Samlede anbefalinger til Byliv i klimatilpasningen i Buddinge

Transkript

1 gladsaxe.dk Samlede anbefalinger til Byliv i klimatilpasningen i Buddinge I perioden har 17 stk. 4 udvalget for byliv i klimatilpasningen i Buddingeområdet arbejdet med centrale temaer og konkrete steder i Buddinge. Udvalgsarbejdet har bestået af ekskursioner og møder med oplæg, workshops og debatter. I det følgende opsamles vigtige pointer og budskaber fra det rådgivende udvalgs arbejde. Opsamlingen indledes med udvalgets anbefalinger til, hvordan Gladsaxe Kommune kan arbejde videre med temaet byliv i klimatilpasningen i Gladsaxes byudvikling. Herefter følger anbefalinger og pointer for konkrete steder eller temaer, som der har været arbejdet med på udvalgets møder. Møder i det rådgivende udvalg Møde Byliv og klimatilpasning i Buddingeområdet Møde Bylivsaktiviteter i det grønne område ved Vadgård Skole Møde Inddragelse af potentielle brugere af Rådhusparken Møde Sommerens aktiviteter i Rådhusparken og fremtidige eksperimenter Møde Proces for Kong Hans Have Møde Byliv og klimatilpasning på veje Møde Fremtidens Rådhuspark og letbanestation Gladsaxe Rådhus Møde Anbefalinger til det fortsatte arbejde med byliv i klimatilpasningen Ekskursioner i det rådgivende udvalg Ekskursion Eksempelprojekter, Tåsinge Plads, Lindevangsparken, Gladsaxe Idrætsanlæg Ekskursion Midlertidighed og samskabelse, Køge Kyst

2 Rådgivende udvalg Et 17, stk. 4-udvalg er et midlertidigt politisk udvalg, som et byråd kan nedsætte i henhold til Styrelsesloven. Udvalget kan varetage særlige opgaver eller fungere som rådgivende eller forberedende udvalg. Navnet refererer til den paragraf i Styrelsesloven, der giver mulighed for at nedsætte sådanne udvalg. Sammensætningen af udvalget besluttes af Byrådet, som også fastlægger de nærmere regler for 17, stk. 4-udvalgets arbejde. Byrådet i Gladsaxe besluttede den 10. juni 2015, at oprette et rådgivende 17, stk. 4 udvalg om, hvordan vi bruger klimatilpasningen af Buddinge området, som løftestang til at udvikle bylivet i området. Workshop om byliv og klimatilpasning på veje 2

3 10 anbefalinger til det fortsatte arbejde med byliv i klimatilpasningen # Hav mod til at prøve nyt Der skal være mod til at tænke og prøve nyt og dermed også mod til at fejle. Det gælder både nye former for inddragelse og nye projekter i byens rum. En eksperimentel tilgang med én-til-én afprøvning giver erfaringer med, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Udvis tillid til, at projekter i byens rum anvendes efter hensigten. Erfaringer fra mindre vellykkede projekter er også værdifulde. Dokumentation af effekter er vigtigt. # Samarbejd om innovative løsninger Den store investering i klimatilpasningsprojekter, skal være løftestang for kommunens samlede planer og strategier. Det er derfor vigtigt i udviklingen af projekter, at der samarbejdes både på det strategiske og det konkrete niveau på tværs af teams og forvaltninger. På den måde skal klimatilpasningsressourcer mobilisere andres ressourcer. Klimatilpasningen bør tænkes sammen med den langsigtede byudvikling, og Gladsaxe Kommune skal være en innovativ eksponent for nytænkende, kreative løsninger. # Prioritér processen Processen hen mod målet er afgørende. Det er vigtigt at have fokus på den gode proces, hvor aktørerne inddrages på det rigtige tidspunkt og får den rette indflydelse på projektet. Fysiske projekter skal tilgodese mange aktører. Det betyder, at mange skal involveres i processen, og at projektet skal kunne anvendes af mange efterfølgende. Rammesætning overfor aktørerne er vigtig, så der er klarhed om proces, mål og indflydelse. Det kræver mange ressourcer at arbejde med langvarige processer, der involverer mange aktører. Det er derfor en god idé at sikre, at en eller flere personer har det som deres primære opgave. # Invitér aktører ind som aktive medskabere Skab engagement i udviklingen af klimatilpasningsprojekter og byens rum gennem en udadvendt og vedvarende inddragelsesindsats, hvor aktørerne inviteres ind i processen som aktive medskabere. Processen skal involvere relevante foreninger, brugergrupper og aktører i nærområdet eller i et større opland med henblik på at skabe lokalt ejerskab og forankring samt tillid mellem de involverede interessenter. Inddragelsen skal afdække mulighed for at engagere ildsjæle, som kan være ambassadører eller igangsættere for aktiviteter, der skaber liv i det enkelte område - også når anlægget er i drift. 3 # Balancér mellem hotspots og mere enkle løsninger Der skal udvælges hotspots blandt de mange klimatilpasningsprojekter, der skal etableres. Hotspots er steder, hvor der er særlig god mulighed for at fremme byliv, og her skal den store indsats prioriteres. Det betyder at der skal flere ressourcer til både de fysiske projekter og til aktørinddragelse. Andre steder skal der i højere grad benyttes mere enkle løsninger. Den overordnede prioritering må ikke stå i vejen for lokale projekter, hvor aktørerne selv ønsker en større inddragelse.

