Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal."

Transkript

1 Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår beregningen som rutine i den stillede opgave: Der er spurgt om gennemsnittet, så udregner vi det, uden i øvrigt at tænke over hvad det betyder eller hvad det kan anvendes til. Og det spørges der for resten heller ikke om i opgaven. Lad os se på nogle eksempler som kan vise at gennemsnit kan være mere end én ting. Vi går i første omgang let henover det sædvanlige gennemsnit, det såkaldte aritmetiske gennemsnit. Vi ved alle at dette gennemsnit beregnes ved at vi lægger de forelagte tal sammen og dividerer den fundne sum med antallet af tal. Lad os blot gøre det så enkelt som muligt, og sige at vi har forelagt to tal a og b. Det aritmetiske gennemsnit af disse tal beregner vi efter følgende formel: A= Vi vil nu se på nogle situationer hvor dette gennemsnit ikke har stor mening. Geometrisk gennemsnit Vi ser på nogle procentvise stigninger: 1. år: stigning på 5%. år: stigning på 5% Hvad er den gennemsnitlige stigning pr. år over de to år? Et eksempel En vare koster 100 kr. ved starten af år 1. Derefter udvikler prisen sig efter de stigninger der er angivet ovenfor: Efter år 1: pris 100 kr.+ 5% = = kr. Efter år : pris 105 kr. + 5% = = kr. De 100 kr er altså vokset til kr. i løbet af to år. Slutbeløbet udtrykt ved startbeløbet og de to stigningsfaktorer: =

2 Problem: Hvis stigningen hvert af de to år skal være den samme, hvilken stigningsfaktor vil så give samme slutbeløb som ovenfor? Kald den søgte stigningsfaktor x. Der skal da gælde: 100 x x =131.5 Eller x = Heraf fås: x= = dvs. stigningsfaktoren har været , og den procentvise stigning dermed 14.56%. Med andre ord: En stigning det ene år på 5% og det andet år på 5% svarer til en årlig stigning på 14.56% hvert af de to år. Havde vi udregnet det aritmetiske gennemsnit af de to stigninger ville vi have fået tallet 15%. Men en stigning på 15% hvert af de to år giver ikke samme slutresultat som en stigning på 5% det ene år og 5% det andet år. Her er det rigtige svar, som vi har set, at den "gennemsnitlige stigning" har været 14.56%. Gennemsnit af denne art har sin egen betegnelse: geometriske gennemsnit Det geometriske gennemsnit af to tal a og b kan beregnes ved formlen: G= a b Vi beregnede altså her det geometriske gennemsnit af de to givne stigningsfaktorer. Harmonisk gennemsnit En tredje type af gennemsnit forekommer fx ved beregninger af gennemsnitshastigheder ved kørsel over en række lige store afstande: Vi kører på henturen med 80 km/t og på hjemturen med 60 km/t, hvad er den gennemsnitlige hastighed på hele turen? I skolen har vi lært at disse opgaver med gennemsnitshastigheder er lumske. De skal behandles på en speciel måde: Vi antager fx at turen har en længde på 10 km. Udturen har så varet 1,5 time, og hjemturen vil tage timer. Alt i alt har vi derfor kørt 40 km på 3,5 time. Heraf finder vi gennemsnitshastigheden: 40/3,5 = 68,57 km/t. Vi ser at det aritmetiske gennemsnit af de to hastigheder er 70 km/t. Men hvis vi kørte med denne hastighed på både udtur og hjemtur, ville det ikke svare til at køre med 80 km/t på udturen og 60 km/t på hjemturen. Der er her tale om et nyt gennemsnit, det såkaldte harmoniske gennemsnit Dette gennemsnit kan beregnes ved en formel: H= 1/ a + 1/ b

3 som kan omformes til: H= ab Ved indsættelse af værdierne for a og b får vi til kontrol: H= 60 80/140 = 9600/140 = 68,57. Også ved beregning af gennemsnit af valutakurser kan vi benytte det harmoniske gennemsnit: Vi køber først for 1000 kr af en valuta hvis kurs er 1.5, derefter for 1000 kr. af en valuta hvis kurs er Hvad er den gennemsnitlige kurs for vore køb? Svaret er givet ved det harmoniske gennemsnit af de to kurser: H = = 1.36 Du kan let kontrollere at dette er den gennemsnitlige kurs ved de to valutakøb. * * * Vi kan nu konkludere at der er andre gennemsnit end det sædvanlige aritmetiske. Somme tider kan vi benytte dette gennemsnit, men i andre situationer får vi brug for enten det geometriske gennemsnit eller det harmoniske. Nu melder selvfølgelig spørgsmålet sig: Hvordan kan jeg vide om det er det ene eller det andet eller det tredje gennemsnit jeg skal anvende? Hvornår bruger man det aritmetiske, hvornår skal man anvende det geometriske, og i hvilke tilfælde skal man trække det harmoniske ud af stalden? I øvrigt vil den erfarne skoleelev her sikkert begynde at ane at rækken af gennemsnit nok slet ikke er udtømt med de tre nævnte. Det skulle ikke undre om matematiklæreren kendte endnu flere af typen. Hvad vil vi med gennemsnit? Men lad os se på generelle egenskaber ved gennemsnit. Lad os først slå fast at et gennemsnit benytter vi for at kunne give en koncentreret beskrivelse af en række taldata. I vore eksempler ovenfor var der kun forelagt to tal a og b, og det var dem vi erstattede med ét tal, nemlig gennemsnittet. Det er altid ideen ved brug af gennemsnit: Vi vil benytte ét tal som en erstatning for de foreliggende taldata. Når vi derfor skal afgøre hvilket gennemsnit vi ønsker at anvende, må vi gøre os klart hvad det er for et indhold i de forelagte tal vi ønsker at udtrykke ved et enkelt tal. Hvis vi ikke 3

4 aner hvad de forelagte tal udtrykker, kan vi heller ikke foreslå ét gennemsnit som bedre end et andet. Det er en betingelse at vi véd hvad vore tal udtrykker. Lad os som eksempel tage to tal 50 og 80. Vi får at vide at de fortæller hvor mange kroner vi har brugt på to biografture. Nu kan vi bestemme os for et gennemsnit. Vi vil nemlig vide hvad vi kunne have brugt "i gennemsnit" på de to ture således at de samlede udgifter havde været de samme som da vi brugte 50 kr. på den ene tur og 80 kr. på den anden. Her er ingen tvivl: vi skal benytte det aritmetiske gennemsnit, 65 kr. Lidt mere formelt kunne vi gå frem sådan: Der foreligger en specifikation S som fortæller hvilket beregning vi er interesseret i med hensyn til de to tal a og b. Vi skal da finde et tal x som kan erstatte både a og b, sådan at det foreliggende beregningsresultat bliver det samme. Med andre ord: S(a,b): De samlede udgifter ved køb for a og b kroner Betingelse: S(a,b) = S(x,x). Her ser vi at x skal være det aritmetiske gennemsnit af a og b hvis den stillede betingelse skal opfyldes: = x + x, dvs. x = Lad os vende tilbage til de procentvise stigninger. Her har vi følgende specifikation: S(a,b): Den samlede stigningsfaktor når den første stigningsfaktor er a og den næste er b. Betingelse: S(a,b) = S(x,x) Den søgte x-værdi skal altså kunne gå ind i stedet for a og b, og give samme samlede stigningsfaktor som resultat. En udregning giver her: a b = x x eller: x = a b Som vi så blev resultatet her at vi skulle anvende det geometriske gennemsnit af de to stigningsfaktorer. I eksemplet med gennemsnitshastigheder ser billedet således ud: S(a,b): Den samlede køretid ved en hastighed på a km/t på udturen og en hastighed på b km/t på hjemturen. 4

