Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Fødevarestyrelsens kontrol med patogener Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Fødevarestyrelsens kontrol med patogener Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Revisionsenheden

3 Kolofon Fødevarestyrelsens kontrol med patogener Denne rapport er udarbejdet af Revisionsenheden i Bidragyder(e): Tine Wiboe Holm, Kåre Degn Johansson, Katrine Lindegaard, Dorte Lene Schrøder-Petersen og Emilie Sloth. Fotograf(er): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Revisionsenheden Sydmarken 32A 2860 Søborg Tlf.: Fax: fvm@fvm.dk Websted: ISBN (Tryk) ISBN (Web)

4 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning Baggrunden for undersøgelsen... 6 Rollefordelingen mellem Fødevarekontroludvalget og Revisionsenheden... 8 Metode... 8 Afgrænsning... 9 Begrebsafklaring Formål og målepunkter for undersøgelsen Læsevejledning Overordnet styring og prioritering Fødevarestyrelsen har foretaget en overordnet prioritering på patogenområdet Der ligger risikovurderinger til grund for Fødevarestyrelsens prioritering Baggrunden for den indbyrdes prioritering er i et enkelt tilfælde ikke klar Fødevarestyrelsen lever på et overordnet niveau op til risikoanalysens princip om risikokommunikation Fødevarestyrelsen er kommet langt i arbejdet med risikoanalyser Patogenstrategien indeholder målsætninger Patogenstrategiens målsætninger om Salmonella og Campylobacter er omsat til initiativer Målsætninger for øvrige patogener kan tydeliggøres Fødevarestyrelsen gennemfører i noget omfang cost-effect analyser Kun initiativer i forbindelse med Campylobacter er vurderet i forhold til ressourceforbrug Omkostningerne i forbindelse med særstatus er ikke vurderet i forhold til effekten Fødevarestyrelsen foretager prioritering af CKL-projekter CKL-projekterne prioriteres...23 Kriterier for prioritering af CKL-projekter er under udarbejdelse...24 Omlægning af CKL-struktur tager højde for tidligere kritik...24 Konklusion for kapitel Overvågning Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågning Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågning af zoonoser og zoonotiske agens Der er en bagatelgrænse for den serologiske overvågning af Salmonella hos slagtesvin I Danmark overvåges mere end minimumskravene Krav til resistensovervågningen efterleves

5 4.2.1 Fødevarestyrelsen undersøger antimikrobiel resistens hos alle de zoonoser, der er krav om Der findes ingen data for resistens hos Campylobacter i 2006 og Mørkhøj sikrer effektivt samarbejde og koordinering mellem de involverede parter Samarbejdsaftale med Fødevareinstituttet giver klar ansvars- og opgavefordeling Tværgående medarbejdergrupper skal fremover sikre koordinering af CKLprojekter Ingen overvågning i de første måneder af Stor regional tilfredshed med det nye CKL-koncept Indsamling af prøver foregår i henhold til det planlagte Mindre uoverensstemmelser mellem antal planlagte og antal indsamlede prøver til brug for overvågningsdata Importprøver er vanskelige at udtage Konklusion for kapitel Forebyggelse og bekæmpelse Danmark har haft bekæmpelsesprogrammer, før der var krav om det i EU Bekæmpelsesprogrammer for fjerkræ lever op til EU-kravene Danmark er forud for EU-kravene for bekæmpelse af Salmonella i svin Sagsbehandling og prøveudtagning foretages ikke altid efter planer og retningslinjer Prøveudtagningen ændres af og til i forhold til det planlagte Sagsbehandlingen foregår ikke altid i overensstemmelse med gældende retningslinjer Konklusion for kapitel Kompetenceudvikling, videndeling og offentliggørelse Kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse i prøveudtagning og laboratorieanalyser Fødevarestyrelsen afdækker systematisk efteruddannelsesbehovet blandt kontrolpersonalet To fødevareregioner har eller er ved at indføre akkrediteret prøveudtagning Fødevarestyrelsen udbyder relevante kurser Ifølge laboratorierne sker der sjældent fejl ved prøveudtagningen Personalet på laboratorierne har de fornødne kompetencer Kontrolpersonalet bliver løbende orienteret om relevante forhold vedrørende kontrollen Systemet til formidling af viden fungerer som regel Der er intern videndeling i regionerne Der er god kommunikation mellem tilsynsførende og prøveudtagere Fødevarestyrelsen har kun i mindre grad offentliggjort CKL-resultater Fødevarestyrelsen har ikke hidtil prioriteret offentliggørelse af CKLprojekter højt

6 Konklusion for kapitel Evaluering Fødevarestyrelsen har evalueret patogenkontrollen Kontrollen med patogener er blevet evalueret systematisk flere gange...54 Problemstillinger for case by case-kontrollen tages op efter behov...54 Fremtidens CKL-projekter har indlagt evalueringsstruktur Fødevarestyrelsen evaluerer bekæmpelsesprogrammer Bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter er blevet evalueret Bekæmpelsen rettes til i forhold til anbefalinger i større undersøgelser Ingen resultater om omkostninger i forhold til effekt af handlingsplaner siden De seneste handlingsplaner indeholder evalueringsstruktur...59 Konklusion for kapitel Fødevarestyrelsens forvaltning af patogenkontrollen Kontrollen gennemføres generelt set i henhold til lovgivningen Danmark er forud med implementeringen af zoonoseforordningen Fødevarestyrelsen verificerer effektiviteten af patogenkontrollen Der overvåges mere end minimumskravene i zoonosedirektivet Overvågningen af resistens har mangler i 2006 og 2007 i forhold til zoonosedirektivet Samarbejdsstruktur sikrer i det store hele effektiv overvågning Nye systemer til kompetenceudvikling er i overensstemmelse med kontrolforordningen Videndeling foregår i henhold til kontrolforordningens bestemmelser Kontrollen gennemføres overvejende i henhold til planer og målsætninger klar Fødevarestyrelsen prioriterer indsatsen mod patogener...65 Baggrunden for Fødevarestyrelsens prioriteringer er i et enkelt tilfælde ikke...66 Målene i patogenstrategien omsættes til konkrete initiativer...66 Planerne efterleves stort set, men sagsopfølgningen svigter i enkelte tilfælde Kontrollen er tilrettelagt på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde Organiseringen af kontrollen er ressourcemæssig hensigtsmæssig Omkostningerne i forbindelse med særstatus er ikke vurderet i forhold til effekten Ingen resultater om omkostninger i forhold til effekt af handlingsplaner siden De seneste handlingsplaner indeholder vurderinger af omkostninger og effekt Iværksættelse af handlingsplaner kræver ressourcer Målsætninger implementeres effektivt Indsatsen mod Salmonella og Campylobacter har haft en effekt på forekomsten i dansk opdræt og produktion

7 Uagtet effekten af planerne har der i 2008 været et stort salmonella-udbrud.. 70 Nogle målsætninger kan tydeliggøres Tilrettelæggelse af patogenkontrollen er egnet til at nå målene i kontrolforordningen Handlingsplaner og overvågning har sikret høj fødevaresikkerhed Kontrollen med patogener lever generelt op til kravene i EU-lovgivningen Der er en bagatelgrænse for den serologiske overvågning af Salmonella hos slagtesvin Konklusion for kapitel Fødevarekontroludvalgets bemærkninger

8 26. NOVEMBER Resumé Denne rapport er resultatet af en undersøgelse af Fødevarestyrelsens kontrol med patogener, det vil sige sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Undersøgelsen aktualiseres af, at der i 2008 i Danmark har været det største registrerede sygdomsudbrud forårsaget af Salmonella nogensinde. Fødevarestyrelsens indsats i forhold til patogen-kontrollen har i de sidste år samlet set stillet Danmark bedre fødevaresikkerhedsmæssigt i forhold til mange af de øvrige lande i EU. Derfor er det en generel vurdering på baggrund af denne undersøgelse, at Fødevarestyrelsen i høj grad sikrer, at målene i kontrolforordningen nås. Eksempelvis er målene i handlingsplanerne for Salmonella og strategien for Campylobacter nået, hvorfor tiltagene samlet set vurderes at have haft en god effekt. Fødevarestyrelsen har imidlertid ikke fuldt ud levet op til EU-kravet om at tilvejebringe data og oplysninger om resistens hos Campylobacter i 2006 og Fødevarestyrelsen har truffet korrigerende handlinger herfor. Fødevarestyrelsen lever på patogenområdet op til EU-lovgivningens krav vedrørende kompetenceudvikling, videndeling i styrelsen og samarbejde med andre myndigheder. Dog lever Fødevarestyrelsen ikke op til egne retningslinjer om at offentliggøre resultater fra de centralt koordinerede laboratorieprojekter. Undersøgelsen har vist, at for både bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter og for overvågningen af zoonoser har Danmark været på forkant med de europæiske krav. Således har der i Danmark været bekæmpelsesplaner og national lovgivning på området, før der var krav herom i EU-lovgivningen, og der overvåges flere zoonoser, end der er fastsat europæiske krav om. I den danske lovgivning er der fastsat en bagatelgrænse for salmonellaovervågningen i små slagtesvinebesætninger, hvilket betyder, at de ikke indgår i overvågningen. De små besætningers salmonellastatus er derfor for en dels vedkommende ukendt ved slagtning. Ud af den samlede slagtesvineproduktion i Danmark udgør disse dog en meget lille andel, men ikke desto mindre kan de udgøre en kontamineringsrisiko. Fødevarestyrelsen har målsætninger om, at patogenkontrollen skal prioriteres efter risikoanalyseprincipper, og disse lever Fødevarestyrelsen op til. I patogenstrategien er målsætningerne vedrørende Salmonella og Campylobacter endvidere omsat til konkrete initiativer. Revisionsenheden vurderer imidlertid, at det særligt i forhold til resistensproblematikken ikke er gennemskueligt, hvorfor denne i patogenstrategien er prioriteret lavere end indsatsen mod Salmonella og Campylobacter og prioriteret på niveau med patogenerne Listeria, Verotoksinproducerende E. coli (VTEC) samt norovirus. Organiseringen af kontrollen med patogener er generelt set tilrettelagt på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. Blandt andet er en stor del af patogenkontrollen samlet i de centralt koordinerede laboratorieprojekter, og her er der samtænkning i forhold til udførelsen af projekterne, så ressourcerne anvendes bedst muligt. Der foreligger imidlertid ikke opgørelser over effekten af salmonellahandlingsplanerne i forhold til de anvendte offentlige ressourcer siden De seneste handlingsplaner fra 2008 indeholder dog analyser af omkostninger og effekt for initiativerne, og der er iværksat forskningsprojekter om effekt i forhold til omkostninger på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 5

9 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER 2 Indledning Dette er Revisionsenhedens rapport om Fødevarestyrelsens kontrol med patogener, det vil sige sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Revisionsenheden udarbejder årsrapporter om Fødevarestyrelsens kontrol og herudover laver Revisionsenheden årligt én til to rapporter om udvalgte dele af kontrollen. Denne rapport falder ind under den sidste kategori af rapporter. Alle rapporter udgør grundlaget for, at Fødevarekontroludvalget kan komme med bemærkninger og anbefalinger i forhold til Fødevarestyrelsens kontrol på områderne. Den nærmere rollefordeling mellem Fødevarekontroludvalget og Revisionsenheden fremgår af afsnit 2.2. Baggrunden for undersøgelsen beskrives i det følgende. Endvidere følger undersøgelsens metode, afgrænsning, begrebsafklaring, formål og en læsevejledning til rapporten. 2.1 Baggrunden for undersøgelsen Fødevarekontroludvalget besluttede i 2007, at Revisionsenheden skulle gennemføre en undersøgelse af Fødevarestyrelsens kontrol med patogener. Undersøgelsen er gennemført i 2008 og er blevet yderligere aktuel af, at der samtidig har været det største registrerede sygdomsudbrud forårsaget af Salmonella i Danmark nogensinde. Når et sådant udbrud kan opstå, er det nærliggende ved en sådan undersøgelse at stille spørgsmål om, hvorvidt bekæmpelsen og overvågningen lever op til EU-lovgivningens krav og de målsætninger, der er fastsat for kontrollen: Er patogenkontrollen planlagt, så den er egnet til at forebygge og fjerne fødevaresikkerhedsmæssige risici? Bliver ressourcerne anvendt hensigtsmæssigt, så indsatsen sættes ind, hvor den har størst mulig effekt? Denne rapport er med til at afdække, om Fødevarestyrelsen forvalter kontrolopgaven i forhold til sygdomsfremkaldende mikroorganismer på en måde, der øger fødevaresikkerheden. Rapporten beskæftiger sig derimod ikke med opklaringen af det aktuelle udbrud af Salmonella. Patogene mikroorganismer i fødevarer udgør en sundhedsmæssig risiko. I figur 1 nedenfor ses registrerede antal sygdomstilfælde i Danmark forårsaget af patogenerne Salmonella, Campylobacter, Yersinia, Verotoksinproducerende E. coli (VTEC) og Listeria. Figur 1: Registrerede tilfælde af fødevarebårne infektioner i Danmark Kilde: Fødevareinstituttet. 6

10 26. NOVEMBER 2008 De fem patogener, der fremgår af figur 1, er dem, der hyppigst giver anledning til registrerede, fødevarebårne bakterielt forårsagede sygdomme i Danmark 1. Der blev i Danmark i 2006 registreret 3239 tilfælde af sygdom forårsaget af Campylobacter (campylobacteriose) og 1662 tilfælde af sygdom forårsaget af Salmonella (salmonellose). Det er ikke muligt at sammenligne frekvensen af salmonella- og campylobacter-relaterede sygdomme i Danmark med frekvensen af disse sygdomme i de øvrige EU-lande, idet der endnu ikke er opbygget et harmoniseret afrapporteringssystem for sygdomstilfælde. Myndigheder og erhverv gør meget og anvender mange ressourcer på at forebygge og bekæmpe forekomsten af patogene mikroorganismer i primærproduktionen og i fødevarer. Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut vurderede i 2001 i forbindelse med en undersøgelse af effekten af salmonellahandlingsplanerne på forekomsten af human sygdom, at samfundsudgifterne i perioden i forbindelse med salmonellainfektioner hos mennesker blev reduceret med mio. kr., mens handlingsplanerne samlet set blev anslået at have kostet mio. kr. Igennem 1990 erne var der stor opmærksomhed på Salmonella både politisk og i medierne. Det mundede ud i handlingsplaner til bekæmpelse af Salmonella i såvel kyllinge-, æg- og svineproduktionen og senest i kvægproduktionen. Siden 1999 har antallet af registrerede sygdomstilfælde som følge af Campylobacter, som det fremgår af figur 1, været højere end antal registrerede sygdomstilfælde som følge af Salmonella. Det har givet et øget politisk fokus på Campylobacter, og i 2003 lå den første frivillige strategi klar til bekæmpelse af Campylobacter. Der kom atter offentlig fokus på patogenområdet i 2005 på grund af en række sygdomsudbrud forårsaget af norovirus i hindbær og en række fund af Salmonella i importeret kød. Patogener blev sat højt på den politiske dagsorden blandt andet i Regeringens politiske redegørelse fra november I 2006 udarbejdede Fødevarestyrelsen en rapport om Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg (herefter benævnt særstatusrapporten), som gav en række anbefalinger omkring Salmonella og Campylobacter. Regeringen afsatte efterfølgende på finansloven for mio. kr. over en 4-årig periode til at styrke indsatsen ved at implementere en række anbefalinger fra særstatusrapporten, eksempelvis en øget kontrol med importerede varer. I 2007 udarbejdede Fødevarestyrelsen yderligere en strategi for håndtering af patogene mikroorganismer i fødevarer (herefter patogenstrategien). Særstatusrapporten førte også til en beslutning om, at Danmark skulle arbejde på at få særstatus i EU på området for æg og kyllingekød på linje med Sverige og Finland. Ved dansk særstatus vil de danske myndigheder kunne kræve, at importører skal bevise, at produkterne er salmonellafrie, før de kan indføres i Danmark. I dag kan de danske myndigheder af hensyn til varernes fri bevægelighed alene ved stikprøvekontroller finde inficerede partier. Niveauet for Salmonella i dansk kyllingekød og besætninger, der producerer konsumæg, ligger på ca. 1-2 %, og er dermed så lavt sammenlignet med de fleste øvrige EU-lande, at de danske myndigheder har søgt om særstatus. Ansøgningen forventes ifølge Fødevarestyrelsen at blive afgjort senere i Det skal nævnes, at der også findes ikke-bakterielle patogener, som kan give fødevarebårne infektioner eksempelvis norovirus, der både i 2005 og 2006 var den hyppigst forekommende kilde til fødevarebårne sygdomsudbrud i Danmark. 7

11 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Der er både i EU-lovgivningen og i dansk lovgivning fastlagt krav til overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer. Efter zoonosedirektivet overvåger medlemslandene en række zoonoser, det vil sige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der kan overføres fra dyr til mennesker. Zoonoseforordningen fastlægger krav til bekæmpelsesprogrammer. Forordningen handler som udgangspunkt om Salmonella, men det kan besluttes, at der også skal iværksættes bekæmpelsesprogrammer for andre zoonoser. 2.2 Rollefordelingen mellem Fødevarekontroludvalget og Revisionsenheden Rollefordelingen mellem Fødevarekontroludvalget og Revisionsenheden er, at Revisionsenheden i dens rapporter præsenterer resultaterne af enhedens undersøgelser i form af konklusioner og anbefalinger. På baggrund af rapporterne vurderer Fødevarekontroludvalget Fødevarestyrelsens kontrol og udarbejder bemærkninger hertil. Udvalgets bemærkninger indsættes efterfølgende i rapporterne. Fødevarekontroludvalget er nedsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Formålet med udvalgets arbejde er at styrke forbrugernes, primærproducenternes og virksomhedernes tillid til den offentlige kontrol med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Fødevarekontroludvalget refererer til ministeren og Det Rådgivende Fødevareudvalg Metode Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i en revisionsplan, der er godkendt af Fødevarekontroludvalget. Ved undersøgelsens start blev revisionsplanen operationaliseret ved, at Revisionsenheden formulerede et antal revisionskriterier, der har dannet udgangspunkt for undersøgelsen. Revisionskriterier er de målepunkter for kontrollen, som undersøgelsen skal belyse og besvare. Kriterierne tager udgangspunkt i national lovgivning, EU-lovgivning, herunder særligt kontrolforordningen, zoonoseforordningen og zoonosedirektivet, samt relevante strategier og øvrige målsætninger for kontrollen. Revisionsenheden har rekvireret og gennemgået materiale fra fødevareregionerne om centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL-projekter) og prøveudtagning, herunder al sagsbehandling i forbindelse med et udvalgt CKL-projekt med henblik på at vurdere prøveudtagningen og opfølgningen på analyserne. Dertil kommer gennemgang af strategier, rapporter, referater og notater udarbejdet af Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontrollen. Fødevareregionerne har besvaret en række skriftlige spørgsmål om, hvordan de tilrettelægger og gennemfører kontrollen. Revisionsenheden har endelig gennemført interview med de tre fødevareregioner og Fødevarestyrelsen i Mørkhøj. Alle Revisionsenhedens analyser har gennemgået en intern kvalitetssikring i enheden. På baggrund af analyserne har Revisionsenheden udarbejdet en række såkaldte revisionsnotater om 2 Det Rådgivende Fødevareudvalg består af et bredt udsnit af forbruger- og erhvervsinteresser. Udvalget fungerer som rådgiver for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende problemstillinger på fødevareområdet. 8

12 26. NOVEMBER 2008 analyserne og de konklusioner, som analyserne har givet anledning til. Revisionsnotaterne er sendt til Fødevarestyrelsen og har dannet udgangspunkt for at skrive rapporten. I rapporten er formuleringer af overskrifter og konklusioner vægtet ud fra en vurdering af, hvilken risiko problemstillingen udgør i forhold til Fødevarestyrelsens håndtering af området. Risikovurderingen tager udgangspunkt i konsekvens og sandsynlighed, jf. figur 2. Det drejer sig om den konsekvens, som en manglende eller ukorrekt håndtering fra Fødevarestyrelsens side vil have for virksomheder og borgere. Konsekvensen kan være af fødevaresikkerhedsmæssig karakter, eller det kan være et spørgsmål om forbrugerbeskyttelse, tillid til kontrolsystemet eller udnyttelse af ressourcer. Vurdering af sandsynligheden kræver kendskab til Fødevarestyrelsens styring og kontrol. Dette kendskab anvendes til en vurdering af sandsynligheden for, om styringen og kontrollen udgør en risiko for, at styrelsen ikke håndterer forholdet korrekt eller hensigtsmæssigt. Det betyder, at når Revisionsenheden i rapporten beskriver de forhold, som har mærkbar konsekvens og stor sandsynlighed (markeret med rødt i figur 2), er formuleringen af konklusioner og overskrifter vægtet efter, om Fødevarestyrelsen har håndteret forholdene henholdsvis korrekt eller ukorrekt. Lav-risiko forholdene (blåt område) er vægtet lavt. Der imellem er der gradueringer svarende til de gule og grønne felter. Sandsynlighed Figur 2: Sandsynlighed og konsekvens ved Revisionsenhedens risikovurdering af Fødevarestyrelsens kontrolstyring og kontrol i virksomhederne Meget sandsynlig Sandsynlig Forekommende Sjælden Usandsynlig Uvæsentlig Mindre væsentlig Mærkbar Betydelig Meget stor Konsekvens Kilde: Revisionsenheden. Rødt indikerer høj risiko, mens blåt indikerer lav risiko. 2.4 Afgrænsning Undersøgelsen omfatter Fødevarestyrelsens overordnede styring og prioritering af kontrollen med patogener, samt hvorvidt den planlagte kontrol er gennemført i praksis. Undersøgelsen omhandler derfor også fødevareregionernes håndtering af kontrollen, herunder prøveudtagning og mikrobiologiske laboratorieanalyser, samt hvordan Fødevarestyrelsen sikrer sig, at kontrolpersonalet har tilstrækkelige kompetencer, og at viden formidles til relevante personer. Revisionsenheden undersøger således kontrollen med patogener, og har herunder særligt fokus på zoonoserne. Derudover fokuserer undersøgelsen på Fødevarestyrelsens overvågning af resistens i de patogene bakterier. Opklaring af sygdomsudbrud forårsaget af patogener i fødevarer - og sagsopfølgning i forbindelse med tilbagetrækning heraf - er ikke omfattet af revisionen. Det skyldes, at emnet blev 9

13 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER revideret ved revisionen af kontrollen i forbindelse med hindbærsagen 3 i Således er opklaringen af det store salmonellaudbrud i 2008 ikke undersøgt. Det skyldes også, at sagen endnu ikke var afsluttet, da denne rapport blev skrevet. I EU-lovgivningen er der også krav til bekæmpelse af TSE 4. Revisionsenheden har imidlertid valgt ikke at se på overvågningen og bekæmpelsen af TSE, da området vurderes at være så omfattende, at det kan indgå i en selvstændig revisionsundersøgelse. Undersøgelsen dækker som udgangspunkt perioden , men hvor det er relevant, indgår strategier og handlingsplaner, som er fra før 2006, også i revisionen. CKL-projektstrukturen blev omlagt i 2008, og analysen heraf omhandler derfor alene situationen efter omlægningen. 2.5 Begrebsafklaring Patogener Patogener er sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Et patogen kan være en bakterie (som Salmonella og Campylobacter), en virus (som norovirus), en parasit (som trikiner) eller et prion (som kan føre til TSE). Zoonoser Zoonoser er sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der kan overføres fra dyr til mennesker. Fødevarestyrelsen og Fødevarestyrelsen i Mørkhøj Fødevarestyrelsen består af en central enhed i Mørkhøj og tre fødevareregioner. I rapporten er anvendt betegnelserne Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, når der alene henvises til den centrale enhed, samt betegnelsen Fødevarestyrelsen, når der henvises til hele styrelsen inklusive fødevareregionerne. Fødevareinstituttet Danmarks Fødevareforskning (DFVF) blev pr. 1. januar 2007 sammenlagt med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Danmarks Fødevareforskning indgår i DTU med to institutter og en kommerciel enhed: Fødevareinstituttet, Veterinærinstituttet og Dianova. I rapporten er anvendt de gældende organisationsbetegnelser. Fødevareinstituttet forsker blandt andet i fødevaresikkerhed og udfører videnskabeligt baserede risikovurderinger til brug for blandt andre Fødevarestyrelsen. Derudover er Fødevareinstituttet nationalt referencelaboratorium for blandt andet mikrobiologiske fødevareforureninger. Ekspertgruppen I april 2006 blev der som følge af en politisk aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti nedsat en uafhængig ekspertgruppe, der skulle analysere fødevarekontrollen og komme med forslag til forbedringer. Ekspertgruppen udarbejdede med konsulentbistand fra Deloitte på den baggrund en rapport om fødevarekontrollen. Rapporten blev offentliggjort i december 2006 og indeholdt en række anbefalinger, der senere i bearbejdet form kom til at danne oplæg til fødevareforliget i maj Hindbærsagen handlede om en række sygdomsudbrud forårsaget af norovirus i frossen hindbærsmuld indført fra Polen. 4 TSE (Transmissible Spongiform Encephalopati) er progressive degenerative sygdomme i centralnervesystemet. Hos dyr findes blandt andet BSE (Bovine Spongiform Encephalopati), også kaldet kogalskab. 10

14 26. NOVEMBER 2008 Cost-benefit analyser I en cost-benefit analyse opgøres og pris- eller værdisættes alle fordele (benefits) og omkostninger (cost) ved et tiltag samt effekterne heraf. Resultatet af en cost-benefit analyse anvendes til at afveje tiltagets fordele og omkostninger (de samfundsøkonomiske fordele og ulemper) mod hinanden. En sådan analyse kan bruges til at prioritere mellem forskellige tiltag eller til at vurdere, om det samfundsøkonomisk set kan betale sig at iværksætte et tiltag eller at foretage ændringer i forvaltningen inden for et givent område. Cost-effect analyser En undersøgelse af opnåede fordele sammenholdt med de økonomiske omkostninger i forhold til et enkelt tiltag. Kan også anvendes til sammenligning af to eller flere tiltags egnethed til at opnå de ønskede resultater eller den ønskede effekt. Cost-effect analyser er relativt afgrænsede analyser i sammenligning med cost-benefit analyser. 2.6 Formål og målepunkter for undersøgelsen De overordnede formål med Revisionsenhedens undersøgelser er i henhold til fødevareloven at efterse, om Fødevarestyrelsen gennemfører fødevarekontrollen: 1. I overensstemmelse med lovgivningen. 2. I overensstemmelse med strategier, planer og målsætninger for kontrollen. 3. På en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde. Revisionsenheden undersøger tillige i henhold til kontrolforordningen: 4. Om kontrollen udføres i overensstemmelse med, hvad der er planlagt. 5. Om målsætningerne for kontrollen er effektivt implementeret. 6. Om den planlagte kontrol er egnet til at nå målene i forordningen, herunder om kontrollen sker i overensstemmelse med den flerårige, nationale kontrolplan. I denne revision har Revisionsenheden konkretiseret de overordnede formål i følgende undersøgelsespunkter: I kapitel 3 Overordnet styring og prioritering: Om Fødevarestyrelsens prioritering af kontrollen med patogener er foretaget ud fra risikoanalyseprincipper. Om målene i Fødevarestyrelsens patogenstrategi er omsat til konkrete initiativer. Om prioriteringen af patogenkontrollen er ressourcemæssigt hensigtsmæssig. Om der ligger risikoanalyseprincipper til grund for Fødevarestyrelsens prioritering og udvælgelse af CKL-projekter. I kapitel 4 Overvågning: Om Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågning af zoonoser. Om Fødevarestyrelsen tilvejebringer data om antimikrobiel resistens. Om Fødevarestyrelsen i Mørkhøj sikrer et effektivt samarbejde og koordinering mellem de involverede myndigheder. Om indsamling af prøver fra overvågningsprojekterne foregår i henhold til det planlagte. 11

