CHRISTIANSBJERG DAGTILBUD

Transkript

1 CHRISTIANSBJERG

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Christiansbjerg dagtilbud ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Randersvej. Christiansbjerg dagtilbud består af 1 vuggestuer, 2 børnehaver og 3 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 91 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 163 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 22 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 8 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. 7,5% Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Christiansbjerg dagtilbud Bodøvej Aarhus N Tlf.: Dagtilbudsleder: Karin Lykke klyk@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Kommunikation 2 Relationer 3 Forældre inddragelse bl.a. med fokus på pasningstilbuddets indsats ift. områderne 'stimulere barnets lyst til at lære' og 'fremme lige muligheder'. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Kommunikation - vi har igangsat et kompetenceforløb omkring kommunikation, hvor formålet er at kvalificere kommunikationen med forældre både i den indre og ydre kommunikation, samt styrke bevidstheden om samspillet mellem kommunikationens inder- og yderside. Forløbet fortsætter frem til Vi arbejder med vejledning af forældre, forventningsafstemning, forældreinddragelse omkring barnets trivsel og udvikling, tydeliggørelse af pædagogens faglighed, den tætte kontakt og dialog mellem forældre og pædagoger og professionel håndtering af følelser. Relationer - Flere børn har brug for hjælp til at etablere relationer, til selv at gå i gang med aktiviteter og til at dele med, lytte til og hjælpe hinanden. Vi har fokus på legegrupper, på at styrke børnene i at hjælpe hinanden og på ikke altid at inddele børnene i grupper efter alder. Børnene lærer af hinanden, og de små har brug for de store børn som rollemodel. Der er en øget bevidsthed om indsatsområdet i forhold til at skabe grobund for robuste børn og for udvikling og læring. Vi skaber kroge, hvor det er muligt at fordybe sig i legen, vi prioriterer legen og de voksnes deltagelse heri, der er fokus på den voksne som rollemodel, vi inddrager forældrene i et samarbejde om børnenes venskaber, vi forstyrrer hinanden i vores måde at opleve børnene på, og leg tages jævnligt op som pædagogisk diskussion. Forældreinddragelse - Vi ser forældrene som en ressource og det gensidige samarbejde som en nødvendighed i forhold til at sikre barnets trivsel og udvikling. Ud over den daglige dialog tilbyder vi forskellige samtaler og hjemmebesøg alt efter behov. Der afholdes opstartssamtaler med gensidig forventningsafstemning og status- og udviklingssamtaler. Her er dialog om, hvordan barnet udvikler sig, og hvilke tiltag vi i fællesskab kan sætte ind med for sammen at støtte op om barnets videre udvikling. Vi ønsker en kultur, hvor forældresamarbejdet er med til at skabe de bedste betingelser for børnenes læring og udvikling. Vi inviterer forældrene til at se, hvordan vi agerer med børnene i det daglige. Hvordan ser pædagogikken ud? Hvordan tackler vi konflikter? Hvad er god bordskik? Alle forældre har ressourcer, men der kan være nogen, der har brug for støtte og vejledning til at udnytte deres ressourcer bedst muligt. I den forbindelse anvendes bl.a Marte Meo. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 4 KVALITETSRAPPORT I forhold til kompetenceforløbet omkring kommunikation og forældreinddragelse oplever personalet, at de er blevet bedre til at håndtere den svære samtale, ligesom de oplever en generel opkvalificering i forhold til forældresamarbejdet. Personalet oplever en større bevidsthed om egen indre tilstand og om at tage ansvar for denne i kommunikationen, så man derved kan møde forældrene som professionel. Der er en god daglig dialog mellem forældre og personale, som er præget af gensidig forståelse og opbakning. Vi oplever en engageret forældregruppe, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at bestyrelsen har lavet en kampagne som opfølgning på det pædagogiske arbejde med sprog. I forhold til arbejdet med relationer ser vi en tydelig effekt. Vi ser en større følelse af samhørighed og fællesskaber på tværs af stuerne, vi ser børn, der drager omsorg for hinanden og som er fordybet i hinanden og i legen. Vi ser børn, der er opmærksomme på hinanden og som hjælper hinanden med stort og småt. Vi ser inkluderende voksne, der hjælper børnene på vej, som indgår i legene og organiserer rum, hvor børnene kan fordybe sig.

