KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING. Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats?

Transkript

1 KVÆLSTOFINDSATSEN I OPLANDET TIL SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING Kan den målrettede regulering erstattes af en øget kollektiv indsats?

2

3 INDHOLD INDLEDNING SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER DE KOMMENDE ÅRS KVÆLSTOFINDSATS SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING OPLANDET VANDLØB OG NATURTYPER... 7 VÅDOMRÅDER... 9 JORDBUND AFGRØDER OG HUSDYRHOLD GRUNDVAND OG INDSATSPLANER PUNKTKILDER FJORDENS BESKAFFENHED FORBEDRET ANALYSE OG INDSATSBEHOV KVÆLSTOFUDLEDNINGEN TIL SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING MÅLT KVÆLSTOFUDLEDNING TIL FJORDEN GEOGRAFISKE FORSKELLE I KVÆLSTOFUDLEDNING BEREGNET KVÆLSTOFUDLEDNING TIL FJORDEN BASELINE 2021 FOR SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING BEMÆRKNINGER TIL DE FORVENTEDE BASELINEEFFEKTER BASELINE 2021 FORDELT PÅ KILDER INDSATSKRAV I SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING OPLANDET OVERSIGT OVER DET AKTUELLE INDSATSKRAV OG FORVENTEDE KVÆLSTOFINDSATSER MÅLRETTET REGULERING I SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING OPLANDET POTENTIELT OPLANDSAREAL FOR MINIVÅDOMRÅDER POTENTIELLE DRÆNOPLANDE FOR MINIVÅDOMRÅDER KVÆLSTOFUDLEDNING GENNEM DRÆN POTENTIALE FOR KVÆLSTOFFJERNELSE MED MINIVÅDOMRÅDER DRÆNVIRKEMIDLER STRATEGI FOR KVÆLSTOFINDSATS BIBLIOGRAFI / 44

4 INDLEDNING Denne rapport er udarbejdet af SEGES for at belyse, om det i oplandet til kystvandopland 157 Skive Fjord og Lovns Bredning er muligt at erstatte den planlagte målrettede kvælstofregulering, der i stort omfang vil medføre virkemidler på dyrkningsfladen og give landmændene økonomiske tab år efter år, med en øget kollektiv indsats ved placering af omkostningseffektive frivillige virkemidler med særligt fokus på minivådområder. Det har stor betydning for landmændenes produktionsvilkår, om kravet til reduktion af kvælstofudledningen til Skive Fjord og Lovns Bredning, der fremgår af Vandområdeplanen, nås gennem en obligatorisk regulering med restriktioner på dyrkningsfladen, f.eks. reduceret kvælstoftilførsel og efterafgrøder, eller gennem en kollektiv indsats løftet af frivillige tiltag særligt i randen af dyrkningsfladen i form af minivådområder og andre drænvirkemidler, men også med vådområder og skovrejsning. Rapporten skal danne grundlag for at kunne drøfte den fremtidige kvælstofindsats i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning med hensyn til valg og placering af virkemidler. Den krævede kvælstofindsats, jf. Vandområdeplanen, er meget betydelig og vil være forbundet med store omkostninger og langsigtede investeringer, hvis målsætningerne skal nås. Et minivådområde skal virke og afskrives over mange år. Etablering af vådområder i ådale og skovrejsning er permanente løsninger. Derfor skal indsatsen og valget af virkemidler vurderes i et langt perspektiv. Det handler om, hvilke virkemidler, der kan give de ønskede effekter og er omkostningseffektive samt kan sikre landbruget så rentable produktionsvilkår som muligt. Denne rapport beskæftiger sig med potentialet i forskellige kvælstofvirkemidler, herunder især minivådområder og andre drænvirkemidler. Rapporten forholder sig ikke nærmere til det faglige grundlag for den planlagte indsats for drikkevandsbeskyttelse i oplandet. Det faglige grundlag for målsætningen for reduktion af kvælstofudledningen til Skive Fjord og Lovns Bredning er behandlet kortfattet. Det kan stærkt anbefales, at der bliver foretaget en særskilt og nøjere analyse af det faglige grundlag for fastsættelsen af indsatskravene. Det er ikke mindst påkrævet i betragtning af, at fjordene på forskellig vis er underlagt flere fysiske forstyrrelser og forhold, som gør, at blandt andet opholdstid spiller en væsentlig rolle for næringsstoftilgængeligheden i fjorden. Rapporten er udarbejdet for landboforeninger og familielandboforeninger i Limfjordsoplandet med bidrag fra landbrugsrådgivere samt Limfjordssekretariatet, der kender oplandet nøje. Beregningerne er grundlæggende baseret på den reviderede Vandområdeplan (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) og virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014) samt resultater fra projekter, der er gennemført i oplandet. Derudover har SEGES foretaget egne beregninger og vurderinger, hvor det har været nødvendigt for at kunne udarbejde rapporten. Analysearbejdet er baseret på litteratursøgninger, personlige henvendelser samt GIS-data. GIS-lagene er indhentet fra kortforsyningen, GEUS, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Erhvervsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Aarhus Universitet (DCE og DCA). Rapporten indeholder et samlet afsnit med sammendrag og konklusioner for Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet efterfulgt af en oplandsbeskrivelse og analyser af indsatsbehovet frem mod / 44

