KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16

Transkript

1 LØGTENGÅRDEN (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Løgtengården (SDT) ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Grenåvej Øst. Løgtengården (SDT) består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 1 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 26 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 61 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 0 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 1 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Af forældrene til børn i dagtilbuddet har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Løgtengården (SDT) Grenåvej Egå Tlf.: Dagtilbudsleder: Helle Dyring Olsen hdo@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 At arbejde med forældretilfredshedsundersøgelsen i et samarbejde med forældrene 2 At udvikle et læringsmiljø for børnene 3 Dokumentation og kommunikation om praksis Tilsynspunkt 1 Respekt for grænser 2 Evaluering af den pædagogiske læreplan 3 Manglende inddragelse bestyrelsen i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Vi fik et tilsynspunkt i forhold til Respekt for Grænser ved sidste kvalitetssamtale, da vi ikke levede op til de krav og forveninger Aarhus Kommune har til deres dagtilbud. Efterfølgende viste det sig, da den nye leder fik kendskab til dagtilbuddet, at materialet allerede fandtes. Vi valgte at diskutere materialet i personalegruppen, og reflektere over cases med dilammer inde for dette tema. Vi har systematiseret vores arbejde med læreplaner både i forhold til personalet og bestyrelsen. Vi har indskrevet i bestyrelsens årshjul, at én gang om året, i 1. kvartal, er et punkt til dagsordnen inddragelse og godkendelse af læreplaner. Personalet evaluerer efter hvert læreplanstema det enkelte tema, i forhold til effekten af børnenes udvikling. En gang årligt evaluerer vi i et metaperspektiv, hvor vi reflekterer over vores pædagogiske praksis og og professionelle faglighed i en læreplanskontekst. Vi har lavet en kommunikiationsstrategi hvor der har været fokus på den daglige dialog i institutionen, kommunikationen via børneintra samt kommunikatioen omkring børnenes læring, udvikling samt trivsel via de tilgængelige pædagogiske redskaber, som SUS, sprogvurderinger samt TRAS. Vi har arbejdet med den pædagogiske dokumentation, hvor vi har udviklet os, og skabt en, for os, ny praksis i forhold til det visuelle og kreative kombineret med en tilhørende faglig tekst. Vi arbejdet med dagtilbuddets fysiske rammer, såvel i børnehaven som i vuggestuen. Der er skabt små rum i rummene med forskellige temaer, hvor overskuelighed samt tydelighed er forsøgt skabt. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: I forhold til Respekt for grænser har vi efterfølgende lagt vores politik og retningslinjer på dagtilbuddets hjemmeside, samt følger nu en procedure hvor lederen gennemgår politik og retningsliner med nye medarbejdere i Løgtengården. Vi har i en medarbejder proces skabt en ny struktur i dagtilbuddet, hvor vi nu organiserer børnehaven i aldersintegrerede stuer frem for aldersopdelte, og samtidige arbejder på tværs stuerne i mellem i pædagogiske aktiviter.vi arbejder med en årsplan som ramme, hvor alle kendte ting er skrevet ind. Vi har forholdt os til vores tidsressourcer i forhold til planlægning og evaluering, og har skabt rum i vores årskalender til dette arbejde.vi har skabt flere tematiserede legerum til børnene, hvor de kan fordybe sig i mindre grupper, enten i leg, eller i udviklende og lærende forløb. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Af særlige positive resultater vil jeg fremhæve vores arbejde med dagtilbuddets nye struktur. Vi har etableret aldersintegrerede stuer i stedet for aldersopdelte, og organiseret på tværs forløb i aldersopdelte grupper som vuggestuen også er en del af. Den nye struktur er opstået på baggrund af en proces, hvor alle medarbejdere har været involveret. Alle procedurer, aftaler o.l i dagtilbuddet har været til eftersyn, således at alle (også nye medarbejdere efter opnormeringen i 2012) har været kulturskabere af det pædagogiske fundament i Løgtengården. F.eks. hvordan skaber vi en faglig sammenhæng i mellem vuggestue og børnehave ved overgange. Hvornår og hvor tit afholder vi forældresamtaler, også set i et tidlig indsats perspektiv, og hvilket materiale (SUS o.l.) bruger vi i hele huset. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: I den forgange periode har vi i personalegruppen samt i bestyrelsen arbejdet med forventninger til dagtilbuddets forældre. De er formuleret og italesat, vi har dog ikke fået det ud at leve blandt de øvrige forældre, hvilket vil være naturligt at følge op på i den kommende periode. Vi har arbejdet med de fysiske rammer i dagtilbuddet, og vi kan stadig udvikle os i forhold til arbejdet med dem, såvel inde som ude, såvel i vuggestuen som i børnehaven. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 86,7% 75,0% 92,5% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj At etablerer sproglig kontakt (0-3 år) At eksperimenterer med skriftsproget (0-6 år) At kommunikerer med sin omverden (0-6 år) Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: Barnet søger øjenkontakt og siger noget. Barnet tager initiativ til at snakke med andre. Barnet snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt. Barnet anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre. Barnet giver respons på det, som andre siger og gør. Barnet fortæller om sine oplevelser. Barnet siger sætninger med mindst 3 4 ord. Barnet skriver sit navn leger, at det skriver. Barnet bruger sproglige korrekte endelser. Barnet svarer meningsfuldt på spørgsmål om hvordan og hvorfor, hvem og hvad. Barnet genfortæller hændelser og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted. Barnet siger lange komplekse sætninger med fordi og som. Barnet fortæller sine oplevelser sammenhængende. Barnet håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget. Barnet snakker om og kan benytte forskellige teknologier. Barnet benytter ord, tal og bogstaver i leg. Barnet tolker, hvad logoer og skilte symboliserer. Barnet genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 1 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 92% 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 45% 53% Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At tage initiativ (3-6 år) At have indlevelse i andre (0-6 år) At være psykisk robust (0-6 år) Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Barnet smiler, når andre smiler. Barnet trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade. Barnet kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med. Barnet uopfordret spørger til andre. Barnet uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan. Barnet uopfordret hjælper og støtter andre. Barnet bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt. Barnet viser med sin krop og sprog, hvad det vil. Barnet kan trøstes og falde til ro. Barnet udtaler og viser forsåelse for andres adfærd og meninger. Barnet udsætter sine egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp. Barnet opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab. Barnet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til. Barnet kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt. Barnet argumenter for at blive lyttet til og forstået. Barnet viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter. Barnet giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem. Barnet håndterer andre børns udfordringer og afvisninger. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj At være kreativ (0-6 år) At forstå egen og andres kulturer (3-6 år) At deltage i kulturelle fællesskaber (3-6 år) Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Barnet eksperimenterer med materialer. Barnet finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på. Barnet undersøger det, der er anderledes. Barnet leger med oplevelser fra de nære omgivelser. Barnet klæder sig ud og leger at være en anden. Barnet kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd. Barnet er aktivt med krop og sprog i dramalege. Barnet udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil. Barnet deltager i sanglege og sange med mimik og fagter. Barnet deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer. Barnet fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk Barnet former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse. Barnet leger rolle- og andre børnelege. Barnet fortæller om forskellige kulturer og traditioner. Barnet begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter. Barnet begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer. Barnet spørger og reflekterer over døden. Barnet i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 82,2% 82,7% 89,4% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At have glæde ved oplevelser i naturen (0-3 år) At eksperimentere med naturens materialer (3-6 år) At efterleve adfærdsreglerne i naturen (3-6 år) Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Barnet løber, hopper, ler og snakker i og om naturen. Barnet udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr. Barnet bygger og leger med naturmaterialer. Barnet kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser. Barnet viser med sin adfærd respekt for dyr og planter. Barnet sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener. Barnet flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd. Barnet spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner. Barnet spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser. Barnet afprøver og udvider sine grænser. Barnet afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til. Barnet omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer. Barnet undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser. Barnet fortæller om dyrs levesteder og levemåder. Barnet fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften. Barnet rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planteres live og betingelser. Barnet spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden. Barnet tilpasser sin adfærd efter gældende regler og normer. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At være selvhjulpen i hverdagen (0-6 år) At være kropsbevidst (0-6 år) At mestre koordinering af grundbevægelserne (3-6 år) Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Barnet klarer af- og påklædning. Barnet vasker hænder. Barnet tager initiativ til at gå på toilet. Barnet bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer. Barnet er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne. Barnet efterligner andres bevægelser med kroppen. Barnet går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster og griber sikkert. Barnet balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben. Barnet cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op.barnet tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret. Barnet hjælper til med praktiske gøremål. Barnet handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer. Barnet beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed. Barnet fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser. Barnet mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt. Barnet veksler mellem at være i kropslig ro og bevægelse. Barnet udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 0,0% 0,0% 18,2% 9,9% Andel overvægtige piger 14,3% 8,3% 27,3% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 84,4% 90,6% 95,6% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At kommunikerer med følelser (0-3 år) At etablerer og fastholde venskaber (3-6 år) At indgå i samspil med andre (3-6 år) Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Barnet smiler ved synet af bestemte børn. Barnet spørger bestemte børn, om de vil deltage. Barnet hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange. Barnet udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder. Barnet overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil. Barnet fortæller andre, hvad de må og ikke må. Barnet fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog. Barnet giver respons på ængstelse og glæde. Barnet viser insisterende, hvad det har lyst til. Barnet tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen. Barnet fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet ven. Barnet hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber. Barnet lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler. Barnet udtrykker tolerance og accept over for andre. Barnet samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser. Barnet fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv. Barnet forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 86,7% 76,9% 93,9% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 75,6% 84,6% 86,6% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,2% 81,1% 92,6% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 88,9% 84,9% 91,2% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 77,8% 69,8% 86,8% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,3% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 74,0% ,1% 90,5% ,8% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført 02 Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Kultur og kulturfænomener: Synge julesange til samling. Kreative aktiviteter hvor børnene tegnede og klippede deres egne nisse. På tur for at lede efter nisser. Læreplanstema med kulturelle udtryk og værdier omhandlende dansk kultur, om at være kreativ, benytte sig af forskelligt materiale, og om danske traditioner. Vi har haft fokus på juletraditioner, vi har fortalt om hvorfor vi holder jul. F.eks. om julegaver, juleaften, juletræ. Vi gik mere i dybden med at snakke om hvad børnene ønskede sig til jul. Vi har klippet i legetøjskatologer og limet det på ønskelister, og tegnet og malet det som de ønsker sig. Vi har hørt om baggrunden for Luciatraditionen. Det har været en tradition i Løgtengården i mange år at storebørnsgruppen går Lucia i Brugsen, og det skal vi selvfølgelig også i år. Vi har brugt tværs dagene på at øve Luciasangen og øve vores gang på en lang række. Krop og bevægelse: På tur til Lykkegården. Yoga gymnastik til samling. Mindfulness i mindre grupper. Løgtengårdens motionsløb. Vi har lavet aktiviteter, fx. kaste med bolde, klappe i hænderne og øver færdigheder, fx. tage tøj af og på, selv smøre sit rugbrød. Vi har givet børnene sanse oplevelser, fx. lege i sandkassen, smage på forskellige grønsager/frugt. Barnets erfaringer og viden, danner fundament for både trivsel, læring, og udvikling. Når barnet er fysisk aktivt, udvikler og lærer barnet det motoriske, sanse og bevægelsesmæssige område. Vi har røret, mærket og smagt og forsøgt at gætte os frem til hvad det er vi sanser. Sprog: Vi har sunget ugens sang til samling som var blæsten kan man ikke få at se og rimede rimet når det regner får man fregner. Vi har snakket om årstiden efteråret, hvad sker der på denne tid af året. Vi har lavet pindsvin ud af forskellige materialer, og snakket om dyret, hvad det spiser, hvorfor har det pigge mm. Vi har gernet ville gøre børnene nysgerrige på dyret og stille undrende spørgsmål om det. Vi har læst dialogisk i små læsegrupper, så børnene er sammen med andre børn på samme niveau. Vi har snakket både om indholdet i bogen, og også om det der falder børnene ind imens vi har læst. Vi har sunget og lavet rim og remser, og læst Tue tunge med børnene. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Vi sprogvurderer alle børn, og bruger TRAS hvis vi tænker det kan hjælpe os med at udrede barnet.vi buger Kuno Beller som hjælp til børn, hvor vi skal blive mere nøjagtige i, hvor de er udviklingsmæssigt ved beskrivelser, og som hjælp til udarbejdelse af handleplaner. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Vi laver handleplaner og støtter børnene i deres udvikling. Vi bruger f.eks. Kuno Beller. Vi har et tæt samarbejde med deres forældre, samt vi komplimenterer vores egen viden, med vores tværfaglige samarbejdspartneres. Vi forbereder os ved at lave en rollefordeling af de voksne, så vi ved hvem der gør hvad, og hvem der tager sig af hvilke børn. Vi arbejder på at skabe en overskuelig og tydelig struktur. Vi evaluerer løbende vores indsatser. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Vi har indført en ekstra forældresamtale for børnene i vuggestuen, således at vi årligt har samtaler med alle børns forældre i dagtilbudet. Ved disse samtaler udfyldes der SUS materiale af både pædagoger og forældre, og der indgås aftaler om arbejdet med børnene, hvilket vi ser som en forebyggende indsats. Ved behov for samtaler med forældrene udover den årlige samtale, prioriteres dette naturligvis også. Stuerne afholder stuemøder hver 3. uge, hvor de bringer iagttalser op i forhold til børn der evt. kunne have brug for en særlig indsats. Vi sprogvurderer alle børn i dagtilbuddet, og arbejder med nuzo, således at personalet har fokus på hvor det enkelte barn er i sin udvikling, og hvad der er barnets næste udviklings fase. Dette kræver en stærk faglighed, som vi jævnligt har fokus på via uddannelse og kurser eller interne forløb. Vi bringer børn op i konultativt forum, for at få det tværfaglige blik på børnenes udfordringer. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Vi har haft et barn indskrevet, hvor vores grundige beskrivelser betød at vi fik ressourcer til ansættelse af en støttepædagog. Arbejdet med mål for hans udvikling, udarbejdelse af handleplaner og løbende evalueringer af disse, samt en pædagogik der understøttede dette, betød at han udviklede sig ud af målgruppen, for hvem der kan modtage ressourcer til støtte. Vi oplever, at det at være en integreret institution, er en fordel for tidlig opsporing og forebyggelse, da personalet i vuggestuen på et tidligt tidspunkt kan iaggtage hvordan børnene udvikler sig, og derved gribe tidligt ind og efterfølgende samarbejde med personalet i børnehaven. Vi har med vores tidlige indsast og bla. i samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere, skabt udvikling hos børnene, hvilket er dokumeneret i sus hjul, samt kuno beller. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) I høj høj Andet: Vi er, sammen med fire andre selvejde dagtilbud, med i et projekt, hvor vi netop er blevet vurderet udfra parametrene i KIDS. 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud Inden barnets start i vuggestue sender vi en velkomstpjece til forældrene. Rundvisning i hele huset med introduktion inden barnets start i vuggestuen, og der vises hvor billeder med navn af husets personale kan ses. Derudover har vi en snak om hvordan indkøringen skal forløbe. Der udleveres stamkort og div. papirer og anden praktisk info. Når barnet starter tager vi en samtale omkring barnet og dets spise, sove vaner mm. vedrørende barnets trivsel og velvære. Det er også her vi afstemmer hinanden forventninger. Både forældrenes forventninger, men også personalets forventninger til forældrene. Pjece om forventninger til forældrene udleveres (er under udvikling).... vuggestue/dagpleje til børnehave Overleveringssamtale afholdes, mellem ny og gammel stue samt forældre, inden barnets start i børnehaven. Til samtalen deltager, forældrene, samt personale fra vuggestue og børnehave. Til overleveringssamtalen bruger vi igen SUS materiale. Ansvaret for indkaldelse til disse samtaler er personalet på den gamle stue. Når vi modtager børn fra en anden institution, eller dagpleje kan der forekomme overleveringssamtale med nye børns forældre og personale inden børnehavestart. Vi opfordrer forældre til nye børnehavebørn, der kommer fra andre institutioner end Løgtengården, til at medbringe sprogvurderinger og SUS materiale. Vi har procedurer for hvordan overgangen for barnet mellem vuggestue og børnehave skal forløbe og tilpasses det enkeltes barn behov. Her indgår besøg i børnehaven, legerelationer, opsøgende praksis af de nye voksne mv.... dagtilbud til skole I november, inden skoleindskrivning afholdes en Klar til skolestart samtale. Samtalen tager udgangspunkt i SUS materiale på vej mod 6 år, og skole materiale. Der afholdes samtaler i september/oktober med børn hvor der kan være tvivl om skolestart, i samarbejde med forældrene hvor der udarbejdes handleplaner. Disse handleplaner evalueres og revideres løbende. Vi har et samarbejde med Skødstrup dagtilbud og Skødstrup skole om overgangen fra dagtilbud til skole, hvor vi har deltaget til fælles arrangementer. I foråret deltager de kommende skolebørn i en fælles lejr med Skødstrup Skole og Skødstrup dagtilbud. 25 KVALITETSRAPPORT