5 Betingelse: S(a,b) = S(x,x) Beregning (idet turens længde sættes til L km): L/a + L/b = L/x + L/x dvs. 1/a + 1/b = 1/x + 1/x eller: x = ab Beregningerne viser at det gennemsnit der her skal bruges for at opfylde den opstillede betingelse, er det harmoniske gennemsnit. Opgave: Gennemfør beregningen for valutavekslingen. Rektanglet som eksempel Vi ser nu på et nyt eksempel. Der er forelagt et rektangel med sidelængderne a og b. Find et "gennemsnitsrektangel" med lige store sider (altså et kvadrat). Dette spørgsmål har ingen mening uden en nærmere specifikation. Lad os sige at det vi er på jagt efter er en figur med samme areal som rektanglet. Vi benytter nu følgende specifikation: S(a,b): Arealet af rektanglet med sidelængderne a og b. Betingelse: S(a,b) = S(x,x) Med andre ord: Find det kvadrat med sidelængden x som har samme areal som det forelagte rektangel. Vi foretager her arealberegningerne i de to situationer, og får at betingelsen betyder følgende: a b = x x Her står jo at de to arealer skal være lige store. Vi finder heraf om det søgte x: x= a b Den søgte værdi for x er altså det geometriske gennemsnit af a og b. Havde vi i stedet opstillet denne specifikation: S(a,b): Omkredsen af rektanglet med sidelængderne a og b. 5

6 Betingelse: S(a,b) = S(x,x), så ville resultatet have været at x skulle være det aritmetiske gennemsnit af a og b. (Gennemfør udregningen!) Lad os prøve endnu en specifikation i tilknytning til rektanglet med siderne a og b: S(a,b): Forholdet mellem areal og omkreds af rektanglet med sidelængderne a og b. Betingelse: S(a,b) = S(x,x) Ved udregning af forholdet mellem areal og omkreds får vi: ab = x² 4x Heraf følger: x = ab dvs. x er det harmoniske gennemsnit af tallene a og b. I kvadratet med den fundne sidelængde x vil forholdet mellem areal og omkreds altså være det samme som i det forelagte rektangel med sidelængderne a og b. De tre eksempler viser os at det er den givne specifikation der helt afgør hvilket gennemsnit der er behov for. Ønsker vi et kvadrat som har samme areal som rektanglet, så skal vi benytte det geometriske gennemsnit for at finde sidelængden i kvadratet. Ønsker vi et kvadrat med samme omkreds som rektanglet skal vi benytte det aritmetiske gennemsnit. Og ønsker vi et kvadrat hvor forholdet mellem areal og omkreds er det samme som i rektanglet, så skal vi benytte det harmoniske gennemsnit. Vi kan nu vende tilbage til spørgsmålet: Hvornår skal man vælge det ene gennemsnit, hvornår det andet og hvornår det tredje? Ja, desværre kan der ikke gives nogle færdige regler som kan klare dette problem. Svaret er at valget må afhænge af situationen. Som vi så i eksemplet med rektanglet kan alle tre gennemsnit forekomme, blot i hver sin sammenhæng. Spørgsmålet om hvilket gennemsnit der er det rigtige hænger sammen med det generelle problem: Hvordan anvendes matematik korrekt til løsning af problemer! Det er der heller ikke noget let og almengyldigt svar på. 6

7 Lidt mere banalt svarer spørgsmålet om det rigtige gennemsnit til skoleelevens spørgsmål: Skal jeg lægge sammen eller gange? - Det kan vi heller ikke give et generelt svar på, det afhænger igen af situationen. Matematiske krav Undertiden kan der være opstillet matematiske krav til det gennemsnit der ønskes anvendt, og så er sagen straks nemmere. Så skal den besværlige virkelighed jo ikke med ind i billedet. For eksempel kan man af matematiske grunde ønske et gennemsnit, som har den egenskab at hvis de enkelte tal alle forøges med samme værdi så vil gennemsnittet også blive øget med denne værdi. Dette krav opfyldes af det aritmetiske gennemsnit, men ikke af de andre. Et andet matematisk krav kunne være at hvis alle tal erstattes af deres reciprokke værdier, så vil også gennemsnittet blive erstattet af sin reciprokke værdi. Dette krav opfyldes af det geometriske gennemsnit, men ikke af de andre. Endnu et gennemsnit Er rækken af gennemsnit udtømt med de tre? Nej, på ingen måde. Vi kan introducere et fjerde i tilknytning til vort rektangel med siderne a og b. Nu er specifikationen således: S(a,b): Længden af diagonalen i rektanglet med sidelængderne a og b. Betingelse: S(a,b) = S(x,x) Vi søger altså det kvadrat som har diagonaler af samme længde som det givne rektangel. Ved udregning får vi: a ² + b² = x De to udtryk angiver diagonalernes længde i henholdsvis rektanglet og kvadratet. Heraf får vi: x = a ² + b² Dette gennemsnit har vi ikke tidligere mødt. Det kaldes det kvadratiske gennemsnit af a og b. Det kvadratiske gennemsnit K af a og b er altså givet ved formlen: K = a ² + b² En geometrisk illustration De tre gennemsnit af tallene a og b: det aritmetiske, det geometriske og det harmoniske kan illustreres på én figur. 7