5 1 SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER Ifølge Vandområdeplanen skal kvælstofudledningen til Skive Fjord og Lovns Bredning reduceres med i alt 681,9 ton N svarende til en reduktion af den samlede udledning på 48 %. Heraf skal der være nået en reduktion på 251,5 ton N inden Det resterende reduktionskrav på 430,4 ton er udskudt til 3. vandplanperiode. Reduktionskravene svarer til, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning skal reduceres med 22 % inden 2021 og med hele 60 % i alt. Det er meget omfattende reduktionskrav, som får store konsekvenser for landbrugsproduktionen, hvis en stor del af indsatsen skal ske på dyrkningsfladen. Derfor er det relevant at se på potentialet for kvælstofindsatser i randen af eller uden for dyrkningsfladen. Målet for reduktion af udledningen af kvælstof til fjorden er fastsat på baggrund af modelberegninger fra DHI. Med DHI s model kommer man frem til, at der er behov for en reduktion i den samlede kvælstofudledning på 48 %. Selv en så kraftig reduktion i kvælstofudledningen vil dog næppe kunne løse de tilbagevendende problemer med iltsvind i fjorden. Iltsvindet er knyttet til den udbredte lagdeling af vandsøjlen i fjorden om sommeren, hvor det mere saltholdige overfladevand ikke bliver opblandet med bundvandet. Uden opblanding vil omsætningen af organisk stof ved bunden uundgåeligt medføre iltsvind. Ved iltsvindet tilføres der næringsstoffer til vandsøjlen fra bundsedimentet, hvorved tilstanden yderligere forringes. SEGES vurderer, at reduktionskravet er fastsat på et usikkert grundlag og at reduktioner i kvælstofudledningen alene ikke vil bringe fjorden i god økologisk tilstand. SEGES anbefaler, at det bør analyseres nærmere, om der bør gennemføres en indsats i forhold til den interne og eksterne fosforbelastning samt hvad en sådan indsats vil betyde i forhold til både behovet for og effekten af kvælstofindsatsen. Oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning udgør et areal på ha, hvoraf landbrugsarealet udgør ca ha (2012). Landbrugsarealet består for det meste af sandet landbrugsjord. JB1 og JB2 er de dominerende jordtyper. Husdyrproduktionen er domineret af malkekvæg, men der er også svineproduktion i oplandet. I 2015 var den gennemsnitlige husdyrstæthed 1,4 DE pr. ha. Vårsæd, kløvergræs og majs er de vigtigste afgrøder. Skive Fjord, Lovns Bredning samt Bjørnsholm Bugt består af en relativt afsnøret del af Limfjorden, hvor vandudskiftningen er mindre end i de mere åbne dele af fjorden. Vandområdet udgør et areal på ca. 223 km 2, svarende til 15 % af oplandets størrelse. Lagdeling i vandsøjlen er hver sommer et problem i vandområdet på grund af saltindtrængning. Ifølge Vandområdeplanen er kvælstofudledningen i 2012 opgjort til ton N. Målestationer i vandløbene dækker 63 % af oplandet. Omfanget af dræning er ikke præcist kendt; men SEGES anslår, at ca. 10 % af det dyrkede areal er drænet. Omfanget af dræning varierer meget inden for oplandet. Kvælstofudledningen via dræn er estimeret til at udgøre ca. 15 % af den samlede udledning til fjorden fra dyrkede arealer. Det er karakteristisk for de fleste af vandløbene i oplandet, at kvælstofkoncentrationen varierer relativt lidt mellem sommer og vinter. Det gælder f.eks. Karup Å og indikerer, at grundvandstilstrømningen er dominerende og at dræning ikke spiller den store rolle for afstrømningen. Det er også karakteristisk, at de seneste 25 års kvælstofindsats i landbruget har betydet relativt beskedne reduktioner i kvælstofudledningen fra de sandjordsdominerede områder af oplandet. Det formodes at hænge sammen med, at der dels er en stor forsinkelse fra udvaskning fra rodzonen til udledning til fjorden dels at det nedsivende vand opblandes i store grundvandsmagasiner. Den gennemsnitlige kvælstofudledning til fjorden fra arealer i omdrift er beregnet til knap 16 kg N pr. ha. Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse i oplandet har GEUS beregnet til 78 %. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen på arealer i omdrift er ca. 73 kg N pr. ha. 3 / 44

6 Ifølge Vandområdeplanen skal nye vådområder reducere kvælstofudledningen til fjorden med 54,7 ton N pr. år. Det kræver formentlig etablering af ca. 700 ha nye vådområder. Der er allerede etableret en del vådområder oplandet. Det er usikkert, om indsatsen med vådområder kan gennemføres. Ifølge Limfjordsrådet er det formentlig kun muligt at realisere projekter svarende til ca. 45 ton N inden Ifølge Vandområdeplanen forventes en reduktion af kvælstofudledningen til fjorden på 24,5 ton pr. år gennem etablering af minivådområder som en del af den kollektive indsats. Til det formål er der behov for at etablere 36 ha minivådområder med åbne bassiner. Det kræver et samlet drænopland på ca ha. Skovrejsning skal bidrage med en kvælstofreduktion 3,9 ton N. Det kræver etablering af ca. 300 ha skov. Arealer til kommende skovrejsning kan ikke anvendes til minivådområder eller andre drænvirkemidler. Ifølge Vandområdeplanen forventes den målrettede regulering på dyrkningsfladen at reducere kvælstofudledningen til fjorden med 127,5 ton N pr. år i Det svarer til, at kvælstofudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit skal reduceres med 6,6 kg N pr. ha i forhold til det samlede landbrugsareal eller med 7,4 kg N pr. ha, der er i omdrift. Det vil kræve flere efterafgrøder og/eller en reduceret kvælstoftilførsel. Hvis målet alene skal opnås med efterafgrøder, så skal der etableres ha ekstra efterafgrøder. Målet kan i stedet nås gennem en reduktion af kvælstoftilførselen på ca. 21 %. Det forventes, at den enkelte landmand frit kan vælge virkemidler på dyrkningsfladen. Potentialet for minivådområder afhænger især af størrelsen af det drænede areal i oplandet. SEGES har estimeret, at der er ca ha i omdrift, der er drænet. Det svarer til 10 % af arealet. SEGES har endvidere foretaget en GIS-analyse, der udpeger de arealer, der forventes at udgøre potentielt egnede drænoplande for minivådområder (eller andre drænvirkemidler). Dette areal er estimeret til ha. SEGES har med udgangspunkt i et estimeret kvælstoftab via dræn til vandløbskant på 30 kg N pr. ha vurdereret, at 1 ha minivådområde kan reducere udledningen til fjorden med 675 kg N. Det er baseret på, at minivådområdet fjerner 25 % af det tilførte kvælstof. SEGES vurderer, at det maksimalt er muligt at etablere minivådområder med åbne bassiner på. 50 % af det potentielle drænopland for minivådområder (5.000 ha). Det vil kræve minivådområder med et samlet vandspejl på 25 ha. Det kan reducere kvælstofudledningen til fjorden med ca. 17 ton N pr. år. Potentialet for kvælstoffjernelse med minivådområder med åbne bassiner er dermed ca. 7,5 ton N mindre end den planlagte kollektive indsats med minivådområder. I et område som oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning, hvor en stor andel af omdriftsarealet ikke er drænet, vil hovedparten af kvælstofindsatsen nødvendigvis skulle ske med virkemidler på dyrkningsfladen. Oplandets gennemsnitlige kvælstofretention er imidlertid høj (78 %). I en stor del af oplandet er effekten af virkemidler på dyrkningsfladen beskeden på grund af den høje naturlige kvælstoffjernelse mellem rodzonen og fjorden. Der er et potentiale for at gøre kvælstofindsatsen mere omkostningseffektiv ved at målrette virkemidlerne mod de områder, hvor kvælstofretentionen er lavest. 4 / 44

