BØRNEHAVEN BJØRNBAKHUS (SDT)

Transkript

1 BØRNEHAVEN BJØRNBAKHUS (SDT)

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Børnehaven Bjørnbakhus (S ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Skanderborgvej. Børnehaven Bjørnbakhus (S består af 0 vuggestuer, 1 børnehaver og 0 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 1 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 40 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 3 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 1 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. - Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Børnehaven Bjørnbakhus (S Bjørnbaksvej Viby J Tlf.: Dagtilbudsleder: Lone Sloth sloth@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Udvikle de pædagogiske indsatser målrettet børn med særlige behov. Herunder: Udarbejdelse af handleplaner. Skriftlige observationer.omsætning af vores viden og kompetencer i den pædagogiske praksis. 2 Tydeliggøre dagtilbuddets forventninger ift forældrenes aktive indsats. Forældrebestyrelsen inddrages. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1.For at opkvalificere den enkeltes videns-grundlag, og skabe en fælles referenceramme, har alle fastansatte pædagoger været på Specialpædagogisk Grundkursus. Alle pædagoger i huset har udarbejdet en handleplaner på børn efter ROYE-modellen, og arbejdet med den i praksis. 2. Alle pædagoger har haft fokus på at afstemme forventninger med nystartede familier i huset. Dette gælder særligt ved forbesøg, samt løbende i de første måneder af barnets børnehavetid. Vi har arbejdet målrettet med vores forældrepjece og anden skriftlig/visuel information. Dette gælder både i mødet med forældrene, samt på personalemøder, hvor vi som et fast punkt har evalueret, redigeret og udviklet på materialet. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 1. Vi har ladet os inspirere af special pædagogisk grundkursus, som har skabt en fælles referenceramme en fælles grundforståelse i personalegruppen. Vi har fået større viden og kompetencer, der gør os bedre klædt på til at tilrettelægge vores pædagogiske praksis. Vi ser at børn, der i perioder har været i en udsat position, i højere er blevet inkluderet i fællesskabet, når de har fået støtte og guidning fra både børn og voksne. Børnene er blevet bedre til at acceptere forskelligheder. Det ser vi når børnene har forståelse for, at der kan være forskellige regler for forskellige børn feks. kommer nogle børn med på flere ture, nogle børn får mere hjælp til at få tøj på i garderoben eller får lov til at sidde på skødet af den voksne under højtlæsningen. 2.Vi ser at forældrene nu i langt højere formår at indfri nogle af de forventninger, som vi har haft et særligt stort fokus på. Vi oplever bl.a. at forældrene ved aflevering af deres barn, nu har fået større forståelse for, hvad en god start på dagen betyder. Dette ses ved, at de fleste børn bliver afleveret hos en voksen i den pædagogiske aktivitet/leg der er i gang. Vi ser meget mere rolige, uforstyrrede og hurtige afleveringer om morgenen. Forældre er blevet bedre til at give tilbagemeldinger i forbindelse med ferieplanlægning. Vi oplever en større forståelse blandt forældre for hvilken betydning det har for vores planlægning og afstemning af ressourcer der passer til børnefremmødet. Garderoben er stadig et udviklingspunkt. Vi er ikke helt nået i mål med de skriftlige ændringer/justeringer i vores forventningsafstemning og inddragelse af forældrebestyrelsen. Med hensyn til Forældrebestyrelsens aktive indsats vedrørende dette punkt, ser vi ikke de store ændringer. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Fællesskaber og inklusion - at alle børn føler sig som en værdifuld og aktiv deltager af fællesskabet Trivsel - relationer Dialoghjulene viser at følgende læreplanstemaer scorer højest: Sprog - Krop og bevægelse - Sociale kompetencer Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: Tydeliggøre dagtilbuddets forventninger i forhold til forældrenes aktive indsats - med inddragelse af forældrebestyrelsen. Vi vil blive bedre til at synliggøre vores arbejde med Krop og bevægelse 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 92,6% 96,9% 97,4% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt At kommunikere med sin omverden At eksperimentere med skriftsproget Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: De fleste børn kan i en vis udstrækning sætte ord på eksempelvis oplevelser fra weekendens hændelser eller fra oplevelser i og udenfor børnehaven. De fortæller om hændelser og lytter til hinanden når vi samles i rundkreds, er på tur, i aktivitetsgrupper og når vi spiser. De genfortæller og digter historier, rimer og husker sangtekster. Det styrkede sprog bliver brugt til at udtrykke egne ønsker og behov og når der skal løses konflikter. Højtlæsning og dialogisk læsning vækker nysgerrighed og forbedrer koncentrationsevnen børnene lytter, er medfortællere og stiller spørgsmål Børnene viser interesse for bogstaver, tal og logoer. De lægger mærke til bogstaver og tal i og udenfor børnehaven, leger med og bruger tastaturet, interesserer sig for afkrydsningslisterne. Der spørges ofte til begyndelsesbogstaver i forskellige navne og ord. Børnene øver sig og de fleste kan skrive og stave deres eget og andres navne. Mange børn er i stand til at skrive navne og ord, når blot den voksne siger bogstaverne. Vi ser at børnene viser tidligere og tidligere interesse for bogstaver og tal. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 7 KVALITETSRAPPORT 8 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 1 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10.

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats DET 100% KOMMUNEN 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 100% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At have indlevelse i andre At tage vare på egen personlig integritet At være psykisk robust Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Vi ser følgende tegn hos de fleste børn: - Børnene udtrykker egne følelser, både fysisk og verbalt. - Børnene tror på sig selv og har en følelse af at være en værdifuld del af fællesskabet - Børnene udvikler mod på at udfordre sig selv og sine omgivelser. - Børnene øver sig i at mærke deres egne og andres grænser og kan sige til og fra - Børnene kan i stigende udvise respekt for hinanden og handle derpå. - Børnene har mod på eller lyst til at prøve noget nyt. - Børnene tager initiativ til en leg, både på egen hånd eller sammen med andre. - Børnene siger fra, hvis nogen overskrider deres grænser eks. stop med håndtegn.jeg vil gerne have min dukke igen nu, eller bevæger sig væk fra uønsket kontakt. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj At være kreativ At forstå egen og andres kultur At forstå etiske og moralske dilemmaer Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Vi ser følgende tegn hos de fleste børn: - Børnene synger uopfordret kendte sange eller digter deres egne. - Børnene starter på egen hånd forskellige skabende aktiviteter henter sakse, lim, blyanter eller en gammel papkasse og et stykke snor til udfoldelse af deres egen gode idé. - Børnene klæder sig ud og sætter rammen for eks. et teaterstykke, cirkus el.l. og inviterer de voksne/andre børn med som publikum. - Børnene efterspørger musik, historielæsning, sanglege eller andre voksenstyrrede aktiviteter - Børnene udtrykker sig spontant via musik, sang, bevægelse og historiefortælling i deres leg. -Vi har primært etnisk danske børn, og ser at de genkender og har forståelse for egen kultur. Børnene viser interesse og spørger ind til andre måder at leve på f.eks. omkring kost, påklædning og religion og vi griber anledningerne til at snakke om etiske og moralske emner og dilemmaer - Børnene viser glæde, husker og genkender traditioner fra år til år. - Ældre børn videregiver læring og egne oplevelser til de yngre børn f.eks. omkring regler i børnehaven, rollelege og mindre børn ser frem til, at de skal i storebørnsgruppen. - Børnehaven har Viby kirke som nærmeste nabo og børnene færdes derfor jævnligt og naturligt på kirkegården, når vi skal ud af huset. Børn har indsigt i aktiviteter som markerer livets begyndelse og slutning. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns kreativitet og fantasi 10 KVALITETSRAPPORT 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 96,6% 96,8% 94,7% 84,9%

11 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At eksperimentere med naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser At efterleve adfærdsregler i naturen Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Vi ser følgende tegn hos de fleste børn: - Børnene spørger selv om de må komme ud på legepladsen og udviser glæde ved at være i naturen. - Børnene erfarer og indtager naturen med alle sanser i leg og fysisk udfoldelse. De opnår kendskab til de forskellige årstider og til dyre - og planteliv. - Børnene får naturlige sansemotoriske udfordringer. - Børnene viser glæde ved at opleve noget spire og gro. -Børnenes eksperimenteren med naturens materialer giver sig udslag i f.eks. at bygge sandslotte, hoppe i vandpytter, samle mariehøns og græs i en spand, grave efter regnorm, samle æbler. Børnenes nysgerrighed bliver vakt, de stiller spørgsmål og får lyst til at røre ved naturen. -Børnene leger lige så fordybet og naturligt ude som inde - de fleste børn viser glæde ved at færdes i naturen. -Vi kan se at børnene er beskidte hver dag. -Mange børn kommenterer og stiller spørgsmål til årstiderne og har forståelse for årets gang. De sanser naturen regn, blæst, kulde, varme Børnene samler bænkebidere, finder regnorme, følger solsikken fra frø til blomst. De større børn fortæller de mindste børn, hvordan de skal finde regnorme og hvordan de skal behandle dem. -Mange børn er ivrige efter at samle affald på legepladsen og på skovturen. De er opmærksomme på, at de ikke selv efterlader skrald i naturen og kommenterer, hvis de ser andre gøre det. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst At mestre koordineringen af grundbevægelserne Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: - Børnene får succesoplevelser i deres motoriske udfoldelser f.eks. ved at løbe løberuten hurtigere for hver gang, at kunne kurre ned af brandmandsstangen selv, at kunne lave en HEL perleplade selv eller endelig selv kunne lyne sin jakke. De fleste børn tager selv tøj af og på. Børnene viser glæde og stolthed når de opnår nye færdigheder, så som at hoppe i svingtov, løbe på løbecykel, score mål i fodbold, balancerer på forhindringsbane osv. Børnene tør udfordre sig selv kropsligt, prøve nye ting og øve sig i det der er svært. Børnene igangsætter og udfører motoriske aktiviteter såvel inde som ude. - Børnene husker hinanden på at vaske hænder, at man skal hoste i ærmet og lignende. -Mange børn efterspørger fodbad og børnemassage - vi kan høre og se det indgår i deres lege i hverdagen. -Vi oplever, at de fleste børn reagerer i kropslig overensstemmelse med sproglige udfordringer f.eks. i situationer som: voksenstyrede lege- og sanglege, impulsiv leg børnene imellem, påklædning i garderoben. Når vi arbejder målrettet med løb har børnene forbedret deres løbetid og udholdenhed og ikke mindst glæden ved bevægelse 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,2% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 16,7% 0,0% 10,0% 9,9% Andel overvægtige piger 12,5% 0,0% 11,1% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 100,0% 100,0% 94,7% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: At etablere og fastholde venskaber At indgå i samspil med andre At handle i sociale fællesskaber I høj høj Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: -Vi oplever, at de fleste børn er engagerede og fordybede i leg og aktiviteter og øver sig i at samarbejder, give råd, forhandle og vente på tur -Børnene bidrager med viden og fantasi til legen -Mange forældre har flere forskellige børn med hjemme i forbindelse med legeaftaler på tværs af stuer, barnets alder, køn og kultur -Børn modtager generelt nye børn, forældre og børnehavens besøgende med interesse, indlevelse og åbenhed. -Børnene viseer forståelse for sociale spilleregler f.eks. ved at gå på kompromis -De fleste børn er blevet bedre til at aflæse hinandens kropssprog og til at kontakte en voksen i forbindelse med konflikter. -Vi ser, at børnene har nemmere ved at skifte roller/ansvar afhængig af legegruppens sammensætning -Børnene er gode til at invitere hinanden med i deres lege også på tværs af stuerne. De spørger efter og til hinanden, snakker, viser glæde, griner og har det sjovt.der leges rollelege, regellege og børnene opdrager og guider hinanden. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 100,0% 93,8% 92,1% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 93,1% 96,9% 94,7% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,2% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,6% 93,8% 94,7% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 100,0% 100,0% 97,4% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,4% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 100,0% 100,0% 97,4% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,0% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,2% 74,0% ,2% 90,5% ,9% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført 09. Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Fri for Mobberi Tal og mængder: Matematikkens verden i børnehøjde - tal, mængder,vægt, rækkefølge, symboler Skærpet fokus på samlingens betydning Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse: i nogen 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Møder barnet med positiv opmærksomhed og anerkendelse. Give barnet en genkendelig hverdag i en tydelig og overskuelig struktur - evt. understøtte tydelighed og overblik for barnet. Målrette den pædagogiske indsats efter barnets nærmeste udviklingszone. Sikre børn, der har brug for det, ro og mulighed for at få en pause. Være rummelige overfor barnet og dets følelser og adfærd. Bruge uderummet som et fristed for barnet. Fri for Mobberi. Sociale historier. Skabe mindre sammenhænge for barnet. Fokus på at barnet er/bliver en aktiv del af fællesskabet. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Trivsel/Fri for Mobberi: Vi arbejder løbende med Fri for Mobberi og personalet reagerer på deres observationer og bekymringer for tegn på manglende trivsel hos børn Overgange: Børnehave og vuggestue besøger hinanden hver 14.dag. Overleveringssamtaler og fokus på indsats ved start i børnehave.vi besøger skoler/sfo er i lokalområdet i årets løb og i forbindelse med skolestart. Vi holder statusudviklingssamtaler - og overleveringssamtaler ved skolestart. Forældresamarbejde: Indsatsen er baseret på et tillidsfuldt og åbent forældresamarbejde, hvor alle forældre føler sig mødt, set, hørt og respekteret. Vi ser forældrenes som en aktiv ressource i samarbejdet om barnets udvikling og robusthed. Vi har et tæt samarbejde med forældrene omkring den fælles opgave at understøtte barnets udvikling. Kurseer i ledelse af forældrefællesskaber. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Trivsel/Fri for Mobberi: Børnene skaber relationer til andre børn. De giver plads og tager hensyn til hinanden selv om de har bedste venner, inddrages andre børn i legen. Der vises forståelse for sociale spilleregler og børnene samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromiser. Vi ser, at de fleste af børnene støtter, hjælper og viser tolerance overfor hinanden trods deres forskelligheder.børnene i den nuværende børnegruppe er utrolig gode til at lege sammen og fordybe sig. Der er en god stemning og atmosfære i huset og vi hører muntre og glade stemmer. Vi ser at børnene tør prøve noget nyt og at mange børn formår at sige til/fra og sætte grænser for sig selv. Overgange: Vi ser, at børnehavenstarten bliver lettere for barnet/familien. Trygheden opnås hurtigere og børnene får dermed overskud til at lege og indgå i fællesskab og relationer fra starten.tilbagemeldinger fra Viby skolen/sfo: Mange førstegangsforældre følte, at deres børn var trygge inden start i skole/sfo.besøg på skolen/sfo skaber tryghed, som mærkes fra første skoledag børnene er hurtigt faldet til og har turdet bevæge sig rundt på hele skolens område. Forældresamarbejde: Vi henviser til forældretilfredshedsundersøgelsen omhandlende forældresamarbejde. Det vi ser stemmer godt overens med undersøgelsen. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: I samling: høj 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..: At barnet oplever tryghed og nærvær fra de voksne, så overgangen bliver en god oplevelse... hjem til dagtilbud At skabe de bedst mulige rammer for barnets trivsel, udvikling og læring At skabe tryghed og tillid hos forældrene At afstemme forventninger mellem familien og dagtilbuddet At barnet oplever tryghed og nærvær fra de voksne, så overgangen bliver en god oplevelse... vuggestue/dagpleje til børnehave At skabe de bedst mulige rammer for barnets trivsel, udvikling og læring At skabe tryghed og tillid hos forældrene At afstemme forventninger mellem familien og dagtilbuddet... dagtilbud til skole At skabe en sammenhængende overgang, der sikrer en tryg og optimal skolestart 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Tæt forældresamarbejde kendetegnet ved respekt, tillid og åbenhed - møde forældrene forskelligt og lytte til den enkeltes viden, ønsker og behov Tæt samarbejde med forældrene omkring den fælles opgave at understøtte barnets udvikling Informere forældre om vores forventninger ved opstart og løbende i barnets børnehavetid Bestyrelsen: Møder og diverse udvalg Bestyrelsen arrangerer julearrangement Legeaftaler - medansvar for at alle børn/forældre er en del af fællesskabet Arbejdsdage/praktisk hjælp i børnehaven/hjælp ved arrangementer Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: Forældre får tilsendt nyhedsbreve på private adresser 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,8% 88,9% 86,3% 88,3% 62,3% 57,4% 56,5% 70,0% 56,4% 56,1% 48,8% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 6,5 5,7 6,4 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 0,0% 7,3% 2,4% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,5% 4,9% 7,5% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT

29 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Andel pædagoger 2014 Andel uddannede pædagoger 64,4% 65,2% 64,2% 64,6% Andel uddannede pædagoger, inklusiv pædagogiske ledere Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis 64,5% 65,2% 64,4% 67,9% Antal medarbejdere fordelt på faggrupper 2014 Pædagoger 3,5 3,6 3,5 Pædagogmedhjælpere 2,0 1,9 2,0 Administrativt personale samt sundhedspersonale 0,0 0,0 0,0 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 1,0 1,0 1,0 Dagplejere 0,0 0,0 0,0 Andet 0,0 0,0 0,0 Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis. Kønsfordeling i dagtilbuddet 2014 Andel mænd ansat i dagtilbuddet 28,3% 24,3% 26,0% 15,1% Andel kvinder ansat i dagtilbuddet 71,7% 75,7% 74,0% 84,9% Gennemsnitlig opgørelse for året. Opgørelsen gælder medarbejdere, der er ansat som en del af det pædagogiske personale (pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere) 29 KVALITETSRAPPORT