8 To linjestykker af længden a og b er tegnet i forlængelse af hinanden. De to linjestykker mødes i punktet A. Over det samlede linjestykke tegnes en halvcirkel med linjestykket som diameter. I punkt A oprejses en vinkelret til skæring med cirkelbuen i B. Fra B tegnes en linje til cirklens centrum O, og fra A nedfældes den vinkelrette på BO. Det kan nu eftervises at længden af AB er det geometriske gennemsnit af a og b, og at længden af BH er det harmoniske gennemsnit af a og b. Det aritmetiske gennemsnit findes også på figuren, det er jo givet ved længden af radius i cirklen, altså ved linjestykket BO. Eftervis at de nævnte linjestykker har de påståede længder. Størrelsesrelationer Af trekanterne ABO og ABH på figuren ser vi at det aritmetiske gennemsnit af a og b er større end det geometriske, som igen er større end det harmoniske. Gennemfør argumentet herfor. I øvrigt kan det fjerde af de nævnte gennemsnit, det kvadratiske gennemsnit, også illustreres på tegningen: Tegn halvcirklen med centrum i O og med OA som radius (den halvcirkel som ligger inden i den store halvcirkel på figuren). Oprejs dernæst i O den vinkelrette på OB. Den skærer halvcirklen i et punkt K. Linjestykket BK har en længde som er lig med det kvadratiske gennemsnit af a og b. Eftervis at det er rigtigt. Af figurens trekanter vil vi herefter kunne se at det kvadratiske gennemsnit af a og b er større end det aritmetiske gennemsnit. For de fire gennemsnit har vi dermed følgende størrelsesrelationer: H<G<A<K Hvis de to tal a og b er lige store, får alle de fire gennemsnit samme talværdi. 8

9 Vi har fastslået størrelsesrelationeme mellem de fire gennemsnit på grundlag af figurbetragtninger. Der kan selvfølgelig føres et matematisk bevis herfor ud fra de algebraiske udtryk for de fire gennemsnit. Prøv at gennemføre et sådant bevis. Fortolkning af størrelsesrelationeme De fundne størrelsesrelationer kan fortolkes i tilknytning til det tidligere anvendte rektangel-eksempel. 1. G<A Ved anvendelse af formlerne for de to gennemsnit har vi: a b < Heraf får vi: a b < ()²/4 Tallet a b er arealet af rektanglet med sidelængder a og b, medens tallet ()²/4 er arealet af det kvadrat der har samme omkreds som rektanglet med sidelængderne a og b. Vi kan derfor fortolke størrelsesrelationen G < A således: Af alle rektangler med given omkreds har kvadratet det mindste areal.. H <G Ved anvendelse af formlerne for de to gennemsnit kommer vi frem til følgende resultat: Af alle rektangler med givet areal har kvadratet det største areal-til-omkreds forhold. 3. A<K Denne størrelsesrelation fører til følgende resultat: Af alle rektangler med given omkreds har kvadratet den korteste diagonal. Gennemfør udregningerne for hver af de to størrelsesrelationer H< G og A < K. Generelle egenskaber ved gennemsnit To generelle egenskaber ved de fire gennemsnit af a og b er følgende: (1) Gennemsnittet har en talværdi der ligger i intervallet fra a til b. () Hvis a og b multipliceres med samme tal, vil også gennemsnittet blive multipliceret med dette tal. 9

