BØRNEHAVEN KLØVERPARKEN (SDT)

Transkript

1 BØRNEHAVEN KLØVERPARKEN (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehaven Kløverparken ( ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Randersvej. Børnehaven Kløverparken ( består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 2 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 31 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 6 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 1 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. 0,0% Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Børnehaven Kløverparken ( Rødkløvervej Aarhus N Tlf.: Dagtilbudsleder: Helle Rose Ringsholt Jensen hrrj@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Fælles ledelsesudvikling (ledelsesværdier i 4-kløveret) 2 Fællesskaber for alle 3 Formidling og medinddragelse af forældrene OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1: I har vi haft fokus på fælles deltagelse i kurser og foredrag. Holdt fælles lederdag samt stået for fælles lederdag i selvejeregi. Arbejder mere struktureret og gået i dybden med vores ledelsesarbejde 2: Alle medarbejdere i dagtilbuddene er blevet introduceret til forebyggelsestrekanten. Grupper på tværs af vores dagtilbud har diskuteret og nedskrevet, hvordan de forestiller sig, at arbejdet med fællesskaber kan fortsætte på tværs af de 4 dagtilbud. 3: Mere synlige kommunikations tavler, oplæg om gensidige forventninger mellem forældre og børnehave, bestyrelse som har fokus på deltagelse i hyttetur, stor deltagelse i sociale arrangementer RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 1: Vores vidensdeling på tværs af ledelsesarbejdet er med til at inspirere den enkelte leder i hvert dagtilbud. Vi har et godt samarbejde i Firkløveret og har hele tiden fokus på, hvordan vi kan drage nytte af hinanden. 2. I hverdagen har alle medarbejdere fokus på det enkelte barns trivsel, er der eksempelvis hændt noget i et barns liv, som gør, at det rykker sig fra at være i den grønne zone til at komme over i den gule. Der bliver lavet observationer på de børn, som vi kan være lidt usikre på, hvordan de trives eller tager læring til sig. På ledelsesnivau har vi fokus på, hvordan vi kan arbejde med forebyggelsestrekanten i praksis. 3.Vi har en god dialog med forældrene i hverdagen og oplever, at de viser stor interesse og gerne vil vide meget om, hvad der foregår her i børnehaven. Vi ser mange forældre standse op ved tavlen og læse informationer. Bestyrelsen arbejder videre med de tiltag, der kom fra forældrene efter oplægget om gensidige forventninger. Vi oplever forældre, der på hver sin måde gerne vil bidrage til børnehaven, enten ved at hjælpe med reparationer eller en dag i køkkenet. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: De forgangne år har vi haft fokus på sociale relationer, herunder venskaber i storbørns gruppen. Vi har anvendt materialet Rum for underen og kan se, at børnegruppen har været meget optaget af materialet og blevet mere rummelige i forhold til, at man kan have flere holdninger/meninger om samme sag eller være venner med mange. Derudover arbejder vi meget med at gøre kommende skolebørn klar til skole. At kunne sidde roligt og snakke sammen eksempelvis ved frokost eller at kunne sidde i en gruppe og lave aktiviteter sammen eller få læst højt. Storbørns gruppen vil rigtig gerne være med i ovennævnte aktiviteter, og de er alle blevet meget opmærksomme på vigtigheden i, at alle skal synes, det er rart at være sammen og kunne lytte til hinanden uden at afbryde. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: I forhold til kultur og kulturelle udtryksformer, er vi gode til at præsentere børnene for forskellige kulturarrangementer der er i Aarhus, der hvor vi kunne rette yderligere fokus kunne være at præsentere flere forskellige kreativiteter/materialer for børnene i børnehaven. Derudover vil vi også i det nye år have fokus på at udvikle forældresamarbejdet og få ændret på vores velkomstpjece så den kan komme på hjemmesiden igen. I forhold til resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen kan vi se at gensidige forventninger er et område vi må have endnu mere fokus på i det nye år. Vi skal blandt andet ind og kigge på, hvordan vi får tydelig gjort vores kommunikation endnu mere og får i tale sat de aktiviteter børnene er med og hvad udgangspunktet er for disse aktiviteter 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 90,9% 81,8% 88,2% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj Større ordforråd blandt de yngste og de tosprogede At stimulere barnets naturlige leg med sproget og derved øge opmærksomhed og udvikling At barnet lærer at finde løsninger gennem verbal kommunikation Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: Vi oplever at styrkelsen af ordforrådet kan være medvirkende til, at barnet har nemmere ved at indgå i sociale relationer. Det enkelte barn oplever større tilfredsstillelse ved at kunne indgå i forskellige dialoger med børn og voksne. Vi mener, at sproget udvikles bedst i dagligt, almindeligt fællesskab, derfor har vi fokus på det nuancerede sprog, når vi snakker med børnene. Vi finder også fagbøgerne frem, hvis barnet er optaget af et bestemt emne. Dette er medvirkende til, at barnet får et udbredt kendskab til nye ord og viden. Vi ser, at barnet skaber kontakt til andre børn gennem sproget og bruger blandt andet sproget i legesituationer, hvor sproget er med til at udvikle legen. Vi kan se, at barnet bruger sproget til at udtrykke egne følelser og forklarer rigtig flot, hvad det vil og ikke vil være med til. Vi oplever også, at barnet gerne vil bruge sproget og fortælle andre om egne oplevelser eller deltagelse i andre sammenhænge. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 2 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 1 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 50% 50% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj Anerkendelse, udvikler empati og føler sig inddraget i et fællesskab Udvikler robusthed og højt selvværd Mestring Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Vi kan se, at det har stor betydning for det enkelte barn, at det føler sig set og hørt af voksne og vennerne. Barnet skal føle, at her hører jeg til. Vi oplever at børnene er meget opmærksomme på, hvem der er i børnehave, og hvem der mangler. Børnene er gode til at yde omsorg for hinanden og henter hjælp hos de voksne, hvis der er brug for det. Vi oplever, at børnene leger på tværs af både alder og køn. Vi oplever, at barnet udvikler selvværd og robusthed, når barnet selv er i stand til at løse konflikter i en leg eller selv byder ind med noget i legen. Derudover ser vi også børn, som tør sige fra i legen og give udtryk for, hvad det vil være med til. Vi ser, at barnet udvikler robusthed, når det ikke længere lader sig gå på af at andre børn kan have andre holdninger/meninger om legen, men istedet siger pyt og fortsætter legen. Vi opfordrer børn til selv at mestre det, de kan klare, også det som kan virke udfordrende, og anerkender dem for det. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj Afprøve og introducere børnene for forskellige materialer og udtryksformer Blive præsenteret for forskellige kulturelle oplevelser Læren om egen og andres kulturer Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Vi har indrettet børnehaven, så der er mulighed for, at børnene kan være kreative på forskellige måder. Papir, farver, sakse, perler og syklude er alle materialer, som helt naturlig indgår i hverdagslivet i børnehaven. Vi har mange børn, som eksperimenterer med farver og figurer, og mange børn vil gerne deltage i kreative aktiviteter. Vi forsøger at benytte os af de kulturelle arrangementer, der er i Aarhus, og børnene udtrykker stor begejstring, når de skal med på disse ture.vi oplever, at børn og forældre er meget interesseret i at høre om de børn, som kommer fra andre kulturer. Vi har blandt andet haft et verdenskort hængende, hvor vi har skrevet på hvem, der har familie rundt i verden. Børnene har haft mange gode samtaler med deres forældre om, hvem der været i hvilke lande. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 91,3% 91,7% 90,9% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At barnet lærer om naturen og bruger den Øget miljøbevidsthed Respekt for naturen Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Vi har børn, der tager insekter med i syltetøjsglas og stolt kan fortælle hvad det er for et dyr, de har med, og hvad det lever af. Når vi er på tur til skov og strand, har de næsten også altid sten, skaller eller blomster med hjem, og børnene vil rigtig gerne vise og fortælle om, hvad det er, de har fundet. I hverdagen har vi fokus på at spare på vandet, ikke bruge for mange papirsservietter. Vi melder os årligt til affaldsindsamlig, hvor børnene deltager med stor begejstring. Når vi er på ture, er børnene også meget opmærksomme på, at man ikke smider skrald, men at det istedet kommer i en pose. Vores børn ved godt, at man ikke må knække grene af, når vi er i skoven. De må istedet tage dem, der ligger på jorden. Har vi haletudser med hjem fra tur, ved børnene også, at det er kun for en tid, vi kan have dem her i børnehaven, hvorefter vi skal sætte dem ud i den sø, vi fangede dem fra. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At børnene oplever glæde ved at bevæge sig og føler begejstring når de mestrer nye udfordringer. Styrke grov- og finmotorikken At børnene får erfaring med egen kropslig styrke, nærhed og grænsesætning Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: En gang om ugen har vi gymnastiksalen på Katrinebjergskolen, hvor børnene skiftes til at komme med. Det er en stor succes, og der er rigtig god mulighed for at få bevæget kroppen. Derudover har vi et stort puderum med ribber, og børnene er vilde med at være i rummet. Vi har også aldersinddelt rytmik og bevægelse i løbet af ugen. Aktiviteter som børnene gerne vil deltage i. Derudover har vi en legeplads fordelt på forskellige niveauer, som gør at det enkelte barns grovmotorik bliver udfordret. Vi har børn som gerne vil male, tegne og lave perler, derudover har vi børn, som er igang på legepladsen og udfordrer deres motorik, herunder øver sig på klatrevæggen eller i at gynge højt. De springer også gerne ned fra øverste ribbe i puderummet og smiler begejstret, når de lander på madrassen. Vi oplever at både piger og drenge gerne vil have en pudekamp eller slåskamp. De afprøver kræfter med hinanden og lærer at sige fra hvis det bliver for meget for det enkelte barn. Vi har også medhjælpere som gerne sætter en pudekamp igang. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 0,0% 0,0% 0,0% 9,9% Andel overvægtige piger 0,0% 12,5% 0,0% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 100,0% 95,8% 90,9% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At børnene udvikler empati og respekt for andre At børnene oplever sig selv som en del af et fællesskab At børnene udvikler evne til at indgå i og opretholde gode relationer Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Vi hjælper det enkelte barn med at finde på andre måder at få sagt tingene på end at slå. Vi kan se, at børnene øver sig i at få sagt tingene på en måde, som kan hjælpe dem videre i legen. Vi øver os hele tiden i at være sammen i forskellige fællesskaber, så børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne. Vi hjælper børnene med at aflæse andre og få kendskab til gængse sociale spilleregler ved at sætte ord på i mange sammenhænge. Vi ser børn, som er meget interesseret i hinanden - i at lave noget sammen. Børnene hjælper hinanden og blander sig, hvis nogen gør noget, som ikke er acceptabelt. Børnene er gode til at danne nye venskaber og opretholde dem i lang tid. Vi oplever børn, som laver legeaftaler på kryds og tværs og er meget stolte, når de skal have en legekammerat med hjem. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 91,3% 87,5% 85,7% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 91,3% 83,3% 81,8% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,3% 95,8% 86,4% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 95,7% 95,8% 90,9% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 95,7% 95,8% 86,4% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,0% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 74,0% ,2% 90,5% ,1% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført dec.2014 Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Læreplanerne blev drøftet og evalueret sidste gang vi lavede LUP dec Ja Nej I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: I storbørnsgrupper arbejdes der med temaet venskaber. Af anvendt materiale bruges der Tankernes hus og Rum for undren. Derudover arbejdes der med social spejling hvor børnene lærer at lytte og efterligne de bevægelser og ansigstudtryk andre børn laver. Kulturelle udtryksformer og værdier: I foråret havde vi i 3 uger et kunstprojekt med kunstneren Ole Grøn. Vi omdannede et af vores rum til værksted, og Ole havde på skift forskellige aldersgrupper i værkstedet, hvor der blev eksperimenteret med farver og udtryksformer. Vi sluttede af med en fernisering, hvor forældrene kunne komme og beundre de flotte kunstværker, som blev hængt op i børnehaven. 2-3 gange om ugen har vi læsegrupper efter frokost. Læsegrupperne er inddelt i alder, og hvor hver gruppe sidder uforstyrret sammen med en voksen og får læst historie. De yngste synger også sange. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Vi har tidligere anvendt materialet: Dansk Pædagogisk udviklingsbeskrivelse af Jørgen Lyhne og Anna Marie Langhoff og håber, at der kommer en ny version af dette materiale. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Vi er meget bevidste om, at det er den voksne, der sætter tydelige rammer for børn med særlige behov. Inden eksempelvis et spil går igang, eller barnet skal til at tegne, er det på forhånd bestemt, hvor barnet skal sidde, hvilke regler er der i det spil, der spilles. Aftalerne overholdes og kan ikke ændres, når spillet er gået igang. Vi kan se, at børn med særlige behov profiterer af at have tydelige rammer/aftaler, og bliver mere rolig af dette. Har barnet med særlige behov en meget urolig dag, får han/hun lov til at være hjælper i voksenstyrede aktiviteter. Herved undgår vi udadreagerende adfærd, og barnet får istedet ros og anerkendelse. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Vi arbejder med overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole Konsultative møder ad hoc Forebyggelsestrekanten På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Vi har en rigtig god dialog med vuggestue og skole i forhold til, hvordan man kan arbejde med det enkelte barn. Vi oplever også, at forældrene synes, det er positivt, at vi forskellige institutioner arbejder sammen om deres barns videre udvikling og giver gerne tilladelse til, at vi må læse skrevne papirer vedrørende deres barn. At vi har konsultative møder ad hoc betyder, at vi hurtigt kan få et møde vedrørende det barn, vi er bekymret for. Vi oplever et godt samarbejde med PPR og får gode redskaber til at håndtere de børn, vi er bekymret for. Når der sker ændringer i et lille barns liv, er vi meget opmærksomme på at have ekstra fokus på dette barn. Herved har vi mulighed for at sætte hurtigere ind, hvis vi oplever, at barnet kommer i mistrivsel eller udvikler sig langsommere 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...:... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse I høj høj Andet: I foråret havde vi et samarbejde med en indretningsarkitekt, hvor vi sammen med hende snakkede om, hvordan vi kunne indrette nogle rum på en både som gjorde, at der kunne være flere lege igang i samme rum. Derudover havde vi fokus på, hvor mange legeområder der var, i forhold til børnegrupper i børnehaven. Udfra dette ændrede vi i indretningen, hvilket har betydet, at vi fået flere legesteder og mindre løb mellem rummene. Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...:... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne I høj høj Andet: Vi er en lille overskuelig institution, hvilket gør, at børnene nemt kan finde en voksen, hvis de har brug for hjælp. Derudover har vi en stor fælles børnegruppe, som gør, at alle deltager i de fødselsdage, der bliver holdt her i børnehaven, og de voksne har god kontakt til alle børn og forældre. Når nye børn og forældre starter her i børnehaven, har bestyrelsen lavet et velkomsbrev til nye forældre, hvor der blandt andet bliver nævnt hvilke måder man som ny forældre kan være med at til at bakke op om de sociale relationer i børnegruppen, samt procedure for afholdelse af fødselsedage udenfor institutionen. 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Vi hjælper børnene med at rydde op og få legetøjet sorteret så børnene ved hvor tingene er. Derudover har vi opslagstavler på stuen og i gangen som børnene selv kan hænge deres tegninger op på. Vi er beviste om valg af farver og lamper, når rum bliver indrettet Når vi har været på ture ud af huset og har fundne ting med hjem eksempelvis sten, skaller eller blomster, bliver det udstillet på vores kommode i børnehøjde, hvorved børnene har mulighed for at se og røre ved det. Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...:... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet I høj høj Andet: Vi har indrettet os, så børnene selv har mulighed for at hente krus og bestik hvis de har brug for det til frokost eller bliver tørstige, når de har været i fuld gang i puderummet. Derudover skiftes børnene til at være med til borddækning samt dele madkasser ud. Det giver børnene et overblik over hvem der er her idag og hvem mangler vi. I hverdagen tager vi udgangspunkt i det enkelte barns eget valg af aktiviteter, men er også bevidste om, at få børnene med i de aktivivteter, der er planlagt for dagen. 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...:... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke I høj høj Andet: Når vi får nye medarbejdere i huset, får de udleveret vores intropapirer til ny medarbejder og vores politik om mobiltelefoner. Derudover har vi altid åbne døre til toilet og skifteplads og vi har en åben dialog om, hvordan man passer på sig selv, i forhold til ikke at sætte sig i situationer, der kan give mistanke. EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: På vores p-møder har vi altid et punkt, som hedder børn. Det betyder, at de børn som vi kan være bekymret for bliver taget op. På disse møder diskuterer vi hvordan vi skal arbejde med disse børn. På næste møde evaluerer vi, hvordan det går med de børn, vi har ekstra fokus på. 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Når et barn starter i børnehaven, får forældrene at vide, hvem der er kontaktperson for deres barn. Derudover har vi samlet en del informationer om børnehaven i en mappe, som forældrene også får udleveret den første dag, de er her. Efter ca. 3 mdr. holder vi en samtale med forældrene. Inden barnet starter i børnehave, kommer det både på besøg med forældre og derefter vuggestuen. Inden skolestart deltager vi i alle de arrangementer, skolen inviterer os til. I og med at vi har et godt samarbejde med skolen gør også, at vi kan fortælle forældrene om distriktsskolen, og hvad de kan forvente af skolen. Vi arbejder også med SUS materialet, som skolen med forældrenes tilladelse får, inden barnet begynder i skole Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Forældrene giver udtryk for, at det har været trygt og rart for deres barn at starte op i børnehaven. De oplever, at deres barn hurtigt er faldet til her i børnehaven. Gennem vores fælles bus samarbejde, kan vi se at vores nye tre årige gerne vil fortælle deres tidligere vuggestue pædagoger, at de nu går i børnehave. Vi har en god dialog med vuggestuen i forhold til overlevering af nye børn. I hverdagen bruger vi gymnastiksalen og biblioteket på distriktsskolen, hvilket betyder, at børnene får et kendskab til skolen, inden de skal begynde. Derudover møder vi også tit tidligere børnehave børn, som stolt fortæller, at nu går de i skole. Når børnene er startet i skole, får vi efter et par måneder en tilbagemelding fra skolen i forhold til, hvordan det har været for børnene at starte i skole. Har de været parat til dette. 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Vi har en forældre gruppe som rigtig gerne vil bidrage med praktiske ting. Hvis sandet skal skiftes, er der stor opbakning fra forældrene til at komme en lørdag formiddag og hjælpe med dette. Derudover oplever vi stor opbakning i deltagelse af sociale arrangementer, hvor forældrene tilbyder hjælp til at lave kaffe og te eller får ryddet op i fællesskab. Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: I og med at vi er en lille børnehave, har vi sammen med bestyrelsen besluttet, at vi ikke bruger børneintra, istedet har vi fokus på den daglige dialog og informerer om børnehaven gennem nyhedsbreve og informationstavler. Derudover har vi et Kløverblad, som bestyrelsen udgiver 2 gange om året. 26 KVALITETSRAPPORT