15 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER I kapitel 5 Forebyggelse og bekæmpelse: Om Fødevarestyrelsen lever op til EU-krav om forebyggelse og bekæmpelse af fødevarebårne patogener, jf. zoonoseforordningens artikel 5. Om Fødevarestyrelsens kontrol lever op til egne planer og retningslinjer. I kapitel 6 Kompetenceudvikling, videndeling og offentliggørelse: Om Fødevarestyrelsen sikrer, at kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse. Om Fødevarestyrelsen sikrer, at kontrolpersonalet løbende bliver orienteret om udviklingen inden for kontrollen med patogener. Om Fødevarestyrelsen offentliggør resultater fra CKL-projekter. I kapitel 7 Evaluering: Om Fødevarestyrelsen evaluerer kontrollen med patogener. Om Fødevarestyrelsen evaluerer bekæmpelsesprogrammerne, herunder i forhold til målsætninger i programmerne og de anvendte midler. Emnerne for kapitlerne 3-7 er valgt ud fra overordnede principper i lovgivningen om, hvad patogenkontrollen skal indeholde, og tematiseringen udgør samtidig de forskellige elementer i kontrollen. Herudover har Revisionsenheden i et afsluttende kapitel valgt at samle undersøgelsens konklusioner fra de enkelte kapitler og sætte konklusionerne i forhold til de overordnede målsætninger for revisionen. To af formålssætningerne er slået sammen, da de i praksis dækker samme formål: I kapitel 8 Fødevarestyrelsens forvaltning af patogenkontrollen: Om kontrollen udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning på området. Om kontrollen udføres i overensstemmelse med de fastlagte strategier, planer og målsætninger for fødevarekontrollen, det vil sige om kontrollen udføres i overensstemmelse med, hvad der er planlagt. Om kontrollen udføres på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. Om målsætningerne for kontrollen er effektivt implementeret - om de planlagte resultater er nået. Om det planlagte er egnet til at nå målene i forordningen. 2.7 Læsevejledning De enkelte kapitler er bygget op efter følgende disposition: I starten af kapitlet præsenteres det overordnede emne, der er behandlet (overskrifter på niveau 1, for eksempel: Kapitel 3 Overordnet styring og prioritering). Dernæst følger i hvert kapitel et antal afsnit, hvis overskrifter er formuleret som konklusioner. Konklusionerne er svar på de forhold, der er undersøgt (overskrifter på niveau 2, for eksempel: 3.1 Fødevarestyrelsen har foretaget en overordnet prioritering på patogenområdet). Endelig følger et antal underafsnit, hvis overskrifter fremstår som uddybende forklaringer på konklusionerne (overskrifter på niveau 3, for eksempel: Der ligger risikovurderinger til grund for Fødevarestyrelsens prioritering). 12

16 26. NOVEMBER 2008 Undersøgelsens konklusioner er fremhævet i grå bokse i teksten. Den samlede konklusion i hvert kapitel i forhold til revisionskriterierne står i en grå boks til sidst i kapitlet. Et udkast til rapporten har været forelagt Fødevarestyrelsen, hvis kommentarer hertil i videst muligt omfang fremgår af rapporten. Styrelsens kommentarer står med særlig typografi i indrammede tekstbokse i rapporten. Øvrige oplysninger, der tidligere i undersøgelsesforløbet er indhentet fra styrelsen, er indarbejdet i rapporten som almindelig rapporttekst. 13

17 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER 3 Overordnet styring og prioritering Det fremgår af EU-lovgivningen, at den offentlige kontrol skal foretages på baggrund af risikoanalyseprincipper. Revisionsenheden finder det på den baggrund væsentligt, at der i forbindelse med kontrollen finder en velfunderet risikoanalyse sted, samt at denne er gennemskuelig og tilgængelig. I tilfælde, hvor det viser sig, at risikohåndteringen ikke har været optimal, bør det være muligt at vende tilbage til præmisserne for risikoanalysen og revurdere disse, så eventuelle fejltagelser undgås fremover. I overensstemmelse hermed er det nævnt i fødevareforliget fra 2007, at risiko- og behovsvurderingen i fødevarekontrollen skal styrkes. På den baggrund har Revisionsenheden undersøgt, hvorvidt Fødevarestyrelsens prioritering af kontrollen er foretaget ud fra risikoanalyseprincipper. Da de centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL-projekter) er et meget vigtigt element i Fødevarestyrelsens håndtering af patogener, har Revisionsenheden valgt også at undersøge, om prioriteringen af CKL-projekter er baseret på risikoanalyseprincipper. Revisionsenheden har undersøgt følgende: Om Fødevarestyrelsens prioritering af kontrollen med patogener er foretaget ud fra risikoanalyseprincipper. Om målene i Fødevarestyrelsens patogenstrategi er omsat til konkrete initiativer. Om prioriteringen af patogenkontrollen er ressourcemæssigt hensigtsmæssig. Om der ligger risikoanalyseprincipper til grund for Fødevarestyrelsens prioritering og udvælgelse af CKL-projekter. 3.1 Fødevarestyrelsen har foretaget en overordnet prioritering på patogenområdet Konklusion for afsnit 3.1 Undersøgelsen af henholdsvis risikovurderinger, risikohåndtering og risikokommunikation har vist, at Fødevarestyrelsen er kommet langt i arbejdet med risikoanalyseprincipperne, samt at Fødevarestyrelsen bevidst tilstræber at anvende principperne. Handlingsplanen for Campylobacter er et eksempel på, at der arbejdes aktivt med disse principper. Revisionsenheden vurderer dog, at det særligt i forhold til resistensproblematikken ikke er gennemskueligt, hvorfor denne i patogenstrategien er prioriteret lavere end salmonellaindsatserne og prioriteret på niveau med patogenerne Listeria og VTEC samt norovirus. I kontrolforordningen er det beskrevet, at den offentlige kontrol skal foretages på grundlag af risikovurderinger, og at en lang række parametre bør tages i betragtning 5. Risikoanalyseprin- 5 Kontrolforordningen beskriver parametre, der kan identificere risici i forbindelse med dyr, foderstoffer eller fødevarer, foderstof- eller fødevarevirksomheder, brug af foderstof- eller processer, materialer, stoffer, aktiviteter eller arbejdsgange, der kan påvirke foderstof- eller fødevaresikkerheden samt dyresundhed eller velfærd. Endvidere bør det tages i betragtning, hvorvidt der tidligere er konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med overholdelse af fødevarelovgivningen, pålideligheden af egenkontrollen samt andre oplysninger, der kan tyde på manglende overholdelse af bestemmelserne. 14

18 26. NOVEMBER 2008 cipperne er beskrevet i Codex Alimentarius 6 og består af tre elementer: risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation. I Danmark forestår Fødevarestyrelsen risikohåndteringen. Det er således Fødevarestyrelsen, der beslutter præcist, hvordan der skal sættes ind i forhold til konkrete problemstillinger. Risikovurderingen foregår i videnskabelige institutioner som Fødevareinstituttet og er en videnskabelig vurdering af en given problemstilling, som eksempelvis humane risici relateret til Salmonella Typhimurium DT 104 hos slagtesvin. Risikokommunikationen har til formål at sikre gennemskuelighed, samarbejde og inddragelse af forbrugere og interessenter gennem hele processen, hvilket Fødevarestyrelsen i denne sammenhæng også er ansvarlig for. Fødevareforordningen beskriver tillige som et generelt princip, at fødevarelovgivningen skal være baseret på risikoanalyse, samt at der ved risikostyringen skal tages hensyn til risikovurderingens resultater. Med risikostyring forstås den proces, der til forskel fra risikovurderingen består i en afvejning af de forskellige muligheder for indsats i samråd med interesserede parter, evaluering af risikovurderingen og af andre relevante faktorer og om nødvendigt en udvælgelse af passende forebyggelses- og kontrolmuligheder. Fødevarestyrelsen anvender terminologien risikohåndtering i stedet for risikostyring. Når Fødevarestyrelsen skal risikohåndtere indsatsen på patogenområdet, bør risikohåndteringen ifølge fødevareforordningen foruden de fødevaresikkerhedsmæssige forhold også baseres på hensyn til samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige forhold samt kontrolmulighederne for det pågældende område 7. I Fødevarestyrelsens strategi for er det nævnt som en målsætning, at Fødevarestyrelsen skal udarbejde en samlet strategi for håndtering af fødevarebårne zoonoser, og at denne skal udformes i overensstemmelse med internationale principper for mikrobiologisk risikohåndtering. Fødevarestyrelsen har ansvaret for risikohåndteringen, og har dermed ansvaret for at prioritere og beslutte, hvor der skal sættes ind i forhold til konkrete risici. Revisionsenheden har undersøgt, om prioriteringen er baseret på risikovurderinger, og om arbejdet på området lever op til principperne for risikokommunikation under overskrifterne: Der ligger risikovurderinger til grund for Fødevarestyrelsens prioritering. Baggrunden for den indbyrdes prioritering er i et enkelt tilfælde ikke klar. Fødevarestyrelsen lever op til risikoanalysens princip om risikokommunikation. Fødevarestyrelsen er kommet langt i arbejdet med risikoanalyser Der ligger risikovurderinger til grund for Fødevarestyrelsens prioritering Fødevarestyrelsen har med dens patogenstrategi udarbejdet en samlet strategi for indsatsen på dette område. Strategien er gældende for årene Den har blandt andet til formål at 6 Codex Alimentarius er et selvstændigt organ under FAO/WHO, som har til formål at udarbejde globale standarder, retningslinjer mv. for fødevarer og fødevareproduktion med henblik på at sikre forsyning med sunde og sikre fødevarer og lette den globale samhandel hermed. Codex-normer er frivillige, så en regering er ikke tvunget til at rette sig efter vedtagelserne. Codex Alimentarius er oprettet for at modvirke handelshindringer og sikre forbrugerne mod sundhedsrisici og vildledning i hele verden. 7 Der skal gøres opmærksom på, risikostyring er en oversættelse af risk management, og at terminologien ikke anvendes i Fødevarestyrelsens administration. I dansk sammenhæng gøres brug af terminologien risikohåndtering samt risikoanalyseprincipper. 15

19 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER udpege de fremtidige indsatsområder og de mål, der skal opnås for at øge den mikrobiologiske fødevaresikkerhed i Danmark. Et yderligere formål med strategien er at prioritere indsatsen, så denne bliver så effektiv som mulig. Patogenstrategien indeholder en prioriteringsliste over en række patogener og øvrige indsatsområder, som er relevante for Fødevarestyrelsens indsats overfor patogener. Det drejer sig eksempelvis om informationsindsatser og internationalt samarbejde. Fødevarestyrelsens risikostyring på patogenområdet må på den vis forventes at fremgå af den prioritering, der er indeholdt i patogenstrategien. Det beskrives i patogenstrategien, at Fødevarestyrelsens arbejde med håndteringen af patogener er baseret på principperne i risikoanalysen. Patogenstrategien giver samtidig et overordnet indblik i området, hvad der har været iværksat af tiltag, hvad der findes af risikovurderinger, og hvor der mangler yderligere viden. For så vidt angår risikovurderinger, der ligger til grund for risikoprioriteringen i patogenstrategien, findes der danske risikovurderinger af Salmonella DT 104 og Campylobacter i kyllingekød. Derudover findes der en række internationale risikovurderinger. Prioriteringen fremkommer på baggrund af disse risikovurderinger. Endvidere fremkommer prioriteringen på baggrund af, hvorvidt der allerede er lovgivningsmæssige krav på området som eksempelvis for Listeria, og om området skal prioriteres for at øge fokus på området og få mere viden herom som eksempelvis for VTEC, hvor der mangler viden. Fødevarestyrelsen har til Revisionsenheden oplyst, at styrelsen i deres prioritering primært lægger vægt på, hvor mange mennesker, der bliver syge af patogener, og hvor alvorlig sygdommen er Baggrunden for den indbyrdes prioritering er i et enkelt tilfælde ikke klar Fødevarestyrelsen har valgt, at følgende patogener og relaterede områder skal indgå i Fødevarestyrelsens prioritering på patogenområdet: Campylobacter, Salmonella, import, VTEC, Listeria, norovirus, resistens, ny viden, informationsindsatser, internationalt arbejde samt øvrige patogener, der er prioriteret under ét, såsom trikiner, parasitter og TSE. Prioriteringerne fremgår af tabel 1. Tabel 1: Prioritering af indsatsområder og mål i patogenstrategien Prioritet Indsatsområder og mål indenfor følgende patogener eller områder Campylobacter, Salmonella, import og internationalt samarbejde. VTEC, Listeria, norovirus og resistens. Ny viden om potentielle problemområder indenfor patogener og informationsindsats overfor forbrugerne om køkkenhygiejne. 4. Øvrige patogener: Bacillus cereus, Clostridium perfringens, Staphylococcus aureus, Vibrio, hepatitis, virus og visse parasitter. Kilde: Fødevarestyrelsens patogenstrategi. Der gives i et vist omfang indblik i hvilke overvejelser, der ligger bag den indbyrdes prioritering i patogenstrategien, for så vidt angår muligheder for relevante foranstaltninger herunder kontrolmulighederne - og de økonomiske virkninger heraf. Det er dog ikke gennemskueligt, hvorfor indsatsen mod Salmonella også i importhenseende (case by case-kontrollen) gen- 16

20 26. NOVEMBER 2008 nemgående er prioriteret over resistensproblematikken, der på sigt kan have særdeles alvorlige perspektiver 8. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Det er korrekt, at der i patogenstrategien er områder, der er prioriteret højere end andre. Det beror først og fremmest på faglige vurderinger, men det gælder også, hvis der er områder, der er bundet op på en politisk aftale. Umiddelbart forud for patogenstrategien var Salmonella- og Campylobacterrapporten blevet udarbejdet. Den indeholder en række anbefalinger til indsatser, som det var nødvendigt at prioritere højest. At resistens har fået en prioritet 2 i strategien, er ikke udtryk for en nedprioritering af området, men udtryk for en prioriteret rækkefølge at løse opgaverne i. Resistensområdet har imidlertid udviklet sig på en måde, så det har været nødvendigt at opprioritere indsatsen. Patogenstrategien er et dynamisk værktøj, og den angivne prioritering er alene et udgangspunkt. Hvis der på nogle områder er behov for at gøre en større indsats, vil området få mere opmærksomhed, end prioriteringen i strategien indikerer, som det har været tilfældet med resistens. Da antibiotikaresistens er resultat af antibiotikaanvendelsen både hos dyr og mennesker, er det vigtigste indsatsområde set fra Fødevarestyrelsens synspunkt en kontrol af antibiotikaforbruget i landbruget. Derfor er der gennem årene iværksat en lang række initiativer til at sikre et meget lavt antibiotikaforbrug i Danmark og dermed en meget lav resistensudvikling. Og netop på grund af de rettidige og konsekvente risikohåndteringer af antibiotikaforbrug og resistens har Danmark et lavt antibiotikaforbrug og en lav resistensforekomst blandt bakterier fra dyr og mennesker i forhold til mange andre lande. Endvidere har relevante kontorer i Fødevarestyrelsen indledt et samarbejde vedrørende kontrollen med antibiotikaforbruget i landbruget. På selve resistensområdet er der også iværksat en lang række initiativer. Overvågningen af resistensudviklingen foregår først og fremmest ved de undersøgelser, der udføres som centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL), og som danner grundlag for den årlige DANMAP-rapport. På dette område er Danmark foregangsland, og mange andre lande har udviklet deres eget overvågningssystem på basis af det danske Fødevarestyrelsen lever på et overordnet niveau op til risikoanalysens princip om risikokommunikation Ekspertgruppen påpegede i 2006, at der var behov for en bedre kommunikation og formidling fra de offentlige myndigheder omkring risici på fødevareområdet, som ville kunne bidrage til en mere oplyst politisk diskussion samt mere gennemsigtighed i prioriteringen af fødevarerisici. Ekspertgruppen knyttede hertil en anbefaling, der var rettet både mod Fødevarestyrelsen samt Fødevareministeriets departement om, at der burde arbejdes mere målrettet med kommunikation og formidling af overordnede fødevarerisikovurderinger. Det blev blandt andet anbefalet, at dette arbejde burde involvere metoder til at sikre, at fødevarerisici prioriteres og ses i samfundsmæssige sammenhænge. 8 Eksempelvis blev der i forbindelse med resistensovervågningen i 2007 bekræftet fund af en ny type bakterie, som ikke kan behandles med antibiotika. Derudover steg antallet af ESBL-producerende E. coli isoleret fra diagnostiske prøver fra danske svin og kvæg fra 7 tilfælde i 2006 til 23 tilfælde i Fødevarestyrelsen har i forbindelse med nærværende undersøgelse oplyst, at det er styrelsens vurdering, at der endnu ikke er tilstrækkelige data til at vurdere omfanget af ESBL-resistens eller de risikofaktorer, der har betydning for tilstedeværelsen af bakterierne i besætningerne. Fødevarestyrelsen har dertil planlagt en undersøgelse i 2009 for at fastslå omfanget af problemet i danske slagtesvin. 17

21 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Siden Ekspertgruppens anbefalinger og vurderinger har Fødevarestyrelsen udarbejdet patogenstrategien, som netop indeholder og beskriver Fødevarestyrelsens prioritering på patogenområdet, hvilket bidrager til at kunne skabe en mere oplyst politisk diskussion omkring prioriteringen af fødevarerisici. Patogenstrategien giver et overordnet indblik i området, hvilke tiltag der har været iværksat, hvilke risikovurderinger der findes, samt hvilke yderligere oplysninger og viden, Fødevarestyrelsen mangler. Revisionsenheden vurderer dertil, at patogenstrategien lever op til Ekspertgruppens anbefalinger, idet den som udgangspunkt giver et godt indblik i Fødevarestyrelsens prioriteringer. Patogenstrategien har ikke været i en offentlig høring, men den bygger i udstrakt grad på anbefalingerne i særstatusrapporten, som blev til i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Fødevareinstituttet og erhvervet. Derudover har Fødevareinstituttet været hørt om strategien. Revisionsenheden vurderer, at strategien i sig selv er et udtryk for risikokommunikation, og at arbejdet med patogenstrategien indirekte gennem særstatusrapporten - lever op til principperne om risikokommunikation. Hertil skal nævnes, at handlingsplaner traditionelt udarbejdes i samråd med erhvervet og forskningsinstitutioner, hvorfor principperne i risikokommunikationen også gør sig gældende i den sammenhæng Fødevarestyrelsen er kommet langt i arbejdet med risikoanalyser Undersøgelsen af henholdsvis risikovurderinger, risikohåndtering og risikokommunikation har vist, at Fødevarestyrelsen er kommet langt i arbejdet med risikoanalyseprincipperne, samt at Fødevarestyrelsen bevidst tilstræber at anvende principperne. Handlingsplanen for Campylobacter er et eksempel på, at der arbejdes aktivt med disse principper. 3.2 Patogenstrategien indeholder målsætninger Konklusion for afsnit 3.2 Patogenstrategien indeholder generelt set målsætninger for de enkelte patogener og eksempler på, hvordan målene i strategien skal omsættes til konkrete initiativer. Særligt er målsætningerne for Salmonella og Campylobacter i patogenstrategien systematisk omsat til konkrete initiativer i handlingsplaner. For de øvrige patogener er der for de flestes tilfælde konkrete målsætninger i patogenstrategien. Revisionsenheden har undersøgt, om målene i patogenstrategien er omsat til konkrete initiativer som en del af håndteringen af mikrobiologiske fødevarerisici for så vidt angår Salmonella, Campylobacter, norovirus, VTEC, Listeria og resistente bakterier under overskrifterne: Patogenstrategiens målsætninger om Salmonella og Campylobacter er omsat til initiativer. Målsætninger for øvrige patogener kan tydeliggøres. 18

22 26. NOVEMBER Patogenstrategiens målsætninger om Salmonella og Campylobacter er omsat til initiativer For så vidt angår håndteringen af Salmonella og Campylobacter, har Fødevarestyrelsen overordnet set implementeret eller planlagt implementering af de tiltag, der anbefales i patogenstrategien. Eksempelvis er der udarbejdet en campylobacter-handlingsplan, og der er en ny salmonellahandlingsplan for svin 9 under udarbejdelse, hvilket begge var målsætninger i patogenstrategien. Derudover er der mål om opstilling af et saneringsprogram for Salmonella Dublin, hvilket forventes færdigt ultimo For Salmonella er der yderligere en række langsigtede målsætninger om at opnå særstatus på området for slagtekyllinge- og æglægningsproduktionen. I campylobacter-handlingsplanen er der opsat konkrete og operationaliserbare målsætninger med en implementeringsstrategi. Det generelle billede af målsætningerne i campylobacter-handlingsplanen er, at anbefalingerne fra patogenstrategien systematisk følges Målsætninger for øvrige patogener kan tydeliggøres For så vidt angår de øvrige patogener, der i patogenstrategien har 2. prioritet, og derved er prioriteret lavere end Salmonella, Campylobacter, import og internationalt samarbejde, fastslås det i patogenstrategien, at der skal ske en fortsat eller styrket indsats på disse områder. Det drejer sig om VTEC, norovirus, Listeria og resistens. For VTEC s vedkommende er der ikke specifikke mål i patogenstrategien for reduktion af humane sygdomstilfælde eller for forekomst af VTEC i fødevarer, men Fødevarestyrelsen oplister i strategien en række indsatsområder, der skal tilvejebringe redskaber og viden, så det bliver muligt at fokusere på de farligste VTEC-typer. Hvad angår norovirus har styrelsen i patogenstrategien formuleret mål om at nedbringe antal sygdomsudbrud, som skyldes norovirus, og som kan spores tilbage til inficeret personale. Der er også mål om at udvide kontrollen med produktionen af levende, toskallede bløddyr samt at kunne kontrollere for virus i andre risikoprodukter som eksempelvis frosne bær. Målene skal realiseres gennem en række tiltag, herunder ved at færdigudvikle og standardisere metoderne til at påvise virus i fødevarer. For Listeria har Fødevarestyrelsen ikke en specifikt formuleret målsætning i patogenstrategien, men en gengivelse af de EU-fastsatte mikrobiologiske kriterier om, at indholdet ikke må overstige 100 bakterier pr. gram fødevare. For Listeria er det et indsatsområde at styrke kontrollen med virksomhedernes dokumentation for væksthæmning af Listeria i fødevarer samt at følge udviklingen i antal sygdomstilfælde og forekomsten i fødevarer. På området for resistens er målsætningen i patogenstrategien at fastholde Danmarks gunstige resistensniveau. Styrelsen oplister i strategien en lang række tiltag til, hvordan dette skal sik9 Salmonellahandlingsplan IV. Fødevarestyrelsen afventer resultater fra nogle af indsatsområderne, som eksempelvis insektværn samt fra en EU-baseline undersøgelse, det vil sige en undersøgelse af niveauet for forekomsten af denne bakterie i medlemslandene. Derfor er der i Campylobacterhandlingsplanen endnu ikke opstillet konkrete mål for nedbringelse af Campylobacter

23 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER res ved blandt andet at fastholde en restriktiv holdning til anvendelse af antimikrobielle stoffer i husdyrproduktionen. Andre tiltag er at skaffe flere oplysninger om forekomst af resistente bakterier og internationalt samarbejde, der blandt andet har som mål, at der på EU-plan tilvejebringes videnskabeligt grundlag for at fastsætte mikrobiologiske kriterier for resistente bakterier i kød. Samlet set indeholder patogenstrategien beskrivelser af de konkrete initiativer, som Fødevarestyrelsen vil iværksætte til håndtering af de enkelte patogener. Revisionen har vist, at Fødevarestyrelsen arbejder med patogenstrategien som et dynamisk værktøj, hvor målsætninger og indsatsområder løbende justeres, som det eksempelvis har gjort sig gældende for resistensproblematikken. Fødevarestyrelsen har oplyst, at der i forhold til de initiativer, der er listet i patogenstrategien, er gjort yderligere tiltag på resistensområdet. Revisionsenheden vurderer dog, at målsætningerne for VTEC og Listeria kan tydeliggøres for at gøre det nemmere efterfølgende at fastslå, i hvilket omfang målsætningerne er nået. 3.3 Fødevarestyrelsen gennemfører i noget omfang cost-effect analyser Konklusion for afsnit 3.3 Der er i flere tilfælde foretaget cost-effect analyser af konkrete tiltag i patogenstrategien, men der er ingen gennemskuelig systematik i, hvornår disse analyser er foretaget. Derudover foreligger der ingen overordnede vurderinger eller analyser af de velfærdsmæssige gevinster eller omkostninger og effekter for handlingsplaner og indsatsområder i patogenstrategien. Når Fødevarestyrelsen skal risikohåndtere indsatsen på patogenområdet, bør risikohåndteringen ifølge fødevareforordningen foruden de fødevaresikkerhedsmæssige forhold også baseres på hensyn til samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige forhold samt kontrolmulighederne for det pågældende område. Revisionsenheden har undersøgt, om Fødevarestyrelsens prioritering af indsatsområder i patogenstrategien er foretaget ud fra en ressourcemæssig hensigtsmæssighed under overskrifterne: Kun initiativerne i forbindelse med Campylobacter er vurderet i forhold til ressourceforbrug. Særstatus og nul-forekomst er omkostningskrævende Kun initiativer i forbindelse med Campylobacter er vurderet i forhold til ressourceforbrug Undersøgelsen har vist, at der blandt de prioriterede områder i patogenstrategien i et vist omfang foreligger redegørelser for omkostningseffektive reduktionsstrategier - nemlig i forbindelse med handlingsplanen for Campylobacter. For de øvrige prioriterede områder i patogenstrategien er det ikke tilfældet. I campylobacterhandlingsplanen findes der flere effektvurderinger, hvoraf en stor del fremgår af et referat fra et internationalt ekspertmøde, der blev afholdt i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen. Det blev blandt andet vurderet, at et indsatsområde som sortering ud fra 20