10 Derimod gælder ikke generelt: Hvis a og b forøges med samme tal, vil også gennemsnittet blive forøget med dette tal. Det gælder alene for det aritmetiske gennemsnit. De tre gennemsnit A, G og H er nært knyttede til tre såkaldte matematiske rækker: En aritmetisk række er fx følgende: hvor leddene i rækken forøges med samme værdi, her værdien, hver gang vi går et skridt videre. En sådan række kaldes også en differensrække. I denne række gælder at ethvert led er det aritmetiske gennemsnit af sine to naboled. Således er 7 det aritmetiske gennemsnit af naboerne 5 og 9. En geometrisk række, også kaldet en kvotientrække, er fx: hvor leddene i rækken multipliceres med samme værdi, her værdien, hver gang vi går et skridt videre. I denne række gælder at ethvert led er det geometriske gennemsnit af sine to naboled. Således er 1 det geometriske gennemsnit af naboerne 6 og 4. Rækken 1 +1/ + 1/3 + 1/4 + 1/5+... kaldes den harmoniske række. I denne række gælder at ethvert led er det harmoniske gennemsnit af sine to naboled. Således er 1/4 det harmoniske gennemsnit af naboerne 1/3 og 1/5. (Gør rede for at det er rigtigt). En fælles beskrivelse De betragtede gennemsnit af to tal a og b kan gives en fælles beskrivelse ved hjælp af en forskrift f på følgende måde: f(gennemsnit) = f ( a) + f ( b) For de fire gennemsnit skal f fastlægges på følgende vis: Det aritmetiske genenmsnit: f(x) = x Det geometriske gennemsnit: f(x) = log x 10

11 Det harmoniske gennemsnit: f(x) = 1/x Det kvadratiske gennemsnit: f(x) = x² Til eksempel får vi for det geometriske gennemsnit G: log (G) = (log a + log b)/ Vis at det stemmer med definitionen på geometrisk gennemsnit. 11

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder

Læs mere

Korncirkler og matematik

Korncirkler og matematik Korncirkler og matematik I den følgende opgave vil jeg undersøge om korncirkler indeholder matematiske figurer nærmere bestemt det gyldne snit, det gyldne rektangel og den gyldne spiral. Før jeg starter

Læs mere

Geometri Følgende forkortelser anvendes:

Geometri Følgende forkortelser anvendes: Geometri Følgende forkortelser anvendes: D eller d = diameter R eller r = radius K eller k = korde tg = tangent Fig. 14 Benævnelser af cirklens liniestykker Cirkelperiferien inddeles i grader Cirkelperiferien

Læs mere

Projekt 3.1 Pyramidestub og cirkelareal

Projekt 3.1 Pyramidestub og cirkelareal Projekt. Pyramidestub og cirkelareal - i tilknytning til afsnit., især for A Indhold Rumfanget af en pyramidestub... Moderne metode... Ægyptisk metode... Kommentarer til den ægyptiske beregning... Arealet

Læs mere

Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal

Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal Læringsmiddel Geogebra: Rombens sammen mellem omkreds og areal Link Mål Kompetence mål: Modellering Færdighedsmål Eleven kan vurdere egne og andres modelleringsprocesser Videns mål Eleven har viden om

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

Matematisk argumentation

Matematisk argumentation Kapitlets omdrejningspunkt er matematisk argumentation, der især bruges i forbindelse med bevisførelse altså, når det drejer sig om at overbevise andre om, at matematiske påstande er sande eller falske.

Læs mere

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger

Læs mere

Kommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5

Kommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5 Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Projekter: Kapitel - Projektet er delt i to små projekter, der kan laves uafhængigt af hinanden. Der afsættes fx - timer til vejledning med efterfølgende

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

formler og ligninger basis brikkerne til regning & matematik preben bernitt

formler og ligninger basis brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger, basis ISBN: 978-87-92488-07-7 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SEFTON PARK PALM HOUSE

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SEFTON PARK PALM HOUSE MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SEFTON PARK PALM HOUSE I den midtengelske by Liverpool ligger bydelen Sefton med Sefton Park - et parkanlæg, der bl.a. er kendt for det ottekantede palmehus, hvor man kan

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

F I N N H. K R I S T I A N S E N DET GYLDNE SNIT TES REGNING MED REGNEARK KUGLE SIMULATIONER G Y L D E N D A L LANDMÅLING

F I N N H. K R I S T I A N S E N DET GYLDNE SNIT TES REGNING MED REGNEARK KUGLE SIMULATIONER G Y L D E N D A L LANDMÅLING F I N N H. K R I S T I A N S E N 6 DET GYLDNE SNIT 4 TES REGNING MED REGNEARK KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATIONER 5 LANDMÅLING Faglige mål: Demonstrere viden om matematikanvendelse samt eksempler på matematikkens

Læs mere

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet.

dynamisk geometriprogram regneark Fælles mål På MULTIs hjemmeside er der en oversigt over, hvilke Fælles Mål der er sat op for arbejdet med kapitlet. Algebra og ligninger - Facitliste Om kapitlet I dette kapitel om algebra og ligninger skal eleverne lære at regne med variable, få erfaringer med at benytte variable Elevmål for kapitlet Målet er, at eleverne:

Læs mere

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen 1 versigt I En kortfattet gennemgang af nogle udvalgte emner fra den elementære hyperbolske plangeometri i oincaré disken. Der er udarbejdet både et Java program HypGeo inkl. tutorial og en Android App,

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

INFA-Småtryk 1996-1. Allan C. Malmberg. Matematisk kunnen gennem brug af edb

INFA-Småtryk 1996-1. Allan C. Malmberg. Matematisk kunnen gennem brug af edb INFA-Småtryk 1996-1 Allan C. Malmberg Matematisk kunnen gennem brug af edb INFA Matematik - 1996 1 INFA-Småtryk 1996-1 Allan C. Malmberg Matematisk kunnen gennem brug af edb Indholdsfortegnelse Matematisk

Læs mere

Problemløsning i retvinklede trekanter

Problemløsning i retvinklede trekanter Problemløsning i retvinklede trekanter Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug

Læs mere

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august 2007 1 Inversion Inversion er en bestemt type transformation af planen, og ved at benytte transformation på en geometrisk problemstilling

Læs mere

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5)

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Tegn følgende i Geogebra 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5) Forbind disse tre punker (brug polygon ) 2. Find omkreds, vinkler, areal og sidelængder 3. Tegn en vinkelret linje fra A og ned på

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Analytisk plangeometri 1

Analytisk plangeometri 1 1 Analytisk plangeometri 1 Kære 1. x, Vi begynder dag vores forløb om analytisk plangeometri. Dette bliver en udvidelse af ting i allerede kender til, så noget ved I i forvejen, mens andet bliver helt

Læs mere

brikkerne til regning & matematik formler og ligninger basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik formler og ligninger basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger G ISBN: 978-87-92488-07-7 10. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Mattip om. Arealer 1. Tilhørende kopier: Arealer 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Arealberegning af et kvadrat eller rektangel

Mattip om. Arealer 1. Tilhørende kopier: Arealer 1, 2 og 3. Du skal lære om: De vigtigste begreber. Arealberegning af et kvadrat eller rektangel Mattip om realer 1 Du skal lære om: De vigtigste begreber Kan ikke Kan næsten Kan realberegning af et kvadrat eller rektangel Tegning/konstruktion af kvadrater og rektangler realberegning af et parallelogram

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx. 2013 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st f f ( ),8 0 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B-niveau i st Funktion, forskrift, definitionsmångde Find forskrift StÇrste og mindste vårdi

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer:

Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer: Svarforslag til Alfa, Forstudier Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer: Kristine.Jess@skolekom.dk Med venlig hilsen forfatterne Indhold

Læs mere

Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer:

Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer: Svarforslag til Alfa, Forstudier Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer: Kristine.Jess@skolekom.dk Med venlig hilsen forfatterne Indhold

Læs mere

Matematik. Formlen for en Kugle: 3 V = 4/3»r *n. Formlen for et Kugleafsnit: Formlen for en Keglestub: 2 2 V =n/3»h»(r + r + R*r)

Matematik. Formlen for en Kugle: 3 V = 4/3»r *n. Formlen for et Kugleafsnit: Formlen for en Keglestub: 2 2 V =n/3»h»(r + r + R*r) Matematik Vi har fået til opgave at bygge en ballon hvis volume mindst må være 1,2 Kubikmeter og max 1,5 kubikmeter. Så for at løse dette problem valgte vi at finde formlerne for en kugle, kugleafsnit

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold Indhold Arealberegning... 2 Kvadrat/rektangulær... 2 Rektangel... 2 Kvadrat... 2 Cirkel... 2 Omkredsberegning... 3 Kvadrat/rektangulær... 3 Rektangel... 3 Kvadrat... 3 Cirkel... 3 Rumfangsberegning...

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri

7 Trekanter. Faglige mål. Linjer i trekanter. Ligedannethed. Pythagoras. Trigonometri 7 Trekanter Faglige mål Kapitlet Trekanter tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Linjer i trekanter: kende til højde, vinkelhalveringslinje, midtnormal og median, kunne tegne indskrevne og omskrevne

Læs mere

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 5 Eksperimenter med areal og rumfang Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Areal og Rumfang 2 Red burhønsene. Vejledn. 3-7 Største

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Ligeværdige udtryk. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Vejledning til Ligeværdige udtryk 2

Ligeværdige udtryk. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Vejledning til Ligeværdige udtryk 2 VisiRegn ideer 4 Ligeværdige udtryk Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Ligeværdige udtryk 2 Elevaktiviteter til Ligeværdige udtryk 4.1 Ligeværdige

Læs mere

KonteXt +5, Kernebog

KonteXt +5, Kernebog 1 KonteXt +5, Lærervejledning/Web Facit til KonteXt +5, Kernebog Kapitel 3: Vinkler og figurer Version september 2015 Facitlisten er en del af KonteXt +5; Lærervejledning/Web KonteXt +5, Kernebog Forfattere:

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Pangea Regler & Instruktioner

Pangea Regler & Instruktioner 1.runde 2016 9. Klasse Pangea Regler & Instruktioner Svarark Fornavn, efternavn og klasse skal udfyldes med blokbogstaver. Du må bruge en kuglepen/blyant til at løse opgaverne (Vi råder deltagerne til

Læs mere

Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Allan C. Malmberg

Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Allan C. Malmberg Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Seneste

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 2 Institution: Projekt Vejanlæg. Matematik B-niveau Differentialregning

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 2 Institution: Projekt Vejanlæg. Matematik B-niveau Differentialregning VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 2 Institution: 333247 2015 Projekt Matematik B-niveau Differentialregning Anders Jørgensen, Kirstine Irming, Mark Kddafi, Zehra Köse og Tobias Winberg Indledning I dette

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius. 6.01 Mødet Begreb Eksempel Navn Parallel Vinkelret Linjestykke Polygon Cirkelperiferi Midtpunkt Linje Diagonal Radius Ret vinkel 6.02 Fire på stribe Regler Hver spiller får en spilleplade (6.03). Alle

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9d)

Geometri, (E-opgaver 9d) Geometri, (E-opgaver 9d) GEOMETRI, (E-OPGAVER 9D)... 1 Vinkler... 1 Trekanter... 2 Ensvinklede trekanter... 2 Retvinklede trekanter... 3 Pythagoras sætning... 3 Sinus, Cosinus og Tangens... 4 Vilkårlige

Læs mere

Fibonacci følgen og Det gyldne snit

Fibonacci følgen og Det gyldne snit Fibonacci følgen og Det gyldne snit af John V. Petersen Indhold Fibonacci... 2 Fibonacci følgen og Binets formel... 3... 4... 6... 6 Bevis for Binets formel... 7 Binets formel fortæller os, at...... 9...

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Indhold Definition af Sinus og Cosinus... 1 Bevis for Sinus- og Cosinusformlerne... 3 Tangens... 4 Pythagoras s sætning... 4 Arealet af en trekant... 7 Vinkler... 8

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN Man kan nøjes med at gennemføre første del af projektet, som er den spiralkonstruktion, der er omtalt i kapitel 10. Eller man kan udvide med anden del, der giver en mere elegant, men også mere kompliceret

Læs mere

Opgaver. Kapitel 1 fra Bogen. Georg Mohr-Konkurrencens vinderseminar 1. udgave 2. oplag 2007

Opgaver. Kapitel 1 fra Bogen. Georg Mohr-Konkurrencens vinderseminar 1. udgave 2. oplag 2007 Opgaver Kapitel 1 fra Bogen Georg Mohr-Konkurrencens vinderseminar 1. udgave 2. oplag 2007 Dette kapitel indeholder opgaver af ret varierende sværhedsgrad. De letteste ligger i forlængelse af, hvad der

Læs mere

Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version

Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. Den udvidede rettevejledning

Læs mere

Symbolsprog og Variabelsammenhænge

Symbolsprog og Variabelsammenhænge Indledning til Symbolsprog og Variabelsammenhænge for Gymnasiet og Hf 1000 kr 500 0 0 5 10 15 timer 2005 Karsten Juul Brugsanvisning Du skal se i de fuldt optrukne rammer for at finde: Regler for løsning

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

International matematikkonkurrence

International matematikkonkurrence Facit til demoopgaver for 6. og 7. klassetrin Navn og klasse 3 point pr. opgave Facit 1 Hvilken figur har netop halvdelen farvet? A B C D E 2 På min paraply fra Australien står der KANGAROO: Hvilket af

Læs mere

Projekt 3.7. Pythagoras sætning

Projekt 3.7. Pythagoras sætning Projekt 3.7. Pythagoras sætning Flere beviser for Pythagoras sætning... Bevis for Pythagoras sætning ved anvendelse af ensvinklede trekanter... Opgave 1: Et kinesisk og et indisk bevis for Pythagoras sætning...

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten Projekter: Kapitel Projekt.4 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen af den regulære femkant. 0. Forudsætninger, definitioner og

Læs mere

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra Klaus Frederiksen & Christine Hansen Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra - Dynamisk geometriundervisning www.bricksite.com/ckgeogebra 01-03-2012 Indhold 1. Intro til programmets udseende...

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer.

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer. Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører:

Matematik for malere. praktikopgaver. Geometri Regneregler Areal Procent. Tilhører: Matematik for malere praktikopgaver 2 Geometri Regneregler Areal Procent Tilhører: 2 Indhold: Geometri... side 4 Regneregler... side 10 Areal... side 12 Procent... side 16 Beregninger til praktikopgave

Læs mere

T ALKUNNEN. Tilnærmede tal og computertal

T ALKUNNEN. Tilnærmede tal og computertal T ALKUNNEN 6 Allan C Allan C.. Malmberg Tilnærmede tal og computertal INFA Matematik - 2000 1 INFA - IT i skolens matematik Projektledelse: Allan C. Malmberg Inge B. Larsen INFA-Klubben: Leif Glud Holm

Læs mere

6 Geometri. Faglige mål. Areal og overflade. Cirkler og ellipser. Konstruktion

6 Geometri. Faglige mål. Areal og overflade. Cirkler og ellipser. Konstruktion 6 Geometri Faglige mål Kapitlet Geometri tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Areal og overflade: kunne foretage beregninger af sammensatte arealer og sammensætte formler til beregning af disse.

Læs mere

brikkerne til regning & matematik formler og ligninger trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik formler og ligninger trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger, trin 1 ISBN: 978-87-92488-08-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210

1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210 1.1 Konstruktionen Denne side går lidt tættere på den hyperbolske geometri. Vi bruger programmet HypGeo, og forklarer nogle geometriske konstruktioner, som i virkeligheden er de samme, som man kan udføre

Læs mere

************************************************************************

************************************************************************ Projektet er todelt: Første del har fokus på Euklids system og består af introduktionen, samt I og II. Anden del har fokus på Hilberts system fra omkring år 1900 og består af III sammen med bilagene. Man

Læs mere

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296)

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296) Forslag til løsning af Opgaver om areal (side96) Opgave 1 6 0 8 Vi kan beregne arealet af 6 8 0 s 4. ved hjælp af Heron s formel: ( ) 4 4 6 4 8 4 0 6. Parallelogrammets areal er det dobbelte af trekantens

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. GEOMETRI 89 Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Måling af vinkler 3 Tegning og måling af vinkler

Læs mere

Grundlæggende Opgaver

Grundlæggende Opgaver Grundlæggende Opgaver Opgave 1 En retvinklet trekant har sine vinkelspidser i (,4),(4, 4) og (, 4). a) Hvor store er kateterne? b) Hvor store er hypotenusen? c) Beregn trekantens areal. d) Bestem kateterne,

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2009 2009-8-2 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2009 2009-8-2 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 009 009-8- MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Mandag den 11. maj 009 kl. 9.00-10.00 BESVARELSEN AFLEVERES KL. 10.00 Der tildeles

Læs mere

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty Matematik Den kinesiske prøve uiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui 45 min 01 11

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik Målgruppe: 04A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 4.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en

Læs mere