Folkebevægelsen mod Ensomhed

Transkript

1

2 Folkebevægelsen mod Ensomhed Agenda 8. møde i Koordinationsgruppen. Tirsdag d. 19.maj. kl Realdania, Jarmers Plads 2 Kbh. V VELKOMMEN v/gustav Z. Brade, Realdania og Karen Skou, Ældre Sagen PAUSE Status over deltagere og alt det, vi har nået indtil nu v/sune og Ania. Velkommen til: Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, Holbæk Kommune, Kofoeds Skole, Kom videre mand, KBHs Stiftsudvalg for Diakoni v/sognepræst Erik Meier Andersen, Linien, Settlementet Vesterbro, WeShelter, Kulturelle Samråd i Danmark, Muskelsvindfonden. I dialog med: Borgerlyst/Samtalesalon ved Nadja Pass, Demensalliancen, Furesø Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Bornholms Regionskommune, Danmarks Lungeforening, Dansk Psykolog Forening, Dinner with a Dane, Kost- og Ernæringsforbundet, Blå Kors, Den Bolig Sociale Fond, Alkohol & Samfund, SNAK, Varde Kommune - og mange flere. Status DR v/anne Tjell Resultat af spørgeskemaundersøgelsen om FmE v/jacob fra Ungdommens Røde Kors. (Bilag vedlagt) Drøftelse af resultatet og det foreløbige arbejde Dialog, udveksling og prioritering af ideer til fremtidige fælles initiativer. (Bilag vedlagt) LIDT GODT TIL GANEN Opsamling på fremtidige fælles initiativer v/rillo fra Ventilen Forslag til model for finansiering (bilag vedlagt) v/rillo fra Ventilen Opsamling på i dag, og Arbejdsgruppen fortæller om proces frem til den 18. juni, hvor vi ses igen. (Tidsplan vedlagt) TAK FOR I DAG Fremtidige møder Torsdag d kl times God sommerferie (Jyske Bank på Vesterbrogade 9) Tirsdag d kl Tirsdag d kl Folkebevægelsen mod Ensomhed maj 2015

3 Collective Impact På de følgende sider præsenteres overordnet nogle beskrivelser af begrebet Collective Impact. Folkebevægelsen mod Ensomhed skal ikke følge Collective Impactdogmerne slavisk, men beskrivelserne og erfaringerne kan bruges til inspiration, for at sikre, at den store fælles indsats holder momentum og lykkes med ambitionen om at halvere ensomhed i Danmark. God læselyst!

4 Collective Impact Collective Impact (på dansk kollektiv effekt) dækker over en organiseret struktur, der gør det muligt at påvirke komplekse samfundsmæssige problemstillinger, der er dybt indlejret i de eksisterende strukturer, forståelse og handlemønstre. Strukturen består af en bred vifte af aktører på tværs af sektorer (det offentlige, civilsamfundet, erhvervslivet), der bistås af en central enhed til at give retning til aktørernes individuelle indsatser ift. at skabe positiv udvikling på alle niveauer, der kan have betydning for den overordnede problemstilling. Problemet skal løses i fællesskab og i tætte og gensidigt forpligtende samarbejder. Oftest kan man ikke på forhånd forudsige, hvad løsningerne er, eller hvordan man kommer dertil. Men potentialet til at skabe store, positive effekter er så meget desto større og kan give den enkelte aktør resultater, de aldrig selv ville kunne opnå ved egen indsats. I fællesskab kan problemerne løses på måder, der slår rod på mange niveauer i samfundet på én gang.

5 Collective Impact 1. Fælles agenda Alle aktører skal have en fælles vision for den forandring, de vil skabe. Og derudover også en fælles forståelse for, hvad der er problemet samt koordinering af metoder til at løse det. 2. Fælles målemetoder Der skal være fælles dataindsamling og monitorering på tværs af alle aktører med henblik på at skabe fælles engagement og ansvarlighed. 3. Gensidigt forpligtende aktiviteter Selvom aktørerne leverer forskellige bidrag, skal de være koordinerede gennem en fælles handlingsplan. 4. Hyppig og åben kommunikation Der skal være hyppig og åben kommunikation på tværs af de mange aktører for at skabe tillid, sikre fælles mål og gensidig motivation. 5. Supportorganisation For at skabe kollektiv effekt bør der være en separat organisation med ansatte, der besidder de nødvendige kompetencer til at fungere som sekretariat for alle indsatser og koordinere de forskellige medvirkende aktører. Alle 5 punkter skal tages alvorligt og for pålydende. Man opnår ikke kollektiv effekt, hvis man kun koordinerer, mødes og taler sammen. Der skal være en fælles målsætning om et specifikt problem. Hvis man fx fravælger konkret/ kvantificerbare målsætninger, kan det let blive en diffus indsats, der savner fremdrift og følelse af forpligtigelse, som skal understøtte engagementet fra de deltagende partnere.

6 Hvorfor skulle det virke? Der er mange forskellige argumenter for tilgangen. Her er to centrale. Mindre suboptimering Normalt konkurrerer de enkelte aktører med hinanden om bevillinger og opmærksomhed, hvorfor de er nødt til at fokusere på, hvordan netop deres organisation giver en større effekt isoleret, end hvis man samarbejde med konkurrenterne. Når der fokuseres på egen organisations resultater, risikerer man at bruge de gode kræfter og ressourcer på en måde, hvor en mere helhedsorienteret tilgang kunne give bedre resultater samlet set. Det er lidt, som vi kender det fra erhvervslivet med stordriftsfordele. Løsninger på komplekse problemstillinger Mange udfordringer har klart definerede problemstillinger, målsætninger og løsningsmodeller. Sådanne problemer med relativt lav kompleksitetsgrad kan potentielt løses af én organisation, der er rigtigt dygtige til en konkret ting. Men mange problemstillinger er langt mere komplekse. Fx ensomhed. Der er ikke en catch-all løsning, hvilket blandt andet skyldes, at det er en heterogen gruppe, der skal hjælpes. Derfor skal der også mange forskellige ekspertiser til. Handler det om unge eller gamle - eller forskellige tidspunkter i livet, der har indflydelse på ensomheden (relationer til familie, forbindelse til arbejdsmarked, social skills, sygdomsforløb osv.) og som er gensidigt afhængige. Det er svært at forestille sig én organisation, der har den bedste ekspertise på alle disse områder. Samtidig er løsningerne ikke bare komplekse, men måske også ukendte i nogle situationer. Her kan en CI-organiseret indsats noget, som en masse individuelle organisationer ikke kan løse alene. Det er i øvrigt typisk problemstillinger, der forudsætter læring af de involverede aktører undervejs.

7 Supportorganisationen Under optimale omstændigheder drives supportorganisationen ved adaptivt lederskab - blandt andet: Holde deltagernes fokuserede og opmærksomme og skabe en fornemmelse af vigtigheden. Lægge pres på parterne uden at overbebyrde dem. Have kompetencen til at rammesætte sager på en måde, der præsenterer både muligheder og udfordringer. Have styrken til at kunne håndtere parternes interessekonflikter.