4 # Skab forbindelser med liv Klimatilpasningsprojekter skal skabe nye sammenhænge mellem brugerne, rekreative områder, idræts- og kulturtilbud ved at anvende klimatilpasningsløsninger som ledelinjer eller punkter i bylandskabet. Forvaltningen skal tænke muligheden for at skabe nye forbindelser i et overordnet strategisk perspektiv, så byliv og bevægelse fremmes ved at mindske barrierer og forbinde på tværs af arealer og funktioner. Forbindelser skal være flerfunktionelle, så behovet for at skabe plads til vandhåndtering samtidig giver mere natur, nye oplevelser og gør en forbindelse attraktiv at benytte for flere brugergrupper. Forbindelser, der kan kobles med den kommende letbane bør prioriteres - både på langs og på tværs af letbanen. # Tilgodese fodgængere og cyklister i grønne byrum Håndtering af vand på og langs med veje og stier skal prioriteres sammen med fodgængere og cyklister. Indretningen af vejog byrum skal fremme et aktivt byliv, hvor endnu flere cykler og går. Klimatilpasningsprojekter skal bruges til at omprioritere trafik- og bevægelsesmønstre, og gøre vejog byrum attraktive, grønne og oplevelsesrige. Biltrafikken skal væk fra områder, hvor folk mødes. Klimatilpasning kan skabe nye veje for både vand og bevægelse, hvor biltrafikken er sekundær. # Tænk i fleksibilitet og løbende udvikling Erfaringer med gennemførte klimatilpasningsløsninger er fortsat begrænsede set i et større perspektiv. Der er stadig potentialer i at tænke nye løsninger og nye sammenhænge. Løsninger må ikke være for fastlåste. Der skal være mulighed for omstilling og fleksible anvendelser, der både rummer hverdagen og de større arrangementer. Mange klimatilpasningsprojekter har en lang udviklingsperiode. I komplekse og langvarige projekter bør der være delmål og mulighed for justeringer undervejs. Alt skal ikke gøres færdig på en gang. # Brug klimatilpasning til at skabe byliv for alle Udformning af klimatilpasningsprojekter i byens rum og grønne områder skal give glæde og oplevelser til flest mulige brugere enten samtidig eller på forskellige tider. Klimatilpasningsprojekter skal styrke muligheden for byliv ved at skabe rammer for møder mellem mennesker og fremme etablering af fællesskaber på tværs. Forvaltningen skal både have fokus på de brugergrupper, der allerede benytter et givent område - men også på nye potentielle brugere. # Skab Gladsaxeliv hele året De enkelte projekter skal ses i en helhed med det omgivende samfund og de funktioner, der er tilgængelige, så borgerne i Gladsaxe Kommune får mest mulig værdi ved netop at opfylde behov eller mål i planer og strategier, som ikke er dækket. De løsninger, der anlægges, skal kunne bruges i flere slags vejr, på flere årstider og både dag og aften, for at give de bedste vilkår for byliv. Regnvandet kan tænkes ind i byrummet, så det bidrager til en ekstra oplevelse. Der skal være balance mellem vandhåndtering og byrummets øvrige funktioner. 4