7 2 DE KOMMENDE ÅRS KVÆLSTOFINDSATS De endelige vandområdeplaner for perioden blev offentliggjort i juni I vandområdeplanerne er beskrevet den forventede kvælstofindsats frem mod 2021 i de enkelte vandoplande og samlet for hele landet. Det er planen, at de kommende års kvælstofindsats foregår i to forskellige spor. Det ene spor er baseret på frivillige, kollektive indsatser. Virkemidler under den frivillige, kollektive indsats er vådområder i ådale, lavbundsprojekter, skovrejsning og minivådområder. De kollektive indsatser planlægges gennemført gennem frivillige aftaler med lodsejerne og mod fuld økonomisk kompensation. Det andet hovedspor i kvælstofindsatsen er den såkaldte målrettede regulering. Målretningen består i, at den målrettede regulering kun gennemføres i de vandoplande, hvor der ifølge vandområdeplanerne er behov for det for at nå miljømålsætningerne. Den endelige udformning af den målrettede regulering kendes endnu ikke; men den bliver obligatorisk for alle landmænd i de berørte vandoplande. Den målrettede regulering vil medføre krav om virkemidler på dyrkningsfladen. Der bliver frihed for den enkelte landmand til at vælge mellem en række virkemidler. Der vil kunne vælges mellem reduceret kvælstoftilførsel, efterafgrøder, mellemafgrøder, tidlig såning, randzoner, lavskov, braklægning og måske også andre virkemidler. Det fremgår af vandområdeplanerne, at indsatsbehovet på landsplan for reduktion af kvælstofudledningen er ton N. Heraf skal der opnås en reduktion på ton N frem mod De resterende ton N er udskudt til tredje vandplanperiode efter Vandområdeplanerne lægger op til, at cirka halvdelen af indsatsen frem mod 2021 skal bestå af kollektive indsatser og den anden halvdel af målrettet regulering. Der vil være vandoplande, hvor man kan nøjes med at gennemføre kollektive indsatser, men i de fleste vandoplande skal der både gennemføres en kollektiv indsats, der er frivillig for den enkelte lodsejer, og en målrettet regulering, der er obligatorisk. For Skive Fjord og Lovns Bredning opland skal der både gennemføres en kollektiv indsats og en målrettet regulering samt en yderligere udskudt indsats til efter Der skal gennemføres et internationalt review af den danske vandmiljøindsats for at vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre den kvælstofindsats, der foreløbigt er udskudt til tredje vandplanperiode, for at nå miljømålsætningerne for det marine vandmiljø. Tabel 2-1 Oversigt over kvælstofindsatsen på landsplan frem mod 2021 opgjort som reduceret udledning af kvælstof til det marine vandmiljø, ton N ( (a) Miljø- og Fødevarerministeriet, 2016). Samlet Udskudt Indsats Kollektive indsatser (frivillige) Miljø- Målrettet Spildevands- indsatsbehov indsats til 2021 i alt Vådomområder Lavbundsprojekter Minivådområder Skovrejsninfokusområder regulering obligatorisk rensning Det skal bemærkes, at fordelingen af indsatsen på virkemidler ikke ligger fast. Det vil afhænge af, hvad der er muligt at gennemføre i det enkelte vandopland. Ifølge skriftlig orientering fra Miljø og Fødevareministeriet ligger den overordnede fordeling af kvælstofindsatsen på henholdsvis en kollektiv indsats og en målrettet regulering, der er obligatorisk, ikke nødvendigvis fast. Det er en del af Fødevare- og Landbrugspakken, at kollektive virkemidler skal levere en del af den samlede indsats. Der er ikke specifikke krav for de enkelte kollektive virkemidler, men de forskellige indsatser og støtteordninger er dimensioneret i forhold til potentiale og indsatsbehov i de forskellige landsdele. Hvis der viser sig grund til at ændre denne dimensionering, er det naturligvis noget ministeriet vil se nærmere på. Derudover undersøges mulighederne for at tilpasse kravene løbende i den målrettede regulering i takt med etablering af vådområder også før 2021 ( (b) Miljø og Fødevareministeriet, 2016). Derfor er det i mange vandoplande aktuelt at vurdere og drøfte, hvilken fordeling af indsatsen, der er mest hensigtsmæssig og omkostningseffektiv. Denne rapport er udarbejdet som et bidrag til disse overvejelser for oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. 5 / 44

8 3 SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING OPLANDET Oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning udgør et vandopland til hovedvandoplandet Limfjorden, og dækker et areal på ha, hvoraf landbrugsarealet udgjorde ca ha i Oplandet ligger i Vesthimmerland, Rebild, Viborg, Skive, Silkeborg, Ikast- Brande, Herning og Holstebro Kommune (Figur 3-1). Figur 3-1 Placering af oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. Oplandet ligger inden for Vesthimmerland, Rebild, Viborg, Skive, Silkeborg, Ikast-Brande, Herning og Holstebro Kommune. Endvidere ses ID15 oplande. 6 / 44

9 3.1 Vandløb og Naturtyper I oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning strømmer 620 km vandløb, som indgår i Vandområdeplanen, hvor ca. 47 % er type 1 vandløb (0-2 m brede vandløb), 43 % er type 2 (2-10 m brede vandløb) og 10 % er type 3 vandløb (> 10 m brede vandløb). Der er ha søer (>1 ha) i oplandet, hvor ha er undtaget krav om målopfyldelse senest i Den forlængede tidsfrist kan være forårsaget af uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med indsatsen eller manglende viden om årsagen eller udstrækningen af et miljøproblem (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). I oplandet er der ha fredskov, 4334 ha vådområder og ha lavbundsareal. Der er ligeledes ha 3 beskyttet natur, som er fordelt på henholdsvis ha eng, ha hede, ha mose, ha overdrev, ha strandeng og ha søer (Miljø- og fødevareministeriet, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). Natura 2000 områder omfatter EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder. Fuglebeskyttelsesområder opretholder og sikrer levesteder for særligt vandfugle, mens Ramsarområder beskytter vådområder med særlig betydning for fugle. Habitatområder beskytter naturtyper og bevarer levesteder for udvalgte dyre- og plantearter. I oplandet er der ha EF-fuglebeskyttelsesområder og ha EF-habitatområder, hvor den største del af arealerne overlapper hinanden (figur 3-2). Der er ingen Ramsarområder i oplandet ( (c) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 7 / 44

10 Figur 3-2 Vandløb og naturtyper i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. 8 / 44

11 3.2 Vådområder I oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning er der blevet etableret vådområder siden 2008 under Vandmiljøplan III (VMPIII). I alt er der under VMPIII etableret ca. 55 ha vådområder, mens der efterfølgende i forbindelse med handlingsplanen Grøn Vækst er etableret 13 ha private vådområder i 2010, 307 ha kommunale vådområder og 2,8 ha fosfor-vådområder i 2013 (NaturErhvervstyrelsen, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). Der er i 2016 etableret 216 ha vådområder og igangsat yderligere projekter på ca. 414 ha, som forventes færdige i 2019, hvilke ikke fremgår af figur 3-3 (Limfjordsrådets Sekretariat, 2017). De arealer, der via dræn eller grundvandsstrømning leder vand til et vådområde, kaldes for vådområdets direkte opland. De direkte oplande til allerede etablerede vådområder er desværre ikke kortlagt og kan derfor ikke vises. Figur 3-3 Naturlige og etablerede vådområder i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet inddelt i etablering under VMP II, VMP III eller Grøn Vækst (statslige, kommunale, private og fosforvådområder) (NaturErhvervstyrelsen, 2016; Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, 2016). 9 / 44

12 3.3 Jordbund I oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning er JB 1 den dominerende jordtype på det dyrkede areal efterfulgt af JB 2 (tabel 3-1). På lavbundsarealerne ligger humusjorderne (JB 11), som har et højt indhold af organisk materiale (figur 3-4). Underjorden i 1 meters dybde er overvejrende sandet. Kun 12 % af det dyrkede areal har en leret underjord (figur 3-5). På arealer med leret underjord er der ofte drænet, hvorimod de udrænede arealer i oplandet overvejende findes, hvor underjorden er sandet og den naturlige dræning dermed er god. Tabel 3-1 Det dyrkede areal i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning, fordelt på jordtyper i overjorden (JB) og underjorden. Overjord (JB) ha % JB JB JB JB JB JB JB JB JB Total Underjord ha % Ikke leret Leret Total / 44