24 26. NOVEMBER 2008 campylobacter-status har en meget stor effekt, hvilket vil sige, at flokkene testes inden slagtning, og at kød fra campylobacter-positive flokke nedfryses. Dele af indsatsområderne i campylobacterhandlingsplanen har tæt sammenhæng med forskningsprojekter som eksempelvis et forskningsprojekt omhandlende insektværn, og projekter der skal videreudvikles sammen med branchen som eksempelvis en fælles branchekode. For de øvrige indsatsområder fra patogenstrategien case-by-case, VTEC, Listeria og virus har Revisionsenheden ikke fundet vurderinger angående omkostninger sammenholdt med forventet effekt for nogle af emnerne. Nogle af disse prioriteringer af indsatsområder er givetvis udsprunget af politiske beslutninger. Fødevarestyrelsen kan derfor ikke stilles til ansvar for disse. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Helt overordnet kan Fødevarestyrelsen slå fast, at der er et meget stort fokus på økonomi i forbindelse med de enkelte indsatsområder. Handlingsplaner og andre indsatser udarbejdes i samarbejde eller med høring af blandt andet brancheorganisationer og forhold som økonomi, og hvorvidt en indsats i praksis kan gennemføres vægtes højt. I praksis udarbejdes der cost-effect analyser. Det gøres i de tilfælde, hvor det er muligt det vil sige, hvor der er de nødvendige data til det, og hvor det er nødvendigt, det vil sige, hvor der ikke i forvejen er stor erfaring og almen viden på området Omkostningerne i forbindelse med særstatus er ikke vurderet i forhold til effekten Ifølge aftalerne i forbindelse med finansloven for 2007 blev Regeringen og Dansk Folkeparti enige om at iværksætte en række initiativer for at fjerne Salmonella og Campylobacter i fødevarer på det danske marked. Ét initiativ er at gøre en indsats for, at Danmark på linje med Sverige og Finland opnår særstatus for Salmonella i æg og kyllinger i EU. Dette initiativ er fremkommet af, at forekomsten af Salmonella i den danske slagtekyllinge- og konsumægsproduktion er meget lav. Opnåelse af særstatus indebærer, at importører af fjerkrækød og æg skal bevise, at produkterne er salmonellafrie. Af tabel 2 fremgår det, hvordan status for Salmonella i fjerkræ er i Danmark i forhold til EU som gennemsnit. Tabel 2: Salmonellaniveauet i fjerkræ i Danmark og EU Dyreart / produkt Årstal for undersøforekomst i Dangelsen mark Slagtekyllinger ,6 % Æglæggende høner ,7 % Kilde: EFSA. Skemaet bygger på baseline-studier. Forekomst i EU (gennemsnit) 23,7 % 30,8 % De øvrige initiativer handler om at indføre en mere restriktiv importpolitik (case by casekontrollen), at tilvejebringe bedre data for salmonellainfektioner som følge af udenlandsrejser, en styrket indsats i okse- og svinekødsproduktionen mod Salmonella, en generelt styrket indsats mod Campylobacter samt en øget indsats mod resistente bakterier. I europæisk regi ønsker Danmark at sætte et større fokus på de danske erfaringer i forbindelse med fødevaresikkerhed samt at udarbejde fælles mikrobiologiske kriterier. 21

25 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Til finansieringen af initiativerne mod Salmonella og Campylobacter er der vedtaget en særbevilling på finansloven fordelt over en periode på 4 år fra 2007 på 57,1 mio. kr. Hertil kommer de udgifter erhvervet afholder. Der er ikke foretaget en cost-benefit analyse af de samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdet for - og en eventuel opnåelse af - særstatus. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: For Salmonella er der søgt om særstatus, fordi det er vurderet i Salmonella og Campylobacterrapporten, at forekomsten nu er så langt nede, at det vil være realistisk at opnå særstatus. Heri ligger implicit, at det formentlig ikke vil betyde større ændringer i programmet og dermed ikke større omkostninger. 3.4 Fødevarestyrelsen foretager prioritering af CKL-projekter Konklusion for afsnit 3.4 Der foregår en prioritering af CKL-projekterne, om end der ikke foreligger en motiveret begrundelse herfor. CKL-systemet er under omlægning, og der ligger i planerne for den nye struktur muligheden for en bred og velfunderet prioritering og udvælgelse af kommende CKL-projekter. Fødevarestyrelsen gennemfører årligt CKL-projekter i samarbejde med Fødevareinstituttet. I disse projekter vælger Fødevarestyrelsen at sætte fokus på udvalgte problemstillinger som for eksempel forekomsten af bestemte mikroorganismer eller overtrædelser af specifikke regler. Formålet med projekterne er overvågning, kortlægning og kontrol, herunder generering af data til brug for risikoprofiler og risikovurderinger, og ofte indgår resultaterne i forskningsprojekter. Som følge af fødevareforliget fra 2007 er den mikrobiologiske kontrol blevet omlagt i I forbindelse med omlægningen bliver en større del af den mikrobiologiske kontrol nu foretaget som CKL-projekter, således at 75 % af de mikrobiologiske prøver fremover vil blive udtaget i forbindelse med CKL-projekter mod 30 % før fødevareforliget. En tilsvarende mindre del af kontrollen bliver nu udført som regionalt styret mikrobiologisk kontrol. Fremover vil CKLprojekterne blive anvendt til kortlægning, overvågning og kontrol, og den regionalt styrede mikrobiologiske kontrol vil udelukkende være kontrolprojekter. Både fødevareregionerne og Fødevareinstituttet er involverede som parter i CKL-projekterne. Omlægningen af kontrollen er udover at være en beslutning i forbindelse med fødevareforliget baseret på Fødevarestyrelsens evaluering af den mikrobiologiske kontrol fra Fødevarestyrelsens evaluering af den mikrobiologiske kontrol viste, at der var et generelt ønske blandt fødevareregionerne om en bedre koordinering af CKL-projekterne fra centralt hold, særligt i relation til planlægning og udmelding af projekter samt ændringer i den forbindelse. Endvidere viste evalueringen, at en del af de regionale projekter blev gentaget fra år til år, at regionerne udførte enslignende projekter uden at udnytte hinandens erfaringer og resultater, og at kun få af de daværende ti fødevareregioner afrapporterede projekterne. På den baggrund var det vanskeligt at udnytte resultaterne systematisk på landsplan, og det havde konsekvenser 22

26 26. NOVEMBER 2008 for den reelle behovsorientering og dermed den praktiske anvendelighed af de lokale projekter. Endelig blev det vurderet i Fødevarestyrelsens evaluering af den mikrobiologiske kontrol, at der var behov for at justere den mikrobiologiske kontrol på en måde, så der i højere grad gøres brug af risikoanalysemodellen i kontrollen. Dertil kommer, at Ekspertgruppen i 2006 anbefalede, at der skulle ske en reduktion, målretning og systematisk behovsvurdering af den mikrobiologiske prøveudtagning i forbindelse med CKL-projekterne. Revisionsenheden har undersøgt udvælgelsen af CKL-projekter i den nye struktur. Revisionsenheden har valgt netop at undersøge CKL-projekter, da disse er helt centrale for Fødevarestyrelsens håndtering af patogener. Mere specifikt er beslutningsprocessen, der leder frem til en endelig prioritering af det kommende års CKL-projekter, undersøgt. Resultaterne af undersøgelsen fremgår i de følgende afsnit under overskrifterne: CKL-projekterne prioriteres. Kriterier for prioritering af CKL-projekter er under udarbejdelse. Omlægning af CKL-struktur tager højde for tidligere kritik CKL-projekterne prioriteres Der er i den nye CKL-struktur en tværgående medarbejdergruppe for den mikrobiologiske kontrol, som er central i planlægningen og for opfølgningen af CKL-projekter. Den har en central rolle, idet det er denne gruppe, der samler og prioriterer de indkomne forslag til det følgende års CKL-projekter og fastlægger en samlet liste med projektforslag. Gruppen har repræsentanter fra Mørkhøj, Fødevareinstituttet, Veterinærinstituttet og de mikrobiologiske laboratorier. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har ansvaret for gruppen. Udvælgelsen af emner til mikrobiologiske CKL-projekter har for 2008 fungeret ved, at den tværgående medarbejdergruppe har diskuteret indkomne forslag, som efterfølgende er samlet og prioriteret i fagkontorerne og af fagcheferne indenfor de enkelte fagområder. Derudover har laboratoriecheferne kommenteret de samlede forslag. Slutteligt har koncernledelsen godkendt den samlede plan for CKL-projekterne. Fødevarestyrelsen har besluttet, at arbejdet med at drøfte og stille forslag til CKL-kontrolprojekter fremover skal placeres i nyetablerede erfagrupper, som eksempelvis kan levere forslag til den tværgående medarbejdergruppe om CKLprojekter, hvis erfa-gruppen vurderer, at der er et behov på det pågældende område. Det fremgår af indstillingen til koncernledelsen vedrørende CKL-projektplanen for 2008, at denne tager udgangspunkt i fagkontorernes prioritering sammenholdt med de ressourcemæssige rammer. Derudover er der projekter, der skal gennemføres i henhold til lovgivningen. Hvor der ikke er ressourcer til alle projektforslagene indenfor et fagområde, har fagcheferne foreslået, at de lavest prioriterede forslag udskydes til Der skal hertil gøres opmærksom på, at i arbejdet med overvågnings- og kortlægningsprojekter er strukturen for udvælgelse og prioritering af disse ikke ændret væsentligt. Det er på den måde primært kontrolprojekterne, der er berørt af omlægningen i forbindelse med fødevareforliget. 23

27 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Kriterier for prioritering af CKL-projekter er under udarbejdelse For så vidt angår prioriteringen i udvælgelsen af CKL-kontrolprojekter, er der tydeligvis en systematiseret proces omkring beslutningsprocessen, men det har ikke været muligt at vurdere, hvilke principper der ligger til grund for disse overvejelser. Generelle kriterier for valg af kontrolprojekter har været drøftet på et møde i den tværgående CKL-gruppe, men arbejdet er endnu ikke færdiggjort. Derudover fremgår overvejelser bag prioriteringen ikke af referater eller lister over besluttede og udskudte CKL-projekter. Overvågnings- og kortlægningsprojekter udvælges i samarbejde med fagkontorer og Fødevareinstituttet, og som det blandt andet også fremgår af vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol fra 2002, så arbejdes der i denne sammenhæng efter risikoanalyseprincipperne. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Udgangspunktet for prioriteringen er, hvor behovet for data er størst, eller hvor der er brug for et projekt for at komme videre i risikohåndteringsprocessen for en bestemt mikroorganisme. Der laves ikke et dokument for den årlige projektplan, der overordnet beskriver, hvorfor der er prioriteret, som der er Omlægning af CKL-struktur tager højde for tidligere kritik Omlægningen af strukturen primært omkring kontrolprojekter er i sin opstartsfase. Den nye struktur kan følgelig ikke forventes at være fuldt fungerende endnu. Revisionsenheden finder, at målsætningerne for omlægningen af CKL-kontrolprojekterne og strukturen heri er tiltag, der kan bidrage til at dokumentere den faglige kvalitet i valget af projekter. Endvidere vurderer Revisionsenheden, at ændringerne i CKL-strukturen vil kunne imødekomme de anbefalinger fra Fødevarestyrelsens egen evaluering og fra Ekspertgruppen samt beslutningen i fødevareforliget om, at der skal ske en prioritering af de mikrobiologiske prøver efter risikoanalyseprincipper. Konklusion for kapitel 3 Revisionsenheden har undersøgt, om Fødevarestyrelsens overordnede prioritering af kontrollen med patogener er foretaget ud fra risikoanalyseprincipper. Undersøgelsen har vist, at Fødevarestyrelsen overordnet set er kommet langt med at indarbejde risikoanalyseprincipperne som baggrund for både den overordnede prioritering og for nye handlingsplaner som campylobacterhandlingsplanen. Der er dog stadig uklarheder i forbindelse med, hvorledes den indbyrdes prioritering i patogenstrategien er fremkommet, særligt hvorfor resistensproblematikken er prioriteret lavere end salmonellaindsatserne. Revisionsenheden har endvidere undersøgt, om målene i Fødevarestyrelsens patogenstrategi er omsat til konkrete initiativer. Undersøgelsen har vist, at patogenstrategien generelt set indeholder målsætninger for de enkelte patogener og eksempler på, hvordan målene i strategien skal omsættes til konkrete initiativer. 24

28 26. NOVEMBER 2008 Revisionsenheden har dernæst undersøgt, om Fødevarestyrelsens prioritering af indsatsområder er foretaget ressourcemæssigt hensigtsmæssigt. Undersøgelsen har vist, at der ikke i praksis laves overordnede vurderinger af eksempelvis handlingsplaners eller øvrige tiltags ressourcemæssige hensigtsmæssighed. Slutteligt har Revisionsenheden undersøgt Fødevarestyrelsens udvælgelse og prioritering af CKL-projekter. Undersøgelsen har først og fremmest vist, at der finder en prioritering sted i udvælgelsen af CKL-projekter, om end der ikke foreligger en motiveret begrundelse herfor. CKL-systemet særligt vedrørende kontrolprojekter er under omlægning, og 2008 har været et indkøringsår for så vidt angår CKL-projekter. Der findes endnu ikke dokumentation for, hvilke principper prioriteringen af CKL-projekterne bygger på, men der ligger i den nye CKL-struktur mulighed for fremover at foretage en velfunderet prioritering af kommende CKL-projekter. 25

29 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER 4 Overvågning Zoonosedirektivet har til formål at sikre en effektiv overvågning af zoonoser i EU. Således fastsætter direktivet krav til, at medlemslandene indsamler relevante og sammenlignelige data til overvågningen af zoonoser og dertil knyttet antimikrobiel resistens. Vedvarende overvågning af forekomster af fødevarebårne patogene zoonoser er afgørende for Fødevarestyrelsens risikohåndtering og igangsættelse af nye, effektfulde tiltag for at reducere forekomsten af fødevarebårne sygdomme. Det er derfor relevant at undersøge, om Fødevarestyrelsens overvågning af zoonoser samt hertil knyttet antimikrobiel resistens lever op til fastsatte bestemmelser i zoonosedirektivet. Ifølge kontrolforordningen skal der sikres en effektiv koordinering mellem alle involverede myndigheder, når kompetencen til at udføre offentlig kontrol uddelegeres til én eller flere myndigheder. I forbindelse med patogenkontrollen er det specielt relevant at undersøge samarbejdet og koordineringen mellem Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, de tre fødevareregioner og Fødevareinstituttet. Et effektivt samarbejde mellem de involverede parter og en koordineret fælles indsats i overvågningsøjemed skal være med til at sikre, at overvågningen af zoonoser foregår effektivt og systematisk. Der er rettet et særligt fokus på koordineringen af CKLovervågningsprojekterne, da de udgør en del af Fødevarestyrelsens indsats i overvågningen af patogener. Overvågningen af Salmonella i svin, kvæg og fjerkræ er bekendtgørelsesfastsat. På det helt praktiske plan i udførelsen af overvågningen er undersøgt, om prøveudtagningen ved CKL-overvågningsprojekterne og indsamlingen af data til analyse udføres i henhold til det planlagte. Det er væsentligt for anvendelsen af data, at det nødvendige antal prøver udtages i regionerne og sendes til laboratorierne til analyse og videre brug i overvågningen. Revisionsenheden har derfor undersøgt følgende: Om Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågning af zoonoser. Om Fødevarestyrelsen tilvejebringer data om antimikrobiel resistens. Om Fødevarestyrelsen i Mørkhøj sikrer et effektivt samarbejde og koordinering mellem de involverede myndigheder. Om indsamling af prøver fra overvågningsprojekterne foregår i henhold til det planlagte. 4.1 Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågning Konklusion for afsnit 4.1 Undersøgelsen har vist, at Fødevarestyrelsen lever op til sin del af ansvaret for zoonoseovervågningen. Således dokumenterer afrapporteringer om overvågningen af patogene zoonoser, at kravene i zoonosedirektivet er efterlevet. Revisionsenheden konstaterer, at der i den danske lovgivning er vedtaget en bagatelgrænse, så mindre svinebesætninger ikke er omfattet af den serologiske overvågning for Salmonella. Undersøgelsen viser samtidig, at der indsamles informationer og data om flere end de zoonoser, der er krav om i zoonosedirektivet. 26

30 26. NOVEMBER 2008 I zoonosedirektivets generelle bestemmelser om overvågning står, at medlemsstaterne indsamler relevante og sammenlignelige data med henblik på at identificere og beskrive farekilder, at vurdere eksponeringen og at beskrive risici i forbindelse med zoonoser og zoonotiske agenser. Overvågningen foretages i det eller de led i fødevarekæden, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til den pågældende zoonose eller zoonotiske agens. Fødevarestyrelsens ansvar for overvågning af zoonoser varetages for så vidt angår indsamling af prøver og laboratorieanalyser af regionslaboratorierne, hvorefter databehandling og risikovurdering foretages af Fødevareinstituttet. Fødevareinstituttet videreformidler resultaterne og risikovurderingerne til Fødevarestyrelsen. De årlige afrapporteringer om zoonoseovervågning til EU-Kommissionen Annual Report on Zoonoses in Denmark og DANMAP rapporten, foretages i et samarbejde mellem DTU, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut (SSI). Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågningen af zoonoser og zoonotiske agens under overskrifterne: Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågning af zoonoser og zoonotiske agens. Der er en bagatelgrænse for den serologiske overvågning af Salmonella hos slagtesvin. I Danmark overvåges mere end minimumskravene Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågning af zoonoser og zoonotiske agens Undersøgelsen har vist, at udmøntningen af zoonosedirektivet sker gennem bekendtgørelser, vejledninger og særlige overvågnings- og handlingsplaner for Salmonella og Campylobacter. Således har der været særlige, offentlige overvågnings- og kontrolprogrammer for Salmonella i slagtesvin siden 1995, i fjerkræ siden 1996 og for Salmonella Typhimurium DT104 siden Med hensyn til Salmonella i kvæg har der ikke hidtil eksisteret en egentlig handlingsplan. Siden 2002 har der været et nationalt overvågningsprogram. I 2003 blev der indført en frivillig strategi for at overvåge og reducere forekomst af Campylobacter. Case by casekontrollen, som blev indført i slutningen af 2006, omfatter Salmonella og Campylobacter, og prøver fra denne kontrol anvendes også i overvågningsøjemed. Programmer til overvågning af Salmonella er iværksat for alle relevante produktionsdyr i fødevareproduktionen samt for animalske fødevarer. Prøver indsamles både fra detailvirksomheder, slagterier og husdyrbrug. Derved overvåges alle led fra jord til bord. Parallelt hermed er dele af direktivet indarbejdet i patogenstrategien, der rummer målsætninger på overvågningsområdet for enkelte patogene zoonoser. Udover overvågningen af Salmonella og Campylobacter omfatter overvågningen blandt andet også Listeria og VTEC. Af patogenstrategien fremgår, at der gøres en indsats for at tilvejebringe ny viden om VTEC, og dette støttes af, at der er behov for at tilvejebringe redskaber og metoder til påvisning af VTEC i fødevarer. Overvågningen omfatter endvidere en række meget sjældne patogener, som kun er sporadisk forekommende i Danmark. 27

31 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Undersøgelsen har således vist, at Fødevarestyrelsen lever op til zoonosedirektivets krav om overvågning af de zoonoser og agenser heraf, som kræves 11. Således indsamles dels relevante og sammenlignelige data med henblik på at identificere og beskrive farekilder, dels vurderes eksponeringen og dels beskrives risici i forbindelse med zoonoser og zoonotiske agens Der er en bagatelgrænse for den serologiske overvågning af Salmonella hos slagtesvin Undersøgelsen viser, at der er et mindre område inden for svineproduktionen, som i den danske lovgivning er undtaget fra kravet om serologisk overvågning af Salmonella. Det drejer sig om overvågning af svin fra små slagtesvinebesætninger, der bliver slagtet på slagterier med elektronisk udpegning til serologisk undersøgelse for Salmonella. På slagterier med elektronisk udpegning til serologisk undersøgelse for Salmonella er der ifølge bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg og svin mv. krav om, at besætninger med en årsleverance på over 200 slagtesvin systematisk undersøges for Salmonella. Fra disse besætninger udtages årligt prøver pr. besætning. Derimod er der ikke krav om, at svin fra besætninger med en årsleverance på 200 svin eller derunder skal testes for Salmonella i den serologiske overvågning. Antallet af små slagtesvinebesætninger er faldende, hvorfor også antallet af svin fra de besætninger, der undgår den serologiske salmonellakontrol, er faldende. Hver måned beregnes besætningernes 13-ugers leverance, og hvis besætningen har leveret under 50 slagtesvin, udtages der ikke prøver fra den pågældende besætning i den måned. Et udtræk fra oktober 2008 viser, at 0,4 % af de leverede slagtesvin kom fra disse små besætninger. Ca. halvdelen af disse besætninger er alligevel blevet overvåget, eksempelvis hvis de i en tidligere 13 ugers periode har leveret over 50 slagtesvin. På baggrund af tallene fra oktober 2008 er andelen af slagtesvin, der ikke er en del af overvågningen, ca. 0,2 %, svarende til ca slagtesvin på månedsbasis. Det vil sige, at i oktober 2008 kom 99,8 % af alle slagtesvin fra besætninger, som indgår i den serologiske overvågning. Langt de fleste slagtesvin kommer dermed fra besætninger med kendt salmonella-status. På slagterier med elektronisk udpegning tages der ikke højde for de små slagtesvinebesætningers salmonellastatus i slagtegangen, eksempelvis ved påbud om særslagtning. Slagtes svin fra besætninger fri for Salmonella sammen med svin uden kendt salmonella-status, kan der derfor være en risiko - om end den er lille - for, at slagtekroppene bliver kontamineret i slagteprocessen. Den eneste mulighed for at opdage en eventuel salmonellaforekomst blandt disse små besætninger på slagterierne med elektronisk udpegning er ved ferskkødsovervågningen. Denne overvågning foregår ved, at der efter hver endt slagtedag udvælges fem tilfældige slagtekroppe til undersøgelse for Salmonella. Blandt disse fem tilfældigt udvalgte slagtekroppe kan der godt være svin fra besætninger, som leverer under 200 slagtesvin om året. Prøverne af de fem tilfældigt udvalgte slagtekroppe samles til én prøve, som derefter analyseres for Salmonella. Denne stikprøve anvendes primært i slagteriets egen salmonellaovervågning og kan på grund af, at de fem prøver analyseres som én prøve, ikke anvendes efterfølgende til identifikation af problembesætninger. 11 Følgende zoonoser og agenser heraf skal indgå i overvågningen (jf. zoonosedirektivet, kap. II, art. 4, stk. 3 samt bilag 1A): Brucellose, Campylobacteriose, Echinococcose, Listeriose, Salmonellose, Trichinellosis, Tuberkulose forårsaget af Mycobacterium bovis samt Verotoksinproducerende Escherichia coli. 28

32 26. NOVEMBER 2008 Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Små slagtesvinebesætninger med en årsleverance på 200 svin eller derunder har generelt et meget svingende leverancemønster, som besværliggør den serologiske overvågning. Samtidig har de generelt en meget lav salmonellaforekomst. Det er vist i epidemiologiske undersøgelser, og udtræk fra Zoonoseregisteret bekræfter, at andelen af positive prøver fra små besætninger er lavere end gennemsnittet. Krav om serologisk overvågning af disse små besætninger vil være en praktisk og økonomisk belastning, der ikke modsvares af en øget fødevaresikkerhed. Overvågningen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, brancheorganisationerne og Fødevareinstituttet, på baggrund af videnskabelige undersøgelser, praktiske erfaringer og økonomisk ramme. Fødevareinstituttet vurderer på dette grundlag, at overvågningens struktur og omfang bedst muligt tilgodeser fødevaresikkerheden. Vedrørende muligheden for at kunne identificere problembesætninger i forbindelse med ferskkødsovervågningen skal det nævnes, at der ved fund af den multiresistente Salmonella Typhimurium DT 104 er krav om, at samtlige fem besætninger, der bidrager til en samleprøve, undersøges for Salmonella for at identificere kildebesætningen I Danmark overvåges mere end minimumskravene Danmark overvåger mere end minimumskravene fra EU. Undersøgelsen har vist, at der ved overvågningen af zoonoser og zoonotiske agens i fødevarer systematisk indsamles informationer og data om flere end de zoonoser, der er krav om i zoonosedirektivet. Det drejer sig om overvågningen af cryptosporidier, Toxoplasma gondii (haresyge), rabies og Q-feber. Endvidere tilvejebringer overvågningen og afrapporteringen relevante informationer om eksempelvis risici i relation til sæson-problematikker, særlige risici produkter, demografiske risici og lignende. 4.2 Krav til resistensovervågningen efterleves Konklusion for afsnit 4.2 Undersøgelsen har vist, at Fødevarestyrelsen har tilvejebragt viden om overvågningen af antimikrobiel resistens, sådan som der er krav om. Der mangler imidlertid data fra overvågningen af resistens hos Campylobacter i 2006 og 2007, men Fødevarestyrelsen har efterfølgende truffet korrigerende handling herfor. Overvågningen i henhold til zoonosedirektivet omfatter også overvågning af antimikrobiel resistens. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen tilvejebringer data til overvågningen af antimikrobiel resistens under overskrifterne: Fødevarestyrelsen undersøger antimikrobiel resistens hos alle de zoonoser, der er krav om. Der findes ingen data for resistens hos Campylobacter i 2006 og

33 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Fødevarestyrelsen undersøger antimikrobiel resistens hos alle de zoonoser, der er krav om Resistensovervågning foregår ved DANMAP-projektet, som er et integreret overvågnings- og forskningsprogram om antimikrobiel resistens, som finder sted i et samarbejde mellem Fødevareinstituttet, Veterinærinstituttet, Fødevarestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og SSI. Data om antimikrobiel resistens og vurderingen af tendenser og kilder samles i årlige afrapporteringer af DANMAP-projektet. Den frembragte viden afdækker samtlige zoonoser og zoonotiske agens, der skal indgå i overvågningsprogrammet. Som minimum skal der tilvejebringes relevante oplysninger om Salmonella, Campylobacter jejuni og Campylobacter coli fra kvæg, svin og fjerkræ. Afrapporteringen tilvejebringer viden om antibiotikaforbrug til dyr og mennesker, resistens hos Salmonella og Campylobacter, resistens blandt udvalgte indikator-bakterier samt viden om resistens blandt bakterier fra diagnostiske indsendelser fra mennesker. Revisionsenheden konstaterer, at resistensovervågningen baseres på indikatorbakterier, fordi disse repræsenterer resistensudviklingen generelt. Selvom denne mulighed ikke specifikt er nævnt i zoonosedirektivet, er det en anbefaling fra WHO 12 og OIE 13, og som derfor følges i Danmark. Ligesom ved afrapporteringen af overvågningen af zoonoser og zoonotiske agens tilvejebringes der også ved afrapporteringen af resistensovervågningen information om demografiske data og størrelsesorden for de grupper af dyr og mennesker, hvor antimikrobielle agens bliver anvendt Der findes ingen data for resistens hos Campylobacter i 2006 og 2007 Undersøgelsen har vist, at data fra fødevareisolater med Campylobacter ikke har været tilgængelige i 2006 og Der er således ikke brugbare data fra resistensundersøgelserne på Campylobacter i de to år. Uden disse data vil en væsentlig del af den årlige, internationale overvågning ikke kunne gennemføres, og korrelationer mellem forekomst hos dyr og mennesker ikke kunne foretages. Årsagen er, at den private virksomhed, som Fødevarestyrelsen havde udliciteret laboratorieanalyser for resistens hos Campylobacter i fødevarer til, gennem tre år har haft problemer med at levere analysereresultater af tilfredsstillende kvalitet. En stor del af resultaterne har således måttet kasseres ved den efterfølgende kvalitetskontrol, som er foretaget af Fødevareinstituttet i sin egenskab af referencelaboratorium. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Det er korrekt, at det private laboratorium, som resistensanalyserne var blevet udliciteret til, viste sig ude af stand til at levere brugbare resultater. Det skal dog samtidig påpeges, at Fødevarestyrelsen under hele forløbet har anstrengt sig for at sikre, at laboratoriet udførte analyserne og leverede resultater af tilstrækkelig god kvalitet. Blandt meget andet blev der på Fødevarestyrelsens opfordring arrangeret kursus på referencelaboratoriet (DTU) for de involverede medarbejdere fra det private laboratorium, ligesom der blev gennemført regelmæssig opfølgning på laboratoriets videre ar12 13 World Health Organisation. World Organisation for Animal Health. 30

34 26. NOVEMBER 2008 bejde med analyserne. Da det på trods af de mange bestræbelser viste sig umuligt at fremskaffe resultater, som kunne godkendes af referencelaboratoriet, besluttede Fødevarestyrelsen at overdrage opgaven til referencelaboratoriet. På dette tidspunkt viste det sig desværre, at det private laboratorium ikke havde formået at opbevare campylobacter-isolaterne i levedygtig tilstand, og derfor kunne resistensanalyserne ikke udføres. Revisionsenheden konstaterer således, at der er centrale mangler i tilvejebringelsen af de data, der skal vise forekomsten af resistens hos Campylobacter for så vidt angår årene 2006 og Fødevarestyrelsen har forholdt sig til problematikken og har truffet korrigerende handling. 4.3 Mørkhøj sikrer effektivt samarbejde og koordinering mellem de involverede parter Konklusion for afsnit 4.3 Der er en tydelig og reel arbejds- og ansvarsfordeling mellem de involverede myndigheder og parter i forbindelse med overvågningsprojekterne, og dette sikrer forankring og samarbejde i overvågningsprocessen. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj opfylder sit ansvar for at koordinere indsatsen, så de relevante parter inddrages. Der er opbygget en ny samarbejdsstruktur, som kan danne rammerne for, at planlægningen og udførelsen af overvågningsprojekterne kan baseres på en effektiv udnyttelse af den kapacitet og viden, der er til rådighed. Ifølge kontrolforordningen skal der sikres en effektiv koordinering mellem alle involverede myndigheder, når kompetencen til at udføre offentlig kontrol uddelegeres til én eller flere myndigheder. Ifølge kontrolforordningen gælder dette navnlig, når kompetencen uddelegeres til lokale eller regionale myndigheder. Det er derfor i forbindelse med patogenkontrollen relevant at undersøge samarbejdet og koordineringen omkring Fødevarestyrelsens overvågningsindsats. Kompetencen til at indsamle prøver og lave laboratorieanalyser er uddelegeret til fødevareregionerne og foretages af de regionale mikrobiologiske laboratorier eller er udliciteret til private virksomheder 14. Fødevareinstituttet varetager behandling af data, samler informationerne fra overvågningen til videre rapportering samt foretager risikovurderinger til brug for Fødevarestyrelsens risikohåndtering. Instituttet er ligeledes referencelaboratorium og foretager typning af bakterier. En væsentlig del af overvågningen gennemføres som CKL-projekter, der koordineres centralt i Fødevarestyrelsen i Mørkhøj. Det er derfor også væsentligt at se på koordineringen i forbindelse med CKL-overvågningsprojekterne, hvor såvel Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen i Mørkhøj og fødevareregionerne er involveret. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen i Mørkhøj sikrer et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem de involverede myndigheder i overvågningsprocessen i overensstemmelse med kontrolforordningen under overskrifterne: 14 Samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og leverandøren i forbindelse med udliciteringen er ikke undersøgt nærmere. 31

35 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Samarbejdsaftale med Fødevareinstituttet giver klar ansvars- og opgavefordeling. Tværgående medarbejdergrupper skal fremover sikre koordinering af CKL-projekter. Ingen overvågning i de første måneder af Stor tilfredshed regionalt med det nye CKL-koncept Samarbejdsaftale med Fødevareinstituttet giver klar ansvars- og opgavefordeling Fødevareinstituttet har en central placering i forbindelse med overvågningen af patogene mikroorganismer. Fødevareinstituttet bistår ved den overordnede planlægning og prioritering af CKL-projekter og deltager i selve gennemførelsen og afrapporteringen af projekterne. Instituttet står for udarbejdelsen og udgivelsen af den årlige rapport Annual Report on Zoonoses in Denmark samt rådgiver og koordinerer DANMAP, hvor resultaterne indarbejdes i den årlige DANMAP rapport. Begge rapporter indgår i afrapportering til EU-Kommissionen. Der udarbejdes årligt samarbejdsaftaler mellem Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, hvor opgaverne er nærmere præciseret, blandt andet i forbindelse med opgaver i CKL-regi og referencelaboratorieopgaver i relation til zoonosedirektivet. Revisionsenheden finder, at samarbejdsaftalerne sikrer en klar ansvars- og opgavefordeling i forbindelse med overvågningen i Danmark. Undersøgelsen har samtidig vist, at der er samarbejdsstrukturer i Fødevarestyrelsen og mellem Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, som sikrer, at de involverede myndigheder og parter i overvågningsprocessen inddrages. Det betyder, at planlægningen og udførelsen af projekterne kan baseres på en effektiv udnyttelse af den kapacitet og viden, der er til rådighed Tværgående medarbejdergrupper skal fremover sikre koordinering af CKLprojekter En væsentlig del af overvågningen af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agens og antimikrobiel resistens finder sted i CKL-projekterne. Som det fremgår af kapitel 3 er konceptet omkring CKL-projekter ændret med starten af 2008, hvorefter en stor del af den tidligere regionalt styrede kontrol er konverteret til centralt koordinerede projekter. Formålet med omlægningen af den mikrobiologiske kontrol er blandt andet at målrette brugen af de mikrobiologiske prøver i et samarbejde mellem regionerne og Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, og at øge den nationale overvågning, kontrol og styring i forbindelse med CKLprojekterne. Som en del af et styrket samarbejde og en bedre national forankring af overvågningsprojekterne er en tværgående medarbejdergruppe oprettet for overvågningsprojekterne på det mikrobiologiske område. Gruppen skal være synlig i processen, både i planlægningsfasen, i den udførende fase samt i evalueringsfasen. Den tværgående medarbejdergruppe koordinerer CKL-overvågningsprojekterne og har repræsentanter fra Mørkhøj, Fødevareinstituttet, Veterinærinstituttet, de mikrobiologiske laboratorier og regionernes kontrolafdelinger. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har ansvaret for gruppen. Den tværgående medarbejdergruppe har en central rolle, idet det er denne gruppe, der samler og prioriterer de indkomne forslag til det følgende års CKL-projekter og fastlægger en samlet liste med projektforslag. Denne liste indeholder udover projektforslag også forslag til projektlederansvarlige og en angivelse af relevante kontorer til inddragelse. Projektledere for overvågnings- og kortlægningsprojekterne udpeges på DTU eller i særlige tilfælde i Mørkhøj. 32

36 26. NOVEMBER 2008 Prøvefordelingen mellem regionerne skal fastlægges i en arbejdsgruppe, hvor regionerne, regionslaboratorierne samt Mørkhøj er repræsenteret. Med den nye prøvefordelingsgruppe er det antagelsen, at fordelingen af prøver mellem regionerne fremover i højere grad end tidligere vil tage højde for regionale forskelle og muligheder for at udtage prøver, eksempelvis i forbindelse med importerede fødevarer og særlige produkttyper. Som pendant til Fødevarestyrelsens erfa-grupper eksisterer der for kortlægnings- og overvågningsprojekterne et uformelt samarbejdsnetværk i form af små arbejdsgrupper, der mødes ad hoc for de enkelte fagområder i planlægningsfasen. Hidtil har disse arbejdsgrupper fungeret som et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen i Mørkhøj og Fødevareinstituttet, men det er i tråd med inddragelse af regionerne hensigten at inddrage regionslaboratorierne i gruppernes arbejde og drøftelser Ingen overvågning i de første måneder af 2008 Implementeringsprocessen til det nye CKL-koncept har taget tid, hvilket blandt andet processen omkring sammensætningen og involveringen af den nye tværgående medarbejdergruppe vidner om. Den 2. april 2008 anmodede Mørkhøj regionerne om at udpege repræsentanter, hvor Mørkhøj i samme forbindelse orienterede regionerne, kontrolcheferne og laboratoriecheferne om de tværgående medarbejdergrupper og deres involvering i og opgaver med CKL-projekterne. Den 10. april anmodede Fødevarestyrelsen i Mørkhøj Fødevareinstituttet om at udpege deres repræsentant til den tværgående medarbejdergruppe. Det første møde i den nye gruppe blev afholdt to måneder senere, den 2. juni. Der har været forsinkelse i forbindelse med overvågningsprojekterne i Dette kan få betydning for den del af overvågningen, hvor årets fluktuationer i forekomsterne skal monitoreres. Der findes således ikke data hertil for de første måneder af Stor regional tilfredshed med det nye CKL-koncept Fødevareregionerne er positive stemt overfor det nye CKL-koncept og betragter Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs arbejde i omlægnings- og implementeringsfasen positivt, om end processen har været præget af, at det var en omfattende opgave, som der ikke har været den fornødne tid til at forberede. Planlægningen af CKL-projekter strækker sig normalt over et år, men i slutningen af november 2007 blev det besluttet, at det nye CKL-koncept skulle anvendes allerede i Der udtrykkes fra regionernes side forståelse for dette, men også frustration over ikke at kunne sætte nye projekter i gang til tiden og ikke at kunne gøre projektbeskrivelser klar for 2009-projekterne. Det en del af det nye CKL-koncept, at regionslaboratorierne også inddrages i forslags- og planlægningsfasen for at forankre og sikre koordinering og prioritering af projekterne. Regionerne og laboratorierne udtrykker sig meget positivt om denne inddragelse, da det længe har været et ønske, at laboratorierne bliver involveret og bidrager med praktisk viden til projektplanlægningen og organiseringen. Laboratorierne har qua deres konkrete berøring med projekterne en naturlig, central rolle i den praktiske udførelse af overvågningsprojekterne. 33

37 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER 4.4 Indsamling af prøver foregår i henhold til det planlagte Konklusion for afsnit 4.4 Undersøgelsen har vist, at der i to ud af fire projekter i 2007 på landsplan er udtaget det antal prøver, som det på forhånd var planlagt for overvågningsprojekterne. Målopfyldelsen for de øvrige projekter har været noget lavere. Undersøgelsen viser også, at der er forskel på, i hvor høj grad fødevareregionerne har udtaget det planlagte antal prøver til analyse, hvilket blandt andet skyldes regionale vanskeligheder med at lokalisere og udtage prøver af importeret kød. I det følgende gennemgås Fødevarestyrelsens praktiske del af forvaltningen og den konkrete udførelse af CKL-overvågningsprojekterne med henblik på at afdække, om den planlagte prøveudtagning gennemføres i praksis. I den forbindelse er det relevant i forhold til kvalitet og validitet i den danske overvågning at undersøge, om der bliver udtaget et tilstrækkeligt antal prøver til brug for analyser og konklusioner. Dette angår såvel prøveudtagning til overvågningen af forekomster af patogene zoonoser som til den mikrobielle resistensovervågning. Undersøgelsen har taget udgangspunkt i de fire overvågningsprojekter, der blev gennemført i Det drejer sig om: 1. Campylobacterforekomst i fersk, kølet, dansk kyllingekød. 2. Campylobacterforekomst og antibiotikaresistens i fersk kølet og frosset, dansk og importeret kyllingekød. 3. Antibiotikaresistens i fersk kølet og frosset, danskproduceret og importeret svinekød. 4. Resistensovervågning af fødevarer DANMAP Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om data fra overvågningsprojekterne indsamles i henhold til det planlagte under overskrifterne: Mindre uoverensstemmelser mellem antal planlagte og antal indsamlede prøver til brug for overvågningsdata. Importprøver er vanskelige at udtage Mindre uoverensstemmelser mellem antal planlagte og antal indsamlede prøver til brug for overvågningsdata Ved i samarbejde med Fødevareinstituttet og regionslaboratorierne at udarbejde projektbeskrivelser for de enkelte projekter skal Fødevarestyrelsen sikre sig, at det korrekte antal prøver udtages og indsamles til brug for overvågningen af de patogene zoonoser, zoonotiske agens og disses resistensniveauer. I projektbeskrivelserne er det beskrevet, hvem der udarbejder og koordinerer prøveudtagningsplaner, samt hvordan prøveindkaldelsen skal foregå. Endvidere fremgår principper for prøveudtagning, prøveudtagningsprocedure, prøveudtagningssteder, prøver fordelt på varearter samt forventede antal prøver af projektbeskrivelsen. Kontrolafdelingerne udtager prøverne til overvågningsprojekterne og sender dem derefter til regionslaboratorierne til analyse. Alle prøverne til CKL-projektet om campylobacterforekomst i fersk, kølet, dansk kyllingekød skulle udtages og analyseres af Fødevareregion Nord. Projektet blev også gennemført i

38 26. NOVEMBER og blev iværksat for at overvåge den sortering, der på frivillig basis foregik i kyllingeproduktionen på det tidspunkt. Prøverne til projektet om campylobacterforekomst og antibiotikaresistens i fersk kølet og frosset, dansk og importeret kyllingekød skulle fordeles ligeligt imellem de tre fødevareregioner, og en del af prøverne til projektet skulle leveres fra case by case-kontrollen. For projektet om antibiotikaresistens i fersk kølet og frosset, danskproduceret og importeret svinekød skulle prøverne fordeles ligeligt imellem de tre fødevareregioner og udtages fra partier udtaget til case by case-kontrollen. Prøverne til resistensovervågningsprojektet DANMAP skulle tages fra partier, der er udtaget til case by case-projektet, og der skulle tages prøver fra både okse-, svine- og kyllingekød. For projekter med resistensundersøgelser skulle regionslaboratoriet udføre de mikrobiologiske analyser, mens resistensundersøgelserne skulle udføres af et privat laboratorium. Revisionsenheden har fra fødevareregionerne rekvireret materiale, der dokumenterer regionslaboratoriernes prøveudtagnings- og analyseplaner for de fire overvågningsprojekter samt årsopgørelsen for antal udførte analyser. På baggrund af disse oplysninger ses det i tabel 3, at regionerne i fællesskab i ét af projekterne har taget flere prøver, end det var planlagt, og at der i to af projekterne er blevet udtaget færre prøver end det planlagte. Der, hvor der er udtaget færre prøver, drejer det sig dels om prøver til analyse og resistensbestemmelse for Campylobacter i fersk kølet og frosset, dansk og importeret kyllingekød samt om prøver til bestemmelse for antibiotikaresistens i fersk kølet og frosset, dansk produceret og importeret svinekød. Ved det fjerde projekt blev der udtaget det antal prøver, der var planlagt. Tabel 3. Oversigt over fødevareregionernes planlagte og udtagne prøver til overvågningsprojekter for Campylobacter og resistens i 2007 Region Nord Projekt Campylobacter i dansk kyllingekød Planlagt 440 Udført 443 Målopfyldelse 100 % Syd Planlagt Udført Målopfyldelse Øst Planlagt Udført Målopfyldelse Hele Planlagt 440 landet Udført 443 Målopfyldelse 100 % Kilde: Materiale fra fødevareregionerne. Campylobacter og resistens i dansk og importeret kyllingekød % % % % Resistens i dansk og importeret svinekød DANMAP resistens % % % % % % % % Det fremgår endvidere af tabel 3, at de største problemer med at leve op til kravene har gjort sig gældende i Fødevareregion Øst og Fødevareregion Nord, hvad angår prøver i dansk og importeret svinekød. Vedrørende projektet om resistens i dansk og importeret svinekød ses 35

39 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER det i tabellen, at den samlede målopfyldelse var 73 % i 2007 og dermed den laveste blandt de fire CKL-overvågningsprojekter. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Prøverne i overvågningsprojekterne er fra Mørkhøj som udgangspunkt ligeligt fordelt mellem regionerne, hvis alle regioner deltager. Det er normal praksis, at regionerne bytter prøver i forhold til, hvilke prøver de kan tage, herunder hvilke virksomheder de har i de forskellige regioner. Vurdering af målopfyldelse bør derfor foretages på det samlede antal prøver Importprøver er vanskelige at udtage Fødevareregionerne fremhæver tre årsager som forklaring på, hvorfor der er uoverensstemmelser mellem det planlagte antal prøver og det faktiske antal udførte prøver i de tre regioner. For det første har det været vanskeligt at udtage prøver fra importerede fødevarer, idet importstrukturerne ændrer sig hastigt og er meget dynamiske. Dette gør det vanskeligt at forudsige regionernes muligheder for at udtage disse prøver samt vanskeligt at planlægge og koordinere prøveudtagningen. Uforudsigeligheden er øget efter, at det blev besluttet, at importører ikke skal forhåndsanmelde indførsel fra andre EU-lande. Endvidere har det haft betydning for projekter, der involverer svinekød, at importen af denne fødevare er faldet. For det andet er der regionale forskelle, som betyder, at de tre fødevareregioner ikke har lige mulighed for at udtage det antal prøver, de skal, når prøverne fordeles ligeligt. Eksempelvis udtrykker Fødevareregion Nord og Fødevareregion Øst, at det i flere tilfælde har været vanskeligt for dem at finde de importerede fødevarer. Det skyldes, at hovedparten af importvirksomhederne forholdsmæssigt ligger i Fødevareregion Syd. For det tredje giver regionerne udtryk for, at en ændring, der blev foretaget i case by casekontrollen i november 2007, fik betydning i de tilfælde, hvor analyserne skulle udføres på prøver udtaget i forbindelse med case by case-kontrollen. Ændringen i case by case-kontrollen var blandt andet, at der skulle udtages prøver fra behandlet kyllingekød frem for kun af råt kyllingekød. Det betød, at prøveplanlægningen skulle ændres kort før årets afslutning. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: På et møde mellem Fødevarestyrelsen, Mørkhøj og repræsentanterne fra de tre regioner i september 2007 blev målopfyldelsen for case-by-case gennemgået, og i den forbindelse blev det på anmodning fra regionerne aftalt fremover at inddrage tilberedt kyllingekød i case-by-case. Konklusion for kapitel 4 Revisionsenheden har undersøgt, om Fødevarestyrelsen efterlever krav til overvågning af zoonoser og zoonotiske agens og tilvejebringer data om antimikrobiel resistens. Undersøgelsen har vist, at Fødevarestyrelsen lever op til sin del af ansvaret for overvåg- 36

40 26. NOVEMBER 2008 ningen. Revisionsenheden vurderer, at de to afrapporteringer om zoonoser og resistensniveauer i Danmark tilsammen dokumenterer, at kravene om indsamling af relevante og sammenlignelige data efterleves. Revisionsenheden konstaterer, at der i lovgivningen er fastsat en bagatelgrænse, således at mindre svinebesætninger med en årsleverance på under 200 slagtesvin ikke indgår i den serologiske overvågning for Salmonella. Endvidere mangler der data fra resistensovervågningen hos Campylobacter i 2006 og 2007, men Fødevarestyrelsen har truffet korrigerende handling herfor. Revisionsenheden har også undersøgt, om Mørkhøj sikrer et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem de involverede myndigheder i overvågningsprocessen. Undersøgelsen har her vist, at der er en tydelig og reel arbejds- og ansvarsfordeling mellem de involverede myndigheder og parter, og at dette er med til at sikre forankring og samarbejde i overvågningsprocessen. Undersøgelsen har dermed vist, at Fødevarestyrelsen i Mørkhøj opfylder sit ansvar for at koordinere indsatsen, så de relevante parter inddrages. Der er opbygget en ny samarbejdsstruktur, som kan danne rammerne for, at planlægningen og udførelsen af overvågningsprojekterne kan baseres på en effektiv udnyttelse af den kapacitet og viden, der er til rådighed. Endvidere har Revisionsenheden undersøgt, om data fra overvågningsprojekterne indsamles i henhold til det planlagte. Her har undersøgelsen vist, at der på landsplan er nogen variation i, om det antal prøver, som det på forhånd var planlagt skulle udtages, blev udtaget. Undersøgelsen viste også, at indsamlingen af de planlagte antal prøver for overvågningsprojekterne ikke i alle tilfælde lever op til det planlagte, hvilket ifølge fødevareregionerne blandt andet skyldes regionale vanskeligheder med at lokalisere og udtage prøver af importeret kød. 37

41 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER 5 Forebyggelse og bekæmpelse Både på EU-niveau og nationalt er der krav til, at fødevarebårne patogener som Salmonella forebygges og bekæmpes i de enkelte nationalstater. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der kontrollerer, at forebyggelsen og bekæmpelsen lever op til gældende krav. Fødevarestyrelsens kontrol med Salmonella foregår dels i primærproduktionen og dels i engros- og detailvirksomheder. I dette kapitel har Revisionsenheden undersøgt: Om Fødevarestyrelsen lever op til EU-krav om forebyggelse og bekæmpelse af fødevarebårne patogener, jf. zoonoseforordningens artikel 5. Om Fødevarestyrelsens kontrol lever op til egne planer og retningslinjer. 5.1 Danmark har haft bekæmpelsesprogrammer, før der var krav om det i EU Konklusion for afsnit 5.1 Undersøgelsen viser, at der i Danmark har været bekæmpelsesprogrammer for Salmonella, før der var krav om det i EU. Undersøgelsen har også vist, at Fødevarestyrelsen lever op til alle de krav, der er opstillet zoonoseforordningens artikel 5 vedrørende bekæmpelse af Salmonella i fjerkræproduktionen. Kravene er dækket fuldt ud enten af handlingsplaner, bekendtgørelser, instrukser eller vejledninger. Der er i EU-lovgivningen endnu ikke krav til, at medlemslandene skal have bekæmpelsesprogrammer for Salmonella i svin. Til trods herfor har der i Danmark i en årrække været handlingsplaner for bekæmpelse af Salmonella i svin, og disse er tillige udmøntet i bekendtgørelser. Andelen af salmonellasmittede mennesker i Danmark har været støt faldende de sidste 10 år, dog med sporadiske udbrud som det seneste i Årsagerne til det generelle fald i salmonellose skyldes en målrettet indsats fra Fødevarestyrelsens og erhvervets side. EU-krav til overvågning er forankret i zoonosedirektivet fra 1993 og i mere direkte krav til bekæmpelsesprogrammer i fjerkræ- og svineproduktionen i form af zoonoseforordningen fra Zoonoseforordningen fastlægger de overordnede rammer for zoonosebekæmpelsesprogrammer. Krav til de enkelte programmer er fastsat i specifikke forordninger. I sin enkelthed går zoonoseforordningen ud på, at der skal fastsattes EU-mål for at mindske forekomsten af visse typer af Salmonella i avlsflokke (til slagtekyllingeproduktion), æglæggere, slagtekyllinger, kalkuner, avlssvin og slagtesvin. For at nå målene skal de enkelte medlemslande opstille nationale bekæmpelsesprogrammer (eventuelt omfattende frivillige handlingsplaner), som skal godkendes af EU-kommissionen og implementeres i perioden For fjerkræ er fristen for at iværksætte bekæmpelse fra 2007 til 2009 og for svin tidligst , idet målfastsættelsen for svineproduktionen afventer udarbejdelse af cost-benefit analyse. Revisionsenheden finder, at det er en forudsætning for fødevaresikkerheden vedrørende fødevarebårne salmonellainfektioner, at Fødevarestyrelsens bekæmpelsesprogrammer lever op til de generelle krav, som på EU-niveau er opstillet i zoonoseforordningen. Revisionsenheden 38

42 26. NOVEMBER 2008 har derfor undersøgt, om salmonellahandlingsplanerne for fjerkræ lever op til kravene i zoonoseforordningens artikel 5, som opstiller en række generelle krav til medlemslandenes bekæmpelsesprogrammer 15. Det er også undersøgt, om salmonellahandlingsplan III for svin fra 2002 indeholder de principper for bekæmpelsesprogrammer, som senere blev udformet i zoonoseforordningen. Disse principper er efter Revisionsenhedens vurdering de bedst mulige kriterier for at vurdere indholdet i planen. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen lever op til EU-krav om forebyggelse og bekæmpelse af fødevarebårne patogener, jf. zoonoseforordningens artikel 5, under overskrifterne: Bekæmpelsesprogrammer for fjerkræ lever op til EU-kravene. Danmark er forud for EU-kravene for bekæmpelse af Salmonella i svin Bekæmpelsesprogrammer for fjerkræ lever op til EU-kravene Revisionsenhedens undersøgelse viser, at Fødevarestyrelsen enten i handlingsplaner, bekendtgørelser, instrukser eller vejledninger har taget højde for alle generelle krav og deadlines i artikel 5 på området for bekæmpelse af Salmonella i fjerkræ. Længe før zoonoseforordningens tilblivelse ultimo 2003 havde Danmark en salmonellahandlingsplan for konsumæg- og slagtekyllingeproducerende virksomheder. Årsagen var, at man i Danmark som i resten af Europa i perioden oplevede et stigende antal tilfælde af human salmonellose. Det afstedkom, at Fødevarestyrelsen sammen med Fjerkrærådet og Statens Veterinære Serumlaboratorium sidst i 1980 erne etablerede en frivillig salmonellahandlingsplan for slagtekyllinger. I tillæg hertil blev der i 1992 udarbejdet en frivillig handlingsplan for den danske konsumægssektor. På finansloven for 1996 blev der afsat 188,1 mio.kr. over en 3-årig periode til etablering af en offentlig salmonellahandlingsplan for konsumægs- og slagtekyllingeproduktionerne. Målsætningen for salmonellahandlingsplanen var, at maksimalt 5 % af alle slagtekyllinge- og konsumægsflokke måtte være inficeret med Salmonella. Delmålene var, at antallet af salmonellainficerede flokke årligt skulle reduceres med en tredjedel. I 2002 overtog erhvervet, repræsenteret ved Det danske Fjerkræråd, administrationen og store dele af det økonomiske ansvar for den offentlige salmonellahandlingsplan. Efter overdragel15 Kravene til de enkelte medlemslandes bekæmpelsesprogrammer i zoonoseforordningens artikel 5 skal vedrøre 1) zoonoser anført i zoonoseforordningens bilag I 2) zoonosernes geografiske fordeling 3) finansielle indvirkninger for primærproducenter, fødevare- og foderstofvirksomheder 4) bekæmpelsesplanens minimums tidsramme på mindst 3 år 5) foderproduktion, primærproduktion af dyr, forarbejdning og tilberedning af animalske fødevarer 6) metoder som gør det muligt at påvise Salmonella i overensstemmelse med de krav, der er angivet i bilag II (vedrører: Bekæmpelsesprogrammets formål, minimumskrav til prøvetagning, øvrige særlige krav, kompetente myndigheds opbygning, godkendte laboratorier, officiel kontrol af foderstoffer, flokke / besætninger og andre led i fødekæden, hygiejneforanstaltninger, veterinærtilsyn, registrering, dokumenter og sporbarhed af dyr) 7) ansvarsfordelingen mellem de kompetente myndigheder og lederne af fødevare- og foderstofvirksomheder 8) bekæmpelsesforanstaltninger der skal træffes efter påvisning af Salmonella, navnlig med henblik på folkesundheden 9) evaluering af de fremskridt, der opnås i forhold til bekæmpelse af påvist Salmonella 10) bestemmelser om analysemetoder og kriterier, som analyseresultaterne skal vurderes ud fra, til undersøgelse af dyr og rugeæg, der forsendes indenlands 11) tidspunkt hvor bekæmpelsesprogrammerne senest skal være implementeret. 39

43 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER sen til erhvervet har Fødevarestyrelsen formandsposten i en styregruppe, som blandt andet sætter målene for handlingsplanen og løbende kontrollerer branchens administration af denne. Som konsekvens af tiltagene i 1990 erne blev den første offentlige handlingsplan udmøntet i konkret lovgivning 16, som siden er revideret flere gange. Der har først været egentlige EU-krav til nationale handlingsplaner i henholdsvis 2007 for avlsflokke, 2008 for æglæggere og 2009 for slagtekyllinger. Fristen for implementering af de nationale handlingsplaner er et år efter indsendelse af programmerne til EU-Kommissionen. Fødevarestyrelsen har sendt nye bekæmpelsesprogrammer for avlsflokke og æglæggere til godkendelse i EU-Kommissionen i perioden Bekæmpelsesprogrammerne er udført i samarbejde med erhvervet, og målene heri er yderligere at reducere forekomsten af Salmonella i besætningerne. Hvad angår kalkuner, har Danmark endnu ingen egentlig handlingsplan. Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonellose hos fjerkræ og Salmonella i slagtefjerkræ m.m. gælder dog også for kalkuner. For at leve op til zoonoseforordningen skal Danmark have indsendt et salmonellabekæmpelsesprogram for kalkuner omkring nytår 2008/2009, og bekæmpelsesprogrammet skal være implementeret i Danmark er forud for EU-kravene for bekæmpelse af Salmonella i svin Der er i EU-lovgivningen endnu ikke krav til bekæmpelsesprogrammer for Salmonella i svin. Egentlige EU-krav til handlingsplaner for slagtesvins vedkommende træder først i kraft efter 2010 og for avlssvin efter Alligevel har der i Danmark været handlingsplaner for overvågning og bekæmpelse af Salmonella i svin i en årrække. I begyndelsen af 1990 erne var Salmonella fra svinekød en medvirkende årsag til mange tilfælde af human salmonellose. Som konsekvens heraf iværksatte Fødevarestyrelsen sammen med svinebranchen den første salmonellahandlingsplan i Planen var fuldt implementeret i 1995 og fungerede under Fødevarestyrelsens administration frem til Salmonellahandlingsplanen for svin var ifølge Fødevarestyrelsen og branchen en succes, idet salmonellaforekomsten i både primærproduktionen og i fersk kød blev reduceret. Salmonellahandlingsplanen er nu udmøntet i en bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg og svin mv. Ved årsskiftet 2001/2002 udløb den hidtidige offentlige finansiering af handlingsplanen, og som på fjerkræområdet overtog branchen store dele af finansieringen og videreførelsen af handlingsplanen. Siden branchens overtagelse af handlingsplanen har Fødevarestyrelsen været repræsenteret blandt andet i en styregruppe, hvor styrelsen har formandsposten, samt i flere relaterede arbejdsgrupper. Den branchestyrede salmonellahandlingsplan III for svin udløb med udgangen af Da fristen for målsætningernes opnåelse i handlingsplanen udløb, blev salmonellahandlingsplanen 16 Bekendtgørelse nr. 902 af 26/09/2005 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægsproduktion, bekendtgørelse nr af 5/10/ 2007 om bekæmpelse af salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m., bekendtgørelse nr af 05/10/2007 om bekæmpelse af Salmonella i rugeægsproducerende høns og opdræt hertil., bekendtgørelse nr af 05/10/2007 om bekæmpelse af Salmonella i konsumægsproducerende høns og opdræt hertil. 40

44 26. NOVEMBER 2008 og dermed også målsætningerne i denne - formelt forlænget med tre måneder til 1. april I praksis vil handlingsplan III dog være gældende, indtil en ny handlingsplan udarbejdet af Fødevarestyrelsen og branchen foreligger. Ifølge Fødevarestyrelsen vil den nye handlingsplan IV blive implementeret i Salmonellabekæmpelsen i svineproduktionen går som tidligere ud på forebyggende tiltag ved at overvåge og kontrollere svinebesætningerne, indføre hygiejniske og salmonellareducerende tiltag på slagterierne og overvåge forekomsten af Salmonella i fersk kød på slagterierne. Handlingsplaner, bekendtgørelser, instrukser eller vejledninger er således udarbejdet forud for kravene i EU-lovgivningen på området for bekæmpelse af Salmonella i svin. 5.2 Sagsbehandling og prøveudtagning foretages ikke altid efter planer og retningslinjer Konklusion for afsnit 5.2 Fødevarestyrelsen har et styringsredskab i form af CKL-projekter til at bekæmpe patogener. Projekterne følges dog ikke altid til mindste detalje i fødevareregionerne, men tilpasses øvrige kontrolmæssige omstændigheder. Revisionsenhedens undersøgelse viser, at fødevareregionerne ikke altid med det samme følger op på positive prøveresultater overfor de implicerede virksomheder, og at sagsopfølgningen på negative prøveresultater kan tage op til over et år. Revisionsenheden konstaterer dog samtidig, at fødevareregionerne selv er opmærksomme på problemet med sagsopfølgning. Som det fremgår af tidligere kapitler, har Fødevarestyrelsen i 2008 omstruktureret den overordnede styring af prøveudtagningen. CKL-projekterne udgør nu langt det største grundlag for fødevareregionernes prøveudtagning i virksomhederne. Projektstyringen er samtidig blevet evalueret og revideret med henblik på at sikre, at styrelsen kan leve op til de krav, der stilles til den myndighed, der forvalter den offentlige kontrol med bekæmpelse af fødevarepatogener. Fødevarestyrelsen har et styringsredskab i form af CKL-projekter til at bekæmpe patogener. Revisionsenheden anser det som en væsentlig forudsætning for fødevaresikkerheden, at dette styringsværktøj fungerer optimalt, blandt andet ved at kontrolafdelingerne lever op til de retningslinjer og planer, som Fødevarestyrelsen i Mørkhøj beskriver i CKL-projekterne - især med hensyn til prøveudtagning og sagsopfølgning i form af tilbagemeldinger af analyseresultater fra kontrolafdelingerne til de kontrollerede virksomheder. For at belyse, hvorvidt prøveudtagningen og sagsopfølgningen fungerer optimalt i forbindelse med bekæmpelsen af patogener, har Revisionsenheden valgt at fokusere på CKL kontrol- og kortlægningsprojektet fra 2007: Undersøgelse af Salmonella i tilberedt kød. Med udgangspunkt i en analyse af CKL-projektet følger nedenfor en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsens kontrol lever op til styrelsens egne planer og retningslinjer under overskrifterne: Prøveudtagningen ændres af og til i forhold til det planlagte. Sagsbehandlingen foregår ikke altid i overensstemmelse med gældende retningslinjer. 41

45 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Prøveudtagningen ændres af og til i forhold til det planlagte For CKL-projektet var opstillet en række krav til prøveudtagningen. I projektbeskrivelsen står blandt andet, at prøverne skulle udtages ligeligt imellem Fødevareregion Øst og Fødevareregion Syd. De to fødevareregioner skulle i alt udtage 500 prøver fordelt på 250 prøver i hver region. Prøverne skulle udtages af tilberedt kød 17 og være ligeligt fordelt på kød indført fra EU eller 3. lande og på danskproduceret, tilberedt kød. De 250 prøver, som hver fødevareregion skulle udtage, svarer til 50 partier à fem prøver. Det vil sige, at hver fødevareregion skulle udtage prøver fra 25 partier dansk kød og 25 partier udenlandsk kød. Prøverne skulle udtages i virksomheder, der producerer eller importerer tilberedt kød. Et andet krav i CKLprojektet var, at det skulle tilstræbes, at prøverne var ligeligt fordelt mellem fjerkræ-, svine-, og oksekød. Fødevareregion Syd har i 2007, som det fremgår af tabel 4, ikke udtaget de prøver, regionen skulle ifølge projektbeskrivelsen. Fødevareregionen skulle have udtaget fem prøver fra 50 partier tilberedt kød, men udtog kun prøver fra 35 partier kød efter en beslutning fra koncernledelsen om, at prøveudtagningen skulle udskydes til Formålet var at frigive ressourcer til at gennemføre kontrolbesøg. Status ultimo august 2008 var, at regionen manglede at udtage prøver fra tre partier tilberedt kød. Fødevareregion Syd har ikke angivet oprindelsesland på syv partier, og det fremgår ikke af analyseattester fra seks af disse, hvilken kødtype der er analyseret. Fødevareregion Syd har til Revisionsenheden oplyst, at selvom kødtype og oprindelsesland ikke altid fremgår af analyseattesten, er det muligt for regionen at fremskaffe disse oplysninger til senere brug, fordi det er registreret andetsteds. Tabel 4: Antal prøver udtaget inden for de enkelte parametre i CKL-projektet: Undersøgelse af Salmonella i tilberedt kød Fødevareregion Syd (35 prøver) Øst (52 prøver) Hele landet (87 prøver) Oprindelse dansk udenukendt landsk (49 %) (31 %) (20 %) (48 %) (52 %) (0 %) (48 %) (44 %) (8 %) fjerkræ 10 (29 %) 30 (58 %) 40 (46 %) Kødtype svin okse ukendt 16 (46 %) 14 (27 %) 30 (34 %) 6 (17 %) 0 (0 %) 6 (7 %) 3 (8 %) 8 (15 %) 11 (13 %) For få prøver 0 3 (6 %) 3 (3 %) Salmonella negativ positiv 34 1 (97 %) (3 %) 49 3 (94 %) (6 %) 83 4 (95 %) (5 %) Kilde: Fødevareregion Syd og Fødevareregion Øst. Ukendt oprindelse: Oprindelsesland er ikke opgivet på analyseattesten - prøven kan ikke anvendes. For få prøver: Færre end fem prøver udtaget. Som det fremgår af tabel 4, har Fødevareregion Øst udtaget de prøver, de skulle ifølge projektbeskrivelsen, idet fødevareregionen på lige fod med Fødevareregion Syd skulle udtage fem prøver fra 50 partier kød. Fødevareregionen har udtaget prøver fra 52 partier, hvoraf tre dog er ubrugelige, fordi der er udtaget mindre end de påkrævede fem prøver. Prøveudtagningen skal ifølge projektbeskrivelsen udføres i henhold til vejledning om offentlig mikrobiolo17 Tilberedt kød er fersk kød, herunder kød, der er reduceret til småstykker, der er tilsat fødevarer, smagskorrigerende stoffer eller tilsætningsstoffer, eller som har undergået en forarbejdning, der ikke er tilstrækkelig til at ændre strukturen i kødets indre fibre og dermed fjerne dets karakter af fersk kød. 42

46 26. NOVEMBER 2008 gisk kontrol, hvori der blandt andet står, at hvis der ikke udtages det korrekte antal prøver, vil det blive problematisk at følge op på analyseresultatet. Ifølge projektbeskrivelsen skulle det tilstræbes, at prøveudtagningen skulle fordeles ligeligt på kødtyper. Prøvetagningen på landsplan i 2007 i forbindelse med CKL-projektet var ikke ligeligt fordelt mellem fjerkrækød (46 %), svinekød (34 %) og oksekød (13 %). På 7 % af analyseresultaterne er der ikke angivet kødtype. Ifølge både Fødevareregion Øst og Fødevareregion Syd skyldes det lave antal oksekødspartier, at forekomsten af dette produkt er relativt lille, når det som i dette tilfælde drejer sig om tilberedte produkter Sagsbehandlingen foregår ikke altid i overensstemmelse med gældende retningslinjer Ifølge CKL-projektbeskrivelsen skal de prøveudtagende regioner foretage sagsopfølgning i henhold til kontrolvejledningen, hvori der blandt andet lægges vægt på, at tidsforløbet fra modtagelsen af analyseresultatet til sagsopfølgningen finder sted, skal være så kort som muligt. Undersøgelsen viser, at sagsbehandlingstiderne på negative prøveresultater er uensartet i de to regioner, idet Fødevareregion Syd har korte sagsbehandlingstider på cirka en uge, mens den gennemsnitlige reaktionstid på negative prøveresultater i Fødevareregion Øst var mellem ½ måned til et år og fire måneder. Fødevareregion Øst har oplyst, at man ved prøveudtagningen informerer virksomheden om, at hvis de ikke kontaktes af kontrolafdelingen, er prøveresultatet negativt. Negative prøveresultater sendes efter en periode samlet til de berørte virksomheder. I Fødevareregion Syd blev der i 2007 i forbindelse med CKL-projektet fundet en prøve, der var positiv for Salmonella. Fødevareregionen valgte imidlertid ikke at reagere på det positive salmonellafund, idet regionen vurderede, at de mikrobiologiske kriterier om absolut fravær af Salmonella og andre patogener ikke gjaldt for det pågældende produkt (kålpølse). I Fødevareregion Øst blev der i 2007 ved CKL-projektet fundet tre tilfælde af Salmonella i de udtagne prøver. Undersøgelsen viser, at fødevareregionerne ikke altid med det samme fulgte op på positive prøveresultater overfor de implicerede virksomheder. I det ene tilfælde blev fundet gjort af Kontrolafdeling Rødovre, men kontrolafdelingen foretog ikke sagsopfølgning over for virksomheden. Kontrolafdelingen har hertil oplyst, at der ved en fejl ikke blev foretaget sagsopfølgning på den ene prøve, hvor der blev påvist Salmonella. Kontrolafdelingen oplyser at have taget forskellige initiativer i relation hertil for at sikre, at noget lignende ikke gentager sig. Konkret vil kontrolafdelingen dels drøfte spørgsmålet på et afdelingsmøde, så alle er opmærksomme på at få fulgt op på prøver, der er positive, og dels vil kontrolafdelingen i forbindelse med kontrolafdelingens arbejdsplan for 2009 se mere systematisk og langsigtet på prøveområdet, herunder opfølgning på prøver. De to andre tilfælde af positive salmonella-fund er fra Kontrolafdeling Ringsted. I det ene tilfælde fulgte kontrolafdelingen ikke umiddelbart op på det positive salmonella-fund, idet kontrolafdelingen først ville have lavet en typebestemmelse. Der skete imidlertid det, at den isolerede stamme til serotypning bortkom, og en test af en frysetørret kontrolprøve blev fundet negativ. Virksomheden fik oplyst analyseresultatet fra den positive prøve ca. 1½ måned senere. Revisionsenheden finder, at kontrolafdelingerne bør følge op på positive salmonella-fund 43

47 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER med det samme og senere efter serotypning kan præcisere overfor virksomheden, hvilken type Salmonella, der er fundet. Ved det andet positive fund i Kontrolafdeling Ringsted modtog kontrolafdelingen besked fra laboratoriet om fund af Salmonella og sendte otte dage senere den positive analyseattest til virksomheden. Kontrolafdelingen havde forinden informeret Kontrolafdeling Vejle, hvor importøren af kødet er hjemhørende, om det positive fund. To dage efter at have fået besked, udtog Kontrolafdelingen i Vejle en prøve hos importøren, som viste sig negativ. Kontrolafdeling Øst videregav resultatet om det negative fund til virksomheden ca. én måned senere. Revisionsenheden vurderer, at sagsopfølgningen i dette tilfælde har fulgt retningslinjerne. Konklusion for kapitel 5 Revisionsenheden har undersøgt, om Fødevarestyrelsen lever op til de generelle EU-krav fra zoonoseforordningen om forebyggelse og bekæmpelse af fødevarebårne patogener, samt om styrelsen lever op til egne planer og retningslinjer ved bekæmpelsen af fødevarebårne patogener på virksomhedsniveau. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen lever op til de generelle EU-krav, der stilles til national bekæmpelse af Salmonella, og at Danmark har været foregangsland ved indførelse af handlingsplaner, før der var krav herom i EU-lovgivningen. Det er også undersøgt, om Fødevarestyrelsens kontrol lever op til egne planer og retningslinjer. Hertil viser undersøgelsen, at Fødevarestyrelsen har et styringsredskab i form af CKL-projekter til at bekæmpe patogener. Projekterne følges dog ikke altid til mindste detalje i fødevareregionerne, men tilpasses øvrige kontrolmæssige omstændigheder. Fødevareregionerne følger ikke altid med det samme op på positive prøveresultater overfor de implicerede virksomheder, og sagsopfølgningen på negative prøveresultater kan tage over et år. Revisionsenheden konstaterer dog samtidig, at fødevareregionerne selv er opmærksomme på problemet med sagsopfølgning og har iværksat arbejde for at forbedre situationen angående positive fund. 44

48 26. NOVEMBER Kompetenceudvikling, videndeling og offentliggørelse Kontrolforordningen stiller krav om, at Fødevarestyrelsen som den kompetente myndighed i Danmark på fødevarekontrolområdet skal sikre, at kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse og løbende holder sig orienteret på sit kompetenceområde, således at det er i stand til at varetage sine opgaver på en kompetent måde og til at foretage en konsekvent offentlig kontrol. Relevant kontrolpersonale er i forbindelse med patogenkontrollen de tilsynsførende, prøveudtagere og laboratoriepersonale. Fødevarestyrelsen gennemførte i 2006 en evaluering af den offentlige mikrobiologiske kontrol og anbefalede heri blandt andet, at efteruddannelsen af de tilsynsførende skulle udbygges. Samme år vurderede Ekspertgruppen i sin rapport, at Fødevarestyrelsens efteruddannelse af de tilsynsførende ikke havde et sådant omfang og indhold, at den kunne sikre, at de tilsynsførende havde de fornødne kompetencer til at varetage opgaverne forbundet med tilsynsprocessen og gennemføre kontrollen i en ensartet kvalitet. Det var på den baggrund Ekspertgruppens anbefaling, at såvel grunduddannelsen som efteruddannelsen af de tilsynsførende burde forbedres. I forhold til kompetencer inden for prøveudtagning anbefalede Ekspertgruppen, at de tilsynsførendes behovsvurdering af prøveudtagningen i højere grad skulle understøttes med metoder, værktøjer og uddannelse. I rapporten stod også, at den valgte model for tilrettelæggelse af kursusudbuddet ikke i tilstrækkeligt omfang sikrede, at der blev gennemført en systematisk afdækning af de tilsynsførendes kompetencebehov. Med udgangspunkt i kravene i kontrolforordningen om kompetenceudvikling og videndeling samt den kritik, der blev rejst i de nævnte rapporter fra 2006, har Revisionsenheden undersøgt: Om Fødevarestyrelsen sikrer, at kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse. Om Fødevarestyrelsen sikrer, at kontrolpersonalet løbende bliver orienteret om udviklingen inden for kontrollen med patogener. Revisionsenheden har også undersøgt, om resultaterne af de mikrobiologiske analyser offentliggøres i henhold til gældende retningslinjer. Det er sket for at belyse, om resultaterne af og viden fra styrelsens CKL-projekter på patogenområdet bliver gjort tilgængelig, således at resultaterne kan anvendes fremadrettet til at gøre bekæmpelsesprogrammerne behovsorienterede, aktuelle og målrettede. I den forbindelse har Revisionsenheden undersøgt: Om Fødevarestyrelsen offentliggør resultater fra CKL-projekter. 6.1 Kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse i prøveudtagning og laboratorieanalyser Konklusion for afsnit 6.1 Fødevarestyrelsen sikrer med implementeringen af styrelsens kompetencestrategi, at efteruddannelsesbehovet blandt kontrolpersonalet systematisk bliver afdækket. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen generelt sikrer, at kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse på området for prøveudtagning. Revisionsenheden vurderer, at de kontrolafdelinger, der har akkrediteret prøveudtagning, systematisk sikrer, at kontrolpersonalet 45

49 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER har de fornødne kompetencer til at udtage prøver, hvilket er med til at sikre ensartethed og kvalitet i prøveudtagningen. Revisionsenhedens undersøgelse af fire overvågningsprojekter viser samtidig, at laboratorierne i forbindelse med disse projekter udelukkende har modtaget prøver af en sådan kvalitet, at de alle har kunnet analyseres på laboratoriet. Fødevarestyrelsen sikrer også, at personalet på laboratorierne har de fornødne kompetencer. Det sker ved, at laboratorierne er akkrediterede, hvorefter DANAK verificerer, at der er overensstemmelse mellem laboratoriepersonalets uddannelse og de opgaver, de udfører. Da korrekt udtagning og analyse af prøver er essentielt for både konklusion og troværdighed af projektresultater, er det yderst vigtigt, at det personale, som udtager og analyserer prøver, har de fornødne kompetencer. Anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og Ekspertgruppen fra 2006 om at styrke efteruddannelsen for de tilsynsførende vidner om, at dette er et område, som styrelsen ikke altid har haft nok fokus på. Revisionsenheden har derfor fundet det relevant at undersøge, om det kontrolpersonale, der er involveret i kontrollen med patogener, modtager relevant uddannelse på områderne for prøveudtagning og laboratorieanalyse. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse i prøveudtagning og laboratorieanalyser under overskrifterne: Fødevarestyrelsen afdækker systematisk efteruddannelsesbehovet blandt kontrolpersonalet. To fødevareregioner har eller er ved at indføre akkrediteret prøveudtagning. Fødevarestyrelsen udbyder relevante kurser. Ifølge laboratorierne sker der sjældent fejl ved prøveudtagningen. Personalet på laboratorierne har de fornødne kompetencer Fødevarestyrelsen afdækker systematisk efteruddannelsesbehovet blandt kontrolpersonalet Revisionsenheden har undersøgt Fødevarestyrelsens overordnede, strategiske indsats på kompetenceudviklingsområdet efter Ekspertgruppen rapport fra Fødevarestyrelsens kompetenceudvalg udformede i 2007 en kompetencestrategi, der blandt andet skulle imødegå den kritik, der blev fremsat i rapporten, og begyndte i 2008 implementeringen af strategien. I henhold til strategien - og resultatkontrakten for skulle alle medarbejdere i styrelsen i løbet af 1. kvartal 2008 ved en medarbejderudviklingssamtale screenes med henblik på at definere udviklingsbehovet for hver enkelt. Der skulle samtidig for hver medarbejder udarbejdes en kompetenceudviklingsplan. Efterfølgende skulle styrelsen udbyde kurser, der passede til det behov, som screeningen viste. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen med kompetencestrategien er i en proces, hvor efteruddannelsesbehovet blandt kontrolpersonalet systematisk afdækkes. Undersøgelsen viser også, at kontrolafdelingerne som hovedregel nåede alle medarbejderudviklingssamtaler i 1. kvartal i Nogle lokale personaleforhold i kontrolafdelingerne har dog betydet, at der for enkelte medarbejdere ikke har kunnet gennemføres en samtale til tiden. Fødevarestyrelsen oplyser, at der er lavet en systematisk opsamling på kursusbehovene, som i efteråret 2008 er ved at blive omsat til konkrete kursusudbud. Kurserne forventes afholdt i

50 26. NOVEMBER To fødevareregioner har eller er ved at indføre akkrediteret prøveudtagning Revisionsenheden har set på, hvordan den interne kompetenceudvikling er tilrettelagt for det kontrolpersonale, der beskæftiger sig med prøveudtagning, herunder blandt andet med fokus på kompetenceudvikling inden for prøveudtagning. Regionernes sikring af, at kontrolpersonalet har relevant uddannelse på området for prøveudtagning, er for to regioners vedkommende knyttet sammen med, at regionerne har indført eller er ved at indføre akkrediteret prøveudtagning. Akkrediteringerne er hæftet op på de mikrobiologiske laboratoriers akkreditering af DANAK 18. De to regioner afholder kurser i teori og praksis for alle involverede i prøveudtagning, det vil sige både for tilsynsførende og prøveudtagere i regi af DANAK s forskrifter. Indenfor rammerne af akkrediteringen er der tillige forskrifter for, hvordan oplæringen af nye medarbejdere skal foregå. Regionslaboratorierne foretager intern auditering for at sikre, at prøveudtagernes uddannelse tilvejebringer de nødvendige kompetencer for at være akkrediterede samt for at sikre korrekte procedurer. Og endelig - i forbindelse med selve akkrediteringen - gennemfører DANAK auditering af prøveudtagningen. Den tredje fødevareregion oplyser, at den har overvejet at indføre akkrediteret prøveudtagning, men regionen har ikke fundet det nødvendigt at sætte konkrete initiativer i gang. Regionen oplyser, at regionen sørger for prøveudtagningskurser til alle, og at der er introduktionsforløb for nyansatte, blandt andet omkring prøveudtagning, håndtering af analyseresultater og sagsopfølgning. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj oplyser, at styrelsen følger de to regioners akkreditering af prøveudtagningen. Styrelsen finder dog, at akkrediteringen er ressourcekrævende og bemærker videre, at der ikke på nuværende tidspunkt er krav om, at prøveudtagningen skal akkrediteres. Sammenfattende viser undersøgelsen, at Fødevarestyrelsen generelt sikrer, at kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse i prøveudtagning. Revisionsenheden vurderer samtidig, at de kontrolafdelinger, der har akkrediteret prøveudtagning, systematisk sikrer, at kontrolpersonalet har de fornødne kompetencer til at udtage prøver. Dette er med til at sikre ensartethed og kvalitet i prøveudtagningen Fødevarestyrelsen udbyder relevante kurser Fødevarestyrelsen i Mørkhøj udbyder også kurser på det mikrobiologiske område, blandt andet i anvendt mikrobiologi og prøveudtagning. Af en intern evaluering af den offentlige mikrobiologiske kontrol i 2006 fremgik, at regionerne på det tidspunkt havde et ønske om flere centralt udbudte kurser i brug af mikrobiologiske analyser. Revisionsenhedens undersøgelse viser, at regionerne i 2008 ikke har udtrykt en tilsvarende efterspørgsel efter flere kurser på dette område. Én region oplyser dog, at der har været tilfælde, hvor prøveudtagere og tilsynsførende har behov for mikrobiologiske kurser, som ikke udbydes. 18 DANAK er Danmarks nationale akkrediteringsorgan. Akkreditering er en bedømmelse af en virksomheds kompetence og evne til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med givne specifikationer fastlagt i internationale standarder. 47