8 Nogle udfordringer ved collective impact Det er tids- og ressourcekrævende, så der skal laves realistiske vurderinger af, hvad rollen som supportorganisation indebærer det kræver stor politisk, motiverende og diplomatisk indsats at få: A. Nok aktører B. De rigtige aktører C. Aktørernes topniveau med D. Aktørerne til at holde ved på længere sigt E. Udvikle aktørernes engagement i omfang og kvalitet F. Deltagerne til at dele æren med de andre, selv hvis man ikke som egen deltagere endnu har opnået effekt. Supportorganisationen skal ikke kun bære organisationen, men i høj grad også motivationen.

9 Tjek-listen Egner problemstillingen sig til collective impact? Altså: Er det en kompleks problemstilling med udefinerede problemstillinger og løsninger? Er deltagerne villige til at investere og engagere sig langsigtet? Er der relevante aktører, der kan engageres i initiativet? Er de potentielt involverede aktører villige til at engagere sig på CEO-niveau en gang om måneden i længere tid? Er der økonomisk grundlag for en dedikeret supportorganisation?

10 Det Sociale Netværk Home-Start Familiekontakt Linien

11 Deltagere Alzheimerforeningen Børns Vilkår BL - Danmarks Almene Boliger BRFkredit BROEN Bydelsmødrene Center for socialt Ansvar Center for Sund Aldring KU Danmission Dansk Boldspil-Union Dansk Folkeoplysnings Samråd Dansk Frikoleforening DANSKE ÆLDRERÅD Danske SOSU-skoler Det Sociale Netværk DGI DR DRYS IND Efterskoleforeningen Ensomme Gamles Værn Ergoterapeutforeningen FOF Aarhus Folkehøjskolernes Forening Foreningen af Frie Fagskoler Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark Frivilligrådet GirlTalk.dk Headspace Holbæk Kommune HomeStart Hjerteforeningen Jyske Bank-koncernen KAB KFUMs Sociale Arbejde KFUM Spejderne Kirkens Korshær Kofoeds Skole Kom videre mand Kommunikationsbureauet København Kommunikationsfællesskabet Periskop Kræftens Bekæmpelse Kulturelle Samråd i Danmark KBH s Kommune - Sundhed og Omsorg KBH s Stiftsudvalg Diakoni v/ Erik M. Andersen Landsforeningen for Førtidspensionister Linien Marselisborg Mary Fonden Meyers Madhus Muskelsvindfonden Nyborg Kommune Psykiatrifonden Realdania Røde Kors Settlementet Vesterbro Statens Institut for Folkesundhed - ABC for mental sundhed Thisted Kommune Ungdommens Røde Kors Ventilen Danmark Vor Frue Kirke v/domprovst Anders Gadegaard WeShelter Aarhus Kommune. Sundhed og Omsorg Ældrehuset Ældre Sagen 62 deltagere + DR + København (I dialog med Projekt Udenfor, Motion for Sindet, Depressionsforeningen Nordsjælland, Borgerlyst/Samtalesalon ved Nadja Pass, Furesø Kommune, Danmarks Lungeforening, Dansk Psykolog Forening, Dinner with a Dane, Kost- og Ernæringsforbundet, Blå Kors, Den Bolig Sociale Fond, Alkohol & Samfund, Høje-Taastrup Kommune, Bornholms Regionskommune, SNAK, Varde Kommune samt Nordeafonden, Metroxpress og Call Me)

12 Hvad er Folkebevægelsen mod Ensomhed? Folkebevægelsen er et netværk og kommunikationsfællesskab med målsætningen om at sætte fokus på ensomhed og få det på dagsordnen politisk, i befolkningen og i eget regi. Et fokus, der skal være opbakkende til det konkrete arbejde, så målet om at halvere antallet af ensomme inden 2020 kan nås. Deltagere i Folkebevægelsen forpligter sig samtidig til at gøre en ekstra indsats mod ensomhed. Holdninger, værdier, kendskab til problemet (DR) Opmærksomhed og involvering Handling

13 Logovarianter

14 Elevatortalen Hvad er Folkebevægelsen mod Ensomhed? Vær med i Folkebevægelsen mod Ensomhed og gør en indsats for at halvere antallet af ensomme inden 2020! Flere end 50 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er for første gang nogensinde gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. Flere end danskere 1 føler sig ofte ensomme... Flere af os kender sikkert nogen, der ofte føler sig ensomme. Men ensomhed er desværre et tabubelagt emne, og følelsen forstærkes, hvis man ikke deler den med nogen. Ensomhed er en følelse, der kan opstå i forskellige livssituationer med forskellig intensitet og varighed. Du kan både føle dig ensom alene og sammen med andre. Uanset alder 2. Konsekvenserne er store Kortvarig ensomhed er ikke farlig. Den er kroppens signal om, at vi skal søge kontakt. Men når ensomheden bider sig fast og bliver langvarig, kan den få alvorlige konsekvenser og blive en ond cirkel. Ensomhed bliver farlig, når den begrænser. Når man ændrer adfærd eller får vanskeligere ved at være sammen med andre, fordi man tror, at man ikke har noget at tilbyde. Ensomhed ødelægger ikke bare livskvaliteten, men kan være direkte skadelig for helbredet 3. Der kan gøres noget... Ensomhed kan forebygges og bekæmpes. Det ved de mange danske organisationer, offentlige instanser og socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med det til dagligt. Derfor er flere end 50 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder for første gang nogensinde gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. En bevægelse, der vil gøre det til en fælles sag at tale om ensomhed og finde nye muligheder for fællesskaber. Alle er inviteret til at være med i Folkebevægelsen mod Ensomhed Uanset om du er i en forening, i en virksomhed eller bare er dig selv, kan du være med til at tale om ensomhed og bryde tabuet. Til at række ud og invitere andre ind i et fællesskab. Vores fælles vision er stor: Vi vil halvere antallet af ensomme danskere inden 2020 (fra danskere 1 i 4. kvartal 2014 (svarende til 4,6%) til i 2020). Og vi håber, at så mange som muligt vil være med til at gøre en ekstra indsats. Kontakt Projektleder Ania Stoltz-Andersen, Kommunikationsbureauet København, asa@kbkbh.dk HVAD KAN DU GØRE FOR AT BEKÆMPE ENSOMHED? Ensomhed kan forebygges, mindskes og bekæmpes. Både hvis du selv føler dig ensom, eller hvis du vil hjælpe andre. Hvis du føler dig ensom: Så sig ordet højt. Helst til en anden. Det er lettere at gøre noget ved et problem, når man kalder det ved rigtigt navn. Saml mod til at gøre noget ved det. For det kræver et kæmpe mod at skulle opsøge mennesker og hjælp, når man er ude af vanen med det. Til gengæld er du den eneste, der kan gøre det for dig selv. Tag kontakt til et menneske i dit netværk, der virker rar. Eller til en organisation med et tilbud, du synes om. Brug modet, og find tilliden frem. Hvis du vil hjælpe andre: Tal om ensomhed. Fortæl det, du nu ved: At ensomhed er en naturlig følelse, men at det hos mange desværre bider sig fast og bliver farlig. På den måde lærer de, der føler sig ensomme, at de ikke er alene om det. Men også at de skal gøre noget ved det for at ændre deres situation. Gør en indsats for at se de mennesker, der er omkring dig. Kig dem i øjnene og hils. For på den måde får ingen lov til at føle sig usynlig. Gør de grupper og fællesskaber, du indgår i mere åbne. Invitér en kollega med ned til frokost. Hils på de nye og de stille. Tag initiativ til nye relationer. Byd din nabo på kaffe, invitér et par stykker fra fodboldholdet med hjem, eller sæt dig og slå en sludder af med den ældre dame på bænken. Bliv frivillig. Der er rigtig mange tilbud, der hjælper mennesker, der føler sig ensomme. Og som frivillig i et af de tilbud, kan du (også) være med til at gøre en forskel. Samtidig kan dét at være frivillig styrke dit eget netværk. Vær venligt vedholdende. Når man har følt sig ensom længe, kan det være overvældende pludselig at blive set og inviteret ind. Derfor kommer en del til at sige nej tak. Det skal du respektere. Men det betyder ikke, at du ikke skal prøve igen. Det tager tid at få tillid. Kilder: 1 Lasgaard, M. & Friis, K. (under udarbejdelse). Ensomhed i befolkningen: Temaanalyse vol. 3. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling udarbejdet for Mary Fonden. I den helt nye undersøgelse har man anvendt den internationale UCLA-skala til at måle ensomhed. Som noget nyt blev ensomhedsskalaen medtaget i Sundhedsprofilen i Region Midtjylland, der er baseret på besvarelser fra danskere i alderen fra 16 år. 2 Foreksempel er der børn og unge mellem år, der føler sig ensomme. Baseret på Skolebørnsundersøgelsen 2014, som er en tværsnitsundersøgelse med besvarelser af unge i aldersgruppen år (5., 7. og 9. klasse). Skolebørnsundersøgelsen er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Særkørsler baseret på UCLA-3-skala udarbejdet af ph.d. studerende Katrine Rich Madsen. 3 Mary Fonden 2012, Wilson 2007, Cacioppo & Hawkley 2002 og 2006.

15 Interne kommunikationsprincipper Folkebevægelsen mod Ensomhed Kommunikationsprincipper - version 5 pr En veltilrettelagt presse- og kommunikationsindsats er en central del af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Kommunikativt er det en stor styrke, at Folkebevægelsen repræsenterer et stort antal organisationer, skoler, foreninger og virksomheder. Det giver gennemslagskraft. Det er samtidig en udfordring at sikre en koordineret indsats, hvor de fælles budskaber står over særinteresserne. Der er derfor behov for, at der omkring kommunikationsindsatsen bliver etableret en ramme, der kan være styrende og samtidig tilstrækkelig fleksibel og operationel. Presseudvalget har i den forbindelse drøftet en række principper, som bør gælde for alle kommunikationsaktiviteter, der sker i regi af Folkebevægelsen. Princip #1: Alle udmeldinger er fælles og koordinerede Der vil blive planlagt en række udmeldinger før, under og efter lanceringen af Folkebevægelsen. Udmeldingerne og de supplerende materialer (pressemeddelelser, elevatortale, fælleskronik, Q&A s mv.) koordineres nøje i de respektive udvalg. Hvis der i sådanne dokumenter skulle være fremhævet cases/statistikker/andet, så vil det blive fremlagt med henblik på at sikre balance i materialet. Dvs. bredt repræsenteret fx. med fakta-vinkler på unge og ældre, by og land, sammen og alene mv. Princip #2: Fælles budskaber vs. særinteresser I de situationer hvor vi kontakter eller bliver kontaktet af pressen i regi af FME, er de fælles budskaber i centrum. Presseudvalget udarbejder forud for lanceringen en Q&A, hvoraf de fælles budskaber vil fremgå. Det vil sige, at de enkelte organisationers særinteresser ikke bliver kommunikeret i FME. Dette kan i praksis ikke styres fuldstændig, da medierne har deres egen dagsorden. Det afgørende er, at alle organisationerne tilslutter sig, at vi solidarisk kommunikerer de fælles budskaber, og at ingen udtaler sig på vegne af de andre deltagere, men sender henvendelser videre til relevante organisationer. situation. Alle andre, der bliver spurgt til Folkebevægelsen, opfordres til at henvise til Arbejdsgruppen/kontaktpersonerne, hvis de bliver spurgt til detaljer om eller baggrund for Folkebevægelsen, som de ikke føler sig 100% sikre på. I det omfang pressehenvendelser omhandler faglige forhold, der ligger inden for de enkelte organisationers ressortområder, sendes henvendelsen videre hertil. Lene Hjorth, , leh@brf.dk, BRFkredit//Jyske Bank-koncernen Jesper Lorentz Bertelsen, , jeber@rodekors.dk, Røde Kors Jacob Holst Andersen, , jacob.holst@urk.dk, Ungdommens Røde Kors Rillo Snerup, , rillo@ventilen.dk, Ventilen Lars Linderholm, , ll@aeldresagen.dk, Ældre Sagen Princip #5: PR-indsats central vs. decentral Det er væsentligt, at alle udmeldinger (pressemeddelelser, kronikker, læsebreve mv.) udsendes og håndteres fra centralt hold evt. fra sekretariatet (København). Derudover for at nå så bredt ud som muligt forventes alle organisationer at bakke aktivt op om PRindsatsen ved at stille egne platforme til rådighed for de fælles udmeldinger (fx web, nyhedsbreve, sociale medier mv.). Princip #6: Omtale af DRs indsats og programmer I forbindelse med fælleskronikken har DR sagt ja til, at vi må omtale deres indsats med følgende formulering: "Folkebevægelsen er et initiativ med flere end 35 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder i ryggen. Vi er enige om, at ensomhed er et problem, vi skal gøre noget ved. Vi gør det på hver vores måde og i fællesskab i Folkebevægelsen. Vi vil tale om ensomhed, så det ikke længere er tabuiseret. Samtidig vil DR heldigvis også sætte fokus på emnet i løbet af 2015, så flest mulige danskere bliver opmærksomme på problemet. Og vi vil som deltagere i Folkebevægelsen gøre en ekstra indsats og fortælle om de løsninger, vi hver især har, der kan være med til at bekæmpe ensomhed." Princip #3: Én afsender Folkebevægelsen skal fremstå som én afsender. Det betyder, at der skal udvikles fælles visuel identitet, herunder logo og website. Organisationerne er som deltagere i Folkebevægelsen sidestillet, hvilket også gør sig gældende i en kommunikationssammenhæng Princip #4: Kontaktpersoner Ved pressemeddelelser, på hjemmeside m.m. vil der stå navn, kontaktoplysninger og organisation ud for hver enkelt. Fx. Rillo Snerup, xx xx xx xx, yyyy@æææ.dk, Ventilen // en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Det er så op til journalisterne (eller andre interesserede) selv at vælge den, de vurderer, er den mest relevante kilde i den givne 1 2

16 Q&A Folkebevægelsen mod Ensomhed Q&A de kritiske - kun til internt brug Version 6 pr Hvorfor taler I kun om danskere fra 16 år? Hvad med de unge? Der findes mange forskellige undersøgelser med forskellige analysemetoder, spørgsmål og målgrupper. Flere end danskere 1. Hvorfor lave en folkebevægelse? Er Folkebevægelsen ikke blot summen over 16 år føler sig ensomme - jvf. punkt 11. I en særskilt undersøgelse af de deltagende organisationers allerede eksisterende aktiviteter? om den yngre målgruppe år er tallet børn og unge mellem Når de deltagende organisationer, foreninger, skoler, kommuner, år, som føler sig ensomme. Baseret på Skolebørnsundersøgelsen virksomheder m.fl. har valgt at gå sammen, er det dels for at sætte 2014, som er en tværsnitsundersøgelse med besvarelser af unge i fokus på et stort samfundsproblem. Og derudover har alle organisationer aldersgruppen år (5., 7. og 9. klasse). Skolebørnsundersøgelsen ved indtrædelse i Folkebevægelsen givet tilsagn om at gøre en ekstra er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk indsats mod ensomhed. Og vi tror på, at vi kommer længere ved fælles indsats, Universitet. og at der Særkørsler opstår nye aktiviteter baseret på og UCLA-3-skala muligheder for udarbejdet nye af ph.d. fællesskaber. studerende Katrine Rich Madsen. 2. Hvordan 13. er Hvorfor deltagerne tror i I, Folkebevægelsen at I med det her blevet projekt udvalgt? kan halvere ensomheden i Det er Danmark?/Er ikke et spørgsmål det ikke om et at urealistisk være udvalgt. mål Det at ville har været halvere en antallet åben af proces, ensomme? hvor alle har været velkomne. Og stadig er. Ældre Sagen afholdt et symposium Vi tror på, om at ensomhed det kan lade i september sig gøre, 2014 men vi med er deltagelse også godt af klar over, at socialminister vores vision Manu er Sareen, ambitiøs. Kronprinsessen Og vi ved også, flere at vi end ikke 40 kan deltagere. gøre det alene. Her blev Det det her besluttet kan kun at lade etablere sig gøre, Folkebevægelsen hvis vi mobiliserer mod Ensomhed en meget stor og gruppe pr. 23. mennesker. marts 2015 Til er gengæld der flere er end ensomhed 40 og der noget, kommer vi alle stadig kan gøre flere noget til. ved. Og vi kan nå rigtig meget, hvis alle gør bare en lille indsats i det daglige 3. Hvem for finansierer at åbne fællesskabet projektet? for de personer, der ellers ikke er en del af det. Alle bidrager med, hvad de kan. Primært ifht. kompetencer, timer og ved at 14. løse opgaverne Hvilke konkrete selv. Hver initiativer deltager har vurderer I planlagt? selv, om de også vil/kan give et Organisationerne økonomisk bidrag. bag Organisationerne, Folkebevægelsen foreningerne, har allerede skolerne, i dag aktiviteter og kommunerne tilbud, der og har virksomhederne fokus på at styrke er vidt fællesskaberne forskellige i størrelser, og afhjælpe formål ensomhed. og økonomisk Håbet råderum med Folkebevægelsen og der skal være er både plads at til sætte alle, så mere der fokus er ingen på krav om at aktiviteterne/tilbudene skulle bidrage økonomisk, og evt. omend at skabe alle opfordres grobund til for at flere bidrage og/eller hver nye år med idéer et givent hos både beløb. organisationer Med tiden er og ønsket, enkeltpersoner. at Folkebevægelsen Sideløbende kan arbejdes søge fonde der også puljer med mulighederne samt indgå i virksomhedssamarbejder. for at lave konkrete aktiviteter i regi af Folkebevægelsen. 4. Hvordan er Folkebevægelsen organiseret? Folkebevægelsen 15. Hvordan er sikrer organiseret I, at initiativerne med en Koordinationsgruppe, rent faktisk hjælper som dem, den der er mest ensomme? Vi ved, det er en svær opgave pga. tabuet og ensomhedens natur 1 isolation kan let virke selvforstærkende. De konkrete tilbud, der allerede øverste "enhed", hvor alle deltagere, der ønsker at være med, kan sende en fast repræsentant. Gruppen koordinerer alle tiltag i regi af Folkebevægelsen. findes, er drevet Derudover af forskellige er der nedsat organisationer en Arbejdsgruppe, med mange der års sikrer erfaring. Vi fremdrift vil og med planlægning Folkebevægelsen mellem øvrige sætte fokus udvalg på - det emnet, er også det fra bliver lettere at Arbejdsgruppen, søge hjælp at hos de 6 de kontaktpersoner forskellige organisationer udvalgt. og Derudover tilbud. Og er ved der at sikre de nedsat en eksisterende række fagudvalg, fællesskaber som blandt og måske andet nye tager spirende, sig af analyser, hvor flere kan være kommunikation, med, kan kampagneaktiviteter måske for nogen bevirke, mv. at de slet ikke når at blive så ensomme, som de ellers kunne risikere at blive. Men de enkelte 5. Får man initiativer mere indflydelse, er forankret jo mere i de deltagende man betaler organisationer, til bevægelsen? hvoraf de fleste er Nej. Udvalgene lokalt forankret, er bredt repræsenteret, og alle gør opmærksom og alle har på mulighed deres respektive for at øve tilbud af indflydelse forskellige på de beslutninger, kanaler. der bliver truffet i Folkebevægelsen. 6. Kan alle 16. være Er med det ikke i Folkebevægelsen? bedre at forebygge Hvordan ensomhed? kommer man med? Alle kan Vi være skal med både i forebygge Folkebevægelsen. og afhjælpe Uanset ensomhed. om du er De i en flere forening, end 35 i en virksomhed deltagende eller organisationer bare er dig selv, i Folkebevægelsen kan du være med mod til at Ensomhed tale om har en lang ensomhed række og bryde aktiviteter, tabuet. hvor Som nogle privatperson fokuserer kan på at du afhjælpe finde os på og andre både facebook forebygger som Folkebevægelsen og afhjælper. mod Ensomhed og fra d på Som organisation, skole, forening, virksomhed m.fl. 17. kan du Er maile der til nogle Projektleder ensomme, Ania I ikke Stoltz-Andersen, kan/vil hjælpe? Kommunikationsbureauet Ja, der vil være mennesker, København der på er asa@kbkbh.dk menneskesky for og/eller videre har dialog. store psykiske problemer, som kun behandlingssystemet kan hjælpe. 7. Hvordan sikrer I, at alle organisationer får lige meget fokus og taletid? Det er umuligt Frivillige at i sikre. vores Vi forskellige kan fx ikke organisationer styre, hvad er medierne ikke professionelle vil fokusere på, og hvilke behandlere, organisationer, der skal kunne de vil kontakte. takle alle Men situationer. vi gør alt, Frivillige hvad vi skal kan have lov for, at den til at kommunikation, sige fra over for som opgaver, kommer de fra ikke Folkebevægelsen, magter. Frivillige omfatter bør heller ikke ALLE organisationer, indgå i et samarbejde og ikke omhandler med kommuner særinteresser. om at overtage Det gør opgaver vi blandt med fx andet ved, psykisk at de syge. 6 deltagende Det er og organisationers bliver det offentliges repræsentanter opgave. i Arbejdsgruppen er kontaktpersoner og modtager pressehenvendelserne til Folkebevægelsen. Kontakt: Se også Lene særskilt Hjorth, dokument om 70, Kontaktperson-rollen. leh@brf.dk, BRFkredit/Jyske Bank-koncernen Jesper Lorentz Bertelsen, , jeber@rodekors.dk, Røde Kors 8. Handler projektet også om at skaffe støtte og rekruttere frivillige til de Jacob Holst Andersen, , jacob.holst@urk.dk, Ungdommens deltagende organisationer? Røde Kors Folkebevægelsen handler først og fremmest om at sætte fokus på Rillo Snerup, , rillo@ventilen.dk, Ventilen ensomhed, nedbryde tabuet og pege på, hvad vi hver især kan gøre for Lars Linderholm, , ll@aeldresagen.dk, Ældre Sagen at bekæmpe ensomhed. At blive frivillig eller støtte de deltagende Find Folkebevægelsen mod Ensomhd på fb og fra på 2 organisationer, er blot én af flere ting man kan gøre. Det handler primært om at sætte fokus på problemet og få danskerne til både at hjælpe og søge hjælp. Understøttende bilag: 9. Hvordan 1) Elevatortale definerer (kernefortælling, I ensomhed? formål, behov) Ensomhed 2) Hvad er er ensomhed? en selvoplevet (definition, følelse, der tal og opstår, beskrivelse når dine af relationer undersøgelse) ikke modsvarer 3) Analyseinfo dine sociale (kun til behov. internt Du brug) kan føle dig ensom både når du er alene, 4) Grundprincipper og når du er sammen for vores med kommunikation andre uanset (kun din til alder internt og brug) livssituation. 5) Kontaktpersonrollen På samme måde (kun som til internt vi alle brug) kan føle os sultne, når kroppen savner næring, føler vi os ensomme, når vi mangler menneskelige relationer. Man kan godt være alene uden at være ensom. Det afhænger af den enkeltes sociale behov, og ensomhed er derfor også en subjektiv størrelse. Forskningen skelner mellem situationsbestemt, forbigående ensomhed og den langvarige eller tilbagevendende ensomhed. Den situationsbestemte forbigående ensomhed går som oftest over efter kort tid og er ikke alvorlig. Den langvarige eller tilbagevendende ensomhed er alvorlig og kan have store konsekvenser. Fx kan den forhindre helt basale personlige relationer; en almindelig samtale kan føles akavet, og man kan miste kompetencerne til at opbygge og fastholde venskaber, have et kærlighedsforhold osv. Se også særskilt definition og kildebeskrivelse i dokumentet: Hvad er ensomhed? 10. Dækker bevægelsen alle former for ensomhed? Vi kan ikke garantere, at vi dækker alle former for ensomhed. Men med flere end 40 deltagende organisationer, kan vi i hvert fald godt sige, at vi dækker bredt og går på tværs af køn, alder, geografi og forskellige grupperinger. 11. Hvorfra har I jeres tal og definitioner? Fra en helt ny undersøgelse udført af seniorforsker, ph.d. Mathias Lasgaard og forsker, ph.d, Karina Friis, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, for Mary Fonden, har man anvendt den internationale UCLA-skala til at måle ensomhed. Som noget nyt blev ensomhedsskalaen medtaget i Sundhedsprofilen i Region Midtjylland baseret på besvarelser fra danskere i alderen fra 16 år. Se også særskilt definition og kildebeskrivelse i dokumentet: Hvad er ensomhed? samt Analyseinfo_mf.pdf

17 Pressemeddelelse februar Yderligere information Lene Hjorth, , BRFkredit//Jyske Bank- koncernen Jesper Lorentz Bertelsen, , Røde Kors Jacob Holst Andersen, , Ungdommens Røde Kors Rillo Snerup, , Ventilen Lars Linderholm, , Ældre Sagen PRESSEMEDDELELSE København, den xx. februar 2015 Folkebevægelse vil halvere ensomheden i Danmark inden 2020 Flere end 35 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er for første gang nogensinde gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. Visionen er at halvere antalle af ensomme inden En helt ny undersøgelse viser, at flere end danskere føler sig oft eller altid ensomme 1. Alle mennesker kan blive ramt af ensomhed og på forskellige tidspunkter i livet. Ensomhed har store omkostninger individuelt og for samfundet som helhed. Ensomhed er lige så sundhedsskadelig som både rygning og overvægt 2. Sammen kan vi gøre noget Ensomhed kan forebygges og bekæmpes. Det ved de mange danske organisationer, offentlige instanser og socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med at bekæmpe ensomhed til dagligt. Derfor er flere end 35 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder for første gang nogensinde gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. En bevægelse, der vil gøre det til en fælles sag at tale om ensomhed og finde nye muligheder for fællesskaber. Den fælles vision er ambitiøs. Antallet af ensomme danskere skal halveres inden Ensomhed er desværre et tabubelagt emne, og følelsen forstærkes af, at man ikke deler den med nogen. Her kan vi med Folkebevægelsen gøre en forskel. Når så mange går sammen og råber op på samme tid, så kan vi være med til at nedbryde tabuet. Alle kan være med Folkebevægelsen mod Ensomhed er et initiativ, hvor både du, din nabo, din klassekammerat og din kollega kan være med. En bevægelse, hvor alle personer, organisationer og virksomheder gør lidt ekstra for at hjælpe dem, der føler sig ensomme. Det behøver ikke at kræve meget at hjælpe et andet menneske. Hvis alle gør en lille ekstra indsats i hverdagen, kan vi sammen gøre en stor forskel. Forekomst af ensomhed: Andelen af ensomme er mere end dobbelt så høj blandt voksne med lavt uddannelsesniveau end blandt voksne med middelhøjt og højt uddannelsesniveau (Ensomhed blandt voksne, 2014). Næsten hver femte voksen, som er på førtidspension, er ensom, mens det gælder hver ottende arbejdsløs og hver fjortende under uddannelse (Ensomhed blandt voksne, 2014). 1 Lasgaard, M. & Friis, K. (under udarbejdelse). Ensomhed i befolkningen: Temaanalyse vol. 3. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling udarbejdet for Mary Fonden. I den helt nye undersøgelse har man anvendt den internationale UCLA- skala til at måle ensomhed. Som noget nyt blev ensomhedsskalaen medtaget i Sundhedsprofilen i Region Midtjylland, der er baseret på besvarelser fra danskere i alderen fra 16 år. 2 Artikel af Julianne- Holt Lundstad fra 2010, der i en stor metaanalyse kommer frem til at social isolation øger Hvem er medlemmerne af Folkebevægelsen?: Aarhus Kommune BL Danmarks Almene Boliger Børns Vilkår BRFkredit BROEN Bydelsmødrene Center for Socialt Ansvar Danmission Dansk Boldspil- Union Dansk Folkeoplysnings Samråd Dansk Friskoleforening Danske Ældreråd Danske SoSu- skoler DGI Efterskoleforeningen Ensomme Gamles Værn Ergoterapeutforeningen Folkehøjskolernes Forening Frivilligrådet GirlTalk Hjerteforeningen HomeStart Jyske Bank- koncernen KAB KFUM Spejderne Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Kræftens Bekæmpelse Landsforeningen for Førtidspensionister Marselisborg Mary Fonden Meyers Madhus Nyborg Kommune Psykiatrifonden Røde Kors Ungdommens Røde Kors Ventilen Vor Frue Kirke Ældre Sagen dødelighedsrisikoen med 50%

18 Pressemeddelelse april PRESSEMEDDELELSE København d. 21. april organisationer går sammen og skaber en dag mod ensomhed Ensomhed er den største trussel mod vores lykke. Det skal der gøres noget ved. Fredag den 24. april går flere end 50 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder sammen og skaber en dag mod ensomhed. En dag hvor de går forrest med nye initiativer, der skal bekæmpe ensomhed. Nye tal viser at flere end * danskere ofte føler sig ensomme. Langvarig ensomhed er lige så skadelig som rygning. Men ensomhed kan bekæmpes. Fredag den 24. april opfordrer alle organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder bag Folkebevægelsen mod Ensomhed danskerne til at kontakte deres nærmeste. Tag kontakt til familie (også dem langt ude), til venner (også dem fra dengang for længe siden), til din nabo, underbo, overbo uanset, hvor du bor, til sidemanden i bussen, damen foran i køen, til hvem end du er tæt på. Kampagnen skal få danskerne til at åbne op og tale mere med hinanden, for fælleskab er det bedste til at bekæmpe ensomhed. Det kræver ikke meget at hjælpe et andet menneske, så hvis vi alle gør en lille indsats i hverdagen, kan vi gøre en stor forskel sammen. Der er brug for at alle os, der arbejder for at bekæmpe ensomhed, går sammen om at sætte fokus på det tabu, som ensomhed er. Og at vi gør danskerne opmærksomme på, at vi sammen kan gøre en forskel, hvis vi inviterer flere ind i et fællesskab, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed. så det ikke længere er tabuiseret og på hjemmesiden modensomhed.dk hjælpe folk med at mødes, så ensomheden brydes. Helt konkret er det bevægelsens ambition at halvere antallet af ensomme danskere inden 2020 (fra danskere i 4. kvartal 2014 (svarende til 4,6%) til i 2020). Læs mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed, og hvad du kan gøre for at bekæmpe ensomhed fredag den 24. april på modensomhed.dk *kilde: Lasgaard, M. & Friis, K. (under udarbejdelse). Ensomhed i befolkningen: Temaanalyse vol. 3. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling udarbejdet for Mary Fonden. I den helt nye undersøgelse har man anvendt den internationale UCLA-skala til at måle ensomhed. Som noget nyt blev ensomhedsskalaen medtaget i Sundhedsprofilen i Region Midtjylland, der er baseret på besvarelser fra danskere i alderen fra 16 år. Kontaktpersoner: For kontakt til Anders Ladekarl, Røde Kors, kontakt journalist Troels Donnerborg, Røde Kors, på For mere information om ReachOut-kortene kontakt Jakob Bonde Rasmussen, chefkonsulent hos Højskolerne, på For generel information om Folkebevægelsen mod Ensomhed kontakt en af følgende: Lene Hjorth, , BRFkredit/JyskeBank-koncernen Jesper Lorentz Bertelsen, , Røde Kors Jacob Holst Andersen, , Ungdommens Røde Kors Rillo Snerup, , Ventilen Lars Linderholm, , Ældre Sagen Nyt spil mod ensomhed De flere end 50 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder i Folkebevægelsen mod Ensomhed arbejder hver især med at bekæmpe ensomhed - og nu går de forrest med nye initiativer, der skal bekæmpe ensomhed. Bl.a. er Ungdommens Røde Kors, Ventilen, Højskolerne og KFUM Spejderne gået sammen og har lavet ReachOut-kort, som består af fysiske og digitale kort med udfordringer som smil til alle, du møder i dag eller meld dig ind i en hjælpeorganisation. ReachOut-projektet skal sætte fokus på vigtigheden af at gøre noget i fællesskab med andre. Og netop fordi ensomhed er et tabu, er vi nød til at tænke i nye måder at bekæmpe den på, siger Jakob Bonde Rasmussen, chefkonsulent hos Højskolerne en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Folkebevægelsen mod Ensomhed Flere end 50 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder er for første gang nogensinde gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. Fælles for bevægelsens deltagere er en enighed om, at ensomhed er et problem, der skal gøres noget ved. Folkebevægelsen vil tale om ensomhed,