5 Anbefalinger Rådhusparken Rådhusparken er løbende blevet drøftet af udvalget, men særligt møde 3, møde 4, og møde 7 har sat fokus på parken. To temaet har optaget udvalget: Hvad parken skal være i fremtiden og inddragelse i processen, så den skabes sammen med lokale aktører. Der har været et omdrejningspunkt i drøftelserne om Rådhusparken, at omdannelsen giver mulighed for at skabe et flagskib og en ikonisk park, der definerer Gladsaxe. Fremtidens Rådhuspark Udvalget har på møde 3 og møde 7 arbejdet med deres tanker om og visioner for fremtidens Rådhuspark Rådhusparken kan blive et centralt sted, der samler Gladsaxe Kommune, som ellers ikke har et egentligt centrum. Gentænk parken som en ny type bytorv. Behovet for at skabe plads til klimatilpasning i Rådhusparken er en unik mulighed for at tænke arealet helt nyt. Hav så få bindinger som muligt. Opdel parken i forskellige rum, men gør den samtidig fleksibel. Vandhåndteringen kan være mere dominerende nogle steder i parken, så det vandtekniske ikke skaber en barriere for bylivet. Koncentrér hverdagslivet i den sydlige del af parken. Parken er stor, så der er brug for mindre rum for ophold og som mødesteder. Der skal stadig være mulighed for de store arrangementer for hele byen. Parken skal både fungere til hverdag og fest. Ophængning af visioner til opstartsarrangement i Rådhusparken De tre funktioner, rekreation, transport og indkøb, skal kombineres bedst muligt, og der skal være fokus på tilgængelighed. Det skal være nemt at færdes mellem Rådhusparken, letbanestationens forplads og oplandet. Det skal være en god oplevelse at bevæge sig igennem parken. Der skal være Gladsaxeliv hele året. Parken skal være en attraktion - også i regnvejr, og have områder, der er overdækket. Aktiviteter for unge er vigtigt. Gladsaxe Gymnasium er en ressource, der allerede bruger området i dag. Det skal fastholdes, at det er en park. Det skal være en grøn og frodig oase. 5 Der skal være synergi til andre strategier i kommunen, som den grønne strategi, GladsaxeLiv og Ungestrategi. Parkeringspladser skal ikke optage de primære arealer. Parken skal rumme et sted for underholdning, som giver mulighed for mange forskellige typer optrædener. Det skal være let at bruge.

6 Samskabelse omkring Rådhusparken På møde 3 og møde 4 har udvalget arbejdet med indragelse og eksperimenter i Rådhusparken. Følgende udsagn er prioriteret: Eksperimenter er en afprøvning af, hvad parken kan rumme. Succeskriterierne er ikke at alt lykkes og er perfekt. Afprøvninger skal ske på forskellige tider af året. Det er en langstrakt proces frem mod etablering. Det er vigtigt, at vi tidligt sætter Rådhusparken i spil og løbende har synlig kommunikation om tidsperspektivet. Hav fokus på fortællingen om stedet. Gymnasiet er en væsentlig brugergruppe. Derfor bør nogle af de kommende eksperimenter og inddragelse også være målrettet for dem. Samtalemiddag i Rådhusparken Prioriterede brugergrupper for kommende eksperimenter er: Erhvervsdrivende, Gladsaxe Gymnasium, ansatte i området, handicappede, idrætsforeninger og -udøvere, parkgængeren, børnefamilier og minoriteter. Samarbejd med eksisterende netværk fx flygtningenetværk, venligboerne. Samarbejde med skole/gymnasium om faglige vinkler i eksperimenter og udvikling af parken. Engagér foreninger og udfordre dem i deres måde at lave aktiviteter og bruge parken på. Arbejd videre med en tillidsbaseret tilgang. Byg videre på allerede etablerede kontakter/netværk. Det er vigtigt at fastholde inddragelsen også gennem eksperimenter. 6

