AF ERIK LOHMANN ILLUSTRATION: MEDIAFARM FOTO: SCANPIX. Prismekikkerten. nøglen til naturens fascinerende verden

Transkript

1 AF ERIK LOHMANN ILLUSTRATION: MEDIAFARM FOTO: SCANPIX nøglen til naturens fascinerende verden Prismekikkerten 16 VOS 4/2004

2 I Danmark har alle - ja, næsten ethvert barn - prøvet at se i en kikkert og er blevet begejstret. Men kun få anskaffer sig én. Det er synd - for herved går de glip af store oplevelser, som især ældre ellers burde have tid til at unde sig selv. Som ved alle andre varer skal der være et behov, før der udløses et køb. Kikkerten er i denne forbindelse et kuriosum, for alle kender den, og alle har i virkeligheden behov for den, men kun relativt få køber den. Det årlige salg i Danmark udgør ca prismekikkerter og formentlig, er det kun 10-12% af de danske hjem, der kan rose sig af at være ejer af denne nyttige optik. Forklaringen skal søges i flere forhold. Langt de fleste her i landet er byboere, og behovet for at anvende en kikkert i et bymiljø er selvsagt yderst begrænset - man kan tilmed risikere at få skudsmål for at krænke privatlivet, hvis man vover at sætte en prismekikkert for øjet her. Det er altså ude i naturen, det foregår. Og vist er danskerne flittige til at benytte naturen, men for stadig flere gælder det, at opholdet primært skal opfylde behovet for motion i høj fart, hvor en kikkert ikke lige er sagen: Løb, løb og atter løb - selv med særlige, letløbende barnevogne, mountingbiking, cykling - ja også de spadserende forsyner sig nu med støttestave, hvor de i rask gangart koncentrerer sig mere om deres egen fysik end naturens skønhed. Især skoven er det foretrukne udflugtsmål, hvor kikkertens funktion ikke kommer helt til sin ret, fordi udsynet er begrænset. Der er derfor mange gode forklaringer på, at kikkerten ikke er folkeeje. Det ses også ved besøg hos optikerne: Sortimentet af kikkerter begrænser sig som regel til et eller to mærker af prismekikkerter. Men hvem er det så, der har behovet - trods alt? De store grupper udgøres af jægere og fuglekiggere. Men hertil kommer så det øvrige godtfolk, der ejer en båd eller et hus ved vandet, eller som simpelthen blot er fascineret af, hvad man kan få af oplevelser i naturen ved anvendelsen af denne umådeligt praktiske brugsgenstand. Mere end bliver det dog næppe til svarende til en andel på højst 10-12% af de danske hjem. For dem, der faktisk har et behov, som udløser et køb af kikkert, gælder, at de desværre ofte bliver bragt i vildrede, får uforståelige råd med tekniske termer, der ofte er irrelevante samt uhyre få valgmuligheder, når det endelig gælder, fordi sortimentet som regel er begrænset hos såvel optikere som i forretninger med jagt- eller sejlerudstyr. VOS 4/

3 I det følgende vil jeg prøve at hjælpe disse mennesker lidt på rette vej. Behovet for en kikkert melder sig, når man ønsker at trække fjerne genstande så tæt ind, at man kan se dem tydeligt. Men her melder den første begrænsning sig for valget af kikkert. Teleskop Praktisk talt ingen kan holde en kikkert i hånden uden at ryste ved en forstørrelse på over 12 gange (benævnt 12x). Det betyder, at man ved forstørrelser herudover er tvunget til at benytte stativ, hvorved vi bevæger os over i den kategori af kikkerter, som benævnes teleskoper. De er som regel monokulære, dvs. de består kun af et enkelt rør i modsætning til det typiske for kikkerter, som er binokulære, dvs. et rør for hvert øje. Teleskoper er, hvad man har behov for, hvis man vil iagttage fugle på ekstremt lange afstande, eller hvis man vil kunne læse navnene på de skibe, der passerer langt ude ganges forstørrelse er det typiske. Men teleskoper vejer umanerligt meget, især når man har gået km med et over skulderen. Vil man se på stjerner og galakser, skal der en langt kraftigere forstørrelse til for at få udbytte - over 300 ganges forstørrelse - mindst. Objektiv Objektiv Prismekikkert Den håndholdte prismekikkert er i langt overvejende grad binokulær. Linsen nærmest øjet kaldes for et okular, mens linsen i den anden ende kaldes for et objektiv. Lyset trænger altså ind gennem objektivet og føres via prismer rundt inde i kikkerten, inden lyset kommer frem til okularet, hvorfra det falder ind i øjet. Kikkerten anvender prismer for at forlænge lysgangen, fordi forstørrelsen øges med afstanden mellem objektiv og okular. I gamle dage, hvor man ikke benyttede prismer, havde man Porroprisme Prisme Tagprisme Prisme Okular Okular FIG. 1 Lys Lys lange, uhandige monokulære kikkerter, som f.eks. Nelsons. Teaterkikkerten benytter heller ikke prismer, forstørrelsen er derfor også beskeden gange. De kaldes undertiden for Galileiske kikkerter efter opfinderen, den italienske matematiker, astronom og fysiker Galileo Galilei ( ). Prismekikkerten blev først en realitet i 1875 takket være den italienske ingeniør Ignazio Porro. Køb af kikkert Der findes umådeligt mange tekniske begreber forbun- 18 VOS 4/2004

4 det med en kikkert, som i høj grad tjener til at forvirre køberen, og som i øvrigt ikke kan fastlægges eller registreres uden specialmåleudstyr. Mange af disse er derfor uden praktisk betydning for den almindelige bruger, som jeg i stedet vil anbefale at følge nogle overordnede råd: Køb en prismekikkert, som er opbygget af såkaldte tagprismer i modsætning til porroprismer (Fig. 1). De første er langt mere holdbare, og kikkertens konstruktion er lettere. Der findes flere konstruktioner af tagprismer - undgå de dårlige - hold kikkerten i strakt arm mod noget lyst og kik gennem okular-linserne. Billedet skal være helt rundt uden kanter (Fig. 2). Køb en kikkert med en forstørrelse på gange og forsynet med et objektiv på mindst 42 mm i diameter (benævnt i første fald 10x42). På hav og fjord gør bølgegangen det dog hensigtsmæssigt at nøjes med 7-8 ganges forstørrelse, men med mindst 50 mm objektiver for at få stort synsfelt. Ældre mennesker, der måske ryster lidt på hænderne, bør også vælge en sådan søkikkert (7x50 eller 8x50). Vælg den lettest mulige kikkert. Ellers vil nakkemusklerne nok fortælle dig efter en tur på bare 2 timer, at du har fejlinvesteret. Køb den dyreste, du overhovedet har råd til - der er en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet også på dette område - og for langt de fleste gælder, at de kun når at købe een kvalitetskikkert i deres liv. Funktionslevetiden for kvalitetskikkerter i dag rækker til mindst en generation - derfor. De bedste prismekikkerter koster i dag et stykke over kr., og topkvalitets-mærkerne hedder Leica, Zeiss og Swarovski. Valget mellem disse er et spørgsmål om smag. Man skal se og prøve dem alle og allerhelst gennem nogle dage i marken. Betal et depositum og lån kikkerten et par dage. Eller køb med fuld returret. Der er stor forskel på design og dermed på, hvorledes kikkerten føles i hænderne samt, hvor let kikkerten betjenes ved fokusering. Mange finder under anvendelsen også ud af, at de ikke magter at fange en fugl i flugten, fordi de har valgt for stor forstørrelse og for lille synsfelt. Det er for ærgerligt at konstatere, hvis der ikke er taget skriftligt forbehold ved købet. FIG. 2 Undgå den type tagprismer der danner kanter i okularet (t.v.) Køb kun hos optikere, der har et bredt udvalg, ellers søg til jagtforretninger eller Dansk Ornitologisk Forenings fuglebutik. Men inden køb så få et godt overblik ved at gå ind på den norske hjemmeside no - priserne i Danmark er dog noget lavere end i Norge. VOS 4/

5 Rolls-Royce savnes NORMALT SYN 3X 5X 10 X Men selv om du vælger et af de kvalitetsmærker, som er nævnt ovenfor, så stil nu ikke forventningerne for højt. Selv når man langer kr. over disken, får man ikke et upåklageligt produkt. Alle bliver f.eks. leveret i beredskabstasker i billig kvalitet og uden bærerem - ikke som i gamle dage, hvor man fik dem i læderetui med stødabsorberende indlæg. Hos nogle har midterskruen til skarphedsindstilling et ganske lille slup, men det er nok til at irritere. Hos andre går midterskruen så let, at kikkerten kommer ud af fokus bare man har taget 20 skridt. Andre har okularstykker, der sidder så løst, at de rives af, når man fjerner beskyttelsesdækslerne. Disse er nemlig som oftest af gummi, der suger sig fast. Det lærer man at leve med - men at selv de bedste kikkertfabrikanter stadig har et betydeligt produktudviklingsarbejde foran sig, før vi vil tale om Rolls-Royce kikkerter, er en realitet, som man må være forberedt på. Teknisk udvikling Men der sker da heldigvis en udvikling jævnt hen ad vejen. Det sidste er kikkerter med indbygget afstandsmåler, der via laserlys angiver afstanden med en sikkerhed på 1 meter ved objekter, der befinder sig 300 meter væk. Det er nyttigt 20 for jægere og landmålere eller entreprenører. Men også for andre, der godt vil kende den præcise afstand til toppen af et træ i haven eller havens længde osv. Billige kikkerter Selvfølgelig kan man få fortræffelige kikkerter til den halve pris eller mindre, altså mellem og kr., og det kan tilmed være den rigtigste løsning, hvis man på forhånd ved, at kikkerten vil blive behandlet robust. Skal kikkerten ligge og rasle i et handskerum, medens 4-hjulstrækkeren bevæger sig ud over uvejsomt terræn, eller skal den udsættes for saltvandssprøjt på havet eller anvendes under jagt i bjergrige områder, hvor der skal kravles op og ned over klippeblokke, er det selvsagt fint, at investeringen i kikkert ikke er større, end at privatøkonomien kan klare et erstatningskøb. Og en kikkert til kr. er ikke altid dobbelt så god, som en til kr. - det kan i hvert fald være svært at bevise uden laboratorieudstyr. Men uanset hvad, så skal alle lykønskes med købet af en kikkert, fordi den åbner nogle perspektiver og glæder ved at opholde sig i naturen og iagttage dens mange rigdomme til fryd for hjerte og sind - en verden, som kun tilhører ejerne af en god prismekikkert. VOS 4/2004