Finansiering af biogasanlæg. Præsenteret for Biogasforeningen

Transkript

1 Præsenteret for Biogasforeningen 9. december 2013

2 Agenda 1 Introduktion til Deloitte 2 Biogasmarkedet i dag 3 Finansieringsmodeller og potentielle investorer 4 Barrierer i biogasmarkedet 5 Anbefalinger til finansieringsprocessen 6 Afrunding Finansiering af biogasanlæg 2

3 Introduktion til Deloitte Deloitte Integrerede løsninger til vores kunder Den eneste finansielle rådgiver, der tilbyder samlede løsninger inden for corporate finance, transaction services og gældsrådgivning Intern ekspertise inden for skat, virksomhedsrådgivning samt revision og regnskab, global strategi og stærk lokal tilstedeværelse Stærke relationer til virksomheder, organisationer og kunder såvel i Danmark som i udlandet Uafhængig rådgivning med fokus på værdiskabelse for vores kunder Stærkt team dedikeret til vedvarende energi og infrastruktur med erfaring i biogasindustrien fra bl.a. Biogas Taskforce og Ringkøbing-Skjern-projektet Deloitte Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Arosgaarden, Åboulevarden Aarhus C Steffen Lück Manager, Financial Management Advisory Tel: Fax: sluck@deloitte.dk Member of Deloitte Touche Tohmatsu Limited Finansiering af biogasanlæg 3

4 Biogasmarkedet i dag Ambitiøs målsætning for udbygningen I dag er der i Danmark ca. 20 fællesanlæg og 60 gårdanlæg, som anvender 8% af landbrugets gylle Den politiske målsætning er, at 50% af landbrugets gylle skal anvendes i biogasanlæg i 2020, hvilket vil kræve ca. 50 nye fællesanlæg 262 mio.kr er blevet uddelt i anlægsstøtte til 19 anlæg, men udsigterne til fremtidige støttepuljer er usikre med bred politisk opbakning(?) Forhøjet driftstilskud til biogas anvendt til elproduktion samt til opgradering til naturgasnettet er netop godkendt af EU Driftstilskud til andre anvendelser af biogas forventes tidligst afklaret i EU i 2014 Kombineret anlægs- og driftsstøtte er betinget af EUafgørelse (19 anlæg afventer afgørelse) Fra 2015 kræves lavere forbrug af energiafgrøder og dermed højere kontrol af biomasseinput En kraftigt stigende PSO-afgift skaber politisk debat og usikkerhed om den bredt funderede opbakning Eventuel forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler Bredt energiforlig bag forhøjede støttesatser, men vigende opbakning Forhøjede støttesatser godkendt i EU (dog endnu ikke til proces og transport) Fortsat uklarhed om anlægsstøtte og driftsstøtte kan kombineres Belastning af den finansielle bæredygtighed ved vedtagelse af forsyningssikkerhedsafgift Uklarhed om fremtidige puljer til anlægsstøtte Øget aktivitet fra industrielle aktører (strategiske partnerskaber) Krav om bæredygtighed (faldende andel af energiafgrøder)?? Finansiering af biogasanlæg 4

5 Finansieringsmodeller og potentielle investorer Mulige finansieringsmodeller Finansiering via traditionelt banklån Finansieringsform, hvor banken typisk tager sikkerhed i projektejerens øvrige aktiver Potentielle långivere Finansiering via SPV Et SPV er et separat selskab oprettet til projektformålet Der lånes penge direkte til projektet, hvilket gør, at långiver stiller større krav til dokumentation og reducering af risici Lange kontrakter på både in- og output kan øge mulighederne for at opnå denne type finansiering Fordelen ved et SPV er begrænset hæftelse på ejerens øvrige balance og en mere fleksibel projektstruktur Finansiering via leasing Anlægsoperatøren leaser anlægget af anlægsleverandøren, hvilket mindsker finansieringsbehovet for driftsherren Risikofordeling af anlægsdriften kan aftales via kontrakter, der sikrer den rette incitamentsstruktur for både driftsherren og anlægsleverandøren Potentielle investorer af risikovillig kapital Finansiering via ESCOs En forsyningsvirksomhed (ESCO) bygger, ejer og evt. driver anlægget med henblik på opnåelse af energibesparelser ESCO-modellen kan struktureres på flere måder i forhold til det konkrete projekt således at biomasseleverandøren fx kan drage nytte af varmeproduktion, få del af overskuddet og/eller indgå i en del af anlægsdriften Finansiering af biogasanlæg 5

6 Finansieringsmodeller og potentielle investorer Grønne obligationer Mulige finansieringsmodeller Finansieringsform, hvor der udstedes obligationer med det formål at finansiere grønne energiprojekter Obligationsudstederen vil typisk være en kommerciel bank, mens køberen af de grønne obligationer fx vil være pensionskasser eller kapitalfonde Dette setup kan sikre den tilstrækkelige volumen, som gør det attraktivt for større kommercielle spillere. Herudover diversificeres risikoen ved at pulje flere projekter Det enkelte biogasprojekt vil stadig skulle kreditvurderes af obligationsudstederen for at kunne indtræde i ordningen For at mindske risikoen for de kommercielle aktører kan det fra politisk side overvejes at lave dette setup med et statsgaranteret minimumsafkast (eller statslig kautionering som fx under Vækstkaution) Danske Bank og AP Pension s har tidligere struktureret en solcelleobligation, som dog blev skrinlagt i lyset af den senere lovændring Kilde: Deloitte Kapital Tilbagebetaling Grønne obligationer Obligationskøber Obligationsudsteder Staten Afdrag og renter Anlægsfinansiering Grønne bank-til-bank lån Biogasprojekter Garanti på minimumsafkast Grønne bank-til-bank lån Finansieringsform, hvor større offentlige investeringsbanker med høj kreditværdighed (og dermed lave fundingomkostninger) låner direkte til lokale banker med det formål at finansiere rentable energiprojekter Dette medfører, at lokale banker, som har bedre indsigt i lokale projekter og kunder, ikke begrænses af dyr funding Fx låner Den Nordiske Investeringsbank direkte til lokale banker med det formål at finansiere grønne energiprojekter Offentlig investeringsbank Kilde: Deloitte Lån Afdrag og renter Lokal bank Afdrag og renter Anlægsfinansiering Biogasprojekter Finansiering af biogasanlæg 6

7 Finansieringsmodeller og potentielle investorer Låntype Realkredit Investor Kommunekredit Realkreditselskaber Ydelser og betingelser Tilbyder billig og langsigtet finansiering af op til 100% af anlægget, men projekter finansieret af KK er omfattet af hvile-i-sig-selv-princippet Yder finansiering til kommunale og private biogasprojekter, der ligger indenfor den kommunale lånebekendtgørelses rammer, såsom projekter der bidrager til den kollektive varmeforsyning Det er afgørende, at der kan stilles kommunal garanti Kan tilbyde op til 60% anlægsfinansiering via års lån til den gældende realkreditrente, inklusive en bidragssats Typisk et krav, at låntager og anlægsleverandør investerer ca. 20% af anlægssummen som egenkapital, og ser gerne en realkreditandel på <50%. Dermed opfordres der til, at en tredjepart også investerer i projektet Ser gerne, at der stilles sikkerhed i andre af ejerens aktiver Banklån og projektlån Kommercielle banker Investeringsbanker Stiller krav til teknologiens driftsstabilitet og -effektivitet og kræver, at kontrakter med leverandører og aftagere er på plads Risikoen på aftagerprisen er en væsentlig parameter at skabe klarhed over specielt efter 2020 Finansierer gerne projekter hos større energivirksomheder, hvor driftsherren er professionel og har en bagvedliggende forretning, der støtter lånet Yder faste og variable lån på op til 50% af anlægssummen til en rente på markedsvilkår Løbetiden på lånet afhænger af levetiden på anlægget eller løbetiden på de kontrakter, der understøtter lånet Kræver høj kreditsikkerhed og egenkapitalindskud tilsvarende de kommercielle banker Finansiering af biogasanlæg 7

8 Finansieringsmodeller og potentielle investorer Kapitaltype Investor Energiselskaber Ydelser og betingelser Udmeldt ønske om en gradvis opbygning af en portefølje af projekter Har lange investeringshorisonter (op til 25 år), men kræver mindst 10-årige aftaler med biomasseleverandører Forskelligt, om investor selv ønsker at blive inddraget i driften eller blot være financier Risikovillig kapital Kapitalfonde Ser kun større projekter i omegnen af 0,5-1 mia.kr. som potentielle investeringsobjekter Kortere investeringshorisont Vil have afdækket risici som bl.a. indkøringsperioder, længerevarende driftsstop og afhængigheden af enkelte store aftagere Anlægsleverandøren Flere eksterne investorer fremhæver troværdigheden i, at anlægsleverandøren selv investerer op mod 20% af anlægssummen Dermed lægger projektudvikleren hånden på kogepladen Dette gælder både långivere og investorer af risikovillig kapital Finansiering af biogasanlæg 8

9 Barrierer i biogasmarkedet som potentielle investorer opfatter dem Risici og barrierer i biogasmarkedet Input til anlæg Afsætning Forsyningsusikkerhed og risiko for prisstigninger på biomasseinput Der efterspørges en effektiv organisationsmodel, da de nuværende modeller ofte ikke tilfredsstiller de potentielle investorer Risiko for faldende naturgaspriser Den årlige justering af tilskud i forhold til naturgasprisen skaber en usikkerhed Høj afhængighed af store enkelte aftagere af biogassen Konstruktion Biogas repræsenterer en umoden teknologi, som skal have bedre track record Anlægsleverandøren skal have erfaring og turde lægge hånden på kogepladen Drift Rammevilkår Viden og samarbejde Business case materiale Risiko for længerevarende driftsstop Risiko for lange indkøringsperioder Driftsherrens manglende erfaring i at drive et biogasanlæg er en barriere Uklarhed om, hvad der sker med støtten efter 2020 (og inden) ingen grandfathering Relativt dyr nettilslutning skaber en barriere, da det fordrer yderligere investering Risiko for en ny forsyningssikkerhedsafgift på VE-brændsler Nogle potentielle investorer har begrænset viden om biogasmarkedet og har en tendens til at overvurdere risikoen i biogasprojekter pga. mange eksempler på fejlslagne projekter En utilstrækkelig belysning af risici i biogasprojekter gør det svært for investorer at vurdere projektet De fremlagte business cases er generelt utilstrækkelige Business cases opfylder ofte ikke finansielle aktørers krav til information og dokumentation De udarbejdede business cases er ofte ikke detaljerede og professionelle nok Finansiering af biogasanlæg 9

10 Anbefalinger til finansieringsprocessen (1 af 2) Projektfinansiering kræver en velfunderet business case-analyse, som kan opdeles i 3 trin Idé- og projekteringsfase Analysefase Finansieringsfase Organisering og projektering af anlæg, drift og afsætningskanaler Analyse af afkastpotentiale og projektets risici Struktureret investeringsgrundlag til brug i dialog Business caseanalyse Casebeskrivelse Valg af analysemetode, fx DCF-model Valg af analyseværktøj, fx Excel Forudsætninger Datagrundlag Workshops Identificering af risici Forskellige investorer ser forskellige risici Finansiel modellering Følsomhedsanalyser Risikokatalog Analysen skal fungere som grundlag for finansieringsdialog (se næste slide) Finansiering af biogasanlæg 10

11 Anbefalinger til finansieringsprocessen (2 af 2) Finansieringsprocessen skræddersyes det enkelte projekt Tid 1) Fase 1: Business case Fase 2: Fastlæggelse af investormateriale Fase 3: Dialog med potentielle investorer Fase 4: Forhandlinger og signing 2-4 uger 2-4 uger 1-3 måneder 1-3 måneder Mål Projektrammer, value drivers og risici Tilskud Vurdering af projektets økonomi Fastlæggelse af kapitalbehov og optimal kapitalstruktur Investormateriale Udvælgelse af potentielle investorer Indikative bud Foreløbige term sheets Endelige terms Finansiel closing Nøgleaktiviteter Dataindsamling og -verifikation Opbygning af finansiel analysemodel Følsomhedsanalyser og vurdering af alternative scenarier Udarbejdelse af rapport Omfattende risikoanalyse Gennemgang og vurdering af business case Udvikling af en strategi til effektiv kapitalrejsning Forberedelse af skræddersyet investormateriale Dialog med potentielle investorer Udstedelse af fortrolighedserklæring Præsentation af investormateriale Evaluering af indikative bud Yderligere analyse (Q&A) Afsluttende forhandlinger af terms Færdiggørelse af juridiske dokumenter Underskrift og finansiel closing Udbetaling af midler Note 1) De angivne tidsestimater er indikative og kan variere fra projekt til projekt Succesfuld finansiering kræver : - En solid business case og et velstruktureret projekt som mindsker projektets risici - Forståelse for hvilke risici de forskellige investorer vægter mest - Et gennemarbejdet business case materiale, som detaljeret tager stilling til projektets økonomi Finansiering af biogasanlæg 11

12 Afrunding Større konkurrence på anlægsleverancer vil skabe lavere priser på anlæg Strategiske partnerskaber vinder frem E.ON har fx indgået partnerskaber med GrønGas og Bigadan Finansiering af biogasanlæg 12

13 Disclaimer Important notice Dette dokument er udarbejdet af Deloitte. Medmindre andet er angivet, gælder følgende for oplysningerne i dette dokument: Oplysningerne, specielt tal, data og tidsplaner, er foreløbige og bør udelukkende betragtes som oplæg til diskussion. Vi indestår ikke for, at oplysningerne er troværdige, nøjagtige eller fuldstændige, og de bør ikke anvendes som sådan. Oplysningerne er ikke uafhængigt verificeret. Alle oplysninger, meninger og estimater i dette dokument repræsenterer Deloitte Financial Advisory Services' vurdering pr. den dato, dokumentet er udfærdiget, og disse kan ændres uden varsel. Da oplysningerne er udarbejdet i god tro, er ingen erklæringer eller kontraktlige forpligtelser, hverken direkte eller indirekte, indgået. Oplysningerne i dette dokument er tilvejebragt under den forudsætning, at Deloitte og enhver partner eller medarbejder i Deloitte ikke er ansvarlig for fejl eller unøjagtigheder i dokumentet, som skulle være forårsaget af uagtsomhed eller andet, eller for tab eller skade som følge af sådanne fejl, udeladelser eller unøjagtigheder. Dette dokument er strengt fortroligt og udelukkende til intern brug. Dokumentet må ikke reproduceres, distribueres, vises til tredjemand eller refereres til offentligt uden Deloitte ' forudgående skriftlige accept. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited