Astronomernes værktøj

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Astronomernes værktøj"

Transkript

1 Astronomernes værktøj

2 Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer

3 Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den kan forstørre.

4 Lyssamlingsevne Forholdet mellem det lys, som en kikkert kan indsamle og det lys, som et øje kan indsamle. L.E.= A kikkert A øje = π (D/2)2 π (d /2) 2 =( D d ) 2 d 5mm.( Afhængig af tilvænningen til mørket.) ' D' er kikkertens diameter. Vores største kikkert ( D=20cm) giver L.E.=1600.

5 Opløsningsevne En kikkert kan give en større opløsningsevne, ϑ dvs. vi kan blive i stand til at skelne ting fra hinanden selvom de er placeret langt væk. = D 1,22 rad = D 2, '' λ er lysets bølgelængde. D er kikkertdiameter. ϑ er den mindste mulige vinkel vi kan skelne to objekter fra hinanden.

6 At skelne ting på Månen Månens afstand til os er R=3, m. Det blotte øje: = 1,22 rad D = 550nm 0,50 cm 1,22 rad =1, rad. x rad 2 R =1, x=52km 2 rad Med skolens store kikkert: = 550nm 20cm 1,22rad =3, rad. x R =3, x=1,3 km

7 Forstørrelse Linser og spejle har brændvidder ligesom en lup.

8 Forstørrelse Sættes to linser/spejle sammen har man en kikkert. Forstørrelsen er: m= f obj f okular f obj er hovedspejlets brændvidde, f okular er okularets brændvidde.

9 Eksempel Et okular har brændvidden 25mm. Den monteres med vores 20cm-kikkert, som har en brændvidde på 2m. Det giver en forstørrelse på: m= 2000mm 25mm =80.

10 Synsfeltet Des større forstørrelse des mindre synsfelt, ϕ, hvilket besværliggør orienteringsevnen. = okular m Vores 25mm okular har et tilsyneladende synsfelt på 84º. Dvs. det faktisk synsfelt kun er 1,05º.

11 Måling af lys Vi kender allerede et sortlegemes flux, F. Luminositeten, L, af et legeme med radius R. Den tilsyneladende luminositet, l, af et legeme i afstanden r: F = T 4 L=A F =4 R 2 F=4 R 2 T 4 l= L 4 r 2 =4 R2 T 4 4 r 2 = R r 2 T 4

12 Størrelsesklassebegrebet Gamle Hipparchus inddelte stjerners lys i 6 forskellige størrelsesklasser m [1, 6]. (1 er stærkest og 6 er svagest.) Pogson fra England konstruerede en formel til at finde sammenhængen mellem m og l: l 1 =2,5119 m2 m 1 l 2 Altså at en forskel på 5 størrelsesklasser svarer til en faktor 100 i luminositet.

13 Solens tal kendes allerede m=-26,74 har vi vedtaget. (For at få Hipparchus' målinger til at passe bedst med Pogsons formel.) l=1353w/m 2. l 1 l 2 =2,5119 m 2 m 1 l 1353W /m 2 =2, ,74 m l= 2, W /m 2 2,5119 m m= 18,91 1,086 ln( l W /m 2 ) m= 18,91 2,5 log( l W /m 2 )

14 Absolut størrelsesklasse m afhænger af afstanden til det lysende objekt. Vi definerer en standardafstand til at være 10pc, og der kaldes m for den absolutte størrelsesklasse M. Dvs. M m(10pc). 1pc=3, m. r. m. 10pc. M.

15 Afstandsformel l 1 l 2 =2,5119 m 2 m 1 L/ 4 r 2 L/ 4 10pc 2 =2,5119M m log 10 2 log r pc 2 = M m log 2, log r pc = M m 0, log r pc =M m m M =5 log r pc 5 m kan måles ret let. Hvis M kan bestemmes på anden vis, kan afstanden til en stjerne bestemmes.

16 Absolut størrelsesklasse og Luminositet Hvis M kan bestemmes, kan man også finde L. En måde: l 1 =2,5119 m2 m 1 l 2 L 1 / 4 10pc 2 L 2 / 4 10pc 2 =2,5119M 2 M 1 L 1 L 2 =2,5119 M 2 M 1 M 2 M 1 =2,5 log L 1 L 2

17 Temperatur, Radius og Luminositet Ved brug af Stefans lov samt foregående formel fås: M 2 M 1 =2,5 log( L 1 ) L=4 π R 2 σ T 4 L 2 M 2 M 1 =2,5 log( R T 1 R T )=2,5 log(r R T 1 2 T ) 4 2 M 2 M 1 =2,5 2 log( R 1 R 2 )+ 2,5 4 log( T 1 T 2 ) M 2 M 1 =5 log( R 1 R 2 )+ 10 log( T 1 T 2 )

18 Grænsestørrelsesklasse Hvor svage objekter kan en kikkert se, hvis øjet er instrumentet foran okularet? Det svageste objekt, et sundt øje kan se på et bælgmørkt sted, er m=6. Vi antager, at intet lys absorberes i kikkerten. m=6 m=? Den effekt, P min, der rammer begge øjne, skal være den samme. P min =l kikkert øje grænse A kikkert =l grænse A øje A kikkert A øje = l øje grænse l L.E.= l øje grænse kikkert kikkert grænse l grænse

19 En kikkerts grænse m= 18,91 2,5 log l W / m 2 a b log l.[l ]=W m 2 m kikkert grænse =a b log l grænse m kikkert øje grænse =m grænse m kikkert øje grænse =m grænse kikkert øje m grænse øje =a b log l grænse øje b log l grænse b log l kikkert grænse b log l kikkert øje grænse log l grænse øje =m grænse L.E.= l øje grænse kikkert l grænse b log l kikkert grænse øje l grænse m kikkert øje grænse =m grænse b log 1 L.E. =6 2,5 log L.E. Skolens store kikkert har L.E.=1600. Dvs. den mindste størrelsesklasse vi kan observere med kikkerten er 14, men det gælder kun, hvis Vejle by slukker lyset.

20 luminositet og øjet Den svageste luminositet vi kan observere med et øje og med skolens store kikkert er: øje l grænse =2, W /m 2 2, =1, W /m 2 l kikkerten grænse =2, W /m 2 2, =6, W /m 2 = l grænse 1600 øje

21 Hvor 'langt' kan man se Solen uden kikkert? Lyskildens styrke, støv og gas imellem kilden og os bestemmer. Lad os betragte Solen som standardlys. M=4,78. m M =5 log r 5 r=10 m M 5 5 =10 6 4, =17,5 pc=57ly.

22 Hvor 'langt' kan man se Solen med kikkert? Vores store kikkert har en grænsestørrelsesklasse på 14. De små kikkerter har en grænsestørrelsesklasse på 11,7. m M 5 5 r Celestron =10 m M 5 5 r Meade =10 m M 5 5 r håndkikkert = , =10 11,7 4, = , =10 =698pc=2,28 kly. =242pc=789Ly. =175pc=572Ly.

23 UBV fotometri Ofte er det en fordel at 'skille lyset ad': Man kan bestemme stjernens temperatur. Man kan bestemme stjernens 'spektraltype.' Man kan måle støvmængder mellem stjernen og observatøren. Man kan forbedre afstandsbestemmelser.

24 Filtrene U: Ultraviolet B: Blå V: Visuel (grøn) R: Rød I: Infrarød Z: Stærkt infrarød.

25 Transmissionsgrafer Kilde: UBVR Filter Passbands (data from Landolt, AJ vol. 104, No. 1, 1992)

26 Størrelsesklasse med filtre Man måler m med filter foran. Forkortelser: U=m U. M U B=m B. M B V=m V. M V Farveindex BV-index: B-V=M B -M V UB-index: U-B=M U -M B. Farveexcess E B-V =(B-V)-(B-V) 0 E U-B =(U-B)-(U-B) 0 Index 0 betyder, at man har målt på en lyskilde uden absorption i støv/gas af nogen art.

27 Henden og Kaitchuck. Spektraltype og farveindex

28 Farveindex og temperatur

29 Absorptionsmålinger Mange målinger viser: A V =3,1 E B V A er absorptionen målt i størrelsesklasser. Det kan vi bruge til at forbedre vores afstandsformel. V A V =V 0 Ovenfor er V den målte størrelsesklasse og V 0 er den rigtige størrelsesklasse i V-båndet. V 0 M V =5 log r 5 V A V =V 0 V A V M V =5 log r 5 V M V =5 log r 5 A V

30 Konklusion Med kikkert og filtre (+kamera/software) kan vi: Skelne detaljer, som ellers ville være sammenfaldende. Se svagere objekter. Forstørre solsystemsobjekter. Bestemme stjerners temperaturer. Bestemme absorption i rummet mellem stjernerne. Bestemme afstande til stjerner.

31 Astronomernes værktøj

32 Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer

33 Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den kan forstørre.

34 Lyssamlingsevne Forholdet mellem det lys, som en kikkert kan indsamle og det lys, som et øje kan indsamle. L.E.= A kikkert A øje = π (D/2)2 π (d /2) 2 =( D d ) 2 d 5mm.( Afhængig af tilvænningen til mørket.) ' D' er kikkertens diameter. Vores største kikkert ( D=20cm) giver L.E.=1600.

35 Opløsningsevne En kikkert kan give en større opløsningsevne, ϑ dvs. vi kan blive i stand til at skelne ting fra hinanden selvom de er placeret langt væk. = D 1,22 rad = D 2, '' λ er lysets bølgelængde. D er kikkertdiameter. ϑ er den mindste mulige vinkel vi kan skelne to objekter fra hinanden.

36 At skelne ting på Månen Månens afstand til os er R=3, m. Det blotte øje: = 1,22 rad D = 550nm 0,50 cm 1,22 rad =1, rad. x rad 2 R =1, x=52km 2 rad Med skolens store kikkert: = 550nm 20cm 1,22rad =3, rad. x R =3, x=1,3 km

37 Forstørrelse Linser og spejle har brændvidder ligesom en lup.

38 Forstørrelse Sættes to linser/spejle sammen har man en kikkert. Forstørrelsen er: m= f obj f okular f obj er hovedspejlets brændvidde, f okular er okularets brændvidde.

39 Eksempel Et okular har brændvidden 25mm. Den monteres med vores 20cm-kikkert, som har en brændvidde på 2m. Det giver en forstørrelse på: m= 2000mm 25mm =80.

40 Synsfeltet Des større forstørrelse des mindre synsfelt, ϕ, hvilket besværliggør orienteringsevnen. = okular m Vores 25mm okular har et tilsyneladende synsfelt på 84º. Dvs. det faktisk synsfelt kun er 1,05º.

41 Måling af lys Vi kender allerede et sortlegemes flux, F. Luminositeten, L, af et legeme med radius R. Den tilsyneladende luminositet, l, af et legeme i afstanden r: F = T 4 L=A F =4 R 2 F=4 R 2 T 4 l= L 4 r 2 =4 R2 T 4 4 r 2 = R r 2 T 4

42 Størrelsesklassebegrebet Gamle Hipparchus inddelte stjerners lys i 6 forskellige størrelsesklasser m [1, 6]. (1 er stærkest og 6 er svagest.) Pogson fra England konstruerede en formel til at finde sammenhængen mellem m og l: l 1 =2,5119 m2 m 1 l 2 Altså at en forskel på 5 størrelsesklasser svarer til en faktor 100 i luminositet.

43 Solens tal kendes allerede m=-26,74 har vi vedtaget. (For at få Hipparchus' målinger til at passe bedst med Pogsons formel.) l=1353w/m 2. l 1 l 2 =2,5119 m 2 m 1 l 1353W/m 2 =2, ,74 m l= 2, W /m 2 2,5119 m m= 18,91 1,086 ln( l W /m 2 ) m= 18,91 2,5 log( l W /m 2 )

44 Absolut størrelsesklasse m afhænger af afstanden til det lysende objekt. Vi definerer en standardafstand til at være 10pc, og der kaldes m for den absolutte størrelsesklasse M. Dvs. M m(10pc). 1pc=3, m. r. m. 10pc. M.

