/ Analyse. Arbejdsmarkedsrapport, juli 2014

Transkript

1 Arbejdsmarkedsrapport, juli 2014 / Analyse Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed, a-kasse, beskæftigelse, ledige stillinger og timelønninger. De seneste tal følgende: Det samlede antal bruttoledige, dvs. ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, korrigeret for sæsonudsving, udgjorde i juli fuldtidspersoner, en stigning på knap 600 i forhold til juni måned. Det ikke-sæsonkorrigerede antal ledige udgjorde personer, et fald på godt i forhold til måneden før. I HK faldt ledigheden med knap 700 til personer. Korrigeret for sæsonudsving var ledigheden 5,1 pct. i juli, hvilket var uændret i forhold til de to forudgående måneder. Den ikke-korrigerede ledighedsprocent for hele arbejdsmarkedet udgjorde uændret 4,6 pct., 0,3 pct. lavere end måneden før. For HK s medlemmer udgjorde ledighedsprocenten uændret 5,2 pct., ligeledes ned med 0,3 pct. point. Der er således fortsat en overledighed blandt HK s medlemmer på 0,6 pct. Fra januar 2013 til maj 2014 har medlemmer af a-kassen mistet dagpengeretten. Opgjort et år efter er 18 pct. kommet i beskæftigelse, mens 12 pct. hverken modtager ydelser eller lønindkomst. Ledigheden blandt de forsikrede er fortsat højest blandt aldersgrupperne år og år. Den samlede ledighed for begge grupper var henholdsvis 7,0 og 8,1 pct. I HK er ledigheden p.t. højest i aldersgruppen år (9 pct.). Generelt set var ledigheden for mænd 0,6 pct. point lavere end for kvinder. Blandt HK s medlemmer er ledighedsprocenten for mænd derimod 0,5 pct. point højere end for kvinder. Forskellen i mænd og kvinders ledighed er størst i HK/Hovedstaden (0,8 pct. point). Opgjort på regioner er HK-ledigheden højest i Region Hovedstaden med en ledighedsprocent på 5,5 pct., og lavest i Region Sjælland (4,9 pct.). HK-ledigheden opgjort på afdelinger er størst i HK/Midt (6,5 pct.), mens ledigheden i HK/Midtvest var lavest (4,4 pct.). Andelen af langtidsledige i HK androg i juli måned 24,0 pct. Mens det samlede antal forsikrede var uændret, faldt medlemstallet i HK s a-kasse med 0,1 pct. Set over det senest år er andelen af årrige faldet med 6,4 pct. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgjorde i 1. kvartal 2014 knap 2,1 mio. fuldtidspersoner, hvilket var en stigning på 0,9 pct. i forhold til året før. Beskæftigelsen steg med godt i den private sektor, svarende til en stigning på 1,4 pct. Også i regionerne var der tale om fremgang, mens beskæftigelsen gik tilbage i stat og kommune. Selvom det samlet set går fremad, er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere ca lavere i dag end forud for finanskrisen. Antallet af ledige stillinger i den private sektor steg i 1. kvartal 2014 med knap 21 pct. til knap ubesatte stillinger. De fleste ledige stillinger findes i Region Hovedstaden. Opgjort på branche er der flest ledige stillinger inden for Handel og transport m.v. Antallet af nyopslåede HK-stillinger på Jobnet udgjorde i juli måned. Heraf var der 688 nye stillinger inden for kontor og inden for salg. Lønnen i den private sektor steg i 2. kvartal 2014 med 1,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Lønnen steg i samme periode med 1,1 pct. i kommuner og regioner og 1,6 pct. i staten. Den årlige inflation udgjorde i juli 0,8 pct. Temaet bagerst handler om medlemmernes uddannelsesbaggrund i ud af 10 fuldtidsmedlemmer har en erhvervsfaglig baggrund. 17 pct. har en videregående uddannelse. 0,6 medlemmer skiftede uddannelsesniveau i 2011.