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Vi vil gerne fremhæve forældresamarbejdet, hvor vi specifikt har haft fokus på kommunikation. Det har skabt en større bevidsthed om egen rolle og ansvar i forældresamarbejdet, ligesom det har skabt en øget bevidsthed om den indre og ydre betydning i mødet med et anden menneske. I forældresamarbejdet har vi ligeledes haft gode erfaringer med anvendelse af Marte Meo både som konkret forældrevejledning, men også som ramme for kommunikation. Effekten ses også i forbindelse med forældretilfredsundersøgelsen, hvor vi har oplevet en større deltagelse. Ligeledes ses effekten i forhold til arrangementer både i afdelingerne og dagtilbuddet, hvor tilslutningen er meget stor. Til forældrerådsvalgene har der været stor lyst til deltagelse og i det daglige opleves en meget stor opbakning. Bestyrelsen har bakket op om det pædagogiske arbejde ved at lave en kampagne omkring sprog. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Vi har gennem kompetenceudvikling opkvalificeret vores arbejde omkring sprog, og vores ønske er at få dette arbejde formaliseret i fohold til tidlig indsats i samarbejde med skolen. Vi ønsker at have fokus på, hvodan vi bliver klogere på, om vi når målet. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 92,2% 86,7% 91,1% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj At barnet udvikler og øger ordforråd og forståelse for sprogets regler At barnet viser interesse for og eksperimenterer med sproget At barnet behersker normerne for adækvat kommunikation Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: Børnene bruger rim og remser, - de leger med sproget. De er aktiv opmærksomme på sproget, på lyde og legeskrivning. Vi ser børn, der venter på tur, lærer af hinanden og oversætter for hinanden. Vi ser voksne, der er bevidste om at bruge sproget nuanceret, og som sammen med børnene er optaget af læsning og historiefortælling. Dette ser vi tydeligt, når børnene tegner. De sætter ord på, og ofte ender tegningen med at illustrere en fortælling. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 100% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 70% 20% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At barnet føler sig tryg blandt børn og voksne, og opleve at det kan bruge sine færdigheder til at være sammen andre og til at finde egen identitet og personlighed At barnet opnår en viden om, og en oplevelse af, at kunne ændre egne vilkår At barnet har selvværd Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Vi ser børn, der har indflydelse på egen hverdag og som kommer med input/ forslag, og som tør spørge og insistere. Børnene ved, at der er forskel på de voksnes grænser og på børnene i institutionen, og vi ser de er nuanceret både i deres tilgang til børn og voksne. Børnene er trygge ved at deltage i forskellige fællesskaber og lader sig gerne guide for at få tingene til at fungere. Vi oplever børn, der er rummelige, og som accepterer at nogle børn er anderledes. Vi ser børn, der selv går i gang med at lege, og som selv kan mærke, hvornår de har brug for en pause. Vi ser børn, der bruger fantasien, og som afprøver både kønsroller og identitet gennem legen; de udvikler sig og afprøver grænser. Vi har en forældregruppe, der udstråler tryghed, hvilket hænger sammen med den udvikling, som vi sammen skaber for børnene. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj At barnet er kreativt og skabende At barnet viser forståelse for egen og andres kulturer og livsbetingelser At barnet er en del af et kulturelt fællesskab Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene deltager i hverdagens gøremål. De interesserer sig for hinanden og for fællesskabet. De deltager aktivt i udflugter og kulturelle oplevelser. De lærer sange og eventyr og leger sammen på tværs af alder, køn og nationalitet. Børnene spørger aktivt ind til hinanden og til mange af de ting, der foregår både hjemme og ude i verdenen. Børnene er kreative i legen og udnytter forskelligt materiale til at bygge med/ lege med. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 91,0% 90,4% 92,1% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At barnet udforsker og eksperimenterer med naturens materialer At barnet har viden om naturfænomener At barnet kender til og viser respekt for færdselsreglerne i naturen Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Børn og voksne bruger naturen aktivt i hverdagen. Børnene er ude i naturen en stor del af dagen, og har stor viden om dyr og natur, og synes det er spændende at opsøge viden - også på ipaden. Træer, skrænter, mudder, blade og vandpytter kan noget, som legetøj ikke kan. Det opfordrer både til kreativitet, nysgerrighed, leg, fordybelse, vilde bevægelser og fællesskab, og børnene oplever, at skov, strand og Vestereng er attraktive ture at deltage i. Vi oplever, at børnene forholder sig til vejret, og når der skal samles skrald er der børn, der også forholder sig til miljøet. I hverdagen inddrager vi natur og naturfænomener i leg, sang, historiefortælling og arbejdet med Ipad. Naturen er med til at skabe robuste børn. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At barnet er selvhjulpent med hensyn til dagens rutiner At barnet har lyst til at bevæge sig og bruger kroppen til erfaringsdannelse, beherskelse af nye færdigheder og til udvikling af større udholdenhed At barnet har en udviklet rum- og retningssans Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Krop og bevægelse fylder rigtig meget i hverdagen. Der er løbehold, gymnastikhold, terrænhold, sansemotorik hold mm. Der er fysisk aktive børn både ude og inde. Der er børn, der udfordres og udvikles, og som drives af selv at kunne forbedre deres kunnen. Børnene glædes ved fysisk udfoldelse og udfordring, de sætter grænser, afprøver grænser og overskrider grænser. Børnene er mere vedholdne også til de knap så spændende ting som f.eks. af- og påklædning. Børnene har en fornemmelse af deres egen krop og hjælper hinanden. Vi har børn, der kan og vil selv. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 8,7% 9,1% 3,6% 9,9% Andel overvægtige piger 11,8% 0,0% 20,0% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 93,0% 93,5% 95,4% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At børnene skal styrkes i deres selvværd, i at være robuste og i at være en del af et fællesskab At alle børn skal have nære relationer/ venskaber med andre At de voksne tager ansvar for relationer, fungerer som rollemodel og er opmærksom på egen måde at agere på Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Vi ser børn, der tør. Vi ser hjælpsomme børn, og børn der har glæde ved at være sammen. Vi ser robuste og løsningsorienterede børn. Trygge børn, der kan foretage valg, og som giver udtryk for, hvad de vil. Vi ser børn, der i højere holder ud, børn der gerne vil lege, fleksible fællesskaber, venskaber, og børn, der har overskud til at lukke andre ind i legen. Samtidig ser vi voksne, der er gode rollemodeller. Børnene er optaget af at være en del af fællesskabet. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 90,8% 90,3% 92,8% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 81,0% 79,7% 82,3% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,3% 86,4% 90,8% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 92,5% 90,0% 94,9% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,6% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 85,0% 87,4% 92,9% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,9% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 74,0% ,2% 90,5% ,7% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført 10. Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Bestyrelsen er løbende inddraget i de særlige indsatsområder, som vi har fokus på i dagtilbuddet. Senest har bestyrelsen taget initiativ til en kampagne omkring sprog. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Sprog - En del af vores pædagoger deltager for øjeblikket i et kompetenceforløb omkring sprog: Alle børn har ret til et komplekst sprog. På dette forløb opnår deltagerne viden om den nyeste forskning om børns sociale, kognitive og sproglige læring med henblik på praksisimplementering i hverdagen. Pædagogerne opnår viden om betydningen af tosprogethed og social udsathed hos børn i forhold til læringsunderstøttelse. De opnår viden om sproglig forsinkelse og opbygger færdigheder og kompetencer i tilrettelæggelsen af sproglige og kognitive læringsmiljøer, der understøtter børns deltagelse og medskabelse. Samtidig er der fokus på at udarbejde og arbejde med langsigtede læringsmål, læringsstrategier og systematiske sprogpædagogiske praksisformer. Natur og naturfænomener - Vi har som mål, at barnet skal udforske og eksperimentere med naturens materialer og derigennem få kendskab til naturfænomener og dyrs og planters livsbetingelser. Samtidig ønsker vi også at børnene få kendskab til og viser respekt for færdselsreglerne i naturen. Dette arbejdes der løbende med i de enkelte afdelinger, men som fælles tiltag er der blevet indført to årlige ture med naturbussen for de ældste børnehavebørn, hvor børn og personale er af sted på tværs af afdelingerne. På turen er der mulighed for at udforske og tilegne sig færdigheder i forhold til at lege i naturen, afprøve og udvide grænser, samtidig med at naturvejlederne er med til at skærpe børnenes oplevelse ved at give konkret viden om dyr, sten og planter. Sociale kompetencer - I forhold til at arbejde med relationer og robusthed arrangerer vi løbende aktiviteter på tværs af afdelinger. I det sociale fællesskab i dagtilbuddet får barnet mulighed for at mærke sig selv, mærke hvordan de andre børn har det, og hvilke behov de har. Barnets dannelse som socialt individ finder sted i det konkrete møde med andre. Her lærer barnet at inkludere andre i sit liv. Det bidrager til at få børnefællesskaber til at fungere, som et betydningsfuldt udviklings-, trivsels- og læringsrum. Når børnene leger, etablerer de tætte relationer og venskaber, og gennem samarbejde i legen realiseres deres behov for at afprøve forskellige roller og positioner. På baggrund af dette arrangerer afdelingerne aktiviteter, hvor øvrige børn fra dagtilbuddet inviteres. Det kan være en tur i springhallen, en tur på Vestereng, en formiddag på en af afdelingernes legepladser, ble-bal mm. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: DPU - Dansk Pædagogiske Udvikling - anvendes i meget høj. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Børn må kunne være forskellige og alligevel alle sammen opleve sig selv som gode nok. Børn er aktører i deres eget liv, men de er først og fremmest underlagt de voksnes forståelse og handlinger. Derfor bliver den forståelse, som de voksne har af børnene, og den måde de voksne handler overfor børnene på, utrolig vigtig. Dette forudsætter, at rummelighed har en naturlig plads i arbejdet med børn med særlige behov, handicapintegration/ inklusion og i arbejdet med forståelse af forskellige kulturer, hvilket er meget aktuelt i vores hverdag, da børnesammensætningen er meget differentieret. Vi arbejder med struktur, visualisering og tydelighed, og vi udarbejder handleplaner på alle børn med særlige behov. Derudover har vi nedsat en ressourcegruppe, som tilbyder sparring på tværs af dagtilbuddet. Gruppen består af vores sprogvejleder, Marte Meo pædagog, inklusions vejleder, vejleder i læringsstile og motorikvejleder. Men først og fremmest arbejder vi ud fra hypotesen om, at alle børn kan lære at cykle, - nogen på tohjulet cykel, andre på en medløber. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Vi ved, at tidlig opsporing af de børn, der har brug for hjælp kan være afgørende i forhold til børnenes mulighed for at klare sig godt. Tidlig opsporing handler om, at vi voksne omkring et barn handler hurtigt og kvalificeret, når vi opdager, at et barn er i en socialt udsat position. I den forbindelse har vi iværksat kompetenceudvikling både indenfor kommunikation og forældresamarbejde og barnets sproglige udvikling. Vi har fokus på forældrene som ressource og på forældrevejledning, vi inviterer forældrene indenfor i institutionerne og vi tager på hjemmebesøg.vi har igangsat en proces omkring forebyggelsestrekanten, der skal sikre en fælles tilgang til, hvornår vi sætter ind. Vi arbejder med Marte Meo, vi afholder konsultative møder og netværksmøder. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Vi oplever et forbedret forældresamarbejde, hvor forældrene er trygge ved at bruge os aktivt, stille spørgsmål og bede om hjælp. Vi er blevet hurtigere til at inddrage forældrene i vores bekymringer og f.eks. indkalde til konsultativt møde. Det fælles fokus gør en forskel. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: I forbindelse med opstart i vuggestue afholdes der samtaler med nye forældre evt som gruppe. I forbindelse med skift fra vuggestue til børnehaven afholdes der ligeledes opstartssamtaler. Vi har udarbejdet en mappe med forskellig relevant information om afdelingen, dagtilbuddet, forældresamarbejdet mm., der udleveres til alle forældre ved opstart i vuggestue og børnehave. I forbindelse med overgang til skole arbejdes der løbende på kendskabet til den lokale skole. Børnene låner bøger på skolens bibliotek og kommer jævnligt i filmklubben på skolen. I forbindelse med overgang til skole er der dialog om børnene ligesom der meldes tilbage fra skolens side, om hvordan det går det enkelte barn. Det giver os mulighed for at reflektere over egen praksis og justere, så børnene får den bedst tænkelige skolestart. Skolen modtager SUS materiale på alle børn, hvor forældrene har givet tilladelse. Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vi afleverer børn til mange forskellige skoler, som vi ikke har samme mulighed for at samarbejdet med i det daglige, som vi har med lokal skolen. Ovenstående vurdering bygger på overgangen fra dagtilbud til den lokale skole. Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave At børn og forældre føler sig trygge og velkomne i institutionen - og mødes med respekt. At børn og forældre føler sig trygge og velkomne i institutionen - og mødes med respekt.... dagtilbud til skole At børnene er robuste og klar til skole 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Vi inddrager forældrene i forhold til barnets trivsel og udvikling. Vi sikrer en åbenhed i dialogen, vi inviterer dem ind i hverdagen, til opstartssamtaler, fyraftensmøder mm., hvor vi taler om, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi vejleder gennem bl.a. Marte Meo, og vi inddrager dem, hvor det er relevant. Det kan f.eks. være i forbindelse med vores fokus på relationer, hvor det er oplagt at forældrene indgår ved eksempelvis at lave legegrupper uden for institutionen.anerkendelse af forældrenes indsats for alt det, der går godt, - er vigtigt. Får vi forældrene til at vokse. vokser børnene også. Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: Sociale arrangementer, - hvor vi i høj oplever gensidig kommunikation og dialog. 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,8% 88,2% 88,8% 88,3% 62,6% 63,1% 62,6% 70,0% 41,9% 38,9% 37,4% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 4,8 5,2 4,9 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 5,6% 3,4% 3,1% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,0% 15,7% 13,5% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT