FREDERIKSBJERG DAGTILBUD

Transkript

1 FREDERIKSBJERG

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Frederiksbjerg dagtilbud ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Horsensvej. Frederiksbjerg dagtilbud består af 4 vuggestuer, 3 børnehaver og 1 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 280 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 272 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 13 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 2 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. - Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Frederiksbjerg dagtilbud N.J.Fjords Gade Aarhus C Tlf.: Dagtilbudsleder: Inger Barslund ingb@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Forældresamarbejde 2 Øget trivsel blandt personale, herunder nedbringelse af sygefraværet 3 Sprogvurderinger af 3-årige samt systematisering af sprogarbejdet gennem bl.a. handleplaner. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Forældresamarbejde: Vi har udarbejdet nyt informationsmateriale, herunder folder med info til nye forældre og folder om FamilieIntra, og vi har revideret materiale vedrørende deltids- og fuldtidsplads. Vi har afholdt møder for forældre til kommende børnehavebørn, temamøder om sprog og temamøde om robuste børn. Alle forældreråd har drøftet, hvilke arrangementer afdelingerne skal afholde selv. Vi arbejder fortsat med at få intra til at fungere som den platform, der supplerer den daglige kommunikation. Øget trivsel: Vi har arbejdet fokuseret med Kend din kerneopgave og Tidlig indsats og opsporing, både i afdelingerne og fælles regi. De pædagogiske ledere afholder 1:1 samtaler med alle medarbejdere 3 gange årligt. Vi har afholdt introduktionsmøde for nye medarbejdere. Vi har arbejdet fokuseret med at nedbringe sygefraværet, herunder har ledelsesteamet afprøvet forskellige indsatser. Vi har deltaget i projekt Nedbringelse af sygefravær i tæt samarbejde med HR-afdelingen i Børn og Unge. Sprogvurderinger: Ledelsesteamet har sat midler af til at få indarbejdet den nye arbejdsgang i børnehaverne. De pædagogiske ledere har systematiseret arbejdet med sprogvurderingerne, så medarbejderne har overblik over, hvornår de skal sprogvurdere de enkelte børn. De pædagogiske ledere sender sprogvurderingerne til Pædagogik og Integration og sætter Inger på som cc. Ved årets slutning tæller de pædagogiske ledere sammen, hvor mange sprogvurderinger afdelingerne har udført og Inger sørger for at tilføre de aftalte midler fra fællesreservationerne. De pædagogiske ledere tager ansvar for, at personalet (i samarbejde med forældrene) udarbejder en handleplan i de tilfælde, hvor sprogvurderingerne viser et behov for en fokuseret eller særlig indsats. Ledelsesteamet drøfter, om dagtilbuddet også i 2016 skal prioritere midler til opgaven. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: Forældresamarbejde: Vi har opnået større ensartedhed på dagtilbuddets og afdelingernes hjemmesider. Det går mærkbart bedre med ferietilbagemeldinger via intra. Forældre, der deltager i fælles møder i dagtilbuddet, giver positive tilbagemeldinger. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser, at der fortsat er et behov for udvikling inden for området Deltagelse og Forventningsafstemning, da vi ligger lavere end forventet på det område. Øget trivsel: Vores definition af dagtilbuddets kerneopgave sætter en fælles ramme for det pædagogiske arbejde. Vi har opnået større af fælles viden. Medarbejderne giver gode tilbagemeldinger om 1:1 samtaler med de pædagogiske ledere. Sygefraværet er faldet. De pædagogiske ledere giver udtryk for, at de oplever et tættere samarbejde. Sprogvurderinger: Vi har opnået en højere af systematik i forbindelse med at få sprogvurderet alle 3-årige børn. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Vi har fået defineret dagtilbuddets kerneopgave og skabt sammenhæng mellem evaluering af læreplaner, forårskursus og forældrearrangement. Vi oplever en højere af sammenhæng i opgaveløsningen, herunder sammenhæng i arbejdet i forældreråd og bestyrelse. Vi oplever stor opbakning til de arrangementer, hvor vi tydeligt og specifikt sætter en ramme for indholdet. Vi har gennem året haft særligt fokus på rammerne og organiseringen af arbejdet, hvilket kommer til udtryk i det følgende i den måde vi ser arbejdet med eksempelvis mål for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, der i flere tilfælde er knyttet sammen med rammesætning for arbejdet. Vi har i udvidet det daglige samarbejde med forældrene med temamøder målrettet forældre til forskellige børnegrupper en strategi, som vi forventer vil have postiv effekt fremover. MED-udvalget er en aktiv og betydningsfuld medspiller i arbejdet med at sikre sammenhæng i dagtilbuddet. MED-udvalget kvalificerer den fælles opgaveløsning og deltager aktivt i planlægning af eksempelvis fælleskursus og fælles møder. Vi har opnået et stærkt ledelsesfokus, skabt sammenhæng i opgaven med at definere vores kerneopgave samt formuleret og fulgt en fælles strategi til at nedbringe sygefraværet i dagtilbuddet. Vi oplever et betydeligt fald i sygefraværet, hvilket betyder at det i øjeblikket ligger lavere end det gennemsnitlige sygefravær i Børn og Unge. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Vi fortsætter med at have fokus på forældresamarbejdet særligt på de opgaver, der handler om involvering. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser fremgang på mange områder, men det vil dog være oplagt, at vi undersøger, hvilke indsatser der kan højne forældrenes oplevelse af dagtilbuddets indsats inden for området Deltagelse og forventningsafstemning. Ligeledes er der behov for, at vi undersøger sammenhængen mellem vores forældres tilfredshed med dagtilbuddets arbejde med at understøtte børnenes sproglige udvikling og det pædagogiske arbejde. I 2016 skal bestyrelse og forældreråd desuden drøfte vores nye materiale om vores kerneopgave, og afdelingernes skal fortsat arbejde med det fælles materiale. Vi kan med fordel gøre en indsats for at skabe positive overgange internt i dagtilbuddet, så vi sikrer den bedst mulige overgang for børn og forældre. Det kan vi eksempelvis gøre ved at bruge dialoghjul mere aktivt i forbindelse med overgangen til børnehave. Vi fortsætter med at holde møder for forældre til kommende børnehavebørn, stadig med fokus på dagtilbuddets børnehaver, så forældrene vælger at blive i dagtilbuddet, og så deres valg af børnehave sker på et oplyst grundlag. Vi har et udviklingspunkt der handler om at arbejde mere målrettet med effekt ift arbejdet med kerneopgaven 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 73,7% 69,2% 81,2% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: At børnene får et øget ordforråd og en øget sprogforståelse særligt ved hjælp af sprogvejledernes besøg i afdelingerne og gennem det systematiske arbejde med sprogvurderinger i børnehaverne. At børnene lærer at give udtryk for følelser og meninger igen særligt ved hjælp af sprogvejledernes besøg i afdelingerne, hvor sprogvejlederne giver sparring og gennemfører sprogaktivitet. At børnene bliver i stand til at eksperimentere med skriftsprog og symboler et fokus, som vi vurderer, at vi kan udvikle på. I høj høj Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: I vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, baseret på på blandt andet dialoghjul, kan vi se, at børnene med få undtagelser ligger i feltet kan. Andelen af børn med dansk som modersmål, der ifølge deres sprogvurdering har brug for en særlig eller fokuseret indsats, er lav. Ved behov for en tidlig og fokuseret indsats, oplever vi et samarbejde med forældre og fagpersoner om en fælles plan for handling, der medfører udvikling hos barnet. 3-årige børn med dansk som andetsprog har ifølge deres sprogvurdering i højere behov for en særlig eller fokuseret indsats og de har effekt af sprogaktivitet i mindre grupper. Vi har på temamøder talt med forældrene om understøttende sprogstrategier, og tilbagemeldingerne fra forældrene er meget positive. Sprogvejledernes besøg i afdelingerne er blevet mere kontinuerlige, og sprogvejlederne samarbejder med personalet i afdelingerne og giver sparring. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns sproglige udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 7 KVALITETSRAPPORT 49 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 2 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10.

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 98% 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 67% 33% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At børnene får indlevelse i andre udvikler empati, her med særligt fokus på rammen om dette arbejde. At definere robuste børn ved arbejdet med vores kerneopgave i forbindelse med medarbejdernes pædagogiske praksis og samarbejdet med forældrene. At børnene udvikler robusthed her med særligt fokus på, at de skal kunne mestre at være i både små og store grupper. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Ved vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, baseret på blandt andet dialoghjul, ser vi flest besvarelser, der spreder sig over alle fire udviklingsfaser. Eksempelvis er der flere børn, der scorer kan ikke endnu og kan med hjælp inden for psykisk robusthed. Det betyder, at vi arbejder mere fokuseret med dette tema. Vi fortsætter med at have fokus på organisering af det pædagogiske arbejde, så vi kan arbejde i både små og store grupper. Fællestemaet i var definition af dagtilbuddets kerneopgave. Forårskurset handlede om Tidlig indsats og Tilknytning for at kunne arbejde for en større robusthed. Vi har arbejdet fokuseret med en indsats for de børn, der ikke naturligt trives med små og store fællesskaber. Vi har suppleret forældresamarbejdet med et forældrearrangement, hvor bestyrelsen var vært ved et foredrag om robuste børn et arrangement med meget fine tilbagemeldinger. Der arbejdes med robusthed i forbindelse med overgange. Det er endnu for tidligt at evaluere på indsatsen, men vi oplever godt samarbejde med forældrene om opgaven. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj Eksperimentere med forskellige materialer og lege, herunder fokus på etik og æstetik. Arbejde med børnenes forskellige kulturelle baggrunde, her med særligt fokus på sange med forskellige sprog, ord og traditioner. Arbejde med traditioner og særligt rammerne for dette arbejde her med særligt fokus på intra og aktivitetskalender. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Ved evaluering af de pædagogiske læreplaner ser vi, at alle børn scorer i udviklingsfasen kan og kan næsten. Bestyrelsen har ønsket, at afdelingerne arbejder med at tydeliggøre traditioner i et årshjul, og at de i højere bruger aktivitetskalenderen på intra for dermed at opnå et naturligt større fokus på, hvilke traditioner afdelingerne arbejder med. Dette gælder både i form af arrangementer og i den pædagogiske praksis. Børnehaverne er særligt fokuserede på at understøtte arbejdet med børnenes kulturelle baggrunde. De oplever, at børnene respekterer hinanden uanset hvilken hudfarve, religion og nationalitet de har børnene udviser høj af tolerance og gensidig forståelse. Børnehaverne bruger i højere frad byens kulturliv end vuggestuerne. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 80,5% 75,0% 85,1% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj Børnene skal føle glæde ved oplevelser i naturen og eksperimentere med naturens materialer her med særligt fokus på de enkelte afdelingers rammer og beliggenhed. Vi inddrager forældrene og inviterer dem blandt andet til aktivitet ved Peter Sabroes Minde i Hørhaven. Børnene skal have kendskab til og indsigt i planter og dyrs livsbetingelser igen med særligt fokus på de enkelte afdelingers rammer og beliggenhed. Vi skal stimulere børnenes nysgerrighed over for naturen og lære dem om adfærdsregler i naturen. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Ved vores evaluering af de pædagogiske læreplaner har vi kunnet se, at dialoghjulene afspejler, at pædagoger vurderer børnene højere end forældrene. Vi kan med fordel undersøge nærmere, hvorfor det forholder sig sådan. Natur for Alle har i foråret inviteret forældre fra Område Horsensvej på skovtur i Hørhaven. Kun få forældre fra dagtilbuddet deltog, men Natur for Alle gentager arrangementet i foråret, hvor vi håber på større opbakning. Flere af vuggestuerne arbejder aktivt med at inddrage forældrene ved arbejdsdage på legepladserne ikke kun for at vedligeholde, men også for at opleve legepladsen som natur og ramme for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Børnehaverne har forskellige rammer. 2 børnehaver er henholdsvis skovbørnehave og naturbørnehave, og det betyder, at børnenes hverdag i disse børnehaver foregår i naturen. De to øvrige børnehaver bruger primært legepladsen i arbejdet med natur og naturfænomener som tema. er en central del af områdets natursamarbejde. Peter Sabroes Minde i Hørhaven bliver udelukkende brugt af den børnehave, der har stedet som base. Vuggestuerne bruger legepladserne som ramme for arbejdet med natur og naturfænomener. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj Højne børnenes selvhjulpenhed her med særligt fokus på arbejdet med robuste børn, herunder fokus på forældresamarbejdet. Fokusere på arbejdet med at stimulere grundmotorikken og de 4 sanser her med fokus på at omsætte personalets viden fra forårskurset. Øge børns madmod og prioritere bæredygtig og økologisk mad. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Vores evaluering af de pædagogiske læreplaner kalder på opmærksomhed fra både medarbejdere og forældre. Forholdsvist mange besvarelser ligger i udviklingsfasen kan med hjælp, når det handler om børns selvhjulpenhed. I hverdagen er det blevet en mere central del af forældresamarbejdet, og vi har sat fokus på det ved efterårets forældrearrangement om robuste børn. Efter forårskurset har vi oplevet større fokus i afdelingerne på indretning, redskaber og pædagogisk praksis med hensyn til at stimulere sanser og grundmotorik. De fleste af afdelingernes køkkenledere har været på Økoløft-kursus i, og det har betydet, at der (i de pågældende afdelinger) er sket ændringer med hensyn til kostsammensætning og brug af nye sammensætninger af råvarer. I samarbejdet mellem køkkenledere og pædagogiske medarbejdere har vi oplevet øget fælles fokus på madmod ved det fælles måltid. Køkkenlederne har fået et betydeligt kompetenceløft og er stolte af deres fag. Vi kan se, at færre af de børn, som dagtilbuddet sender videre i skole, er overvægtige og måske er der en sammenhæng mellem dette og de seneste års øgede fokus på bevægelse og kost. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,6% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 2,0% 15,4% 12,5% 9,9% Andel overvægtige piger 10,0% 10,5% 3,3% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 93,8% 89,5% 92,4% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj s fælles arbejde med formulering af kerneopgaven her med særligt fokus på livsduelige og robuste børn, der blandt andet kan etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler og indgå i samspil med andre her med særligt fokus på medarbejdernes organisering, så de kan arbejde i både små og store grupper. Samarbejde med forældre om inklusion i fællesskaber. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Vores evaluering af de pædagogiske læreplaner viser, at der er et behov for at fastholde det særlige fokus på temaet. Umiddelbart er niveauet tilfredsstillende, men vi kan se, at der særligt i vuggestuerne er børn, der figurerer i kan med hjælp og kan næsten, hvilket giver anledning til at fortsætte samarbejdet med forældrene om at give børnene passende udfordringer. Vi oplever, at børnene føler sig betydningsfulde for hinanden eksempelvis ved de, hvem der mangler ved samling i børnegrupperne. Vi har skærpet fokus på samarbejdet med forældrene. Vi har eksempelvis beskrevet, hvorfor det er vigtigt både at arbejde i små og store grupper eller fortalt forældrene om deltagelsesbaner vedrørende inklusion og deres betydning for vores pædagogiske hverdag. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 81,4% 81,9% 85,7% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 78,7% 73,6% 84,3% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,5% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,6% 75,5% 81,2% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 89,5% 84,4% 86,9% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,8% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 80,1% 75,1% 82,7% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,1% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,5% 74,0% ,6% 90,5% ,8% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført Juni Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej s pædagogiske læreplaner er udarbejdet af primært ledelsesteam og MED-udvalg og er ikke revideret i opbygning de seneste år. Ved udarbejdelsen har den daværende dagtilbudsbestyrelse været deltagende ved at kunne kommentere og kvalificere. Forældrerådene deltager mere aktivt i drøftelser af de forskellige pædagogiske tiltag, som de enkelte afdelinger arbejder med. Afdelingernes forældreråd og dagtilbudsbestyrelsen deltager aktivt i evalueringen af de pædagogiske læreplaner. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Forårskurset tog blandt andet udgangspunkt i tidlig indsats, tilknytning og børns robusthed i forhold til både børn, forældre og medarbejdere. Sammen med dagtilbuddets arbejde med at formulere vores fælles kerneopgave, vision og strategi har det betydet, at særligt alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer har fået særlig opmærksomhed. Vi har suppleret forældresamarbejdet med viden om robuste børn, og vi har i den forbindelse brugt samme underviser for at arbejde mod et fælles sprog for vores fælles opgave. Vi er generelt blevet tydeligere i vores forventningsafstemning med forældrene, og det er er dermed blevet tydeligere, at vi ser det som en fælles opgave at sikre, at børnene kan mestre det næste. Sprog er et tema, vi har givet særligt fokus. Vi har i år uddannet en ny sprogvejleder, så vi igen har 3 sprogvejledere. Sprogvejledernes tilknytning til de enkelte afdelinger er blevet tydeligere, da sprogvejlederne og sprogpædagogerne mødes om sprogaktivitet i afdelingerne. Sprogvejlederne giver også sparring til medarbejderne, når de besøger afdelingerne. Sprogvejlederne har i år bidraget med oplæg på temamøder for forældre til børn, der vokser op med flere sprog, og introduktionsmøde for nye medarbejdere. Sprogvejlederne har desuden planlagt at afholde temamøder for forældre om barnets sproglige udvikling i alle afdelingerne i januar Børnehaverne sprogvurderer alle 3-årige børn. Det har været en udfordring at implementere arbejdet med sprogvurderingerne i afdelingerne, men afdelingerne oplever dem nu som en fast del af det pædagogiske arbejde. Trivsel og sundhed har fået særligt fokus, særligt i forbindelse med vores temadag om sansemotorisk udvikling og projekt Økoløft for køkkenlederne. Vi har i stigende haft fokus på indretning og på, om vores hverdag i tilstrækkelig giver børnene mulighed for at arbejde med grundmotorikken og de 3 primære sanser. Dette arbejde bærer vi med ind i Projekt Økoløft har betydet, at vores køkkenledere har fået et kompetenceløft, som afdelingerne mærker tydeligt. Afdelingerne fokuserer i højere på værdi og indhold i det fælles måltid, og de bruger og samarbejder om begrebet madmod. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Vi anvender BCB forud for Konsultativt Forum ved børn der har brug for særlig sproglig opmærksomhed. Vi har gennem de seneste år arbejdet en del med Dansk Psykologisk Udviklingsbeskrivelse, som afløser for Kuno Beller og som supplement til SUS materialet. Vi håber at der igen vil være denne mulighed, da det er yderst relevant med et arbejdsredskab der er mere nutidigt end Kuno Beller, og som samtidig er i tæt sammenhæng med den pædagogiske hverdag. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Vi bruger Konsultativt Forum, uanset hvor gammelt barnet med særlige behov er. Medarbejdere, forældre og PPR samarbejder om barnet. Vores organisering af hverdagen gør, at det er muligt for medarbejderne at arbejde med mindre grupper af børn. Mulighed for aktivitet i mindre gruppe betyder, at det bliver muligt for børn med særlige behov at øve eksempelvis fælles opmærksomhed eller motorik i en mere overskuelig kontekst. Til børn med vanskeligheder vedrørende overblik bruger vi visuelt støttesystem. Vi benytter temakufferter og arbejder aktivt med at indlægge stunder med særligt tilrettelagt aktivitet eller en pause i form af Time in. Enkelte afdelinger arbejder med baby-tegn, der understøtter børns mulighed for tidligt at kunne opleve sig forstået og kommunikerende. Vi fokuserer på at ændre rammerne omkring et barn, ikke barnet. Vi oplever positiv effekt af større systematik omkring udarbejdelse af præcise og konkrete handlingsplaner. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Forårskurset, hvor vi arbejdede med tilknytning, robusthed og sansemotorisk udvikling, bidrager positivt til det pædagogiske arbejde i hverdagen og i samarbejdet med forældrene. Forældrearrangementet om robuste børn var med samme underviser som på medarbejdernes kursus. har 2 pædagoger ansat i den Tværgående Enhed det forventer vi os meget af. Vi har indledt et tættere samarbejde med Sundhedsplejen, her med fokus på overgang fra hjem til dagtilbud, men også vejledning og oplæg på eksempelvis forældremøder eller personalemøder. Vi oplever, at samarbejdet bidrager positivt i arbejdet med at give den fornødne støtte og opmærksomhed tidligt. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Vi forventer, at medarbejdere i højere formulerer vores kerneopgave, og at det afspejler sig positivt i eksempelvis forældresamarbejdet, da det på denne måde fremgår mere tydeligt, hvad vi skal samarbejde om. Vi kan se, at bevægelsen er igang. Forældretilfredsundersøgelsen viser pæn fremgang i forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at stimulere børns lyst til at lære, hvilket kan indikere at vi er blevet tydeligere i vores arbejde med organisering af hverdagen og kerneopgaven. Organisering gør det muligt at arbejde med mindre grupper af børn, og vi oplever, at arbejdet i mindre grupper og eksempelvis arbejdet med visuelle støttesystemer fører til udvikling hos børnene. får ros fra Konsultativt Forum for at anvende sparringsmuligheden tidligt. har altid benyttet Konsultativt Forum som en mulighed for både vuggestue og børnehave. Forældrenes tilbagemeldinger på de møder og arrangementer, vi har afholdt, er meget positive. Medarbejdernes fælles sprog og viden om tilknytning og sansemotorik afspejler sig i samarbejdet. Vi oplever fremgang i medarbejdertilfredshed vedrørende arbejdsmiljø. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: s afdelinger har forskellige bygningsmæssige rammer og indretning, også i den pædagogiske indretning. Det betyder, at det kan være stor variation, og at ovennævnte vurdering ikke afspejler dette. Vi har 3 afdelinger, der er funktionsindrettede, og det giver en anderledes udnyttelse af plads. I afdelinger med få kvadratmeter har vi fokus på at indrette og udnytte pladsen bedst muligt, eksempelvis ved at opdele børnene i mindre grupper. har afdelinger, der kan tilgodese, at alle legeområder er tilgængelige for børn med funktionsnedsættelser. Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: Den daglige organisering med fokus på både mindre og større grupper børn i løbet af en dag understøtter de voksnes mulighed for at være tilgængelige. Vores vurdering af børnenes oplevelse af udsagnet om, at de altid oplever en tilgængelig voksen, er lavet på baggrund af overvejelser om børneness alder og behov samt vores rammer og muligheder. 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Der er forskel på afdelingernes prioritering af, hvordan de griber indretning og udsmykning aktivt an i hverdagen. Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: Der er generelt et stærkt fokus på sammenhængen mellem indretning og børnenes mulighed for at blive inddraget i hverdagens aktiviteter. Ovenstående udsagn om at støtte børnene i deres stræben efter selvbestemmelse giver forskellige tilbagemeldeinger fra de pædagogiske ledere, ovennævnte vurdering er dermed et kompromis. 23 KVALITETSRAPPORT