51 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Ifølge laboratorierne sker der sjældent fejl ved prøveudtagningen Det fremgår af kontrolforordningen, Fødevarestyrelsens kontrolvejledning samt vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol af fødevarer hvilke krav, der stilles til prøveudtagning. Kravene er omfattende og kan overordnet opdeles i forhold omkring prøveplanlægningen, hvordan prøveudtageren skal agere overfor virksomheden, hvordan prøven administrativt skal håndteres, samt hvordan prøven skal udtages, emballeres, opbevares og transporteres. Finder laboratoriepersonalet, at der er sket fejl enten i forbindelse med prøveudtagning, emballering, opbevaring af prøven inden eller under forsendelse 19, eller ved prøveforberedelsen 20 må prøven ikke analyseres, da resultatet vil være usikkert eller forkert og derfor ikke er muligt at følge op på eller anvende i videre resultatbearbejdning. Ét laboratorium har til Revisionsenheden oplyst, at det sjældent sker, at prøver må kasseres på grund af fejl. Revisionsenhedens undersøgelse af fire overvågningsprojekter (omtalt i kapitel 4) og et kontrolprojekt (omtalt i kapitel 5), viser da også, at laboratorierne i forbindelse med disse projekter udelukkende har modtaget prøver af en sådan kvalitet, at de alle har kunnet analyseres. Det skal dog hertil nævnes, at selv om laboratoriepersonalet godkender prøver til videre analyse, så kan der være andre grunde til, at prøverne i sidste ende ikke slutteligt kan anvendes i CKL-projekternes resultatbearbejdning, jf. afsnit Personalet på laboratorierne har de fornødne kompetencer Revisionsenheden har undersøgt, om kravene til laboratoriepersonalets uddannelse bliver verificeret af et certificeringsorgan. Hertil har alle regioner oplyst, at laboratorierne i forbindelse med deres akkrediteringer modtager tilsynsbesøg fra DANAK, hvor sammenhængen mellem personalets opgaver og ansvar bliver verificeret i forhold til deres individuelle curriculum vitæ. Revisionsenheden konstaterer hermed, at DANAK verificerer, at der er overensstemmelse mellem laboratoriepersonalets uddannelse og de opgaver, de udfører. Revisionsenheden har derfor ikke foretaget en undersøgelse heraf, men konstaterer, at Fødevarestyrelsen på denne måde sikrer, at kontrolpersonalet på laboratorierne har de fornødne kompetencer. 6.2 Kontrolpersonalet bliver løbende orienteret om relevante forhold vedrørende kontrollen Konklusion for afsnit 6.2 Undersøgelsen viser generelt, at Fødevarestyrelsen har etableret kommunikationsveje og fora, der sikrer, at kontrolpersonalet løbende bliver holdt orienteret om de forhold, der har relevans for kontrollen. Der sker således formaliseret videndeling både fra den centrale styrelse i 19 Når laboratoriet modtager en prøve kontrolleres det, om emballagen er intakt, om prøven har været opbevaret koldt under transporten, om prøvens tilstand, mængde og holdbarhed er i overensstemmelse med projektets regler, og om prøven er mærket med prøvenummer. 20 Prøveforberedelsen er en del af analysemetoden og kan eksempelvis dreje sig om, hvilke dele af prøven der skal udtages og afvejes til videre analyse. 48

52 26. NOVEMBER 2008 Mørkhøj til fødevareregionerne, gennem landsdækkende erfa-grupper, de tværgående medarbejdergrupper og internt i regionernes egne netværksgrupper. Undersøgelsen viser også, at der i alle regioner er dialog, samarbejde og koordinering mellem de tilsynsførende og prøveudtagerne omkring planlægningen af prøveudtagningen. Hvad angår den interne videndeling i regionerne, viser undersøgelsen, at alle tre regioner har oprettet interne netværks- eller erfa-grupper på tværs af regionens kontrolafdelinger eksempelvis på området for prøveudtagning. Grupperne skal sikre erfaringsudveksling og videndeling ved at formidle viden til kontrolpersonalet på en organiseret måde. Fødevarestyrelsen har dog en opgave i at koordinere den indsats, der finder sted i de regionale netværksgrupper, særligt med henblik på at formidle best practise. Som skitseret i introduktionen til dette kapitel har Revisionsenheden undersøgt, hvordan Fødevarestyrelsen har organiseret videndeling og kommunikation på området for patogener. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen sikrer sig, at kontrolpersonalet løbende bliver orienteret om udviklingen inden for kontrollen med patogener under overskrifterne: Systemet til formidling af viden fungerer som regel. Der er intern videndeling i regionerne. Der er god kommunikation mellem tilsynsførende og prøveudtagere Systemet til formidling af viden fungerer som regel Undersøgelsen viser generelt, at Fødevarestyrelsen har etableret kommunikationsveje og fora, der sikrer, at kontrolpersonalet løbende bliver holdt orienteret om de forhold, der har relevans for kontrollen. Formaliseret videndeling fra den centrale styrelse i Mørkhøj til fødevareregionerne sker blandt andet gennem erfa-grupper og tværgående medarbejdergrupper, hvori både Mørkhøj og de tre fødevareregioner er repræsenteret. To af de tre regioner finder, at Mørkhøj i tilstrækkelig grad informerer om ny lovgivning og andre relevante forhold for kontrollen gennem s, ved artikler i KontrolNyt, på såkaldte road shows og på Intranettet, samt at kommunikationen er hensigtsmæssigt organiseret (brug af afdelingspostkasser, fælles drev mv.). I den tredje region savner det mikrobiologiske laboratorium i nogen grad information fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj angående nye regler, lovgivning og vejledninger samt afrapporteringer på gennemførte CKL-projekter. Laboratoriet finder, at kommunikationen ikke følger faste procedurer og kommunikationsveje, men er personafhængigt. Laboratoriet kompenserer herfor ved selv at finde relevant lovgivning frem. Hertil bemærker Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, at proceduren er sådan, at Mørkhøj sender orienteringer til regionspostkassen, og at regionen herefter er ansvarlig for at videresende informationen til de berørte parter internt i regionen. Undersøgelsen viser endelig, at viden fra Fødevarestyrelsens landsdækkende erfa-grupper formidles videre fra de regionale erfa-gruppemedlemmer til de tilsynsførende på sektionsmøder. Samtidig anvendes erfa-grupperne til videnopsamling fra det regionale til det centrale niveau, idet erfa-grupperne fremover skal inddrages aktivt i processen omkring kontrolprojekterne. Foruden erfa-grupperne sikrer også de tværgående medarbejdergrupper videndeling om specifikke emner både i styrelsen i Mørkhøj og i fødevareregionerne. 49

53 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Der er intern videndeling i regionerne Hvad angår den interne videndeling i regionerne, viser undersøgelsen, at alle tre regioner har oprettet interne netværks- eller erfa-grupper på tværs af regionens kontrolafdelinger på blandt andet området for prøveudtagning. Grupperne skal sikre erfaringsudveksling og videndeling ved at formidle viden ud til kontrolpersonalet på en organiseret måde. Grupperne er også til for at udvikle kompetencer og for at sikre en effektiv implementering af projekter. Regionerne har oplyst, at grupperne fungerer på et mere praktisk og opgaveløsningsorienteret niveau end eksempelvis de landsdækkende erfa-grupper. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj bemærker hertil, at der er en principiel fare for, at videndelingen på det regionale niveau kommer til at løbe parallelt med den videndeling, der sker i de landsdækkende erfa-grupper. Styrelsen i Mørkhøj finder dog samtidig, at det nye CKL-system, hvor regionerne i højere grad end tidligere inddrages i planlægning og styring, er med til at sikre en mere ensartet praksis, idet mange idéer og god viden opstår lokalt og kan bringes op på landsplan. Fødevarestyrelsen har dog en opgave i at koordinere den indsats, der finder sted i de regionale netværksgrupper, særligt med henblik på at formidle best practise Der er god kommunikation mellem tilsynsførende og prøveudtagere Undersøgelsen viser, at regionerne har valgt forskellige tilgange til, hvem der skal foretage prøveudtagning, idet prøveudtagningen i de enkelte kontrolafdelinger enten udføres af tilsynsførende ved kontrolbesøg eller af specialiserede prøveudtagere, der alene besøger virksomhederne for at tage prøver. I Fødevareregion Nord sker prøveudtagningen i tre af de fire kontrolafdelinger af de tilsynsførende, mens det i én kontrolafdeling er prøveudtagere, der udtager prøverne. I Fødevareregion Syd foretages prøveudtagningen som hovedregel af specialiserede prøveudtagere, dog undtaget på engros-området, hvor prøverne i to kontrolafdelinger udtages på kontrolbesøget af de tilsynsførende, der har kontrollen med virksomheden. I Fødevareregion Øst foretages prøveudtagningen både af tilsynsførende og af prøveudtagere afhængig af hvilken type virksomhed, der kontrolleres. Til CKL-projekter og ved udtagning af rutineprøver i detailleddet udtages prøverne af særlige prøveudtagere. Prøveudtagningen i engrosleddet foretages som udgangspunkt af de tilsynsførende, og udtagningen af mistankeprøver foretages både af tilsynsførende og prøveudtagere. For alle tre regioner gælder, at de har valgt deres respektive modeller for prøveudtagning ud fra tidligere erfaring, hensigtsmæssig arbejdsfordeling, antallet af medarbejdere i kontrolafdelingerne, kontrolafdelingernes geografiske udstrækning samt en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer og kompetencer hos kontrolpersonalet. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj oplyser hertil, at det er op til regionerne at afgøre, hvilken model for prøveudtagning, der passer dem bedst, så længe de i øvrigt lever op til kravene til prøveudtagningen. God kommunikation mellem tilsynsførende og prøveudtagere er særlig vigtigt i de kontrolafdelinger, hvor prøver udtages af specialiserede prøveudtagere, der ikke til daglig fører kontrol med virksomhederne. Undersøgelsen viser, at der i alle regioner er dialog, samarbejde og koordinering mellem de tilsynsførende og prøveudtagerne omkring planlægningen af prøveudtagningen. Dette kan være med til at sikre, at prøveudtagningen sker behovsorienteret, idet tidligere kontrolresultater og viden om virksomhederne kan vægtes ved valg af prøvested og art. Regionerne har valgt ikke at lave skriftlige procedurer på området, men styrelsen oplyser, 50

54 26. NOVEMBER 2008 at der er et nyt IT-planlægningssystem på vej, som kan underbygge en formaliseret kommunikation. 6.3 Fødevarestyrelsen har kun i mindre grad offentliggjort CKLresultater Konklusion for afsnit 6.3 Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen ikke lever op til egne retningslinjer om at offentliggøre resultater fra CKL-projekterne. Af ressourcemæssige årsager prioriterer styrelsen i stedet, at der regionalt sker en opfølgning på analyseresultaterne overfor virksomhederne. Fødevarestyrelsens indsats for at kontrollere, kortlægge- og overvåge forekomsten af patogener i henhold til lovgivning og retningslinjer offentliggøres på en række forskellige måder. Resultater vedrørende forekomsten af zoonoser, zoonotiske agens og antimikrobiel resistens skal offentliggøres i henhold til zoonosedirektivet. Da ansvaret for denne offentliggørelse imidlertid ikke er placeret hos Fødevarestyrelsen, men i Fødevareinstituttet, indgår forhold omkring denne offentliggørelse ikke i undersøgelsen. Revisionsenheden har til gengæld valgt at undersøge, hvorvidt Fødevarestyrelsen lever op til styrelsens egne retningslinjer for offentliggørelse af resultater fra CKL-projekter. Resultatet af Revisionsenhedens undersøgelse præsenteres under overskriften: Fødevarestyrelsen har ikke hidtil prioriteret offentliggørelse af CKL-projekter højt Fødevarestyrelsen har ikke hidtil prioriteret offentliggørelse af CKLprojekter højt Fødevarestyrelsen har i et notat fra 2005 beskrevet, at styrelsen som hovedregel vil offentliggøre resultater fra CKL-projekter. Undersøgelsen viser imidlertid, at Fødevarestyrelsen ikke altid lever op til egne retningslinjer om offentliggørelse. Kun henholdsvis 12 % og 23 % af alle afsluttede CKL-projekter i 2005 og 2006 blev offentliggjort på styrelsens hjemmeside, som retningslinjerne foreskriver 21. For mange af CKL-projekterne i 2007 har styrelsen oplyst, at styrelsen planlægger at offentliggøre resultaterne af disse projekter, når de foreligger. Det skal dog bemærkes, at styrelsen løbende agter at offentliggøre resultater fra case by casekontrollen. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Til helhedsbilledet for offentliggørelse af projekterne hører det forhold, at resultaterne fra rigtig mange af CKL-projekterne offentliggøres i Annual Report on Zoonoses in Denmark. 21 Det involverede fagkontor i Fødevarestyrelsen skal normalt senest en måned efter modtagelse af afrapportering fra projektlederen / kontaktpersonen offentliggøre resultaterne af CKL-projekterne på Fødevarestyrelsens hjemmeside. 51

55 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Fødevarestyrelsen oplyser endvidere, at offentliggørelse af CKL-projekter afhænger af ressourcer og prioriteringer. Fødevarestyrelsen prioriterer det højest, at der regionalt sker en opfølgning på analyseresultaterne overfor virksomhederne. Ifølge Fødevarestyrelsen er retningslinjerne for offentliggørelse af den mikrobiologiske kontrol særdeles ressourcekrævende og kompliceret. Styrelsen er i gang med at implementere et mere enkelt koncept, som kan give en bedre og mere ensartet information om prøveresultaterne. Det er planen, at CKL-resultater fremover skal offentliggøres som en samlet oversigt pr. projekt eller fagområde efter behov. Konklusion for kapitel 6 Kontrolforordningen stiller krav om, at Fødevarestyrelsens kontrolpersonale skal modtage relevant uddannelse og løbende skal holde sig orienteret på sit kompetenceområde, således at det er i stand til at varetage sine opgaver på en kompetent måde og til at foretage en konsekvent offentlig kontrol. Undersøgelsen viser, at styrelsen med implementeringen af styrelsens kompetencestrategi sikrer, at efteruddannelsesbehovet blandt kontrolpersonalet systematisk bliver afdækket. Fødevarestyrelsen sikrer samtidig, at kontrolpersonalet modtager relevant uddannelse på området for prøveudtagning. Revisionsenheden vurderer, at de kontrolafdelinger, der har akkrediteret prøveudtagning, systematisk sikrer, at kontrolpersonalet har de fornødne kompetencer til at udtage prøver, hvilket er med til at sikre ensartethed og kvalitet i prøveudtagningen. Revisionsenhedens undersøgelse af fire overvågningsprojekter viser samtidig, at laboratorierne i forbindelse med disse projekter udelukkende har modtaget prøver af en sådan kvalitet, at de alle har kunnet analyseres på laboratoriet. Fødevarestyrelsen sikrer også, at kontrolpersonalet på laboratorierne har de fornødne kompetencer. Det sker ved, at laboratorierne er akkrediterede, hvorefter DANAK verificerer, at der er overensstemmelse mellem laboratoriepersonalets uddannelse og de opgaver, de udfører. Hvad angår kravet om, at kontrolpersonalet løbende skal holde sig orienteret på deres kompetenceområde, viser undersøgelsen, at Fødevarestyrelsen har etableret kommunikationsveje og fora, der sikrer, at kontrolpersonalet løbende orienteres om de forhold, der har relevans for kontrollen. Der sker således formaliseret videndeling både fra den centrale styrelse i Mørkhøj til fødevareregionerne, gennem erfa-grupper, tværgående medarbejdergrupper og internt i regionernes egne netværksgrupper. Der er dog kun i mindre omfang videndeling om resultaterne af styrelsens CKL-projekter, idet Fødevarestyrelsen ikke lever op til egne retningslinjer om at offentliggøre projektresultater. Af ressourcemæssige grunde prioriterer styrelsen i stedet, at der regionalt sker en opfølgning på analyseresultaterne overfor virksomhederne. 52

56 26. NOVEMBER Evaluering Ifølge kontrolforordningen skal Fødevarestyrelsen verificere effekten af kontrollen med patogener i forhold til målsætningerne. En velfunderet evaluering er vigtig for at kunne tilpasse og målrette bekæmpelsen og overvågningen af patogener. Det er samtidig vigtigt, at præmisserne for konklusionerne i evalueringerne er gennemskuelige og tilgængelige. Herved bliver det i tilfælde, hvor det kan vise sig, at overvågningen eller bekæmpelsen ikke har været optimal, muligt at vende tilbage til præmisserne for at ændre på disse. Derefter kan tilpasningen af overvågningen og bekæmpelsen fremadrettet baseres på best practise og eventuelle fejltagelser kan undgås fremover. Revisionsenheden har derfor undersøgt: Om Fødevarestyrelsen evaluerer kontrollen med patogener. Om Fødevarestyrelsen evaluerer bekæmpelsesprogrammerne, herunder i forhold til målsætninger i programmerne og de anvendte midler. 7.1 Fødevarestyrelsen har evalueret patogenkontrollen Konklusion for afsnit 7.1 Kontrollen med patogener er i løbet af de seneste år blevet evalueret flere gange, ligesom strukturen omkring den mikrobiologiske kontrol er blevet evalueret. Case by case-kontrollen, der blev iværksat i efteråret 2006 og er et 4-årigt projekt, er ifølge Fødevarestyrelsen blevet evalueret løbende i en task force gruppe. Problemstillinger omkring prøveudtagning og status for case by case-kontrollen tages op hen ad vejen. Der har ikke hidtil været indbygget en formaliseret evalueringsstruktur i forbindelse med CKL-projekter. Med de nye tiltag på området efter fødevareforliget er der formaliseret en evalueringsstruktur i en tværgående medarbejdergruppe. Fødevarestyrelsen skal i henhold til kontrolforordningen sørge for, at der er fastlagt procedurer med henblik på: a) At verificere effektiviteten af den offentlige kontrol, Fødevarestyrelsen foretager. b) At sikre, at der om nødvendigt træffes korrigerende foranstaltninger og foretages passende ajourføring af kontrollen. De tiltag, som skal iværksættes i forbindelse med patogenkontrollen, og som er beskrevet i diverse handlingsplaner, strategier, projektplaner med videre, er omfattet af bestemmelserne i kontrolforordningen. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen evaluerer kontrollen med patogener i forhold til målsætningerne. Gennemgangen har tre tilgangsvinkler: Dels patogenkontrollen generelt, dels case by case-kontrollen og dels den kontrol, der finder sted i CKL-regi, som handler om patogener. Gennemgangen beskrives i følgende afsnit: Kontrollen med patogener er blevet evalueret systematisk flere gange. Problemstillinger for case by case-kontrollen tages op hen ad vejen. 53

57 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Fremtidens CKL-projekter har indlagt evalueringsstruktur. Kontrollen med patogener er blevet evalueret systematisk flere gange Der har været to forløb af evalueringer siden Ét forløb, som primært handler om strukturen omkring den mikrobiologiske kontrol, og et andet forløb i forbindelse med udarbejdelsen af Fødevarestyrelsens patogenstrategi. For så vidt angår strukturen omkring den mikrobiologiske kontrol, gennemførte Fødevarestyrelsen i 2006 en evaluering af denne kontrol. Evalueringen havde til formål dels at vurdere, om kontrollen foregik i overensstemmelse med retningslinjerne, og dels at vurdere om den mikrobiologiske kontrol fortsat skulle udføres, som den blev udført på evalueringstidspunktet. Patogenstrategien har til formål at udpege og prioritere de fremtidige indsatsområder og de mål, der skal opnås for at øge den mikrobiologiske fødevaresikkerhed i Danmark. Strategien indeholder statusbeskrivelser af hver af de patogener, som strategien omhandler. Heri beskrives det blandt andet, hvad Fødevarestyrelsen ved om den pågældende patogen, hvad styrelsen har gjort, og hvad der skal gøres. Til grund for disse beskrivelser finder Revisionsenheden, at der har fundet en evaluering af patogenkontrollen sted. Sideløbende anbefalede Ekspertgruppen i samarbejde med Deloitte ultimo 2006 en række forhold omkring den mikrobiologiske kontrol, som svarer til de anbefalinger, som findes i Fødevarestyrelsens egen evalueringsrapport fra På baggrund af Ekspertgruppens rapport blev der nedsat en ministeriel arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et oplæg til det, der senere mundede ud i et politisk fødevareforlig i maj Efter forliget blev der nedsat en række projektgrupper, som skulle følge op på fødevareforliget, heriblandt en gruppe, som skulle følge op på beslutningerne om at målrette den mikrobiologiske kontrol. Resultatet af arbejdet i gruppen fremgår af en rapport fra projektgruppen. Som resultat af projektgruppens arbejde er Fødevarestyrelsen i gang med at omlægge den mikrobiologiske kontrol Problemstillinger for case by case-kontrollen tages op efter behov Særstatusrapporten fra 2006 førte til indførelse af case by case-kontrollen, der ifølge Fødevarestyrelsen har til formål at fjerne de mest inficerede partier kød fra udlandet. Samtidig skal kontrollen have en præventiv effekt overfor importørerne. Formålene er ikke ekspliciteret i særstatusrapporten eller noget andet sted, men fremgår ifølge styrelsen implicit af rapporten. I slutningen af 2006 blev der gennemført et pilotprojekt som opstart på case by case-kontrollen. I forbindelse med finansloven for 2007 blev der indgået en aftale mellem Dansk Folkeparti og Regeringen om blandt andet at indføre en mere restriktiv importpolitik (case by casekontrollen). Fordelt over en periode på 4 år fra 2007, som er den periode, hvor projektet skal forløbe, er der afsat 30 mio. kr. til case by case-kontollen. Dette udgør over halvdelen af den særbevilling, der er givet over samme periode på 57,1 mio. kr. til at iværksætte nye initiativer mod Salmonella og Campylobacter. I 2006, 2007 og 2008 blev case by case-kontrollen gennemført som centralt koordinerede kontrol- og kortlægningsprojekter. Resultaterne fra disse CKL-projekter offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside hver måned for såvel Campylobacter og Salmonella i fjerkrækød og opdelt efter dansk og udenlandsk kød. I juli 2008 har Fødevarestyrelsen desuden afrapporteret resultaterne af case by case-kontrollen. Afrapporteringen udgør ikke en evaluering af kontrollen. 54

58 26. NOVEMBER 2008 Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Inden projektet blev iværksat og i første fase af projektet har der været afholdt en lang række møder med henholdsvis branchen og fødevareregionerne, hvor projektet er blevet diskuteret. Der er ikke tale om en egentlig evaluering, da denne først kan iværksættes efter, at projektet har været gennemført i sin fulde udstrækning, hvilket først er sket i Derimod er der løbende sket tilpasninger af projektet, som også afspejler sig i projektbeskrivelsen, blandt andet omfatter projektet nu også tilberedt fjerkrækød. Case by case-kontrollen er blevet evalueret hen ad vejen i en særlig task force-gruppe med repræsentation fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj og fødevareregionerne. Ifølge et brev til regionerne fra oktober 2007 består gruppen af en repræsentant fra hver region, som skal holde møde hver 14. dag for at optimere prøveudtagningen og koordinere fordelingen af prøver mellem regionerne. Referat af møderne sendes til regionschefer, kontrolchefer og Fødevarestyrelsen i Mørkhøj. I referaterne opgøres status, og problemstillinger omkring prøveudtagning beskrives. Der er i 2008 set et fald i niveauet for Salmonella og Campylobacter i importeret svine- og fjerkrækød, hvilket ifølge Fødevarestyrelsen skyldes, at case by case-kontrollen har haft en effekt Fremtidens CKL-projekter har indlagt evalueringsstruktur Revisionen har vist, at der på et overordnet plan finder afrapportering sted af de undersøgte CKL-projekter, for eksempel i regi af DANMAP. Fødevarestyrelsen opfatter afrapporteringerne som evaluering af CKL-projekterne. Afrapporteringerne beskriver for de fleste projekters vedkommende resultaterne af de analyser, der er foretaget i forbindelse med hvert af projekterne. Af afrapporteringerne fremgår det dog ikke, om der også er evalueret i forhold til projekternes formål og den fremadrettede kontrol. Kun i et enkelt tilfælde fremgår evaluering af projektet af afrapporteringen. På baggrund af fødevareforliget skulle der nedsættes tværgående medarbejdergrupper, der skal koordinere CKL-projekterne. Disse grupper har blandt andet til opgave at foretage en overordnet vurdering af kontrolresultaterne og evaluering af, hvilke konsekvenser resultaterne skal have for den fremadrettede kontrol, for virksomhedernes egenkontrol, lovgivningen og andre risikohåndteringstiltag, som det også blev behandlet i kapitel 3 og 4. Der vil ifølge Fødevarestyrelsen ligeledes blive lavet en skabelon til en kortfattet afrapportering på hvert projekt, som indeholder et afsnit, hvor evalueringsresultaterne skal beskrives. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Den kortfattede afrapportering skal lægges på Fødevarestyrelsens hjemmeside og kan anvendes i den tværgående medarbejdergruppe som et redskab i forbindelse med planlægningen af forslag til nye projekter. 55

