STUDIUM BIBEL. Matthæusevangeliet ISSN ISBN

Transkript

1 ISSN ISBN BIBEL STUDIUM Matthæusevangeliet April Maj Juni 2016

2 1. 2. KVARTAL BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Matthæusevangeliet Andy Nash SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2016 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfatter: Andy Nash Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Holm Print Management 2016 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL 2. KVARTAL april 9. april 16. april 23. april 30. april 7. maj 14. maj 21. maj 28. maj 4. juni 11. juni 18. juni 25. juni 1. Davids søn Jesu tjeneste begynder Bjergprædikenen Rejs dig og gå! Tro og helbredelse Den synlige og den usynlige strid Hvile i Kristus Jøders og hedningers Herre Peter og klippen Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) Jesus i Jerusalem Den sidste tids begivenheder De sidste dage i Jesu liv Korsfæstet og opstanden

5 2. KVARTAL 2016 Matthæusevangeliet Da Rick Hoyt blev født i Winchester, Massachusetts, blev han under fødslen næsten kvalt af navlestrengen. Dette medførte, at han fik en hjerneskade, som gjorde ham ude af stand til at styre sine lemmer. Nogle måneder senere fortalte lægerne familien, at Rick kom til at leve i en vegetativ tilstand resten af sit liv, og at de burde anbringe ham i en institution. Men familien Hoyt troede ikke på det, skrev Rick Reilley i en profilartikel i bladet Sports Illustrated (20. juni 2005). De lagde mærke til, hvordan Ricks øjne fulgte dem rundt i værelset. Da Rick var 11 år, tog de ham med til ingeniørafdelingen på Tufts universitetet og spurgte, om der fandtes noget, der kunne hjælpe deres søn til at kommunikere. Overhovedet ikke, fortæller Dick Hoyt, at han fik som svar. Der foregår intet i hans hjerne. Fortæl ham en vittighed, protesterede Dick. Det gjorde de. Rick lo. Det viste sig, at der forgik temmelig meget i hans hjerne. Han blev koblet til en computer, der lod ham styre cursoren ved at berøre en kontakt med siden af sit hoved, og Rick blev endelig i stand til at kommunikere med andre. Denne teknologi gjorde det muligt for ham at begynde et nyt liv. Og dette nye liv indbefattede blandt meget andet, at hans far skubbede ham i en kørestol i et maratonløb. Efter løbet skrev Rick: Far, mens vi løb, følte jeg mig ikke længere handicappet. Dick besluttede at give Rich denne følelse så ofte som muligt. Fire år senere deltog de sammen i Boston maratonløbet. Dernæst foreslog nogen at forsøge triatlon, og siden da har de to deltaget i hundredevis af sportsbegivenheder, hvor faren skubber ham eller trækker ham hele vejen. Der er ingen tvivl, har Rick skrevet. Min far er Århundredets Far. Vi har meget tilfælles med Rick Hoyt; for vi har en Fader, som elsker os endnu mere, end Dick Hoyt elsker Rick, og han var villig til at ofre sig selv for os. 4

6 INDLEDNING Ligesom for Rick har syndens tragedie og ødelæggende følger lammet os. I vores egen kraft kommer det liv, vi lever, ikke i nærheden af, hvad det var meningen, det skulle være. Hvor meget vi end forsøger, vil vi aldrig blive i stand til at forbedre os selv nok til at blive frelst. Vores tilværelse er unaturlig. Det skyldes synden, og der skal en overnaturlig magt til at løfte os op af afgrunden. (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 269). Vi har brug for at blive frelst af en, der er uden for os selv; for det bør være ret tydeligt, at vi ikke er i stand til at frelse os selv. Dette har været grunden til, at mennesker til tider har betragtet nattehimlen for at finde hjælp uden for dem selv en befrier. Vores åndelige forfædre, israelitterne, havde et navn for denne befrier, som de håbede på: Davids søn. Vi kender ham som Jesus af Nazaret. Vi finder en inspireret version af fortællingen om Jesus i Matthæusevangeliet, som er emnet for vores bibelstudium i dette kvartal. Matthæus var en jøde, der troede på Jesus. Han var en af Jesu oprindelige disciple, og genfortæller beretningen om Jesus ud fra sin egen, af Helligånden inspirerede, synsvinkel. Selv om han med Markus, Lukas og Johannes deler det centrale emne om Jesu inkarnation, liv, død, opstandelse og himmelfart, fokuserer Matthæus stærkt på den kendsgerning, at Jesus er den lovede Messias. Han ønskede, at hans læsere skulle blive klar over, at Israels frelse fandtes i Jesus, han, som alle de typologiske profetier i Det Gamle Testamente, pegede frem til. Selv om hans læsere i første omgang primært var jøder, taler hans budskab om håb og frelse også til os; et folk, der ligesom Rick Hoyt har brug for en frelser til at gøre det for os, som vi ikke selv kan. Og Matthæus fortæller historien om ham, Jesus, som gør lige netop det. Andy Nash, PhD, er professor og pastor ved Southern Adventist University i Collegedale, Tennessee i USA. Han har udgivet en række bøger, deriblandt The Haystack Church og Matthæusevangeliet: Frels os nu, Davids Søn 5

7 1 Davids søn TIL SABBATTEN 2. APRIL 2016 Ugens vers Introduktion Han skal frelse sit folk fra deres synder (Matt 1,21). Under Helligåndens inspiration begyndte Matthæus sin bog med en slægtstavle; men det er ikke en hvilken som helst slægtstavle. Det er Jesu Kristi slægtstavle. Og han begyndte ikke alene med en slægtstavle, men med en, der viste en del aner, som de fleste ikke ville ønske at vedkende sig. Måske kunne Matthæus, som til en vis grad selv var en udstødt person, identificere sig med denne slægtstavle. Han var trods alt en jødisk tolder, som var på fjendens side, og som rent faktisk betalte romerne for muligheden for at opkræve skat fra det jødiske folk, han selv tilhørte. Han var i hvert fald ikke elsket at sit eget folk. Men mennesker har en tendens til at se på det ydre, hvorimod Gud ser på hjertet. Og der er ingen tvivl om, at Herren så på Matthæus hjerte, da han valgte ham til at være en af sine disciple. Og da Matthæus blev kaldet, sagde han ja og opgav det liv, han tidligere havde haft, for et nyt liv med Jesus. Matthæus fulgte sin Herre, skrev sine notater, og en dag ville han give noget tilbage til sit folk og til verden. Det blev ikke en skattekvittering, men i stedet en værdifuld beskrivelse af Jesu liv. Ugens tekster Matt 1 Mark 12,35-37 Es 9,6-7 Rom 5,8 Joh 2,25 Jer 29,12 Matt 2,1-14 6