19 Hvad er ensomhed? Folkebevægelsen mod Ensomhed - version 7 pr. 18. marts 2015 HVAD ER ENSOMHED? Du føler dig ensom, når dine relationer ikke modsvarer dine sociale behov. Du kan føle dig ensom alene og sammen med andre. Ensomhed er en følelse, der kan opstå i forskellige livssituationer. Ensomhed bliver farlig og kan skade din psyke og fysik, når den opleves intenst og langvarigt danskere fra 16 år (svarende til 4,6%) føler sig ofte eller altid ensomme unge mellem år (svarende til 6,5%) føler sig ensomme 2 1 Kilde: Lasgaard, M. & Friis, K. (under udarbejdelse). Ensomhed i befolkningen: Temaanalyse vol. 3. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling udarbejdet for Mary Fonden. I den helt nye undersøgelse har man anvendt den internationale UCLA- skala til at måle ensomhed. Som noget nyt blev ensomhedsskalaen medtaget i Sundhedsprofilen i Region Midtjylland, der er baseret på besvarelser fra danskere i alderen fra 16 år. 2 Kilde: Baseret på Skolebørnsundersøgelsen 2014, som er en tværsnitsundersøgelse med besvarelser af unge i aldersgruppen år (5., 7. og 9. klasse). Skolebørnsundersøgelsen er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Særkørsler baseret på UCLA- 3- skala udarbejdet af ph.d. studerende Katrine Rich Madsen. Baggrund for "Ensomhed i befolkningen" Nyere forskning har dokumenteret, at vedvarende ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både trivsel og sundhed. Dette har medvirket til igangsættelse af en række initiativer, der skal forebygge og afhjælpe ensomhed. Vores viden om forekomsten af ensomhed på befolkningsniveau i Danmark er dog fortsat begrænset, hvilket gør det vanskeligt at vurdere problemets omfang samt beskrive udviklingen i forekomsten af ensomhed og dermed indirekte belyse effekten af samfundsmæssige initiativer. Formålet med denne temaanalyse er at kortlægge forekomsten af ensomhed ved brug af et standardiseret ensomhedsmål (UCLA- 3), der er udviklet til større befolkningsundersøgelser. Hermed belyses problemets aktuelle omfang. Analysen kan danne grundlag for en fremtidig vurdering af om forekomsten af ensomhed i Danmark er faldende, uændret eller stigende. Måling af ensomhed i befolkningsundersøgelser I den internationale litteratur defineres ensomhed almindeligvis som en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår som følge af en oplevet diskrepans mellem ønskede sociale relationer og faktiske sociale relationer (kvantitativt og kvalitativt) (Peplau & Perlman, 1982). Denne følelse kan opstå, når man er alene og savner social kontakt, men også når man er sammen med andre (fx på en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads). Som Riesman (1950) beskrev i sit klassiske værk The Lonely Crowd, oplever mange at være ensomme på trods af samvær med andre. Det er derfor væsentligt at skelne mellem alenehed/isolation som et objektivt forhold og ensomhed, som en subjektiv følelse, der både kan opstå, når man er alene, og når man er sammen med andre. I tråd hermed viser mange undersøgelser, at ensomhed primært hænger sammen med kvaliteten (frem for kvantiteten) af den enkeltes kontakter/relationer. I den nationale sundhedsprofil fra 2010 og 2013, baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?, findes en opgørelse over forekomsten af uønsket alenehed. Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?. Dette spørgsmål indfanger imidlertid kun en del af følelsen af ensomhed. En præcis beskrivelse af forekomsten af ensomhed på befolkningsniveau fordrer et valideret måleinstrument. Spørgeskemaet UCLA Loneliness Scale (Russell, 1996), som består af 20 udsagn, er guldstandarden i forhold til måling af ensomhed og foreligger på dansk i en valideret udgave (Lasgaard, 2007). Amerikanske forskere har på baggrund af det fulde spørgeskema udviklet en kort version til brug i større befolkningsundersøgelser (Hughes et al., 2004; UCLA- 3). Den korte version af instrumentet består af følgende tre spørgsmål: 1) Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? 2) Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? og 3) Hvor ofte føler du dig holdt udenfor?. Svarmulighederne er Sjældent, En gang imellem og Ofte. Tilsammen danner spørgsmålene en skala rangerende fra 3-9. En høj score indikerer høj grad af ensomhed; I analysen betegnes en person som værende ensom, hvis han/hun scorer 7 eller derover på skalaen.. Et større amerikansk valideringsstudie har påvist en stærk sammenhæng mellem UCLA- 3 og UCLA. Det tyder således på, at de tre spørgsmål fanger en betydelig del af den ensomhedsfølelse, der belyses ved brug af det fulde instrument.

20 Deltagerkatalog Det Sociale Netværk Linien deltagerkatalog Folkebevægelsen mod Ensomhed Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg... 5 ABC for mental sundhed (Statens Institut for Folkesundhed)... 6 Alzheimerforeningen...7 BL Danmarks Almene Boliger... 9 BROEN Danmark...10 Bydelsmødrenes Landsorganisation BRFkredit...12 Børns Vilkår...13 Center for Socialt Ansvar...14 Danmission...16 Dansk Boldspil-Union...17 Dansk Folkeoplysnings Samråd Dansk Friskoleforening...19 Danske SOSU-skoler...20 DANSKE ÆLDRERÅD...21 Det Sociale Netværk...22 DGI...23 DRYS IND...24 Efterskoleforeningen...25 Ensomme Gamles Værn...26 Ergoterapeutforeningen...27 FOF Aarhus...28 Folkehøjskolernes Forening i Danmark Foreningen af Frie Fagskoler...30 Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark Frivilligrådet Girltalk.dk...33 headspace...34 Hjerteforeningen...35 Holbæk Kommune...36 Home-Start Familiekontakt Danmark Jyske Bank-koncernen...38 KAB...39 KFUMs Sociale Arbejde KFUM Spejderne...41 Kirkens Korshær...42 Kofoeds Skole...43 Kom videre mand...44 Kræftens Bekæmpelse...45 Kulturelle Samråd i Danmark...46 Københavns Kommune...47 Landsforeningen for Førtidspensionister Let us Together...49 Linien...50 Marselisborg...51 Home-Start Familiekontakt Organisationens navn: Home-Start Familiekontakt Danmark Vi deltager i Folkebevægelsen mod ensomhed fordi: Organisationens navn: Settlementet Vesterbro Vi ved, at mennesker, som ikke er aktive medlemmer af større eller mindre (støttende) fællesskaber, er mere sårbare og har mindre social kapital. Kontaktperson: Lone Møller Landskoordinator kontakt@home-start.dk Vi arbejder i forvejen med indsatser, som forebygger, nedbryder tabuet og/eller forsøger at afhjælpe ensomhed: Home-Start støtter småbørnsfamilier under pres ved, at frivillige familievenner besøger dem hjemme og hjælper dem praktisk og personligt. Støtten bygger på forældrenes ønsker og på at opbygge en positiv og tillidsfuld relation mellem forældrene og familievennen. Vi giver forældrene det, som børnene har brug for omsorg ud fra mottoet det kræver en landsby at opfostre et barn. Mennesker som føler sig set og anerkendt, og som modtager ligeværdig støtte og venlighed, får mere selvtillid og bliver derfor bedre i stand til at være en del af andre fællesskaber for eksempel frivillige organisationer. Formålet med den frivillige forebyggende støtte er at forhindre såvel opbrud som nedbrud i familierne. Skilsmisser og opbrud kan resultere i at overskuddet til såvel bonding som bridging bliver meget lille, samt at familierne bliver meget isolerede. Sygdomme som angst og depression som følge af de mange slags pres det moderne samfund skaber, forstørrer ensomhedsfølelsen hos mange mennesker. En frivillig familieven bidrager ved sin regelmæssige venskabelige støtte i hjemmet til ro og overskud, men ikke mindst til at lukke døren op til andre ressourcer udenfor hjemmet. Det kan være en stor hjælp for en familie, som efter længere tids isolations, bliver hjulpet til information om nye netværk og oven i købet måske blive personligt fulgt og introduceret til deltagelse Kontaktperson: Lærke Ruben Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder laerkeruben@settlementet.dk Vi deltager i Folkebevægelsen mod Ensomhed fordi: I Settlementet på Vesterbro møder vores ansatte og frivillige på daglig basis ensomme, bl.a. i vores værested Gang i Gaden, i vores rådgivning, i vores forskellige klubber og i vores store beskæftigelsesindsats for udsatte borgere. Bekæmpelsen af ensomhed og social isolation har altid været en del af Settlementet på Vesterbros daglige arbejde, og vi kæmper for at alle skal føle sig som en del af et fællesskab. Settlementet på Vesterbro har mere end 100 år bag sig og har altid haft fokus på det lokale arbejde på Vesterbro, men åbner også dørene i bl.a. rådgivningen for borgere uden for Vesterbro. Vi oplever løbende hvor stor en forskel det gør for den enkelte at føle sig som vigtig og anerkendt i et fællesskab med andre. Vi arbejder i forvejen med indsatser, som forebygger, nedbryder tabuet og/eller forsøger at afhjælpe ensomhed: > I vores klubafdeling er der særligt fokus på netværksdannelse og sociale arrangementer; vi har bl.a. en ældreklub Madam Blå, en arkivklub, en madklub og en kvindeklub. Gennem 2014 har klub- og seniorafdelingen arbejdet aktivt med opsporing og inddragelse af ensomme ældre i samarbejde med Røde Kors. > I vores beskæftigelsesafdeling er der fokus på at tilbyde udsatte arbejdsløse/ kontanthjælpsmodtagere et arbejdsforløb og sikre dem en plads i fællesskabet. Ofte møder vi borgere der er socialt isolerede som følge af psykisk sygdom eller langvarig arbejdsløshed. I beskæftigelsesindsatsen tilbydes borgerne en plads i Settlementet på særlige præmisser der tager hensyn til den enkeltes sociale og faglige udfordringer. > I rådgivningsafdelingen er der bl.a. gratis tilbud om retshjælp, gældsrådgivning, psykologisk rådgivning, misbrugsrådgivning og socialrådgivning. Borgerne der kommer i rådgivningen kan opleve ensomhed og social isolation grundet fx en skilsmisse, massive gældsproblemer eller psykisk sygdom. I rådgivningen tages der fat om problemerne i et forløb der typisk strækker sig over flere møder. > I værestedet og arbejdsfællesskabet Gang i Gaden er dørene åbne for socialt udsatte borgere der døjer med massive problemer, såsom hjemløshed, misbrug, langvarig arbejdsløshed og sociale problemer. Når du er en del af Gang i Gaden er du også en del af et fællesskab der skal fungere. Det betyder, at alle hjælper hvor de kan; med at handle til frokost, lave frokost, renovere og vedligeholde lokaler og hjælpe til i Settlementets øvrige butikker og afdelinger. > I Café Sonja er der altid kaffe på kanden og et billigt måltid mad. Caféen integrerer ansatte, frivillige og udsatte borgere og tilbyder et unikt fællesskab, hvor alle ressourcer er velkomne, og hvor du lærer, at du godt kan bidrage til fællesskabet, selvom du gennem mange år har stået uden for både arbejdsmarkedet og det sociale fællesskab. Café Sonja har gennem årene oplevet mange borgere der har rykket sig markant både fagligt og socialt gennem deres forløb i caféen

21 Webbanner Blachmans nabovenskab

22 OM folkebevægelsen Nyheder bekæmp ensomhed Kontakt dine nærmeste OM ensomhed kontakt Fredag den 24. april er Kontakt dine nærmeste -dag. VÆR MED klik her og se hvordan. gør en indsats for at halvere antallet af ensomme i Danmark inden 2020 >

23 Søgeportal

24 Statistik - Website Besøgstal mandag d. 13. april til mandag d. 4. maj Unikke besøg: på den første måned med tydelige peaks på de 2 mandage, hvor Blachmans program er blevet vist. Søgninger i portalen mandag d. 13. april til mandag d. 4. maj Unikke søgninger: 666 på den første måned. 13. april 4. maj Mandag 27. april har flest søgninger på samme dag med 147. Mandag vises Blachmans program

25 Facebook

26 Facebook-opslag

27 National begivenhed Flyer Kontakt dine nærmeste Fredag d. 24. april Fredag d. 24 april beder vi dig tage kontakt til dem, som er dig nærmest. Tag kontakt til familie (også dem langt ude), til venner (også dem fra dengang for længe siden), til din nabo, underbo, overbo uanset, hvor du bor, til sidemanden i bussen, damen foran i køen, til hvem end du er tæt på. Snak med dem, ansigt til ansigt eller på telefonen. Eller skriv et postkort til dem. Når du selv bliver kontaktet Saml mod til dig, så du ikke automatisk afviser folk, der henvender sig til dig. Tag venligt og nysgerrigt imod dem. Bare denne dag. Og så lad os håbe, at det bliver en vane. Sådan gør du fredag den 24. april Tal med dem, du fysisk møder Uanset om du kender dem eller ej. Forsøg i hvert fald. Fortæl dem, at ensomhed er et stort problem i Danmark. Faktisk findes der flere end * mennesker i Danmark, som føler sig ensomme. Men det behøver ikke at være sådan. Det kræver bare, at vi begynder at tale mere med hinanden og lave flere og bedre fællesskaber. Ring til nogle, du kender Måske nogle af dem, som det trods alt er længe siden, du har talt med. Det er ikke så vigtigt, hvad I taler om. Det er kontakten, der er vigtig. Tal om, hvad der er sket siden sidst. Og har I lyst, så vend også gerne den udfordring, det er, at der i Danmark, findes flere end * i Danmark, som føler sig ensomme. Og at dét, at I taler sammen, er med til at afhjælpe problemet. Skriv til nogle, du kender Skriv et postkort til en, du ikke har været i kontakt med længe. Eller til en, du ved, bliver ekstra glad for at modtage post. Har du mere på hjertet, kan du jo skrive et længere brev, så modtagerens fornøjelse varer i længere tid. Kilde: Lasgaard, M. & Friis, K. (under udarbejdelse). Ensomhed i befolkningen: Temaanalyse vol. 3. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling udarbejdet for Mary Fonden. I den helt nye undersøgelse har man anvendt den internationale UCLA-skala til at måle ensomhed. Som noget nyt blev ensomhedsskalaen medtaget i Sundhedsprofilen i Region Midtjylland, der er baseret på besvarelser fra danskere i alderen fra 16 år. Folkebevægelsen mod Ensomhed er skabt af flere end 40 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, som er gået sammen for at halvere antallet af ensomme inden Og alle kan være med. Se hvordan på modensomhed.dk