2 Ledighed Figur 1: Ledighedsprocent for HK og hele arbejdsmarkedet seneste 13 måneder, 2014M07 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 2013M M0 8 Tabellen er senest opdateret: M M M1 1 Korrigeret for sæsonudsving udgjorde den registerbaserede ledighed 5,1 pct. i juli måned, hvilket var uændret i forhold til måneden før. Den ikke-sæsonkorrigerede ledighedsprocent for hele arbejdsmarkedet udgjorde 4,6 pct., et fald på 0,3 pct. point. Ledigheden i HK udgjorde 5,2 pct. i april, hvilket ligeledes var 0,3 lavere end i juni. Der er således fortsat en overledighed blandt HK s medlemmer på 0,6 pct. Begge AKU-ledighedstal, der som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og viser antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse og forgæves har søgt arbejde inden for de seneste forudgående fire uger, steg en anelse i juli måned. Bilag D indeholder en oversigt over ledigheden i samtlige a-kasser. A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, samt Teknikerne har den højeste ledighed p.t. på 7,1 pct. Lavest er ledighedsprocenten for sygeplejersker (1,3 pct.). 2013M M M M M M M0 2014M0 6 7 Alle 5,0 5,0 5,2 5,2 5,3 5,3 5,8 6,0 5,7 5,1 4,9 4,9 4,6 HK 5,4 5,2 5,8 5,8 5,8 5,6 5,9 5,9 5,8 5,3 5,4 5,5 5,2 Alle sæsonk. 5,8 5,7 5,7 5,7 5,7 5,6 5,4 5,3 5,1 5,0 5,1 5,1 5,1 AKU, sæsonkorrigeret 7 7,2 6,9 6,9 6,8 7,1 6,9 6,9 6,5 6,4 6,4 6,5 6,6 'AKU, ikke sæsonkorrigeret' 7 7 6,7 6,6 6,5 7,2 7,2 7,4 6,8 6,5 6,3 6,3 6,5 2014M 07 Bruttoledige, sæsonkorrigeret F uldtidsledige Ændring i fo rho ld til fo rrige mnd. I fo rho ld til fo r 3 mnd. siden I fo rho ld til sidste år Bruttoledige, ikke sæsonk. HK, ikke sæsonkorrigeret AKU-ledige, sæsonkorrigeret AKU-ledige, ikke sæsonkorrigeret Tabellen er senest opdateret: Det samlede antal bruttoledige, dvs. ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, korrigeret for sæsonudsving, udgjorde fuldtidspersoner, en stigning på

3 knap 600 i forhold til måneden før. Det ikke-sæsonkorrigerede ledighedstal i juli måned opgjort brutto viste personer; et fald på fuldtidsledige i forhold til måneden før. Set i forhold til samme måned sidste år er antallet af fuldtidsledige knap lavere, men opmærksomheden skal her henledes på, at ca a-kasse-medlemmer, der mistede dagpengeretten i 2013 og frem til juni 2014, og en del heraf vil ikke længere indgå i gruppen af ledige, selvom de fortsat ikke er kommet i beskæftigelse. HK-ledigheden udgjorde fuldtidsledige, hvilket var knap 500 færre end året før. Igen skal der gøres opmærksom på, at medlemmer mistede dagpengeretten i 2013 og frem til juni måned 2014 og der fortsat er medlemmer, der falder ud hver måned. Udviklingen i AKU-ledigheden, der er upåvirket af ændringerne i dagpengesystemet, udviser et mindre fald inden for de seneste 12 måneder. Korrigeret for sæsonudsving var der i juli måned ca ledige, hvilket var lavere end året før. Tabellen nedenfor viser arbejdsmarkedsstatus for de medlemmer, der har mistet dagpengeretten opgjort i et tidsrum herefter. Andelen i samme måned er beregnet for alle medlemmer; i gruppen, der følges i 12 måneder efter, indgår alene medlemmer, der mistede dagpengeretten før juni Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: % -38% 0% 13% -2% 6% 5% 0% 6% 1% 0% 0% 18 pct. af medlemmer var i beskæftigelse et år efter, at de mistede dagpengeretten. 12 pct. af medlemmerne er uden ydelse et år efter.

4 Bilag E og F indeholder oversigt over udviklingen og omfanget af aktivering af HK s medlemmer fordelt på tilbud, afdelinger og kommuner. Ledigheden er højest blandt aldersgrupperne år og år, jf. tabel 2. Ledigheden for begge aldersgrupper udgjorde henholdsvis 7,0 og 8,1 pct. i juli måned. Tabel 2: Ledighedsprocenter for arbejdsmarkedet generelt og for HK fordelt på alder, ikke-sæsonkorrigeret, 2014M M 07 A lle I fo rho ld til seneste måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r HK I fo rho ld til seneste måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r F o rskel m. H K o g alle, seneste mnd. Tabellen er senest opdateret: Blandt HK s medlemmer er det også de årige, der p.t. har den højeste ledighed (9 pct.). Ledighedsprocenten er fortsat højere for mænd end for kvinder blandt HK s medlemmer, jf. tabel 3. Ledigheden for mænd er 5,6 pct. og for kvinder 5,1 pct. På arbejdsmarkedet samlet set ligger ledighedsprocenten for mænd 0,5 pct. lavere under kvindernes. Overledigheden for mænd blandt medlemmerne af HK s a-kasse er størst i aldersgruppen 60+ (1,0 pct. point). Blandt kvinder i den fødedygtige alder er der derimod en overledighed i forhold til mandlige medlemmer på samme alder. Tabel 3: Ledighed fordelt på køn, 2014M M 07 M ænd Kvinder F o rskel seneste mnd. F o rskel fo rrige måned F o rskel samme måned sidste år Tabellen er senest opdateret: HK-ledighedsprocenten faldt i alle regioner, jf. figur 2.

5 2013M M M M M M M M M M M M M07 Figur 2: Regionale HK-ledighedsprocenter seneste 13 måneder, 2014M07 7,0 6,5 6,0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark 5,5 Region Midtjylland Region Nordjylland 5,0 4,5 Tabellen er senest opdateret: HK-ledigheden faldt i alle regioner med 0,2-0,4 pct. Ledigheden er lavest i Region Sjælland med en ledighedsprocent på 4,9 pct. HK-ledigheden er højest i Region Hovedstaden, hvor 5,5 pct. er ledige. I gennemsnit er der en overledighed blandt HK s medlemmer på 0,6 pct., jf. tabel 4. Størst er overledigheden i Region Syddanmark (1,0 pct. point). Tabel 4: Ledighed fordelt på regioner, 2014M M 07 A lle I fo rho ld til fo rrige måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r HK I fo rho ld til fo rrige måned I fo rho ld til samme mnd. året fø r F o rskel m. H K o g alle, seneste mnd. Tabellen er senest opdateret: Antallet af fuldtidsledige, brutto, i HK/Hovedstaden udgjorde personer. Tabel 5: Fuldtidsledige i HK fordelt på afdelinger og aldersgrupper, 2014M07 Tabellen er senest opdateret: Ledighedsprocenten er højest i HK/Midt og lavest i HK/Midtvest (henholdsvis 6,1 pct. og 4,4 pct.). Ledigheden i HK/Midtvest er lavest for alle aldersgrupper i alderen 25 og derover.

6 Tabel 6: Bruttoledighedsprocent for HK opgjort på afdelinger og aldersgrupper, 2014M07 Tabellen er senest opdateret: I bilagstabellerne A og B findes en samlet tabel over ledigheden fordelt på afdeling, kommune og aldersgruppe. Forskellen i mænd og kvinders ledighed er størst i HK/Hovedstaden og HK/Østjylland (0,8 pct. point). Tabel 7: Ledighed for mænd og kvinder fordelt på afdelinger, 2014M07 5,6 5,1 Tabellen er senest opdateret: Som det fremgår af tabel 8, er ca. hver femte (22,6 pct.) dagpengemodtager langtidsledig 1. Blandt HK s medlemmer var 24,0 pct. langtidsledige i juli måned. Tabel 8: Langtidsledige, juli 2014 Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Bilag C indeholder en oversigt over antallet og andelen af langtidsledige opgjort på afdeling og kommune. 1 Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er man langtidsledig, hvis man har været ledig eller aktiveret i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger.

7 A-kasse Det samlede antal forsikrede var uændret i forhold til måneden før. I HK s a-kasse faldt antallet af medlemmer med 0,1 pct. point. Inden for det seneste år har HK tabt 1,1 pct. af medlemmerne. Medlemmer i alderen år har udvist den største tilbagegang (6,4 pct.). Også blandt de årige er der et betydeligt frafald. Tabel 9: Samtlige forsikrede samt medlemmer af HK's A-kasse fordelt på alder, 2014M07 Tabellen er senest opdateret: Tabel 10 viser medlemsudviklingen opgjort på de respektive a-kasser. I juli måned var det endnu engang Akademikernes a-kasse, der stod for den største fremgang med 775 nye medlemmer. Krifa havde den største tilbagegang på medlemmer. Inden for det seneste år er det Akademikerne (inkl. Ingeniørerne), der har oplevet den største medlemsfremgang på godt medlemmer, svarende til en stigning på 3,8 pct. 3F har i samme tidsrum mistet knap medlemmer. Krifa og HK kommer ind på de efterfølgende pladser. Tabel 10: Forsikrede fordelt på a-kasser, 2014M07 Tabellen er senest opdateret:

8 Beskæftigelse Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgjorde godt 2,1 mio. personer i 1. kvartal Set i forhold til forrige kvartal faldt beskæftigelsen med knap fuldtidsbeskæftigede. Set i forhold til året før var der ligeledes tale om en stigning på knap fuldtidsbeskæftigede (0,9 pct.). Tabel 11: Beskæftigelsen (1.000) fordelt på brancher, 2014K1 2014K1 B eskæftigede Ændring ift.fo rrige kvartal Ændring ift.fo rrige kvartal, pct. Ændring ift. året fø r Ændring ift. året fø r, pct. Stort set alle brancher tabte terræn i 1. kvartal Inden for Bygge og anlæg faldt beskæftigelsen med Tabel 12 viser udviklingen i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt på sektorer. Beskæftigelsen i den private sektor lå i 1. kvartal over niveauet i Regionerne stod for den største relative fremgang på knap fuldtidsbeskæftigede, svarende til en stigning på 2,6 pct. Tabel 12: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt på sektorer, 2014K1 Tabellen er senest opdateret: Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 1. kvartal 2014 lå alt i alt lavere under niveauet for før finanskrisen (2. kvartal 2008). Faldet i beskæftigelsen svarer stort set til tabet af arbejdspladser i den private sektor, jf. nedenstående figur.

9 2008K1 2008K4 2009K3 2010K2 2011K1 2011K4 2012K3 2013K2 2014K Private virksomheder Sektorer i alt Tabellen nedenfor viser antallet fuldtidsbeskæftigede i geografiske afgrænsninger, der svarer til HK s afdelingsstruktur. Tallene er baseret på udtræk fra jobindsats.dk. 2 Tabel 13: Fuldtidsbeskæftigede fordelt efter HK's afdelingsstruktur jun-14 Ændring i forhold til forrige måned Ændring i forhold til for 3 måneder siden Ændring i forhold til for 12 måneder siden HK Hovedstaden HK Midt HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uden bopæl i Danmark(pendlere) I alt Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Tabellen viser at en stigning i beskæftigelsen på knap fuldtidspersoner i juli måned. Inden for de seneste tre måneder er beskæftigelsen steget med personer. Ledige stillinger Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i 1. kvartal 2014 i forhold til forudgående kvartal med godt 21 pct. til Antallet af ledige stillinger steg i alle regioner. Antallet af ledige stillinger udgør 1,5 pct. af de besatte stillinger. De fleste ledige stillinger findes i Region Hovedstaden. 2 Det skal påpeges, at der er mindre afvigelser mellem tallene fra Danmarks Statistik og tallene i jobindsats. I 2013 svingende de kvartalsmæssige afvigelser mellem 0 og 0,8 pct.

10 Tabel 14: Ledige stillinger fordelt på region, 2014K1 Tabellen er senest opdateret: Godt af de ubesatte stillinger findes inden for Handel og transport mv. Der var tale om stigninger i antallet af ubesatte stillinger i alle brancher. Størst var stigningen inden for Bygge og anlæg. Tabel 15: Ledige stillinger fordelt på erhverv, 2014K1 Tabellen er senest opdateret: Andelen af ubesatte stillinger udgør 1,5 pct. af de besatte stillinger. Den største ubalance findes inden for Information og kommunikation, hvor antallet af ledige stillinger p.t. udgør 2,9 pct. Tabellen nedenfor viser, antallet af nyopslåede HK-stillinger i Jobnet fordelt på forskellige sektorer. HK-stillinger er her defineret som stillinger inden for kontor m.v. samt salg m.v. Tabel 15B: Nyopslåede HK-stillinger i Jobnet fordelt på sektorer de seneste 13 måneder jul-14 Ændring i Ændring i Ændring i forhold til forhold til forhold til forrige for 3 for 12 måned måneder måneder siden siden Privat kontor Privat salg Statslig sektor Regional sektor Kommunal sektor HK stillinger i alt Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Alt i alt blev der nyopslåede stillinger, et plus på 66 i forhold til måneden før. Tabellen nedenfor viser antallet nyopslåede HK-stillinger fordelt efter afdelingernes organisationsområder. Antallet af nyopslåede stillinger inden for kontorområdet (kontor, administration, regnskab og finans) udgjorde knap 700, et fald på 170 stillinger i forhold til måneden før.

11 Tabel 15C:Antal nyopslåede stillinger inden for kontorområdet fordelt på HK's afdelingsstruktur jul-14 Ændring i forhold til forrige måned Ændring i forhold til for 3 måneder siden Ændring i forhold til for 12 måneder siden HK Hovedstaden HK Midt HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uoplyst bopæl Hovedtotal Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Nedenstående tabel viser antallet af nye stillinger inden for salg (salg, indkøb og markedsføring) i juli måned. Tabel 15D: Antal nyopslåede stillinger inden for salg fordelt på HK's afdelingsstruktur jul-14 Ændring i forhold til forrige måned Ændring i forhold til for 3 måneder siden Ændring i forhold til for 12 måneder siden HK Hovedstaden HK Midtvest HK Nordjylland HK Sjælland HK Sydjylland HK Østjylland Uoplyst bopæl Hovedtotal I alt Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk: Antallet af nye stillinger udgjorde stillinger, en stigning på knap 300 i forhold til måneden før. Timelønninger Lønudviklingen fordelt på brancher Tabel 16: Årlige lønstigninger i den private sektor fordelt på brancher, 2014K2 2014K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år Tabellen er senest opdateret: Lønnen i den private sektor steg i 2. kvartal 2014 med 1,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Lønstigningstakten steg således 0,2 pct. point i forhold til forudgående kvartal. Den årlige lønstigning var størst inden Erhvervsservice, hvor lønnen steg 2,6 pct. i forhold til samme kvartal året før.

12 Set over de seneste 3 år er lønnen i den private sektor steget med 4,2 pct. Det er igen Erhvervsservice, der udvist den største stigning på 6,2 pct.; Kultur, fritid og anden service har haft den laveste lønstigning på 2,1 pct. 2014K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år Lønnen i kommuner og regioner steg i 2. kvartal 2014 med 1,1 pct. i forhold til samme kvartal året før, jf. tabel 17. Lønstigningstakten var 0,2 pct. point højere end i forrige kvartal. Rengøring og anden operationel service stod for den største stigning på 1,9 pct. i forhold til forrige kvartal. Alt i alt er lønningerne i den kommunale sektor steget med 3,9 pct. point inden for de seneste 3 år. Lønnen i staten i 2. kvartal 2014 steg med 1,6 pct. i forhold til samme kvartal året før, jf. tabel 18. Lønstigningstakten steg med 1,7 pct. point i forhold til forrige kvartal. 2014K2 Å rlig lø nstigning seneste kvartal Ændring i stigningstakt ift. fo rrige kvartal Samlet lø nstigning i de seneste 3 år Inden for de seneste 3 år er lønnen steget med 3,8 pct. Figur 4 viser lønudviklingen i de tre sektorer i de seneste tre år.

13 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 Figur 4: Lønudviklingen seneste 3 år (1. kvartal, 2005=100), 2014K Privat sektor Statslig sektor 117 Kommuner og regioner 115 Tabellen nedenfor viser udviklingen i forbrugerpriserne. Tabellen er senest opdateret: Ændring seneste måned Ændring seneste 3 år 4,0 10,9 2,7 5,5-0,8 2,8 0,9-9,6-0,3 10,4 7,3 6,5 1,2 6,0 3,9 3,8 3,7 Den seneste opgørelse af inflationen viser en stigning på 0,8 pct. Udviklingen dækker over et fald i priserne på varer på 0,4 pct. og en stigning i priserne på tjenester på 1,8 pct. Det bemærkes, at uddannelse er steget med 3,2 pct. inden for det seneste år og 10,4 pct. inden for de seneste 3 år.

14 Figuren nedenfor viser udviklingen i forbrugerpriserne i de seneste 3 år. 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Figuren viser generelt et niveauskifte i prisændringer inden for de seneste år. Fra juni til juli steg den årlige prisstigningstakt fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Tabel 20: Lønstigninger inden for seneste år og seneste 3 år N o minel lø nstigning seneste år R eallø nsstigning seneste år N o minel lø nstigning seneste 3 år R eallø nsstigning seneste 3 år Efter modregning af stigningen i forbrugerpriserne i perioden kan det konstateres, at lønmodtagere både i den private og den offentlige sektor har oplevet fremgang i reallønnen inden for det seneste år og inden for de seneste 3 år.

15 Bilag A: Bruttoledighed i pct. opdelt på afdelinger, kommuner og alder, juli 2014

16

17 Bilag B: Bruttoledige fordelt på afdelinger, kommuner og alder, juli 2014

18

19 Bilag C: Langtidsledige generelt og HK specifikt fordelt på afdelinger, kommuner og alder, juli 2014

20 Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk:

21 Bilag D: Bruttoledighed i samtlige a-kasser, 2014M07

22 Bilag E: Antal aktiverede fordelt på tilbud, juni2014 Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk:

23 Bilag F: Aktiverede medlemmer fordelt på afdelinger, kommuner og aktiveringstilbud, juli 2014

24 Aalborg Aarhus Tabellen er seneste opdateret via jobindsats.dk:

25 Bilag G: Opslåede stillinger på Jobnet juni2014 jul-14 Kontor (nyopslået) Salg (nyopslået) HKstillinger i alt (nyopslået) Kontor( i alt ) Salg (i alt) HKstillinger (i alt) Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Tåstrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk HK Hovedstaden Total Assens Fredericia Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø HK Midt Total Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Morsø Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg HK Midtvest Total

26 jul-14 Kontor (nyopslået) Salg (nyopslået) HKstillinger i alt (nyopslået) Kontor( i alt ) Salg (i alt) HKstillinger (i alt) Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg HK Nordjylland Total Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg HK Sjælland Total Billund Esbjerg Fanø Haderslev Hedensted Horsens Kolding Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa HK Sydjylland Total Favrskov Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus HK Østjylland Total Uoplyst bopæl I alt

27 / Analyse Tema: Medlemmernes uddannelsesniveau Notatet indeholder en statistisk beskrivelse af fuldmedlemmernes 1 uddannelsesniveau målt ved medlemmernes højeste fuldførte uddannelse registeret i Danmarks Statistik. Der skal påpeges, at registreringerne af højeste fuldførte uddannelse på det kommunale område er mangelfuld. 2 Af notatet fremgår det bl.a. at 6 ud af 10 fuldtidsmedlemmer er registreret med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Andelen af fuldtidsmedlemmer med en videregående uddannelse udgør 17 pct., Andelen med en erhvervsfaglig baggrund er faldet med 0,7 pct. point de sidste 5 år, mens andelen med en videregående uddannelse er steget med 2,3 pct. point, 0,6 pct. af fuldtidsmedlemmerne i 2010 opnåede en højere uddannelse i løbet af ,3 pct. af fuldtidsmedlemmerne med en erhvervsfaglig uddannelse opnåede en videregående uddannelse fra 2010 til Nedenfor findes en uddybning af resultaterne. Medlemmernes uddannelsesniveau 2011 Tabellen nedenfor viser medlemmernes uddannelsesniveau i Privat HANDEL Stat Kommunal Alle 10 Grundskole 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 40 Korte videregående uddannelser 50 Mellemlange videregående uddannelser 60 Bachelor 65 Lange videregående uddannelser I alt Næsten ud af knap fuldtidsmedlemmer i 2011 havde en erhvervsfaglig baggrund. Det svarer til 6 ud af 10 medlemmer. Tabellen nedenfor viser den procentvise fordeling af medlemmernes uddannelsesbaggrund i de respektive sektorer. 1 Fuldtidsmedlemmer er defineret som medlemmer med kontingentkode 1110, 2110, 2111, 2112 og Der er endvidere foretaget en aldersbegrænsning, så der alene indgår medlemmer i alderen 20 til 64 år. Medlemmer med uoplyst uddannelse indgår ikke i opgørelsen. 2 Uddannelsesniveauet er målt ved højeste fuldførte uddannelse registeret i Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks registreringer omfatter ikke de af HK/Kommunals medlemmer, der har gennemført kommunomuddannelsen ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling, fordi denne uddannelsesinstitution er privatejet. 1

28 Privat HANDEL Stat Kommunal Alle 10 Grundskole 13,8 15,7 12, ,8 20 Almengymnasiale uddannelser 4 2,9 4,2 3 3,5 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 4,9 2,9 3,8 3 3,9 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 55,8 71,9 57,1 65,6 61,8 40 Korte videregående uddannelser ,6 5, Mellemlange videregående uddannelser 4,2 1,6 3,8 7,1 4,4 60 Bachelor 1,9 0,7 1,8 1,2 1,4 65 Lange videregående uddannelser 1,3 0,3 1,2 1,4 1,1 I alt HK/Handel er den sektor, hvor relativt flest fuldtidsmedlemmerne har en erhvervsfaglig baggrund. Tabellen nedenfor viser medlemmernes uddannelsesbaggrund i en lidt mere komprimeret form. Privat HANDEL Stat Kommunal Alle Grundskole Gymnasiale uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse I alt 13,8 15,7 12,4 12,9 13,8 8,9 5,8 8,0 6,1 7,4 55,8 71,9 57,1 65,7 61,8 21,4 6,6 22,4 15,4 16,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 HK/Handel og HK/Stat er de sektorer, der afviger mest fra hinanden. I HK/Handel har 7 ud af 10 en erhvervsfaglig baggrund; i HK/Stat er der 57 pct. med en erhvervsfaglig baggrund. I HK/Stat har 22,4 pct. af medlemmerne en videregående uddannelse; i HK/Handel drejer det sig om 6,6 pct. af medlemmerne. Tabellen nedenfor viser en tilsvarende opdelinger af medlemmerne på afdelingsniveau. 3 HK/Hovedstaden HK/Nordjylland 10 Grundskole 15,1 12,7 11,2 15,3 13,4 13,1 12,7 13,8 20 Almengymnasiale uddannelser 5,8 2,3 3,1 1,9 2,3 1,9 2,3 3,5 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 3,1 4,3 4,6 4,4 3,1 5,8 4,1 3,9 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 55,6 66,3 63,2 63,7 66,7 65,2 65,5 61,8 40 Korte videregående uddannelser 11,7 8,5 10,8 9,1 8,7 8,7 8, Mellemlange videregående uddannelser 5,4 3,4 4,2 3,6 4,4 3,3 4,3 4,4 60 Bachelor 1,5 1,4 1,6 1,5 1 1,5 1,5 1,4 65 Lange videregående uddannelser 1,8 0,9 1,2 0,5 0,4 0,4 0,9 1,1 I alt HK/Østjylland HK/Sydjylland HK/Sjælland HK/Midtvest HK/Midt Alle Andelen af medlemmer med en erhvervsfaglig baggrund er højest i HK/Sjælland og lavest i HK/Hovedstaden, som til gengæld har den højeste andel af medlemmer med en videregående uddannelse (20,4 pct.). Ændringer i uddannelsessammensætning fra 2007 til 2011 Tabellen nedenfor viser den relative uddannelsessammensætning for fuldtidsmedlemmer Grundskole ,2% 15,0% 14,4% 14,1% 13,8% -1,4% 3 Det skal påpeges, at også afdelingstallene vil være påvirket af den manglende registrering af efteruddannelse på de kommunale område. 2