13 Figur 3-4 Fordeling af jordtyper i pløjelaget (JB klassificeringen) i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. 11 / 44

14 Figur 3-5 Fordeling af underjorden mellem leret og ikke leret underbund i en meters dybde i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. 12 / 44

15 Der ligger kalkmagasiner i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning (figur 3-5). Kalken i underjorden påvirker vandbevægelsen gennem jorden og dermed grundvandsdannelsen, da strømningerne primært foregå i sprækker og kun sekundært i jordmatricen. Kalktyper varierer med hensyn til opbygning, hærdingsgrad, flintindhold, porøsitet og permeabilitet, hvilket har betydning for graden af opsprækning og dermed vandstrømningerne. Derfor kan det være svært at fastlægge strømningsretninger i kalkmagasiner men dominerende sprækkesystemer kan være styrende for strømningerne i et område (Hansen et al., 2011). Figur 3-5. Udbredelsen af kalkmagasiner i prækvartæroverfladen og vandværksboringer (Hansen et al., 2011). 3.4 Afgrøder og husdyrhold Husdyrproduktionen var i 2015 domineret af kvægproduktion og særligt malkekvæg, men i oplandet produceres ligeledes en del slagtesvin og smågrise. Den gennemsnitlige husdyrstæthed for oplandet i 2015 var 1,4 DE pr. ha, hvilket er over gennemsnittet på landsplan. Vårbyg, kløvergræs/græs og majs er de dominerende afgrøder i oplandet (tabel 3-2). Afgrødevalget har betydning for det potentielle areal med efterafgrøder og andre virkemidler. SEGES regner med, at der kan etableres efterafgrøder uden sædskifteændringer på et areal svarende til 80 % af arealet med vårafgrøder fratrukket arealer med udlægsafgrøder efterfulgt af vårafgrøder. 13 / 44

16 Tabel 3-2 Afgrødefordelingen i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet (GLR data 2016). Afgrøde ha % Vårbyg og anden vårsæd Helsæd, vårkorn Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug, triticale og anden vintersæd Vinterraps Frøgræs Kløvergræs og græs i omdrift Permanent græs Majs Skov, juletræer og lavskov Kartofler Brak eller udyrket Andet Total Grundvand og indsatsplaner Figur 3-6 viser grundvandsforekomster fordelt på terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. Både terrænnære og regionale grundvandsforekomster har kontakt til søer, vandløb og vådområder. Dybe grundvandsforekomster har derimod ingen kontakt til vandløb, søer eller vådområder ( (c) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Figur 3-7 viser, hvor kommunerne indvinder grundvand i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. Billedet viser ligeledes nitratfølsomme indvindingsområder jf. Vandføringslovens 11a samt boringsnære beskyttelsesområder ( (c) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 14 / 44

17 Figur 3-6 Grundvandsforekomster i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. 15 / 44

18 Figur 3-7 Vandindvinding, nitratfølsomme indvindingsområder, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indvindingsoplande til vandværker i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. 16 / 44

19 3.6 Punktkilder Figur 3-8 viser regnbetingede udløb, ukloakerede ejendomme, kommunale og private renseanlæg samt industri i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. Påvirkningen fra punktkilder relaterer sig hovedsageligt til spildevandsudledning med organisk stof, næringsstoffer samt miljøfremmede stoffer. Siden 1980 erne er den samlede spildevandsudledning af de før nævnte stoffer reduceret markant som resultat af en intensiv spildevandsrensning i den efterfølgende periode. Selvom alle større anlæg i dag håndterer både kvælstof- og fosforfjernelse, er renseanlæg stadig den største kilde til kvælstofudledning sammenlignet med udledning fra spredt bebyggelse. Yderligere informationer om udledningen af kvælstof fra de forskellige punktkilder samt indsatsplaner findes i kommunernes spildevandsplaner. Figur 3-8 Punktkilder i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet for regnbetingede udløb, ukloakerede ejendomme, renseanlæg og industri. 17 / 44

20 Figur 3-9 viser indsatsen for ukloakerede ejendomme, regnbetingede udløb samt renseanlæg i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. I tabel 3-3 ses rensegraderne for de forskellige indsatsklasser (SOP, SO, OP, O). For klasserne SOP og SO er der krav om 30 % reduktion af totalt kvælstof og 90 % reduktion af nitratudledningen fra spildevandet. I forbindelse med punktkilder er det vigtigt at understrege, at udledningen af organisk stof samt fosfor har betydning for den økologiske tilstand i vandløb, søer og fjorde (Wiberg- Larsen et al., 2015). Figur 3-9 Indsatsen for ukloakerede ejendomme, regnbetingede udløb samt renseanlæg i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. Tabel 3-3: Renseklasser og reduktionskrav for organisk stof, total fosfor, nitrat og kvælstof ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). 18 / 44

21 4 FJORDENS BESKAFFENHED Skive Fjord, Lovns Bredning samt Bjørnsholm Bugt består af en relativt afsnøret del af Limfjorden, hvor vandudskiftningen er mindre end i de mere åbne dele af fjorden. Vandområdet udgør et areal på ca. 223 km 2, svarende til 15 % af oplandets størrelse. Lagdeling i vandsøjlen er hver sommer et problem i vandområdet på grund af saltindtrængning. Det betyder, at iltudveksling mellem overfladelag og bundlag i disse perioder er begrænset. Det er derfor under disse omstændigheder, at der ved høje temperaturer og en hurtig omsætning af organisk stof på bunden udvikles iltsvind. Ved iltsvind tilføres der næringsstoffer fra bundsedimentet til vandsøjlen, hvorved den økologiske tilstand yderligere forværres. I sidste ende kan fænomenet føre til svovlbrinteforgiftning af både dyr og planter (Gertz, 2015). 4.1 Forbedret analyse og indsatsbehov Der er for fjorden opstillet en mekanistisk model af DHI, som beskriver fjordens tilstand og på den baggrund beregner indsatsbehovet. Det er med modellen muligt at beskrive den før nævnte lagdeling i vandområdet og dermed også iltsvindssituationerne. Modellen er valideret for klorofyl, men modellen har ikke kunnet ramme de målte niveauer over flere år. En grundig beskrivelse af år til år variationer er imidlertid vigtig for fastsættelse af indsatsbehovet (Gertz, 2015). Det er baggrunden for, at der i Fødevare- og Landbrugspakken er afsat midler til en international evaluering af modelberegningerne af indsatsbehovet. Indsatsbehovet på baggrund af modellen er 48 % reduktion af kvælstofudledningen. Det er fastsat som reduktionsmålet i vandområdeplanen. Den anbefalede kvælstofreduktion på 48 % vil kunne reducere klorofylindholdet fra ca. 8 µg/l til 6 µg/l, hvilket dog ikke kan afhjælpe iltsvindsproblematikken forsaget af lagdelingen i vandsøjlen. Dermed synes fjordens ringe tilstand ikke a kunne løses alene ved kvælstofreduktioner fra oplandet. Alternativt kunne forårsperioden med begrænset fosfortilgængelighed forlænges, hvis der ligeledes blev gjort en fosforindsats i fjorden og i oplandet, hvor det primært drejer sig om drænløsninger og virkemidler, der reducerer overfladeerosion og fosfortab med spildevand mm. I fjorden drejer det sig om at forhindre den interne fosforbelastning fra sedimentet ved eksempelvis iltning af bundvandet. Dette kan dog blive en udfordring i store dele af vandområdet på grund af de lave bundlag af saltvand. (Gertz, 2015). Virkemidler såsom vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter kan, udover at reducere kvælstofudledningen, også reducere fosforafstrømningen hen over hele året. Samlet set er det nødvendigt at se nærmere på målsætningen for fjorden, jf. DHI s beregninger. Det bør undersøges, om en strategisk satsning på fosforreduktion kan erstatte dele af den planlagte kvælstofindsats, som syntes meget svær at nå. Herudover er især lagdelingen i vandområdet hvert år meget problematisk for tilstanden. Uden en løsning, som også indbefatter marine virkemidler, syntes det næppe muligt for alvor at forbedre tilstanden i store dele af vandområdet. 19 / 44