8 SØNDAG 27. MARTS 2016 En bog med begyndelser Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn (Matt 1,1). Lige fra begyndelsen kalder Matthæus sit værk en bog (fra det græske ord biblos, som betyder et helligt skrift ), en slægtsbog om Jesu aner. Det græske ord, som oversættes med slægt eller generation, kommer fra et ord, som også kan oversættes med begyndelser. Vi kan altså sige, at Matthæus indledte sit evangelium med en bog med begyndelser. Ligesom Det Gamle Testamente begyndte med en bog om verdens skabelse, begynder Matthæusevangeliet og dermed også Det Nye Testamente med en bog om Skaberen selv og den frelsesgerning, som kun Skaberen kan udrette. Joh 1,1-3 Hebr 1,1-3 Mika 5,2 Mark 12,35-37 Hvad fortæller disse tekster om Jesus? Fra evigheds dage var vor Herre Jesus Kristus ét med Faderen; han var Guds billede, billedet af hans storhed og majestæt, Guds herligheds glans Ved at komme for at tage bolig blandt os skulle Jesus åbenbare Gud for både mennesker og engle. Han var Guds Ord Guds tanker gjort hørlige. (Ellen White, Jesu liv, s. 8). I modsætning til Johannes, som skriver om Kristi guddommelighed fra begyndelsen af sit evangelium (se Joh 1,1-4), før han kommer ind på Jesu menneskelige side (se Joh 1,14), var Kristi guddommelighed ikke det, der optog Matthæus. I stedet fokuserer han i høj grad på Jesu menneskelighed, Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn. I sit ønske om at vise sine læsere, at Jesus af Nazaret virkelig var den Messias, som var forudsagt i Det Gamle Testamentes profetier, skitserer han dernæst Jesu menneskelige slægt fra Abraham helt frem til Jesu fødsel. Til at tænke over Familie og slægt har selvfølgelig stor betydning. Men samtidigt er vores forældre eller bedsteforældre eller en hvilken som helst forfader uden betydning, når det drejer sig om evangeliet. Hvad er af betydning, og hvorfor? Se Gal 3,29. 7

9 MANDAG 28. MARTS 2016 En kongelig slægt På trods af de mange forskellige opfattelser blandt jøderne med hensyn til Messias komme var dette sikkert: Messias skulle være af Davids hus og slægt. Selv i dag blandt religiøse jøder, der venter på Messias, mener mange, at han skal komme fra Davids slægt. Dette er grunden til, at Matthæus begyndte sit evangelium, som han gjorde. Han ønskede at fastslå, at Jesus var Messias. Da Messias skulle være Abrahams afkom (1 Mos 22,18; Gal 3,16) han som var jødefolkets far og af Davids slægt, ønsker Matthæus lige fra begyndelsen at vise, hvordan Jesus gennem sin slægtstavle var knyttet direkte ikke alene til Abraham, som alle jøder var, men også til kong David. Mange forskere mener, at Matthæus primært skrev til jødiske læsere; derfor var det vigtigt at lægge stor vægt på at vise, at Jesus af Nazaret opfyldte betingelserne for at være Messias. Læs følgende tekster. Hvordan hjælper de os til bedre at forstå den pointe, som Matthæus ønsker at understrege? 2 Sam 7,16-17 Es 9,6-7 Es 11,1-2 ApG 2,29-30 Alt dette gør det lettere for os at forstå, hvorfor Matthæusevangeliet begynder, som det gør: Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn (Matt 1,1). Først og fremmest beskrives Jesus som Davids søn. Og på samme måde, som Det Nye Testamente begynder med denne beskrivelse, udtaler Jesus følgende om sig selv mod afslutningen af Det Nye Testamente: Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne (Åb 22,16). I tillæg til alt andet, Jesus er, forbliver han Davids rodskud og ætling. Hvilket mægtigt vidnesbyrd om Jesu menneskelige natur og grundlæggende menneskelighed! Vores Skaber har bundet sig til os på måder, vi har meget svært ved at forstille os. 8

10 TIRSDAG 29. MARTS 2016 Jesu tidlige stamtræ Matt 1,2-3 Hvem finder vi ud over David i Jesu slægtstavle? Det var ikke almindeligt at medtage kvinder i en slægtstavle; så hvorfor skulle Tamar tages med her? Og hvem var hun egentlig? Tamar var en kana anæisk kvinde, som havde været gift med to af Judas sønner. Begge disse sønner døde i ondskab, mens Tamar var barnløs. Hendes svigerfar Juda lovede Tamar, at han ville give hende som hustru til sin tredje søn, når denne blev gammel nok. Men det skete aldrig. Hvad gjorde Tamar så? Hun forklædte sig som en prostitueret og var sammen med ingen anden end Juda, som ikke havde nogen ide om, at det var Tamar. Nogle måneder senere, da det kunne ses, at Tamar var gravid, arrangerede Juda, at den umoralske Tamar skulle lide døden; det vil sige indtil Tamar afslørede, at Juda var far til hendes baby. Det lyder som en billig Hollywood film, men ikke desto mindre er historien en del af Jesu slægtstavle. Matt 1,4-5 Hvem ellers er, en smule overraskende, også med på listen? Rahab, den kana anæiske prostituerede? Efter at have beskyttet de jødiske spioner i Kana an, blev hun tilsluttet Guds folk og ser ud til at være blevet gift ind i Jesu slægtstavle. Matt 1,5-6 Hvem er ellers med på listen? Ruth var en retskaffen kvinde og kunne ikke selv gøre for, at hun tilhørte de forhadte moabitter resultatet af et incestuøst forhold mellem den berusede Lot og en af hans døtre. Batseba, Urias hustru, var selvfølgelig den kvinde, som kong David så egoistisk tilkaldte, mens hendes mand var ude i krigen. David var også en synder, som havde brug for en frelser. David havde mange fremragende egenskaber; men han var på ingen måde et eksempel på, hvordan en ægtemand og far skal være. Til at tænke over Hvis Gud tager imod os på trods af vores fejl og mangler, hvordan kan vi lære at gøre det samme over for andre, på trods af deres fejl og mangler? 9

11 ONSDAG 30. MARTS 2016 Mens vi endnu var syndere Rom 3,9-10 Rom 5,8 Joh 2,25 Jer 17,9 Hvad fortæller følgende tekster os om den menneskelige natur? Hvilket mægtigt bevis har vi på, at disse udtalelser er sande? Det er værd at gentage, hvad der så ofte er blevet sagt, nemlig at Bibelen ikke maler et rosenrødt billede af menneskene eller den menneskelige natur. Lige fra syndefaldet i Edens have (1 Mos 3) til Babylons fald i de sidste tider (Åb 18) er menneskehedens sørgelige tilstand meget tydelig. Og selv om vi har en tendens til at idealisere fx kirkens første tid inden det store frafald (2 Thess 2,3), er dette på en vis måde en misforståelse (se 1 Kor 5,1). Vi er alle syndere, og det indbefatter også den slægt, Jesus selv kom fra. Forskeren Michael Wilkins skriver: Denne slægtstavles ægthed og usandsynlighed må have chokeret Matthæus læsere. Jesu stamtræ indeholdt mennesker med alle de svagheder, men også muligheder, som almindelige mennesker har. Gud arbejdede gennem dem for at bringe os frelse. Jesu slægtstavle udmærker sig ikke ved en lang række gode mennesker. Vi finder ægteskabsbrydere, skøger, helte og hedninger. Den onde Rehabeam var far til den onde Abija, som var far til den gode kong Asaf. Asaf var far til den gode kong Joshafat, som var far til den onde kong Joram. Gud arbejdede med de forskellige generationer, både de onde og de gode, for at opnå sin hensigt. Matthæus viser os, at Gud kan bruge alle, uanset hvor udstødte eller foragtede, for at gennemføre sine formål. Det er netop denne slags mennesker, Jesus kom for at frelse. (Zondervan Illustrated Bible Backgrounds Commentary: Matthew (Grand Rapids: Zondervan, 2002), s. 9). Dette er vigtigt for os at huske, ikke kun når vi ser på andre, men også når vi ser på os selv. Hvilken kristen bliver ikke modløs på et eller andet tidspunkt i sin vandring og tvivler på sin tro og undres over, om han eller hun virkelig er omvendt? Det, der så tit fører til denne skuffelse, er i sandhed vores syndige natur, vores synder, vores mangler. Midt i al vores fortvivlelse kan og bør vi finde håb i det faktum, at Gud kender alt dette, og at det var for mennesker som os, at Jesus kom til denne verden. Til at tænke over Hvilke bibelske løfter kan du klynge dig til, når du oplever skuffelse og åndelig fortvivlelse? 10

12 TORSDAG 31. MARTS 2016 Davids guddommelige søns fødsel På et eller andet tidspunkt i den kolde natteluft mellem første og andet kapitel i Matthæusevangeliet, blev Jesus født. Det var sandsynligvis ikke den 25. december. På baggrund af tidspunktet for Zakarias tempeltjeneste, antyder forskere, at Jesus formentlig blev født om efteråret, mens fårene endnu var ude på markerne, måske sidst i september eller i oktober. Det er temmelig ironisk, at nogle af de første, der opsøgte og tilbad den jødiske Messias, var hedninger. Mens de fleste af Jesu eget folk og en paranoid halv-jøde, kong Herodes, mente at vide, hvilken slags Messias de skulle forvente, havde de rejsende fra østen åbne sind og hjerter. Vismændene var respekterede filosoffer fra Persien, som havde viet deres liv til at søge efter sandheden, uanset hvor den måtte findes. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de kom for at tilbede ham, som selv var Sandheden. Selv om sammenhængen er en anden, kan vi i disse ord se et eksempel på sandheden i de ord, der blev udtalt flere århundreder tidligere: Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde (Jer 29,13). Matt 2,1-14 Hvilken kontrast ser vi her mellem holdningen hos vismændene og kong Herodes? Disse hedninger faldt ned og tilbad Jesus, hvorimod landets konge i stedet forsøgte at slå Jesus ihjel! Denne beretning bør være en mægtig påmindelse om, at kirkemedlemsskab ikke er en garanti for et rigtigt forhold til Gud. Det bør også være en påmindelse om, at det er meget vigtigt at have en korrekt forståelse af sandheden. Hvis Herodes og præsterne havde haft en bedre forståelse af profetierne om Messias, ville Herodes have været klar over, at Jesus ikke ville være den form for trussel, som han frygtede. Han ville have forstået, at der ikke var nogen grund til at være bange for denne Jødernes konge, i hvert fald ikke, når det handlede om at beskytte sin egen politiske magt. Til at tænke over Hvordan kan vi som syvendedags adventister, som er blevet velsignet med så stort et lys, beskytte os mod det bedrag, at dette lys automatisk betyder, at vi har det rette forhold til Gud? Hvordan kan dette lys alligevel hjælpe os til at få et dybere forhold til Gud på grund af den større forståelse af hans karakter, som sandheden giver os? 11

13 FREDAG 1. APRIL 2016 Til videre studium Ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig (Tit 3,5). Når Satan siger til dig, at du er en synder, som ikke kan håbe på at opnå Guds velsignelse, så sig til ham, at Kristus kom til verden for at frelse syndere. Vi ejer intet, som kan tale vor sag over for Gud; men vi kan både nu og altid påberåbe os vor fuldstændigt hjælpeløse tilstand, som gør, at vi ikke kan undvære hans frelsende magt. (Ellen White, Jesu liv, s. 223). Hvilken mægtig tanke: det er vores fuldstændigt hjælpeløse tilstand, der gør det nødvendigt, at Kristus er vores frelser. Dette er sandt første gang, vi kommer til Jesus, og det er også sandt, når vi har vandret sammen med ham gennem hele livet. Ligesom personerne i Jesu menneskelige slægtstavle er vi alle syndere og har brug for hans nåde. Vores lydighed mod loven, vores sejr over synd og fristelser og vores vækst i Kristus er alt sammen dele af vores kristne liv; men de er et resultat af frelsen, aldrig grunden til frelse. Enten det er røveren på korset eller de hellige, der forvandles ved Jesu genkomst, så er vi alle i en fuldstændigt hjælpeløs tilstand, som gør, at vi ikke kan undvære hans frelsende magt. Hvor er det vigtigt, at vi aldrig glemmer denne grundlæggende sandhed. Spørgsmål til drøftelse 1. Som vi så tidligere i denne uge, misforstod Herodes nogle ting mht. profetierne. Tænk over nogle af de falske opfattelser af profetier, der findes i dag. Mange tror fx, at trofaste kristne i hemmelighed vil blive bortrykket til himlen, mens familie og venner bliver ladt tilbage til at undre sig over, hvorfor de pludselig forsvandt. Hvilke følger kan sådanne opfattelser have? Eller hvad med den opfattelse, at templet i Jerusalem skal genopbygges og dyreofringer genoptages som en af de sidste begivenheder i verdens historie? Hvorfor er det vigtigt, at have en korrekt forståelse af profetierne? 2. I mange kulturer og samfund er det altafgørende, hvem dine forældre er, og hvilken samfundsklasse du blev født ind i. Dette er en tradition, som findes hele vejen ned igennem historien, og selv i dag er den dybt forankret mange steder. Hvorfor er denne verdslige tanke i så stor modsætning til alt det, evangeliet står for? Hvordan bør tanken om at blive født på ny få indflydelse på den måde, vi ser på hele spørgsmålet om, hvilken klasse eller socialt mønster vi eller andre fødes ind i? 12