7 Anbefalinger Kong Hans Have Udvalget har på to møder arbejdet med Kong Hans Have, et grønt område på Kong Hans Allé. I 2015 blev Kong Hans Allé omdannet, så vejvandet ledes til vejbede og Kong Hans Have i stedet for til kloak. Projektet er udført på baggrund af masterplanen for klimatilpasning i Buddingeoplandet. Udvalget har arbejdet med udvikling af rekreative tiltag i Kong Hans Have. Udvalget har arbejdet med dette på Møde 2. i marts 2016 og på Møde 5. i november Udvikling af den rekreative anvendelse af Kong Hans Have Udvalget udviklede på Møde 2 følgende principper for udviklingen af Kong Hans Have: Rummelighed Området er et offentligt tilgængeligt areal, der skal være rummeligt for mange forskellige brugergrupper og være et mødested for alle. Robusthed Stedet skal være robust, og funktioner skal kunne ændre sig over tid og anvendes på forskellige tider af døgnet og året. Funktion Det skal defineres, hvordan området er særligt i forhold til resten af Buddinge. Kong Hans Have efter afslutning af jordarbejde Engagement og udvikling Ejerskab og engagement fra lokale borgere skal være med til at afgøre, hvilke aktiviteter der skal være i området. Området skal kunne udvikles over tid. Aktiviteterne skal være i forlængelse af de interesser, der allerede er i området. Udvalget pegede desuden på udfordringer med den efterfølgende drift, i at skabe medejerskab, at organisere nye samarbejdsformer mellem kommune og lokale aktører, finansiering og at få stedet til at blive et sted i borgernes bevidsthed, når et nyt grønt område udvikles. 7

8 Anbefalinger Borgerbudget På baggrund af de principper, som udvalget udviklede på Møde 2, fremlagde arbejdsgruppen på Møde 5 et forslag til, hvordan udviklingen af det grønne område kunne organiseres gennem et borgerbudgetforløb, hvor borgerne i lokalområdet beslutter, hvordan et beløb skal anvendes. Udvalget har arbejdet med borgerbudgetforløb som metode med udgangspunkt i Kong Hans Have, men flere temaer om metoden er relevante for diskussioner om metoden i andre sammenhænge. Det skal bemærkes, at Klaus Kjær (O) ikke har været enig i udvalgets beslutning om, at foreslå Byrådet, at afprøve et borgerbudgetforløb på forsøgsbasis. Borgerbudgetforløb som metode til samskabelse Følgende temaer fra udvalgets diskussioner er særligt relevante for fremtidige overvejelser: Organisering og demokrati Her er det ikke politikerne men borgerne, der træffer beslutninger. Borgerne får direkte indflydelse. Det er en mulighed for at eksperimentere og vise, at Gladsaxe Kommune gerne vil forny demokratiet. Engagement og lokalt kendskab Flere borgere har ytret ønske om, at de gerne vil inddrages. Et borgerbudgetforløb er en mulighed for at skabe engagement blandt borgerne. Borgerne i lokalområdet er de bedste til at vide, hvad der er brug for. Igangsætning af borgerbudgetforløb i Kong Hans Have Rammer Forvaltningen skal sætte rammerne for forslag. Det er vigtigt at rammerne viser, at forslag skal være for flere målgrupper og skal understøtte naturindhold og den rekreative anvendelse. Faglighed og ressourcer Forløbet kan være et ligeværdigt samarbejdsprojekt mellem borgere og kommune. Kommunen har en vigtig rolle i forhold til sparring. Forvaltningens faglighed skal være til rådighed for borgerne, og der skal afsættes ressourcer til forløbet. Eksperiment med plan B Det er en mulighed for, at forvaltningen kan eksperimentere og få en læringsproces. Forvaltningen bør have en plan B, hvis det lokale engagement ikke opstår i første omgang. 8

9 Anbefalinger Byliv og klima på veje I Buddinge Konkretiseringsprojekt fra 2014 indgår to typer af klimaveje: De grønne klimaveje og skybrudsveje. De grønne klimaveje er udpeget i beboelseskvarterene, hvor lokalveje foreslås konverteret til grønne klimaveje, som kan forsinke vand fra de private ejendomme og fra vejarealet samtidig med, at gaderummet forskønnes. Større fordelingsveje forslås omlagt til skybrudsveje, som er udformet til at lede regnvand til forsinkelsesarealer under kontrollerede forhold. Til at illustrere de to typer af veje har udvalget arbejdet med to cases på Møde 6. I begge cases ses klimatilpasning som en mulighed for at skabe merværdi i lokalområdet og for Gladsaxes borgere, når bylivet tænkes ind i klimaprojekter og tænkes sammen med den langsigtede byudvikling. En grøn klimavej Vejene Gustav Esmanns Allé og Marienborg Allé er udpeget som grønne klimaveje. De to lokalveje fører gennem Buddinge Batteri, der ligger mellem de to veje. I dag er der ikke forbindelse mellem de to veje. Særligt for Gustav Esmanns Allé / Marienborg Allé De grønne klimaveje skal planlægges, så der skabes forbindelser og sammenhæng til Buddinge Batteri. Grønne klimaveje skal indrettes med øje for de rekreative værdier, vejene kan skabe forbindelser til. Så kan både vejene og det grønne område få ny værdi, og der mangler en grøn oase i lokalområdet. På lokalveje med lav trafikbelastning kan der være et godt udgangspunkt for rekreative aktiviteter og der kan skabes nye muligheder for at gøre transport til en god oplevelse blandt andet med en sti gennem Buddinge Batteri, der forbinder de to veje. Vejene skal indbyde til aktivitet og bevægelse. Målgruppen for vejens udformning og funktioner kan være rettet mod børn, unge og pensionister alt efter lokalområdets sammensætning og områdets potentialer. Generelt for grønne klimaveje Når lokalveje anvendes til klimatilpasning skal der anlægges simple og billige løsninger, der udnytter de eksisterende vejprofiler. Involver og inddrag lokalområdet og borgerne i områdets klimaprojekter både i planlægning og drift. 9 Overvej, hvor investeringerne giver mest værdi for klimaet og for borgerne. Brug eksempelvis kendte løsninger på de grønne klimaveje og invester i de nærliggende grønne områder. Regnvandet kan ledes til eksisterende grønne områder, hvor det kan bidrage til at højne naturværdier og oplevelsesværdier for borgerne. Der skal være fokus på omkostningseffektiviteten i både anlæg og i drift af anlægget, så driften kan holdes indenfor det eksisterende driftsbudget.

10 En skybrudsvej Vejstrækningen Tinghøjparken / Telefonvej er udpeget som skybrudsvej. Vejen fører fra Buddingevej /Søborg Hovedgade til Gladsaxes kulturhus, Telefonfabrikken. Særligt for Tinghøjparken / Telefonvej Skybrudsvejen skal planlægges, så der skabes bedre forbindelser og sammenhæng til det nærliggende grønne område, legeplads og Telefonfabrikken. Fodgængere og cyklister har en særlig høj prioritet på denne vejstrækning. Vejen skal indbyde til aktivitet, ophold og bevægelse. Målgruppen for vejens udformning og funktioner skal være rettet mod vejens brugere, som også er Telefonfabrikkens brugere. Vejens indretning skal afspejle de oplevelser og aktiviteter, den skaber forbindelse til. Eksempelvis kan der være skulpturer, kunstværker eller udstillingsarealer langs med vejen. Workshop om byliv og klimatilpasning på veje Vejens udformning skal afspejle de mødesteder og hotspots, som vejen skaber forbindelse mellem. Vejstrækningen er forbindelsen mellem Rådhuset / Letbanestationen og Telefonfabrikken. Det er vigtigt at skabe sammenhæng til detailhandel og byfunktioner. Generelt for skybrudsveje Belysning er et virkningsfuldt vejinventar gennem hele året. Belysning kan skabe tryghed, identitet og fremme en aktiv måde at bruge vejen på. Ved planlægning af skybrudsveje skal det overvejes hvilke transportformer, der skal prioriteres på de enkelte veje og stier. 10 Bænke til ophold og pause er vigtig for, at alle brugere kan færdes på vejen. Når en skybrudsvej ligger i et område med en høj grad af bymæssighed, kan regnvandsløsningerne afspejle dette eksempelvis med trug og åbne render.

11 Udvalgets sammensætning Udvalgets sammensætning Samtalemiddag i Rådhusparken Det fremgår af kommissoriet for 17, stk. 4-udvalget, at udvalget består af 9 medlemmer, hvoraf tre er byrådsmedlemmer. De øvrige seks medlemmer skal bidrage med forskellige kompetencer, som kan kvalificere udvalgets drøftelser. Udvalget er sammensat med en repræsentation inden for følgende kompetenceområder: Byliv Detailhandel Bæredygtig byforvaltning og borgerinddragelse Lokale, bæredygtige løsninger Lokale grundejere, virksomheder og boligforeninger 11

12 Præsentation af udvalgets medlemmer Trine Henriksen, Formand Medlem af Gladsaxe Byråd for Enhedslisten. Udpeget i Gruppe 1 (A, B, C, F, Ø), som formand for udvalget. Jakob Skovgaard Koed Medlem af Gladsaxe Byråd for Socialdemokratiet. Udpeget i gruppe 1 (A,B,C,F,Ø) som menigt medlem af udvalget. Klaus Kjær Medlem af Gladsaxes Byråd for Dansk Folkeparti. Gruppe 2 (I, O, V) har udpeget Klaus Kjær som menigt medlem af udvalget. Svend Erik Sloth Rolandsen Projektchef i byplanlægning og transport i COWI. Svend Erik Rolandsen har arbejdet med mange aspekter af byens udvikling og har en bred viden om aktuelle projekter i Danmark. Han kender til Gladsaxe Kommunes arbejde med GladsaxeLiv, har også indblik i Letbaneprojektet, og så er han borger i Gladsaxe. Mikael Lyngsfeldt Direktør i MOE A/S. MOE er en rådgivende ingeniørvirksomhed, som blandt andet leverer ydelser indenfor byggeri og infrastruktur. Virksomheden er centralt placeret Buddinge. Mikael Lyngsfeldt repræsenterer perspektiver for virksomheder i Buddinge. Kristian Heine Formand for AB Hesteskoen, og repræsentant fra boligforeninger i lokalområdet. Kristain Heine er valgt som repræsentant for de private aktører og medspillere i Buddinge. Kim Christiansen Lokal Agenda 21 foreningen i Gladsaxe arbejder med lokale miljøinitiativer. Formanden for foreningen Kim Christiansen har gennem mange år været en aktiv deltager i foreningsarbejdet, og han har en bred viden inden for bæredygtighed. Borgerinddragelse og bæredygtighed er kerneområder i Agenda 21 arbejdet. Birgitte Hoffmann Lektor ved Ålborg Universitet, Center for Design, Innovation og Bæredygtig omstilling. Birgitte arbejder med forskning i innovative strategier inden for bæredygtig byudvikling. Ét af hendes fokusområder er borgernes og brugernes perspektiver. De seneste år har Birgitte været en væsentlig kapacitet i at få de private aktører involveret, inddraget og aktiveret i klimatilpasningsarbejdet i Danmark. Birgitte Hoffmann sidder også med i ledelsesgruppen for innovationsnetværket Vand i Byer. Niels Leegaard Niels Leegaard driver en isenkræmmer i Buddinge Centret. Han er bestyrelsesmedlem i Handelsforeningen for Søborg og Omegn og sidder i Erhvervsrådet. Niels Leegaard har derigennem et bredt kendskab til de behov og ønsker, som detailhandlen i området har. 12