59 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER 7.2 Fødevarestyrelsen evaluerer bekæmpelsesprogrammer Konklusion for afsnit 7.2 Fødevarestyrelsen har evalueret bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter. Salmonellahandlingsplanerne er blevet evalueret hen ad vejen, dels i forbindelse med større undersøgelser, og dels i forbindelse med møder og afrapporteringer i styregrupperne og teknikergrupperne for handlingsplanerne. Bekæmpelsen af Campylobacter blev evalueret systematisk i forbindelse med særstatusrapporten fra Bekæmpelsen rettes til, så den efterlever anbefalingerne fra større evalueringer eller undersøgelser og i henhold til udviklingen for den pågældende patogen. De resultater, der foreligger over effekten af salmonellahandlingsplanerne i forhold til de anvendte offentlige ressourcer, er fra Der er iværksat 4-årige forskningsprojekter på DTU om omkostningerne ved iværksættelse af specifikke initiativer på campylobacterområdet og for visse patogener i svinekød. Disse vedrører campylobacterhandlingsplanen og den kommende svinehandlingsplan. Evaluering af bekæmpelsen i de seneste handlingsplaner er sikret gennem en indbygget evalueringsstruktur i handlingsplanerne. Bekæmpelsesprogrammer har i Danmark gennem årene i stor udstrækning været beskrevet i handlingsplaner, der er udarbejdet i et samarbejde mellem myndighederne og erhvervet. De første salmonellahandlingsplaner er fra Rigsrevisionen gennemførte i en undersøgelse af statens bekæmpelse af Salmonella, hvor det blandt andet blev undersøgt, om Fødevareministeriet havde fulgt op på de daværende salmonellahandlingsplaner. Rigsrevisionen fandt en samlet evaluering af handlingsplanerne vigtig til dokumentation af målopfyldelse og effekt. I overensstemmelse hermed anbefalede Ekspertgruppen, at der gennemførtes en nærmere vurdering af omkostningerne set i forhold til effekten på de områder, hvor det kan være relevant at opnå dansk særstatus. Det gælder ifølge rapporten især for Fødevarestyrelsens initiativer vedrørende Salmonella i slagtekyllingeproduktionen, svineproduktionen og i kvægproduktionen samt vedrørende handlingsplanen for Campylobacter. Det kan ifølge Ekspertgruppen gennemføres ved uafhængige videnskabelige evalueringer af de danske handlingsplaner. Der er et generelt krav om at gennemføre den offentlige kontrol ressourcemæssigt hensigtsmæssigt. For at verificere dette er det formålstjenligt at evaluere tiltagenes effekt i forhold til de anvendte ressourcer. Revisionsenheden finder det på lige fod med Rigsrevisionen relevant at undersøge, om Fødevarestyrelsen sikrer, at bekæmpelsesprogrammer er opdaterede og målrettede, og at ressourcerne til bekæmpelsesprogrammerne anvendes hensigtsmæssigt. Revisionsenheden har undersøgt, om Fødevarestyrelsen har evalueret bekæmpelsen af Salmonella i fjerkræ, Salmonella i svin, Salmonella Dublin i kvæg og Campylobacter i fjerkræ. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen evaluerer bekæmpelsesprogrammerne, herunder i 56

60 26. NOVEMBER 2008 forhold til målsætninger i programmerne og de anvendte ressourcer under følgende overskrifter: Bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter er blevet evalueret. Bekæmpelsen rettes til i forhold til anbefalinger i større undersøgelser. Ingen resultater om omkostninger i forhold til effekt af handlingsplaner siden De seneste handlingsplaner indeholder evalueringsstruktur. Bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter er blevet evalueret Med hensyn til at udarbejde bekæmpelsesprogrammer for Salmonella har Danmark i mange år været på forkant med de europæiske krav. Det samme gør sig gældende for bekæmpelsen af Campylobacter. EU-lovgivningen stiller ikke krav til bekæmpelse af Campylobacter, men allerede i 2003 udarbejdede Fødevarestyrelsen en samlet strategi for bekæmpelse af Campylobacter i fødevarer i samarbejde med erhvervet, Forbrugerrådet og Fødevareinstituttet. Strategien var frivillig og baseret på forskningsresultater fra primærproduktionen og på risikovurderinger. I 2008 er en handlingsplan for Campylobacter for årene blevet udarbejdet. Bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter blev evalueret i forbindelse med særstatusrapporten i I samarbejde med en række erhvervsorganisationer og Fødevareinstituttet udlagde Fødevarestyrelsen i denne rapport mulighederne for at opnå særstatus for Salmonella. Rapporten fokuserede også på hvilke yderligere initiativer, der skulle iværksættes for at sikre forbrugerne mod Salmonella og Campylobacter i dansk og udenlandsk produceret kød. Rapporten indeholder status over og resultater af overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer for Salmonella i fjerkræ og æg, svin og kreaturer samt for Campylobacter i fjerkræ. Ligeledes indeholder rapporten en analyse af mulighederne for den fremtidige kontrol og bekæmpelse og anbefaler tiltag, der er med til at sikre, at der træffes korrigerende foranstaltninger og passende ajourføring af planerne, jf. kontrolforordningen. Da handlingsplanerne for Salmonella er overdraget til erhvervet, er det ligeledes effekten af erhvervets håndtering af planerne, der verificeres, korrigeres og ajourføres i særstatusrapporten. Udover i særstatusrapporten har der i andre sammenhænge været foretaget systematiske evalueringer af salmonellahandlingsplanerne. Salmonellahandlingsplanen for slagtekyllinger og konsumæg blev evalueret i Salmonellahandlingsplanen for svin blev i 1997 evalueret af en særlig nedsat, ekstern evalueringsgruppe med reference til teknikergruppen for planen. Teknikergruppen for svinehandlingsplanen udarbejder årligt en statusrapport, hvor målopfyldelsen og effekten vurderes. Rapporten for 2007 foreligger ikke i skrivende stund. Ifølge rapporterne for henholdsvis 2005 og 2006 er der pga. arbejdet med den kommende handlingsplan IV ikke beskrevet forslag til forbedringer eller justeringer af planen. Evaluering af overvågningsprogrammet for Salmonella Dublin i kvæg er afrapporteret i særstatusrapporten og i en afrapportering om den nationale overvågning af Salmonella Dublin i danske kvægbesætninger fra Der foretages endvidere evalueringer i styregrupperne for hver af handlingsplanerne. Der sker derved en kontinuerlig evaluering, således at videreførelse af handlingsplanerne i stort omfang gennemføres på baggrund af styregruppemøder og statusopgørelser over forekomst af de relevante patogener i dyr og produkter. 57

61 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Bekæmpelsen rettes til i forhold til anbefalinger i større undersøgelser Revisionen har vist, at anbefalingerne fra undersøgelserne og evalueringerne efterkommes, og at beslutningerne omkring handlingsplanerne generelt afspejler udviklingen i forekomsten af Salmonella og Campylobacter. Der er set fluktuationer i forekomsten af Salmonella i eksempelvis slagtekyllinger, som har varieret mellem ca. 60 og 80 Salmonella-smittede flokke i perioden Sådanne fluktuationer medfører ikke ændringer i salmonellahandlingsplanerne. Fluktuationer kan håndteres på anden vis. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Det er ikke nødvendigt, at fluktuationer skal afspejles i handlingsplanerne. Hvis man kigger på tallene over en periode, vil der altid være fluktuationer. Hvis der er en stigende tendens, skal det selvfølgelig vurderes, om det skal give anledning til ændringer i bekæmpelsesprogrammerne. Der er de seneste år sket en stigning i antal positive prøver af Salmonella Dublin i ferskkødsovervågningen af dansk kalve- og oksekød fra ca. 0,1 % i 2001 til 0,6 % i Særstatusrapporten beskriver også udvikling af forekomst i Salmonella Dublin og anbefaler, at årsagen til stigningen hos mennesker og i oksekød undersøges. I 2008 er der taget initiativ til at udarbejde en handlingsplan for Salmonella Dublin i kvæg. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Der var ganske rigtigt en stigning i andelen af positive resultater i ferskkødsovervågningen. Forekomsten er lav, og det har været diskuteret, om stigningen overhovedet er signifikant. I 2006 besluttede erhvervet at iværksætte en plan til udryddelse af Salmonella Dublin i kvægproduktionen. Samme år besluttede Regeringen, at Fødevarestyrelsen skulle udarbejde en handlingsplan med samme formål. Den konkrete stigning er endvidere belyst i den kommende handlingsplan for Salmonella Dublin. Forekomsten er desuden faldet igen Ingen resultater om omkostninger i forhold til effekt af handlingsplaner siden 2001 Evalueringer af et initiativs effekt i forhold til de anvendte ressourcer og i forhold til målsætningen for initiativet er særlig vigtig, når der ikke ved iværksættelsen af en handlingsplan eller et initiativ er foretaget undersøgelser af cost-effect eller cost-benefit, jf. afsnit Det daværende Danmarks Fødevareforskning vurderede sammen med Statens Serum Institut, at samfundsudgifterne i perioden i forbindelse med salmonellainfektioner hos mennesker var blevet reduceret med mio. kr., mens handlingsplanerne samlet set anslås at have kostet mio. kr. Salmonellahandlingsplanerne for slagtekyllinger blev vurderet at være mest omkostningseffektive, mens handlingsplanerne for svineproduktionen blev vurderet til at have haft større omkostninger end opnåede samfundsgevinster. De sparede samfundsomkostninger var dog ifølge Fødevareinstituttet og Statens Seruminstitut underestimerede, da omkostningerne grundet færre langtidsfølger og dødsfald samt gevinster ved føde- 58

62 26. NOVEMBER 2008 vareindustriens forbedrede konkurrenceevne og adgangen til eksportmarkeder ikke blev inkluderet. For Campylobacter i fjerkræ og for visse patogener i svinekød (blandt andet Salmonella) er der på DTU i 2005 sat 4-årige forskningsprojekter i gang, som omfatter vurderinger af effekterne af dekontaminering i forhold til omkostninger. Projekterne er ikke afsluttet og afrapporteret endnu. Der foreligger således ikke resultater af undersøgelser af effekten af handlingsplanerne i forhold til de anvendte offentlige ressourcer siden resultaterne fra Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Mange målsætninger er politisk fastsat. Det giver i disse tilfælde ikke mening at udarbejde costbenefit analyser, men der udarbejdes cost-effect analyser, hvor det er muligt og nødvendigt. Omkostninger i forhold til effekt vægtes meget højt. Ressourcer er en meget vigtig og dominerende faktor i forbindelse med iværksættelse af initiativer. Der er ikke altid tilgængelige data til rådighed, men samarbejdet med branche og forskningsinstitutioner sikrer, at det er de mest effektive tiltag i forhold til de anvendte midler, der iværksættes. Cost-effect analyser udarbejdes, hvor det er nødvendigt og muligt De seneste handlingsplaner indeholder evalueringsstruktur Revisionsenheden finder det vigtigt, at handlingsplanerne indeholder beskrivelser eller målsætninger, som sikrer, at handlingsplanen bliver evalueret, og som beskriver, hvilket niveau for forekomsten, der skal udløse, at en evaluering eller ændring iværksættes. Dette skal være med til at sikre, at handlingsplanerne tilrettes rettidigt. Revisionen har vist, at der ikke i kommissorierne for de tidligere handlingsplaner var fastsat krav om evaluering af planerne, men at der alligevel har fundet evalueringer sted. I de seneste handlingsplaner er evalueringer et krav. Arbejdsgruppen for den nyligt iværksatte campylobacterhandlingsplan skal evaluere udviklingen for at sikre den ønskede fremdrift i arbejdet. Evalueringerne, der skal finde sted halvårligt, skal munde ud i rapporter, som skal sendes til styregruppen for handlingsplanen. Ligeledes er der i den kommende salmonellahandlingsplan for svin lagt op til, at der i styregruppens kommissorium skal være indlagt et krav til årlige evalueringer af udviklingen. Revisionsenheden finder, at denne nye evalueringsstruktur kan være med til at sikre fremdrift i arbejdet med implementeringen og er med til at sikre, at handlingsplanerne får den ønskede effekt. Samtidig vil Revisionsenheden påpege fordelen ved i visse tilfælde at gennemføre de såkaldte nulpunktsmålinger, hvor niveauet af det pågældende indsatsområde bliver klarlagt forud for, at den aktuelle handlingsplan iværksættes. Revisionsenheden finder, at nulpunktsmålinger kan give vigtig information til at kunne gennemføre fyldestgørende evalueringer af et tiltags effekt. 59

63 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Konklusion for kapitel 7 Ifølge kontrolforordningen skal Fødevarestyrelsen verificere effekten af kontrollen med patogener i forhold til målsætningerne. Undersøgelsen har vist, at kontrollen med patogener i løbet af de seneste år er blevet evalueret flere gange, ligesom strukturen omkring den mikrobiologiske kontrol er blevet evalueret. De centralt koordinerede laboratorieprojekter har dog hidtil manglet en formaliseret evalueringsstruktur, således at styrelsen kunne lave en nærmere evaluering heraf. Revisionsenheden har også undersøgt, om Fødevarestyrelsen evaluerer bekæmpelsesprogrammerne, herunder i forhold til målsætninger i programmerne og de anvendte ressourcer. Undersøgelsen har vist, at bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter er blevet evalueret dels ved større undersøgelser og dels i styregrupper og teknikergrupper for handlingsplanerne. Bekæmpelsen rettes til, så den efterlever anbefalingerne fra større evalueringer eller undersøgelser og i henhold til udviklingen for den pågældende patogen. Der er iværksat forskningsprojekter på DTU om effekt i forhold til omkostninger på salmonella- og campylobacterområdet. De resultater, der foreligger over effekten af salmonellahandlingsplanerne i forhold til de anvendte offentlige ressourcer, er fra Evaluering af bekæmpelsen er i de seneste handlingsplaner sikret gennem en indbygget evalueringsstruktur for handlingsplanerne. Det samme gør sig gældende i forbindelse med gennemførelse af CKL-projekter, hvor der også fremover er indlagt en evalueringsstruktur. 60

64 26. NOVEMBER Fødevarestyrelsens forvaltning af patogenkontrollen Revisionsenhedens opgave i henhold til fødevareloven er at undersøge, hvorvidt Fødevarestyrelsen både centralt i Mørkhøj og i fødevareregionerne gennemfører kontrollen: 1. I overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning på området. 2. I overensstemmelse med de fastlagte strategier, planer og målsætninger for kontrollen. 3. På en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. Revisionsenheden reviderer tillige i forhold til kontrolforordningen og skal i den forbindelse undersøge: 4. Om kontrollen udføres i overensstemmelse med, hvad der er planlagt. 5. Om målsætningerne for kontrollen er effektivt implementeret - om de planlagte resultater er nået. 6. Om det planlagte er egnet til at nå målene i forordningen. De ovenstående seks punkter er omdrejningspunktet for alle Revisionsenhedens undersøgelser, uanset hvilket emne eller kontrolområde, der underlægges revision. Punkterne er således bagvedliggende for de konkrete revisionskriterier, der er opstillet i forbindelse med denne undersøgelse af kontrollen med patogene mikroorganismer i fødevarer. I kapitel 3-7 i rapporten er resultaterne af Revisionsenhedens undersøgelse formidlet set i forhold til de undersøgelsespunkter, der fremgår af metodeafsnittet (afsnit 2.3). Undersøgelsens resultater i de enkelte kapitler holdes i dette kapitel sammen med de generelle kriterier for en hensigtsmæssig fødevarekontrol. I kapitlet er punkt 2 og 4 slået sammen, da Revisionsenheden vurderer, at disse indholdsmæssigt repræsenterer det samme. 8.1 Kontrollen gennemføres generelt set i henhold til lovgivningen Konklusion for afsnit 8.1 Både for bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter har Danmark været på forkant med de europæiske krav. Således har der i Danmark været udarbejdet bekæmpelsesplaner, før der var krav om det i EU-lovgivningen. Salmonellahandlingsplanerne lever op til minimumskravene i forordningen. Der er i campylobacter-handlingsplanen fra 2008 indbygget en evalueringsstruktur, idet det i planen er beskrevet, at der skal foretages evalueringer. Det samme gør sig gældende for evaluering af centralt koordinerede projekter, hvor der i forbindelse med en omorganisering af projekterne efter fødevareforliget i 2007 er indlagt et system, som sikrer evaluering af projekterne i overensstemmelse med kontrolforordningens bestemmelser. Også med hensyn til overvågningen af zoonoser er Danmark på forkant med EUlovgivningen. Således overvåges flere zoonoser, end der er krav til i lovgivningen. Til gengæld har Fødevarestyrelsen ikke levet op til sit ansvar om at tilvejebringe data og op- 61

65 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER lysninger om antimikrobiel resistens hos Campylobacter i fødevarer i 2006 og Revisionsenheden konstaterer dog samtidig, at Fødevarestyrelsen har forholdt sig til problematikken og har truffet korrigerende handling herfor. Fødevarestyrelsen lever også op til sine forpligtelser i henhold til kontrolforordningen vedrørende kompetenceudvikling blandt medarbejderne i fødevareregionerne, videndeling i styrelsen, og samarbejde med andre myndigheder, når det gælder kontrollen med patogener. Der er opbygget en samarbejdsstruktur og et system, der kan sikre, at medarbejderne har tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre kontrollen. Fødevarestyrelsen lever imidlertid ikke altid op til egne retningslinjer om at offentliggøre resultater fra CKLprojekterne. Nedenfor følger en gennemgang af, om Fødevarestyrelsen gennemfører kontrollen med patogener i overensstemmelse med lovgivningen (jf. punkt 1) under overskrifterne: Danmark er forud med implementeringen af zoonoseforordningen. Fødevarestyrelsen verificerer effektiviteten af patogenkontrollen. Der overvåges mere end minimumskravene i zoonosedirektivet. Overvågningen af resistens har mangler i 2006 og 2007 i forhold til zoonosedirektivet. Samarbejdsstruktur sikrer i det store hele effektiv overvågning. Nye systemer til kompetenceudvikling er i overensstemmelse med kontrolforordningen. Videndeling foregår i henhold til kontrolforordningens bestemmelser. Danmark er forud med implementeringen af zoonoseforordningen I forbindelse med bekæmpelse af Salmonella har Danmark været foregangsland. De første frister i zoonoseforordningen for iværksættelse af salmonellabekæmpelsesplaner i EU-landene er fra 2006, men Danmark udarbejdede allerede i midten af 1990 erne de første salmonellahandlingsplaner. Disse planer indeholder de samme elementer, som der senere er stillet krav til i zoonoseforordningen, hvorfor minimumskravene til bekæmpelsesplanerne for Salmonella, som de er beskrevet i zoonoseforordningen, er efterlevet. Danmark har således iværksat bekæmpelse af Salmonella, før der var krav om det i EU-lovgivningen. Det samme gør sig gældende for Campylobacter, hvor der siden 2003 har været en frivillig strategi til bekæmpelse. I 2008 er der udarbejdet og godkendt en egentlig handlingsplan for bekæmpelse af Campylobacter. Der er fortsat ikke krav om bekæmpelsesplaner for Campylobacter i EU-lovgivningen. Der er samtidig iværksat tiltag til, at Danmark skal forsøge at opnå særstatus for Salmonella i kyllinger og æg, da forekomsten af Salmonella i slagtekyllinge- og konsumægsproduktionen er meget lav Fødevarestyrelsen verificerer effektiviteten af patogenkontrollen Kontrollen med patogener er i løbet af de seneste år blevet evalueret flere gange. Der har således fundet evaluering af patogenkontrollen sted ved evalueringen af den mikrobiologiske kontrol i Denne evaluering blev efterfulgt af Ekspertgruppens rapport, som Fødevarestyrelsen har fulgt op på i det arbejde, der lagde op til det politiske fødevareforlig i 2007 samt 62

66 26. NOVEMBER 2008 i den efterfølgende implementering af forliget. Hertil kommer arbejdet i forbindelse med patogenstrategien i 2007 samt en evaluering af kontrollen med Salmonella og Campylobacter i 2006 (særstatusrapporten). Det samme gør sig gældende for salmonellahandlingsplanerne. Siden de første planer fra midten af 1990 erne blev implementeret, er planerne systematisk blevet evalueret. Evalueringen er foretaget dels i forbindelse med større undersøgelser og dels i forbindelse med møder i styregrupperne for handlingsplanerne. I forbindelse med campylobacterhandlingsplanen og det foreløbige udkast til salmonellahandlingsplan IV for svin, er der indlagt en evalueringsstruktur, som kan være med til at sikre, at planerne også i fremtiden evalueres. I CKL-projekterne har der ikke hidtil været indlagt en formaliseret evalueringsstruktur, men efter en omlægning af strukturen efter fødevareforliget er der indlagt krav om evaluering. Case by case-kontrollen, der blev iværksat i efteråret 2006 og er et 4-årigt projekt, er ifølge Fødevarestyrelsen blevet evalueret løbende i en task force gruppe. Problemstillinger omkring prøveudtagning og status for case by case-kontrollen tages op hen ad vejen. Fødevarestyrelsen har således levet op til kontrolforordningens krav om at verificere indsatsens effekt i forhold til de opstillede målsætninger for kontrollen. På samme vis har Fødevarestyrelsen efterfølgende foretaget de nødvendige korrigerende handlinger og ajourført procedurerne, så målsætningerne kan nås Der overvåges mere end minimumskravene i zoonosedirektivet Fødevarestyrelsen lever op til sin del af ansvaret for zoonoseovervågningen og indsamlingen af data til overvågning og kortlægning af patogene mikroorganismer. Hovedsageligt fremgår dette af afrapporteringen Annual Report on Zoonoses in Denmark. Fødevarestyrelsen sikrer, at kravene i zoonosedirektivet efterleves i forhold til indsamling af relevante og sammenlignelige data med henblik på at identificere og beskrive farekilder, at vurdere eksponeringen og at beskrive risici i forbindelse med zoonoser og zoonotiske agens. Ved overvågningen indsamles der i Danmark systematisk information og data om flere end de zoonoser, der er krav om i direktivet. Endvidere tilvejebringes relevant information om eksempelvis risici i relation til sæsonproblematikker, særlige risikoprodukter, demografiske risici og lignende Overvågningen af resistens har mangler i 2006 og 2007 i forhold til zoonosedirektivet Fødevarestyrelsen sikrer, at indsamlingen af data til belysning af bakteriers resistensniveauer tilvejebringes. Dog har der i 2006 og 2007 manglet oplysninger vedrørende resistens hos Campylobacter i fødevarer. Baggrunden for manglerne skal findes i udliciteringen af analyser for resistensbestemmelse, idet det laboratorium, som analyserne var udliciteret til, havde problemer med at frembringe brugbare analyseresultater. 63

67 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Fødevarestyrelsen har på den baggrund ikke fuldt ud levet op til sit ansvar om at tilvejebringe data og oplysninger om antimikrobiel resistens i fødevarer i 2006 og 2007 i overensstemmelse med zoonosedirektivet. Revisionsenheden konstaterer dog samtidig, at Fødevarestyrelsen har forholdt sig til problematikken og har truffet korrigerende handling Samarbejdsstruktur sikrer i det store hele effektiv overvågning Ifølge kontrolforordningen skal der sikres en effektiv koordinering mellem alle involverede myndigheder, når kompetencen til at udføre offentlig kontrol uddelegeres til én eller flere myndigheder. Ifølge kontrolforordningen gælder dette særligt, når kompetencen uddelegeres til lokale eller regionale selvstændige myndigheder. Der er samarbejdsstrukturer i Fødevarestyrelsen og mellem Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet, som sikrer, at planlægningen og udførelsen af overvågningsprojekterne kan baseres på en effektiv udnyttelse af den kapacitet og viden, der er til rådighed. Dog har der været forsinkelse i forbindelse med overvågningsprojekterne i 2008 på grund af implementeringen af det nye CKL-koncept. Det har betydning for de projekter, hvor årets fluktuationer i forekomsterne skal monitoreres, og dermed betydning for en effektiv overvågning Nye systemer til kompetenceudvikling er i overensstemmelse med kontrolforordningen Fødevarestyrelsen lever op til kontrolforordningens bestemmelse om, at den kompetente myndighed skal sikre, at personalet modtager relevant uddannelse til at varetage deres opgaver på en kompetent måde for så vidt angår prøveudtagning og laboratorieanalyser. Således har Fødevarestyrelsen udarbejdet en kompetencestrategi, som skal sikre systematisk afdækning af kontrolpersonalets kompetenceudvikling og sikre bedre sammenhæng mellem kompetenceudviklingsbehov og kursusudbud. Laboratoriepersonalets uddannelse bliver verificeret af et certificeringsorgan (DANAK). Hertil kommer, at Fødevareregion Syd har akkrediteret prøveudtagning, mens Fødevareregion Nord er ved at indføre dette. Akkrediteringen kan ses som en garant for kvalitet og ensartethed i selve prøveudtagningen og gennemførelsen af analyserne Videndeling foregår i henhold til kontrolforordningens bestemmelser Fødevarestyrelsen lever op til kontrolforordningens bestemmelse om, at den kompetente myndighed skal sikre, at personalet holder sig løbende orienteret inden for deres kompetenceområde, for så vidt angår patogener og kontrollen hermed. Således er der etableret tværgående medarbejdergrupper til planlægning og gennemførelse af CKL-projekter. Der er regionalt nedsat netværksbaserede grupper samt landsdækkende erfa-grupper, der styrker erfaringsudveksling og videndeling. I forbindelse med iværksættelsen af arbejdet i de tværgående medarbejdergrupper og i forbindelse med den videndeling, der finder sted i de regionale netværksgrupper, har Fødevarestyrelsen en opgave i at koordinere en landsdækkende videndeling og et samarbejde, der fremmer og videreformidler best practise. Fødevarestyrelsen lever imidlertid ikke altid op til egne retningslinjer om at offentliggøre resultater fra CKL-projekterne, hvilket har betydning for videndelingen i styrelsen og formidlingen af risici til virksomheder og borgere. 64

68 26. NOVEMBER Kontrollen gennemføres overvejende i henhold til planer og målsætninger Konklusion for afsnit 8.2 Undersøgelsen af henholdsvis risikovurderinger, risikohåndtering og risikokommunikation har vist, at Fødevarestyrelsen er kommet langt i arbejdet med risikoanalyseprincipperne. Revisionsenheden vurderer, at det særligt i forhold til resistensproblematikken ikke er gennemskueligt, hvorfor denne i patogenstrategien er prioriteret lavere end indsatsen mod Salmonella og Campylobacter og prioriteret på niveau med patogenerne Listeria, VTEC samt norovirus. Der foregår en prioritering af CKL-projekterne, om end den motiverede begrundelse for denne ikke er dokumenteret. CKL-systemet er under omlægning, og der ligger i planerne for den nye struktur muligheden for en velfunderet prioritering og udvælgelse af kommende CKL-projekter. Patogenstrategien indeholder generelt set målsætninger for de enkelte patogener og eksempler på, hvordan målene i strategien skal omsættes til konkrete initiativer. Særligt er målsætningerne for Salmonella og Campylobacter i patogenstrategien systematisk omsat til konkrete initiativer i handlingsplaner. For de øvrige patogener er der for de flestes tilfælde konkrete målsætninger i patogenstrategien. Nedenfor følger en gennemgang af, om Fødevarestyrelsen gennemfører patogenkontrollen i overensstemmelse med de fastlagte strategier, planer og målsætninger (jf. punkt 2) under overskrifterne: Fødevarestyrelsen prioriterer indsatsen mod patogener. Baggrunden for Fødevarestyrelsens prioriteringer er i et enkelt tilfælde ikke klar. Målene i patogenstrategien omsættes i forskelligt omfang til konkrete initiativer. Planerne efterleves stort set, men sagsopfølgningen svigter i enkelte tilfælde. Fødevarestyrelsen prioriterer indsatsen mod patogener Fødevarekontrollen skal ifølge Fødevarestyrelsens strategi for være prioriteret ud fra risikoanalyseprincipper. Fødevarestyrelsen har i patogenstrategien beskrevet den prioritering, der er foretaget af kontrollen med patogener på baggrund af risikoanalyseprincipper. Patogenstrategien giver et overordnet indblik i området. Der findes således information om, hvilke tiltag der har været iværksat, og hvilke risikovurderinger der foreligger, ligesom der er redegjort for på hvilke områder, Fødevarestyrelsen mangler viden. Undersøgelsen af henholdsvis risikovurderinger, risikohåndtering og risikokommunikation på patogenområdet har vist, at Fødevarestyrelsen er kommet langt i arbejdet med risikoanalyseprincipperne, samt at det for Fødevarestyrelsen er den grundlæggende metode, der arbejdes efter. Handlingsplanen for Campylobacter er et eksempel på, at der i dag i styrelsen arbejdes 65