45 Afstandsformel l 1 l 2 =2,5119 m 2 m 1 L/ 4 r 2 L/ 4 10pc 2 =2,5119M m log 10 2 log r pc 2 = M m log 2, log r pc = M m 0, log r pc =M m m M =5 log r pc 5 m kan måles ret let. Hvis M kan bestemmes på anden vis, kan afstanden til en stjerne bestemmes.

46 Absolut størrelsesklasse og Luminositet Hvis M kan bestemmes, kan man også finde L. En måde: l 1 =2,5119 m2 m 1 l 2 L 1 / 4 10pc 2 L 2 / 4 10pc 2 =2,5119M 2 M 1 L 1 L 2 =2,5119 M 2 M 1 M 2 M 1 =2,5 log L 1 L 2

47 Temperatur, Radius og Luminositet Ved brug af Stefans lov samt foregående formel fås: M 2 M 1 =2,5 log( L 1 ) L=4 π R 2 σ T 4 L 2 M 2 M 1 =2,5 log( R T 1 R T )=2,5 log(r R T 1 2 T ) 4 2 M 2 M 1 =2,5 2 log( R 1 R 2 )+ 2,5 4 log( T 1 T 2 ) M 2 M 1 =5 log( R 1 R 2 )+ 10 log( T 1 T 2 )

48 Grænsestørrelsesklasse Hvor svage objekter kan en kikkert se, hvis øjet er instrumentet foran okularet? Det svageste objekt, et sundt øje kan se på et bælgmørkt sted, er m=6. Vi antager, at intet lys absorberes i kikkerten. m=6 m=? P min =l kikkert øje grænse A kikkert =l grænse A øje A kikkert A øje = l øje grænse l grænse Den effekt, P min, der rammer begge øjne, skal være den samme. øje L.E.= l grænse kikkert kikkert l grænse

49 En kikkerts grænse m= 18,91 2,5 log l W / m 2 a b log l.[l ]=W m 2 m kikkert grænse =a b log l grænse m kikkert øje grænse =m grænse m kikkert øje grænse =m grænse m kikkert øje grænse =m grænse kikkert øje m grænse øje =a b log l grænse øje b log l grænse b log l kikkert grænse b log l kikkert øje grænse log l grænse øje =m grænse b log 1 =6 2,5 log L.E. L.E. L.E.= l øje grænse kikkert l grænse b log l kikkert grænse øje l grænse Skolens store kikkert har L.E.=1600. Dvs. den mindste størrelsesklasse vi kan observere med kikkerten er 14, men det gælder kun, hvis Vejle by slukker lyset. Den første formel er taget fra planche 13.

50 luminositet og øjet Den svageste luminositet vi kan observere med et øje og med skolens store kikkert er: øje l grænse =2, W /m 2 2, =1, W / m 2 l kikkerten grænse =2, W /m 2 2, =6, W /m 2 = l grænse 1600 øje

51 Hvor 'langt' kan man se Solen uden kikkert? Lyskildens styrke, støv og gas imellem kilden og os bestemmer. Lad os betragte Solen som standardlys. M=4,78. m M =5 log r 5 r=10 m M 5 5 =10 6 4, =17,5 pc=57ly.

52 Hvor 'langt' kan man se Solen med kikkert? Vores store kikkert har en grænsestørrelsesklasse på 14. De små kikkerter har en grænsestørrelsesklasse på 11,7. m M 5 5 r Celestron =10 m M 5 5 r Meade =10 m M 5 5 r håndkikkert = , =10 =698pc=2,28 kly. 11,7 4, =10 =242pc=789Ly. 11 4, =10 =175pc=572Ly.

53 UBV fotometri Ofte er det en fordel at 'skille lyset ad': Man kan bestemme stjernens temperatur. Man kan bestemme stjernens 'spektraltype.' Man kan måle støvmængder mellem stjernen og observatøren. Man kan forbedre afstandsbestemmelser.

54 Filtrene U: Ultraviolet B: Blå V: Visuel (grøn) R: Rød I: Infrarød Z: Stærkt infrarød.

55 Transmissionsgrafer Kilde: UBVR Filter Passbands (data from Landolt, AJ vol. 104, No. 1, 1992)

56 Størrelsesklasse med filtre Man måler m med filter foran. Forkortelser: U=m U. M U B=m B. M B V=m V. M V Farveindex BV-index: B-V=M B -M V UB-index: U-B=M U -M B. Farveexcess E B-V =(B-V)-(B-V) 0 E U-B =(U-B)-(U-B) 0 Index 0 betyder, at man har målt på en lyskilde uden absorption i støv/gas af nogen art.

57 Henden og Kaitchuck. Spektraltype og farveindex

58 Farveindex og temperatur

59 Absorptionsmålinger Mange målinger viser: A V =3,1 E B V A er absorptionen målt i størrelsesklasser. Det kan vi bruge til at forbedre vores afstandsformel. V A V =V 0 Ovenfor er V den målte størrelsesklasse og V 0 er den rigtige størrelsesklasse i V-båndet. V 0 M V =5 log r 5 V A V =V 0 V A V M V =5 log r 5 V M V =5 log r 5 A V

60 Konklusion Med kikkert og filtre (+kamera/software) kan vi: Skelne detaljer, som ellers ville være sammenfaldende. Se svagere objekter. Forstørre solsystemsobjekter. Bestemme stjerners temperaturer. Bestemme absorption i rummet mellem stjernerne. Bestemme afstande til stjerner.

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Formelsamling i astronomi. Februar 2016 Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske

Læs mere

Teleskop Hvad skal man købe?

Teleskop Hvad skal man købe? Teleskop Hvad skal man købe? Når man som amatør har besluttet sig for at anskaffe et teleskop, står man over for en række vanskelige og meget afgørende valg af teleskoptype og størrelse, dets montering,

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden Denne øvelse blev oprindeligt produceret af J.-C. Mauduit & P. Delva, inspireret af en tilsvarende øvelse af N. Ysard, N. Bavouzet & M. Vincendon i Frankrig.

Læs mere

Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber

Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber Astronominoter 2000. Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-1 Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber 5.1. Øjet Dette lille kapitel skal læses i sammenhæng med kapitel 3 i Allan Hornstrups

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Okularworkshop Septermber 2009

Okularworkshop Septermber 2009 Okularworkshop 18.-19. Septermber 2009 MAF Starparty Okularworkshop Optiske begreber for teleskop og okular Okulartyper Valg af okularer Barlow linser og Power Mates Praktisk afprøvning af okularer Teleskop

Læs mere

Exoplanetdetektion ved lyskurvemåling. Michael A. D. Møller. November side 1/6

Exoplanetdetektion ved lyskurvemåling. Michael A. D. Møller. November side 1/6 Exoplanetdetektion ved lyskurvemåling. Michael A. D. Møller. November 2011. side 1/6 Exoplanetdetektion I denne øvelse skal du måle en lyskurve for en stjerne, når den krydses af en af sine planeter. Dataene

Læs mere

Luminositetsfunktionen

Luminositetsfunktionen Galakser 2014 F7 1 Luminositetsfunktionen Antalstæthed af galakser med luminositet L: Φ L Kræver kendskab til Galaksers luminositet Mange galakser Bias (lettest at se de klare) Schechter-funktionen er

Læs mere

Michael Quaade Astronomisk Selskab

Michael Quaade Astronomisk Selskab Mit første teleskop Workshop, Hven 2009 Michael Quaade Astronomisk Selskab I denne workshop vil vi se nærmere på, hvad man som begynder bør vide og kunne for at få mest muligt udbytte af sit teleskop.

Læs mere

Golf Laser Afstandsmåler MAX 400. Brugermanual

Golf Laser Afstandsmåler MAX 400. Brugermanual Golf Laser Afstandsmåler MAX 400 Brugermanual Læs venligst manualen grundigt igennem før afstandsmåleren tages i brug og gem manualen til fremtidig brug. 1. INTRODUKTION Golf Laser Afstandsmåler er en

Læs mere

Guide til valg af kikkert

Guide til valg af kikkert Guide til valg af kikkert At vælge kikkert behøver ikke at være svært, vi beskriver her lidt om teknikken i en kikkert og giver en oversigt over de forskellige typer og deres anvendelsesområder. Vi håber

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Københavns Kommune Center for Undervisningsmidler Generelt En astronomisk kikkert er beregnet til med selve teleskopdelen at indsamle lys fra fjerntliggende

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Ugeseddel 5, Uge 19, 2013

Ugeseddel 5, Uge 19, 2013 Forelæsninger (Lokale 1520 316) 6/5 10 12: Start på spektroskopi eftter P. E. Nissens noter 8/5 10 12: Fortsættelse af spektroskopi, bestemmelse af præcise radialhastigheder. 13/5 10 12: Interferometri

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

INSTRUKTIONSVEJLEDNING

INSTRUKTIONSVEJLEDNING TELESKOPER I POWERSEEKER SERIEN INSTRUKTIONSVEJLEDNING DANSK PowerSeeker 40AZ #21008 PowerSeeker 50AZ #21039 PowerSeeker 60AZ #21041 PowerSeeker 70AZ #21036 PowerSeeker 76AZ #21044 PowerSeeker 40 mm Telescope

Læs mere

Valg af endoskop. Stift eller fleksibel?

Valg af endoskop. Stift eller fleksibel? Hawkeye endoskoper Valg af endoskop Stift eller fleksibel? Stive endoskoper giver en meget bedre billedkvalitet, er nemmere at bruge og mindre kostbare end fleksible endoskoper af samme kvalitet. Vælg

Læs mere

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston

Kollimering af spejlteleskoper...bad collimation is the number one killer of telescopes world wide... Walter Scott Houston Kollimering af spejlteleskoper....bad collimation is the number one killer of telescopes world wide..." Walter Scott Houston Teleskop og teknikgruppen i Midtjysk Astronomiforening har arbejdet meget med

Læs mere

EF14mm f/2.8l II USM DEN. Brugsvejledning

EF14mm f/2.8l II USM DEN. Brugsvejledning EF14mm f/2.8l II USM DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canon EF14mm f/2,8l II USM er et highperformance super-vidvinkel objektiv udviklet til EOS kameraer. USM står for ultrasonisk

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm)

BILAG I. Ikke-kohærent optisk stråling. λ (H eff er kun relevant i området nm) (L B er kun relevant i området nm) BILAG I Ikke-kohærent optisk stråling De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes, afhænger af den stråling,

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Fagdidaktik 27. nov 2014

Fagdidaktik 27. nov 2014 Fagdidaktik 27. nov 2014 Fra læreplanen - målene kunne orientere sig på stjernehimlen og kunne identificere planeter og udvalgte stjernebilleder kunne indsamle, bearbejde og fortolke astronomiske data

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul?

I dag. Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvilken betydning har skiven omkring det sorte hul? Galakser 2014 F8 1 I dag Hvad adskiller aktive galakser fra normale galakser? Hvad er en quasar og hvordan ser spektret fra sådan en ud? Hvilke andre typer af aktive galakser findes der, og hvad er deres

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Måling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider

Måling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider 1 Afstandsmåling ved hjælp af Cepheidemetoden. Måling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider Denne øvelse er baseret på materiale oprindeligt udarbejdet af Fabrice Mottez (Frankrig) i 2003, med

Læs mere

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Hvad er en OTDR Backscattered lys Pulse input Hvad er en OTDR? En OTDR er et instrument, der analyserer lys tabet i en optisk fiber og benyttes til at

Læs mere

EF16-35mm f/2.8l II USM

EF16-35mm f/2.8l II USM EF16-35mm f/2.8l II USM DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canon EF16-35mm f/2,8l II USM-objektivet er et high-performance ultra-vidvinklet zoomobjektiv, beregnet til brug med

Læs mere

Kapitel 6. Solen og andre stjerner

Kapitel 6. Solen og andre stjerner Astronominoter 2000. Lærer: Michael A.D. Møller. Side 6-1 Kapitel 6. Solen og andre stjerner 6.1. Introduktion Når man observerer en stjerne på himmelen, afhænger det sete i høj grad af det udstyr, man

Læs mere

Kapitel 6. Solen og andre stjerner

Kapitel 6. Solen og andre stjerner Astronominoter 2000. Lærer: Michael A.D. Møller. Side 6-1 Kapitel 6. Solen og andre stjerner 6.1. Introduktion Når man observerer en stjerne på himmelen, afhænger det sete i høj grad af det udstyr, man

Læs mere

EXOPLANETER. Stjernen Qatar-1 har en (usynlig) planet kredsende om sig. (Kilde: Simbad-databasen.)

EXOPLANETER. Stjernen Qatar-1 har en (usynlig) planet kredsende om sig. (Kilde: Simbad-databasen.) EXOPLANETER Stjernen Qatar-1 har en (usynlig) planet kredsende om sig. (Kilde: Simbad-databasen.) Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf-kursus Maj 2012. Exoplaneter. Af Michael Andrew Dolan

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017.

Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Udarbejdet af, Michael Lund Christensen og Dennis Nielsen: Favrskov Gymnasium for Aktuel Naturvidenskab, maj 2017. Link til artiklen: http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr-4/an4-2015kemimellem-stjern.pdf

Læs mere

SOLOBSERVATION Version

SOLOBSERVATION Version SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer

Læs mere

Binokulær Nær-læsning

Binokulær Nær-læsning Binokulær Nær-læsning Styrke område: +4 til +20 dioptrier Synsfelt: >70º total Vægt: 26 34 gram Arbejdsafstand: 25 8 centimetrer Betragtning af et objekt ved kortere afstand gør billedet på retina større.

Læs mere

Brugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA

Brugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA Brugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA Formål Hvorfor anvende astronomiske billeder i undervisningen? For at demonstrere hvordan information trækkes ud

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 NOT Rapport 2012 Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 Indhold 1 Fase 1 - Forberedelse 1 1.1 Observationsplan..................................... 1

Læs mere

INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023

INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023 INSTRUKTIONSVEJLEDNING MODEL # 22023 HVAD ER DER I ÆSKEN Vi anbefaler, at du gemmer dit teleskops æske, så den kan bruges til opbevaring af dit teleskop, når det ikke er i brug. Åbn æsken forsigtigt, da

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer

Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer Modtaget dato: Godkendt: Dato: Underskrift: (forbeholdt instruktor) Observationskursus på Tenerife: Observationer af supernovaer Jan engdahl Nielsen og Anne Mette Karlsen Hold nummer 3 (Dated: 7. Marts

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Astronomiske Foredrag i æteren eller på nettet. Anja C. Andersen får Rosenkjær prisen Det er jo ikke den store nyhed for det skete i december 2006.

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Jakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde

Jakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde Jakobsstav instrumentbeskrivelse og virkemåde En jakobsstav er et vinkelmålingsinstrument, hvis historie man kan følge tilbage til 1300-tallet. Den har været benyttet som både astronomiske instrument,

Læs mere

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING

Bilag II IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING 26. maj 2010 6 Nr. 562. IKKE-KOHÆRENT OPTISK STRÅLING Bilag II De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. De formler, der skal anvendes,

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Teodolit vejledning. Denne gradskala på teodolitten aflæses som 78( 24,5'

Teodolit vejledning. Denne gradskala på teodolitten aflæses som 78( 24,5' Teodolit vejledning En teodolit er beregnet til at måle vinkler med, både horisontalt (Hz) og vertikalt (V). Vinklerne aflæses gennem det lille mikroskop ved siden af kikkertens okular (øjelinse, oculus