22 5 KVÆLSTOFUDLEDNINGEN TIL SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING Den diffuse kvælstofudledning fra landbrugsarealer udgør den største nærringsstofbelastning til fjordene (Vinther et al., 2006). Ifølge Vandområdeplanen er den årlige kvælstofudledning til Skive Fjord og Lovns Bredning i 2012 opgjort til ton N. Udledningen er opgjort som et gennemsnit for perioden Målt kvælstofudledning til fjorden I oplandet er der flere nationale målestationer. Der fokuseres på fire vandløbsstationer (130010, 13005, og ), der måler næringsstoftransporten i vandløbene. Måleresultaterne er opgjort fra De målte områder udgør 62,8 % af det samlede opland (se figur 5-1) (Windolf et al., 2013). Figur Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet med målestationer, der måler afstrømningen og kvælstofudledningen fra det grønne område (Windolf et al., 2013). Figur 5-2 viser den gennemsnitlige kvælstofkoncentration (mg TN pr. l) på månedsbasis for de enkelte vandløb. Her er det tydeligt, at sæsonvariationen varierer mellem de fire vandløb. Vandløbskoncentrationerne i Karup Å (station ) og Lerkenfeld Å (station ) varierer ikke ret meget gennem sæsonen, hvilket indikerer, at drænafstrømning til vandløbet er af mindre betydning. Vandløbene Trend Å 20 / 44

23 (station ) og særligt Lyby-Grønningen Grøft (station ) viser derimod lavere kvælstofkoncentrationer i sommerhalvåret, hvor drænafstrømningen er mindst, og højere koncentrationer i vinterhalvåret, hvor drænafstrømningen er størst. Det indikerer, at en del af kvælstoftilførslen sker via dræn i vinterhalvåret. Vandløbene ved stationerne og til dels ligger i mere lerede områder sammenlignet med de øvrige vandløb, hvilket kan forklare de større sæsonvariationer. Vandløbet Lyby-Grønningen Grøft (station ) har generelt høje kvælstofkoncentrationer sammenlignet med de øvrige vandløb, hvilket kan skyldes en kalkholdig underjord og stor dybde til redoxgrænsen. Lerkenfeld Å (station ) og Trend Å (station ) ligger ligeledes i områder med kalkmagasiner i underjorden (figur 5-3) (Hansen et al., 2011). Figur 5-2 Gennemsnitlig kvælstofkoncentration (mg total-n/l) på månedsbasis for fire vandløbsstationer i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. Figur 5-3 illustrerer koncentrationen af nitrat og nitrit i de fire vandløbstrækninger opdelt på årstider siden Figuren illustrerer, at 25 års kvælstofindsats i landbruget ikke har haft nogen større betydning for udledningen af kvælstof til fjorden fra Karup Å (station ) og Lerkenfeld Å ( ) og kun mindre effekt i Trend Å ( ). Kvælstofindsatsen har dog reduceret udledningen af kvælstof Ii Lyby- Grønningen Grøft (station ), hvor koncentrationerne har været faldende på alle årstider. 21 / 44

24 Figur 5-3 Koncentration (mg N/l) af nitrat+nitrit opdelt på årstider ( ) data fra (Naturstyrelsen, 2016). I drænede områder udgør landbrugets bidrag en større andel af kvælstofindholdet i vandløbsvandet efterår og vinter end om sommeren, hvor drænene sjældent løber. Kvælstofbidraget fra spildevand, der fortrinsvis består af organisk bundet kvælstof, er ret konstant over året og spiller derfor en relativt større rolle om sommeren, hvor vandføringen er mindst. 5.2 Geografiske forskelle i kvælstofudledning Kvælstofretentionen er den procentvise reduktion eller fjernelse af nitratkvælstof, der finder sted fra nitraten udvaskes fra rodzonen og inden det når frem til fjorden. Kvælstoffjernelsen sker ved biologisk eller kemisk omsætning af nitrat til frit kvælstof. De relevante processer kan kun forløbe under iltfrie forhold (Planteavlsorientering 305, 2015). Retentionen hele vejen fra mark til fjord kaldes den totale retention (figur 5-4) (Planteavlsorientering 305, 2015). Kvælstofretentionerne i ID15 oplandene varierer men er generelt høje. I gennemsnit er kvælstofretentionen 78 %. Til sammenligning er landsgennemsnittet 71 %. Der er ingen områder i dette opland med meget lav kvælstofretention. 22 / 44

25 Figur 5-4. Den totale kvælstofretention fra rodzonen til fjorden opgjort for ID15 deloplande, pct. (Højberg et al, 2015). 23 / 44

26 Grundvandsretentionen er et udtryk for den reduktion eller fjernelse af nitrat, der foregår mellem rodzonen og vandløbskanten (figur 5-5). Grundvandsretentionen dækker både den retention, der sker i egentlige grundvandsmagasiner, og den del, der reduceres overfladenært (Planteavlsorientering 305, 2015). Figur 5-5. Grundvandsretentionen i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning, pct. (Højberg et al, 2015). 24 / 44

27 Overfladevandsretentionen er den nitratreduktion eller kvælstoffjernelse, der finder sted mellem vandløbskant og fjorden (Planteavlsorientering 305, 2015). I det meste af oplandet er overfladevandsretentionen lav. Overfladevandsretentionen er høj i det vestligste områder, der ligger opstrøms en sø. Figur 5-6. Overfladevandsretentionen i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning, pct. (Højberg et al, 2015). 25 / 44