69 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER aktivt med disse principper Baggrunden for Fødevarestyrelsens prioriteringer er i et enkelt tilfælde ikke klar Undersøgelsen viser, at der i et vist omfang foreligger begrundelser for prioriteringen i patogenstrategien. Revisionsenheden vurderer, at det særligt i forhold til resistensproblematikken ikke er gennemskueligt, hvorfor denne i patogenstrategien er prioriteret lavere end indsatsen mod Salmonella og Campylobacter og prioriteret på niveau med patogenerne Listeria, VTEC samt norovirus. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Det er korrekt, at der i patogenstrategien er områder, der er prioriteret højere end andre. Det beror først og fremmest på faglige vurderinger, men gælder også, hvis der er områder, der er bundet op på en politisk aftale. Umiddelbart forud for patogenstrategien var særstatusrapporten blevet udarbejdet. Den indeholder en række anbefalinger til indsatser, det var nødvendigt at prioritere højest. At resistensen har fået en prioritet 2 i strategien, er ikke udtryk for en nedprioritering af området men en prioriteret rækkefølge at løse opgaverne i. Resistensområdet har imidlertid udviklet sig på en måde, så det har været nødvendigt at opprioritere indsatsen. Patogenstrategien er et dynamisk værktøj, og den angivne prioritering er alene et udgangspunkt. Hvis der på nogle områder er behov for at gøre en større indsats, vil området få mere opmærksomhed, end prioriteringen i strategien indikerer, som det har været tilfældet med resistens. For så vidt angår prioriteringen i udvælgelsen af CKL-projekter, er der tydeligvis en systematiseret proces omkring beslutningsprocessen, men det har ikke været muligt at vurdere, hvilke principper der ligger til grund for disse overvejelser. Kriterier for valg af kontrolprojekter har været drøftet på møde i den tværgående CKL-gruppe, men arbejdet er endnu ikke færdiggjort. Overvågnings- og kortlægningsprojekter udvælges i samarbejde med fagkontorer og Fødevareinstituttet, og som det blandt andet også fremgår af vejledning om offentlig mikrobiologisk kontrol fra 2002, så arbejdes der i denne sammenhæng efter risikoanalyseprincipperne. De væsentligste ændringer i CKL-strukturen vedrører kontrolprojekterne, og måden, hvorpå overvågnings- og kortlægningsprojekter udvælges og prioriteres, er derfor ikke ændret Målene i patogenstrategien omsættes til konkrete initiativer Målet i patogenstrategien om at udarbejde en handlingsplan for Campylobacter og en handlingsplan for Salmonella i svin er omsat til konkrete initiativer ved, at der er en lang række operationaliserbare mål i handlingsplanerne, som er i overensstemmelse med de målsætninger, der fremkommer i patogenstrategien. For så vidt angår de øvrige patogener, der i patogenstrategien har 2. prioritet, fastslås det i patogenstrategien, at der skal ske en fortsat eller styrket indsats på disse områder. Det drejer sig om VTEC, norovirus, Listeria og resistens. Samlet set indeholder patogenstrategien beskrivelser af de konkrete initiativer, som Fødevarestyrelsen vil iværksætte til håndtering af de enkelte patogener. 66

70 26. NOVEMBER 2008 Revisionen har vist, at Fødevarestyrelsen arbejder med patogenstrategien som et dynamisk værktøj, hvor målsætninger og indsatsområder løbende justeres, som det eksempelvis har gjort sig gældende for resistensproblematikken. Ifølge Fødevarestyrelsen er der i forhold til de initiativer, der er listet i patogenstrategien, gjort yderligere tiltag på resistensområdet Planerne efterleves stort set, men sagsopfølgningen svigter i enkelte tilfælde Undersøgelsen af Fødevarestyrelsens praktiske forvaltning af patogenkontrollen er baseret på, om der udtages det planlagte antal prøver, og om sagsbehandlingen foregår i henhold til retningslinjerne herfor. Undersøgelsen har vist, at prøveudtagningen i forbindelse med overvågningen af patogener foregår i henhold til det planlagte. Der er dog nogle uoverensstemmelser, som ifølge fødevareregionerne primært skyldes vanskeligheder med at udtage prøver af importeret kød. Prøveudtagningen i forbindelse med kontrolkampagner følger ikke altid planerne, idet projekterne tilpasses særlige kontrolmæssige omstændigheder. Undersøgelsen har også vist, at fødevareregionerne ikke altid følger op over for de implicerede virksomheder, når der findes prøveresultater, som er positive for patogener. 8.3 Kontrollen er tilrettelagt på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde Konklusion for afsnit 8.3 Organiseringen af kontrollen med patogener er overordnet set tilrettelagt på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde, blandt andet ved tilrettelæggelse af en stor del af kontrollen i CKL-projekter. Dog er nul-forekomst og indsatsen for at få særstatus nogle ressourcekrævende initiativer, som ikke er vurderet i forhold til de samfundsøkonomiske gevinster herved. De resultater, der foreligger om effekten af salmonellahandlingsplanerne i forhold til de anvendte offentlige ressourcer, er fra DTU har i 2005 iværksat 4-årige forskningsprojekter, som omfatter effekt i forhold til omkostninger på salmonella- og campylobacterområdet. De seneste handlingsplaner fra 2008 indeholder en del vurderinger af omkostninger og effekt af initiativerne, hvilket derfor også gør sig gældende for den del af patogenstrategien, der handler om Campylobacter og Salmonella. Det samme gør sig ikke gældende for de øvrige indsatsområder i patogenstrategien. Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen gennemfører patogenkontrollen på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde (jf. punkt 3) under overskrifterne: Organiseringen af kontrollen er ressourcemæssig hensigtsmæssig. Særstatus og nul-forekomst er omkostningskrævende. Ingen resultater om omkostninger i forhold til effekt af handlingsplaner siden

71 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER De seneste handlingsplaner indeholder vurderinger af omkostninger og effekt. Iværksættelse af handlingsplaner kræver ressourcer. Organiseringen af kontrollen er ressourcemæssig hensigtsmæssig Undersøgelsen har vist, at måden, hvorpå kontrollen med patogener er tilrettelagt, er ressourcemæssig hensigtsmæssig. Det drejer sig om, at prøverne med omlægningen af den mikrobiologiske kontrol efter fødevareforliget i 2007 i stort omfang fremover skal finde sted i forbindelse med CKL-projekter i stedet for i regionalt regi. Det giver større mulighed for på landsplan at afdække behovet for kontrol og planlægge kontrollen, så den sætter ind, hvor risikoen er størst. Samtidig anvendes kontrol- og kortlægningsprøver også i forbindelse med overvågningsprojekter samt til undersøgelser af resistens. Derved kan prøverne til analyse udtages mere ressourcemæssigt hensigtsmæssigt. I relation til den praktiske og personalemæssige tilrettelæggelse af arbejdet i regionerne viser undersøgelsen, at der er en tydelig ressourcebevidsthed i fødevareregionerne. Dette kommer til udtryk i den praktiske tilrettelæggelse af kontrollen i forbindelse med valg af model til prøveudtagning. Det er tydeligt, at regionerne optimerer arbejdsprocesser ved at vælge den model, der passer bedst til kontrolafdelingerne alt efter størrelse, antal medarbejdere og opgavetyper, samt at kontrolafdelingerne indbyrdes samarbejder for at løse opgaverne på en måde, der er ressourcemæssig hensigtsmæssig Omkostningerne i forbindelse med særstatus er ikke vurderet i forhold til effekten Ifølge aftalerne i forbindelse med finansloven for 2007 blev Regeringen og Dansk Folkeparti enige om at iværksætte en række initiativer for at eliminere Salmonella og Campylobacter i fødevarer på det danske marked. Ét initiativ er at gøre en indsats for, at Danmark på linje med Sverige og Finland opnår særstatus i EU for Salmonella i æg og kyllinger og dermed kan føre en politik, som bygger på nul-forekomst i Danmark. De øvrige initiativer handler eksempelvis om at indføre en mere restriktiv importpolitik, at tilvejebringe bedre data om salmonellainfektioner, en styrket indsats mod Salmonella i okse- og svinekødsproduktionen, en generelt styrket indsats mod Campylobacter samt en øget indsats mod resistente bakterier. Til finansieringen af initiativerne mod Salmonella og Campylobacter er der på finansloven en særbevilling fordelt over en periode på 4 år fra 2007 på 57,1 mio. kr. Hertil kommer de udgifter, erhvervet afholder. Der er ikke foretaget en cost-benefit analyse af de samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdet for og en eventuel opnåelse af særstatus Ingen resultater om omkostninger i forhold til effekt af handlingsplaner siden 2001 I 2001 undersøgte det daværende Danmarks Fødevareforskning og Statens Serum Institut effekten af salmonellahandlingsplanerne for henholdsvis fjerkræ og svin på human sygdom. De vurderede, at samfundsudgifterne i perioden i forbindelse med salmonellainfektioner hos mennesker blev reduceret med mio. kr., mens handlingsplanerne samlet set anslås at have kostet mio. kr. Salmonellahandlingsplanerne for slagtekyllinger blev vurderet at være mest omkostningseffektive, mens handlingsplanerne for svineproduktionen 68

72 26. NOVEMBER 2008 blev vurderet til at have haft større omkostninger end samfundsgevinster. De opnåede samfundsgevinster var dog underestimerede, da omkostningerne grundet færre langtidsfølger og dødsfald samt gevinster ved fødevareindustriens forbedrede konkurrenceevne og adgangen til eksportmarkeder ikke blev inkluderet. For Campylobacter i fjerkræ og for visse patogener i svinekød (blandt andet Salmonella) er der på DTU i 2005 sat 4-årige forskningsprojekter i gang, som omfatter vurderinger af effekterne af dekontaminering i forhold til omkostninger. Projekterne er ikke afsluttet og afrapporteret endnu. De resultater, der foreligger over effekten af salmonellahandlingsplanerne i forhold til de anvendte offentlige ressourcer, er således fra De seneste handlingsplaner indeholder vurderinger af omkostninger og effekt I patogenstrategien anbefales det, at der foretages en prioritering af indsatsen, som blandt andet bygger på en vurdering af effekten i forhold til de investerede midler, hvilket eksempelvis en cost-effect analyse kan bidrage til. En sådan analyse er foretaget i nogen grad i forbindelse med forarbejdet til den kommende salmonellahandlingsplan for svin og for campylobacterhandlingsplanen. Særligt i campylobacterhandlingsplanen er der foretaget flere omkostningsog effektvurderinger. Hertil kommer, at der i 2005 er iværksat forskningsprojekter på DTU om effekt i forhold til omkostninger på salmonella- og campylobacterområdet. Projekterne er ikke afsluttede og afrapporterede endnu. Imidlertid gør det sig ikke gældende for de øvrige indsatsområder i patogenstrategien, blandt andet fordi disse baseres på viden fra mange års praktisk erfaring. Revisionsenheden finder, at når iværksættelsen af en handlingsplan eller et initiativ ikke er foretaget på baggrund af cost-effect analyser, bliver evalueringer af et initiativs effekt særlig vigtig. Dette er der netop også eksempler på i de nyeste handlingsplaner og i den nye CKLstruktur Iværksættelse af handlingsplaner kræver ressourcer Campylobacterhandlingsplanen indeholder tillige en række initiativer, som handler om at gennemføre forskningsprojekter. Der afsættes i forbindelse med godkendelse af en handlingsplan ikke ressourcer til forskningsprojekter. Midler hertil skal derfor søges eksternt. Derfor afhænger dele af handlingsplanens gennemførelse af, om forskningsprojekterne og dermed initiativerne kan finansieres og gennemføres. Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Handlingsplanen kan anbefale en række forskningsprojekter, som er relevante for området. Involverede parter opfordres til at prioritere forskningsområderne, og Fødevarestyrelsen vil bakke op om dette. I afgørende tilfælde er der sikret midler til projekterne. 69

73 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER 8.4 Målsætninger implementeres effektivt Konklusion for afsnit 8.4 Målsætningerne for handlingsplanerne for Salmonella og strategien for Campylobacter er nået, hvorfor tiltagene samlet set må vurderes at have haft en effekt. Implementeringen må derfor siges at have været effektiv. Nedenfor følger en gennemgang af, om målsætningerne for patogenkontrollen er effektivt implementeret (jf. punkt 5) under overskrifterne: Indsatsen mod Salmonella og Campylobacter har haft en effekt på forekomsten i dansk opdræt og produktion. Uagtet effekten af planerne har der i 2008 været et stort udbrud af salmonellose. Nogle målsætninger kan tydeliggøres Indsatsen mod Salmonella og Campylobacter har haft en effekt på forekomsten i dansk opdræt og produktion Forekomsten af Salmonella i såvel kyllinge-, æglægnings- og svinebesætninger er siden de første handlingsplaner faldet, dog har der gennem årene været fluktuationer i antal smittede besætninger. De første målsætninger for indsatsen blev nået, og der blev for de fleste områder fastsat nye målsætninger. Der har for Salmonella i kvæg ikke været nogen bekæmpelsesplan. Ligeledes ses der også et fald i forekomsten af Campylobacter i slagtekyllingeflokke og i dansk kyllingekød, siden den frivillige campylobacterstrategi blev sat i værk. Tiltagene i handlingsplanerne må således samlet set vurderes at have haft en effekt for nedbringelsen af Salmonella og Campylobacter i den danske fjerkræ- og svineproduktion, hvorfor implementeringen må siges at have været effektiv Uagtet effekten af planerne har der i 2008 været et stort salmonella-udbrud Der har i 2008 været det største registrerede udbrud af salmonellose i Danmark nogensinde. De første tilfælde blev konstateret i februar. I oktober var over 1000 mennesker registreret smittet med Salmonella Typhimurium U292, og heraf var ni mennesker døde. Kilden til udbruddet har været vanskelig at spore, og pt. er årsagen til udbruddet derfor fortsat uafklaret. Uagtet at Danmark har et udbygget system til at kontrollere og overvåge udviklingen og forekomsten af patogener, og at systemet har en dokumenteret effekt, kan der forekomme store sygdomsudbrud forårsaget af patogener. Det understreger det omfattende salmonella-udbrud i 2008 med tydelighed. 70

74 26. NOVEMBER 2008 Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten: Det er allerede besluttet, at eftersporingsarbejdet skal evalueres. Når denne evaluering er afsluttet og kilden forhåbentlig er fundet, vil det være relevant at udtale sig om, hvorvidt eftersporingsarbejde/overvågningen kan forbedres. Salmonellaudbrud kan skyldes stort set alle fødevarer fra tørret frugt og chips til de mere traditionelle udbrud fra animalske fødevarer Nogle målsætninger kan tydeliggøres Undersøgelsen har vist, at formuleringen af målsætningerne i patogenstrategien for håndteringen af patogenerne VTEC og Listeria kan tydeliggøres. Som målsætningerne fremgår nu, kan det være vanskeligt at opgøre, om de er nået. Hertil kommer, at patogenstrategien i nogle tilfælde fastsætter målsætninger om en styrket eller fortsat indsats overfor forskellige patogener eller indsatsområder som eksempelvis indsatsen mod resistens. Det er med til at understrege vigtigheden af, at en strategi som patogenstrategien ikke kan stå alene, men skal suppleres med handlingsplaner eller lignende, som indeholder konkrete målsætninger og konkrete implementeringsplaner. 8.5 Tilrettelæggelse af patogenkontrollen er egnet til at nå målene i kontrolforordningen Konklusion for afsnit 8.5 Danmark har været foregangsland i forhold til EU-lovgivningen, dels med hensyn til at bekæmpe Salmonella og Campylobacter, og dels med hensyn til at overvåge zoonoser og resistens. Det betyder, at Danmark er et af de lande i Europa, der igennem en årrække har arbejdet for at øge fødevaresikkerheden på dette område og har taget initiativ til nationale regler og vejledninger, selvom der ikke har været krav herom på europæisk niveau. Samtidig har fødevarekontrollen levet op til EU-lovgivningens krav på området, hvilket er med til at øge fødevaresikkerheden. Det overordnede formål med de regler, der er i kontrolforordningen er at sikre, at risici forebygges og fjernes. Den offentlige kontrol i forbindelse med den mikrobiologiske fødevaresikkerhed er omfattende og involverer flere led. Kontrollen er til for at sikre, at reglerne overholdes korrekt. Nedenfor følger en gennemgang af, om den planlagte kontrol med patogener er egnet til at nå målene i kontrolforordningen (jf. punkt 6) under overskrifterne: Handlingsplaner og overvågning har sikret høj fødevaresikkerhed. Kontrollen med patogener lever generelt op til kravene i EU-lovgivningen. Der er en bagatelgrænse for den serologiske overvågning af Salmonella hos slagtesvin. 71

75 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Handlingsplaner og overvågning har sikret høj fødevaresikkerhed Både for bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter er Danmark på forkant med de europæiske krav. Således har der i Danmark været udarbejdet bekæmpelsesplaner, før der var krav om det i EU-lovgivningen. Det samme gør sig gældende for overvågningen af zoonoser, hvor Danmark også er på forkant med EU-lovgivningen. Således overvåges flere zoonoser, end der er krav til i lovgivningen. Det har samlet set stillet Danmark bedre fødevaresikkerhedsmæssigt i forhold til mange af de øvrige lande i EU i de sidste år Kontrollen med patogener lever generelt op til kravene i EU-lovgivningen Zoonosedirektivet, zoonoseforordningen og kontrolforordningen er alle med til at sikre forebyggelse og fjernelse af risici for mennesker og dyr eller nedbringe dem til et acceptabelt niveau. Som det fremgår af afsnit 8.1 er kontrollen generelt set gennemført i henhold til bestemmelserne heri for så vidt angår de områder, Revisionsenheden har undersøgt. Revisionsenheden har imidlertid fundet et enkelt forhold, hvor Fødevarestyrelsen ikke fuldt ud har levet op til bestemmelserne, hvilket kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Det drejer det sig om, at Fødevarestyrelsen ikke fuldt ud levede op til sit ansvar om at tilvejebringe data og oplysninger om antimikrobiel resistens hos Campylobacter i fødevarer i 2006 og Revisionsenheden konstaterer dog samtidig, at Fødevarestyrelsen har taget korrigerende handling for at rette op på problemet Der er en bagatelgrænse for den serologiske overvågning af Salmonella hos slagtesvin Undersøgelsen viser, at der er et mindre område inden for svineproduktionen, som i den danske lovgivning er undtaget fra kravet om serologisk overvågning for Salmonella. Det drejer sig om overvågning af svin fra små slagtesvinebesætninger, der bliver slagtet på slagterier med elektronisk udpegning til serologisk undersøgelse for Salmonella. Disse udgør 0,2 % af alle slagtesvin, hvilket svarede til svin i oktober måned ,8 % af alle slagtesvin kom i oktober 2008 således fra besætninger, som indgår i den serologiske overvågning, og dermed fra besætninger med kendt salmonella-status. Slagtes svin fra besætninger fri for Salmonella sammen med svin uden kendt salmonella-status, kan der være en risiko - om end den er lille - for, at slagtekroppene bliver kontamineret i slagteprocessen. Konklusion for kapitel 8 Revisionsenheden har undersøgt, om Fødevarestyrelsen gennemfører patogenkontrollen i henhold til lovgivningen på området. Undersøgelsen har vist, at for både bekæmpelsen af Salmonella og Campylobacter og for overvågningen af zoonoser har Danmark været på forkant med de europæiske krav. Således har der i Danmark været udarbejdet bekæmpelsesplaner, før der var krav om det i EU-lovgivningen, og der overvåges flere zoonoser, end der er krav til i EU-lovgivningen. Fødevarestyrelsen har på patogenområdet efterlevet zoonoseforordningens minimumskrav 72

76 26. NOVEMBER 2008 til bekæmpelse, zoonosedirektivets krav til overvågning og kontrolforordningens forpligtelser vedrørende kompetenceudvikling blandt medarbejderne i regionerne, videndeling i styrelsen og samarbejde med andre myndigheder. Dog er der en enkelt undtagelse, der betyder, at Fødevarestyrelsen ikke fuldt ud lever op til kravene. Det drejer sig om forordningens krav om at tilvejebringe data og oplysninger om antimikrobiel resistens hos Campylobacter i fødevarer i 2006 og Fødevarestyrelsen har dog taget korrigerende handling for at rette op på problemet. Ligeledes lever Fødevarestyrelsen ikke altid op til egne retningslinjer om at offentliggøre resultater fra CKL-projekterne, hvilket har betydning for videndelingen. Revisionsenheden har endvidere undersøgt, om Fødevarestyrelsen gennemfører kontrollen i overensstemmelse med, hvad der er planlagt. Undersøgelsen har vist, at Fødevarestyrelsen lever op til egne målsætninger om, at patogenkontrollen skal prioriteres efter risikoanalyseprincipperne, og at målsætningerne i patogenstrategien vedrørende Salmonella og Campylobacter er omdannet til konkrete initiativer. Revisionsenheden vurderer, at det særligt i forhold til resistensproblematikken ikke er gennemskueligt, hvorfor denne i patogenstrategien er prioriteret lavere end indsatsen mod Salmonella og Campylobacter og prioriteret på niveau med patogenerne Listeria, VTEC samt norovirus. Der foregår en prioritering af CKL-projekterne, om end den motiverede begrundelse for denne ikke er dokumenteret. CKL-systemet er under omlægning, og der ligger i planerne for den nye struktur muligheden for en velfunderet prioritering og udvælgelse af kommende CKL-projekter. Undersøgelsen af, om kontrollen er gennemført ressourcemæssigt hensigtsmæssigt, viser, at organiseringen af kontrollen med patogener generelt er tilrettelagt på en ressourcemæssig hensigtsmæssig måde. Der er dog i forhold til særstatus ikke gennemført en costbenefit analyse af initiativernes samfundsøkonomiske gevinster. De seneste handlingsplaner fra 2008 indeholder en del omkostnings- og effektivitetsanalyser for initiativerne. Revisionsenheden vurderer hertil, at det i den sammenhæng er vigtigt at have fokus på ressourcer og effekt, når der iværksættes en ny handlingsplan enten i form af effektvurderinger eller evalueringer. Revisionsenheden har undersøgt, om målsætningerne for kontrollen er effektivt implementeret. Målene i handlingsplanerne for Salmonella og strategien for Campylobacter er nået, hvorfor tiltagene samlet set må vurderes at have haft en effekt. Endelig er det undersøgt, om det planlagte er egnet til at nå målene i kontrolforordningen. Fødevarestyrelsens indsats i de sidste år har samlet set stillet Danmark bedre fødevaresikkerhedsmæssigt i forhold til mange øvrige lande i EU. Derfor er det en generel vurdering på baggrund af denne undersøgelse, at Fødevarestyrelsen i høj grad sikrer, at målene nås. Kåre Degn Johansson Revisionschef 26. november

77 F ØDEVARESTYRELSENS KONTROL MED PATOGENER Fødevarekontroludvalgets bemærkninger Revisionsenhedens rapport viser, at Danmark på mange måder er et foregangsland i EU, når det handler om bekæmpelse af sygdomsfremkaldende mikroorganismer (patogener) som Salmonella og Campylobacter i fødevarer. Ikke desto mindre har der i 2008 både været det største, registrerede sygdomsudbrud nogensinde i Danmark forårsaget af Salmonella og generelt en kraftig stigning i antallet af syge i forhold til de foregående år. Fødevarekontroludvalget finder, at forekomsten af sygdom forårsaget af patogener, især Salmonella og Campylobacter, i 2008 har været uacceptabel høj, hvilket tyder på, at bekæmpelsen af patogenerne på alle niveauer ikke er tilstrækkelig i dag. Det er samtidig et udtryk for, at den offentlige kontrol ikke alene kan garantere sikre fødevarer. Sikre fødevarer er også noget man skal producere sig til, hvorfor erhvervet må løfte sin del af det samfundsmæssige ansvar for sikker mad. Der er derfor behov for at overveje, om de eksisterende virkemidler er tilstrækkeligt effektive, eller om myndigheder i samarbejde med erhverv bør tænke i nye strategiske baner for at mindske forekomsten af patogener i produktionsdyr og fødevarer. Fødevarekontroludvalget finder, at programmer til bekæmpelse af patogener konsekvent bør bygge på risikovurderinger, og at der bør være transparens omkring prioriteringen af de strategiske indsatsområder. Udvalget finder samtidig, at enhver evaluering af bekæmpelsen bør indeholde cost-benefit vurderinger. Dette gælder også i de tilfælde, hvor bekæmpelsesprogrammerne bygger på målsætninger, der er politisk fastsatte. Fødevarekontroludvalget finder, at rapporten på flere punkter vidner om, at både den centrale og regionale styring af kontrolindsatsen kan forbedres. Eksempelvis er det uacceptabelt, at fødevareregionerne ikke med det samme orienterer virksomhederne om resultaterne af de prøver, der udtages med henblik på laboratorieundersøgelse for indhold af patogener. Dette gælder også i de tilfælde, hvor prøverne er negative. Fødevarestyrelsen bør tillige via en strammere central styring prioritere det højere at offentliggøre resultaterne af de centralt koordinerede laboratorieprojekter (CKL-projekter), end tilfældet er i dag. Eksempelvis er resultaterne af case by case-kontrollen ikke blevet offentliggjort siden juli på trods af styrelsens intention om løbende at offentliggøre analyseresultaterne. Endelig noterer Fødevarekontroludvalget sig, at CKL-systemet er lagt om i 2008, men finder det uheldigt, at omlægningen har ført til, at der i en periode i starten af året ikke blev indsamlet data for overvågning af visse patogener. Det er tilsvarende uheldigt, at styrelsen pga. en udlicitering ikke har valide data for udviklingen af resistens i Campylobacter i 2006 og 2007, og erfaringen herfra må være, at der ved udlicitering opstilles klare krav til leverandøren, og at der i tide følges grundigt op herpå. Det er Fødevarekontroludvalgets opfattelse, at bekæmpelsen af patogenerne fortsat bør prioriteres højt både af Fødevarestyrelsen, de bevilgende myndigheder og erhvervet. Fødevarekontroludvalget Jørgen Højmark Jensen (formand), Jørgen Bentzen, Merethe Guldborg, Sofie Krogh Holm, Erik Bisgaard Madsen, Peter Schliemann, Camilla Udsen og Annette Nygaard de Voss 74

78 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Revisionsenheden Sydmarken 32A 2860 Søborg ISBN (tryk) ISBN (web) Tlf.: Fax.: