Diagnostisk Center - Høringssvar fra Diagnost

Transkript

1 Diagnostisk Center - Høringssvar fra Diagnost Udvikling af innovationskraften og sparepotentialet ved bevarelse af fuldt Diagnostisk Center på Regionshospital Silkeborg i forbindelse med spareplanen Af Christian Selmer Buhl, Ph.d. og kvalitets og udviklingskoordinerende læge og Bart van West, projektleder, Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg. Fjernes akutte visiterede patienter eller intensiv afdeling fra Regionshospitalet Silkeborg tabes muligheden for innovation relateret til indlæggelse og dermed at udnytte innovationsevnen på dette økonomisk mest givtige område. Udviklings enheden Diagnostisk Center (DC), på Regionshospital Silkeborg skal bevares samlet, så det også i fremtiden kan bidrage med udvikling af gode innovative patientforløb og økonomisk gevinst gennem udvikling heraf. DC har udviklet mange innovative patientforløb. Nye tiltag i forbindelse med indlagte patienter har været de mest økonomisk betydningsfulde. DC har reduceret antallet af senge fra 109 til 61 over 8 år. Heraf er de fleste fjernet som følge af udviklingstiltag i DC og færre ved funktionsreduktion. Det hele patientforløb er genstanden for medarbejdernes skabelse af kreative ideer. Ledelsen motiverer og stimulerer udvikling og afprøvning af disse ideer og den endelige implementering af de bedste. I DC tænkes altid i bedre og kost effektive løsninger for det hele patientforløb. DC har en enestående innovationsevne som følge af, at de rette fagpersoner har tilgang til det hele patientforløb og at fagpersonerne har en vilje nærmest en drift hen i mod samarbejdende udvikling under en åben og motiverende ledelse. DC samarbejder åbent og tæt med Intensiv, laboratoriet og primærsektorens aktører, hvilket skaber rammer, der muliggør, at innovative løsninger i DC kan omfatte hele og komplekse patientforløb. Ved en evt. opsplitning af medarbejdere / udviklingsmiljøet tabes den del af innovationsevnen, der ligger ud over summen af bidragene fra de enkelte medarbejderes innovationskompetence. Medarbejdere i DC er ikke bare forandringsparate men især forandringsskabende. Vores forslag, i forbindelse med spareplanen, er derfor at bevare muligheden for akut indlæggelse, foreløbig 60 sengepladser i DC og nuværende hjælpefunktioner og dermed bevarelse af et fortsat stærkt udviklingsmiljø på Diagnostisk Center. DC s bidrag til de nødvendige besparelser er udbredelse af de gode og kost effektive forløb, der allerede er udviklet af DC og som DC udvikler i fremtiden. 1

2 Fra: Ulla Hedegaard Rasmussen Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :16 Modtaget Dato: :20 Vedrørende: Høringssvar fra Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg - Kvalitets- og udviklingskoordinerende læge samt projektleder. Vedhæftninger: Høringssvar Christian og Bart DC Silkeborg.pdf Et høringssvar fra Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg - Kvalitets- og udviklingskoordinerende læge samt projektleder. Med venlig hilsen Ulla Hedegaard Sekretær for Centerledelsen Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hospitalsenhed Midt Falkevej 1-3 DK-8600 Silkeborg Tel ulla.hedegaard@silkeborg.rm.dk 2

3 Kristian Buhr - VS BEDRE Høringssvar PSYKIATRI spareplan Landsforeningen for pårørende Lokalafdelingerne i Region Midtjylland Tranbjerg, den 6. maj 2015 Region Midtjylland v/regionsrådsformand Bent Hansen Vedr. Spareplan Vel vidende, at vi, Bedre Psykiatri i Region Midtjylland, lokalafdelinger af BEDRE PSYKI- ATRI Landsforeningen for pårørende, ikke er høringsberettigede i forbindelse med regionens spareplan , har vi valgt at fremsende vores kommentarer til spareplanen. I erkendelse af nødvendigheden af, at Region Midtjylland igangsætter besparelser, er det ikke et spørgsmål om, om der skal spares, men om hvor der skal spares og om hvordan og hvor meget der skal spares. Vi har derfor læst spareplanen på sundhedsområdet med særligt fokus på psykiatrien. Vi er tilfredse med, at psykiatrien ser ud til forholdsvis at skulle spare en smule mindre, end den procentuelle omstillingsvirkning på hele sundhedsområdet antyder. Vi ser også med tilfredshed, at spareforslagene i mindst muligt omfang rammer de brugernære ydelser, så kvaliteten i behandlingen i størst muligt omfang bevares. Det skal dog bemærkes, at antallet af medarbejdere i stabe og fællesfunktioner også har betydning for de ydelser, der tilbydes patienter og pårørende. Spareplanen fokuserer på at skabe sammenhæng mellem somatikken og psykiatrien, og den effekt den har på det samlede omkostningsniveau. Vi er enige i målet om at skabe sammenhæng. Overordnet set indeholder spareplanen mange forslag, som er skånsomme, og som er til at leve med, når der nu skal spares. Der er desværre også nogle tidsler iblandt. Princippet om mindst mulig indgriben i patientens liv er godt. Vi er dog usikre på, om vægtningen i det graduerede behandlingstilbud er den rette. Vi har behov for en sikkerhed for, at der altid tages udgangspunkt i patientens behandlingsbehov, når man beslutter sig for, hvilket behandlingstilbud patienten skal have. Vi mangler sikkerhed for, at der i fremtiden vil være tilstrækkeligt med sengepladser. Holdbare besparelser kan kun opnås, hvis man går radikalt til værks.. Det sker med de omrokeringer, der ligger i spareplanen. Når der flyttes afdelinger og funktioner fra en lokalitet til en anden, er det vigtigt for patient og pårørende, at afstandene ikke bliver for store. Det gælder ikke mindst for Børne- og Ungdomspsykiatrien. 3

4 BEDRE PSYKIATRI - Landsforeningen for pårørende Lokalafdelingerne i Region Midtjylland Det er for os vigtigt og for patient og pårørende at afstandene ikke er større end, at den nære kontakt kan opretholdes. Det betyder meget i både voksenpsykiatrien og børneog ungdomspsykiatrien. I børne- og ungdomspsykiatrien skaber det den nødvendige tryghed for de unge patienter og deres forældre. Det vil i sidste ende give et hurtigere resultat af behandlingen og dermed den ønskede produktivitetsstigning. Spareplanen indeholder en del reduktioner i personalet. Vi kan være bekymrede for, at reduktionerne for det resterende personale vil betyde forøgede belastninger i et omfang, som kan få negative konsekvenser for arbejdsmiljøet. Det kan øge sygefraværet, hvilket selvfølgelig er en uheldig udvikling for personalet og for patienterne, som kan risikere ikke at få den behandling, pleje og omsorg, som var tiltænkt dem. Et sidste suk: Det er med stor beklagelse, at vi må konstatere, at Museum Ovartaci bliver lukket med udgangen af Vi har her et ganske unikt museum med både kunst af patienterne og en psykiatrisk historisk afdeling, som på en utrolig fin måde beskriver livet for patienterne på datidens statshospitaler. Et sådant museum bør bevares, så vi håber, der kan findes en løsning, hvorunder museet kan drives videre. På vegne af Bedre Psykiatri Landsforeningen for pårørende De 12 lokalafdelinger i Region Midtjylland Kristian Buhr 4

5 5 midt regionmidtjylland

6 Fra: Helle Nikkel Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :16 Modtaget Dato: :16 Vedrørende: VS: Høringssvar spareplan Vedhæftninger: Svar vedr. spareplan.doc Fra: Hovedpostkasse Region Midtjylland Sendt: 7. maj :46 Til: Koncernøkonomi (Afdelingspostkasse) Emne: VS: Høringssvar spareplan Med venlig hilsen Jette Busch Nielsen Assistent Tel Regionssekretariatet Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Fra: Kristian Buhr Sendt: 6. maj :31 Til: Hovedpostkasse Region Midtjylland Emne: Høringssvar spareplan Til Region Midtjylland De 12 lokalafdelinger i Regon Midtjylland af BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende har valgt at afgive høringssvar om spareplanens tema 4: Psykiatrien. Høringssvaret er vedhæftet denne mail. På vegne af Bedre psykiatri Landsforeningen for pårørende De 12 lokalafdelinger i Region Midtjylland Kristian Buhr Formand Bedre Psykiatri Aarhus 6

7 7

8 Lis Jakobsen, Lemvig Ældreråd - VS høringssv Til Region Midtjylland. Høringssvar angående de foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Ældrerådet i Lemvig Kommune ser med stor bekymring på de af region Midtjyllands foreslåede besparelser fra 2015 til 2019 på sundhedsområdet. Vi mener, at Nordvestjylland og især Lemvig Kommune bliver unødig hårdt ramt af besparelserne. For det første er der forslag om at fjerne neurorehabiliserings afdelingen fra Regions sygehuset i Lemvig. En afdeling, der fungerer yderst tilfredsstillende, har rigtig gode resultater af deres genoptræning ikke mindst fordi de arbejder på tværs af faggrupper, patienter og pårørende er meget tilfredse og ikke mindst: afdelingen ligger i det nære miljø, så patienter og pårørende undgår lange transporttider. For det andet har region Midtjylland planer om at fjerne den døgndækkende akutbil. Vi er i et område, hvor der er en voksende ældrebefolkning, derfor har vi særlig brug for den. Afstanden til Gødstrup er mere end 80 km fra det nordligste af Lemvig Kommune, Thyborøn. For det tredje er der planer om at fjerne ordningen med hjemmesygeplejersken i Harboøre-Thyborøn. I halvdelen af sygdoms/ulykkestilfældene er hjemmesygeplejersken fremme før ambulancen. For det fjerde er det som om Akuthuset helt er fjernet. Det blev ellers lovet, fordi afstanden til Gødstrup er så lang, og afstanden er vel ikke blevet kortere? Vi mener, at det er helt uacceptabelt, at alle akutfunktionerne kommer til at ligge som perler på en snor i den østlige del af regionen, hvor de fleste lægebemandede ambulancer også kører tæt på hospitalerne, og at den vestlige del af regionen bliver total snydt for den smule tryghed, der blev lovet i forbindelse ned placeringen af supersygehuset i Gødstrup. Hvis de foreslåede besparelser bliver vedtaget, vil vi betragte det som et voldsomt løftebrud. Ældrerådet i Lemvig Kommune vil bede Regionsrådet om endnu engang at overveje konsekvenserne af de forslåede besparelser. På Ældrerådets vegne Lis Jakobsen, formand. 8

9 9 midt regionmidtjylland

10 Fra: Helle Nikkel Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :16 Modtaget Dato: :16 Vedrørende: VS: høringssvar angående foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Vedhæftninger: Høringssvar til region Midtjylland.docx Fra: Hovedpostkasse Region Midtjylland Sendt: 7. maj :46 Til: Koncernøkonomi (Afdelingspostkasse) Emne: VS: høringssvar angående foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Med venlig hilsen Jette Busch Nielsen Assistent Tel Regionssekretariatet Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Fra: Sendt: 6. maj :15 Til: Hovedpostkasse Region Midtjylland Emne: høringssvar angående foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Til Region Midtjylland. Lemvig Ældreråd har udarbejdet et høringssvar angående de foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Se vedhæftede fil. Hvis jeg sender svaret til en forkert e mail adresse, håber jeg, I vil sende den til den rette. På forhånd tak Med venlig hilsen Lis Jakobsen, formand for Ældrerådet i Lemvig kommune. Tlf.:

11 Grethe Bjerre - Høringssvar ang. akutklinikke Fra: Grethe Bjerre [Bjerregrethe@dlgmail.dk] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :24 Modtaget :26 Dato: Vedrørende: Høringssvar ang. akutklinikken i Grenaa NOK ER NOK!!!! Som almindelig borger i Norddjurs Kommune er der nogle ting, som undrer mig meget i forbindelse med Region Midt s spareplan Jeg var en af deltagerne på borgermødet i går i Grenaa Idræts Center. Aftalebrud På mødet kom der en oplysning frem om, at der var indgået en aftale mellem Staten, Regionen og Kommunen, da man for nogle år siden nedlagde Grenaa Sygehus. Af den aftale, som var indgået mellem de 3 parter, fremgik det, at der som kompensation for lukningen af sygehuset, skulle oprettes en akutklinik samt en fungerende lægebil. Hvis en aftale brydes af en af parterne, må det betragtes som aftalebrud og det må behandles juridisk. Derfor mener jeg ikke, at man blot kan tilsidesætte en sådan aftale, blot fordi en af parterne måtte ønske det. Det kunne være en opgave for en god advokat at kigge på. Besparelser Det er ligeledes fremgået, at øvelsen er nødvendig, da der skal spares. At økonomien er løbet løbsk og her er det nok især i forbindelse med prestigebyggeriet i Skejby skyldes vel ikke borgerne i udkanten af regionen men må være politikernes ansvar. Dem, som så brændende ønskede sig et flot eftermæle. Jeg har svært ved at se, at en lukning af en akutklinik i Grenaa kan batte ret meget økonomisk på den slunkne kasse, idet jeg går ud fra, at de sygeplejersker, der arbejder på klinikken, skal overflyttes til Randers, som jo nu får mange flere patienter. Ergo ingen personalebesparelser. Lys, vand og varme og husleje kan vel heller ikke bidrage med ret mange kroner, så heller ikke her kan hentes ret meget. Foreligger der nogle reelle tal på de påståede besparelser? Hvis man sammenholder denne besparelse med det faktiske antal personer, der er blevet behandlet på akutklinikken gennem et år, giver det så mening i forhold til den øgede personaleomkostning i Randers? Eksempelvis: Hvis man forestiller sig, at der er sparet 1,5 mio kr. på et år. Der er blevet behandlet 1000 mennesker i den periode. Hvad er omkostningen ved at behandle disse 1000 personer ekstra i Randers? 11

12 Det er jo den reelle forskel i besparelse, man skal se på og sammenholde med de store gener og den utryghed, som lukningen af akutklinikken giver for os alle i Grenaaområdet. Alt i alt ingen reelle besparelser ved denne usolidariske øvelse. Noget helt andet er så den forringelse af servicen for de borgere, der bor i Grenaa og Østdjursland i det hele taget. Alle skal nu køre/køres til Randers for selv de mindste undersøgelser. Vi hørte i går mange eksempler på, at patienter nyder godt af den gode service på akutklinikken, og at der er lange ventetider på skadestuen i Randers, som jo ikke bliver kortere, når også Grenaa-borgere skal sidde i køen. Kort og godt NOK ER NOK vi vil ikke finde os i det. Grethe Bjerre Villersøvej Grenaa. Med venlig hilsen Grethe Bjerre DGI Østjylland Krolf

13 Ove Pedersen - Høringssvar Fra: Ove Pedersen [pedersenove@live.dk] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :33 Modtaget Dato: :33 Vedrørende: Høringssvar Sendt fra min ipad 13

14 Kirsten Nielsen - Høringssvar in 14

15 15

16 16 You G3

17 17 in

18 18

19 19 You G3

20 Fra: Kirsten Nielsen Sørensen Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :35 Modtaget :35 Dato: Vedrørende: Høringssvar Høringssvar plan om lukning af akutklinik og lægeambulance i Grenaa Terma Aerostructures A/S Fabrikvej 1, 8500 Grenaa I Terma Aerostuctures A/S producerer vi avancerede flydele til nogle af verdens største flyfabrikker, bl.a. Lockheed Martin, BAE, Sikorsky og Gulfstream. I virksomheden er vi pt. 270 medarbejdere. Da vi har store og kendte ordrer i hus, forventer vi at ansætte ca. 200 nye medarbejdere inden for de næste 2-4 år. Afstanden til et sygehus hhv. en skadestue indgår absolut i overvejelserne, når ansøgere vurderer, om de ønsker at arbejde hhv. bo i Grenaa/på Norddjursland. Dette kan få betydning for vores evne til at tiltrække den nødvendige fremtidige arbejdskraft. Vores produktion er meget alsidig og består af bl.a. metalbearbejdningsmaskiner såsom store fræsere, pladepresser, kantbukker. Derudover overfladebehandles metaldele i store åbne kemikaliebade med kogende, ætsende og giftige kemikalier. I produktionen benyttes kemikalier, der kræver særlig dispensation fra Arbejdstilsynet. En evt. alvorlige skader i vores produktion vil kræve meget hurtig lægelig behandling. Terma Aerostructures A/S anser besparelsen med lukning af akutklinikken samt flytning af lægeambulancen for særdeles uhensigtsmæssig, og anbefaler fastholdelse af akutklinik og lægeambulance i Grenaa. Venlig hilsen Kirsten Nielsen Sørensen Kirsten Nielsen Sørensen Vice President, HR Terma Aerostructures A/S Fabrikvej Grenaa Denmark T T (direct) 20

21 T (cell) F E kns@terma.com W Follow Terma on the social media and in our Newsletter Attention: This (and attachment(s), if any) - intended for the addressee(s) only - may contain confidential, copyright, or legally privileged information or material, and no one else is authorized to read, print, store, copy, forward, or otherwise use or disclose any part of its contents or attachment(s) in any form. If you have received this in error, please notify me by telephone or return , and delete this and attachment(s). Thank you. 21

22 22 in

23 23

24 24 You G3

25 Ulla Thue Langkjer - Bevar Akutklinikken og l Fra: Ulla Thue Langkjer [ullalangkjer@gmail.com] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :46 Modtaget Dato: :46 Vedrørende: Bevar Akutklinikken og lægebilen i Grenaa. Til RegionMidt Jeg synes det er påfaldende, at uanset hvem man taler med i Århus, Randers eller syd, vest og nord for denne linje. Så synes de at Grenaa ligger frygteligt langt væk. Selv Tirstrup lufthavn ligger alt for langt ude, til at den kan benyttes, og den er endda væsentligt tættere på dem end, den afstand I vil synes er rimelig, at vi skal have til nærmeste hjælp, hvis uheldet er ude... At I vil være det bekendt! Jeg vil mene at I, der er beslutningsdygtige, skal køre turen fra Randers til Grenaa hver dag fra nu og til I træffer jeres valg. I behøver ikke at skære en finger eller fod af først, I må godt køre turen selvom I er raske; men I skal have den rette forudsætning for at træffe jeres beslutning. Derudover har jeg et nyt besparelsesforslag: De nye bygninger, der er under opførelse på Skejby mark, står fuldt oplyst i alle etager alle døgnets 24 timer. Det gjorde de også alle juledage, alle nytårsdage, hele påsken. Ja, altid! Nogle vil måske mene, at de jo nok er udstyret med nyeste teknologi indenfor LED-lys, så de ikke bruger ret meget strøm... Men nej! Det er gammeldags energifrådsende lysstofrør! LED-lys er nemlig sjovt nok sparet væk. Kan i se ironien? Også når jeg skriver: Med venlig hilsen Ulla Thue Langkjer, Hasselbakken 115, 8500 Grenaa 25

26 Inger Lise og Torben Vinderslev - Akutklinik Fra: Torben Vinderslev [torvin@trustrups.net] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :46 Modtaget Dato: :47 Vedrørende: Akutklinik og lægebil Til Regionsmedlemmerne i Region Midt Hermed en STOR protest mod spareplaner, der omhandler lukning af akutklinikken i Grenaa, og fjernelsen af lægeambulance n fra Grenaa. Nu er nok nok. Man kan ikke fortsætte med at gøre vort område dårligere og dårligere!!!! Man skævvrider regionen og det kan vi ikke være tjent med.og det kan regionen heller ikke. Det er udemærket at embedsmænd få til opgave at komme med forslag, MEN det er de folkevalgte der må og SKAL træffe de rigtige valg, og det må vi håbe,at man VIL være sit ansvar bevidst. Inger Lise og Torben Vinderslev Søndervang Trustrup 26

27 Poul Behrens- bevar læge bilen Fra: Poul Broge Behrens Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :49 Modtaget Dato: :49 Vedrørende: bevar læge bilen Selvføgelig skal vi bevare lægebilen VH Poul Behrens Denne blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware. 27

28 Thorkil Kirkbak - forslag Fra: Thorkild Kirkbak [thkirkbak@stofanet.dk] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :53 Modtaget Dato: :53 Vedrørende: forslag Region Midtjylland Vedrørende akutklinikken og lægebilen. Det har været oppe at vende, at man har forslag om at lukke akutklinikken ved sundhedshuset i Grenaa samt at flytte lægebilen fra Grenaa, vi tror ikke på forslaget, tag det væk. Djursland er ikke en udkant, det er en del med meget initiativ med en voksende underskov, vi skal kæle for dem og for fremtiden. Med det forslag der er lagt frem skubber man til noget der ligner det modsatte, at man vil sætte Djursland i stå. Vi kan sætte et spørgsmål ved Randers Sygehus som ikke lever op til det vi er blevet lovet på papiret, se på det og gør noget ved det. vi ønsker en god sommer og et godt resultat for Djursland. Med venlig hilsen Ellen og Thorkild Kirkbak Ågede 9 M 8500Grenaa Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere. Den har indtil videre sparet mig for at få 805 spam-mails Betalende brugere får ikke denne besked i deres s. Hent en gratis SPAMfighter her. 28

29 Bjarne Hauskov - Spareplan Fra: Bjarne [bkhauskov@gmail.com] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :04 Modtaget Dato: :05 Vedrørende: Spareplan Ang. Region Midts sparekatalog er jeg især bekymret for planen om at lukke akut klinikken på Grenå sundhedshus og lokal lægebil. Bl.a har jeg selv hvepseallergi, og er bange for at en times transport efter hjælp er for lang tid. Hvis uheldet er ude, er det med livet som indsats at bosætte sig eller besøge Djursland som turist. Bjarne Hauskov Sangstrupvej Grenaa Sendt fra min ipa 29

30 Leif Sandholdt Jensen - Høringssvar til Regio Fra: Leif Sandholdt Jensen [leifsandholdt@stofanet.dk] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :09 Modtaget :09 Dato: Vedrørende: Høringssvar til Region MIDT Att. Bent Hansen Ved dit foredrag for Ledernes jubilæum i Femmøller, nævnte du dine gode forhandlingsmåder vedr. andre Partier, lidt i bytte, så får du noget til gengæld. De værste at forhandle med i de forskellige udvalg, var dine egne Partifæller sagde du. Så er det op af bakke for Djursland/Grenaa: Regering Regionsformand Borgmester er ALLE socialdemokrater. Hvad kan vi så gøre????? Leif Sandholdt Jensen Thorsvej Grenaa. 30

31 Lone Andersen - Akutklinik grenå Fra: Lone Andersen [andersenlone6@gmail.com] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :22 Modtaget Dato: :22 Vedrørende: Akutklinik grenå Jeg syntes det er for dårligt at de vil lukke alt ned i Grenå,er lige blevet farmor og bliver det snart igen, syntes det er meget hårdt at skal tænke på at kører 60 km med et grædende barn som er kommet til skade. Tænker også på mit arbejde som er med demente hvor det også er noget nemmere bare at skulle kører 10 min får at komme til behandling ved eventuelt skade Sendt fra min iphone 31

32 Ulla Torp mf. Høringssvar Til: Regionspolitikerne i Region Midt Vedrørende Neurorehabiliteringen i Region Midt I henhold til Region Midt s spareplan føler vi os nødsaget til at rette henvendelse til Regionsrådet som borgere i Region Midt. Der er indenfor Neurorehabiliteringen udarbejdet følgende spareforslag: Der er forslag om at samle 10 senge fra Neurorehabiliteringen Lemvig, 5 senge fra Regionshospitalet Holstebro samt 34 senge fra Neurorehabiliteringen Skive. Disse i alt 49 senge skal reduceres til 39 grundet en overkapacitet af senge. Forslaget går endvidere på konkret at samle disse 39 senge på matriklen Hammel Neurocenter. Den reelle besparelse i dette forslag fremkommer udelukkende i nedlæggelsen af de 10 senge. Spareplanens forslag om at samle de 39 senge på matriklen Hammel Neurocenter vurderer vi er uhensigtsmæssigt og vil derfor pege på et alternativt forslag til den geografiske placering af disse senge. Vi foreslår, at de 39 senge kan samles på matriklen Neurorehabiliteringen Skive, der frem til marts 2015 har haft 38 senge. Dette begrunder vi ud fra følgende beskrivelse af Neurorehabiliteringen i Skive: Fysiske rammer i Skive: Der kan indenfor nuværende rammer etableres 3 afsnit med 1-sengsstuer og få 2-sengsstuer og dermed bliver der bedre patientstuefaciliteter end i Hammel Der er på de enkelte afsnit plads til personalerum og studerende/elever. Tre træningslejligheder Seks pårørendeværelser Terapien rummer stor træningssal samt varmtvandsbassin Patienterne har hele døgnet adgang til selvtræningslokaler med styrketræningsudstyr samt sanserum De 5,5 millioner til bygningsmæssige ændringer i Hammel kan spares Faglige kompetencer: Danmarks største center for neurorehabilitering til moderat skadede patienter har en længere årrække været samlet i Skive. Der er her oparbejdet en specialistkompetence inden for specialet. Denne specialistviden risikerer at gå tabt ved at flytte sengepladserne til matriklen Hammel, hvis nuværende personale vælger ikke at rejse med. Siden 1. september 2014 har Neurorehabiliteringen Skive været en del af Hammel Neurocenter. Siden fusionen er der foregået en proces som muliggør tæt samarbejde på tværs af matriklerne. Denne vidensdeling giver gode muligheder for at højne det faglige niveau i patientbehandlingen på tværs af matriklerne. Kan sagtens fortsætte, hvis fortsat to matrikler. 32

33 Allerede på nuværende tidspunkt foregår der fælles forskning på begge matrikler. Dette samarbejde kan videreudvikles trods bibeholdelse af to matrikler. Neurorehabiliteringen Skive har stor erfaring med at samarbejde med andre enheder trods afstand ved hjælp af Videokonference. Dette kan være en del af løsningen i forhold til den manglende speciallægedækning, der har været i Skive. Neurorehabiliteringen i Skive har et godt samarbejde med de øvrige funktioner i Sundhedshuset Skive, bl.a. sygeplejersken fra akutbilen, Skadeklinikken og Billeddiagnostisk afdeling. Geografisk placering: For hjerneskadede patienter er det ikke kun patienten, der er ramt, men en hel familie. Rehabiliteringsresultatet er afhængigt af, at de pårørende inddrages og at der bliver støttet op om de pårørende og patientens boligsituation. Skive er let tilgængelig med offentlig transport for såvel pårørende som personale. Skive er lettere tilgængelig for befolkningen i den vestlige del af Region Midt end en placering længere mod øst. Rehabiliteringsforløb optimeres ved at patienten under forløbet afprøver nuværende funktion i egen bolig. Transporten i denne forbindelse lettes ved en placering tæt på eget hjem. Placeringen i Skive ligger tæt på skov, fjord og by. Uddannelsesenhed: Neurorehabiliteringen i Skive uddanner årligt ca: - 27 social- og sundhedsassistentelever fra Skives Social- og Sundhedsskole sygeplejestuderende fra VIA Viborg. - Fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende fra VIA Holstebro. Med udgangspunkt i overstående mener vi, at det er en mulig løsning at samle de 39 neurorehabiliteringssengepladser i Skive. En lukning af Neurorehabiliteringen i Skive vil få en væsentlig indvirkning på lokalsamfundet: Tab af ca. 100 arbejdspladser i et område, der betegnes som Udkantsdanmark. Tab af lokale praktikpladser for uddannelsesinstitutioner fra den midt- og vestlige del af Region Midt. Regeringen har fokus på at fremme væksten i yderområder. Dette senest i form af regeringens udspil med en Udkantspakke som skal komme hele Danmark til gode. En lukning af Neurorehabiliteringen i Skive med flytningen af funktionen til den østlige del af regionen er at gå i den modsatte retning af dette politiske udspil. Ulla Torp Vilevej Roslev Christine Skovsted Under Kastanien Holstebro Marianne Jensen Violvej Skive Karina Sørensen Hjaltesvej Skive Ulla Burchardt Vindevej Skive 33

34 34

35 Fra: Ulla Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Erik Til: Christensen Kjeldsen Nørgaard Sendt dato: :25 Modtaget Dato: :25 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: BevarNeurorehabSkive.doc Høringssvar vedrørende Neurorehabilitering. se venligst vedhæftede fil. 35

36 Sanne Rasmussen - Fwd Høringsvar angående læ Fra: Sanne Rasmussen [sannevonrasmussen@gmail.com] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :26 Modtaget Dato: :26 Vedrørende: Fwd: Høringsvar angående lægebil og akutklinik i Grenå. Jeg har hørt/ og oplevet en masse omkring besparelser i og omkring Grenå. Nu MÅ det altså holde op. Vi har mistet vores sygehus i Grenå, hvor der blev en akutklinik og lægebil som plaster på såret, og nu vil I også tage det fra os.. Jeg har en arvelig sygdom, hvor jeg har større tendens til blodpropper, hvilket gør, at jeg godt kan have brug for lægebilen. Men ikke nok med det, så har jeg et barn, en dreng, hvor der er krudt på hele dagen, og det ville da ikke være særlig sjovt at skulle køre i en time for at komme frem til en skadestue, hvis der sker noget alvorligt. Det gælder ikke kun vores familie, men ligeså meget alle dagplejer, vuggestuer, skoler, sfo er mv. Der vil altid være behov for både lægebilen men også akutklinikken, når det har med børn og ældre at gøre. Ja egentlig ikke kun dem, der kunne også ske noget med unge og ja os i alle aldre. Tænk hvis din pige faldt af hesten, eller blev sparket i hovedet, ville du køre i bil med hende i en time, for at få hende tilset? Eller din dreng, som kørte galt til motocross, med åben sår osv. Prøv nu at tænk jer lidt om, inden I går ind og fjerne endnu mere fra et udkants område. Det ender jo med at hele Djursland bliver et stort naturreservat, hvor der ingen mennesker bor. Er det, det I gerne vil have? 36

37 Besparelser i skoler, børnehaver, mv. gør at der ikke er så mange voksne til at passe de mange børn, der kan ske uheld. Hvem skal køre med børnene, hvis der sker dem noget. Hvad med de ældre på plejehjemmene, der er heller ikke ressourcer til at en voksen kan køre dem på skadestuen en time væk. Det samme gælder jo alle offentlige steder. Derfor, lad nu tingene være som de er, når I nu ikke kan gøre det bedre for os herude på Djursland. Med venlig hilsen Sanne Rasmussen Grenaavej 95, Thorsø 8500 Grenå. 37

38 Thea Schlage - NOK er NOK! Fra: Thea Schlage [thea@schlage.me] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :31 Modtaget Dato: :31 Vedrørende: Høringssvar. NOK er NOK! Fingrene væk fra akutklinik og lægebil i Grenaa og på Djursland. Hold Jeres aftaler, så uligheden i vores sundhedssystem på Djursland kan udfases! Gør I alvor af Jeres uanstændige spareplaner, ender Grenaa med at blive udkants Danmark - hvilket får katastrofale følger! Undgå at være løftebrydere - BEVAR AKUTKLINIK OG LÆGEBIL I GRENAA!!! Mvh Thea Schlage Grønnegade Grenaa. 38

39 Thomas Sloht - Høringssvar til Spareplan 1519 Fra: Thomas Sloht [thomas.sloht@gmail.com] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :38 Modtaget Dato: :38 Vedrørende: Høringssvar til Spareplan 1519 Som privat borger og familiefar bosat i norddjurs kommune har jeg en vis interesse i opretholdelsen af de lokale sundhedstilbud, som gerne skulle være med til at sikre hjælp og behandling på lige fod med andre dele af regionens borgere. Regionen har et ansvar for, at sikre hurtig og rigtig behandling ikke kun til Viborg, Randers og Århus, men til hele regionen, og ikke mindst de mange tilrejsende tourister, som alle ydre-kommunerne lever af. Det kan skabe farlig presedens, som kan skade de internationale relationer og holde folk fra Danmark. Det nordlige djursland er fyldt med små byer og desværre en stor mangel på offentlige transportmidler. Det er derfor vitalt at der er en mobil læge på djursland, og spareforslaget med en lægebil, der også skal dække Randers og Mariager, for ikke at tale om kortege kørsel mellem Randers og Århus flere gange i døgnet, er simpelt hen ikke godt nok. Dertil kommer den aftale, der er indgået mellem Regionen, Norddjurs kommune og staten om sundhedshuset i Grenå. En aftale som regionen planlægger at bryde med spareplanen Jeg synes det er på tide, at de bureaukrater, der ikke magter at forvalte vore penge ordentligt stilles til ansvar for deres gerninger i forbindelse med overbetaling for medicin og ringe planlagte byggerier med overskridelser i milliard-klassen. Når man tænker på, at Novo-Nordisk årligt har overskud på hundrede af milliarder, så burde Regionen måske kunne forhandle sig til nogle bedre medicin-priser med de mængder, som de jo ganske tydeligt aftager. Kan Staten ikke ekspropriere medicin til kostpris + 10 % eller noget? Ja jeg spørger bare! Med Venlig Hilsen Thomas Sloht Bekymret borger 39

40 Bodil Bänsch - høringssvar privat Fra: Bent [bentfrank@mikkelsen.mail.dk] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :48 Modtaget Dato: :48 Vedrørende: høringssvar privat Til Region Midt. Med de besparelser der blev foreataget i 2002 var svaret fra politikerne samt de forvaltningsfolk der var med i det panel, der var, at vi ikke behøvede at være nervøse. Det beredskab vi fik i stedet for det bestående ville blive bedre. Vi har i området været rigtig godt tilfredse. Både med de nære behandlinger vi har fået på Skadestuen, hvor det har været kompetente sygeplejerskar der har taget affære, når det gjaldt. Men dette at vi havde nærheden til akutlægebilen gjorde os, der er oppe i årene, trygge. Ved den spareforslag der nu er fremlagt, vil I nu fratage os nærheden til små behandlinger samt den tryghed akutlægebilen gav os. Tænk over det kære politikere når I skal tage beslutningen. Med venlig hilsen Bodil Bänsch xxxx Kløvervang 10 Grenaa 40

41 Margit Nielsen - Høringssvar til Region MIDT Fra: Margit Nielsen [margit8500@gmail.com] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :11 Modtaget Dato: :11 Vedrørende: Høringssvar til Region MIDT 41

42 Jytte Elkjær Sørensen - Indsigelse mod sparep Fra: Jytte Sørensen [jyshc@hotmail.com] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :29 Modtaget Dato: :29 Vedrørende: Indsigelse mod spareplaner i Grenaa NOK ER NOK. Vi vil som borgere i Norddjurs Kommune hermed udtrykke vores utilfredshed med Region Midtjyllands evige spareangreb på de behandlingsmuligheder, vi har tilbage her i Grenaa/på Djursland. De bebudede besparelser er løftebrud og skal derfor tages af bordet straks. Vi vil komme med følgende forslag Grenaa skal som minimum bevare sin skadestue/akutklinik i den nuværende form - og gerne udvidet til døgnåbent. Grenaa skal have et rimeligt antal sengepladser. Rutinemæssige brystkræftscanninger skal kunne foretages i Grenaa. De relevante instanser SKAL respektere Akutklinikkens eksistens ved i videst muligt omfang at henvise borgere hertil. Lægebilen skal beholde sin nuværende placering. Vi blev lovet den lille smule der er tilbage, da Region Midtjylland lukkede Grenaa Sygehus og derved sparede millioner på os. Vi vil ikke finde os i at vi fortsat skal betale for Region Midtjyllands og de 4 supersygehuses centraliseringsræs og prestigebehov. - NEJ, NOK ER NOK! Med venlig hilsen Jytte Elkjær Sørensen Grønland 23, 8500 Grenaa 42

43 Bine Lamdahl - høring Fra: Bine Lamdahl [binelamdahl@live.dk] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :29 Modtaget Dato: :29 Vedrørende: høring Når man hører Silkeborg Borgmester`s klagesang i nyhederne, nedlæggelse af skadestue, nedlæggelse af sengepladser mm. Kan jeg kun råbe: "Velkommen i klubben, der var vi allerede for 10 år siden" Vi har 60 km til nærmeste skadestue, de vil max få 35km, de ligger i smørhullet. VH Bine Lamdahl, Grenå 43

44 Ruth Duus - Akut klinik, lægeambulance i Gren Fra: Duus [ruthhans@mail.dk] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :33 Modtaget Dato: :33 Vedrørende: Akut klinik, lægeambulance i Grenaa Hej! Lige sundhed for alle... Hvem er det nu, der har sagt disse ord! Her i Grenaa er der hhv. 60 og 70 km til nærmeste hospital er det fair? Skal der dø 10 i Grenaa mod at redde een i Skejby er det fair? Supersygehuset er fint, men det skal ikke gå ud over Akut klinik og lægeambulance i Grenaa. Skal vi måske have helikopter? Det bliver dyrt! Få nu styr på den økonomi til gavn for os alle i regionen. Venlig hilsen Ruth Duus Gyvelbakken 17, 8500 Grenaa Tlf.:

45 Viktor Smith Pedersen - Region Midt spareplan Fra: Ingrid Willum [ingridwillum@mail.dk] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :34 Modtaget Dato: :34 Vedrørende: Region Midt spareplan Til rette vedkommende. Jeg vil hermed gøre indsigelse vedr. foreliggende spareplan idet jeg henviser til en tidligere aftale om at ambulance og skadestue skulle bevares da man nedlagde sygehuset i Grenå. Vi har i forvejen ikke for godt hjulpet med den smule vi har herude. Skal der så ske yderligere forringelse må vi nok konstatere mange følgevirkninger så som: manglende turistbesøgende og manglende bosætning for blot at nævne et par ting. Store dele af befolkningen føler sig allerede utrygge ved udsigten til flere besparelser. Hilsen Viktor Smith Pedersen Kystvej Grenå 45

46 Emil Thun - Høringssvar Fra: emil thun [emil.thun@live.dk] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :41 Modtaget Dato: :42 Vedrørende: Høringssvar Jeg er mere end bekymret over dette spareforslag, som Region Midtjylland fremsætter. Ikke alene er det et antast mod det vi så stolte kalder vores alles velfærdsstat, men også en unødvendig centralisering. Det bekymrer mig meget at der spares hårdt på et område, der allerede er skåret helt ind til benet. Som dette antyder kommer dette høringssvar til dreje sig om de forslåede besparelser i den såkaldte "udkant". Ikke alene mener jeg at det er uansvarligt at lave disse reduktioner i de områder, men også i strid med løfter. Der er blevet sparet rigtig meget i "udkanten", og nu skal der så spares endnu mere. Hvorfor kan man spørge? Fordi der i grove træk er stigende medicin udgifter, og to store sygehuse under opførelse i Gødstrup og Århus. Argumentet bag supersygehusene er at de skal gøre vores sundhedsvæsen bedre, men hvad er prisen for det? Forringelse af sundhedsvæsenet i resten af regionen viser det sig. Hvad ydermere bekymre mig er brugen af urigtige tal i begrundelserne for besparelserne, her tænker jeg på begrundelsen for lukningen af Akutklinikken i Grenaa. Det er urigtigt når der bliver skrevet at der kun er i gennemsnit 2 patienter om dagen. Man har kun medregnet patienter i regionsregi, og ikke patienter fra lægevagtens regi. I spareforslaget fremgår det at der er 812 patienter i alt, hvilket er forkert, det rigtige tal er 6534 i Derved får man en helt og aldeles forfejlet udregning, der enten bevidst eller ubevidst skaber et forfalsket billede af det egentlige lægemæssige behov. Det efterlader jo så bare spørgsmålet om, hvorvidt man kan stole på at resten af sparekataloget, eller om de bygger på ligeså upålidelige beregninger og misbrug af statistikker til at højne egne formål. Sparekataloget bør ses efter i sømmene for ligeså alvorlige fejl, og på baggrund af det dårlige research arbejde, burde det helt overvejes at trække hele kataloget tilbage. Så kan man jo også overveje at kataloget næste gang bør udarbejdes af upartiske personer. Det er også urealistisk at lægebilen vil kunne dække hele Djursland og Randers fra en position i Kolind, og i sidste ende vil det højne risikoen i at leve et alment liv udenfor de større byer. Man kan jo sætte sig uforstående overfor, at det er nødvendigt at forringe livet for så mange mennesker for kun 1.4 million. Man glemmer også at der faktisk findes industrielle arbejdspladser på Djursland, der i tilfælde arbejdsulykker vil kræve lægehjælp. Man glemmer at Djursland trækker rigtig mange turister i sommermånederne. Man glemmer vel egentlig næsten, at der stadig bor mennesker der, og at lægebilen kun er ført at mennesker. I stedet for at spare på lægebilen på Djursland, så kunne man overveje nødvendigheden af en lægebil i byer med fungerende sygehuse. Hvis man kan forvente at folk med en brækket arm i på Djursland starter bilen og kører til Århus eller Randers, så kunne man som borger i Århus også bare tage bus 1A til Skejby Sygehus. Fordi i en by med 3 sygehuse er en lægebil så nødvendig? Der kunne man så vælge at bemande bilen 46

47 med en paramediciner istedet, og bruge lægebilen hvor det faktisk er nødvendigt, som fx Djursland. Så undgår man også at skabe en A og B befolkning, hvor den ene gruppe er mindre priviligeret end den anden, fordi de har valgt at bo hvor de har lyst. Dette spareforslag er uansvarligt, uanstændigt, udemokratisk og udenfor virkelighedsforståelse, det ser sikkert godt ud på papirerne, men det vil forringe livskvaliteten i yderkanterne af Region Midtjylland. Måske man ikke burde bygge kæmpe store sygehus konstruktioner, hvis pengene ikke er til det. Man kunne også overveje et prisloft på medicin, og måske bør besparelserne ligge i Aarhus, Viborg eller Horsens istedet for at de skal rage til sig på resten af befolkningens bekostning. Man kan næsten fristes til at tro at de ledelser der har forfattet sparekataloget har glemt at tænke på at folk faktisk gerne vil på udenfor byerne, og at man også kan spare på lederstillinger, de koster trods alt ikke menneskeliv at fjerne. Personligt kunne jeg faktisk selv godt tænke mig at flytte ud på Djursland efter mine studier, men så håber jeg da ikke at jeg bliver syg til den tid. Alle betaler det samme i skat, bør alle så ikke have lige gode muligheder for at få lægehjælp, eller skal man straffe mennesker for ikke at bo i Århus, Viborg, Horsens eller Herning. Hilsen Emil Klessner Thun Pedersen, 8240 Risskov Historiestuderende ved Aarhus Universitet 47

48 Fælles vuggestuen Åboulevarden - Høringssvar OMRADE G R E N A A 48

49 Fra: Til: Fælles Vuggestuen Åboulevarden Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :55 Modtaget Dato: :55 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: image001.jpg Til Region MIDT Regionen vil spare akutklinikken og akutlægebilen væk fra Grenaa. Dette vækker bekymring for personalet i dagtilbudsområdet i område Grenaa. Område Grenaa er daglig ansvarlig for ca. 750 børn i 0-6 års alderen, fordelt på i dag 6 institutioner og 50 dagplejer. Hvordan står vi stillet når et barn kommer til skade, imens det bliver passet i dagtimerne i område Grenaa.? Hvad gør vi, hvis vi har brug for at, et barn skal på sygehuset/ skadestuen og forældrene er på arbejde(måske flere timers kørsel fra Grenaa). Vi har som personale normalt fulgt barnet på sygehuset i Grenaa og været der indtil at forældrene kommer, det vil ofte også være nødvendigt i fremtiden. Men hvad skal vi gøre nu? Skal vi efterlade det øvrige personale i mange timer, alene med måske alt for mange børn i forhold til normeringen. 49

50 Eller skal vi sende et barn alene i en Taxi til Randers sygehus, det ville være uansvarligt at køre med tilskadekommet og utrygge børn. Det vil kunne medføre uansvarlige vilkår for både børnene og medarbejdernes arbejdsmiljø. Er det hvad fremtidens børn skal stå model til? Er det ordentlige vilkår at give forældre og os som medarbejder i område Grenaa (læs skatteydere)? Med Venlig Hilsen Medarbejder i område Grenaa 50

51 Speciallægerne ved Anæstesiologisk Afdeling R Til Regionspolitikerne Region Midt 6.maj 2015 Ambulancelægerne ved akutlægebilerne i Randers og på Djursland udtrykker hermed stor bekymring over det fremsatte forslag om at slå de to akutlægebiler sammen til en. Vores skepsis kan deles i to: Dels en faglig bekymring og dels en mistro til, at sammenlægning af de to biler vil give nogen besparelse. Fagligt så politikerne i 2003 rigtigt, da man valgte at lukke Grenå Sygehus som akuthospital. Argumentet overfor borgerne i sin tid var, at de i stedet ville få en akutlægebil med speciallæge, og at dette ville sikre borgerne tryghed og kompetent behandling og visitation til det rigtige sygehus. Sammenlægning af to lægebiler til en, der skal dække et meget stort geografisk område, vil betyde, at lægebilen hyppigt ikke vil nå frem i tide. Dette er - med rette utryghedsskabende, og det vil uvægerligt koste menneskeliv. Økonomisk mener vi også, at Regionen skyder sig selv i foden ved at lukke en lægebil. Præhospitalet har planer om at ansætte speciallæger i døgndrift på AMK med det formål at spare 800 indlæggelser årligt. Akutlægebilerne i Randers og på Djursland undersøger og færdigbehandler årligt et tilsvarende antal patienter, som uden lægens indsats ville være blevet indlagt på en af Regionens trængte akutafdelinger. En indlæggelse er estimeret til at koste ca kr. pr indlæggelse afhængig af diagnose. Øgningen i antal af indlæggelser vil også belaste ambulanceberedskabet i en grad, så det formentligt vil være nødvendigt at oprette et ekstra ambulanceberedskab. En sammenlægning af to lægebiler til en vil også betyde en øget belastning på den tilbageværende bil med deraf følgende udgifter til personalet på akutlægebilen idet vagten formentlig skal deles fra 24 timer til 12 timer. I praksis vil dette betyde, at der skal ansættes en til to lægeassistenter mere til en sammenlagt akutlægebil med ekstra lønudgifter i størrelsesorden til kr. Samlet set mener vi at den forventede besparelse vil blive udhulet af ovenfor nævnte grunde. Vi må på det kraftigste, på borgernes vegne, anmode om at der fortsat vil være en akutlægebil både i Randers og på Djursland. Speciallæger anæstesiologisk afdeling Regionshospitalet Randers Peter Stjernholm 51

52 52 Alf Møl Christensen Per Herlevsen Leif Bach Helle Bundgaard Thorbjørn Grøft Marianne Vang Helge Ernst MacIntyre Karsten Christensen Anne Tøttrup Klith Kurt Dengsøe Pedersen Carsten Poulsen Peter Mouritsen Mikkel Overgaard Jan krog Jan Pallesen

53 Fra: Peter Stjernholm Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :57 Modtaget Dato: :57 Vedrørende: Høringssvar på Regionens spareplaner ved sammenlægning af akutlægebilerne Randers og Djursland Vedhæftninger: Til Regionspolitikerne Region Midt6.doc Hermed vedhæftet høringssvar fra speciallægerne ve anæstesiologisk afdeling i Randers. Med venlig hilsen Peter Stjernholm 53

54 Marianne Lundbøl og Ole Stoffer - Høringssvar Grenå, den 7. maj 2015 Høringssvar vedr. besparelser i region midtjylland: Lunkning af Akut klinikken i Grenå og flytning af lægebíl: Undertegnende er borgere i Norddjurs kommune og dermed påvirket af de besparelsesforslag der foreligger vedr. sundhedshuset i Grenå. Det er kun få år siden, at region Midtjylland indgik en aftale omkring sundheds udbuddet i Norddjurs kommune, med vores politikkere. Regionens andel var netop akutklinikken og lægebilen. Det var en erstatning for at Grenå sygehus blev nedlagt. Og det har da fungeret men også kun lige. Og nu kommer I så og fortæller os, at det kan vi heller ikke beholde? Hvordan hænger det sammen med de ord, som man kan finde på regionens hjemmeside, som omtaler NÆRHED I SUNDHED og LIGHED I SUNDHED? Hvor er der lighed for os i Grenå, når den livreddende lægebil er 1 times kørsel væk? Hvis den bliver placeret i Randers og skal deles med mange flere borgere, så er det da det samme som at afskrive x-antal liv om året i vores område, som ellers kunne have været reddet! Og hvor er nærheden henne for den enlige mor uden bil, som så har 1-2 timers transport hver vej med et sygt eller skadet barn. Det er jo ikke altid muligt at låne en bil. Og det er alt for dyrt at tage en taxa. Eller hvad med den ældre borger, som har samme udfordring som den enlige mor bare med sig selv? Hvad med alle os andre, som pludselig skal bruge timevis på transport ud over den ventetid der også er på skadestuerne? Og som bliver meget værre, når de mange tusinde besøg der i dag er på vores akutklinik, pludselig skal håndteres et andet sted!! Der er brugt for mange penge i fht. budgettet, siger I. Ja, men ikke på de områder, hvor I vil spare. Det er bl.a. budgetterne på supersygehusene der ikke hænger sammen. Jamen HALLO så må I som ansvarlige politikkere sørge for at de kommer til det uden at tage midler fra os andre, som ikke har været med til at tage beslutninger og/eller lægge budgetter. Det samme med medicin udgifterne. Det hjælper da fedt på dem, at I lukker vores tilbud ned. Hvad skal der så lukkes næste år, når det samme sker. I må tage ansvaret og kigge på de omkostninger i stedet. Hvad kan der gøres ved dem. Bliver der udskrevet for meget (måske af de samme læger)? Er der alternativer? Kan I som stor forbruger forhandle bedre prisaftaler med leverandører og der er sikkert andre muligheder. Lige nu accepterer I bare merforbruget ved at lade os betale for det. Og det er ikke acceptabelt. Vi betaler lige så meget skat som alle andre i dette land og vi har i forvejen langt færre muligheder og services som der er i de større byer. Og det er ok vi kan ikke have alt alle steder og vi betaler gerne til kollektivet MEN VI VIL HAVE DET MINIMUM VI HAR NU. VI KRÆVER LIGHED I SUNDHED OG BARE NOGENLUNDE LIGE MULIGHED FOR OVERLEVELSE. 54

55 Djursland er et dejligt sted - ligger geografisk midt i landet, hvis man tager Sjælland med i billedet. Jeg er dødtræt af at høre ordet udkants Danmark. Som om vi er andenrangs borgere fordi vi ikke bor i f.eks. Århus. Vi er de samme mennesker som alle andre steder og vi har krav på at blive behandlet ligedan det eneste der gør os til udkants Danmark, er beslutninger som dem I er på vej til at lave. Og vi hverken kan eller skal bo i storbyerne alle sammen. Vi er dødtrætte af at høre argumenter som: Man kan ikke vælge drømmen om det lille hus på landet, og så samtidig have de samme tilbud som i storbyen. Det her er vores hjemby det er her vi er født og opvokset. Det er ikke en drøm, men den skinbarlige virkelighed. Og vi kræver ikke alt bare et minimum af den service, som vi er med til at betale via vores skat. Vi er dødtrætte af at betale prisen for dårlig offentlig administration hvad enten det er i regionens sygehusvæsen eller det er toiletterne i vores tog der spares væk fordi det ikke er for de få langvejs pendlere som letbanen i Århus er lavet for. NOK ER NOK Mvh Marianne Lundbøl & Ole Stoffer Solbakkevej Grenå 55

56 Fra: Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :30 Modtaget Dato: :30 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: Høringssvar - lukning akutkling og lægebil i Grenå.docx Vedlagt klage over besparelser på akutklink og lægebil i Grenå mvh Marianne Lundbøl & Ole Stoffer 56

57 Hanne Lis Kock - Høringssvar til Region MIDT Fra: hannekock@privat.dk [hannekock@privat.dk] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [koncernoekonomi.hoeringssvar.spareplan.1519@rm.dk] Sendt dato: :35 Modtaget Dato: :35 Vedrørende: Høringssvar til Region MIDT NOK ER NOK!! Grænsen for hvad man,i kan byde borgerne i norddjurs igen, ER overskredet. Der tænkes i penge og præstice,og pt. er det supersygehuse. Der bruges mange,mange penge på store supersyge,med overskredne budgetter. Dyr medicin bruges der også mange penge på. Det er alt sammen godt nok at vi har ekspertice og faciliteter så der kan hjælpes og reddes menneskeliv. MEN,jeg kan ikke forstå at når man nu ved at dyre byggerier,af flere årsager ofte bliver dyrere end budgetteret, AT der ikke tages højde for det?? MEN,jeg kan heller ikke forstå at i der sidder på magten,valgt af os,kan glemme at det har dyre omkostninger for nogen når i nu skal finde de manglende penge?? I Har foreslået at os på Norddjursland igen skal skal føle sparekniven. Her i Bønnerup Strand flyttede min mand og jeg til fra Århus for at nyde vores otiom. Det var imens der endnu var sygehus. Der kom så akutlægebil og sundhedshus med akutklinik. Noget af trykheden forsvandt,men vi kunne dog få hjælp hvis noget var akut. Er det ikke noget med at vi alle skal have lige mulighed for hjælp,sundhed?? Det ligner indirekte affolkning af et område,det virker arrogant og rigtig grimt på mig at fratage en grp. mennesker den ret. Jeg håber meget at i tænker det her om igen. For det her ER NOK, det er simpelhen uanstændigt. Venlig Hilsen Hanne -Lis Kock, Karens Bakke 2, Bønnerup Strand 57

58 Diabetesforeningen - Høringssvar vdr. sparepl Bliv medlem for kun 75 kr. i hele 2015 og f kogebogen Fuldkorn - derfrister i velkomstgave d iabetes foreningen 58

59 7. maj 2015 Koncern Økonomi Region Midtjylland Att. Regionrådsformand Bent Hansen og regionsdirektør Bo Johansen Vdr. Spareplan Kære Bent Hansen og Bo Johansen Diabetesforeningen ser med bekymring på spareforslag i Region Midtjyllands sparekatalog, der blev offentliggjort d. 29. april Vi har noteret os, at der lægges op til mærkbare besparelser på de kliniske serviceområder (pkt.8.0), herunder reduktionen af antallet af socialrådgivere og diætister. Vi er bekymrede for, at besparelsen kan have en negativ effekt på den patientrettede forebyggelse. En forebyggelse, der har stor betydning for patientens egenomsorg og som modvirker, at diabetespatienter og andre kronikere på den lange bane bliver dyre patienter på grund af dyr medicinsk behandling og flere indlæggelser/genindlæggelser mv. Den patientrettede forebyggelse er en opgave, der ifølge sundhedsloven er et fælles ansvar for kommuner og region. Regionen har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, som foregår i tilknytning til patientbehandlingen i sygehusvæsenet. Vi er bekymrede for, at kommunerne ikke er parate til at løfte de opgaver, som vil stå uløste tilbage ved så omfattende en reduktion af diætister og socialrådgivere, som regionen lægger op til. Dertil kommer, at vi kan være bekymrede for om viden på det specialiserede niveau, som kræves i forhold til en kompleks sygdom som fx diabetes, kan være til stede i alle kommuner. God diabetesbehandling stiller krav om helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb. Psykosociale aspekter, kost og livsstil har stor betydning for diabetespatienters sundhed, livskvalitet, og om de når deres medicinske behandlingsmål. Socialrådgivere har en vigtig opgave med at guide mennesker i forhold til rettigheder og muligheder, så rettidig kompensation kan forebygge sociale problemer og udvikling af depression mv. Diætister har en vigtig opgave med diætbehandling af ernæringsrelaterede sygdomme som diabetes. Det hospitalsansatte personale, herunder socialrådgivere og diætister, anvender deres specialistviden i tværfaglige teams til gavn for patienterne, og også derfor er Diabetesforeningen be- 59