14 DIALOG TIL SABBATTEN 2. APRIL 2016 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Dette er det nye kvartals første sabbat og en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til bibelteksterne, vi studerer, og at forberede aktiviteter for de efterfølgende sabbatter. Planlæg for eksempel en fællesspisning for din klasse. - Inviter en gæst, som har en ekspertise, til at besøge klassen en af sabbatterne Dette kvartal giver dig chancen for at lære Matthæusevangeliet grundigere at kende. Herunder er nogle forslag til, hvordan selve læsningen og studiet kan blive endnu mere givende. - Få en oversigt over hele bogen fra begyndelsen af studiet - Sammenlign løbende Matthæus med de øvrige evangelier, specielt med de såkaldt synoptiske (Markus og Lukas, synopsis betyder at blive set sammen ). Lad af og til et af klassens medlemmer forberede en sammenligning af en af de beretninger, der er fremhævet i ugens lektie - Sammenfat de gammeltestamentelige citater hos Matthæus - Nedskriv navne og titler, der bruges om Jesus - Lav en liste over helbredelser, Jesus udførte - Hvem, hvordan etc. Uddybende spørgsmål Tænk over Marias situation som gravid uden for ægteskabet. Hvorfor tror du, at slægtstavlen i Matthæus 1 fremhæver en række kvinder med tvivlsom baggrund? - Hvad er forskellen mellem den betydning, en slægtstavle har for dig og mig i dag, og hvad den betød for en jøde på Jesu tid? Hvorfor tror du, at Matthæus opremser netop 14 led flere gange? Hvorfor ikke 13 eller 15? Hvad fortæller det om Bibelens inspiration og om Guds måde at kommunikere til os på, at vi har fået fire evangelier, der fortæller om Jesus fra fire forskellige synsvinkler og som af og til indeholder detaljer, der ved første øjekast i det mindste kan virke selvmodsigende? - Ville du have foretrukket koranens form for inspiration?? 13

15 DIALOG TIL SABBATTEN 2. APRIL 2016 Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Baggrund Kan du finde situationer, hvor vi i dag har let ved den samme fordømmende holdning, som jøderne ville have haft til Maria eller andre i hendes situation? Jesus var Davids Søn, det vil sige kongen, Messias. Dog kom han som et lille barn. Hvad betyder det for dig, at Guds storhed viste sig i det mindste og ringeagtede? Hvilke situationer i din dagligdag kan minde dig om dette afgørende træk ved evangeliet? Det kan være, at du og jeg studser lidt, når vi nærlæser slægtstavlerne i Matthæus 1 og Lukas 3. Allerførst vil vi i vores kultur forvente, at alle led blev nævnt. Datidens kultur delte ikke den forventning. Samtidig ville vi kræve, at de to slægtstavler var absolut ens. Den tidlige kristne kirke valgte imidlertid at lade begge stå, som de var skrevet også selv om det tilsyneladende kunne opfattes som en modsigelse. Da de første muslimer efter Muhammeds død samlede koranen fra de brudstykker, der var nedskrevet efter profetens taler, valgte man at frasortere alle afvigende gengivelser, så man havde en bestemt, entydig tekstradition, hvor indholdet ord for ord var identisk. Det er blevet foreslået, at Matthæus og Lukas følger henholdsvis Marias og Josefs slægt tilbage i tiden og det er en mulig forklaring på forskellen. NOTER 14

16 NOTER TIL SABBATTEN 2. APRIL

17 2 TIL SABBATTEN 9. APRIL 2016 Jesu tjeneste begynder Ugens vers Introduktion Han sagde til dem: Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere (Matt 4,19). Et af de største spørgsmål, som menneskeheden har kæmpet med, er at finde meningen og hensigten med livet. Vi fødes trods alt ikke med en brugsanvisning stukket under armen mht., hvordan vi skal leve. Jeg vidste ikke, hvad meningen med livet var, sagde en 17-årig dreng fra en rig familie, som var blevet narkoman. Det gør jeg stadigvæk ikke; men jeg troede, at alle andre vidste det, at der var en eller anden stor hemmelighed, som alle andre end mig kendte til. Jeg troede, at alle andre forstod, hvorfor vi er her, og at de alle i hemmelighed var lykkelige et eller andet sted, jeg ikke kendte til. Paul Feyerabend, en tysk forfatter og videnskabsfilosof, bekendte i sin selvbiografi: Den ene dag afløser den anden, og det er ikke tydeligt, hvorfor man skulle leve. Derfor har vi Bibelen, evangeliet og fortællingen om Jesus og hvad han har gjort for os. I Jesus i hans forud eksistens, fødsel, liv, død, tjeneste i himlen og genkomst kan vi finde svar på tilværelsens vigtigste spørgsmål. I denne uge vil vi se på begyndelsen af Jesu liv og arbejde her på jorden, et liv og arbejde, der som det eneste kan give fuld mening til vores eget liv og arbejde. Ugens tekster Matt 3, Pet 1,19 Fil 2,5-8 Matt 4,1-12 Es 9,1-2 Matt 4,

18 SØNDAG 3. APRIL 2016 Johannes Døber og den nærværende sandhed Matthæus 3 begynder med Johannes Døber, hvis første ord i teksten er et bydende Omvend jer! (Matt 3,2). Dette er på en måde en opsummering af, hvad Gud har sagt til menneskene lige siden syndefaldet: Omvend jer, tag imod min tilgivelse, vend jer bort fra synden, så vil I finde frelse og hvile for jeres sjæle. Selv om dette er et universelt budskab, gør Johannes det til en meget nærværende sandhed (2 Pet 1,12), et budskab for disse mennesker på dette bestemte tidspunkt. Matt 3,2-3 Matt 3,6 Hvori bestod det nærværende sandhedsbudskab, som Johannes forkyndte sammen med kaldet til omvendelse, dåb og syndsbekendelse? Johannes gør også noget, som vi genfinder i hele Det Nye Testamente. Han citerer Det Gamle Testamente. De gammeltestamentlige profetier bliver levende i Det Nye. Hvad enten det er Jesus eller Paulus, Peter eller Johannes, citerer de alle igen og igen fra Det Gamle Testamente for at bekræfte, forklare eller til og med bevise meningen med det, der foregik i Det Nye Testamente. Det er derfor ikke så underligt, at Peter selv i forbindelse med de mirakler, han personligt havde oplevet, lagde vægt på profeternes tale (2 Pet 1,19), når han talte om Jesu gerning. Matt 3,7-12 Hvilket budskab har Johannes til lederne? Hvilket håb tilbydes de, til trods for de barske ord? Læg mærke til, hvor centralt Jesus står i alt det, Johannes forkyndte. Selv da handlede det hele om Jesus, hvem han var, og hvad han skulle gøre. Selv om evangeliet blev præsenteret, gjorde Johannes det også klart, at der kommer en afsluttende regnskabets time, en endelig adskillelse mellem hveden og avnerne, og at den person, der skal foretage denne adskillelse, er den Messias, som profetierne har talt om. Igen ser vi meget tydeligt sammenhæng mellem evangeliet og dommen. Her hos Johannes ser vi også et eksempel på, hvordan Jesu første og andet komme ofte i Bibelen betragtes som én begivenhed. I den umiddelbare sammenhæng med Jesu første komme taler han også om Jesu andet komme. 17