28 5.3 Beregnet kvælstofudledning til fjorden Landbrugsarealet i oplandet i 2012 er opgjort til ha. Forskellige typer af permanent græs udgør ca. 10 % af det dyrkede areal. SEGES vurderer, at kvælstofudledningen fra disse arealer udgør ca. 5 kg N pr. ha i gennemsnit. Den gennemsnitlige kvælstofudledning fra de resterende ha i omdrift kan opgøres til 16 kg N pr. ha. I oplandet er der ha, der ikke er landbrugsareal. Kvælstofudledningen fra disse arealer er ifølge vandområdeplanen beregnet til 1,8 kg N pr. ha i gennemsnit. Tabel 5-1 Kvælstofudledningen til Skive Fjord og Lovns Bredning 2012 opsplittet på kilder ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Total Ikke-dyrkede arealer Spredt bebyggelse Landbrugsarealer inkl. baggrundsbidrag Punktkilder Kvælstofudledning 2012, ton N 1.548, ,1 95,6 7,2 77,4 Fordeling på kilder, % Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse (totale kvælstofretention) i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet er opgjort til 78 %, men den er bestemt med en vis usikkerhed. Den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen på omdriftsarealer kan opgøres til ca. 74 kg N pr. ha i 2012 under forudsætning af, at kvælstofretentionen på 78 % er fastsat korrekt. Usikkerheden på kvælstofretentionen er uden betydning for opgørelsen af kvælstofudledningen til fjorden og for fastsættelsen af reduktionskravene. Men størrelsen af kvælstofretentionen har betydning for beregning af udvaskningen fra rodzonen. Oplandet har en højere udvaskning fra rodzonen end landsgennemsnittet på 62 kg N pr. ha. Størrelsen af udvaskningen fra rodzonen er selvsagt afgørende for, hvor stor effekt, der kan forventes af virkemidler på dyrkningsfladen. Der er stor forskel på, hvor meget kvælstof de forskellige ID15-oplande i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning udleder. Dette skyldes variationen i den naturlige kvælstoftilbageholdelse i ID15-oplandene. Den halvdel af det dyrkede areal, der udleder mindst kvælstof til fjorden, udleder i alt 30 %, jf. figur 5-7. De 20 % af arealer der udleder mest, udleder i alt 40 % af den samlede kvælstofudledning fra dyrkeder marker. Kvælstofudledning, pct. af total udledning i Skive Fjord og Lovns Bredning Areal i omdrift, pct. af omdriftsarealet i Skive Fjord og Lovns Bredning Figur 5-7. Fordelingen af ID15-oplande i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet efter omdriftsareal (procent af samlede omdriftsareal i Skive Fjord og Lovns Bredning) og kvælstofudledning (procent af samlede kvælstofudledning i Skive Fjord og Lovns Bredning). 26 / 44

29 6 BASELINE 2021 FOR SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING Baselineeffekten på kvælstofudledningen er Effekten af allerede vedtagne initiativer (virkemidler m.m.) samt øvrig udvikling i erhvervet, som kan få indflydelse på næringsstoftabet ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). Baselineeffekten dækker perioden , og beskriver reduktionseffekterne af følgende tiltag: Udtagning af jord til infrastruktur (teknisk justering), ophævelse af randzoneloven, energiafgrøder, ophævelse af ha ekstra efterafgrøder, udviklingen i økologisk areal, bioforgasning, reduktion af kvælstofemissioner samt ændringen i normsystemet m.m. Derudover medtages den forventede udvikling i landbrugserhvervet, bl.a. som følge af planteforædling, ændring i husdyrproduktion m.m., samt effekten af virkemidler, der blev etableret under tidligere vandplanperioder. Dertil kan der være lokale tiltag, som yderligere har en effekt på kvælstofudledningen (Jensen et al., 2016). Den samlede baselineeffekt for Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet er ifølge vandområdeplanerne beregnet til en reduktion i kvælstofudledningen på 56,2 ton N. De enkelte poster, der indgår i beregningen af baselineeffekten er offentliggjort for hovedvandopland Limfjorden, som Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet er en del af. SEGES har i tabel 6-1 angivet, hvordan baselineeffekten fordeler sig på forskellige poster i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet. Nedskaleringen af baseline for hovedvandopland Limfjorden til delvandopland Skive Fjord og Lovns Bredning er baseret på, at Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet udgør 18,9 % af oplandsarealet til Hovedvandopland Limfjorden. Tabel 6-1 Baseline effekter i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning, ton N (Egne beregninger og DCE-rapporten Revurdering af baseline, 2016). Reduceret udvaskning fra rodzone, ton N Reduceret N-udledning, ton N Reduktion i landbrugsareal, ha 138,5 29,8 Ophævelse af reducerede kvælstofnormer -391,5-84,2 Energiafgrøder 1,9 0,4 Økologi 9,8 2,1 Miljøgodkendelser 16,7 3,6 N-deposition 100,6 21,6 Biogas 50,6 10,9 Slæt 7,2 1,5 Udbytter 45,5 9,8 I alt ekskl. Vådområder -20,8-4,5 Vådområder VP1* 60,7* Samlet baselineeffekt 56,2 *77,7 ton N i vandplanerne Bemærkninger til de forventede baselineeffekter På landsplan er der regnet med en nedgang i landbrugsarealet på ha i perioden (Jensen et al, 2016). Det svarer til en reduktion på ca. 4 %. En nedgang på 4 % i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet svarer til ha, hvorefter det dyrkede areal i omdrift i 2021 vil udgøre ha. I baselineberegningerne anvendes en standardeffekt af udtagning af landbrugsjord på 55 kg N i reduceret rodzoneudvaskning. I oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning er den gennemsnitlige udvaskning fra rodzonen imidlertid ca. 61 kg N pr. ha, så effekten af udtagning kan potentielt være større. Den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse er 78 % i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet (Højberg et al, 2015). Det 27 / 44

30 betyder, at kvælstofudledningen til fjorden maksimalt kan reduceres med kg N pr. ha, der udtages. Effekten af reduktion af landbrugsarealet bliver derfor muligvis i størrelsesordenen 33 ton N og ikke 29,1 ton N som angivet i tabel 6-1. Det er dog også muligt, at landbrugsarealet reduceres med mindre end 4 % i oplandet. Som grundlag for beregningen af baseline indgår, at ophævelsen af de underoptimale kvælstofnormer medfører en stigning i tilførslen af kvælstofgødning i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet på ca ton N. Ved en marginaludvaskning på 18 % giver det en merudvaskning fra rodzonen på 392 ton N. Den gennemsnitlige kvælstofretention i oplandet er 78 %. Ophævelsen af de underoptimale normer vil da medføre en merudledning på 84,2 ton N til fjorden. Effekten af at tillade optimal gødskning af afgrøderne er beregnet ud fra en marginaludvaskning på 18 %. Det er sandsynligt, at der i praksis vil blive anvendt mindre kvælstofgødning end forudsat i baseline beregningen, hvor der er regnet med, at stort set hele den ekstra kvælstofkvote vil blive anvendt. Beregningen af baseline er derfor behæftet med betydelige usikkerheder. 6.1 Baseline 2021 fordelt på kilder I 2021 vil det dyrkede areal i omdrift i henhold til baseline fremskrivningen udgøre ha. Den gennemsnitlige udledning pr. ha fra arealer i omdrift vil være ca. 15,7 kg N pr. ha (mod 16 kg N pr. ha i 2012). Det svarer til en gennemsnitlig udvaskning fra rodzonen på ca. 73 kg N pr. ha fra omdriftsarealer under forudsætning af, at kvælstoftilbageholdelsen i oplandet er fastsat korrekt til 78 %. Det svarer til, at der udledes ca ton N fra arealer i omdrift. Tabel 6-2 viser den forventede udledning fordelt på kilder. Tabel 6-2 Kvælstofudledningen til Skive Fjord og Lovns Bredning 2021 efter indregning af baseline effekter og opsplittet på kilder. Total Landbrugsarealer inkl. baggrundsbidrag Ikkedyrkede arealer Spredt bebyggelse Punktkilder Kvælstofudledning 2021, ton N 1.492, ,5 100,3 7,2 77,2 Fordeling på kilder, % / 44

31 7 INDSATSKRAV I SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING OPLANDET 7.1 Oversigt over det aktuelle indsatskrav og forventede kvælstofindsatser Ifølge Vandområdeplanen er målbelastningen til Skive Fjord og Lovns Bredning 810,2 ton N. Det betyder, at kvælstofudledningen i forhold til baseline 2021 skal reduceres med 681,9 ton N svarende til en reduktion på 46 % (tabel 7-1). Det svarer til, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning (dvs. eksklusiv baggrundsbidraget fra de nuværende landbrugsarealer) skal reduceres med 60 %. Det er et ekstremt højt reduktionskrav, der i sig selv bør give anledning til at overveje den ensidige fokus på kvælstof. Inden 2021 skal den landbrugsbetingede udledning reduceres med 22 %. Tabel 7-1 Oversigt over kvælstofudledning og indsatskrav i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet, ton N ( (a) Miljø- og Fødevareministeriet, 2016) Belastning 2012 Baseline effekt Baseline belastning 2021 Målbelastning Indsatsbehov i alt Planlagt indsats Udskudt indsats til efter ,4 56, ,2 810,2 681,9 251,5 430,4 De forventede kvælstofindsatser ifølge Vandområdeplanen fremgår af tabel 7-2. Tabel 7-2 Oversigt over forventede kvælstofindsatser i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet , ton N ( (a) Miljøog Fødevareministeriet, 2016) Kollektive, frivillige indsatser Spildevand Vådområder Lavbundsprojekter Minivådområder Skovrejsning Målrettet regulering Miljøfokusarealer Samlet indsats ,7 3,9 24,5 3,9 29,4 127,5 0,2 251,5 VÅDOMRÅDER Det er forventet ifølge Vandområdeplanen, at der inden 2021 etableres vådområder med en effekt på 54,7 ton N pr. år. Jf. vådområdeaftalen skal vådområderne etableres, så der sikres en kvælstofreducerende effekt på minimum 90 kg N pr. ha. For at reducere 54,7 ton N pr. år skal der formentlig etableres ca. 700 ha nye vådområder i hele oplandet. Vådområdeetablering i forrige vandplanperiode, hvor der skulle reduceres 77,7 ton N, indgår i baseline. Flere af disse vådområdeprojekter er stadig under etablering eller søges igangsat i 2017 (Naturerhvevrstyrelsen, 2016). I denne vandplanperiode er der blevet indmeldt ha til potentielle vådområdeprojekter svarende til en samlet N-reduktion på 121 ton N pr. år. Det forventes, at det kun er muligt at realisere vådområdeprojekter med en effekt på 45 ton N pr. år inden Resten forventes realiseret i forbindelse med den udskudte kvælstofindsats (Limfjordsrådets Sekretariat, 2017). LAVBUNDSPROJEKTER Lavbundsprojekter, der omfatter udtagning af organiske jorder (humusjord) for at mindske udledningen af drivhusgasser, forventes at bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen på 3,9 ton N pr. år. Udtagning af organogen jord vil i et opland som Skive Fjord og Lovns Bredning have en kvælstofeffekt på ca. 60 kg N pr. ha pr. år. En reduktion af kvælstofudledningen på 3,9 ton N pr. år svarer således til udtagning af ca. 300 ha organogen jord, der er i omdrift. 29 / 44

32 MINIVÅDOMRÅDER Minivådområders kvælstofreducerende effekt afhænger i høj grad af, hvor meget kvælstof, der udledes gennem dræn. Dette vil variere fra sted til sted og mellem år. SEGES vurderer, at kvælstofudledningen til vandløbskant via dræn i gennemsnit er ca. 30 kg N/ha. Det er ifølge Vandområdeplanen forventet, at kvælstofudledningen til fjorden reduceres med 24,5 ton pr. år ved etablering af minivådområder. Ved et kvælstoftab via dræn på 30 kg N/ha, forventes det, at minivådområder kan reducere udledningen med 750 kg N til vandløbskant og med 675 kg N til fjorden pr. ha minivådområde (Eriksen et al. 2014). For at reducere 24,5 ton pr. år, skal der således etableres op mod 36 ha minivådområder med åbne bassiner. Det kræver et samlet drænopland på op til ca ha. SKOVREJSNING I Vandområdeplanen forventes skovrejsning at reducere kvælstofudledningen med 3,9 ton N. I virkemiddelkataloget har skovrejsning en kvælstofeffekt på 50 kg N pr. ha. Men da udvaskningen fra rodzonen i Skive Fjord og Lovns Bredning er større end landsgennemsnittet, antages skovrejsning at have en kvælstofeffekt på ca. 60 kg N pr. ha (reduceret udvaskning fra rodzonen). For at reducere udledningen til fjorden med 3,9 ton N, skal der således etableres ca. 300 ha skov. MILJØFOKUSAREALER Denne indsats er aftalt i forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken og går ud på, at hvis landmanden vælger brak, lavskov eller randzoner som miljøfokusareal, kan disse virkemidler ikke samtidig anvendes som alternativer til det nationale efterafgrødekrav. Denne regelændring er implementeret i Det forventes, at tiltaget reducerer kvælstofudledningen med 29,4 ton N pr. år i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet. Tiltaget er ikke kompenseret. 30 / 44

33 8 MÅLRETTET REGULERING I SKIVE FJORD OG LOVNS BREDNING OPLANDET Ifølge Vandområdeplanen forventes den målrettede regulering at reducere kvælstofudledningen til Skive Fjord og Lovns Bredning med 127,5 ton N pr. år i Effekten skal opnås ved at reducere kvælstofudledningen fra omdriftsarealet, der i 2021 forventes at være på ha. Det betyder, at den målrettede regulering i gennemsnit skal reducere udledningen med 1,6 kg N pr. ha. Da den gennemsnitlige kvælstoftilbageholdelse er beregnet til 78 % (Højberg et al, 2015), så svarer det til en reduktion af udvaskningen fra rodzonen på 7,4 kg N/ha, der er i omdrift, eller en reduktion på 6,6 kg N/ha i forhold til det samlede landbrugsareal inkl. arealer uden for omdrift. Det er endnu ikke besluttet, hvordan den målrettede regulering udformes. I det følgende er redegjort for omkostningerne ved den målrettede regulering, hvis reguleringen baseres på reducerede kvælstofnormer eller krav om ekstra efterafgrøder. Det forventes, at der bliver frihed til at vælge forskellige virkemidler. EFTERAFGRØDER Det aktuelle afgrødevalg i oplandet, der fremgår af tabel 3-2, giver maksimalt plads til ca ha med efterafgrøder uden sædskifteændringer. Efterafgrødegrundarealet er ca ha. Det gældende krav om enten 10 % eller 14 % efterafgrøder afhængig af dyretætheden på den enkelte bedrift svarer til ca ha efterafgrøder i oplandet. Det betyder, at det med det nuværende efterafgrødekrav ikke er nødvendigt at anvende alternativer til efterafgrøder for at undgå sædskifteændringer. Det er plads til ca ha ekstra efterafgrøder uden sædskifteændring, hvis det potentielle areal udnyttes med ca. 80 %, hvilket må anses for det maksimalt mulige i praksis. Efterafgrøder med sædskifteændring fra vintersæd til vårsæd er et dyrt virkemiddel, som landmændene vil søge at undgå. Ud fra jordtypefordelingen i oplandet (tabel 3-1), den gennemsnitlige dyretæthed i oplandet på ca. 1,4 DE pr. ha og de effekter af efterafgrøder, der fremgår af virkemiddelkataloget (Eriksen et al, 2014), kan det estimeres, at den gennemsnitlige effekt på rodzoneudvaskningen i Skive Fjord og Lovns Bredning oplandet af efterafgrøder er ca. 35 kg N pr. ha. Hvis målsætningen for den målrettede regulering skal nås alene med efterafgrøder, vil det kræve et yderligere areal på ca ha med efterafgrøder svarende til ca. 21 % af omdriftsarealet. Ovenfor er beregnet, at der med det aktuelle afgrødevalg kun er plads til ca ha ekstra efterafgrøder uden sædskifteændring, så det vil være nødvendigt med sædskifteændring på mindst ha for at få plads til så mange efterafgrøder. REDUCERET KVÆLSTOFTILFØRSEL Den økonomisk optimale kvælstoftilførsel vil være ca. 190 kg N pr. ha i gennemsnit på omdriftsarealet ved uændret afgrødevalg. Ved en marginaludvaskning på 18 % og en gennemsnitlig kvælstoftilbageholdelse på 78 %, skal kvælstoftilførslen i gennemsnit reduceres med ca. 41 kg N pr. ha på hele omdriftsarealet for at nå en samlet reduktion i udledningen på 127,5 ton N. Det svarer til en reduktion på ca. 21 % i forhold til det optimale kvælstofniveau. FORRINGET EFFEKT VED ANVENDELSE AF FLERE VIRKEMIDLER PÅ SAMME AREAL Ovenstående beregninger er forenklede i den forstand, at der ikke er taget hensyn til, at de forskellige virkemidlers effekt ikke fuldt ud kan lægges sammen, når flere virkemidler virker på de samme arealer. Effekten af en efterafgrøde er f.eks. afhængig af, om der anvendes en reduceret kvælstoftilførsel til afgrøden på det samme areal eller ej. Og effekten af både efterafgrøder og reduceret kvælstofnorm på kvælstofudledningen til fjorden er afhængig af, om der også er anlagt drænvirkemidler eller vådområder. 31 / 44

34 9 POTENTIELT OPLANDSAREAL FOR MINIVÅDOMRÅDER Minivådområder anlægges med fuld økonomisk kompensation til lodsejeren. Til gengæld er det ikke den enkelte landmand, der godskrives for effekten af minivådområdet på udledningen af kvælstof. Ligesom ved etablering af vådområder i ådale, kommer effekten alle landmænd i oplandet til gode. Som beskrevet i afsnit 7.1 forventes der ifølge Vandområdeplanen, at minivådområder skal reducere udledningen med 24,5 ton N pr. år som en del af den kollektive kvælstofindsats i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning. SEGES har estimeret det potentielle oplandsareal for minivådområder i hele oplandet ud fra en række kriterier. I vurderingen indgår arealanvendelsen til eksempelvis natur og vådområder og om det er sandsynligt, at arealerne er drænede. 9.1 Potentielle drænoplande for minivådområder Potentialet for minivådområder afhænger af omfanget af dræning i oplandet. Der findes pletdrænede arealer i de vandløbsnære områder; men det meste af oplandet er ikke drænet på grund af den sandede underjord. Det nøjagtige omfang af drænede arealer kendes ikke, men det drænede areals størrelse har SEGES vurderet ud fra kortlægningen af det potentielle dræningsbehov (Olesen, 2009). SEGES estimerer, at ca ha i omdrift er drænet svarende til ca. 10 % af det samlede omdriftsareal på ca ha. Det er ikke muligt at vise de egnede drænoplande for minivådområder præcist på et kort. SEGES har imidlertid udarbejdet et kort, der viser, hvilke marker der med stor sandsynlighed er potentielle drænoplande for minivådområder. Kortet er udarbejdet ved at fravælge arealer ud fra følgende kriterier: Arealer, der er JB 1 eller JB 3 i pløjelaget Arealer, der har sandet underbund (0-12 % ler under 1 meters dybde) Arealer, der har et potentielt dræningsbehov under 30 % (ifølge Olesen, 2009) Arealer, der er lavbundsjord En yderligere afgrænsning af de potentielt egnede drænoplande er foretaget ud fra følgende kriterier: Arealer, der ikke er udpeget som beskyttede naturtyper Arealer, der ikke udgøres af lavbundsjord (marsk, tørlagt og inddæmmet areal, littorina) Arealer, der ikke er prioriteret til vådområdeprojekter (projektareal) Arealer, der ikke udgør direkte opland til etablerede vådområder eller forventede vådområder Arealer, der har en naturlig kvælstoftilbageholdelse i overfladevand under 55 % Arealer med en naturlig kvælstoftilbageholdelse i overfladevand på over 55 % ligger alle opstrøms større søer. Disse arealer er fravalgt som potentielle drænoplande for minivådområder, fordi effekten på kvælstofudledningen til fjorden vil være ringe. I forhold til effekten bliver det for dyrt at etablere minivådområder på disse arealer. Kortlægningen af det potentielle dræningsbehov på landbrugsarealer i oplandet fremgår af figur 9-1. Den lyseblå farve markerer arealer, hvor det potentielle dræningsbehov er lavt og der derfor er en lille sandsynlighed for, at jorden er drænet, mens de dybere blå farver angiver områder med større sandsynlighed for dræning. 32 / 44

35 Figur 9-1 Det potentielle dræningsbehov (%) i oplandet til Skive Fjord og Lovns Bredning (Olesen, 2009). Resultatet af analysen er opgjort for to indsatszoner (figur 9-2). Zone 1 adskiller sig fra det øvrige opland ved at jordtypen overvejende er lerjord. Resultaterne viser, at der i Zone 1 er ca ha, der udgør potentielt egnede drænoplande for minivådområder, mens der i Zone 2 er ca ha potentielt egnede drænoplande (figur 9-2). Kortet over potentielle drænoplande for minivådområder er kun vejledende. Nogle af de kortlagte arealer er ikke drænede. Der kan også være egnede arealer uden for de kortlagte områder. 33 / 44

36 Figur 9-2. Vejledende kort over potentielle drænoplande for minivådområder i Zone 1 og Zone 2. SEGES analyse. 34 / 44