrænset. De finpartikulære materiale vil efter klapning indgå i den naturlige sedimenttransport, som genereres af vinden. Kogsgaard Miljø vurderer, at klapning af i gennemsnit m 3 oprensningsmateriale pr år ikke bidrager med en øget næringsstofbelastning, idet der er tale om en lille mængde og sedimentet i forvejen indgår i sedimentbalancen for fjorden. Det vurderes endvidere, at næringsstofindholdet i bundmaterialet er begrænset. I forhold til fysiske påvirkninger ved klapningen vurderes det, at den klappede mængde kun udgør en meget lille del af den samlede sedimenttransport i området, og derfor ikke ændrer den påvirkning af sedimenttransport, der i forvejen er i beskyttelsesområderne. Ved klapningen vil der kunne dannes skyer af fint sediment, der vil forblive i vandsøjlen i et vist tidsrum og evt. drive ind i Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 21

22 beskyttelsesområderne. Det vurderes, at en sådan sky, vil være af en størrelse og beskaffenhed, der ikke vil kunne være til gene for de udpegede arter og ikke vil kunne påvirke området i forhold til naturtyperne i udpegningsgrundlaget. Den naturlige resuspension i Ringkøbing Fjord kan ved selv moderate vindhastigheder generere resuspension, der medfører en sigte dybde på knap 0,5 m. I forhold til 1130 Flodmundinger vurderes det yderligere, at afstanden til sejlrenden for Bork Havn og den minimale opslæmning det giver, ikke har nogen betydning for naturtypen Habitatområde 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen arter Udpegningsgrundlagene i habitatområdet for arter er: 1095 Havlampret 1099 Flodlampret 1102 Majsild 1103 Stavsild 1106 Laks (bilag IV-art) 1355 Odder (bilag IV-art) 1831 Vandranke For hav- og flodlampret er prognosen ukendt i basisanalysen /7/ og natura2000- planen pga. manglende viden om forekomst. Men begrænset passage til Skjern å- systemet via slusen i Hvide Sande vurderes, at være det største problem for de to lampretarter For stav- og majsild er prognosen ukendt i basisanalysen /7/ og natura2000-planen pga. manglende viden om forekomst. De væsentligste trusler mod disse to fiskearter vurderes generelt at være fiskeri, eutrofiering af vandløb og fjorde, samt dårlige passageforhold For laks er prognosen gunstig i basisanalysen /7/ og natura2000-planen pga. forbedrede forhold i ynglevandløbene i Skjern Å-systemet. Fjernelse af spærringer, samt fangstforbud i Ringkøbing Fjord mv. har gjort, at den nu findes i et tilfredsstillende antal. For Odder er prognosen gunstig i basisanalysen /7/ og natura2000-planen, da odderen har haft positiv fremgang i 1990 erne i Jylland og inden for området vurderes der ikke umiddelbart at være trusler mod den. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 22

23 For Vandranke er prognosen ugunstig i basisanalysen /7/ og natura2000-planen, da bestanden er lille, og den er i konkurrence med og risiko for tilgroning af andre arter af vandplanter, der trives godt i næringsrigt vand. Vandranken befinder sig i Falen Å. I forhold til vandranke vurderer Kogsgaard Miljø, at oprensning og klapning ikke har nogen effekt på udbredelsen af denne, da klapning af i gennemsnit m 3 oprensningsmateriale pr år ikke bidrager med en øget næringsstofbelastning, idet der er tale om en lille mængde og sedimentet i forvejen indgår i sedimentbalancen for fjorden. Det vurderes endvidere, at næringsstofindholdet i bundmaterialet er begrænset. I forhold til hav- og flodlampret vurderer Kogsgaard Miljø, at oprensning og klapning ikke har nogen effekt, da afstanden til Skjern å-systemet ligger relativt langt væk fra sejlrende og klapplads og derved ikke har indflydelse på hav- og flodlampret passage til Skjern Å. Det forventes ikke, at suspensionen af sediment fra oprensning eller klapningerne påvirker Natura 2000 området. Dette skyldes at der, som omtalt i afsnit 2, naturligt er en høj grad af suspension i fjorden, hvorfor den flora og fauna der befinder sig i fjorden er vant til opslæmmet sediment i vandfasen. Ligeledes er aktiviteten en by-pass af det materiale, der ender i sejlrenden og det vil indgå i den naturlige sedimentdynamik for området. I afsnit 2 er det omtalt, at man på Miljøgis (udkast til vandplaner 2013) kan se de aflejringskegler, der opstår under klapaktiviteten, men også at disse eroderes væk og efter noget tid indgår i den naturlige sedimentdynamik Hovedopland 1.8 Ringkøbing Fjord. I Basisanalysen til vandområdeplanen for Ringkøbing Fjord at tilstanden beskrevet til at have Ringe økologisk potentiale målt på baggrund af Ålegræs. Ligeledes er der i Natura 2000 handleplanen for Ringkøbing Fjord, nævnt at Næringsstofbelastning af kystlagunen Ringkøbing Fjord udgør en alvorlig trussel for bundfaunaens sammensætning, bundplanternes dybdeudbredelse og dermed fødegrundlaget for især planteædende fugle. Ålegræs reagerer negativt på dårlige lysforhold, der i kystvandene hovedsageligt opstår ved høje belastninger af næringsstoffer og deraf følgende forøget vækst af plankton og én-årige makroalger. For miljøfarlige stoffer i Basisanalysen til vandområdeplanen er den økologiske tilstand vurderet til ukendt. Den økologiske risikovurdering i 2021 for området for sediment er ikke i risiko for manglende målopfyldelse Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 23

24 For miljøfarlige stoffer er den kemiske tilstand vurderet til god, mens risikovurderingen i 2012 er i risiko for manglende målopfyldelse pga. TBT. Kogsgaard Miljø vurderer, at klapning af i gennemsnit m 3 oprensningsmateriale pr år ikke bidrager med en øget næringsstofbelastning, idet der er tale om en lille mængde og sedimentet i forvejen indgår i sedimentbalancen for fjorden. Det vurderes endvidere, at næringsstofindholdet i bundmaterialet er begrænset. I afsnit 3 er koncentrationer af tungmetaller og miljøfarlige stoffer i bundmaterialet i sejlrenden præsenteret og heraf fremgår det, at oprensnings og klapning ikke giver grund til forurening med tungmetaller og miljøfarlige stoffer og derfor ikke har indvirkning på tilstanden eller risikoen for manglende målopfyldelse i 2021 i Ringkøbing Fjord. Bliver det ikke muligt at fortsætte aktiviteten med by-pass af sedimentet og alternativet bliver at anbringe materialet i deponier, så vil sedimentet mangle i sedimentkredsløbet nedstrøms sejlrenden, hvorfor Kogsgaard Miljø anbefaler at lade aktiviteten fortsætte, så materialet kan føres videre i sedimentdynamikken Bundfauna og vegetation i Ringkøbing Fjord I det følgende præsenteres data for bundfauna og vegetationsudbredelse i området omkring sejlrenden til Bork Havn. Tilstanden af disse kan fortælle noget om den generelle tilstand i fjorden for og påvirkning fra klapninger i området på nogle af de typiske arter i området Bundfauna Forholdene ved klappladsen er siden 1994 blevet moniteret af Ringkjøbing Amt via bundfaunaundersøgelser, som er udført hvert 2. år. Dette er præsenteret i klapplan fra 1996 /1/. I området omkring Bork Havn er der målt på stationerne 54, 55, 108 og 109. På figur 6 vises positionerne af de 4 målestationer omkring sejlrenden til Bork Havn. Det ses at stationerne 108 og 109 ligger NØ for sejlrenden og altså nedstrøm netto retningen, for at kunne måle effekter af klapningen. Station 54 og 55 ligger SV for sejlrenden og vil vise et relativt upåvirket område i forhold til effekten af klapninger. Station 54 og 55 er referencestationer, hvor amtet og sidenhen Miljøcenter/Naturstyrelsen Ringkøbing har målt bundfauna på. På station 54 er der målt på til og med 2009, hvor den blev taget ud af programmet, mens der stadig måles på station 55 (dog ikke i 2012). Der er målt på station 54i 2013, men resultaterne er ikke offentliggjort endnu (pers. komm. Annette Weiss, NST). Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 24

25 Figur 6. Kort med placering af målestationer omkring sejlrenden til Bork Havn. Det rødt indtegnede er klappladsen. Station 108 og 109 er målestationer, som Ringkjøbing Amt, ifølge deres klapplan for Ringkøbing Fjord (1996) /6/, placerede for at overvåge effekten af klapninger ved sejlrenden til Bork Havn. Flere af de andre sejlrender i Fjorden har lignende målestationer tilknyttet. Målestation 108 og 109 er der målt på indtil 2006, herefter er målingerne stoppet. I tabel 3 er oversigt af stationer med deres positioner i Ringkøbing Fjord. Station Længdegrad Breddegrad Dybde (m) RFBF ,8 RFBF ,6 RFBF ,4 RFBF ,2 Tabel 3. Angivelse af målestationer, deres positioner og dybder. WGS84 (dd mm.mm) Ringkjøbing Amts moniteringsprogrammet indebar bl.a.: At der hvert år udtages bundfaunaprøver på klappladsen ved sejlrenden til Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 25

26 Ringkøbing Havn. På klappladserne ved sejlrenderne til Bork Havn og Skaven Havn udtages bundfaunaprøver i ulige år, mens der udtages tilsvarende prøver ved Hemmet og Stauning i lige år. I forbindelse med bundfaunaprøvetagningen beskrives sedimentet på de samme stationer ud fra bestemmelser af kornstørrelsesfordeling, tørstofindhold og glødetab i % af tørstofindholdet. Vegetationsudbredelsen på klappladserne beskrives ved hjælp af flyfotograferinger, der tages efter behov (ca. hvert 5. år). Undersøgelse af sedimentets indhold af tungmetaller sker efter behov. At klappladserne indgår i den samlede vurdering, der foretages af Ringkøbing Fjord, som helhed ud fra det meget omfattende overvågningsprogram, som Amtet foretager løbende. Kogsgaard Miljø har fået tilsendt bundfauna data fra tidl. Ringkjøbing Amt og Miljøcenter/Naturstyrelsen Ringkøbing fra de nævnte stationer og data er præsenteret fra 1999 til Der er ikke målt på stationerne i 2012 og 2013 resultaterne er ikke offentliggjort endnu. Tabellerne 4 og 5 viser resultaterne for fordeling af hhv. grupper og antal individer pr. m 2 og den samlede biomasse (mg tørvægt) pr. m 2. I tabel 4 fremgår endvidere oplysninger om antallet af talte arter. Antal individer pr. Station gruppe/m 2 Rundorme Børsteorme Sadelbørsteorme Krebsdyr 108 i.p i.p. i.p. 54 i.p i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p 490 i.p i.p i.p i.p i.p 140 Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 26

27 Snegle Muslinger Mosdyr Antal arter 108 i.p. i.p i.p. i.p i.p 210 i.p. i.p. i.p i.p i.p i.p i.p 55 i.p. i.p i.p i.p 140 i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p. i.p i.p. 70 i.p i.p i.p 55 i.p i.p i.p 140 i.p i.p i.p i.p. 54 i.p i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p i.p i.p i.p 55 i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p i.p. ikke påvist Blanke celler skyldes at der ikke er udført bundfaunaundersøgelser ved stationerne de pågældende år. Tabel 4. Resultater for bundfaunaundersøgelser ved klappladsen, angivet med antal individer pr. gruppe pr. m 2. Station Blanke celler skyldes at der ikke er udført bundfaunaundersøgelser ved stationerne de pågældende år. Dog gælder det for station 55, at det ikke foreligger data fra Tabel 5. Resultater for bundfaunaundersøgelser ved klappladsen angivet ved samlede biomasse i mg tørvægt pr. m 2. I klapplan for Ringkøbing Fjord /1/ er der konkluderet følgende for udviklingen i perioden fra : Niveauerne for både individtæthed og biomasse af bunddyrene er for alle klapområdernes vedkommende fuldt ud på højde med referenceområderne uanset om der er klappet større eller mindre mængder, eller om der er klappet overhovedet de pågældende år. I NOVANA-rapportering fra maj 2005 /8/ fremgår, at der har været store fluktuationer i individtætheden gennem årene inden for de enkelte grupper og bunddyrene som sådan. En ændring i slusepraksis ved Hvide Sande i sommeren 1995 førte til en øget saltholdighed i Ringkøbing Fjord. Den højere saltholdighed bevirkede en stigning i individtætheden i 1997 samlet set i fjorden, hvorefter individtætheden faldt inden for alle hovedgrupper. I de senere år er individtætheden atter steget og er i 2004 på sit højeste niveau siden 1989, når der ses bort fra stigningen i tilknytning til Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 27

28 ændringen af slusepraksis. I /8/ angives det endvidere, at der generelt er observeret samme tendens for udvikling i biomasse som for individtætheden i Ringkøbing Fjord. De foreliggende resultater i tabel 4 og 5 indikerer, at niveauerne samt fluktuationerne for både individtæthed og biomasse af bunddyrene på klappladserne er på højde med referenceområderne og Ringkøbing Fjord i øvrigt. Samtidig har Ringkjøbing Amt tidligere vurderet at klapningerne ikke synes at have effekt på bundfaunaen. I øvrigt har disse klapninger foregået rigtig mange år og mængderne der søges om at klappe i gennemsnit er de samme, som der eksempelvis er beskrevet i Ringkjøbing Amts klapplan fra 1996 og det har det minimum været siden Det må derfor være en uvæsentlig effekt, hvis nogen, som klapningerne kan påvises at have på bundfaunaen. Klapninger vil umiddelbart resultere i opslæmmet materiale i vandfasen, men det vurderes ikke at være mere end der naturligt kan opstå (se afsnit 2). Da materialet heller ikke indeholder miljøfarlige stoffer, for så vidt det angår de analyserede parametre, der overskrider baggrundsniveauet i Ringkøbing Fjord (se afsnit 3), vil der ikke være en påvirkning herfra på bundfaunaen Vegetation I Klapplan for Ringkøbing Fjord fra 1996 angives, at de årlige undersøgelser af bundvegetationen, som amtet har foretaget siden 1986 viser, at der på trods af den ringe vegetationsudbredelse er sket en signifikant stigning i dybdeudbredelsen i perioden 1986 til Det fremgår, at der endvidere har været en positiv udvikling i vegetationens dækningsgrad siden 1986, men at der er registreret en reduktion af dækningsgraden i 1996 som følge af den øgede salinitet. I Klapplanen fra 1996 vurderes vegetationsudbredelsen på baggrund af flyfotos fra Figur 7 viser vegetationsudbredelsen i 1994, hvor man ikke ser udbredelse i sejlrenden eller på klappladsen, men lige nord for havnen. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 28

29 Figur 7. Vegetationsudbredelse i 1994 efter klapplanen for 1996 /1/ i og omkring sejlrenden til Bork Havn. Som led i NOVANA programmets undersøgelser i marine områder er der i Ringkøbing Fjord i 2005 foretaget en kortlægning af de eksisterende Vegetationsforhold /9/, herunder luftfotografering og efterfølgende digital billedbehandling. Figur 8 er et udklip at vegetationen omkring sejlrenden til Bork Havn. Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 29

30 Figur 8. Vegetationsudbredelse i 2005 efter /9/ i og omkring sejlrenden til Bork Havn. Det udførte flyfoto fra 2005 indikerer overordnet, at vegetationsforholdene i og umiddelbart omkring klappladsen ikke har ændret sig markant siden Derudover ses en generel øget vegetationsudbredelse langs kyststrækningen i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Og så ser udbredelsen umiddelbart NØ for klappladsen ikke ud til at være påvirket af de mangeårige klapninger. Der ses umiddelbart god korrelation mellem luftfotos på Miljøgis (udkast til vandplaner 2013) fra 2004 (sommer) og 2007 (forår) og kortlægningen fra Dette giver et godt udgangspunkt for at konkludere, at bundvegetationen omkring sejlrenden ikke er mindsket, når man sammenligner med luftfotos fra 2010 (forår og sommer), 2012 (sommer) og 2014 (sommer). Kogsgaard Miljø Sejlrenden til Bork Havn Side 30