29 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 40 Korte videregående uddannelser 50 Mellemlange videregående uddannelser 60 Bachelor 65 Lange videregående uddannelser I alt 3,5% 3,7% 3,6% 3,5% 3,5% 0,0% 4,1% 4,0% 3,9% 3,9% 3,9% -0,2% 62,5% 62,0% 62,2% 62,0% 61,8% -0,7% 9,3% 9,5% 9,8% 10,0% 10,0% 0,7% 3,4% 3,6% 3,8% 4,1% 4,4% 1,1% 1,3% 1,3% 1,4% 1,4% 1,4% 0,2% 0,7% 0,8% 0,9% 1,0% 1,1% 0,4% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 0,0% Generelt set er der blevet relativt flere fuldtidsmedlemmer med en videregående uddannelse. Samlet set er der dog tale om meget små relative forskydninger. Regnet i hoveder har HK i perioden oplevet medlemstilbagegang inden for alle uddannelsesgrupper bortset fra grupperne mellemlang og lang videregående uddannelse. De samlede relative forskydninger i medlemmernes uddannelsesbaggrund over perioden opgjort på hovedgruppe fremgår af nedenstående figur. Ændring af fuldtidsmedlemmernes uddannelsesbaggrund fra 2007 til 2011 (20-64 år) Videregående uddannelse 2,3% -0,7% Erhvervsfaglig uddannelse -0,1% Gymnasial uddannelse -1,4% Grundskole -2,0% -1,5% -1,0% -0,5% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Alt i alt er andelen medlemmer med en erhvervsfaglig baggrund faldet med 0,7 pct. point, mens andelen af medlemmer med en videregående uddannelse er steget med 2,3 pct. Som det fremgår af nedensående tabel har det danske samfund gennemgået en næsten tilsvarende udvikling henimod flere lønmodtagere med videregående uddannelse. 3

30 Ændring af befolkningens uddannelsessammensætning 2007 til 2011 (20-64 år) Videregående uddannelse 1,9% -0,8% Erhvervfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse 0,2% -1,3% Grundskole -2,0% -1,5% -1,0% -0,5% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Uddannelsesskift fra 2010 til 2011 Tabellen nedenfor viser medlemmer uddannelsesniveauet for medlemmer i 2010 i 2010 og Uddannelsesniveauet i 2010 fremgår af oplysningerne i venstre søjle og uddannelsesniveauet i 2011 fremgår af oplysningerne i øverste række. 10 Grundskole 20 Almengymnasiale 25 Erhvervsgymnasiale 10 Grundskole Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser I alt Erhvervsfaglige 40 Korte videregående 50 Mellemlange videregående 60 Bachelor 65 Lange videregående I alt 2011 Personer, der er skiftet til en højere uddannelsesniveau Det fremgår af kolonnen yderst til højre, at af af fuldtidsmedlemmerne skiftede fra et givet uddannelsesniveau i 2010 til højere uddannelsesniveau i Det svarer til 0,6 pct. af fuldtidsmedlemmerne af fuldtidsmedlemmerne i Antallet af fuldtidsmedlemmer, der skiftet fra faglært i 2010 til et højere niveau i 2011, udgjorde 336 fuldtidsmedlemmer. Det svarer til 0,3 pct. af medlemmerne i gruppen. Det fremgår af 0,1 pct. har taget en KVU 4 Bemærk at antallet fuldtidsmedlemmer i tabellen bygger på antallet af fuldtidsmedlemmer i 2010, som var ca højere end antallet af fuldtidsmedlemmer i

31 og 0,2 pct. har taget en MVU. De resterende 99,7 pct. af medlemmerne med en erhvervsfaglig uddannelse havde samme uddannelsesniveau i 2010 og Tabellen nedenfor viser overgangssandsynligheden fra et niveau i 2010 til et Mellem 98,2 pct. og 99,8 pct. af medlemmerne i de respektive uddannelsesgrupper forbliver på samme uddannelsesniveau fra det ene år til det andet. 10 Grundskole 20 Almengymnasiale 25 Erhvervsgymnasiale 35 Erhvervsfaglige 40 Korte videregående 50 Mellemlange videregående 60 Bachelor 65 Lange videregående I alt 2011 Personer, der er skiftet til en højere uddannelsesniveau 10 Grundskole 98,9 0,0 0,0 1,0 0,1 0,0 0,0 0, ,1% 20 Almengymnasiale uddannelser - 98,2-1,3 0,1 0,3 0,0 0, ,8% 25 Erhvervsgymnasiale ,4 1,0 0,2 0,3 0, ,6% uddannelser 35 Erhvervsfaglige praktik ,7 0,1 0,2 0,0 0, ,3% og hovedforløb 40 Korte videregående uddannelser ,4 98,6 1,0 0,0 0, ,1% 50 Mellemlange videregående ,6 0,1 0, ,4% uddannelser 60 Bachelor ,2 0, ,8% 65 Lange videregående ,2-99, ,0% uddannelser I alt ,6% 5