19 MANDAG 4. APRIL 2016 Kontrasterne i ørkenen Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen (Matt 4,1). Prøv at forestille dig denne scene fra Satans synsvinkel. Den guddommelige, ophøjede person, som han vidste var Guds Søn, havde fornedret sig selv havde iført sig menneskeskikkelse for at frelse menneskene. Dette var den samme Jesus, som han havde ført krig mod i himlen, og som kastede ham og hans engle ud (se Åb 12,7-9). Men nu var denne Jesus hvad? Et udmagret menneske, alene i en barsk ødemark uden nogen tilsyneladende hjælp? Uden tvivl ville Jesus nu være et let bytte for Satans bedrag. Da Satan og Guds Søn første gang mødtes i en konflikt, var Kristus anfører for de himmelske hærskarer, og Satan, lederen af oprøret i Himmelen, blev nedstyrtet. Nu er deres roller tilsyneladende byttet om, og Satan udnytter den fordel, han mener at have. (Ellen White, Jesu liv, s. 75). Hvilken kontrast: selv om Lucifer en gang havde stræbt efter at gøre sig lige med den Højeste (Es 14,14), havde Jesus lagt al himlens herlighed til side. I denne ene scene kan vi se den enorme forskel mellem selviskhed og uselviskhed; den enorme forskel mellem, hvad hellighed er, og hvad synd fører til. Es 14,12-14 Fil 2,5-8 Sammenlign de to tekster. Hvad fortæller dette os om forskellen mellem Jesu og Satans karakter? Forestil dig, hvordan englene, som havde kendt Jesus i hans himmelske herlighed, må have opfattet det, der skete, idet disse to fjender stod ansigt til ansigt i en konfliktsituation, som ingen af dem tidligere havde oplevet. Selv om vi har den store fordel at kende udfaldet af denne strid, havde englene ja, faktisk hele himlen det ikke. De må dybt grebet og fascinerede have betragtet denne begivenhed. 18 Til at tænke over Satan ophøjede sig selv. Jesus ydmygede sig selv, ja blev lydig indtil døden. Hvad kan vi lære fra denne ufattelige kontrast, og hvordan kan vi anvende denne vigtige sandhed i vores eget liv? Hvordan bør det indvirke på vores valg, især dem, der har betydning for vores ego?

20 TIRSDAG 5. APRIL 2016 Fristelsen Matt 4,1-12 Hvad skete der i disse fristelser? Hvorfor var Jesus nødt til at gennemgå dem? Hvad har denne beretning med frelsen at gøre? Hvordan kunne Jesus udholde sådanne kraftige fristelser i så vanskelige omstændigheder, og hvad lærer det os om at udholde fristelser? Matt 4,1 begynder med en tilsyneladende mærkelig tanke: det var Ånden, der førte Jesus ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Det er meningen, at vi skal bede om ikke at blive ledt ind i fristelse af Djævelen. Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde (Matt 6,13). Hvorfor ville Helligånden lede Jesus på denne måde? Vi finder en nøgle i det foregående kapitel, hvor Jesus kom til Johannes for at blive døbt. Da han fornemmede Johannes tøven, sagde Jesus: Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed (Matt 3,15). For at opfylde al retfærdighed, dvs. for at gøre det, der var nødvendigt for at være et fuldkomment eksempel og repræsentant for menneskeheden, måtte Jesus blive døbt, selv om han var uden synd. I fristelserne i ørkenen måtte Jesus udsættes for det samme, som Adam var blevet. Han havde brug for sejr over fristelser, som vi alle, lige fra Adam og fremefter, ikke havde besejret. Og ved at gøre det, skulle Kristus råde bod på Adams nederlag (Ellen White, Jesu liv, s. 73); men han gjorde det under forhold, der var langt vanskeligere end Adams. Gennem denne sejr viser Jesus, at vi aldrig har nogen undskyldning for synd, at den aldrig kan retfærdiggøres, og at vi, når vi fristes, ikke behøver at falde, men at vi ved tro og underkastelse kan vinde sejr. Vi er blevet fortalt: I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer (Jak 4,7-8). Til at tænke over Denne beretning viser, at der ikke er nogen undskyldning for synd. Vi behøver tilgivelse og kraft fra Kristus, dvs. hans retfærdighed. Tænk, hvis vi var nødt til at stå med vores egen retfærdighed, uden Kristi retfærdighed til at skjule vores synd og retfærdiggøre os. Ville vi have noget håb? 19

21 ONSDAG 6. APRIL 2016 Zebulons og Naftalis land Matt 4,12 fortæller os om Johannes Døbers fængsling og dermed afslutningen på hans arbejde. På dette tidspunkt begynder Jesu officielle arbejde. Teksten siger ikke, hvorfor Jesus drog til Galilæa, da han hørte om Johannes, kun at han gjorde det. (Se også Mark 1,14-16 og Luk 4,14.) Måske ønskede Jesus at holde en lav profil, mens Johannes stadigvæk prædikede, så der ikke skulle opstå rivalisering. Det græske udsagnsord i Matt 4,12, som ofte oversættes med drog bort, kan give indtrykket af at trække sig tilbage i betydningen af at undgå fare. Forsigtig som altid forsøgte Jesus måske at undgå vanskeligheder. Matt 4,13-16 Es 9,1-2 Læs hvordan Jesus bosatte sig i Zebulons og Naftalis land. Hvad fortæller disse tekster om Jesu arbejde? Zebulon og Naftali var to af Jakobs sønner (se 1 Mos 35,23-26), og deres efterkommere blev to af de stammer, der endte med at bosætte sig i det smukke nordlige område. Desværre var disse to stammer blandt de ti, der opgav troen på Gud og i stedet blev optaget af denne verden. Mange af Det Gamle Testamentes profeter langede ud efter disse nordlige stammers syndighed, verdslighed og ondskab. Stammerne blev til sidst indtaget af assyrerne, som spredte dem i hele den dakendte verden. Til gengæld havde hedninger bosat sig i Israel, og Galilæa fik en blandet befolkning, et forvirret og mørkt område. Galilæas mest berømte profet var Jonas, hvilket måske fortæller os om niveauet i deres overgivelse til Gud. Men uanset, hvilke problemerne Galilæa havde, findes denne smukke profeti hos Esajas, om at selv i det mørke Zebulons og Naftalis land, skulle det folk, der sad i mørket, [se] et stort lys (Matt 4,16). Jesus kom med andre ord til dette område, hvor behovet var så stort, hvor menneskene blev betragtet som uforskammede, tilbagestående og ubehøvlede, for at bo og leve og arbejde iblandt dem. Hvor højt ophøjet Jesus end måtte have været, ser vi, at han ydmygede sig for at tjene andre. Vi møder også her et eksempel på, hvor centralt Det Gamle testamente var i Jesu arbejde. Til at tænke over Hvordan kan vi undgå den fristelse at bedømme andre som uværdige til at blive hjulpet eller vidnet for? Hvorfor er denne holdning så forkert? 20

22 TORSDAG 7. APRIL 2016 Fiskerens kald Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær! (Matt 4,17). Ligesom Johannes begyndte Jesus sit arbejde med et kald til omvendelse. Ligesom Johannes kendte han til menneskenes faldne tilstand og alles behov for omvendelse og et kendskab til Gud. Det er derfor ikke overraskende, at hans første offentlige forkyndelse, som den gengives her i Matthæusevangeliet, var et kald til omvendelse. Matt 4,17-22 Er der områder af vores liv, som Jesu kald ikke dækker? I det glemte område af Galilæa drev fire unge mænd et lille fiskerforetagende. De var to sæt brødre. Tydeligvis slog deres hjerter for Gud; for nogle af dem havde for en tid fulgt Johannes Døber. Men til deres overraskelse havde Johannes henvist deres opmærksomhed til en anden ung mand fra deres egen egn. Disse mænd havde henvendt sig til Jesus fra Nazaret og bedt om lov til at tilbringe nogen tid sammen med ham (se Joh 1). Dette var almindeligt i deres kultur. Mænd henvendte sig til en rabbiner og bad om lov til at følge ham. Men det var altid rabbineren, der tog den endelige beslutning om, hvem der skulle være hans disciple. Og det var et meget spændende øjeblik, når en rabbiner bad dig om at blive hans discipel. Mange er vokset op med den opfattelse, at disciplene mødte Jesus første gang, da han kaldte dem ved søbredden. Men vi ved fra kapitel 1 til 5 i Johannesevangeliet, at disse mænd allerede havde tilbragt et år sammen med Jesus åbenbart på deltid. Jesus udvalgte ulærde fiskere, fordi de ikke var blevet oplært i deres tids traditioner og fejlagtige skikke. De var mænd med medfødt dygtighed, og de var beskedne og lærevillige. De var mænd, som han kunne oplære til sin tjeneste. Mange mænd i jævne kår passer tålmodigt deres daglige arbejde uden at ane, at de er i besiddelse af evner, som, hvis de kom til udfoldelse, ville hæve dem op i plan med verdens mest anerkendte mænd. Der kræves berøring af den rigtige hånd til at vække disse slumrende evner. Det var sådanne mennesker, Jesus valgte til medarbejdere, og den fordel, han gav dem frem for andre, var den direkte kontakt med sig selv. (Ellen White, Jesu liv, s. 169). 21

23 FREDAG 8. APRIL 2016 Til videre studium En evangelist, som kom til byen, annoncerede sine møder på følgende måde: Kom og se en prædikant, der river en side ud af Bibelen! Det resulterede i en stor tilstrømning. Han stillede sig op foran sine lyttere, åbnede Bibelen, og til deres store forbavselse rev han en side ud af Bibelen. Denne side, sagde han, skulle aldrig have været der. Det er den side, der adskiller Det Gamle og Det Nye Testamente. Enten man bryder sig om prædikantens dramatiske fremgangsmetode eller ej, havde han fat i en sandhed. Disse to bøger er i virkeligheden én. Over alt i Det Nye Testamente bliver der citeret fra Det Gamle Testamente. Begivenheder i Det Nye Testamente bliver gang på gang forklaret og begrundet enten af Jesus selv eller af de nytestamentlige forfattere ved at henvise til Det Gamle Testamente. Hvor tit kom Jesus ikke med en udtalelse, der i en eller anden form sagde, at Skriften må gå i opfyldelse? Enten det var Jesus selv, som gentagne gange pegede tilbage til de gammeltestamentlige skrifter (se Joh 5,39; Luk 24,27; Matt 22,29; Joh 13,18), Paulus, som hele tiden citerede fra Det Gamle Testamente (Rom 4,3; 11,8; Gal 4,27), eller Johannes Åbenbaring, som anslås at indeholde 550 hentydninger til Det Gamle Testamente, kæder Det Nye Testamente hele tiden sig selv sammen med Det Gamle. Det Gamle og Det Nye Testamente er Guds skrevne åbenbaring til menneskeheden om frelsesplanen. Spørgsmål til drøftelse 1. Vi kan se de forskellige måder, hvorved Satan fristede Jesus, og hvordan han aldrig faldt for fristelsen eller det bedrag, der lå bag dem. Læg også mærke til Guds Ords centrale rolle. Selv om Jesus var Herren selv, nu i syndigt køds lighed (Rom 8,3), brugte han Skriften som et forsvarsmiddel mod Djævelens fristelser. Hvis Jesus selv var nødt til at gøre det, hvad bør det fortælle os om, hvor vigtig Bibelen må være og hvilken central rolle, den bør have i vores liv, især når vi kæmper med fristelser? Selv om vi i princippet ved, at vi skal bruge Bibelen i vores kamp mod fristelser, hvordan gør vi det rent praktisk? Giv eksempler på nogle af de måder, vi kan bruge Bibelen på til at modstå de angreb, vi alle møder? 2. Hvorfor er ydmyghed en så vigtig dyd for en kristen? Hvordan kan vi lære at blive og forblive ydmyge? Hvilken rolle har korset på dette meget vigtige område af vores liv? 22

24 DIALOG TIL SABBATTEN 9. APRIL 2016 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Sammenlign gengivelserne af fristelsen i ørkenen i Matthæus med Lukas 4,1-3 og Markus 1, Hvorfor tror du, at rækkefølgen er forskellig? Er der andre detaljer, som fortælles af den ene, men ikke den anden? Det er interessant at sammenligne de forskellige evangeliers valg af, hvilke af Jesu offentlige prædikener, de gengiver som den første. Hos Matthæus finder du den i 4,17, hos Lukas i 4, Hvorfor tror du, set i lyset af disse evangelier i deres helhed, at Lukas og Matthæus vælger at referere netop disse af Jesu ord før andre taler? - Hvad fortæller disse forskelle dig om den måde, Helligånden inspirerede forfatterne på? Uddybende spørgsmål Hvordan tror du, at evangelisterne har vidst, hvad der egentlig skete ved fristelserne i ørkenen? De var jo ikke til stede, og der var ikke andre øjenvidner (som Lukas udtrykkeligt påpeger i sit evangelium, se Luk 1,1-4)? Vi tænker ofte på fristelser på en meget konkret måde, som bestemte ting, vi ønsker, men som ikke er godt for os. Men betydningsfulde fristelser kan jo også simpelthen være tendensen til at udvise stolthed, have et utilgivende sindelag eller generel selvoptagethed. - Hvad kan vi gøre for at modvirke sådanne fristelser? Hvordan kan vi udvikle et åndeligt liv, som får indflydelse på, hvordan de bekæmpes? Del dine tanker med klassen. Mange moderne læsere, ikke mindst i vores kulturkreds, ser en kæmpeforskel mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Hvad der forbavser mennesker med dette synspunkt er, at Jesus og disciplene tilsyneladende ikke så de samme problemer i Det Gamle Testamente. De anvendte teksterne som autoritet. - Hvad tror du er nogle af årsagerne til, at så mange sætter spørgsmålstegn specielt ved Det Gamle Testamente? - Hvad tror du, vi kan lære af Jesus og apostlene, når vi læser Det Gamle Testamente? Hvad kan vi gøre for bedre at forstå teksterne og tro dem, som de gjorde? 23

25 DIALOG TIL SABBATTEN 9. APRIL 2016 Personligt kristenliv Forstå det bedre Hvilke fristelser står du over for i dit liv? Hvad kan du gøre for bedre at undgå dem? Møder andre mennesker de samme fristelser som du gør? Hvad kan du gøre for bedre at forstå andre menneskers åndelige kampe? Matthæus anvender adskillige litterære træk, der var særligt almindelige i samtidens litteratur, og ville blive genkendt af hans første læsere. Eksempelvis markerer han afsnittet fra 3,1-4,17 som en enhed ved brugen af en såkaldt inclusio, hvor han begynder og afslutter med samme tema eller ordbrug: både Johannes (3,1) og Jesus (4,17) opfordrer til omvendelse, fordi riget er nær. Nogle forskere påpeger, at hele afsnittet er struktureret som en omvendt parallel, en såkaldt chiasme opkaldt efter det græske bogstav chi. Læser man både forfra og bagfra, møder man efter opfordringen til omvendelse begge steder bekræftelse fra Skriften (af henholdsvis Johannes og Jesu virke). De fem større taler i bogen er alle forberedt ved fortællinger. Kapitel 3 og 4 går fx forud for bjergprædiken. Og alle de fem store taler afsluttes med den samme vending: Og da Jesus var færdig med at tale alt dette... (som i Matt 7,28 og 26,1). Disse træk ved evangeliet hjælper os til at se, at Matthæus fortalte evangeliet på en veldisponeret og gennemtænkt måde, der ville have vundet respekt hos og være blevet forstået af hans oprindelige publikum. NOTER 24

26 NOTER TIL SABBATTEN 9. APRIL

27 3 Bjergprædikenen TIL SABBATTEN 16. APRIL 2016 Ugens vers Introduktion Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge (Matt 7,28-29). I 2. Mosebog ser vi, hvordan Gud førte Israels børn ud af Egypten, døbte dem i Rødehavet, ledte dem gennem ørkenen i 40 år, udførte tegn og undere og havde et personligt møde med dem på en bjergtop, hvor han gav dem sin lov. I Matthæusevangeliet ser vi, hvordan Jesus kom ud af Egypten, blev døbt i Jordanfloden, gik ud i ørkenen i 40 dage, udførte tegn og undere og mødtes personligt med Israel på en bjergtop, hvor han uddybede den samme lov. Jesus vandrede Israels historie, blev Israel, og i ham blev alle pagtens løfter opfyldt. Bjergprædikenen er den mægtigste prædiken, der nogen sinde er holdt. Jesu ord har gjort dybt indtryk ikke alene på hans umiddelbare lyttere, men på alle dem, der skulle komme til at høre dens livsforvandlende budskaber ned igennem århundrederne lige til vores tid. Men vi må ikke alene lytte til denne prædiken; vi må også anvende den. Samtidigt med, at vi i denne uge vil studere, hvad Jesus sagde i Bjergprædikenen (Matt 5-7), vil vi også se på, hvad Jesus sagde i Matt 13 om, at hans ord må blive en del af vores liv. Ugens tekster Matt 5-7 Rom 7,7 1 Mos 15,6 Mika 6,6-8 Luk 6,36 Matt 13,44-52 Rom 8,

28 SØNDAG 10. APRIL 2016 Principper og normer Matt 5-7 Læs Bjergprædikenen igennem. Lav et sammendrag over det, du synes er mest iøjnefaldende, og hvad det siger dig. Måske har intet andet religiøst foredrag i menneskenes historie påkaldt sig den opmærksomhed, som Bjergprædikenen har opnået. Filosoffer og aktivister fra mange ikke-kristne synsvinkler, som har nægtet at tilbede Jesus, har alligevel beundret hans morallære. I det tyvende århundrede var Mahatma Gandhi Bjergprædikenens største ikke-kristne tilhænger. (Craig L. Blomberg, The New American Commentary: Matthew (Nashville: B&H Publishing Group, 1992), bind 22, s ). Denne prædiken er blevet betragtet på mange forskellige måder. Nogle ser den som en umulig høj moralsk norm, der tvinger os i knæ, og får os til at påberåbe os Jesu retfærdighed som vores eneste håb for frelse; for vi er alle syndere og kan slet ikke leve op til den guddommelige norm, som Gud kalder os til, og som åbenbares i Bjergprædikenen. Andre ser den som et foredrag om civil etik, et kald til pacifisme. Andre igen opfatter den som et socialt evangelium, et kald til at oprette Guds rige på jorden gennem menneskelig indsats. På en måde bringer vi måske alle noget af os selv ind i denne prædiken; for den berører os så stærkt på afgørende områder af vores liv; derfor reagerer vi alle på vores egen måde. Ellen White skriver: I bjergprædikenen søgte han at nedbryde det, som var blevet forårsaget af falsk lære, og at give sine tilhørere den rigtige forestilling om hans rige og om hans egen karakter De sandheder, han forkyndte, er ikke mindre betydningsfulde for os, end de var for de skarer, som fulgte ham. Vi trænger ikke mindre end dem til at lære de grundprincipper, der gælder for Guds rige. (Ellen White, Jesu liv, s. 210). Uanset, hvad vi selv bringer, giver Bjergprædikenen os Guds riges grundlæggende principper. Den fortæller os, hvordan Gud er som hersker i sit rige, og hvad Gud kalder os til at være som indbyggere i hans rige. Det er et gennemgribende kald bort fra denne verdens flygtige rigers principper og normer til Guds evige riges principper og normer (se Dan 7,27). 27

29 MANDAG 11. APRIL 2016 Prædikenen i modsætning til loven Nogle kristne betragter Bjergprædikenen som en ny Kristi lov, som erstatter Guds lov. De hævder, at et legalistisk system nu blev erstattet med et nådesystem, eller at Jesu lov er anderledes end Guds egen lov. Disse synspunkter er en misforståelse af Bjergprædikenen. Matt 5, Jak 2,10-11 Rom 7,7 Hvad siger følgende bibeltekster om loven og indirekte om den tanke, at loven (dvs. De ti Bud) på en eller anden måde blev erstattet med Bjergprædikenen? Craig S. Keener skriver: De fleste jøder forstod budene i sammenhæng med nåde; når Jesus krævede større nåde i praksis, har hans hensigt uden tvivl været, at rigets krav skulle forstås i lyset af nåde (sml. Matt 6,12; Luk 11,4; Mark 11,25; Matt 6,14-15; Mark 10,15). I evangelierne modtager Jesus dem, der ydmyger sig og anerkender Guds ret til at herske, selv om de i praksis ikke lever op til målet om moralsk fuldkommenhed (5,48). Men det nåderige, som Jesus forkyndte, var ikke den gerningsløse nåde, der svarer til, hvad så meget af vestlig kristendom forkynder; i evangelierne forvandler budskabet om Guds rige dem, der i ydmyghed modtager det, ligesom det knuser de overmodige, de religiøst og socialt tilfredse. (The Gospel of Matthew:A Socio-Rhetorical Commentary (Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Company, 2009), s ). 1 Mos 15,6 Kommer frelsen altid af tro? Hvad Jesus lærte om tro, var i en vis forstand ikke nyt; lige fra Syndefaldet er mennesket altid blevet frelst på samme måde. Bjergprædikenen lærte ikke, at frelse af nåde erstattede frelse ved gerninger. Det har altid været frelse af nåde. Israels børn blev frelst af nåde ved Rødehavet, før de blev bedt om lydighed ved Sinaj. (Se 2 Mos 20,2.) Til at tænke over Hvad bør din egen erfaring med Herren og hans lov lære dig om, hvorfor frelse altid har været nødt til at være ved tro, ikke ved loven? 28

30 TIRSDAG 12. APRIL 2016 De skriftkloges og farisæernes retfærdighed Matt 5,20 Hvad mener Jesus, når han siger, at hvis vores retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer vi slet ikke ind i Himmeriget? Selv om frelse altid har været ved tro, og selv om jødedommen, som den skulle have været praktiseret, altid var et system, der byggede på nåde, sneg lovtrældom sig ind, ligesom den kan gøre det i enhver religion, som fx syvendedags adventismen, der tager lydighed alvorligt. På Jesu tid var mange (men ikke alle) af de religiøse ledere endt i en hård, streng rettroenhed, der var blottet for anger, omsorgsfuldhed og kærlighed, og var uden kraft til at bevare verden fra fordærv. (Ellen White, Med Mesteren på bjerget, s. 57). Ydre former, ikke mindst menneskeskabte, har ingen kraft til at forandre liv eller forvandle karakteren. Den eneste sande tro er den, der er virksom i kærlighed (Gal 5,6); kun den gør ydre handlinger acceptable over for Gud. Mika 6,6-8 Kan disse vers forstås som et resumé af Bjergprædikenen? Selv på Det Gamle Testamentes tid var ofringer ikke et mål i sig selv. De pegede alle hen til Jesus. På grund af Jesu offer kan Jesu efterfølgere tilgives og genspejle Guds kærlighed og karakter. Det opnås kun ved fuldstændig overgivelse til Gud og en erkendelse af vores totale afhængighed af hans frelsende nåde. På trods af deres ydre fromhed og tilsyneladende tro var mange af farisæerne og de skriftkloge slet ikke eksempler på, hvordan en Jesu efterfølger skulle leve. Til at tænke over Hvordan kan du sikre dig, at selv umærkelige former for legalisme sniger sig ind, selv om du på det kraftigste går ind for tro alene, og naturligvis mener, at det kun er Jesu retfærdighed, der kan frelse dig? 29

31 ONSDAG 13. APRIL 2016 Gudsrigets principper Matt 5,48 I denne tekst finder vi Jesu måske mest opsigtsvækkende undervisning. Hvordan kan vi, især som syndere, nå det mål Jesus sætter? Blandt alt det, Jesus lærte i Bjergprædikenen, må dette være noget af det mest forbløffende, mest ekstreme. At være lige så fuldkommen som jeres himmelske fader? Hvad betyder det? En afgørende faktor til at forstå denne tekst finder vi i det allerførste ord i teksten så. Dette antyder en konklusion, en opsummering af det, der gik forud. Hvad var det, der gik forud? Matt 5,43-47 Hvordan hjælper disse vers os til bedre at forstå, hvad Jesus mente i det afsluttende vers i Matt 5,48? Se også Luk 6,36. Det er ikke første gang, vi møder en tanke som denne i Bibelen. Helt tilbage i 3. Mosebog (19,2) siger Herren til sit folk: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig. I Luk 6,36 sagde Jesus: Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Sammenhængen i Matt 5,43-48 handler ikke om en ydre overensstemmelse med regler og normer, hvor vigtige de end måtte være. Teksten fokuserer i stedet på at elske mennesker, ikke kun dem alle og enhver kan elske, men dem vi efter verdens målestok i almindelighed ikke ville elske. Igen handler dette om Gudsrigets normer, ikke menneskenes. Det er vigtigt i denne sammenhæng at huske, at Gud ikke forlanger noget af os, som han ikke kan udrette i os. Hvis vi overlades til os selv, hvis vi styres af vores syndige og selviske hjerter, hvem ville da elske sine fjender? Sådan fungerer verden ikke; men er vi ikke nu borgere i et andet rige? Vi har Guds løfte om, at hvis vi overgiver os til ham, vil han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag (Fil 1,6), og hvilken større gerning kunne Gud udføre i os end at få os, i vores sfære, til at elske, som han elsker os. Til at tænke over Hvor anderledes ville dit liv være her og nu, hvis du elskede dine fjender? 30

32 TORSDAG 14. APRIL 2016 Modtag budskabet om Gudsriget En bjergtop var ikke det eneste sted, Jesus prædikede. Han forkyndte det samme budskab om riget overalt i Israel. Matthæus 13 fortæller, at Jesus underviste fra en båd, mens hele skaren stod på bredden (Matt 13,2). Dernæst fortalte han dem lignelser, der skulle vise, hvor vigtigt det er ikke kun at høre hans ord, men også leve efter det. Matt 13,44-52 Hvad siges der i denne lignelse, som især er af betydning for vores forståelse af, hvordan vi skal leve efter de sandheder, der åbenbares i Bjergprædikenen? To pointer er iøjnefaldende i de første to af disse lignelser. I begge møder vi tanken om adskillelse, om at skille sig af med noget for at tilegne sig noget nyt, enten det er en skat i en mark eller en perle. Den anden pointe er den store værdi, hver af mændene tillægger det, han havde fundet. I begge tilfælde solgte de alt, hvad de havde, for at kunne anskaffe det, de havde fundet. Selv om vi ikke kan købe frelse (Es 55,1-2), er pointen i lignelserne tydelig: intet af det, vi har i denne verden, er mere værd end vores plads i himlen. For at leve efter det, Gud beder os om, er vi nødt til at vælge at skille os af med alt det verdslige, alt det kødelige, og i stedet lade Guds Ånd fylde os (se Rom 8,5-10). Dette er ikke let; det vil kræve, at vi lader selvet dø, og at vi tager vores kors op. Men hvis vi hele tiden har værdien af det, vi er lovet, for øje, bør vi have nok motivation til at foretag de valg, vi er nødt til at foretage. Til at tænke over Læs den sidste af lignelserne (Matt 13,47-50). Også denne taler om at adskille noget. Hvordan kan adskillelsen i de to første lignelser hjælpe os til at forstå, hvad der sker i denne tredje lignelse? 31