Læs mere

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canons TS-E-objektiver er tilt/shift-objektiver designet for EOS-kameraer. Vippe/flyttemekanismen

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Måle- og blandingsudstyr

Måle- og blandingsudstyr kap-dk 0-0-, 0. Måle- og blandingsudstyr kap-dk 0-0-, 0. Måle- og blandingsudstyr Viskositetsbæger DIN mm DIN mm, viskositetsbæger for at opnå en præcis sprøjteviskositet. Viskositetsbæger Lup En god og

Læs mere

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet

Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Snart kan astronomer i de europæiske lande se stjerner med verdens største teleskopsystem. European Southern Observatory (ESO) har i

Læs mere

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:

Kunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse: Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten med låget skruet på som håndtag. Figur 2 Boxsekstanten anbragt i sin trækasse i lukket tilstand. Boxsekstanten

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

Astronomernes kæmpeteleskoper

Astronomernes kæmpeteleskoper Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

Ydeevne erklæring LE 041/2015

Ydeevne erklæring LE 041/2015 1. Vinduesmodel: Type 1.1 LE 041/2015 9.1 vandtæthed 7A 4.5 ; EN 14351-1:2006 + A1:2010 9.2 Farlige substanser 4.6 ; EN 14351-1:2006 + A1:2010 9.3 Modstandevne over for vindlast B3 4.2 ; EN 14351-1:2006

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

OPGAVER TIL KAPITEL 1

OPGAVER TIL KAPITEL 1 OPGAVER TIL KAPITEL 1 Opgave 1.1 Jordens afstand fra Solen er 149,6 millioner km. a) Beregn Jordens fart i sin bane om Solen, idet vi antager, at banen er en cirkel. Neptun har en afstand fra Solen på

Læs mere

Det himmelvendte øje. Det lysende bånd på nattehimlen,

Det himmelvendte øje. Det lysende bånd på nattehimlen, 34 Det himmelvendte øje Menneskets syn på universet blev ændret for bestandigt, da Galilei for 400 år siden rettede en kikkert mod himlen. Siden da har udviklingen af kikkerten og andre astronomiske instrumenter

Læs mere

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde

FYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Variable stjerner. Teori og observationer.

Variable stjerner. Teori og observationer. Variable stjerner Teori og observationer. Hvad er variable stjerner. Variable stjerner er stjerner, hvis lysstyrke ændres. Ændringer af klarheden kan være fra tusindedele af en størrelsesklasse til 20

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

AF ERIK LOHMANN ILLUSTRATION: MEDIAFARM FOTO: SCANPIX. Prismekikkerten. nøglen til naturens fascinerende verden

AF ERIK LOHMANN ILLUSTRATION: MEDIAFARM FOTO: SCANPIX. Prismekikkerten. nøglen til naturens fascinerende verden AF ERIK LOHMANN ILLUSTRATION: MEDIAFARM FOTO: SCANPIX nøglen til naturens fascinerende verden Prismekikkerten 16 VOS 4/2004 I Danmark har alle - ja, næsten ethvert barn - prøvet at se i en kikkert og er

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

VÆRKTØJSFJEDRE ISO værktøjsfjedre kan anvendes, hvor der er behov for en trykfjeder med høj kraft og kort vandring.

VÆRKTØJSFJEDRE ISO værktøjsfjedre kan anvendes, hvor der er behov for en trykfjeder med høj kraft og kort vandring. værktøjsfjedre kan, hvor der er behov for en trykfjeder med høj kraft og kort. Denne serie af værktøjsfjedre benyttes hvor høj arbejdsfrekvens / belastning ikke er påkrævet. Ønskes en værktøjsfjeder der

Læs mere

Kapitel 5: Teleskoper

Kapitel 5: Teleskoper Kapitel 5: Teleskoper Vores vigtigste værktøj + detektorer + computere + IQ :-) - samler flux fra svage objekter - øger den rumlige opløsning Ligning 5.2: Plate-scale (billed-skala): 1 P= = rad /m s

Læs mere