Diagnostisk Center - Høringssvar fra Diagnost

Transkript

1 Diagnostisk Center - Høringssvar fra Diagnost Udvikling af innovationskraften og sparepotentialet ved bevarelse af fuldt Diagnostisk Center på Regionshospital Silkeborg i forbindelse med spareplanen Af Christian Selmer Buhl, Ph.d. og kvalitets og udviklingskoordinerende læge og Bart van West, projektleder, Diagnostisk Center, Regionshospital Silkeborg. Fjernes akutte visiterede patienter eller intensiv afdeling fra Regionshospitalet Silkeborg tabes muligheden for innovation relateret til indlæggelse og dermed at udnytte innovationsevnen på dette økonomisk mest givtige område. Udviklings enheden Diagnostisk Center (DC), på Regionshospital Silkeborg skal bevares samlet, så det også i fremtiden kan bidrage med udvikling af gode innovative patientforløb og økonomisk gevinst gennem udvikling heraf. DC har udviklet mange innovative patientforløb. Nye tiltag i forbindelse med indlagte patienter har været de mest økonomisk betydningsfulde. DC har reduceret antallet af senge fra 109 til 61 over 8 år. Heraf er de fleste fjernet som følge af udviklingstiltag i DC og færre ved funktionsreduktion. Det hele patientforløb er genstanden for medarbejdernes skabelse af kreative ideer. Ledelsen motiverer og stimulerer udvikling og afprøvning af disse ideer og den endelige implementering af de bedste. I DC tænkes altid i bedre og kost effektive løsninger for det hele patientforløb. DC har en enestående innovationsevne som følge af, at de rette fagpersoner har tilgang til det hele patientforløb og at fagpersonerne har en vilje nærmest en drift hen i mod samarbejdende udvikling under en åben og motiverende ledelse. DC samarbejder åbent og tæt med Intensiv, laboratoriet og primærsektorens aktører, hvilket skaber rammer, der muliggør, at innovative løsninger i DC kan omfatte hele og komplekse patientforløb. Ved en evt. opsplitning af medarbejdere / udviklingsmiljøet tabes den del af innovationsevnen, der ligger ud over summen af bidragene fra de enkelte medarbejderes innovationskompetence. Medarbejdere i DC er ikke bare forandringsparate men især forandringsskabende. Vores forslag, i forbindelse med spareplanen, er derfor at bevare muligheden for akut indlæggelse, foreløbig 60 sengepladser i DC og nuværende hjælpefunktioner og dermed bevarelse af et fortsat stærkt udviklingsmiljø på Diagnostisk Center. DC s bidrag til de nødvendige besparelser er udbredelse af de gode og kost effektive forløb, der allerede er udviklet af DC og som DC udvikler i fremtiden. 1

2 Fra: Ulla Hedegaard Rasmussen Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :16 Modtaget Dato: :20 Vedrørende: Høringssvar fra Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg - Kvalitets- og udviklingskoordinerende læge samt projektleder. Vedhæftninger: Høringssvar Christian og Bart DC Silkeborg.pdf Et høringssvar fra Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg - Kvalitets- og udviklingskoordinerende læge samt projektleder. Med venlig hilsen Ulla Hedegaard Sekretær for Centerledelsen Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hospitalsenhed Midt Falkevej 1-3 DK-8600 Silkeborg Tel [email protected] 2

3 Kristian Buhr - VS BEDRE Høringssvar PSYKIATRI spareplan Landsforeningen for pårørende Lokalafdelingerne i Region Midtjylland Tranbjerg, den 6. maj 2015 Region Midtjylland v/regionsrådsformand Bent Hansen Vedr. Spareplan Vel vidende, at vi, Bedre Psykiatri i Region Midtjylland, lokalafdelinger af BEDRE PSYKI- ATRI Landsforeningen for pårørende, ikke er høringsberettigede i forbindelse med regionens spareplan , har vi valgt at fremsende vores kommentarer til spareplanen. I erkendelse af nødvendigheden af, at Region Midtjylland igangsætter besparelser, er det ikke et spørgsmål om, om der skal spares, men om hvor der skal spares og om hvordan og hvor meget der skal spares. Vi har derfor læst spareplanen på sundhedsområdet med særligt fokus på psykiatrien. Vi er tilfredse med, at psykiatrien ser ud til forholdsvis at skulle spare en smule mindre, end den procentuelle omstillingsvirkning på hele sundhedsområdet antyder. Vi ser også med tilfredshed, at spareforslagene i mindst muligt omfang rammer de brugernære ydelser, så kvaliteten i behandlingen i størst muligt omfang bevares. Det skal dog bemærkes, at antallet af medarbejdere i stabe og fællesfunktioner også har betydning for de ydelser, der tilbydes patienter og pårørende. Spareplanen fokuserer på at skabe sammenhæng mellem somatikken og psykiatrien, og den effekt den har på det samlede omkostningsniveau. Vi er enige i målet om at skabe sammenhæng. Overordnet set indeholder spareplanen mange forslag, som er skånsomme, og som er til at leve med, når der nu skal spares. Der er desværre også nogle tidsler iblandt. Princippet om mindst mulig indgriben i patientens liv er godt. Vi er dog usikre på, om vægtningen i det graduerede behandlingstilbud er den rette. Vi har behov for en sikkerhed for, at der altid tages udgangspunkt i patientens behandlingsbehov, når man beslutter sig for, hvilket behandlingstilbud patienten skal have. Vi mangler sikkerhed for, at der i fremtiden vil være tilstrækkeligt med sengepladser. Holdbare besparelser kan kun opnås, hvis man går radikalt til værks.. Det sker med de omrokeringer, der ligger i spareplanen. Når der flyttes afdelinger og funktioner fra en lokalitet til en anden, er det vigtigt for patient og pårørende, at afstandene ikke bliver for store. Det gælder ikke mindst for Børne- og Ungdomspsykiatrien. 3

4 BEDRE PSYKIATRI - Landsforeningen for pårørende Lokalafdelingerne i Region Midtjylland Det er for os vigtigt og for patient og pårørende at afstandene ikke er større end, at den nære kontakt kan opretholdes. Det betyder meget i både voksenpsykiatrien og børneog ungdomspsykiatrien. I børne- og ungdomspsykiatrien skaber det den nødvendige tryghed for de unge patienter og deres forældre. Det vil i sidste ende give et hurtigere resultat af behandlingen og dermed den ønskede produktivitetsstigning. Spareplanen indeholder en del reduktioner i personalet. Vi kan være bekymrede for, at reduktionerne for det resterende personale vil betyde forøgede belastninger i et omfang, som kan få negative konsekvenser for arbejdsmiljøet. Det kan øge sygefraværet, hvilket selvfølgelig er en uheldig udvikling for personalet og for patienterne, som kan risikere ikke at få den behandling, pleje og omsorg, som var tiltænkt dem. Et sidste suk: Det er med stor beklagelse, at vi må konstatere, at Museum Ovartaci bliver lukket med udgangen af Vi har her et ganske unikt museum med både kunst af patienterne og en psykiatrisk historisk afdeling, som på en utrolig fin måde beskriver livet for patienterne på datidens statshospitaler. Et sådant museum bør bevares, så vi håber, der kan findes en løsning, hvorunder museet kan drives videre. På vegne af Bedre Psykiatri Landsforeningen for pårørende De 12 lokalafdelinger i Region Midtjylland Kristian Buhr 4

5 5 midt regionmidtjylland

6 Fra: Helle Nikkel Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :16 Modtaget Dato: :16 Vedrørende: VS: Høringssvar spareplan Vedhæftninger: Svar vedr. spareplan.doc Fra: Hovedpostkasse Region Midtjylland Sendt: 7. maj :46 Til: Koncernøkonomi (Afdelingspostkasse) Emne: VS: Høringssvar spareplan Med venlig hilsen Jette Busch Nielsen Assistent Tel Regionssekretariatet Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Fra: Kristian Buhr Sendt: 6. maj :31 Til: Hovedpostkasse Region Midtjylland Emne: Høringssvar spareplan Til Region Midtjylland De 12 lokalafdelinger i Regon Midtjylland af BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende har valgt at afgive høringssvar om spareplanens tema 4: Psykiatrien. Høringssvaret er vedhæftet denne mail. På vegne af Bedre psykiatri Landsforeningen for pårørende De 12 lokalafdelinger i Region Midtjylland Kristian Buhr Formand Bedre Psykiatri Aarhus 6

7 7

8 Lis Jakobsen, Lemvig Ældreråd - VS høringssv Til Region Midtjylland. Høringssvar angående de foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Ældrerådet i Lemvig Kommune ser med stor bekymring på de af region Midtjyllands foreslåede besparelser fra 2015 til 2019 på sundhedsområdet. Vi mener, at Nordvestjylland og især Lemvig Kommune bliver unødig hårdt ramt af besparelserne. For det første er der forslag om at fjerne neurorehabiliserings afdelingen fra Regions sygehuset i Lemvig. En afdeling, der fungerer yderst tilfredsstillende, har rigtig gode resultater af deres genoptræning ikke mindst fordi de arbejder på tværs af faggrupper, patienter og pårørende er meget tilfredse og ikke mindst: afdelingen ligger i det nære miljø, så patienter og pårørende undgår lange transporttider. For det andet har region Midtjylland planer om at fjerne den døgndækkende akutbil. Vi er i et område, hvor der er en voksende ældrebefolkning, derfor har vi særlig brug for den. Afstanden til Gødstrup er mere end 80 km fra det nordligste af Lemvig Kommune, Thyborøn. For det tredje er der planer om at fjerne ordningen med hjemmesygeplejersken i Harboøre-Thyborøn. I halvdelen af sygdoms/ulykkestilfældene er hjemmesygeplejersken fremme før ambulancen. For det fjerde er det som om Akuthuset helt er fjernet. Det blev ellers lovet, fordi afstanden til Gødstrup er så lang, og afstanden er vel ikke blevet kortere? Vi mener, at det er helt uacceptabelt, at alle akutfunktionerne kommer til at ligge som perler på en snor i den østlige del af regionen, hvor de fleste lægebemandede ambulancer også kører tæt på hospitalerne, og at den vestlige del af regionen bliver total snydt for den smule tryghed, der blev lovet i forbindelse ned placeringen af supersygehuset i Gødstrup. Hvis de foreslåede besparelser bliver vedtaget, vil vi betragte det som et voldsomt løftebrud. Ældrerådet i Lemvig Kommune vil bede Regionsrådet om endnu engang at overveje konsekvenserne af de forslåede besparelser. På Ældrerådets vegne Lis Jakobsen, formand. 8

9 9 midt regionmidtjylland

10 Fra: Helle Nikkel Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :16 Modtaget Dato: :16 Vedrørende: VS: høringssvar angående foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Vedhæftninger: Høringssvar til region Midtjylland.docx Fra: Hovedpostkasse Region Midtjylland Sendt: 7. maj :46 Til: Koncernøkonomi (Afdelingspostkasse) Emne: VS: høringssvar angående foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Med venlig hilsen Jette Busch Nielsen Assistent Tel Regionssekretariatet Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Fra: Sendt: 6. maj :15 Til: Hovedpostkasse Region Midtjylland Emne: høringssvar angående foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Til Region Midtjylland. Lemvig Ældreråd har udarbejdet et høringssvar angående de foreslåede besparelser på sundhedsområdet. Se vedhæftede fil. Hvis jeg sender svaret til en forkert e mail adresse, håber jeg, I vil sende den til den rette. På forhånd tak Med venlig hilsen Lis Jakobsen, formand for Ældrerådet i Lemvig kommune. Tlf.:

11 Grethe Bjerre - Høringssvar ang. akutklinikke Fra: Grethe Bjerre [[email protected]] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [[email protected]] Sendt dato: :24 Modtaget :26 Dato: Vedrørende: Høringssvar ang. akutklinikken i Grenaa NOK ER NOK!!!! Som almindelig borger i Norddjurs Kommune er der nogle ting, som undrer mig meget i forbindelse med Region Midt s spareplan Jeg var en af deltagerne på borgermødet i går i Grenaa Idræts Center. Aftalebrud På mødet kom der en oplysning frem om, at der var indgået en aftale mellem Staten, Regionen og Kommunen, da man for nogle år siden nedlagde Grenaa Sygehus. Af den aftale, som var indgået mellem de 3 parter, fremgik det, at der som kompensation for lukningen af sygehuset, skulle oprettes en akutklinik samt en fungerende lægebil. Hvis en aftale brydes af en af parterne, må det betragtes som aftalebrud og det må behandles juridisk. Derfor mener jeg ikke, at man blot kan tilsidesætte en sådan aftale, blot fordi en af parterne måtte ønske det. Det kunne være en opgave for en god advokat at kigge på. Besparelser Det er ligeledes fremgået, at øvelsen er nødvendig, da der skal spares. At økonomien er løbet løbsk og her er det nok især i forbindelse med prestigebyggeriet i Skejby skyldes vel ikke borgerne i udkanten af regionen men må være politikernes ansvar. Dem, som så brændende ønskede sig et flot eftermæle. Jeg har svært ved at se, at en lukning af en akutklinik i Grenaa kan batte ret meget økonomisk på den slunkne kasse, idet jeg går ud fra, at de sygeplejersker, der arbejder på klinikken, skal overflyttes til Randers, som jo nu får mange flere patienter. Ergo ingen personalebesparelser. Lys, vand og varme og husleje kan vel heller ikke bidrage med ret mange kroner, så heller ikke her kan hentes ret meget. Foreligger der nogle reelle tal på de påståede besparelser? Hvis man sammenholder denne besparelse med det faktiske antal personer, der er blevet behandlet på akutklinikken gennem et år, giver det så mening i forhold til den øgede personaleomkostning i Randers? Eksempelvis: Hvis man forestiller sig, at der er sparet 1,5 mio kr. på et år. Der er blevet behandlet 1000 mennesker i den periode. Hvad er omkostningen ved at behandle disse 1000 personer ekstra i Randers? 11

12 Det er jo den reelle forskel i besparelse, man skal se på og sammenholde med de store gener og den utryghed, som lukningen af akutklinikken giver for os alle i Grenaaområdet. Alt i alt ingen reelle besparelser ved denne usolidariske øvelse. Noget helt andet er så den forringelse af servicen for de borgere, der bor i Grenaa og Østdjursland i det hele taget. Alle skal nu køre/køres til Randers for selv de mindste undersøgelser. Vi hørte i går mange eksempler på, at patienter nyder godt af den gode service på akutklinikken, og at der er lange ventetider på skadestuen i Randers, som jo ikke bliver kortere, når også Grenaa-borgere skal sidde i køen. Kort og godt NOK ER NOK vi vil ikke finde os i det. Grethe Bjerre Villersøvej Grenaa. Med venlig hilsen Grethe Bjerre DGI Østjylland Krolf

13 Ove Pedersen - Høringssvar Fra: Ove Pedersen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :33 Modtaget Dato: :33 Vedrørende: Høringssvar Sendt fra min ipad 13

14 Kirsten Nielsen - Høringssvar in 14

15 15

16 16 You G3

17 17 in

18 18

19 19 You G3

20 Fra: Kirsten Nielsen Sørensen Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :35 Modtaget :35 Dato: Vedrørende: Høringssvar Høringssvar plan om lukning af akutklinik og lægeambulance i Grenaa Terma Aerostructures A/S Fabrikvej 1, 8500 Grenaa I Terma Aerostuctures A/S producerer vi avancerede flydele til nogle af verdens største flyfabrikker, bl.a. Lockheed Martin, BAE, Sikorsky og Gulfstream. I virksomheden er vi pt. 270 medarbejdere. Da vi har store og kendte ordrer i hus, forventer vi at ansætte ca. 200 nye medarbejdere inden for de næste 2-4 år. Afstanden til et sygehus hhv. en skadestue indgår absolut i overvejelserne, når ansøgere vurderer, om de ønsker at arbejde hhv. bo i Grenaa/på Norddjursland. Dette kan få betydning for vores evne til at tiltrække den nødvendige fremtidige arbejdskraft. Vores produktion er meget alsidig og består af bl.a. metalbearbejdningsmaskiner såsom store fræsere, pladepresser, kantbukker. Derudover overfladebehandles metaldele i store åbne kemikaliebade med kogende, ætsende og giftige kemikalier. I produktionen benyttes kemikalier, der kræver særlig dispensation fra Arbejdstilsynet. En evt. alvorlige skader i vores produktion vil kræve meget hurtig lægelig behandling. Terma Aerostructures A/S anser besparelsen med lukning af akutklinikken samt flytning af lægeambulancen for særdeles uhensigtsmæssig, og anbefaler fastholdelse af akutklinik og lægeambulance i Grenaa. Venlig hilsen Kirsten Nielsen Sørensen Kirsten Nielsen Sørensen Vice President, HR Terma Aerostructures A/S Fabrikvej Grenaa Denmark T T (direct) 20

21 T (cell) F E [email protected] W Follow Terma on the social media and in our Newsletter Attention: This (and attachment(s), if any) - intended for the addressee(s) only - may contain confidential, copyright, or legally privileged information or material, and no one else is authorized to read, print, store, copy, forward, or otherwise use or disclose any part of its contents or attachment(s) in any form. If you have received this in error, please notify me by telephone or return , and delete this and attachment(s). Thank you. 21

22 22 in

23 23

24 24 You G3

25 Ulla Thue Langkjer - Bevar Akutklinikken og l Fra: Ulla Thue Langkjer [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :46 Modtaget Dato: :46 Vedrørende: Bevar Akutklinikken og lægebilen i Grenaa. Til RegionMidt Jeg synes det er påfaldende, at uanset hvem man taler med i Århus, Randers eller syd, vest og nord for denne linje. Så synes de at Grenaa ligger frygteligt langt væk. Selv Tirstrup lufthavn ligger alt for langt ude, til at den kan benyttes, og den er endda væsentligt tættere på dem end, den afstand I vil synes er rimelig, at vi skal have til nærmeste hjælp, hvis uheldet er ude... At I vil være det bekendt! Jeg vil mene at I, der er beslutningsdygtige, skal køre turen fra Randers til Grenaa hver dag fra nu og til I træffer jeres valg. I behøver ikke at skære en finger eller fod af først, I må godt køre turen selvom I er raske; men I skal have den rette forudsætning for at træffe jeres beslutning. Derudover har jeg et nyt besparelsesforslag: De nye bygninger, der er under opførelse på Skejby mark, står fuldt oplyst i alle etager alle døgnets 24 timer. Det gjorde de også alle juledage, alle nytårsdage, hele påsken. Ja, altid! Nogle vil måske mene, at de jo nok er udstyret med nyeste teknologi indenfor LED-lys, så de ikke bruger ret meget strøm... Men nej! Det er gammeldags energifrådsende lysstofrør! LED-lys er nemlig sjovt nok sparet væk. Kan i se ironien? Også når jeg skriver: Med venlig hilsen Ulla Thue Langkjer, Hasselbakken 115, 8500 Grenaa 25

26 Inger Lise og Torben Vinderslev - Akutklinik Fra: Torben Vinderslev [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :46 Modtaget Dato: :47 Vedrørende: Akutklinik og lægebil Til Regionsmedlemmerne i Region Midt Hermed en STOR protest mod spareplaner, der omhandler lukning af akutklinikken i Grenaa, og fjernelsen af lægeambulance n fra Grenaa. Nu er nok nok. Man kan ikke fortsætte med at gøre vort område dårligere og dårligere!!!! Man skævvrider regionen og det kan vi ikke være tjent med.og det kan regionen heller ikke. Det er udemærket at embedsmænd få til opgave at komme med forslag, MEN det er de folkevalgte der må og SKAL træffe de rigtige valg, og det må vi håbe,at man VIL være sit ansvar bevidst. Inger Lise og Torben Vinderslev Søndervang Trustrup 26

27 Poul Behrens- bevar læge bilen Fra: Poul Broge Behrens Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :49 Modtaget Dato: :49 Vedrørende: bevar læge bilen Selvføgelig skal vi bevare lægebilen VH Poul Behrens Denne blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware. 27

28 Thorkil Kirkbak - forslag Fra: Thorkild Kirkbak [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :53 Modtaget Dato: :53 Vedrørende: forslag Region Midtjylland Vedrørende akutklinikken og lægebilen. Det har været oppe at vende, at man har forslag om at lukke akutklinikken ved sundhedshuset i Grenaa samt at flytte lægebilen fra Grenaa, vi tror ikke på forslaget, tag det væk. Djursland er ikke en udkant, det er en del med meget initiativ med en voksende underskov, vi skal kæle for dem og for fremtiden. Med det forslag der er lagt frem skubber man til noget der ligner det modsatte, at man vil sætte Djursland i stå. Vi kan sætte et spørgsmål ved Randers Sygehus som ikke lever op til det vi er blevet lovet på papiret, se på det og gør noget ved det. vi ønsker en god sommer og et godt resultat for Djursland. Med venlig hilsen Ellen og Thorkild Kirkbak Ågede 9 M 8500Grenaa Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere. Den har indtil videre sparet mig for at få 805 spam-mails Betalende brugere får ikke denne besked i deres s. Hent en gratis SPAMfighter her. 28

29 Bjarne Hauskov - Spareplan Fra: Bjarne [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :04 Modtaget Dato: :05 Vedrørende: Spareplan Ang. Region Midts sparekatalog er jeg især bekymret for planen om at lukke akut klinikken på Grenå sundhedshus og lokal lægebil. Bl.a har jeg selv hvepseallergi, og er bange for at en times transport efter hjælp er for lang tid. Hvis uheldet er ude, er det med livet som indsats at bosætte sig eller besøge Djursland som turist. Bjarne Hauskov Sangstrupvej Grenaa Sendt fra min ipa 29

30 Leif Sandholdt Jensen - Høringssvar til Regio Fra: Leif Sandholdt Jensen [[email protected]] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [[email protected]] Sendt dato: :09 Modtaget :09 Dato: Vedrørende: Høringssvar til Region MIDT Att. Bent Hansen Ved dit foredrag for Ledernes jubilæum i Femmøller, nævnte du dine gode forhandlingsmåder vedr. andre Partier, lidt i bytte, så får du noget til gengæld. De værste at forhandle med i de forskellige udvalg, var dine egne Partifæller sagde du. Så er det op af bakke for Djursland/Grenaa: Regering Regionsformand Borgmester er ALLE socialdemokrater. Hvad kan vi så gøre????? Leif Sandholdt Jensen Thorsvej Grenaa. 30

31 Lone Andersen - Akutklinik grenå Fra: Lone Andersen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :22 Modtaget Dato: :22 Vedrørende: Akutklinik grenå Jeg syntes det er for dårligt at de vil lukke alt ned i Grenå,er lige blevet farmor og bliver det snart igen, syntes det er meget hårdt at skal tænke på at kører 60 km med et grædende barn som er kommet til skade. Tænker også på mit arbejde som er med demente hvor det også er noget nemmere bare at skulle kører 10 min får at komme til behandling ved eventuelt skade Sendt fra min iphone 31

32 Ulla Torp mf. Høringssvar Til: Regionspolitikerne i Region Midt Vedrørende Neurorehabiliteringen i Region Midt I henhold til Region Midt s spareplan føler vi os nødsaget til at rette henvendelse til Regionsrådet som borgere i Region Midt. Der er indenfor Neurorehabiliteringen udarbejdet følgende spareforslag: Der er forslag om at samle 10 senge fra Neurorehabiliteringen Lemvig, 5 senge fra Regionshospitalet Holstebro samt 34 senge fra Neurorehabiliteringen Skive. Disse i alt 49 senge skal reduceres til 39 grundet en overkapacitet af senge. Forslaget går endvidere på konkret at samle disse 39 senge på matriklen Hammel Neurocenter. Den reelle besparelse i dette forslag fremkommer udelukkende i nedlæggelsen af de 10 senge. Spareplanens forslag om at samle de 39 senge på matriklen Hammel Neurocenter vurderer vi er uhensigtsmæssigt og vil derfor pege på et alternativt forslag til den geografiske placering af disse senge. Vi foreslår, at de 39 senge kan samles på matriklen Neurorehabiliteringen Skive, der frem til marts 2015 har haft 38 senge. Dette begrunder vi ud fra følgende beskrivelse af Neurorehabiliteringen i Skive: Fysiske rammer i Skive: Der kan indenfor nuværende rammer etableres 3 afsnit med 1-sengsstuer og få 2-sengsstuer og dermed bliver der bedre patientstuefaciliteter end i Hammel Der er på de enkelte afsnit plads til personalerum og studerende/elever. Tre træningslejligheder Seks pårørendeværelser Terapien rummer stor træningssal samt varmtvandsbassin Patienterne har hele døgnet adgang til selvtræningslokaler med styrketræningsudstyr samt sanserum De 5,5 millioner til bygningsmæssige ændringer i Hammel kan spares Faglige kompetencer: Danmarks største center for neurorehabilitering til moderat skadede patienter har en længere årrække været samlet i Skive. Der er her oparbejdet en specialistkompetence inden for specialet. Denne specialistviden risikerer at gå tabt ved at flytte sengepladserne til matriklen Hammel, hvis nuværende personale vælger ikke at rejse med. Siden 1. september 2014 har Neurorehabiliteringen Skive været en del af Hammel Neurocenter. Siden fusionen er der foregået en proces som muliggør tæt samarbejde på tværs af matriklerne. Denne vidensdeling giver gode muligheder for at højne det faglige niveau i patientbehandlingen på tværs af matriklerne. Kan sagtens fortsætte, hvis fortsat to matrikler. 32

33 Allerede på nuværende tidspunkt foregår der fælles forskning på begge matrikler. Dette samarbejde kan videreudvikles trods bibeholdelse af to matrikler. Neurorehabiliteringen Skive har stor erfaring med at samarbejde med andre enheder trods afstand ved hjælp af Videokonference. Dette kan være en del af løsningen i forhold til den manglende speciallægedækning, der har været i Skive. Neurorehabiliteringen i Skive har et godt samarbejde med de øvrige funktioner i Sundhedshuset Skive, bl.a. sygeplejersken fra akutbilen, Skadeklinikken og Billeddiagnostisk afdeling. Geografisk placering: For hjerneskadede patienter er det ikke kun patienten, der er ramt, men en hel familie. Rehabiliteringsresultatet er afhængigt af, at de pårørende inddrages og at der bliver støttet op om de pårørende og patientens boligsituation. Skive er let tilgængelig med offentlig transport for såvel pårørende som personale. Skive er lettere tilgængelig for befolkningen i den vestlige del af Region Midt end en placering længere mod øst. Rehabiliteringsforløb optimeres ved at patienten under forløbet afprøver nuværende funktion i egen bolig. Transporten i denne forbindelse lettes ved en placering tæt på eget hjem. Placeringen i Skive ligger tæt på skov, fjord og by. Uddannelsesenhed: Neurorehabiliteringen i Skive uddanner årligt ca: - 27 social- og sundhedsassistentelever fra Skives Social- og Sundhedsskole sygeplejestuderende fra VIA Viborg. - Fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende fra VIA Holstebro. Med udgangspunkt i overstående mener vi, at det er en mulig løsning at samle de 39 neurorehabiliteringssengepladser i Skive. En lukning af Neurorehabiliteringen i Skive vil få en væsentlig indvirkning på lokalsamfundet: Tab af ca. 100 arbejdspladser i et område, der betegnes som Udkantsdanmark. Tab af lokale praktikpladser for uddannelsesinstitutioner fra den midt- og vestlige del af Region Midt. Regeringen har fokus på at fremme væksten i yderområder. Dette senest i form af regeringens udspil med en Udkantspakke som skal komme hele Danmark til gode. En lukning af Neurorehabiliteringen i Skive med flytningen af funktionen til den østlige del af regionen er at gå i den modsatte retning af dette politiske udspil. Ulla Torp Vilevej Roslev Christine Skovsted Under Kastanien Holstebro Marianne Jensen Violvej Skive Karina Sørensen Hjaltesvej Skive Ulla Burchardt Vindevej Skive 33

34 34

35 Fra: Ulla Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Erik Til: Christensen Kjeldsen Nørgaard Sendt dato: :25 Modtaget Dato: :25 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: BevarNeurorehabSkive.doc Høringssvar vedrørende Neurorehabilitering. se venligst vedhæftede fil. 35

36 Sanne Rasmussen - Fwd Høringsvar angående læ Fra: Sanne Rasmussen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :26 Modtaget Dato: :26 Vedrørende: Fwd: Høringsvar angående lægebil og akutklinik i Grenå. Jeg har hørt/ og oplevet en masse omkring besparelser i og omkring Grenå. Nu MÅ det altså holde op. Vi har mistet vores sygehus i Grenå, hvor der blev en akutklinik og lægebil som plaster på såret, og nu vil I også tage det fra os.. Jeg har en arvelig sygdom, hvor jeg har større tendens til blodpropper, hvilket gør, at jeg godt kan have brug for lægebilen. Men ikke nok med det, så har jeg et barn, en dreng, hvor der er krudt på hele dagen, og det ville da ikke være særlig sjovt at skulle køre i en time for at komme frem til en skadestue, hvis der sker noget alvorligt. Det gælder ikke kun vores familie, men ligeså meget alle dagplejer, vuggestuer, skoler, sfo er mv. Der vil altid være behov for både lægebilen men også akutklinikken, når det har med børn og ældre at gøre. Ja egentlig ikke kun dem, der kunne også ske noget med unge og ja os i alle aldre. Tænk hvis din pige faldt af hesten, eller blev sparket i hovedet, ville du køre i bil med hende i en time, for at få hende tilset? Eller din dreng, som kørte galt til motocross, med åben sår osv. Prøv nu at tænk jer lidt om, inden I går ind og fjerne endnu mere fra et udkants område. Det ender jo med at hele Djursland bliver et stort naturreservat, hvor der ingen mennesker bor. Er det, det I gerne vil have? 36

37 Besparelser i skoler, børnehaver, mv. gør at der ikke er så mange voksne til at passe de mange børn, der kan ske uheld. Hvem skal køre med børnene, hvis der sker dem noget. Hvad med de ældre på plejehjemmene, der er heller ikke ressourcer til at en voksen kan køre dem på skadestuen en time væk. Det samme gælder jo alle offentlige steder. Derfor, lad nu tingene være som de er, når I nu ikke kan gøre det bedre for os herude på Djursland. Med venlig hilsen Sanne Rasmussen Grenaavej 95, Thorsø 8500 Grenå. 37

38 Thea Schlage - NOK er NOK! Fra: Thea Schlage [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :31 Modtaget Dato: :31 Vedrørende: Høringssvar. NOK er NOK! Fingrene væk fra akutklinik og lægebil i Grenaa og på Djursland. Hold Jeres aftaler, så uligheden i vores sundhedssystem på Djursland kan udfases! Gør I alvor af Jeres uanstændige spareplaner, ender Grenaa med at blive udkants Danmark - hvilket får katastrofale følger! Undgå at være løftebrydere - BEVAR AKUTKLINIK OG LÆGEBIL I GRENAA!!! Mvh Thea Schlage Grønnegade Grenaa. 38

39 Thomas Sloht - Høringssvar til Spareplan 1519 Fra: Thomas Sloht [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :38 Modtaget Dato: :38 Vedrørende: Høringssvar til Spareplan 1519 Som privat borger og familiefar bosat i norddjurs kommune har jeg en vis interesse i opretholdelsen af de lokale sundhedstilbud, som gerne skulle være med til at sikre hjælp og behandling på lige fod med andre dele af regionens borgere. Regionen har et ansvar for, at sikre hurtig og rigtig behandling ikke kun til Viborg, Randers og Århus, men til hele regionen, og ikke mindst de mange tilrejsende tourister, som alle ydre-kommunerne lever af. Det kan skabe farlig presedens, som kan skade de internationale relationer og holde folk fra Danmark. Det nordlige djursland er fyldt med små byer og desværre en stor mangel på offentlige transportmidler. Det er derfor vitalt at der er en mobil læge på djursland, og spareforslaget med en lægebil, der også skal dække Randers og Mariager, for ikke at tale om kortege kørsel mellem Randers og Århus flere gange i døgnet, er simpelt hen ikke godt nok. Dertil kommer den aftale, der er indgået mellem Regionen, Norddjurs kommune og staten om sundhedshuset i Grenå. En aftale som regionen planlægger at bryde med spareplanen Jeg synes det er på tide, at de bureaukrater, der ikke magter at forvalte vore penge ordentligt stilles til ansvar for deres gerninger i forbindelse med overbetaling for medicin og ringe planlagte byggerier med overskridelser i milliard-klassen. Når man tænker på, at Novo-Nordisk årligt har overskud på hundrede af milliarder, så burde Regionen måske kunne forhandle sig til nogle bedre medicin-priser med de mængder, som de jo ganske tydeligt aftager. Kan Staten ikke ekspropriere medicin til kostpris + 10 % eller noget? Ja jeg spørger bare! Med Venlig Hilsen Thomas Sloht Bekymret borger 39

40 Bodil Bänsch - høringssvar privat Fra: Bent [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :48 Modtaget Dato: :48 Vedrørende: høringssvar privat Til Region Midt. Med de besparelser der blev foreataget i 2002 var svaret fra politikerne samt de forvaltningsfolk der var med i det panel, der var, at vi ikke behøvede at være nervøse. Det beredskab vi fik i stedet for det bestående ville blive bedre. Vi har i området været rigtig godt tilfredse. Både med de nære behandlinger vi har fået på Skadestuen, hvor det har været kompetente sygeplejerskar der har taget affære, når det gjaldt. Men dette at vi havde nærheden til akutlægebilen gjorde os, der er oppe i årene, trygge. Ved den spareforslag der nu er fremlagt, vil I nu fratage os nærheden til små behandlinger samt den tryghed akutlægebilen gav os. Tænk over det kære politikere når I skal tage beslutningen. Med venlig hilsen Bodil Bänsch xxxx Kløvervang 10 Grenaa 40

41 Margit Nielsen - Høringssvar til Region MIDT Fra: Margit Nielsen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :11 Modtaget Dato: :11 Vedrørende: Høringssvar til Region MIDT 41

42 Jytte Elkjær Sørensen - Indsigelse mod sparep Fra: Jytte Sørensen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :29 Modtaget Dato: :29 Vedrørende: Indsigelse mod spareplaner i Grenaa NOK ER NOK. Vi vil som borgere i Norddjurs Kommune hermed udtrykke vores utilfredshed med Region Midtjyllands evige spareangreb på de behandlingsmuligheder, vi har tilbage her i Grenaa/på Djursland. De bebudede besparelser er løftebrud og skal derfor tages af bordet straks. Vi vil komme med følgende forslag Grenaa skal som minimum bevare sin skadestue/akutklinik i den nuværende form - og gerne udvidet til døgnåbent. Grenaa skal have et rimeligt antal sengepladser. Rutinemæssige brystkræftscanninger skal kunne foretages i Grenaa. De relevante instanser SKAL respektere Akutklinikkens eksistens ved i videst muligt omfang at henvise borgere hertil. Lægebilen skal beholde sin nuværende placering. Vi blev lovet den lille smule der er tilbage, da Region Midtjylland lukkede Grenaa Sygehus og derved sparede millioner på os. Vi vil ikke finde os i at vi fortsat skal betale for Region Midtjyllands og de 4 supersygehuses centraliseringsræs og prestigebehov. - NEJ, NOK ER NOK! Med venlig hilsen Jytte Elkjær Sørensen Grønland 23, 8500 Grenaa 42

43 Bine Lamdahl - høring Fra: Bine Lamdahl [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :29 Modtaget Dato: :29 Vedrørende: høring Når man hører Silkeborg Borgmester`s klagesang i nyhederne, nedlæggelse af skadestue, nedlæggelse af sengepladser mm. Kan jeg kun råbe: "Velkommen i klubben, der var vi allerede for 10 år siden" Vi har 60 km til nærmeste skadestue, de vil max få 35km, de ligger i smørhullet. VH Bine Lamdahl, Grenå 43

44 Ruth Duus - Akut klinik, lægeambulance i Gren Fra: Duus [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :33 Modtaget Dato: :33 Vedrørende: Akut klinik, lægeambulance i Grenaa Hej! Lige sundhed for alle... Hvem er det nu, der har sagt disse ord! Her i Grenaa er der hhv. 60 og 70 km til nærmeste hospital er det fair? Skal der dø 10 i Grenaa mod at redde een i Skejby er det fair? Supersygehuset er fint, men det skal ikke gå ud over Akut klinik og lægeambulance i Grenaa. Skal vi måske have helikopter? Det bliver dyrt! Få nu styr på den økonomi til gavn for os alle i regionen. Venlig hilsen Ruth Duus Gyvelbakken 17, 8500 Grenaa Tlf.:

45 Viktor Smith Pedersen - Region Midt spareplan Fra: Ingrid Willum [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :34 Modtaget Dato: :34 Vedrørende: Region Midt spareplan Til rette vedkommende. Jeg vil hermed gøre indsigelse vedr. foreliggende spareplan idet jeg henviser til en tidligere aftale om at ambulance og skadestue skulle bevares da man nedlagde sygehuset i Grenå. Vi har i forvejen ikke for godt hjulpet med den smule vi har herude. Skal der så ske yderligere forringelse må vi nok konstatere mange følgevirkninger så som: manglende turistbesøgende og manglende bosætning for blot at nævne et par ting. Store dele af befolkningen føler sig allerede utrygge ved udsigten til flere besparelser. Hilsen Viktor Smith Pedersen Kystvej Grenå 45

46 Emil Thun - Høringssvar Fra: emil thun [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :41 Modtaget Dato: :42 Vedrørende: Høringssvar Jeg er mere end bekymret over dette spareforslag, som Region Midtjylland fremsætter. Ikke alene er det et antast mod det vi så stolte kalder vores alles velfærdsstat, men også en unødvendig centralisering. Det bekymrer mig meget at der spares hårdt på et område, der allerede er skåret helt ind til benet. Som dette antyder kommer dette høringssvar til dreje sig om de forslåede besparelser i den såkaldte "udkant". Ikke alene mener jeg at det er uansvarligt at lave disse reduktioner i de områder, men også i strid med løfter. Der er blevet sparet rigtig meget i "udkanten", og nu skal der så spares endnu mere. Hvorfor kan man spørge? Fordi der i grove træk er stigende medicin udgifter, og to store sygehuse under opførelse i Gødstrup og Århus. Argumentet bag supersygehusene er at de skal gøre vores sundhedsvæsen bedre, men hvad er prisen for det? Forringelse af sundhedsvæsenet i resten af regionen viser det sig. Hvad ydermere bekymre mig er brugen af urigtige tal i begrundelserne for besparelserne, her tænker jeg på begrundelsen for lukningen af Akutklinikken i Grenaa. Det er urigtigt når der bliver skrevet at der kun er i gennemsnit 2 patienter om dagen. Man har kun medregnet patienter i regionsregi, og ikke patienter fra lægevagtens regi. I spareforslaget fremgår det at der er 812 patienter i alt, hvilket er forkert, det rigtige tal er 6534 i Derved får man en helt og aldeles forfejlet udregning, der enten bevidst eller ubevidst skaber et forfalsket billede af det egentlige lægemæssige behov. Det efterlader jo så bare spørgsmålet om, hvorvidt man kan stole på at resten af sparekataloget, eller om de bygger på ligeså upålidelige beregninger og misbrug af statistikker til at højne egne formål. Sparekataloget bør ses efter i sømmene for ligeså alvorlige fejl, og på baggrund af det dårlige research arbejde, burde det helt overvejes at trække hele kataloget tilbage. Så kan man jo også overveje at kataloget næste gang bør udarbejdes af upartiske personer. Det er også urealistisk at lægebilen vil kunne dække hele Djursland og Randers fra en position i Kolind, og i sidste ende vil det højne risikoen i at leve et alment liv udenfor de større byer. Man kan jo sætte sig uforstående overfor, at det er nødvendigt at forringe livet for så mange mennesker for kun 1.4 million. Man glemmer også at der faktisk findes industrielle arbejdspladser på Djursland, der i tilfælde arbejdsulykker vil kræve lægehjælp. Man glemmer at Djursland trækker rigtig mange turister i sommermånederne. Man glemmer vel egentlig næsten, at der stadig bor mennesker der, og at lægebilen kun er ført at mennesker. I stedet for at spare på lægebilen på Djursland, så kunne man overveje nødvendigheden af en lægebil i byer med fungerende sygehuse. Hvis man kan forvente at folk med en brækket arm i på Djursland starter bilen og kører til Århus eller Randers, så kunne man som borger i Århus også bare tage bus 1A til Skejby Sygehus. Fordi i en by med 3 sygehuse er en lægebil så nødvendig? Der kunne man så vælge at bemande bilen 46

47 med en paramediciner istedet, og bruge lægebilen hvor det faktisk er nødvendigt, som fx Djursland. Så undgår man også at skabe en A og B befolkning, hvor den ene gruppe er mindre priviligeret end den anden, fordi de har valgt at bo hvor de har lyst. Dette spareforslag er uansvarligt, uanstændigt, udemokratisk og udenfor virkelighedsforståelse, det ser sikkert godt ud på papirerne, men det vil forringe livskvaliteten i yderkanterne af Region Midtjylland. Måske man ikke burde bygge kæmpe store sygehus konstruktioner, hvis pengene ikke er til det. Man kunne også overveje et prisloft på medicin, og måske bør besparelserne ligge i Aarhus, Viborg eller Horsens istedet for at de skal rage til sig på resten af befolkningens bekostning. Man kan næsten fristes til at tro at de ledelser der har forfattet sparekataloget har glemt at tænke på at folk faktisk gerne vil på udenfor byerne, og at man også kan spare på lederstillinger, de koster trods alt ikke menneskeliv at fjerne. Personligt kunne jeg faktisk selv godt tænke mig at flytte ud på Djursland efter mine studier, men så håber jeg da ikke at jeg bliver syg til den tid. Alle betaler det samme i skat, bør alle så ikke have lige gode muligheder for at få lægehjælp, eller skal man straffe mennesker for ikke at bo i Århus, Viborg, Horsens eller Herning. Hilsen Emil Klessner Thun Pedersen, 8240 Risskov Historiestuderende ved Aarhus Universitet 47

48 Fælles vuggestuen Åboulevarden - Høringssvar OMRADE G R E N A A 48

49 Fra: Til: Fælles Vuggestuen Åboulevarden Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :55 Modtaget Dato: :55 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: image001.jpg Til Region MIDT Regionen vil spare akutklinikken og akutlægebilen væk fra Grenaa. Dette vækker bekymring for personalet i dagtilbudsområdet i område Grenaa. Område Grenaa er daglig ansvarlig for ca. 750 børn i 0-6 års alderen, fordelt på i dag 6 institutioner og 50 dagplejer. Hvordan står vi stillet når et barn kommer til skade, imens det bliver passet i dagtimerne i område Grenaa.? Hvad gør vi, hvis vi har brug for at, et barn skal på sygehuset/ skadestuen og forældrene er på arbejde(måske flere timers kørsel fra Grenaa). Vi har som personale normalt fulgt barnet på sygehuset i Grenaa og været der indtil at forældrene kommer, det vil ofte også være nødvendigt i fremtiden. Men hvad skal vi gøre nu? Skal vi efterlade det øvrige personale i mange timer, alene med måske alt for mange børn i forhold til normeringen. 49

50 Eller skal vi sende et barn alene i en Taxi til Randers sygehus, det ville være uansvarligt at køre med tilskadekommet og utrygge børn. Det vil kunne medføre uansvarlige vilkår for både børnene og medarbejdernes arbejdsmiljø. Er det hvad fremtidens børn skal stå model til? Er det ordentlige vilkår at give forældre og os som medarbejder i område Grenaa (læs skatteydere)? Med Venlig Hilsen Medarbejder i område Grenaa 50

51 Speciallægerne ved Anæstesiologisk Afdeling R Til Regionspolitikerne Region Midt 6.maj 2015 Ambulancelægerne ved akutlægebilerne i Randers og på Djursland udtrykker hermed stor bekymring over det fremsatte forslag om at slå de to akutlægebiler sammen til en. Vores skepsis kan deles i to: Dels en faglig bekymring og dels en mistro til, at sammenlægning af de to biler vil give nogen besparelse. Fagligt så politikerne i 2003 rigtigt, da man valgte at lukke Grenå Sygehus som akuthospital. Argumentet overfor borgerne i sin tid var, at de i stedet ville få en akutlægebil med speciallæge, og at dette ville sikre borgerne tryghed og kompetent behandling og visitation til det rigtige sygehus. Sammenlægning af to lægebiler til en, der skal dække et meget stort geografisk område, vil betyde, at lægebilen hyppigt ikke vil nå frem i tide. Dette er - med rette utryghedsskabende, og det vil uvægerligt koste menneskeliv. Økonomisk mener vi også, at Regionen skyder sig selv i foden ved at lukke en lægebil. Præhospitalet har planer om at ansætte speciallæger i døgndrift på AMK med det formål at spare 800 indlæggelser årligt. Akutlægebilerne i Randers og på Djursland undersøger og færdigbehandler årligt et tilsvarende antal patienter, som uden lægens indsats ville være blevet indlagt på en af Regionens trængte akutafdelinger. En indlæggelse er estimeret til at koste ca kr. pr indlæggelse afhængig af diagnose. Øgningen i antal af indlæggelser vil også belaste ambulanceberedskabet i en grad, så det formentligt vil være nødvendigt at oprette et ekstra ambulanceberedskab. En sammenlægning af to lægebiler til en vil også betyde en øget belastning på den tilbageværende bil med deraf følgende udgifter til personalet på akutlægebilen idet vagten formentlig skal deles fra 24 timer til 12 timer. I praksis vil dette betyde, at der skal ansættes en til to lægeassistenter mere til en sammenlagt akutlægebil med ekstra lønudgifter i størrelsesorden til kr. Samlet set mener vi at den forventede besparelse vil blive udhulet af ovenfor nævnte grunde. Vi må på det kraftigste, på borgernes vegne, anmode om at der fortsat vil være en akutlægebil både i Randers og på Djursland. Speciallæger anæstesiologisk afdeling Regionshospitalet Randers Peter Stjernholm 51

52 52 Alf Møl Christensen Per Herlevsen Leif Bach Helle Bundgaard Thorbjørn Grøft Marianne Vang Helge Ernst MacIntyre Karsten Christensen Anne Tøttrup Klith Kurt Dengsøe Pedersen Carsten Poulsen Peter Mouritsen Mikkel Overgaard Jan krog Jan Pallesen

53 Fra: Peter Stjernholm Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :57 Modtaget Dato: :57 Vedrørende: Høringssvar på Regionens spareplaner ved sammenlægning af akutlægebilerne Randers og Djursland Vedhæftninger: Til Regionspolitikerne Region Midt6.doc Hermed vedhæftet høringssvar fra speciallægerne ve anæstesiologisk afdeling i Randers. Med venlig hilsen Peter Stjernholm 53

54 Marianne Lundbøl og Ole Stoffer - Høringssvar Grenå, den 7. maj 2015 Høringssvar vedr. besparelser i region midtjylland: Lunkning af Akut klinikken i Grenå og flytning af lægebíl: Undertegnende er borgere i Norddjurs kommune og dermed påvirket af de besparelsesforslag der foreligger vedr. sundhedshuset i Grenå. Det er kun få år siden, at region Midtjylland indgik en aftale omkring sundheds udbuddet i Norddjurs kommune, med vores politikkere. Regionens andel var netop akutklinikken og lægebilen. Det var en erstatning for at Grenå sygehus blev nedlagt. Og det har da fungeret men også kun lige. Og nu kommer I så og fortæller os, at det kan vi heller ikke beholde? Hvordan hænger det sammen med de ord, som man kan finde på regionens hjemmeside, som omtaler NÆRHED I SUNDHED og LIGHED I SUNDHED? Hvor er der lighed for os i Grenå, når den livreddende lægebil er 1 times kørsel væk? Hvis den bliver placeret i Randers og skal deles med mange flere borgere, så er det da det samme som at afskrive x-antal liv om året i vores område, som ellers kunne have været reddet! Og hvor er nærheden henne for den enlige mor uden bil, som så har 1-2 timers transport hver vej med et sygt eller skadet barn. Det er jo ikke altid muligt at låne en bil. Og det er alt for dyrt at tage en taxa. Eller hvad med den ældre borger, som har samme udfordring som den enlige mor bare med sig selv? Hvad med alle os andre, som pludselig skal bruge timevis på transport ud over den ventetid der også er på skadestuerne? Og som bliver meget værre, når de mange tusinde besøg der i dag er på vores akutklinik, pludselig skal håndteres et andet sted!! Der er brugt for mange penge i fht. budgettet, siger I. Ja, men ikke på de områder, hvor I vil spare. Det er bl.a. budgetterne på supersygehusene der ikke hænger sammen. Jamen HALLO så må I som ansvarlige politikkere sørge for at de kommer til det uden at tage midler fra os andre, som ikke har været med til at tage beslutninger og/eller lægge budgetter. Det samme med medicin udgifterne. Det hjælper da fedt på dem, at I lukker vores tilbud ned. Hvad skal der så lukkes næste år, når det samme sker. I må tage ansvaret og kigge på de omkostninger i stedet. Hvad kan der gøres ved dem. Bliver der udskrevet for meget (måske af de samme læger)? Er der alternativer? Kan I som stor forbruger forhandle bedre prisaftaler med leverandører og der er sikkert andre muligheder. Lige nu accepterer I bare merforbruget ved at lade os betale for det. Og det er ikke acceptabelt. Vi betaler lige så meget skat som alle andre i dette land og vi har i forvejen langt færre muligheder og services som der er i de større byer. Og det er ok vi kan ikke have alt alle steder og vi betaler gerne til kollektivet MEN VI VIL HAVE DET MINIMUM VI HAR NU. VI KRÆVER LIGHED I SUNDHED OG BARE NOGENLUNDE LIGE MULIGHED FOR OVERLEVELSE. 54

55 Djursland er et dejligt sted - ligger geografisk midt i landet, hvis man tager Sjælland med i billedet. Jeg er dødtræt af at høre ordet udkants Danmark. Som om vi er andenrangs borgere fordi vi ikke bor i f.eks. Århus. Vi er de samme mennesker som alle andre steder og vi har krav på at blive behandlet ligedan det eneste der gør os til udkants Danmark, er beslutninger som dem I er på vej til at lave. Og vi hverken kan eller skal bo i storbyerne alle sammen. Vi er dødtrætte af at høre argumenter som: Man kan ikke vælge drømmen om det lille hus på landet, og så samtidig have de samme tilbud som i storbyen. Det her er vores hjemby det er her vi er født og opvokset. Det er ikke en drøm, men den skinbarlige virkelighed. Og vi kræver ikke alt bare et minimum af den service, som vi er med til at betale via vores skat. Vi er dødtrætte af at betale prisen for dårlig offentlig administration hvad enten det er i regionens sygehusvæsen eller det er toiletterne i vores tog der spares væk fordi det ikke er for de få langvejs pendlere som letbanen i Århus er lavet for. NOK ER NOK Mvh Marianne Lundbøl & Ole Stoffer Solbakkevej Grenå 55

56 Fra: Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :30 Modtaget Dato: :30 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: Høringssvar - lukning akutkling og lægebil i Grenå.docx Vedlagt klage over besparelser på akutklink og lægebil i Grenå mvh Marianne Lundbøl & Ole Stoffer 56

57 Hanne Lis Kock - Høringssvar til Region MIDT Fra: [email protected] [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :35 Modtaget Dato: :35 Vedrørende: Høringssvar til Region MIDT NOK ER NOK!! Grænsen for hvad man,i kan byde borgerne i norddjurs igen, ER overskredet. Der tænkes i penge og præstice,og pt. er det supersygehuse. Der bruges mange,mange penge på store supersyge,med overskredne budgetter. Dyr medicin bruges der også mange penge på. Det er alt sammen godt nok at vi har ekspertice og faciliteter så der kan hjælpes og reddes menneskeliv. MEN,jeg kan ikke forstå at når man nu ved at dyre byggerier,af flere årsager ofte bliver dyrere end budgetteret, AT der ikke tages højde for det?? MEN,jeg kan heller ikke forstå at i der sidder på magten,valgt af os,kan glemme at det har dyre omkostninger for nogen når i nu skal finde de manglende penge?? I Har foreslået at os på Norddjursland igen skal skal føle sparekniven. Her i Bønnerup Strand flyttede min mand og jeg til fra Århus for at nyde vores otiom. Det var imens der endnu var sygehus. Der kom så akutlægebil og sundhedshus med akutklinik. Noget af trykheden forsvandt,men vi kunne dog få hjælp hvis noget var akut. Er det ikke noget med at vi alle skal have lige mulighed for hjælp,sundhed?? Det ligner indirekte affolkning af et område,det virker arrogant og rigtig grimt på mig at fratage en grp. mennesker den ret. Jeg håber meget at i tænker det her om igen. For det her ER NOK, det er simpelhen uanstændigt. Venlig Hilsen Hanne -Lis Kock, Karens Bakke 2, Bønnerup Strand 57

58 Diabetesforeningen - Høringssvar vdr. sparepl Bliv medlem for kun 75 kr. i hele 2015 og f kogebogen Fuldkorn - derfrister i velkomstgave d iabetes foreningen 58

59 7. maj 2015 Koncern Økonomi Region Midtjylland Att. Regionrådsformand Bent Hansen og regionsdirektør Bo Johansen Vdr. Spareplan Kære Bent Hansen og Bo Johansen Diabetesforeningen ser med bekymring på spareforslag i Region Midtjyllands sparekatalog, der blev offentliggjort d. 29. april Vi har noteret os, at der lægges op til mærkbare besparelser på de kliniske serviceområder (pkt.8.0), herunder reduktionen af antallet af socialrådgivere og diætister. Vi er bekymrede for, at besparelsen kan have en negativ effekt på den patientrettede forebyggelse. En forebyggelse, der har stor betydning for patientens egenomsorg og som modvirker, at diabetespatienter og andre kronikere på den lange bane bliver dyre patienter på grund af dyr medicinsk behandling og flere indlæggelser/genindlæggelser mv. Den patientrettede forebyggelse er en opgave, der ifølge sundhedsloven er et fælles ansvar for kommuner og region. Regionen har ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, som foregår i tilknytning til patientbehandlingen i sygehusvæsenet. Vi er bekymrede for, at kommunerne ikke er parate til at løfte de opgaver, som vil stå uløste tilbage ved så omfattende en reduktion af diætister og socialrådgivere, som regionen lægger op til. Dertil kommer, at vi kan være bekymrede for om viden på det specialiserede niveau, som kræves i forhold til en kompleks sygdom som fx diabetes, kan være til stede i alle kommuner. God diabetesbehandling stiller krav om helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb. Psykosociale aspekter, kost og livsstil har stor betydning for diabetespatienters sundhed, livskvalitet, og om de når deres medicinske behandlingsmål. Socialrådgivere har en vigtig opgave med at guide mennesker i forhold til rettigheder og muligheder, så rettidig kompensation kan forebygge sociale problemer og udvikling af depression mv. Diætister har en vigtig opgave med diætbehandling af ernæringsrelaterede sygdomme som diabetes. Det hospitalsansatte personale, herunder socialrådgivere og diætister, anvender deres specialistviden i tværfaglige teams til gavn for patienterne, og også derfor er Diabetesforeningen be- 59

60 kymret for spareforslaget. Et spareforslag som måske på kort sigt lukker et hul, men bestemt ikke på den mellemlange og lange bane. Vi finder, at sparekataloget i sin nuværende form rejser spørgsmålet om snitfladen mellem kommuner og region i forhold til den patientrettede forebyggelse. Ifølge Sundhedsloven er kommuner og region i fællesskab ansvarlige for den patientrettede forebyggelse. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse modtager derfor kopi af dette brev. Vi ser frem til at høre nærmere om, hvordan regionen vil sikre sig, at den patientrettede forebyggelse ikke falder mellem to stole og, blot af hensyn til kortsigtede sparehensyn, efterlader patienterne i et uacceptabelt limbo. Med venlig hilsen Henrik Nedergaard Adm. direktør 60

61 Fra: Ane Eggert Jackson Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sanja Golubovic Heidi Witt Hasseriis Kopi: Sander Nedergaard Jakobsen Sendt dato: :46 Modtaget Dato: :47 Vedrørende: Høringssvar vdr. spareplan fra Diabetesforeningen Vedhæftninger: image001.jpg Høringsvar region Midt spareforslag_ Diabetesforningen.pdf Hermed Diabetesforeningens høringssvar til Region Midtjyllands spareplan for Med venlig hilsen Ane Eggert Jackson Chef Ledelsessekretariatet Diabetesforeningen Toldbodgade 33, 1. sal DK København K Mail: [email protected] Telefon: Web: Direkte: FB: Følg os på facebook Mobil:

62 Hans Pilegaard - Spareplan Fra: Hans Kristian Pilegaard [[email protected]] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [[email protected]] Sendt dato: :55 Modtaget :55 Dato: Vedrørende: Spareplan 06-05: [email protected] Finder det højst ejendommeligt at man ikke ser på sammenlægning af de to karkirurgiske afdelinger i regionen, så man kunne spare et vagtberedskab, når man i øvrigt forsøger at spare på vagtberedskaber indenfor andre specialer. Hans Pilegaard 62

63 Jesper Jul - vedr. akutlægebil og akutklinik Fra: Jesper Jul [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :56 Modtaget Dato: :56 Vedrørende: høringssvar vedr. akutlægebil og akutklinik i Grenaa Til rette vedkommende Akutlægebilen og akut klinikken i Grenaa SKAL bevares for en hver pris. 1 Med en nedlæggelse af disse to ting løber regionen fra den aftale der lavet da sygehuset blev nedlagt det kan man ikke og det duer ikke 2 Lige behandling for alle.er lidt dyrere i udkantsområdet end i storbyen til gengæld kan det redde liv og det skal vi Ved en nedlæggelse er der ikke længere lige behandling for alle Djursland bliver hægtet fra og får længere til hjælp Norddjurs bliver nu et af de steder i landet der får længst til akutbehandling det duer ikke 3. Nedlæggelse af akutklinik og akutlægebil betyder - Risiko for større antal dødsfald på Djursland - Længere for borgere på Djursland til akut lægehjælp - Faldende befolknings tilvækst - Usikkerhed blandt befolkningen omkring lægebistand unge, børn og gamle - fortsæt selv listen for i kender den godt... ) 3 Finansiering af dyrt nyt sygehus som ikke gavner udkanten meget duer ikke Det er ikke fair at Djursland igen skal være med til at betale for noget vi ikke får meget ud af pga. man ikke har kunnet overholde budgetterne i byggeriet regningen kan i stedet sendes til entreprenøren. I øvrigt er der lavet en aftale man ikke kan løbe fra... 4 Det virker 63

64 5 Der er utilstedeligt at administrationen kommer med et spareforslag hvor der er en klausul på at det ikke kan lade sig gøre da der er en anden aftale tidligere Konklusion Akutklinikken og akutlægebilen skal blive i Grenaa til at servicere Djursland Bedste hilsner Jesper Jul Primulavej Grenaa 64

65 Anæstesissygeplejeskerne ved akutbilen Ringkø midt regionmidtjylland 65

66 66

67 67

68 Fra: Jette Kristensen Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :34 Modtaget Dato: :34 Vedrørende: VS: Høringssvar fra præhospitale sygeplejersker Tarm og Ringkøbing Høringssvar vedrørende nedlæggelse af akutbilerne i Tarm og Vedhæftninger: Ringkøbing.pdf image001.gif Med venlig hilsen Jette Kristensen Sekretær Tel [email protected] Regionssekretariatet Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Fra: Inge Brinch [mailto:[email protected]] Sendt: 7. maj :27 Til: Bent Hansen Emne: Høringssvar fra præhospitale sygeplejersker Tarm og Ringkøbing Til Regionsrådsformand Bent Hansen Dette brev skal ses i forlængelse af vort særdeles udbytterige møde i Virklund hos Dansk Sygeplejeråd d.7/ På vegne af anæstesisygeplejersker, som varetager funktionen på akutbilerne i Tarm og Ringkøbing, tillader vi os hermed, at fremsende vort høringssvar til spareplanen. Med venlig hilsen Inge Brinch Anæstesisygeplejerske 68

69 69 Sendt fra Windows Mail

70 Pavillonen - vedr. akutlægebil og akutklinik Fra: Jesper Jul [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :56 Modtaget Dato: :56 Vedrørende: høringssvar vedr. akutlægebil og akutklinik i Grenaa Til rette vedkommende Akutlægebilen og akut klinikken i Grenaa SKAL bevares for en hver pris. 1 Med en nedlæggelse af disse to ting løber regionen fra den aftale der lavet da sygehuset blev nedlagt det kan man ikke og det duer ikke 2 Lige behandling for alle.er lidt dyrere i udkantsområdet end i storbyen til gengæld kan det redde liv og det skal vi Ved en nedlæggelse er der ikke længere lige behandling for alle Djursland bliver hægtet fra og får længere til hjælp Norddjurs bliver nu et af de steder i landet der får længst til akutbehandling det duer ikke 3. Nedlæggelse af akutklinik og akutlægebil betyder - Risiko for større antal dødsfald på Djursland - Længere for borgere på Djursland til akut lægehjælp - Faldende befolknings tilvækst - Usikkerhed blandt befolkningen omkring lægebistand unge, børn og gamle - fortsæt selv listen for i kender den godt... ) 3 Finansiering af dyrt nyt sygehus som ikke gavner udkanten meget duer ikke Det er ikke fair at Djursland igen skal være med til at betale for noget vi ikke får meget ud af pga. man ikke har kunnet overholde budgetterne i byggeriet regningen kan i stedet sendes til entreprenøren. I øvrigt er der lavet en aftale man ikke kan løbe fra... 4 Det virker 70

71 5 Der er utilstedeligt at administrationen kommer med et spareforslag hvor der er en klausul på at det ikke kan lade sig gøre da der er en anden aftale tidligere Konklusion Akutklinikken og akutlægebilen skal blive i Grenaa til at servicere Djursland Bedste hilsner Jesper Jul Primulavej Grenaa 71

72 Overlægerådet Silkeborg - Høringssvar fra Ove 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 Fra: Henning Glerup Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :12 Modtaget Dato: :12 Vedrørende: Høringssvar fra Overlægerådet i Silkeborg Vedhæftninger: Høringssvar Overlægerådet Silkeborg.pdf Hermed fremsendes Høringssvar fra Overlægerådet i Silkeborg. MVH Henning Glerup Lokal Overlægerådsformand 77

78 Åse og Aksel Riis Poulsen - Høringssvar Fra: Aase Riis Poulsen [[email protected]] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [[email protected]] Sendt dato: :48 Modtaget :48 Dato: Vedrørende: Høringssvar PÅ Djursland er et ord et ord, det er det åbenbart ikke Region MIDT. Aftalen er når sygehuset lukkede skulle vi have en akutklinik som er åben og en lægebil på Djursland. I er på vej til at løbe fra den aftale, SKAM JER, bare fordi jeres såkaldte supersygehuses budget er overskredet. Det I sparer bliver ædt op af kørselsudgifter, hvis vi når at komme afsted, men bedemanden kører jo altid Åse OG Aksel Grenå 78

79 Erik Ernst og Lone KjeldPetersen - besparelse Vedr. Forslag om lukning af fertilitetsklinikken pa Skejby Sygehus. Fertilitetsklinikken pa Skejby Sygehus har højt specialiserede funktioner som er begrundet i den geografiske nærhed til andre specialer og subspecialer sa ledes at man kan behandle patienter med komplekse problemstillinger herunder fertilitet. Den gynækologiske onkologi og børneonkologien er eksempler pa dette. Indenfor den gynækologiske onkologi samarbejder vi tæt omkring Kryo behandlingen. Unge kvinder med gynækologisk kræft har mulighed for at fa nedfrosset væv fra æggestokken i forbindelse med den gynækologiske kræftoperation. Hvis funktionen flyttes skal patienten enten gennem to operationer eller ogsa er mulighed for bevaret fertilitet ikke længere et tilbud til denne gruppe unge kvinder. Patienter med livmoderhalskræft er et andet eksemplet hvor succesfuld opna else og gennemførelse af fremtidige graviditeter er et samarbejde mellem specialister indenfor cancerkirurgi, avanceret laparoskopi, fertilitet og obstetrik alle subspecialer som forefindes pa AUH. Hovedparten af kryopatienter er børn i massiv kemoterapi. For disse er det altafgørende at de kan ha ndteres anæstesiologisk og kirurgisk pa et center med børneanæstesi, trænede kirurger og tæt relation til børneonkologerne pa Skejby. Vi ser derfor med stor bekymring pa Region Midts udmelding om lukning af fertilitetsklinikken pa Skejby Sygehus og opfordrer til genovervejelse af placering af de to fremtidige fertilitetsklinikker i regionen. Lone Kjeld Petersen Overlæge, dr med Gynækologisk onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. 79

80 Vedr. Fusion af de tre fertilitetsklinikker i RegionMidt. Nedfrysning af æggestoksvæv i forbindelse med behandling for cancer foretages i dag på to centre et Vestdansk på Skejby og et Østdansk på Rigshospitalet. Der fryses væv fra ca. 100 piger og yngre kvinder per år. Fordelt på gennemsnitligt 60 årligt på Skejby Sygehus og 40 på RH. På internationalt plan er de to centre førende mht bevarelse af fertilitet og hormonproduktion som ellers ofte ødelægges af den kemoterapeutiske behandling af disse unge patienter. Centret på Skejby er med nu 78 autotransplanterede (tilbagelægning af tidligere frosset æggestoksvæv) det center i verden der har foretaget dette indgreb flest gange og med størst succes. Nemlig at alle kvinderne har fået reetableret deres æggstoksfunktion,og 10 kvinder har allerede født børn. På den baggrund bliver centrets læge ofte bedt om at medvirke til opsætning af lignende centre på universitetshospitaler verden over. Opbygningen af centret er sket i tæt samarbejde med den børneonkologiske afdeling på Skejby samt de øvrige onkologiske og hæmatologiske afdelinger i Vestdanmark, men ikke mindst i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Skejby. En lukning af Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus i forbindelse med fusion af de tre fertilitetsklinikker i RegionMidt vil gøre det vanskeligt at fortsætte denne aktivitet og man må frygte at servicen samles på Rigshospitalet, hvilket vil grundet rejse til/fra RH i en i øvrigt meget belastet periode lige efter diagnosen er stillet vil belaste denne sårbare patientgruppe yderligere. Hertil kommer at en unik mulighed for at forske i æggestokvævs følsomhed for kemoterapeutika fjernes fra Aarhus Universitetshospital. Jeg skal derfor opfordre til at man ved fusion af de tre fertilitetsklinikker, bevarer klinikken på Skejby Sygehus. Med venlig hilsen Erik Ernst Overlæge, phd, Afd. For Kvindesygomme og Fødsler, AUH samt professor, Reproduktionslaboratoriet, Institut for Biomedicin AU. 80

81 Fra: Axel Forman Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :57 Modtaget Dato: :58 Vedrørende: besparelser region midt Vedhæftninger: fertilitetsklinikken kryo RM2015.pdf fertilitetsklinikken onko RM2015.pdf Hermed yderligere 2 høringssvar fra afdelingen for kvindesygdomme, Aarhus Universitetshospital. Med venlig hilsen/best regards Axel Forman Professor, DMSc, Department of Obstetrics and Gynecology, Aarhus University Hospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Mail: [email protected] Phone:

82 Conny Frost Larsen - Høringssvar vedr. Akutkl Høringssvar til Region MIDT Vedr.: Overvejelser om lukning af Grenaa Akutklinik og ændret placering af lægebil. Jeg vil starte med at citere Sundhedsloven: I lovens kapitel 1, 1 står følgende: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Disse formål kan bestemt ikke opfyldes for os borgere på Djursland, hvis i lukker vores Akutklinik i Grenaa, samt flytter vores Lægebil. Vi vil være nødsaget til at køre 60 km. For at blive behandlet, for eksemplvis småskader m.m. som personalet på Akutklinikken, klarer på fornemmeste vis nu. En sådan tur i feks. Bus, kan sagtens vare op til 2 timer, hver vej forstås. Vi er nemlig ikke alle udstyret med en bil her på Djursland! 2 i Sundhedsloven siger følgende: Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1) Let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne 4) valgfrihed 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7) kort ventetid på behandling. Hovsa, hvor blev respekten af for folk på Djursland? Det er da yderst RESPEKTLØS, at skulle køre 60 km, for at blive behandlet, efter en lov som lover respekt for det enkelte menneske! Let og lige adgang? Ja det forsvinder også, i alt fald for os på Djursland... Jeg vil bede Region Midt om at vi får en døgnbemandet Akutklinik I Grenaa, hvilket vil lette belastning på Skadestuerne i både Randers og Århus. Med store økonomiske og menneskelige besparelser til følge. Vi forsøger enddog meget, at indprente os selv og vores børn, her på Djursland, ikke at komme til skade efter kl. 22, da vi jo så har den lange transporttid. Vi beklager meget at vi indimellem, desværre har måttet belaste skadestuerne i Randers og Århus med vores skader. Normalt er vi høflige og venlige mennesker her på Djursland, MEN NU ER DET NOK!! Vi vil ikke finde os i Jeres besparelser mere, nu må det stoppe. Hilsen Conny Frost Larsen Vibevej Grenaa 82

83 Fra: Conny Frost Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :56 Modtaget Dato: :56 Vedrørende: Høringssvar vedr. Akutklinik og lægebil i Grenaa Vedhæftninger: region midt.odt Til Region Midt! Hermed vedhæftet høringssvar, vedr. ovennævnte. Hilsen Conny Frost Larsen 83

84 Jytte og Gunnar Mathiasen - Akutklinik og læg Fra: Gunnar Mathiasen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :02 Modtaget Dato: :02 Vedrørende: Akutklinik og lægebil i Grenaa Til region MIDT! Vi er et ældre ægtepar, som i 2001 flyttede i seniorandelsboligforening på Grindhøj i Grenaa. Det er i sig selv et dejligt sted og så var det lige i nærheden af Grenaa sygehus! Det var en betryggelse, såfremt man skulle komme ud for skader eller sygdom. Men det viste sig kun at være en stakket frist. Det varede ikke mange år, inden man begyndte at lukke ned for den service. Nu vil man så fjerne den sidste rest af service på det sundhedsmæssige område. Det må være SLUT!! NOK ER NOK!! DET ER EN OMMER! I forvejen har vi 60 km til Jylland, og skal man til behandling i Randers og/eller Århus - selv for småting, skal man afsætte en hel dag det kan ikke være meningen! Samtidig vil man fjerne lægebilen, så den også skal betjene Randers og omegn. Den vil aldrig kunne nå til Grenaa i tide, hvis man udsættes for ex. hjertestop eller hjerneblødning. Vi troede, at lokalpolitikere havde som opgave at give befolkningen tryghed i hverdagen, det vi kalder velfærd men nu er vi ikke kun bekymrede vi frygter for fremtiden. Det er ikke længe siden, at Bent Hansen med stolthed indviede det sidste initiativ i sundhedshuset men hvad er det værd, når man nu ender med at lukke akutklinikken. Tror man på, at man på denne måde kan lokke nye prktiserende læger til det nye UdkantsGrenaa. Jytte og Gunnar Mathiasen Grindhøj Grenaa 84

85 Henning og Winnie Breumlund - Høringssvar ved Fra: [email protected] [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :09 Modtaget Dato: :09 Vedrørende: Høringssvar vedrørende spareplan 1519 Høringssvar til Region Midt vedrørende spareplan Vi bor i Villersø, ca. 7 km vest for Grenaa. Da sygehuset i Grenaa blev lukket trods tusindvis af protester, fik vi borgere i den østlige del af Djursland som kompensation en akutklinik (skadestue) og en akutlægebil med base i Grenaa. Nogle få sengepladser blev bevaret på Grenaa sygehus, men de forsvandt hurtigt da Region Midt igen skulle spare. Vi kunne dog heldigvis stadigvæk få behandlet mindre skader på skadestuen her i Grenaa, så vi ikke skulle bruge 4-5 timer på at køre de ca. 60 km til Randers eller Århus med den slags skader. Akutlægebilen redder liv her i denne del af Djursland, så hvis den flyttes fra Grenaa, kan det meget vel være den sidste livline der fjernes for mange borgere i dette område. Det er helt uacceptabelt, at vi skal give afkald på to så væsentlige områder, bare fordi man på de store sygehuse ikke kan styre medicinforbruget eller finde ud af at bruge den billigste medicin. At man overskrider budgettet i forbindelse med byggeriet af de nye supersygehuse kan ikke komme som en overraskelse for nogen, hvem har nogensinde hørt om offentlige projekter, der holdt sig indenfor budgettet. Måske er der en tendens til at underbudgettere sådanne projekter, for at mindske modstanden imod dem. De manglende penge må imidlertid findes andre steder, så man ikke behøver at løbe fra allerede indgåede aftaler med Norddjurs kommune. Forslaget vedrørende nedlæggelsen af akutklinikken og akutlægebilen i Grenaa bør derfor fjernes fra spareplanen. 85

86 Mvh. Henning og Winni Breumlund Villersøvej 7, Villersø 8500 Grenaa. 86

87 Jørn Madsen - Høringssvar Fra: Jørn Lambert Madsen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :18 Modtaget Dato: :18 Vedrørende: Høringssvar Til Region Midt Jeg vil gerne protestere imod, at Djursland igen skal holde for, når det gælder besparelser på sundhedsområdet. De foreslåede nedskæringer vil betyde, at området rammes dobbelt, idet både akutfunktioner på Sygehuset i Grenaa nedlægges, samtidig med at lægebil funktionen beskæres voldsomt. Besparelsen, der måske teoretisk vil fremkomme, vil ikke være der i virkeligheden, idet mange mindre skader eller feberanfald hos småbørn vil give unødig transport, samt endnu mere pres end der i forvejen er på akutafdelingen på Randers Sygehus. Det virker ejendommeligt, at den stemning der findes i folketing og i de fleste kommuner om at bevare funktioner i udkantsområder, slet ikke har fundet forståelse i Region Midt. Lever regionspolitikere slet ikke med i nutiden? Jeg håber at finde forståelse for, at de udgifter vi har til sundhed også må komme mennesker udenfor Århus og Herningområdet til gode. Med venlig hilsen Jørn Madsen Søndereng 9, 8500 Grenaa Telefon:

88 Maiken Kajhøj - NOK ER NOK Fra: maiken kajhøj [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :19 Modtaget Dato: :19 Vedrørende: "NOK ER NOK Nok er nok nu. Som mor til to små piger, som jeg er alene med i hverdagen synes jeg det er fordårligt at I vil lukke Akut klinikken og tage vores lægebil. Jeg har ingen kørekort eller bil, og skal til at tage de offentlige transport midler, for at få tilset et af mine syge børn i Randers, bare fordi I vil lukke vores akut klinik. og der med fjerne vores vagtlæge og skadestue, det er bare ikke godt nok. DET ER EN OMMER. Hvorfor er det altid Randers og Århus der skal have det hele, hvorfor skal vi straffes her på Djursland??????????? VI FINDER OS IKKE I DET. 88

89 Kirsten Jensen - høringssvar til region midt Fra: Kirsten Jensen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :50 Modtaget Dato: :51 Vedrørende: høringssvar til region midt Folketinget har netop igen, bevilliget penge, til nedrivning af huse, der ikke pynter i Danmark.Dem er nogle stykker af på Djursland, flere vil komme til. Hvad er det man vil med vores land??? Medecin udgifterne stiger og stiger, det har de gjort i mange år, og i sygehusvæsenet, har man sagt ja, tak. Måske nu og da lidt ukritisk. Medecinalindustrien er interessert i at tjene penge. Forskningen skal vi naturligvis ikke stoppe, men er det ikke tid, til at se på hvad vi får for de penge? Om vi skal behandle( overbehandle,måske fordi vi ikke tør sige nej,) For at tilfredsstille vores nysgerrighed eller for at hjælpe syge mennesker. Det kan et split sekund blive os selv, det drejer sig om. Udgifterne er store, ja, vi la bare stå til, og industrien er benhårde og kolde.forståeligt, sådan er det. Flytning af lægebilen, 60 km fra Djurslands næse,hvad,hvem er det man tænker på????? Hvad er det man er igang med????? HVAD VI GØR NU, får betydning langt ud i fremtiden. Er fremtiden at gøre Djursland til nationalpark? Overvægt af en noget ældre befolkning, lige nu, kan vi ikke lave om på. Vi kan undgå at skabe utryghed, med mere sygdom til følge.når det indtræffer,hjælpe til.der bliver gjort et kæmpe arbejde. En kvalifiseret forbehandling, har alle dage været en forudsætning for et godt videre behandlingsforløb. Lægebilen er en gevist, vi alle herude sætter stor pris på. Vi har ikke problemer med at vi ikke har vores sygehus længere, vi har vores lægebil. Det var en forventet ændring af vores hverdag.det fungerer. Vi har fået et sundhedshus,det skal vi ha til at fungere. Hvorfor, det kan jo bare lukkes. Det skal fungere så mindre behandlinger kan udføres. Med besparelser på transportudgifterne til følge. Nej,Djursland skal forhåbentlig stadig være bosætnings område, til glæde og gavn for forældre og børn.der skal rekruteres unge praktiserende læger hertil, for dem vi har, er ikke helt unge mere. Uden praktiserende læger, uden lægebil, ingen bosætning. Fra politisk side,er det nok det man ønsker, lige nu. Men en dag,inden så mange år, vender strømmen fra land til by. HVAD VI GØR NU, er vigtigt for Djurslands fremtid. Vi ønsker ikke alle at bo i byen. Vi betaler mindst lige så meget i skat som andre i Danmark. Spar helikopteren, den er et kæmpe flop, Danmark er et lille land, rimelig nemt at komme rundt i. Tænk lægebil, ikke bare her, men mange andre steder. Responstid, forbehandling måske færdigbehandling er vigtige parametre for viderebehandling og tryghed. Venligst Kirsten Jensen Fuglevænget Grenaa. 89

90 90 Denne blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.

91 Ældrerådet Norddjurs kommune - Høringssvar fr n) norddjurs k o m m u n e -mail: norddjursdnorddjurs.dk Sikker sikkerpostflnorddjurs.dk Hjemmeside: Adresse: Torvet 3, 8500 Grenaa Telefon: Fax:

92 Til Ældrerådet Dato: Reference: Anne Chapion Direkte telefon: Skrækscenarie Lukning af akutklinik i Grenaa og flytning af akutlægebilen Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser - Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser - Sundhedsløsninger tæt på borgeren - Mere lighed i sundhed står der flot i de politiske visioner for sundhedsaftalen, der blev vedtaget af Region Midtjylland og regionens kommuner samt de Praktiserende Lægers Organisation i Region Midtjylland i februar 2015 altså for kun 2 måneder siden. Efter regionens netop offentliggjorte forslag til spareplan må vi konstatere, at ovennævnte erklæringer blot er tomme ord! Konsekvenserne af en gennemførelse af spareforslaget vil være, at der ikke er meget tilbage i pakken af regionale sundhedstilbud til borgerne i Grenaa. De tilbud, som vi p.t. har, er jo baseret på den aftale, der blev indgået med regionen i forbindelse med lukningen af Grenaa Sygehus, hvor vi som en kompensation fik en akutklinik og en lægebil, der var placeret i Grenaa. Der lægges altså nu op til, at denne aftale brydes! Ældrerådets opgave er at varetage vore ældre medborgeres interesser. Vi skal være med til at skabe tryghed for borgerne. Akutlægebilen er afgørende for borgernes tryghed. Mange liv er reddet takket være hurtig assistance fra lægebilen. Hvis vi i fremtiden skal dele akutlægebil med Randers, som ligger 60 km fra Grenaa, vil det få alvorlige konsekvenser. Det vil medføre, at TRYGHEDEN forsvinder. De mange behandlinger, der i dag foretages af et højt kvalificeret personale på Akutklinikken i Grenaa, vil fremover skulle foretages i Randers, hvor der i forvejen ofte er en uacceptabel lang ventetid. Ofte må en borger fra Grenaa tage bussen derud det tager i bedste fald 1 ½ time hver vej. Mange har været udsat for ventetider på akutklinikken i Randers på 3 timer og derover, så hvis man er uheldig nok, kan man risikere ikke at kunne komme hjem samme dag! DETTE ER I HVERT FALD IKKE SUNDHEDSLØSNINGER TÆT PÅ BORGEREN - det er derimod ULIGHED I SUNDHED. Spareforslaget er fremlagt dels som følge af øgede udgifter i forbindelse med de nye sygehusbyggerier i Skejby og Gødstrup, dels som følge af at medicinudgifterne er eksploderet. De store (uacceptable) budgetoverskridelser på nævnte byggerier kan der nok ikke gøres så meget ved, men der må kunne spares på medicinudgifterne ved en fælles systematisk indsats. En gennemførelse af de fremlagte spareforslag vil i høj grad betyde en diskriminering af borgerne i Norddjurs Kommune. Vi betaler også skat herude og har samme ret til velfærd som andre danske borgere. Vi henstiller derfor til Regionsrådet at tage forslaget af bordet pengene må og skal findes andre steder! Med venlig hilsen Ældrerådet i Norddjurs Kommune 92

93 Fra: Til: Kopi: Anne Chapion Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Jens Erik Madsen Sendt dato: :03 Modtaget Dato: :03 Vedrørende: Høringssvar fra ældrerådet i Norddjurs Kommune Vedhæftninger: image001.png Høringssvar fra ældrerådet i Norddjurs Kommune.pdf Hermed fremsendes høringssvar til Spareplan fra ældrerådet i Norddjurs Kommune. Med venlig hilsen Anne Chapion Assistent Velfærdssekretariatet Norddjurs Kommune Telefon:

94 Norddjurs kommune - Høringssvar Til Den 7.maj 2015 Regionsrådet i Region Midtjylland Emne: HØRINGSSVAR NU ER DET MERE END NOK. På vegne af Foreningen af forhenværende kommunalpolitikere i Norddjurs Kommune vil vi på det kraftigste protestere mod de reduktioner, der er bragt i forslag med hensyn til: At reducere Akutklinikkens funktioner og kapacitet i Grenaa. At flytte den lægebemandede akutbil fra Grenaa. Det er vores klare opfattelse, at vi i forbindelse med det forrige Regionsråds sidste besparelser i Grenaa nåede et minimumsniveau med hensyn til de regionale sundhedsydelser. Når man efter vores opfattelse har nået et minimumsniveau, er det meningsløst at anvende hårde økonomiske beregninger og statistikker i beslutningsgrundlaget for reduktioner i yderområdernes regionale sundhedsydelser. Med den befolkningssammensætning som Norddjurs Kommune har, er det for os magtpåliggende at pege på, at TRYGHEDEN og LIGHEDEN med hensyn til de regionale sundhedsydelser er særdeles vigtige parametre for den fremtidige udvikling i Norddjurs Kommune. Den nuværende kommunalbestyrelse arbejder også meget hårdt for skaffe mere bosætning i Norddjurs Kommune. Det er derfor meget vigtigt for vort område, der har en relativ stor gruppe af ældre medborgere, at få unge familier med børn til at bosætte sig her. De reduktioner, der er bragt i forslag, vil slet ikke befordre en sådan fremtidig bosætning i Norddjurs Kommune, tværtimod. Hertil kommer at Norddjurs kommune har mange tunge industrivirksomheder og dermed mange farlige arbejdspladser. Vi anmoder derfor det siddende Regionsråd om IKKE mere at forringe de regionale sundhedsydelser i vores del af Region Midtjylland. På foreningens vegne Jens Peter Jellesen Forhenværende borgmester i den tidligere Nørre Djurs Kommune Gert Schou Forhenværende borgmester i den tidligere Grenaa Kommune og tidligere regionsrådsmedlem 94

95 Fra: Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :53 Modtaget Dato: :53 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: Høringssvar.doc Til Regionsrådet Hermed fremsender vi en ny version af vores høringssvar. Den første version der blev sendt tidligere i dag erstattes herved. Mvh Gert Schou 95

96 Esben Schmidt - Lægebil og akutklinik i Grena Fra: Esben Schmidt [[email protected]] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [[email protected]] Sendt dato: :02 Modtaget :02 Dato: Vedrørende: Lægebil og akutklinik i Grenaa Hørings svar Lægebil og akutklinik i Grenaa. Som direktør for et firma som primært arbejder i offshore industrien, er dette ikke acceptabelt. 1. Hvis uheldet sker er alle meget afhængige af meget hurtig hjælp. 2. Hvis det sker offshore i Grenå, hvor der er mange arbejdspladser offshore på Anholt vind møllepark, er hurtig hjælp afgørende, de skal først bjerges i land, og hvis de derefter skal vente eller køres til Aarhus, er det måske for sent. 3. Det bliver en bekræftelse af UDKANTS problematikken, skal vi ikke være FORKANT i stedet for. 4. Som direktør for et firma på kajkanten i Grenaa, må man spørge om det er den rigtige placering, eller vi skal flytte til et område med bedre service niveau. 5. Regionen var hurtig til at tilbyde at rydde op efter Auriga(Keminova) kr, da aktionærerne ikke ville, de fik kun halv snes milliarder!!!!!!!!!!!!!! Så regionen mangler tilsyneladende ikke penge!!!!!! 6. Tag jer sammen, udgifter til supersygehuse og medicin skal vel ikke kun betales af Grenaa området, så er det bedre at spare på meningsløse vejprojekter. Med Venlig Hilsen / Best Regards Esben Schmidt CEO APRO Wind A/S Phone: Mobile: Mail: [email protected] Sdr. Kajgade 7-9 DK-8500 Grenaa Part of ALL NRG Group Jointly, the companies in All NRG Group hold a globally leading position as a full-service provider to the offshore energy industry. All companies in the group deliver highly qualified solutions to the onshore and offshore energy sector. To customers, the constellation means that they will benefit from more knowledge and better service. 96

97 Lissi og Ole Jørgensen - Protest mod plan om Fra: Lissi Jørgensen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :04 Modtaget Dato: :04 Vedrørende: Protest mod plan om lukning af akutklinik, Grenaa og fjernelse af lægebil. For få år siden da I lukkede Grenaa sygehus fik vi akutklinikken og lægebilen, og der påstod I, at det skulle kunne erstatte et helt sygehus. Vi protesterede dengang - men for døve øren. Nu vil I igen beskære her i yderområdet, og jeg kan ikke forstå, at I vil være det bekendt, så vi får 55 km. til nærmeste sygehus OG LÆGEHJÆLP. Hvad med de mennesker, som ingen bil har/person til at køre for sig - skal de bare lægge sig til at dø?? Hvorfor kan Randers ikke helt undvære en lægebil - de har jo sygehuset i deres baghave og så lade den blive ude ved os?? I snakker om, at der er de dyre medicinudgifter der gør, at I er nødt til at beskære hjælpen i yderområderne, men mon ikke den reelle grund til de annoncerede besparelser er, at I er alt for fordringsfulde og vil bygge 2 supersygehuse på een gang?? Jeg synes det er latterligt, at I opfører er sygehus mellem Herning og Holstebro, for mig at se, så er det 2 velfungerende sygehuse, som "bare" kunne være indrettet anderledes, I kunne samle kom-petencen fra læger og sygeplejersker fra 2 sygehuse på et, og så have forskellige specialer på hvert sit sygehus. M.h.t. medicinudgifterne - kunne der evt. ændres på patentreglerne, så tiden med patent kunne udvides fra 20 til 30 år - så kunne prisen være billigere, når der er flere år til at indhente forskerudgiften på. Regeringen har vedtaget : lige sundhed for alle og det er absolut ikke det, regionen signalerer NOK ER NOK... Venlig hilsen Lissi og Ole Jørgensen, Åparken 47, 8500 Grenaa 97

98 Marie Pedersen - Spareplan Fra: Marie Pedersen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :05 Modtaget Dato: :05 Vedrørende: Spareplan Vi kan ikke undvære lægebil og akutklenik i Grenaa. Mvh. Marie Pedersen Havnevej Grenaa Sendt fra min ipad 98

99 Gitte Elvej - Høringssvar til Region MIDT. Til Region MIDT. Grenaa d Jeg vil gerne hermed opponere mod de planer, der er fremlagt vedr. lukning af Akutklinik og nedlæggelse af Lægebil i Grenaa. Jeg er hjemmesygeplejerske et dejligt arbejde - og kender derfor en del til de ting, der kan gøre borgere utrygge i hverdagen. Da regionen for flere år siden lukkede vores velfungerende sygehus i Grenaa, blev vi lovet, at der ville være et akutberedskab, så borgerne kunne forblive trygge. Det er faktisk gået bedre end jeg troede. Vores Akutklinik fungerer optimalt og lægebilen bliver brugt flittigt. Jeg bor et sted, hvor den ofte suser forbi mange gange i løbet af dagen. Jeg kan dog stadigvæk ikke helt forstå, at det er billigere at fragte så mange borgere frem og tilbage til Randers. Er kørepengene mon fra en anden kasse? Nu vil man så lukke vores Akutklinik og vi skal dele lægebilen med Randers. DET bekymrer mig! Der er 60 km til hhv. Århus og Randers. Lægebilen tror jeg slet ikke vi vil få at se mere. Det er altså langt, hvis der er brug for akut hjælp. Bent Hansen kommer med sit sædvanlige udsagn om, at Vi vil jo alle sammen helst have specialister til at behandle os, når vi er syge. Det har INTET med Akutklinikken at gøre. Den skal jo netop bare holde os i live i samarbejde med lægebilen. Vi har i hjemmeplejen ofte haft stor gavn af begge. De er særdeles kompetente og forebygger indlæggelser, hvilket både sparer penge men ikke mindst giver vores borgere en langt bedre livskvalitet. Bent Hansen siger, at der kun kommer 2,2 person i døgnet i Akutklinikken, men det rigtige tal er 20,12, hvilket dog er en rimelig stor forskel. Denne forskel bygger på, at ledelsen i Randers har besluttet at besøg i Akutklinikken efter kl. 16 udelukkende registreres under vagtlægeordningen. Smart! Er det for at man i Randers kan sige, at der ikke er brug for Grenaa der kommer jo ikke ret mange? Han siger også, at medicinpriserne stiger helt vildt, hvilket jeg ikke betvivler, men hvorfor skal det gå ud over os? Vi HAR været med til at spare og kører på lavblus nu. Man må tage kampen op mod medicinalindustriens priser og få nogle kompetente personer til at vurdere, hvilke behandlinger, der skal tilbydes. Det kan man i andre lande. Det må vi også kunne her. Ellers bliver det jo bare ved. Jeg kan heller ikke forstå, at vi skal straffes for, at de store sygehusbyggerier er løbet løbsk budgetmæssigt. Det ender med, at der slet ikke er personale til at passe patienterne. Personligt er jeg ekstra bekymret, hvis akutberedskabet lukkes ned. Jeg er nemlig, ligesom mange andre, allergisk overfor hvepse. Så er 60 km altså meget langt Jeg håber, at man lader fornuften råde. Det går vi meget ind for i Hjemmepleje Øst, hvor jeg arbejder. Hilsen Gitte Elvej Århusvej Grenaa 99

100 Fra: Gitte Elvej Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :45 Modtaget Dato: :45 Vedrørende: Høringssvar til Region MIDT. Vedhæftninger: Høringssvar.docx Hermed sender jeg mit høringssvar. Se vedlagte fil. Venlig hilsen Gitte Elvej Århusvej Grenaa 100

101 Birthe I og Henning C. Svendsen - Ang.slagtni Fra: Birthe Svendsen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :53 Modtaget Dato: :53 Ang.slagtning af borgernes rettigheder osv.grundet oplæg til spareøvelse i Vedrørende: Grenaa og omegn Efter et oplysende borgermøde i Tirsdags vil vi på det kraftigste PROTESTERE mod dette oplæg Venligst men velmenende Birthe I og Henning C Svendsen Ådalen Grenaa 101

102 Hanna Jensen - spareplan Fra: Hanna Jensen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :00 Modtaget Dato: :00 Vedrørende: spareplan Jeg var til høringsmøde i tirsdags ang. region Midt s spareplan for Norddjurs. Jeg håber på det kraftigste at I lytter til borgerne på Djursland og omegn og lader være med at nedlægge vores akutberedskab. Der blir talt så meget om at vi skal bevare vores yderdistrikter og ikke lave dem til bopladser. Hvis I gør som varslet så er der ingen, og da slet ikke unge mennesker med børn, der vil her ud og bo. I kan simpelthen ikke være det bekendt. Vi blev lovet det beredskab vi p.t. har fordi I lukkede vores sygehus for mange år siden. Nu må det stoppe og I må begynde at kigge indad. Det må kunne løses på en anden måde. Det kan ikke passe alting skal ligge i de store byer, vi skal være her alle sammen og vi bidrager også til samfundet. Det er efterhånden blevet sådan at det ikke kan blive stort nok og dyrt nok. Hvis vi almindelige mennesker, som vores kære statsminister ynder at kalde os, kørte vores husholdning på den måde, så gik vi nedenom og hjem og det var så vores problem, vi kan ikke sende regningen videre til andre. Med venlig hilsen Hanna Jensen Borger i Grenaa. 102

103 Liselotte Elvej - Høringssvar til Region MIDT Fra: Jens Peter og Lotte [[email protected]] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [[email protected]] Sendt dato: :08 Modtaget :08 Dato: Vedrørende: Høringssvar til Region MIDT Grenå 7/5-15. Til Region MIDT. Jeg vil også gerne protestere mod de foreslåede besparelser vedr. lukning af Akutklinikken på Grenå Sundhedshus samt flytning af Akutlæge bilen fra dens nuværende base her i Grenå. Jeg arbejder som hjemmesygeplejerske i Hjemmepleje Øst med base i Grenå og er også borger her i Grenå. Jeg og mine kollegaer har et fantastisk godt samarbejde med Akutklinikken til gavn og tryghed for såvel vores borgere som for os selv. Så sent som i dag har Akutklinikken trådt til i samarbejde med min borgers egen læge, for at hjælpe en borger, som ofte får kraftige næseblødninger. Det er ikke altid muligt for os at standse disse, hvorfor der har været brug for anlæggelse af ballonkateter i næsen. Det kan de klare på Akutklinikken her i Grenå og vi sparer derved en lang og dyr liggende transport via Falck til skadestuen i Randers. Dette er til stor glæde for borgeren og hendes familie og vi undgår at lægge beslag på en ambulance, som så kan komme andre alvorligere syge eller tilskadekommende til gavn. D. 1/5 på St. Bededag var jeg på vagt i hjemmeplejen og havde desværre denne oplevelse. Det var også den dag galt med kraftig næseblødning, som vi ikke kunne stoppe, trods forsøg over flere timer. Jeg kontaktede lægevagten for at få min ældre borger op på Akutklinikken her i Grenå og få stoppet blødningen evt. ved hjælp af ballonkateter. Vagtlægen sagde dog, at det ikke kunne lade sig gøre. Borgeren var nødt til at komme til Randers, hvilket hun ikke var særlig glad for. Jeg pointerede, at Akutklinikken Grenå flere gange tidligere havde hjulpet med blødningen men der var ikke noget at stille op. Det skulle være Randers. Da Falck ankom, prøvede de at kontakte skadestuen i Randers og blev stillet videre til Grenå. Her talte vi med den vagthavende akut sygeplejerske, og hun sagde at SELVFØLGELIG kunne hun hjælpe. Der var ingen grund til at skulle køre den lange vej til Randers for at stoppe blødningen. Så er det jeg / vi bliver skuffede og vrede herude og tænker om det er manglende viden fra vagtlægens side? Eller det er blevet dem pålagt at boykotte vores ellers meget velfungerende Akutklinik? Hvis vi mister vores Akutklinik og Akutlæge bil, så kan jeg frygte, at det bliver svære og sværere at tiltrække nye kollegaer herude i kantområdet. 103

104 Med de tiltagende, store, krævende og ansvarsfulde opgaver, vi allerede nu overtager fra sygehusene, kan vi nemt komme til at stå meget alene med alvorligt syge borgere. Og der skulle jo gerne være nye, unge kræfter, der kan tage over, når vi andre skal på pension. Med venlig hilsen Liselotte Elvej Sygeplejerske i Hjemmepleje Øst Grenå. 104

105 Overlægeforsamlingen Regionshospitalet Viborg Høringssvar fra Overlægeforsamlingen, Regionshospitalet Viborg. Spareplan Viborg d. 7. maj 2015 Overlægeforsamlingen på Regionshospitalet Viborg vil med dette høringssvar udtrykke bekymring for kvaliteten af den fremtidige patientbehandling. Regionshospitalet Viborg har flere gange i de seneste år været gennem besparelsesrunder og de aktuelle spareforslag rammer Regionshospitalet Viborg relativt hårdere end tilsvarende hospitaler i Regionen. Dette høringssvar omfatter de tværgående lægefaglige konsekvenser af en evt. vedtagelse af sparekataloget. Sparetema 5: Overlægeforsamlingen RH Viborg må udtrykke alvorlig bekymring for eventuelle forringelser i den service som ydes på Regionshospitalet Viborg ved besparelser i og fusioner af klinisk mikrobiologi og klinisk biokemi. Vi kan ikke anbefale lukning af Patologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg, idet dette ikke kan undgå at påvirke patientbehandlingen i f.eks. kræftpakkeforløb. Den operative behandling af bl.a. brystkræft er afhængig af tilstedeværelse af en speciallæge i patologi til vævsundersøgelse under operationen. Vævet skal undersøges umiddelbart og under operationen, hvor patienten holdes bedøvet mens svaret afventes, hvilket gør tidsfaktoren afgørende. Dette service kan selvsagt ikke klares ved videokonference. Såfremt der gennemføres besparelser på ovennævnte områder, skal det i øvrigt sikres, at disse besparelser ikke vil medfører forlænget ventetid på undersøgelser til udredning og behandling, hvilket vil være til gene for patienterne, og i direkte modstrid bestræbelserne under andre spareforslag. En følge af at samle de akutte patienter i Viborg, vil alt andet lige medføre et øget pres på nuklearmedicinske undersøgelser. Dette fører til, at vi også må udtrykke bekymring for øget ventetid på undersøgelser efter de planlagte budgetmæssige reduktioner på Klinisk Fysiologisk Afdeling i Viborg. En nedlæggelse af vagtfunktionen på Billeddiagnostisk Afdeling RH Viborg fra vil få konsekvenser for udførelsen af nødvendige invasive procedurer som f.eks. ultralydsvejledt anlæggelse af dræn og katetre. Disse patienter vil oftest i stedet skulle transporteres til Aarhus Universitetshospital for akut behandling. Sparetema 1: Forslag 7: Vi vil anbefale at opretholde en Øre-Næse-Halsfunktion på Regionshospitalet Viborg. Hospitalet behandler patienter under neurorehabilitering, disse har behov for tracheostomi som udføres af øre-næse-halslæger. Hospitalets børneafdeling har desuden et nært samarbejde med øre-næse-halslæger omkring børn med øvre luftvejssygdomme. En nedlæggelse af Øre-Næse-Halsfunktionen vil medføre øget patienttransport til behandling andetsteds. 105

106 Sparetema 2: Forslag 2: En konsekvens af samling af nyrecancerkirurgi i RM vil bl.a. blive nedlæggelse af den urologiske bagbagvagt på Regionshospitalet Viborg. Vi vil her udtrykke alvorlig bekymring for patientbehandlingen og den lægelige uddannelse, idet dette vil betyde, at bagvagten fortrinsvis vil udgøres af ikke-speciallæger. Læger på dette uddannelsesniveau har brug for at kunne rådføre sig med speciallæge, herunder behov for fremmøde af speciallæge, hvilket nødvendiggør et speciallægeberedskab. Sparetema 8: Arbejdsgange, kapacitetsudnyttelse og forenkling. Fælles for de anførte spareforslag i denne gruppe er, at der er tale om estimater af besparelsespotentialer og beløb. Dette forhold medfører en stor usikkerhed om resultatet, spareforslagene fremstår derfor som grønthøster besparelser. Hospitalsenheden Midt er udpeget som den ene af to Hospitalsenheder i regionen med lav produktivitet på lægesekretærområdet. Vi gør opmærksom på at lægesekretærer i Hospitalsenheden Midt, efter opgaveflytning fra sygeplejersker og læger, løser mange nødvendige arbejdsopgaver ud over de traditionelle sekretærfunktioner. På vegne af Overlægeforsamlingen, Regionshospitalet Viborg Steen Olesen Formand 106

107 Fra: Steen Olesen Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :47 Modtaget Dato: :47 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: Overlægeforsamlingen RH Viborg høringssvar spareplan doc Hermed høringssvar fra Overlægeforsamlingen på Regionshospitalet Viborg Venlig hilsen Steen Olesen Ledende Overlæge Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg Heibergs Allé 4 Postboks 130 DK-8800 Viborg Tlf. dir Fax [email protected] 107

108 Jette Boelsmand Bertelsen - Høringssvar Fra: Lars Møller [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :48 Modtaget Dato: :48 Vedrørende: Høringssvar Hermed mit høringssvar Kun et lille stik! Som hvepseallergiker lever jeg med den byrde at kun et lille stik fra en hveps kan få store konsekvenser for mig og kommer hjælpen ikke frem i løbet af ganske kort tid så er det fatalt! Jeg har været hvepseallergiker i 17 år og er blevet stukket i alt 3 gange. Første gang var det kun held og hurtig - kvalificeret hjælp der gjorde at jeg overlevede. Siden kom jeg i et vaccinationsprogram samt fik en epi-pen som giver mig ca. 40 minutter at leve i indtil hjælpen SKAL være der! Jeg blev stukket igen for 2 et halvt år siden og sidste år i august! Ambulance og lægebil var hurtigt fremme de sidste 2 gange og gjorde at jeg fik hurtig hjælp og blev færdigbehandlet på stedet. Hvis akutlægebilen ikke havde været med skulle jeg havde været indlagt på sygehuset i Randers,til gene for mig selv, og større økonomisk belastning for sundhedsvæsenet. Jeg bliver selvfølgelig lidt mere mærket, fysisk, for hver gang jeg får det lille stik, men det påvirker mig selvfølgelig også psykisk! Når jeg hører en hveps, en ambulance eller at en er død af et hvepsestik! Så kan jeg jo ikke lade være at tænke på hvor nemt det hele kan være forbi og jeg ikke mere skal se mine børn og familie. Men det giver mig megen tryghed at vide, at hvis uheldet er ude, så er lægebilen og hjælpen tæt på. Fjern ikke lægebilen og dermed denne tryghed for mig og alle andre. Jette Boelsmand Bertelsen [email protected] Djursgade Grenaa 108

109 Sten Hartvig Hansen og Mona Kahr Andersen - H Fra: Steen Hansen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :27 Modtaget Dato: :28 Vedrørende: Høringssvar Som skatteborgere i Nordjurs kommune, forventer vi også at der om 10 år om stadiger enakutlægebil og Akutklinik i Grenaa, hvorfor skal det foringes herude vi har langt til nærmste sygehus.! Angående sygehus fik vi en Akutlægebil og Akutklinik som kompensation, da Grenaa sygehus blev lukket. Det kan ikke fjernes.selvom der er et supersyghus der har overskredet budget skal det ikke ramme os! Der er mange virksomheder her i Grenå / Djursland, som kan få brug for akut hjælp. Så er 60 km langt samt ventetiden kan I have det på samvittigheden? Hurtig behandling får folk hurtig tilbage på arbejdpladsen og til hverdagen, det fordrer at der er en Akutlægebil og en Akutklinik. Endelig er Djursland i god vækst, når folk ser at der planer om at lukke de 2 ting vælger folk ikke at flytte hertil, er det det regionen er ude på? Der må findes en fornuftig løsning som ikke kræver yderlige lukning Mvh. Mona Kahr Andersen Steen Hartvig Hansen Grenaa 109

110 Else Brask Sørensen - Akutlægebil, akutklinik Høringssvar til Region Midtjylland Akutlægebil, akutklinik og vagtlæge Grenaa / Djursland NOK ER NOK Grenaa og Djursland fik i forbindelse med lukningen af Grenaa Sygehus en akutlægebil og en akutklinik som kompensation. Det kan I ikke tage fra os. Det vil være uanstændigt og utroværdigt. Akutlægebil og akutklinik er en del af en aftale mellem Staten, Region Midt og Norddjurs Kommune. Akutfunktionerne og vagtlægeordningen er vores forsikring og tryghed i hverdagen. En kompetent og yderst velkvalificeret medarbejderstab giver os sikkerhed for en behandling på et højt fagligt niveau. En forringelse af vagtlægeordningen vil være fatal og derudover have en negativ afsmitning på tiltrækningsmuligheden af nye praktiserende læger. Region Midt må sammen med de øvrige regioner og staten få løst udfordringen med de galoperende medicinudgifter. Det virker ulogisk at akutberedskabet skal bespares, fordi udgifterne til medicin stiger. Det er jo vanskeligt at regulere hvor mange ulykker der sker. Akutlægebil og akutklinik i Grenaa skal fortsat være en bærende del af akutberedskabet for os borgere i Grenaa og på Djursland. Venlig hilsen Else Brask Sørensen, Bredgade 20, Grenaa Gift, mor til to og datter af en mor på

111 Fra: Til: Else Brask og Jørn Juul SØRENSEN Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :45 Modtaget Dato: :45 Vedrørende: Akutlægebil, akutklinik og vagtlæge Grenaa / Djursland Vedhæftninger: Høringssvar til Region Midtjylland.docx Akutlægebil, akutklinik og vagtlæge Grenaa / Djursland NOK ER NOK Grenaa og Djursland fik i forbindelse med lukningen af Grenaa Sygehus en akutlægebil og en akutklinik som kompensation. Det kan I ikke tage fra os. Det vil være uanstændigt og utroværdigt. Akutlægebil og akutklinik er en del af en aftale mellem Staten, Region Midt og Norddjurs Kommune. Akutfunktionerne og vagtlægeordningen er vores forsikring og tryghed i hverdagen. En kompetent og yderst velkvalificeret medarbejderstab giver os sikkerhed for en behandling på et højt fagligt niveau. En forringelse af vagtlægeordningen vil være fatal og derudover have en negativ afsmitning på tiltrækningsmuligheden af nye praktiserende læger. Region Midt må sammen med de øvrige regioner og staten få løst udfordringen med de galoperende medicinudgifter. Det virker ulogisk at akutberedskabet skal bespares, fordi udgifterne til medicin stiger. Det er jo vanskeligt at regulere hvor mange ulykker der sker. Akutlægebil og akutklinik i Grenaa skal fortsat være en bærende del af akutberedskabet for os borgere i Grenaa og på Djursland. Venlig hilsen Else Brask Sørensen, Bredgade 20, Grenaa Gift, mor til to og datter af en mor på

112 Jette Andersen - Høringssvar Region midt. Fra: Jette Andersen [[email protected]] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [[email protected]] Sendt dato: :49 Modtaget :49 Dato: Vedrørende: Høringssvar / Region midt. Så vidt jeg husker: Da i lukkede Grenaa Sygehus, fik vi en AKUTLÆGEBIL. Nu vil i tage den fra os. DET GØR I BARE IKKE. Det samme gælder AKUTLÆGEKLINIKKEN. NOK ER NOK. Med venlig hilsen Jette Andersen Havnevej 156 st.tv Grenaa 112

113 , Birthe Ranker Jæger - Høringssvar Fra: Birthe Ranker Jæger [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :56 Modtaget Dato: :56 Vedrørende: Høringssvar >> >> Kære regionsmedlemmer! >> >> Drop jeres plan om at skære akutmodtagelsen samt lægebilen i Grenå væk!! >> Det vil komme til at koste menneskeliv og det kan vi og I ikke tillade! >> >> Det kan ikke være rigtig at vi på Djursland skal køre op til en time hver vej for at få syet en lille flænge eller få taget et røntgen billede! >> >> Lyt til os! Nu kan det være nok med de sundhedsmæssige besparelser på Djursland. Vi betaler vores skat med glæde ligesom alle andre, hvorfor kan det så være rigtigt at vi hele tiden skal bøde når der er tale om besparelser??? >> >> Ja, vi bor i en del af det de kalder udkants Danmark og I siger at der skal rettes op på denne ulige fordeling. Men det bliver sku da ikke mindre udkants Danmark hvis I tager det sidste af det akutte beredskab fra os!!! >> >> I siger at I gerne vil have flere til at flytte til Djursland for at øge væksten og befolkningen, men med Jeres nuværende spareforslag så tror jeg, at flere vil vælge at fraflytte Djursland som følge af utryghed over at vi ikke har bare det mindste minimale akutberedskab! >> >> Selv jeg, tænker nu om Djursland virkelig er det rette sted at bo, med mindre man virkelig har et stort ønske om at dø!!!! For hjælpen vil aldrig nå frem i tide!! >> >> Men selv om man besluttede at finde andre græsgange så ville det alligevel ikke være muligt for ingen ville ønske at bo et sted hvor man ikke kan få hjælp efter kl 16 eller i weekenden når den praktiserende læge har lukket! >> >> Hvis I gør dette bliver I nødt til at opfinde en mulighed for os på Djursland til at give OS selv hjertemassage og kunstig åndedræt når vi ligger der alene med hjertestop, for vi har jo ikke noget akutberedskab til at hjælpe os, hvis uheldet er ude og det sker altså også på Djursland og ikke kun i Randers!! >> >> De gange vi allerede er blevet sendt til Randers har ventetiden været urimelig lang og det vil da så absolut ikke blive ændret hvis I fjerner den smule vi har tilbage i Grenå! >> >> Da I lukkede vores sygehus fik vi akutklinikken og lægebilen som et plaster på såret og nu fjerner I dette plaster og vælger istedet at amputere og oveni så kaster I salt i såret! 113

114 114 Djursland lider i forvejen men med Jeres spareforslag vil Djursland lige så langsomt dø! Vi har ikke andet valg!!! >> >> Vi vil ikke finde os i det!!! Nu kan det være nok I bliver nødt til og skal finde et andet sted at spare!!! >> >> Indsendt af >> >> Birthe Ranker Jæger (diabetiker) Kenney Ranker Hansen (diabetiker) >> Klara Ranker Jæger 5 år (hjerteopereret) >> Sune Ranker Jæger 4 år (en dreng med krudt i røven og som desværre kommer til skade) >> Knivej 1 >> 8586 Ørum Djurs

115 Lisbeth Buus - formand for bloddonorerne i Re Til Region Midtjylland, koncernøkonomi Høringssvar fra Bloddonorerne i Region Midtjylland i forbindelse med spareplanen. Donorkorpsene beklager, at der igen skal gennemføres besparelser på Regionens hospitaler. I forbindelse med Bloddonation vil vi gøre opmærksom på nogle problemstillinger i forhold til de udmeldte spareforslag. Vi er bange for, at de hastige nedskæringer i tapninger kan være/blive et problem for blodforsyningen. Netop set i forhold til Notat udarbejdet af Regionen i juni 2014: Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland. I opgørelsens opsummering påpeger man blandt andet, at efterspørgslen på blod vil være stigende de kommende år og at rekrutteringen af nye donorer bliver stadig sværere. Den planlagte målsætning om en reduktion på 20% i antallet af tapninger kan give de enkelte korps problemer med at styre deres aktiviteter. En 20% reduktion vil medføre et stort fald i indtægterne. Nedskæringen er så voldsom, at det vil være svært at sikre en rimelig balance mellem donorpleje, hvervning samt planlagte arrangementer. Det skyldes, at udgifterne til påskønnelse af donorerne og arrangementer ofte udgør meget store dele af korpsenes udgifter og til en vis grad finansieres i form af hensættelser over en årrække. Dermed er store dele af korpsenes økonomi reelt bundet til disse opgaver. En hurtig 20% reduktion af indtægterne vil derfor med største sandsynlighed betyde nedskæringer af hverveaktiviteterne. Nedlæggelse af mindre tappesteder har store konsekvenser, da man vil miste mange stabile donorer. Tidligere erfaringer fra nedlæggelser af tappesteder og en undersøgelse foretaget af Bloddonorerne i Danmark viser tydeligt, at der ikke må være for langt til tappestedet. Dette vil sige, at såfremt der sker nedlæggelser, må mere MOBIL tappekapacitet være med til at sikre, at donorsagen ikke bliver svækket og dermed miste den brede folkelige opbakning, en opbakning, der til stadighed skal sikre, at vi har donorer nok til rådighed. Med venlig hilsen Lisbeth Buus Formand for Bloddonorerne i Region Midtjylland 115

116 Fra: Lisbeth Buus - Steen Lerche [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :56 Modtaget Dato: :56 Vedrørende: Høringssvar fra BLODDONORERNE I REGION MIDTJYLLAND Vedhæftninger: DONOR - SVAR.docx Hermed vedhæftet høringssvar. Mvh Lisbeth Buus Formand for Bloddonorerne i Region Midtjylland 116

117 Bennix og Jytte Mikkelsen - nu er nok,nok Fra: Bennix Mikkelsen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :56 Modtaget Dato: :56 Vedrørende: nu er nok,nok Nu er NOK, NOK. Skal man ikke holde hvad man lover. Så derfor, lav ikke om på noget, lad os beholde hvad vi har. V. H. Bennix og Jytte. 117

118 Birgit K.H. Jensen - høringssvar til Region M Fra: Birgit Jensen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :57 Modtaget Dato: :57 Vedrørende: høringssvar til Region MIDT Jeg kan ikke begribe at man bruger så mega mange penge, bare på undersøgelse af hvor en ny lufthavn kan ligge, og derefter villig til at bruge millioner på at bygge den, nedlægge landbrug og huse og folk får støj over deres huse, for at Århusianerne kan få 15 minutter mindre kørsel til lufthavnen. Holddaop hvor er det sønd at århusianerne skal køre så langt til fufthavnen... HOLDA KÆFT hvor sku de skamme sig... Men at borgere fra Grenaa og Djursland skal køre 60 km. (En times kørsel) med hjertestop, når nej de når jo ikke at køre 60 km. til at få hjælp, for så er de jo døde, så dem kan vi bare køre direkte til bedemanden. DET SKAL BARE IKKE SKE... NOK ER NOK Blodprop, hjerneblødning, tilskade kommende i trafikken ja jeg kunne blive ved...nok ER NOK Jeg kan heller ikke forstå at Bent Hansen ikke har de rigtig partient tal, så vågn da op mand, du har lige været inde og fejre åbningen af det nye sundhedshus og en månede efter vil du lukke det. NOK ER NOK Hvordan kan Bent Hansen snakke om os i Grenaa og omegn, som noget ligegyldige borgere, der bare skal betale vores skat og bare håbe på at vi kan nå at få hjælp før vi får varie men eller må sige farvel til livet fordi vi ikke har luft til 60 km. NOK ER NOK Jer i Regions rådet vil i bo i Grenaa med en times kørsel til hjælp? I Grenaa er der mange turister, der er idræt ancemanger bla. Kattegat Cup, mange MTB køre, Motionsløb for ikke at nævne fabrikker hvor det af og til sker ulykker ja jeg kunne blive ved. Vi vil IKKE være udkants Danmark og være utrygge ved at bo et så pragtfuldt sted so Djursland NOK ER NOK Mange hilsner fra Birgit K. H. Jensen og familie på 4 personer 118

119 Jan Brøsted - Høringssvar Fra: jan brøsted [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :56 Modtaget Dato: :00 Vedrørende: Høringssvar Til Region Midt. Jeg vil gerne have svar på, hvad det er I går og tænker. I vil skære i Djurslands lægeambulance, lægevagten og vores akutklinik. Vi herude ved godt, at det er nemmere at skære alt væk herfra os, I, der bor tæt på et stor sygehus, er jo ligeglade med os. Har I ikke tænk på, at der i Grenaa er flere børneinstitutioner, skoler, fagskoler og gymnasiet, handelsskolen, sundhedsskolen og 3D college, det er I måske også ude på at lukke?? Hvis nogen kommer til skade kan de ikke blive behandlet her, og hvilke muligheder har de for at blive transporteret til Randers? I vil på det nærmeste lukke Djursland ned. Hvad med vores arbejdspladser? Endnu har vi op til flere el-firmaer, tømrer, smedevirksomheder, havnen, med flere farlige arbejdspladser og færgerne, foruden DS Smidt, Terma og Lalleman. Hvis én medarbejder kommer til skade, skal man så ringe 112? Men da vi ved, at Falck kun har 1 vagt ambulance på station Grenaa, skal vi så vente på én fra nabo byerne? Nærmeste by er Ebeltoft, det giver ca. 20 minutters ekstra køretid, forudsat den er ledig. Skulle I, i Regionen ikke skulle vide det, så er der en del turister her om sommeren, men de skal vel heller ikke behandles?? Det er også det, vi lever af her, nu vil I også tage vores levebrød. Jeg synes, at I skulle tage jeres forslag op til grundig overvejelse igen. Jeg forstår heller ikke, at man bygger nyt sygehus i Skejby, da man har et stor sygehus i Randers afstand ca. 30km, men det er for langt at køre for jer, men 60km er ikke for langt for os, mener I åbenbart. Hilsen Jan Brøsted Dr. Louisevej Grenaa Sendt fra Windows Mail 119

120 Jimmy Borch - høringssvar Fra: Jimmy Borch [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :03 Modtaget Dato: :03 Vedrørende: høringssvar Til Region MIDT. Grenaa d Jeg vil gerne hermed opponere mod de planer, der er fremlagt vedr. lukning af Akutklinik og nedlæggelse af Lægebil i Grenaa. Jeg flyttede til grenå umiddelbart før vores syghus blev lukket. Jeg flyttede til byen for at mine børn have et trygt sted at vokse op, her var både syghus, akut modtagelse og politi - alt hvad der skal til for at man som borger trygt kan bo i området. Regionen lukkede siden vores velfungerende sygehus, her blev vi lovet, at der ville være et akut beredskab, så borgerne kunne forblive trygge. Vores Akutklinik fungerer rigtig godt og lægebilen bliver brugt flittigt. Jeg bor et sted, hvor den ofte suser forbi mange gange i løbet af dagen. Der er 60 km til hhv. Århus og Randers. Lægebilen tror jeg slet ikke vi vil få at se mere. Det er altså langt, hvis der er brug for akut hjælp. Og til meget genere for mindre alvorlige tilfælde også. Sidste sommer mistede jeg en stor del af min ene finger i forbindelse med hus-arbejde, heldigvis kunne jeg komme til på akut klinikken hurtigt, så jeg har stadig alle 10 fingre, istedet for 9½. Jeg har eget firma, og prøver at skabe en god arbejdsplads og gennem dette være med til at bygge lokalsamfundet op - det er i forvejen ikke nemt at tiltrække medarbejdere til en by, hvor politiet ikke er til stedet, det bliver tæt på umuligt hvis der hverken er akut-modtagelse eller lægebil. Vi betaler også skat i og omkring Grenå, det kan simpelt hen ikke passe at vi bliver frataget alle offentlige tilbud. Der er snart valg, og fokus er blandt andet på udkandtsdanmark - ingen kan forstå hvorfor alle flytter ind til de store byer... men I tvinger os væk fra vores hjem - man skulle tro at Jeres agenda var at vi alle skal bo i de store byer. Hilsen Jimmy Borch Vestervej Grenaa 120

121 Karen Jakobsen - Høringssvar vedr. fjernelse Fra: Karen Jakobsen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :06 Modtaget Dato: :06 Vedrørende: Høringssvar vedr. fjernelse af akutklinik og lægebil fra Grenaa Høringssvar til Region Midt. Vedr. truslen om fjernelse af akutklinik og lægebil fra Grenaa Ja, så skete det forventede løftebrud fra Region Midtjylland mod borgerne på Djursland. Hvorfor er man ikke overrasket?? Fordi mistilliden til Bent Hansen og co. - og hykleriet - faktisk har luret under overfladen, lige siden løfterne blev givet. Alligevel håbede man jo på, at den nødløsning vi fik efter lukningen af Grenaa Sygehus med akutklinik og lægebil - som dog har vist sig nogenlunde brugbar - at den skulle vare ved SOM LOVET. Jeg ved virkelig ikke, hvad der forgår i hovedet på de mennesker, som synes at en enkelt lægebil fra Randers, skulle kunne nå at redde nogen som helst syg eller tilskadekommen - det være sig i Grenaa, Helgenæs eller andre yderkanter på Djursland - især hvis den lige er i Mariager, når den blive tilkaldt? Hvor lang tid tager den tur? Mindst en time vel, og det, når der er godt vejr. Hvad med tåge, glatte veje og snevejr? Det er simpelthen håbløst at forestille sig!! Og så samtidig med at man får ørene tudet fulde af, hvor vigtigt det er med hurtig indgriben ved hjerteanfald, hvis der skal være håb om et nogenlunde liv bagefter - hvis man overhovedet overlever. Vi lider i forvejen under den misforståelse, at vejene fra Grenaa mod Århus/Randers kun er halvt så lange, som vejene fra Århus/Randers mod Grenaa! Bare tænk på lufthavnsproblematikken - så er der godt nok pludselig meget langt fra Århus til Tirstrup! Hvem forstår nu logikken i den tankegang. Må vi bede om noget realitetssans hos de mennesker, der skal bestemme over liv og død på Djursland. Det kan vel ikke passe, at alt for dyrt prestige-sygehusbyggeri skal slå mennesker ihjel? Men man kunne selvfølgelig vælge at bygge nogle billige kaserner til alle Djurslændinge og tvangsflytte os ind midt i Jylland. Så kan man bygge en mur fra Randers Fjord til Århusbugten, og lade får afgræsse den nye tomme "nationalpark" - så kunne ulvene få lov at brede sig her! Så nu skal vi så også til at gå rundt med en endnu større bekymring og frygt for at falde om med hjerteanfald, hjerneblødning eller en brækket hofte - for hvad så? Skal vi selv til at køre vores dødsyge medmennesker, måske med stærke smerter, i privat nødudrykning mod Århus/Randers? Så får vi måske uddelt hvide lagner til at markere vores køretøjer med som loven foreskriver? (nej - dem skal vi selvfølgelig selv betale). Og hvad koster det ikke i slid på veje og forurening at køre den lange vej til skadestuen i Randers med skader i småtingsafdelingen - ting som nemt kunne have være ordnet i Grenaa, hvor akutklinikken er velfungerende og får stor ros for dygtig og kompetent behandling af patienterne. Og så er (så vidt jeg har forstået) behovsanalysen oven i købet beregnet ud fra et pivforkert patientgrundlag! Vi bor i et såkaldt velfærdssamfund - velfærd for hvem? Ministre, politikere - ja, endog lægerne - alle med kæmpestore lønninger, luksusrejser, kunstkøb - fup og svindel med midlerne. Så akutklinikker, børnehaver, skoler, alderdomshjem, politi - ja, alt fra vugge til grav skal der spares på - velfærd, ja godmorgen!! Der er noget galt i Danmark! Hvornår går det op for folk, at noget skal laves grundlæggende om? Man kunne passende starte med at nedlægge amterne. 121

122 Hvis man mærker en stærk indignation og frustration i disse linier - så passe det!!! Bevar vores akutklinik og vores lægebil, vi kan ikke undvære nogen af delene; FORSTÅ DET DOG - NOK ER NOK! Karen Jakobsen Havnevej Grenaa p.s.: Og vi savner sådan vores sygehus. Min far døde for to år siden, efter 14 dages indlæggelse på Randers Sygehus. Vi (pensionister) kørte i den periode til Randers 10 gange. Vi har 55 km hver vej altså ialt 1100 km - det svarer til en tur til München i Tyskland. Det kostede flere tusinde kroner til benzin, slid på bilen, mange timers parkeringsafgifter samt to gange overnatning på patienthotellet. Jeg ved godt, at vi ikke får hospitalssenge tilbage på Grenaa Sygehus, men vi må altså leve med, at vi ikke kan forvente at være hos vore kære i den sidste tid. Hvor havde det været dejligt om min gamle mor, kunne have været hos min far i hans sidste timer. Giv os i det mindste lov til at kunne få hjælp, når vi skal bruge den - hurtigt og rettidigt! Nu finder vi os ikke i mere! 122

123 Hanne Teglhus - Høringssvar vedr. besparelser Region Midtjylland Aarhus den 7. maj 2015 Ovartaci-gruppens høringssvar vedr. lukning af Museum Ovartaci Ovartaci-huset ved Det Nye Universitetshospital, Skejby. Ovartaci-gruppen anmoder om minimum et års udsættelse af den annoncerede lukning af Museum Ovartaci i Risskov gældende fra udgangen af Gruppen tager ad notam, at Regionen, af lovmæssige grunde, ikke i længden kan fortsætte driften af museet. Vi vil dog stærkt anbefale, at museets nuværende drift forlænges, således at gruppen får en mulighed for at sondere fondsmarkedet med henblik på at skaffe finansiering til det foreslåede nye multifunktionelle Ovartaci-hus ved Skejby. Der er behov for at Regionen og Aarhus Kommune fortsætter aktiviteterne i Ovartaci Museet i Risskov så længe som mulig. En nedpakning og opbevaring af samlingen er ressourcekrævende i et sådant omfang, at den forudsatte besparelse på kort sigt virker realistisk. Gruppen vil derfor anbefale, at Ovartaci-samlingen med dens mange aktiviteter fortsat kan være tilgængelig til gavn for patienter og borgere, indtil den om nogle år kan åbne i nye og multifunktionelle rammer, tæt på de mange patienter, pårørende og borgere generelt, der vil få deres gang på Skejby. Ovartaci-gruppen er taknemmelig for at Regionen stiller en grund til rådighed for det innovative projekt, der kombinerer patienternes hus og Ovartaci Museets kunst- og historiske samling i en kreativ enhed. Gruppen har behov for Regionens accept af, at vi kan påbegynde en indsamling af fondsmidler til bevaring af Regionens Ovartaci-samling og etablering af Patienternes Hus. Med venlig hilsen Ovartaci-gruppen: Ole Sonne Per Vestergaard Anne Thomassen Alice Brask Brita Mosdal Knud Kristensen Hanne Teglhus Bilag: Scenarie 6 (revideret udgave). Sammlung Prinzhorn, Heidelberg. Ovartaci-udstilling april-august

124 Overtacihuset (Patienternes Hus) ved det nye Aarhus Universitetshospital. Det foreslås hermed, at kunstsamlingen fra Museum Overtaci og en del af den øvrige historiske samling fremover gøres tilgængelig for alle patienter og for offentligheden i et nyopført Patienternes Hus her kaldet Overtacihuset ved Det Nye Universitetshospital (DNU) i Skejby. Overtacihuset. Forslaget er inspireret af Hejmdal Kræftpatienternes hus i Aarhus. Overtacihuset ønskes opført på fælles grund med og tæt på Kræftens Bekæmpelses planlagte nye hus for kræftpatienter på DNU. Grunden stilles gratis til rådighed af Region Midtjylland. Kunstneren Per Kirkeby, der er protektor for Museum Overtaci, er i gang med at forme en mulig model for Overtacihuset. Overtacihuset skal rumme Ovartaci-samlingen, patientrådgivende organisationer og café. Udenfor skal der indrettes en legeplads til børnene. Huset vil forhåbentlig blive stedet, hvor alle hospitalets patienter, både somatiske og psykiatriske, deres pårørende og øvrige interesserede, kan komme og finde et frirum, adspredelse samt søge hjælp, rådgivning og diverse aktiviteter. Huset vil være patienternes og de pårørendes sted, hvor patientliv er omdrejningspunktet. Både kunstsamlingen og den medicinhistoriske samling fra Museum Ovartaci spiller godt sammen med de psykiatriske patienters vilkår og illustrerer både deres og de somatiske patienters historie f.eks. gennem udstilling af de klasseopdelte patientafdelinger. Huset skal være åbent for alle og kan derfor favne de forskellige patientforeninger, som måtte ønske at være med (f.eks. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, De 9, Sind nogen nævnt andre ikke af den grund glemt), så der skabes et samlet fælles rådgivningssted for patienterne og pårørende på tværs af diagnoser. Overtacihuset i den skitserede form vil være et epokegørende tiltag, og det understøtter hele udviklingen inden for sundhedsvæsenet om at gøre patienten til hovedaktør i eget liv samt se på patienten på tværs af diagnoser. Overtaci selv er et lysende eksempel på hvilke enestående evner og kræfter, der kan komme til udfoldelse hos en patient, trods svær kronisk sygdom og livslang indlæggelse. Han valgte selv navnet Overtaci (= overtosse) inspireret af titlen overlæge, som jo bl.a indebærer at tage ansvar og ledelse. En markant bygning med et vidtfavnende og relevant indhold, vil kunne tiltrække brugere og besøgende fra et bredt opland. Samlingerne Museum Ovartaci, som vi kender det i dag, vil ikke fortsætte i de hidtidige rammer, men det vil være muligt at sikre samlingens fortsatte eksistens og anvende den i Overtacihuset. En bevaring af kunstsamlingen bør tillige sikres ved ansøgning til Kulturstyrelsen om statsanerkendelse. Det er næppe realistisk at forestille sig, at Overtacihuset på én gang vil kunne vise den komplette samling, som Museet er i besiddelse af i dag, hvorfor det vil være en kunstudstilling, der løbende udskiftes med den resterende del af kunstsamlingen fra Museum Ovartaci, som skal opbevares forsvarligt på velegnet magasin. Den medicinhistoriske del af samlingerne, som illustrerer patientens liv, vilkår og behandling, ses også som en del af en fast udstilling i huset om patienternes liv gennem tiden suppleret med effekter fra somatikken og byens somatiske hospitalers historie. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kunstsamlingen har international betydning og besidder stort forskningsmæssigt potentiale, både kunsthistorisk og psykiatrisk. Den medicinhistoriske samling har både national og lokal betydning, da den består af inventar, der knytter sig direkte til Jyske Asyls opførelse i 1852 af Harald Selmer og hospitalets arkitekt Michael Gottlieb Birckner Bindesbøll. Således dokumenterer samlingen opførelsen af det første psykiatriske hospital i Danmark bygget til en specifik patientgruppe. Samlingen skaber ligeledes direkte forankring til Aarhus lokale historie og byens selvforståelse. Det er ikke ønskværdigt at splitte samlingen op og fjerne dele af den fra dens lokale tilhørsforhold, men pladshensyn kan gøre det nødvendigt, at deponere dele af den medicinhistoriske samling på andre museer. Udstillingen vil som sådan få karakter af spydspids og rollemodel også i den danske museumsverden. For øjeblikket er tendensen globalt, at museer, foruden at formidle, opbevare og sikre kulturarven, også skal sættes i spil i forhold til den særlige samfundsmæssige værdi, som museerne kan skabe ud over det at være vogtere af de samlinger, der fortæller om vores fortid. Den sociale dimension og borgerinddragelse på alle planer synes at være bærende for fremtidens museumsarbejde. Den nye måde at udstille Overtaci-samlingen på vil være et enestående og signifikant dansk eksempel på denne udvikling og vil skrive sig ind i en verdensomspændende trend, hvor der er fokus på den særlige samfundsmæssige værdi, museerne har mulighed for at forløse, hvis de tænker nyt

125 Forskning. Med sin beliggenhed ved DNU vil det være naturligt, at der tilknyttes forskning til Overtacihuset især med henblik på at dokumentere effekten af de mange patientrettede aktiviteter. Der er rettet henvendelse til Aarhus Universitet mhp dette. Organisatorisk forankring Overtacihuset tænkes fondsejet med en bestyrelse bestående af interessenterne, der har oprettet huset. Men den endelige organisation vil afhænge af interessenter og finansiering. Bemanding Bemandingen af Patienternes Hus vil afhænge af husets konkrete opgaver. En fastansat ledelse vil være nødvendig, men herudover vil husets tiltænkte funktioner rumme rig mulighed for beskæftigelse af personer i jobtræning, skåneog flexjob, samt frivillige. Her vil være plads til mange, og man kan sige, jo flere, des højere serviceniveau for patienter og pårørende. En godkendelse af Overtaci-kunstsamlingen fra Kulturstyrelsen forudsætter et driftsbudget på mindst 2 mill. Kr. Til gengæld supplerer Kulturstyrelsen med yderligere 30% i drifttilskud. Kerneopgaver At skabe et fælles samlet hus for de somatiske og psykiatriske patienter på DNU samt deres pårørende. Overtacihuset vil være et frirum, hvor der kan søges adspredelse, hjælp og rådgivning på tværs af diagnoser. Omdrejningspunktet i Overtacihuset er patientliv, uanset hvilken sygdom man selv eller en pårørende er ramt af. Kunstsamlingen fra Museum Ovartaci vil kunne bidrage til og understøtte fortællingen omkring patientliv og historikken om psykiatrien. Forudsætninger Region Midtjylland har vist sin opbakning med en mundtlig tilkendegivelse af, at den vil stille et stykke velplaceret jord ved DNU til rådighed for opførelsen af Ovetacihuset og af Kræftens Bekæmpelses hus for kræftpatienter. Uden dette bindende tilsagn vil det være svært at gå videre med de følgende punkter. Dernæst er det en selvindlysende forudsætning, at der kan rejses de nødvendige midler til opførelsen af huset. Dette tænkes tilvejebragt gennem ansøgninger til fonde (store og små, nationale og lokale) og patientforeninger, samt iværksættelse af indsamlinger og ansøgninger om bidrag i form af ydelser fra f.eks. byggesektoren. Inden iværksættelsen skal der desuden skaffes klare aftaler omkring økonomien i forbindelse med driften af huset. Interessegruppen/støttegruppen er optimistisk omkring det mulige i gennemførelsen af det skitserede projekt. Interessegruppe/støttegruppe. Medlemmerne af gruppen er følgende: Alice Brask, tidligere folketingsmedlem, medlem af Sundhedsbrugerrådet i Region Midtjylland mm. Knud Kristensen, formand for SIND Brita Mosdal, fhv. museumsdirektør for Djursland Museum Ole Sonne, fhv. lektor i biomedicin ved Aarhus Universitet, formand for Stenoselskabet (Medicinhistorisk Selskab for Fyn og Jylland) Hanne Teglhus, fhv. museumsinspektør ved Steno Museet, AU og lektor i museologi ved Aarhus Universitet Anne Thomassen, fhv. cheflæge ved Aarhus Universitetshosital, fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse Per Vestergaard, overlæge og professor emeritus, Psykiatrisk Hospital 125 2

126 Fra: Hanne Teglhus Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :08 Modtaget Dato: :09 Vedrørende: Høringssvar vedr. besparelser i Region Midt, vedr. Ovartaci Vedhæftninger: Høringssvar til Regionen Ovartaci.docx Overtacihuset(2) scenarie 6 AT.doc Vedhæftet høringssvar fra Ovartaci-gruppen. Gruppens scenarie 6 indgår som en del af Magistratens forslag til mulige fremtidsscenarier for Museum Ovartaci. Vedhæftet: 1.Høringsvaret 2.Ovartaci-gruppens scenarie 6. Med venlig hilsen På gruppens vegne Hanne Teglhus Med venlig hilsen Hanne Teglhus, mag. art. Center for museologi Kasernen, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C Bygn. 1580, lokale 241, tlf Aarhus Universitet [email protected] [email protected] Privat: Skolevangsallé Risskov tlf mobil tlf

127 Sara A H. Henriksen Glesborg - Akutklinikken Fra: Sara Albæk [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :13 Modtaget Dato: :13 Vedrørende: Akutklinikken og lægebilen i Grenaa HAR altså meget svært ved at forstå det... Hvorfor skal Djursland have skåret så meget væk? Der er jo skåret helt til benet i forvejen og nu skal der skæres endnu mere... Vi havde engang et sygehus med fødeafdeling, sengeafsnit, døgnåben skadestue, nu har vi næsten ingenting -og det skal så skæres helt væk... Er vores liv mindre værd herude på Djursland? At miste en lægebil i Grenaa vil koste menneskeliv og det gør ondt at tænke på... Det er uforståeligt... Problemet som jeg ser det, mht for få besøg på skadestuen, er, at det nærmest har været umuligt at få behandling i Grenaa. Istedet bliver man sendt til Randers med småskader. En dag hvor jeg havde brug for at få taget et røngtenbillede af min finger efter en pådraget skade til håndbold, kunne jeg ikke få lov, af min daværende læge, hvor meget jeg end insisterede, at tage til Grenaa... Jeg skulle til Randers skadestue. Det var en alm. hverdags morgen kl. ca Det er ikke første gang vi har oplevet at det har været svært at få lov at køre til Grenaa. Vi har også prøvet at blive sendt til utallige tjek af gips i Randers indtil vi blev opmærksomme på, at det kunne gøres i Grenaa. Vi bad selv om det og fik så sidste tjek i Grenaa. Det føles urimeligt at skulle køre så langt for at komme til en skadestue. Tænk på den enlige mor uden bil, hvis barn kommer til skade og får brug for skadestue-hjælp, skal hun så transportere sig selv og barn i bus til Randers for at få hjælp? Jeg syn's det er ulandstilstande -og det er dybt urimeligt og tragisk. Vi betaler altså også skat, ligesom dem i de store byer gør! Og hvad med alle de mange turister? Og arrangementer (beach-party, kattegat cup mv.)? Skal de alle sendes på 1 times kørsel til nærmeste skadestue? Det vil have betydning for turismen og det vil have betydning for erhvervslivet og for folks lyst til at flytte til Djursland. Man skræmmes jo væk... Jeg ønsker at bevare vores lægebil, det burde være en selvfølge når vi er så langt fra civilisationen og jeg ønsker at bevare vores akutklinik og ønsker at den skal være døgnåben skadestue igen! Med venlig hilsen og med håb, om at der lyttes til folket, Sara A H Henriksen Glesborg 127

128 Yngre læger på afdeling for kvindesygdomme og Høringssvar fra Yngre Læger (YL) på afdelingen for Kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital vedrørende spareplan ) Reducering i antallet af fertilitetsklinikker i Region Midtjylland 2) Ansættelsesstop for ledere og medarbejdere. Ad 1) YL ser med stor bekymring på den foreslåede lukning af fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital. Herved frygter vi, at miste en stor uddannelsesfunktion på vores afdeling. Fertilitetsklinikken bidrager med oplæring i vaginal ultralydsskanning til alle vores uddannelsessøgende læger, især vores YL i introduktionsstilling til gynækologi og obstetrik, vores YL i første del af speciallægeuddannelsen til gynækologi og obstetrik samt vores kollegaer i uddannelsesstillinger til almen medicin. Det bliver desværre ikke første reduktion af uddannelseskapaciteten. I tider med nedskæringer og subspecialisering bliver de uddannelsesmæssige oplæringsmuligheder i mere almindelige tilstande og operationer langsomt udtømte for de uddannelsessøgende læger på afdelingen. Især vores uddannelsessøgende læger i starten af deres speciallægeuddannelser eller deres introduktionsstillinger, hvor mere basale gynækologiske færdigheder og kompetencer skal tilegnes, bliver ramt af endnu en lukning af en uddannelsesmæssig kapacitet på vores afdeling. I henhold til vores uddannelsesplaner skal alle læger under speciallægeuddannelsen have ophold på et fertilitetsafsnit. Vi har svært ved at se, hvorledes alle uddannelsessøgende læger kan blive honoreret dette med færre afsnit. Alle læger under speciallægeuddannelse i specialet i Region Midt kommer i forbindelse med deres uddannelsesforløb til Aarhus Universitetshospital i en længere periode og har derigennem mulighed for at få fokuserede ophold af kortere eller længere varighed på fertilitetsklinikken i huset. Med kun 2 afsnit hvoraf kun eet bliver i forbindelse med et uddannelsessted (Horsens) ser vi store uddannelsesmæssige udfordringer forbundet hermed. Vi er bekymrede for, om alle kommende speciallæger indenfor gynækologi og obstetrik kan få deres kompetencer opfyldt indenfor fertilitetsområdet, hvis lukningen af fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital effektueres. Desuden er vi bekymrede over den indflydelse en lukning af fertilitetsklinikken vil have på rekruttering til den del af specialet, idet vi frygter at flere læger så ikke kommer omkring subspecialet og dermed ikke bliver indfanget til den del af gynækologien. 128

129 Der foregår meget samarbejde mellem de forskellige gynækologiske subspecialer og fertilitetsklinikken. Herigennem er der stor berøringsflade til fertilitetsklinikken og de andre subspecialer, hvorved vi YL i mange henseender bliver præsenteret for fertilitets relevante problemstillinger. Disse synergier mellem subspecialerne løfter behandlingen af yngre fertile kvinder med fibromer, gynækologiske cancersygdomme, endometriose, endokrinologiske sygdomme, misdannelser i kønsorganerne og urogynækologiske sygdomme på et højt fagligt niveau. En læring og nogle problemstillinger som vi vil kunne bringe videre til de mindre gynækologiske afdelinger og vi frygter at denne faglige viden vil gå tabt, hvis lukningen realiseres. Ad 2) Vi ser med stor bekymring på det bebudede ansættelsesstop. Vi er mange kommende speciallæger som lige nu står i slutningen af vores speciallægeuddannelse. Vi vil ikke kunne ansættes som speciallæger, hvis ansættelsestoppet effektueres. Vi undres over, hvorledes det regnestykke kan gå op, set i lyset af den bekostelige speciallægeuddannelse vi netop har været igennem. Vi frygter at Region Midt i stedet vil tabe mange talenter til regionerne omkring os eller til udlandet. Det ser vi som en umådelig dyr udnyttelse af eksisterende ressourcer og kompetencer. Desuden ser vi store udfordringer for hver enkel hospitalsafdeling, idet de tilbageværende ældre kollegaer så må varetage flere meget subspecialiserede funktioner på få hænder. Dette giver et sårbart behandlingstilbud og behandlingen bliver pludselig mere og mere personafhængig. Hvis ikke der ansættes nyuddannede speciallæger vil flere års oplæring og kompetencer gå tabt. Det er meget svært at forstille sig hvorledes det giver nogen form for økonomisk gevinst for Region Midt. På vegne af yngre læger på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitetshospital. Anne-Mette Bay Bjørn, 1. reservelæge, ph.d., Uddannelseskoordinerende Yngre Læge og kommende speciallæge i gynækologi og obstetrik. Aarhus Universitetshospital, Skejby [email protected] 129

130 Fra: Anne-Mette Bay Bjørn Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :24 Modtaget Dato: :25 Vedrørende: høringssvar fra yngre læger på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler, aarhus universitetshospital Vedhæftninger: Høringssvar_YL_skejby_gynobs.docx Til rette vedkommende. Vil I sende en kvittering for modtagelse af vores høringssvar? mvh Anne-Mette Bay Bjørn, 1. reservelæge, PhD Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler Aarhus Universitetshospital, Skejby Palle Juul-Jensens Allé Århus N telefon personsøger

131 Bestyrelsen for Skive lægelaug - Høringssvar Fra: S. Baadsgaard og R. Krogh [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :43 Modtaget Dato: :43 Høringssvar fra Skive Lægelaug til Region Midtjyllands spareplan for 2015 Vedrørende: 2019 Region Midtjylland har netop offentliggjort en plan for at finde besparelser for 699 mio. kr. frem til Almen praksis i Skive bliver, som andre dele af sundhedsvæsenet, ramt af spareplanen. Det vil medføre en ringere service for borgerne på egnen. Vi finder det især bekymrende, hvis man vælger at skære ned på den velfungerende akutklinik i Skive, som bl.a. i samarbejde med lægevagten dagligt håndterer skader, knoglebrud samt andre hyppige akutte sygdomstilstande til alles tilfredshed. En nedskæring af akutklinikken vil være en særdeles mærkbar forringelse for borgerne i Skive. Med sygeplejersken i akutklinikken kan man dagligt håndtere en del patienter lokalt i Skive, som uden sygeplejersken skal sendes til skadestuen i Viborg. Sygeplejersken er også til stede i lægevagten, når lægevagten er sendt på sygebesøg. Her kan hun opstarte undersøgelse og behandling samt observere patienter i lægens fravær. Hvis man fjerner akutklinik og mulighed for røntgenundersøgelse i Skive, vil mange borgere i stedet skulle sendes til Viborg. Næste trin i denne udvikling kan blive, at lægevagten i Skive mister så meget patientgrundlag, at lægevagtens tilstedeværelse i Skive kommer i spil. Sygehusambulatorier kan i dag bestille blodprøver, som patienterne kan få taget ved deres egen læge. Hvis denne mulighed spares væk, vil patienterne i stedet skulle have taget disse blodprøver på sygehuslaboratoriet. Det vil være en væsentlig serviceforringelse for mange patienter på Skive-egnen, og det vil især ramme de patienter, som i forvejen har langt til sygehusambulatoriet. Der er tale om en meget omfattende spareplan. Baggrunden for besparelserne er, at man har for store udgifter til dyr hospitalsmedicin og til dyre hospitalsbyggerier. Derfor skærer man nu ned over en bred kam, hvilket umiddelbart medfører centraliseringer, mindre god sundhedsservice for borgerne samt færre medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det kan være vanskeligt at gennemskue, om spareplanen er et udtryk for god prioritering af Region Midtjyllands samlede midler til sundhedsområdet. Måske kan der stilles spørgsmålstegn ved det fornuftige i at bruge så mange penge på ekstrem dyr sygehusmedicin? Måske kan der stilles spørgsmålstegn ved det fornuftige i at bruge så mange penge på dyrt hospitalsbyggeri, når man samtidig dårligt har råd til at borgerne rent faktisk benytter hospitalerne? Måske er man godt i gang med at tilgodese centralisering, prestigebyggerier samt medicinalfirmaer på bekostning af almindelige patienter og almindelige ansatte i sundhedsvæsenet? Måske er man godt i gang med at tilgodese de få på bekostning af de mange? 131

132 132 Med venlig hilsen Bestyrelsen for Skive Lægelaug (praktiserende læger) Rasmus Krogh, Henrik Laursen, Lisbeth Falkenberg og Birgitte Fjerbæk

133 Line Eske - Høringssvar 133

134 Halling den 7. maj 2015 Til Regionsrådet i Region Midtjylland Jeg ved at dette høringssvar blot er ét af mange, men jeg håber, at I vil tage Jer tid til at læse det, da det er skrevet med en brændende interesse for ældre borgere i Region Midtjylland, som har psykiske lidelser. Det er en patientgruppe, som ikke selv råber op, men som bestemt fortjener at få pleje- og behandlingstilbud, af samme kvalitet som andre grupper af patienter i psykiatrien. Det kræver, ligesom til andre patientgrupper, specialviden og ekspertise og den ser jeg i skrivende stund, meget truet. Hvis det ønskes, uddyber jeg gerne nedenstående bare ring eller skriv. Mandag den 27. april 2015, blev Regionens sparekatalog for hospitalsområdet offentliggjort. Indholdet er omfangsrigt og får store konsekvenser for mange afdeling/specialer/sygehuse og ikke mindst for borgerne i Regionen. Jeg blev overrasket, fagligt rystet og personligt meget påvirket, da jeg læste sparekataloget. Dels som borger, men også som medarbejder i Regionen. Jeg har mit daglige virke på afsnit M2, AUH Risskov, som er en del af afdeling M, som ifølge sparekataloget skal nedlægges pr. 30/6-16. Hvad der skal ske med afsnit M2, patientgruppen og de ansatte fremgår ikke af sparekataloget og derfor er der lige nu, store frustrationer og uro på afsnittet. Skal afsnittet flyttes (jvf. Sparekataloget, som foreslår et afsnit fra AUH Risskov flyttet til Viborg), skal det laves om det hotelfunktion, skal patienter og personale fordeles ud på de øvrige afsnit på AUH Risskov, eller flyttes afsnittet ind under en af de tilbageværende afdelingsledelser for P eller Q? Ovenstående giver som skrevet uro og frustrationer på afsnittet jeg ved at der ikke er varslet fyringer som sådan, men hvad skal der ske, hvordan skal det ske, hvis ikke afsnittet flyttes som et hele, hvor får jeg så tilbudt arbejde, og hvordan vil det ske, er blot nogle af de mange spørgsmål jeg og mine kollegaer stiller os selv i disse dage. Skal jeg/vi allerede nu forsøge at finde nyt job eller forsøge at have is i maven og se hvad der sker? Afsnit M2 er afsnit, som sætter en stor ære i at gøre et godt stykke arbejde, leve op til krav og forventninger, og gøre en forskel for de patienter, som indlægges på afsnittet. Det gør alle ansatte forhåbentligt, så på det punkt adskiller vi os ikke fra andre. Det, der gør afsnit M2 til noget specielt er afsnittets målgruppe, som er ældre mennesker fra 68+ med psykiske lidelser ældrepsykiatir. Der er tale om alle former for psykiatriske lidelser; depression, mani, misbrug, delir (forvirringstilstand), psykoser, skizofreni og demens, for at nævne de hyppigste. M2 har siden sin "fødsel" i 1987, stået for at udøve og udvikle pleje og behandling til ældre med psykiske lidelser. Medarbejdergruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, ergoterapeut, fysioterapeut og lægesekretærer, som i et stærkt tværfagligt samarbejde gør alt for at sikre patienterne det bedste pleje- og behandlingstilbud. Personalegruppen består af medarbejdere med mange års erfaring i specialet, erfarne kollegaer med flere års erfaring og viden fra andre områder af ældreplejen og nyuddannede. Det er således lykkes at fastholde, videreformidle og udvikle pleje og behandling med udgangspunkt i interessen for ældre med psykiske lidelser og det faktum, at ældre har samme rettigheder til en højt kvalificeret pleje og behandling. Med andre ord, en personalegruppe som rummer en uvurderlig viden, ekspertise og interesse for ældre med psykiske lidelser både under indlæggelse og efter udskrivelse. Dette vil helt sikkert gå tabt hvis Regionsrådet vælger at flytte afsnit M2 til Viborg, da der ikke er mange (hvis nogen) af mine kollegaer, som har mulighed eller ønske om at flytte med til Viborg Vælger man i stedet den model af fordele patienter og personale ud på de tilbageværende afsnit på AUH Risskov, går viden og ekspertise også tabt, da det ikke er muligt for få medarbejdere i et afsnit at fastholde, udvikle og formidle denne viden og ekspertise til alle de andre. Afsnittets høje ekspertise, fremkommer som den samlede sum af medarbejdernes kompetence- og interesseområder og fordi vi i dagligdagen komplimenterer hinanden. I vores daglige arbejde samarbejder vi med hjemmepleje, plejehjem, demenskoordinatorer, visitatorer m.m. for at skabe det bedst mulige grundlag for udredning, dianosticering, opstart af behandling, samt planlægning og udførelse af plejen under indlæggelsen og efter 134

135 udskrivelsen. Hvem, hvordan og hvornår, der samarbejdes med hvem og hvorfor,er forskelligt fra kommune til kommune og nogle gange endda fra område til område i den enkelte kommune. Disse samarbejdspartnere er meget sjældent en del af andre afsnits samarbejdspartnere og det at skulle sætte sig ind i dette ene område af plejen til ældre med psykiske lidelser vil kræve enorme resourcer på alle afsnit. I mange tilfælde vil det kunne forlænge indlæggelsen, hvis ikke dette samarbejde ikke fungerer eller betyde at patienten indlægges igen kort tid efter. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til viden om pleje og behandling af ældre med psykiske lidelser. Hos ældre kan psykiske lidelser ofte have en anden symptomprofil end i voksenpsykiatrien, behandlingsstrategier og anbefalinger er anderleder, der skal være opmærksomhed pådifferentialdiagnoser - mange somatiske (legemlige sygdomme) kan have samme symptomprofil som psykiske lidelser hos ældre og omvendt. Så for at sikre ældre den bedste pleje og behandling skal man have viden og forståelse for dette aspekt. Det kan få fatale følger at behandle en patient for nedsat stofskifte, hvis patienten har en depression og omvendt. Det samme gælder, hvis man behandler plejer en patient for demens, hvis der er tale om depression. Dette er kun 2 ud af mange eksempler på, hvor der kan være fare for at iværksætte en forkert pleje og behandling, hvis ikke man har viden og forståelse for, hvor komplekst det er at pleje og behandle ældre med psykiske lidelser. I bund grund handler det her om ældrepsykiatriens overlevelse i Region Midtjylland og det kan efter min bedste personlige og faglige vurdering bedst sikres, hvis man vælger at bibeholde et sengeafsnit på AUH Risskov, med speciale i ældrepsykiatri. Ellers er der desværre udsigt til at ældre med psykiske lidelser får et langt dårligere tilbud end borgere i andre regioner. Et andet område i Sparekataloget som har berørt/undret mig meget, er det faktum, at der mange steder, i oplægget for psykiatriområdet, står at forslaget ikke vil få konsekvenser for det uddannelsesmæssige. Det har jeg meget svært ved at forstå, når jeg erfarer, at antallet af uddannelsesansvarlige sygeplejersker i psykiatrien skal beskæres med 40% (fra 5 til 3). Selvfølgelig kan der uddelegeres opgaver til andre, men det vil blive til medarbejdere som i forvejen har meget at se til. Jeg har siden år 2000 haft funktion som klinisk vejleder og således haft det daglige ansvar for uddannelse af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, redderelever o.a. Der er konstant forandringer i uddannelser og vilkår for disse, antal af elever og studerende på de enkelte afsnit er langsomt steget i takt med at afsnit er blevet lukket og der ikke er sket et tilsvarende fald i hvor mange uddannelsespladser AUH Risskov har skullet stillet til rådighed. Disse konstant foranderlige vilkår, kræver blandt andet at kliniske vejledere og praktikvejledere hele tiden skal være opdateret på det uddannelsesmæssige område, og kunne leve op til de til en hver tid gældende krav som vejleder. Dette kan ikke lade sig gøre uden en mulighed for sparring og hjælp fra andre. Her har de uddannelsesansvarlige en meget stor opgave og jeg har svært ved at se hvordan den skal kunne opretholdes med de varslede besparelser. Det får helt sikket konsekvenser i vejledernes daglige virke, og i værste fald at mange ikke ønsker fortsætte i vejlederrollen, hvis der ikke længere vil være adgang til sparring. Hvis flere afsnit lukkes på AUH Risskov vil de tilbageværende afsnit skulle modtage endnu flere elever/studerende fremover, da der ikke er noget, der tyder på at der skal uddannes færre i de kommende år. Jeg ved, at det vil belaste det enkelte afsnit meget, da alle afsnit allerede i dag har meget at se til når det handler om uddannelse. Rammerne for vejledere er langt fra optimale i dag og med udsigten til at skulle have endnu flere elever/studerende på hvert afsnit, vil kvaliteten bliver forringet endnu en gang er det, det Regionsrådet ønsker at elever og studerendes vilkår skal forringes yderligere, med det til følge at deres uddannelse forringes? Afsnit M2 deltager som andre afsnit i uddannelse og får gode evalueringer. I mange tilfælde har personalet på M2 været med til at skabe rammer for elever/studerende med særlige behov. Det skyldes at alle i afsnittet tager aktivt del i opgaven, hvilket får elever/studerende til at tro på, at det kan lykkes, hvilket får dem til at yde den ekstra indsats det kræver. 135 Med venlig hilsen Line Eske Sønderskovvej 20, Halling 8543 Hornslet tlf mail [email protected] til daglig sygeplejerske på afsnit M2, AUH Risskov

136 Fra: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :52 Modtaget Dato: :52 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: høringssvar.pdf ATT00001.htm Til rette vedkommende Hermed høringssvar til Region Midtjyllands spareplan Med venlig hilsen Line Eske 136

137 Birgit Bahnsen - Region Midt Høringssvar Grenaa d 7 maj 2015 Til Politikerne i Region MIDT Jeg er en 60 årig kvinde og bosat i Grenaa og vil på det kraftigste advare mod de spareforslag der drejer sig om at fjerne akutklinikken (skadestuen) i Grenaa samt at fjerne lægeambulancen med hjemsted i Grenaa. Jeg husker tydeligt at vi blev lovet stadig at have god dækning her i Grenaa og på Djursland da Regionen valgte at nedlække Grenaa sygehus på trods af store protester fra alle beboere og virksomheder i her lokalområdet. Vi fik lovning på stadig at have sengepladser og ambulatorier, skadestuer,røgent afd osv samt en lægeambulance som politikerne dengang sagde vi ville være bedre tjent med,end med den form for sygehus. vi dengang havde. Vi ønskede at beholde vores sygehus men, nej pengene skulle bruges til specialister og stort prestige byggeri i Skejby. Her bliv budgettet ikke holdt og jeg mener at man så må skære der og ikke på de smuler der er blevet tilbage til os på Djursland. Det er fortvivlende at se at vores sundhed og tryghed her på Djursland er så lavt prioriteret at man overhovedet kan finde på at komme med forslag om at skære ned igen forstår jeg simpelthen ikke. Det er hamrende uanstændigt og uansvarligt. Jeg mener man i stedet skulle udvikle i stedet for at afvikle vores nære sundhedsvæsen. Vores kommunalbestyrelse og foreninger kæmper for at gøre området attraktivt og ønsker at tiltrække virksomheder og unge familier der i Grenaa kan få drømmen om eget hus opfyldt til rimelige penge. Bare det at der er forslag om at ville lukke skadestue og fjerne lægeambulance gør kampen meget ulige og skævvrider Regionen. Ved at forringe muligheden for at bruge en lokal skadestue får vi endnu sværere ved at tiltrække nye praktiserende læger til området. Vi trænger til at der bliver ro på og at indgåede aftaler bliver overholdt. Det kan blive svært for en familie uden bil at komme til skadestue med 1 barn og måske have 2 andre børn, der skal hentes fra skole eller andet tage bus til Randers med fx en brækket fod. Forælderen er måske på arbejde i Århus (det er jeg selv) måske jeg kan nemt se at der kan gå mellem 3 og 6-7 timer før man bliver behandlet. Brug dog den akutklinik vi har bemand den endnu mere og udfør nogen af de ting patienter herfra Grenaa tager til Århus og Randers for at få udført. Mange ting kræver ikke specialister, meget kan klares af kompetente dygtige sygeplejersker, Scanning for brystcancer kunne udføres her, hvorfor bruge kørepenge, borgernes arbejdstid. I det hele taget se nærmere på at arbejde smartere og bruge den teknologi og det aperatur der allerede er på stedet. 137

138 Vi har mange turister her i området og har gode idrætsfaciliteter og skoler og events af forskellig art, det vil vi gerne udbygge og ikke bare sygne hen som en tom skal, så derfor NOK er NOK. Medicin udgifterne kan holdes nede ved at patienter selv har deres egen medicin med på sygehuset, det sker på nogle hospitaler men ikke på alle. Selvfølgelig skal man have det medicin som man er indlagt for kræver, men der er ingen grund til at de enkelte sygehusafdelinger skal levere det som patienten normalt bruger. Der er milioner at spare på dette og på at medicin bliver brugt og ikke bare kasseret fordi den enkelte patient nu ikke skal have det produkt mere. Få styr på det og anvend det til andre. Der bør også tages beslutning om hvilken medicin der skal gives og hvor længe. Ofte er det meget dyr medicin som ikke helbreder men gives for at forlænge livet, somme tider kun med nogle uger eller måneder og med store bivirkninger og meget forringet livskvalitet. Prioritering er nødvendig, Der udvikles hele tiden nyt og dyrt medicin men skal man altid behandle?? Det er nogle hårde politiske beslutninger der skal tages, men de skal tages. Hvem bestemmer? lægemiddelproducenterne eller? Jeg håber og vil gerne tro at fornuften sejrer denne gang og at vi kan fortsætte med vores Lægeambulance placeret i Grenaa og med en akut klinik der gerne må udbygges,. Det vil give lidt mere tryghed i hverdagen for mange tusinde menneskers liv. Et liv i Grenaa og på Djursland er vel også noget værd Vores skattekroner skal ikke kun lande i storbyerne NOK er NOK -- Med venlig hilsen Farmakonom Birgit Bøjesen Bahnsen Hasselbakken Grenaa [email protected] - 138

139 Fra: Birgit Bahnsen Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :02 Modtaget Dato: :02 Vedrørende: Region Midt Høringssvar Vedhæftninger: Hoeringssvar Grenaa d 7 maj 2015.docx Se venligst vedlagt GreGrenaa d 7 maj 2015 Til Politikerne i Region MIDT Jeg er en 60 årig kvinde og bosat i Grenaa og vil på det kraftigste advare mod de spareforslag der drejer sig om at fjerne akutklinikken (skadestuen) i Grenaa samt at fjerne lægeambulancen med hjemsted i Grenaa. Jeg husker tydeligt at vi blev lovet stadig at have god dækning her i Grenaa og på Djursland da Regionen valgte at nedlække Grenaa sygehus på trods af store protester fra alle beboere og virksomheder i her lokalområdet. Vi fik lovning på stadig at have sengepladser og ambulatorier, skadestuer,røgent afd osv samt en lægeambulance som politikerne dengang sagde vi ville være bedre tjent med,end med den form for sygehus. vi dengang havde. Vi ønskede at beholde vores sygehus men, nej pengene skulle bruges til specialister og stort prestige byggeri i Skejby. Her bliv budgettet ikke holdt og jeg mener at man så må skære der og ikke på de smuler der er blevet tilbage til os på Djursland. Det er fortvivlende at se at vores sundhed og tryghed her på Djursland er så lavt prioriteret at man overhovedet kan finde på at komme med forslag om at skære ned igen forstår jeg simpelthen ikke. Det er hamrende uanstændigt og uansvarligt. Jeg mener man i stedet skulle udvikle i stedet for at afvikle vores nære sundhedsvæsen. Vores kommunalbestyrelse og foreninger kæmper for at gøre området attraktivt og ønsker at tiltrække virksomheder og unge familier der i Grenaa kan få drømmen om eget hus opfyldt til rimelige penge. Bare det at der er forslag om at ville lukke skadestue og fjerne lægeambulance gør kampen meget ulige og skævvrider Regionen. Ved at forringe muligheden for at bruge en lokal skadestue får vi endnu sværere ved at tiltrække nye praktiserende læger til området. Vi trænger til at der bliver ro på og at indgåede aftaler bliver overholdt. 139

140 Det kan blive svært for en familie uden bil at komme til skadestue med 1 barn og måske have 2 andre børn, der skal hentes fra skole eller andet tage bus til Randers med fx en brækket fod. Forælderen er måske på arbejde i Århus (det er jeg selv) måske jeg kan nemt se at der kan gå mellem 3 og 6-7 timer før man bliver behandlet. Brug dog den akutklinik vi har bemand den endnu mere og udfør nogen af de ting patienter herfra Grenaa tager til Århus og Randers for at få udført. Mange ting kræver ikke specialister, meget kan klares af kompetente dygtige sygeplejersker, Scanning for brystcancer kunne udføres her, hvorfor bruge kørepenge, borgernes arbejdstid. I det hele taget se nærmere på at arbejde smartere og bruge den teknologi og det aperatur der allerede er på stedet. Vi har mange turister her i området og har gode idrætsfaciliteter og skoler og events af forskellig art, det vil vi gerne udbygge og ikke bare sygne hen som en tom skal, så derfor NOK er NOK. Medicin udgifterne kan holdes nede ved at patienter selv har deres egen medicin med på sygehuset, det sker på nogle hospitaler men ikke på alle. Selvfølgelig skal man have det medicin som man er indlagt for kræver, men der er ingen grund til at de enkelte sygehusafdelinger skal levere det som patienten normalt bruger. Der er milioner at spare på dette og på at medicin bliver brugt og ikke bare kasseret fordi den enkelte patient nu ikke skal have det produkt mere. Få styr på det og anvend det til andre. Der bør også tages beslutning om hvilken medicin der skal gives og hvor længe. Ofte er det meget dyr medicin som ikke helbreder men gives for at forlænge livet, somme tider kun med nogle uger eller måneder og med store bivirkninger og meget forringet livskvalitet. Prioritering er nødvendig, Der udvikles hele tiden nyt og dyrt medicin men skal man altid behandle?? Det er nogle hårde politiske beslutninger der skal tages, men de skal tages. Hvem bestemmer? lægemiddelproducenterne eller? Jeg håber og vil gerne tro at fornuften sejrer denne gang og at vi kan fortsætte med vores Lægeambulance placeret i Grenaa og med en akut klinik der gerne må udbygges,. Det vil give lidt mere tryghed i hverdagen for mange tusinde menneskers liv. Et liv i Grenaa og på Djursland er vel også noget værd Vores skattekroner skal ikke kun lande i storbyerne NOK er NOK -- Med venlig hilsen Farmakonom Birgit Bøjesen Bahnsen Hasselbakken Grenaa [email protected] 140

141 -- Med venlig hilsen Birgit Bøjesen Bahnsen 141

142 Betinna Alrøe Parholt - Nok er nok Fra: Bettina Alrøe Parholt [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :32 Modtaget Dato: :32 Vedrørende: Nok er nok NOK ER NOK. Jeg vil som borger i Norddjurs Kommune hermed udtrykke min utilfredshed med Region Midtjyllands spareangreb på de behandlingsmuligheder, vi har tilbage her i Grenaa/Djursland. Vi blev lovet den lille smule der er tilbage, da Region Midtjylland lukkede Grenaa Sygehus og derved sparede millioner på os. De bebudede besparelser er dermed løftebrud og skal derfor tages af bordet straks. NOK ER NOK! hilsen Bettina Alrøe Parholt, Grenaa 142

143 Gerda Helene Rasmussen m.fl - høringssvar Fra: Gerda Helene Rasmussen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :43 Modtaget Dato: :36 Vedrørende: høringssvar Region Midt Høringssvar. Bevarelse af akutklinikken og lægebilen i Grenaa. Det er mig uforståeligt at vi her i Norddjurs Kommune, meget gerne må betale til den store fælles kasse, men vi kan desværre ikke få noget igen. Nej det er vigtigt vi får nogle få kæmpe enorme sygehuse og betaler til dem. Hvor vi for det første har lang transporttid til og der er også altid lang ventetid jo større stederne er, jo længere ventetid, det plejer at holde stik. Så man skal forvente som minimum at tage 5 timer fri fra arbejde. Så medmindre du vil bruge en del af din ferie på dette, skal du sørge for at have et godt helbred for at bo i Norddjurs Kommmune. Og dog, først mister vi akutklinikken og lægebilen vi mister også tilflyttende børnefamilier, de tør ikke flytte hertil med færre børn mister vi dermed også skoler og institutioner der bliver færre til at handle i vores butikker, så endnu flere må lukke og efterhåden bliver der færre og færre arbejdspladser, MEN SÅ FÅR VI MASSER AF TID TIL AT PENDLE TIL ÅRHUS OG RANDERS for nu er vi blevet arbejdsløse. Vi kan også allesammen vælge at flytte til Århus og København, for så er vi allesammen tæt på hjælpen. NEJ, det finder vi os ikke I!!! Vi vil og skal bevare akutklinikken og lægebilen i Grenaa, det er småpenge det koster men guld for os! Med dette i behold kan vi forsat tiltrække og bibeholde børnefamilier i kommunen. Tiltrække nye praktiserende læger til vores fine og flotte sundhedshus. Akutklinikken bliver også benyttet af alle vores dejlige turister, som vi heldigvis har mange af, og rigtig mange mennesker er beskæftiget i denne branche. Hvert år har vi også mange store tilbagevendende arrangementer Beach Party, Kattegat Cup, Grenaa Maraton mf. hvor både akutklinikken og lægebilen er en vigtig medspiller. Vi har en masse unge mennesker der er flyttet til Grenaa fra hele landet, for at tage en uddandelse på en af de mange ungdomsuddannelser vi har at tilbyde her i Grenaa. De er ligesom mange af vores ældre medborgere uden bil. Vi sparer også vores miljø for mange bilture frem og tilbage + transportrefusion med bevarelsen af akutklinikken og lægebilen. Mine børn og jeg stemmer helt klart for en bevarelse af akutklinikken og lægebilen i Grenaa. En vigtig medspiller for en aktiv og børnerig familie i Norddjurs Kommune. Iben, Mads, Josefine og Celina Lykke Nielsen Gerda Helene Rasmussen Århusvej Grenaa i skrivende stund kører lægebilen forbi for mindst 4.gang i dag 143

144 Helga Ingevorse Tinne Alrøe Parholt - Nok er Fra: Tinne Parholt [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :43 Modtaget Dato: :43 Vedrørende: Nok er nok NOK ER NOK. Jeg vil som borger i Norddjurs Kommune hermed udtrykke min utilfredshed med Region Midtjyllands spareangreb på de behandlingsmuligheder, vi har tilbage her i Grenaa/Djursland. Vi blev lovet den lille smule der er tilbage, da Region Midtjylland lukkede Grenaa Sygehus og derved sparede millioner på os. De bebudede besparelser er dermed løftebrud og skal derfor tages af bordet straks. NOK ER NOK! hilsen Helga Ingevorse Tinne Alrøe Parholt, Grenaa 144

145 Rico Abildtrup Ruby (Underskriftindsamling ) Høringssvar for tema 2 planlagte patientfoløb Vedrørende forslag 6 og 7, Rehabilitering Klage: Det er forkert at flytte neurorehabilitering N3 fra Lemvig, således at Lemvig mister sin regionsfunktionsniveau til Hammel og sin hovedfunktionsniveau til Holstebro. Hvorfor: Hvis forslagene gennemføres, vil man ødelægge alt det som er bygget op i Lemvig, hvor man opnår anerkendte resultater. Vi er bange for, at vi igen kommer til at opleve, at borgere efter et slagtilfælde ender på et plejehjem i stedet for at få den nødvendige genoptræning. Apopleksipatienter med konkurrende lidelser, bliver tabere i dette spil, da de ikke får mulighed for tilstrækkelig vurdering af deres funktionsniveau. De ender så på plejehjem og ender med genindlæggelse som vil overbelaste medicinsk afdeling og dette vil lægge et stort pres på kommunens ressourcer. Forslagene vil svække det vestlige område voldsomt. Det vil lægge yderligere pres på den østlige del, hvor man kan være bekymret for, om der er pladser nok. Ved en evt. flytning af pladser fra N3 i Lemvig, vil der være behov for anlægsmæssige ændringer på Urbakken ved Hammel Neurocenter. Det finder vi ikke hensigtsmæssigt, når der er så velfungerende en afdeling på Lemvig Sygehus. Vi mener, at der vil blive for lang vej for mange af de pårørende. Det er vigtigt i forløbet at de pårørende er i tæt kontakt med behandlingsstedet og patienten. Det er meget vigtigt, at de pårørende er involveret i forløbet, for at opnå det bedste resultat. Det vil være svært at flytte de højt faglige eksperter fra Lemvig til Hammel, og ligeledes gældende det fantastiske personale på N3, da mange af dem bor i Lemvig området, og vil have svært ved at få privatlivet til at gå op med den lange køretur på arbejde i Hammel. Derved risikerer man at miste meget faglig viden, og de mange gode erfaringer som Lemvig har gjort. Vi mener derfor, at man skal holde fast i den oprindelig plan, og beholde funktionen i Lemvig, og forsætte forberedelserne med at flytte funktionen på en ordentlig og betryggende måde til Gødstrup, når man er klar til det. Konsekvenser: Tab af faglig ekspertise, og erfaringer fra N3 i Lemvig. Dårligere genoptræningsforløb, fordi det kan være svært for pårørende, at være så involverede som det er ønskeligt, på grund af den længere afstand til Hammel. Tab af mange arbejdspladser i Lemvig Kommune, derved fraflytning af borgere i kommunen og det vil være svært at tiltrække nye borgere, med færre arbejdspladser indenfor det sundhedsfaglige i Lemvig Kommune. Det vil igen give en negativ påvirkning af befolkningstallet i hele det nordvestjyske. 145

146 Klage underskrevet af: Rico Abildtrup Ruby, Musvågevej 13, 7620 Lemvig Signe Ruby, Musvågevej 13, 7620 Lemvig Anja Kjælder, Ydunslund 16, 7620 Lemvig Helle Dam, Kielgasten 12, 7500 Holstebro Betina Svendsen, Overbyvej 8, 7620 Lemvig Sussie Kjeldsen, Ternevej 1, 7680 Thyborøn Anja Kamstrup, Bjergvej 8, 7620 Lemvig Niels Holm, Gajsgårdsvej 107, 7673 Harboøre Lone Holm, Gajsgårdsvej 107, 7673 Harboøre Rikke Kragelund, Strandvejen 171, 7673 Harboøre Hanne Nygaard Kristensen, Ydunslund 65, 7620 Lemvig Gitte Skov Petersen, Knud Rasmussens Vej 11, 7500 Holstebro, Kim Underbjerg Sønderriis, Vilhelmsborg vej 118, 7660 Bækmarksbro, Nadia Winkel, Morsøvej 14 a, 7680 Thyborøn Per Krogh Christensen, Normarkvej 35, 7673 Harboøre Annette Kynde Thorup, Kresten Bjerre Vej, Lemvig Ingeborg Førby, Østerbrogade 19 2 tv, 7620 Lemvig Tina Tøt Pedersen, Torsvej 39, 7620 Lemvig Winie Andersen, Birkildvej 19, Struer Christina Larson, Engdalvej 4, 7620 Lemvig Jørgen Larson, Engdalvej 4, 7620 Lemvig Line Jensen, Frejasvej 51, 7620 Lemvig Marie Poulsen, Skrænten 8, 7620 Lemvig Vibeke Svendsen, Ydunslund 38, 7620 Lemvig Henrik Andersen, Heldumvej 8 1. sal, 7620 Lemvig Marie Louise Villemoes, Vesterbrogade 64, 1 tv. København Mette Andersen, Stenbjergvej 162, 9220 Aalborg øst Ingelis Nymann Nielsen, Gjelleroddevej 22, 7620 Lemvig Henning Svendsen, Ydunslund 38, 7620 Lemvig Vibeke Svendsen, Ydunslund 38, 7620 Lemvig Caroline Rasmussen, Høvsørevej 39, 7650 Bøvlingbjerg Lene N. Pedersen, Rolighedsvej 4, 7620 Lemvig Joan Christensen, Centralgården, 7620 Lemvig Mette Aagaard, Skovvej 18, 7620 Lemvig Marianne Nygaard, Løgbjergvej 6, 7620 Lemvig Søren Nygaard, Løgbjergvej 6, 7620 Lemvig Marie Munksgaard Nygaard, Løgbjergvej 6, 7620 Lemvig Jeppe Munksgaard Nygaard, Løgbjergvej 6, 7620 Lemvig Rigmor Nygaard Andersen, Grønningen 21, 7620 Lemvig Karina Jørgensen, Hyldeparken 13, Nørre Nissum, 7620 Lemvig Bodil Ruby, Sprogøvej 102, Thyborøn Hans Ruby, Sprogøvej 102, Thyborøn Frederikke Isabella Kastberg, Tannebækvej 25, 7620 Lemvig Lene Kastberg, Tannebækvej 25, 7620 Lemvig 146

147 Bruno Jensen, Tannebækvej 25, 7620 Lemvig Charlotte Baron Hvas, Gudumlundvej 13, 7620 Lemvig Majbritt H. Borg, Nørrebjerg 37, 7620 Lemvig Bo Borg, Nørrebjerg 37, 7620 Lemvig Britta Borg Kristensen, Nylund 49, 7620 Lemvig Birgit Sandegaard, Bøgelundvej 16, 7620 Lemvig Anette Kristensen, Sønderbyvej 16, 7620 Lemvig Allan Overgaard, Vinkelvej 23, 7620 Lemvig Tina Torp, Vinkelvej 23, 7620 Lemvig Rikke Agger, Østerbom 8b, 7620 Lemvig Mette Rønn Andreasen, Drejøvej 71, 7680 Thyborøn Pernille sandholm, Skovstien 3, 7673 Harboøre Helle Lykke Vejlby Nielsen, Søndergade 9, 7673 Harboøre Michael Tarquini, Havnegade 34 1.sal, 7620 Lemvig Lotte Nielsen, Kærvej 45, 7650 Bøvlingbjerg Eva Viborg, Anneksvej 6, 7620 Lemvig Per Viborg, Anneksvej 6, 7620 Lemvig Stine Holm, Tranbjerg Hovedgade 36, 8310 Tranbjerg Hamse Ibrahim, Tranbjerg Hovedgade 36, 8310 Tranbjerg Lisbeth Kjær, Børringvej 5, 7620 Lemvig Jonas Kolind Andersen, Havdrupvej 6 2.tv, 2700 Brønshøj Lene Jakobsgård, Parkvej 26, 7500 Holstebro Helle M. Nymann Hansen, Ydunslund 57, 7620 Lemvig Annette Hesel Kristensen, Heldumvej 8, 1, 7620 Lemvig Lone Trillingsgaard, Thøger Larsens vej 20, 7620 Lemvig Kent Broe Østergaard, Thøger Larsens vej 20, 7620 Lemvig Ane Skov Larsen, Frejasvej 220, 7620 Lemvig Helle Madsen Vrist, Anemonevej 5, 7673 Harboøre Marie Herping, Orla Lehmannsgade 8, 2.tv, 7100 Vejle Tove Skov Lund-Hansen, Vinkelvej 33, 7620 Lemvig Sanne Kierkegaard Pedersen, Tvedvej 65, 7620 Lemvig Christina S Olesen, Sprogøvej 97, 7680 Thyborøn Lone Pilgaard Sørensen, Høgevej 14, 7620 Lemvig Trine Munk Jensen, Kondorvej 15, 7620 Lemvig Margaret Brandsborg, Gajsgårdsvej 2a, 7673 Harboøre Vibeke Kottal Tholstrup, Musvågevej 18, 7620 Lemvig Louise Nelly Olesen, Vandborgvej 17, 7620 Lemvig Henriette Nielsen, Thyborønvej 68, 7673 Harboøre Henriette Jakobsen, Thyborønvej 59, 7620 Lemvig. Kent Jakobsen, Thyborønvej 59, 7620 Lemvig Viggo Grønning, Torsvej 147, 7620 Lemvig Elin Grønning, Torsvej 147, 7620 Lemvig Frank Abildtrup, Stationsvej 19, 7673 Harboøre Bent Munksgaard, Insektvej 14, 7673 Harboøre Birte Munksgaard, Insektvej 14, 7673 Harboøre Heidi Damgaard Kristensen, Sundsdahlvej 19, 7620 Lemvig 147

148 Dan Vinther, Odinsvej 82, 7620 Lemvig Lene Vinther, Odinsvej 82, 7620 Lemvig Karen B. Andersen, Rypevej 14, 7680 Thyborøn Martin Bach, Gefionsvej 16, 7620 Lemvig Birthe Thestrup, Lærkevej 38, 7680 Thyborøn Britt Nygaard, Sprogøvej 35, 7680 Thyborøn Jesper Levring, Tangsøgade 44, 7650 Bøvlingbjerg Hanne Levring, Tangsøgade 44, 7650 Bøvlingbjerg Jytte Kvist, Nybrovej 9, 7620 Lemvig Margrethe Kamstrup, Uglevej 15, 7620 Lemvig Hanne N. Larsen, Pinholtvej 8, 7620 Lemvig Peder Kirk Jensen, Ballegårdvænget 83, 7620 Lemvig Morten Sønderskov Olesen, Vestergade 33-2, 7620 Lemvig Gitte Graugaard Andersen, Nørrevang 1, 7620 Lemvig Bodil Tang Thomsen, Søbakken 11, 7620 Lemvig Søren Melchiorsen, Frederiksgade 19, 7620 Lemvig Anne Grete Mechlenburg Jensen, Østerbrogade 16, 7620 Lemvig Poul Stokholm Jensen, Østerbrogade 16, 7620 Lemvig Peter Mechlenburg Jensen, Ringkøbingvej 28, 7620 Lemvig Arne Søndergaard Christensen, Skomagerparken 16, 7900 Nykøbing Mors Jane Mechlenburg Jensen, Østergade 23, 7620 Lemvig Inger-Lis Munk, Skråningen 3, 7620 Lemvig Orla Munk, Skråningen 3, 7620 Lemvig Kim Andersen, Skrænten 34, 7620 Lemvig Kristian Borg, Bavnehøjvej 17, 7660 Bækmarksbro Christina Larsen, Rammevej 9, 7620 Lemvig Hans Henrik Abildtrup, Madskjærsvej 4, 7620 Lemvig Jeff Buchanan, Mimersvej 63, 7620, Lemvig Ingelise Jegbjerg, Sprogøvej 76, 7680 Thyborøn Maria Hedegaard, Nylund 6, 7620 Lemvig Kåre Kloster, Tårnfalkevej 15, 7620 Lemvig Elna Svenstrup Kristensen, Vesterhavsgade 162 a, 7680 Thyborøn Maria Buchbjerg, Fabjergvej 17, 7620 Lemvig Jette Skou Dueholm, Voldgade 14, 7620 Lemvig Maria Mose, Vangevej 6, 7620 Lemvig Agnes Broe Aagaard, Kirkegade 6, 7673 Harboøre Kjeld Christensen, Kirkegade 6, 7673 Harboøre Ulla Anneberg Andersen, Jens søndergårdsvej 21 1.th 7620 Lemvig Sanne Nikolajsen, Ydunslund 3, 7620 Lemvig Kennet Nikolajsen, Ydunslund 3, 7620 Lemvig Jannie Grantoft Kristiansen, Kongensgårdparken 9, Nr. Nissum, 7620 Lemvig Lars Brøgger Schwartz, Frejasvej 104, 7620 Lemvig Bente Brøgger Schwartz, Frejasvej 104, 7620 Lemvig Lili Steen, Limfjordsvej 2a, 7680 Thyborøn Erik Mortensen Wolder, Strøggade 46, Ramme, 7620 Lemvig Lisbeth Kastberg Kristensen, Fjordbakken 6, 7620 Lemvig 148

149 Anne Gadgaard Nielsen, Østerbakken 35, 6300 Gråsten Martin Bruun, Vinkelvej 31, 7620 Lemvig Michelle Kragelund, Vinkelvej 31, 7620 Lemvig Anne Hindkjær, Skrænten 34, 7620 Lemvig Gitte Bjerregård Lauridsen, Sundsdahlvej 24 Ramme, 7620 Lemvig Mona Melchiorsen, Ballegårdvænget 56, 7620 Lemvig Linda kloster Jensen, Frejasvej 140, 7620 Lemvig Brutus Nielsen, Mimersvej 14, 7620 Lemvig Kasper Holm, Kondorvej 36, 7620 Lemvig Christina Rytter, Portvænget 3, Nr. Nissum, 7620 Lemvig Thomas Rønn Andersen, Skovparken 8, 7620 Lemvig Camilla Vrist Bro, Lemvigvej 10, 7673 Harboøre Yrsa Jensen, Kærvej 80, 7650 Bøvlingbjerg Jørgen Jensen, Kærvej 80, 7650 Bøvlingbjerg Arne Pedersen, Solhøjvej 29, 7620 Lemvig Jette Pedersen, Solhøjvej 29, 7620 Lemvig Egon Pedersen, Solnæs 7, 7620 Lemvig Tove Kallesøe Jensen, Ballegårdvænget 83, 7620 Lemvig Trine Holm Christensen, Drejøvej 33, 7680 Thyborøn Sandra Rytter, Skrænten 31, 7620 Lemvig Lisbet Christiansen, Ringgade 131, 7600 Struer Annette Jensen, Bredgade 10, 7680 Thyborøn Fini Jensen, Bredgade 10, 7680 Thyborøn Solvej Kirk Jakobsen, Smedevej 11, 7620 Lemvig Signe Rasmussen, Pinholtvej 6, 7620 Lemvig Jan Epsau, Ballegårdvænget 99, 7620 Lemvig Nina Boel Epsau, Ballegårdvænget 99, 7620 Lemvig Ronni Palm, Drejøvej 35, 7680 Thyborøn Erik Bach, Skovbakken 1, 7620 Lemvig Louise Heide, Tannebækvej 12, 7620 Lemvig Dennis Pedersen, Tannebækvej 12, 7620 Lemvig Melina Nikolajsen, Søndergade 22, 7673 Harboøre Natascha Husted, Morsøvej 6a, 7680 Thyborøn Helle Morgen Christensen, Mimersvej 68, 7620 Lemvig Mette Christgaard, Gudumbro 39, 7620 Lemvig Dorthe Wang Hedegaard, Overbyvej 26, 7620 Lemvig Annette Kirk Skovmose, Bygvænget 9, 7650 Bøvlingbjerg Sara Toft Holm, Nordre Strandvej 72b, 1. MF, 8240 Risskov Marie Bech Jensen, Heldumvej 41, 7620 Lemvig Ulla Neill, Nordenkærvej 9, Lomborg, 7620 Lemvig Klaus Borg, Nylindvej 3, 7620 Lemvig Merethe Hahn, Højrisvej 17, 7620 Lemvig Elsebeth V. Andreassen, Mullesgårdvej 55, 7620 Lemvig Ryan Andreassen, Mullesgårdvej 55, 7620 Lemvig Marie Kirk Thorsen, Borumvej 52, 7620 Lemvig Danny Thorsen, Borumvej 52, 7620 Lemvig 149

150 Sanne Winther, Vinkelvej 9, 7620 Lemvig Jakob Bro Warming, Vinkelvej 9, 7620 Lemvig Nanna Lilleøre Palm, Drejøvej 35, 7680 Thyborøn Hanne Bjerre, Højbjergvej 22, 7620 Lemvig Dorthe Winkel Nielsen, Sprogøvej 11a, 7680 Thyborøn Dianne Palombini, Højbovej 17b, 7620 Lemvig Ulla Østerby Pedersen, Thyborønvej 23, Klinkby, 7620 Lemvig Cherie Welle Schmidt, Spættevej 6, 7680 Thyborøn Betina Thuen Andreasen, Dalgårdvej 8, Nr. Nissum, 7620 Lemvig Peter Kjølhede, Houdamvej 26, 7620 Lemvig Monica Munksgaard Madsen, Vandværksvej 8, 7673 Harboøre Carina Borum, Houmanns Allé 4, 4tv, 2400 København NV Liselotte Høj Madsen, Normarkvej 18, Vejlby, 7673 Harboøre Pia Aagaard, Kabbelvej 54, 7620 Lemvig Henrik D. Thomsen, Kabbelvej 54, 7620 Lemvig Susanne Kynde, Drejøvej 9, 7680 Thyborøn Jens Kynde, Drejøvej 9, 7680 Thyborøn Katrine Kynde, Mågevej 13, 7680 Thyborøn N.H. Kongstad, Mågevej 13, 7680 Thyborøn Hanne Levring, Tangsøgade 44, 7650 Bøvlingbjerg Jesper Levring, Tangsøgade 44, 7650 Bøvlingbjerg Charlotte Mølgaard Hansen, Klostervej 10, Hygum, 7620 Lemvig Vibeke Emtkjær Byskov, Hjulmagervej 17, Bonnet, 7620 Lemvig Laura Hillersborg, Ydunsvænge 8, 7620 Lemvig Sofie K. Kristensen, Mimersvej 63, 7620 Lemvig Elsebet Dahl Olesen, Sprogøvej 45, 7680 Thyborøn Heinrich S. Nielsen, Drejøvej 27, 7680 Thyborøn Lars Nygaard, Nybrovej 11, 7620 Lemvig Pernille Højmose, Vesterhavsgade 30, 7680 Thyborøn Peter Due, Vesterled 11, 7620 Lemvig Kim Vejlby Nielsen, Heimdalsparken 40, 1.th, 7500 Holstebro Jeanette Rud Andreassen, Drejøvej 15, 7680 Thyborøn Jesper Hansen, Thøger Larsensvej 10, 7620 Lemvig Lisbeth Kjølhede, Lemvigvej 80, Tørringhuse, 7620 Lemvig Gitte Hedegaard Nielsen, Tangsøgade 37, 7650 Bøvlingbjerg Hanne Ørskov Andersen, Fuglebakken 19, 7650 Bøvlingbjerg Christian Elvin Bonde, Kærvej 45, 7650 Bøvlingbjerg Marianne Dræby, Heldumvej 28, 7620 Lemvig Bettina Baron Kjælder, Mimersvej 76, 7620 Lemvig Kris Thestrup, Søhøj 1, 7620 Lemvig Kari Agger Salskov, Gefionsvej 18, 7620 Lemvig René Salskov, Gefionsvej 18, 7620 Lemvig Jonna Kristensen, Serupvej 8, 7620 Lemvig Bjarne Hansen, Vesterhavsgade 5, 7680 Thyborøn Maria Normann Trillingsgaard Pedersen, Fabersvej 40, 7500 Holstebro Tina Lunddahl, Højbovej 10, 7620 Lemvig 150

151 Tommy Kristensen, Hjulmagervej 17, Bonnet, 7620 Lemvig Betina Lodahl, Østerbom 9, 7620 Lemvig Lotte Thomassen, Lemvigvej 87, 7620 Lemvig Helene Nørgaard Herping, Sønderbyvej 27, 7620 Lemvig Anders Bach, Bernhard Bangs Alle 2, 3 59, 2000 Frederiksberg Kirsten Søe, Drejøvej 53, 7680 Thyborøn Dorthe Glenn Bjerg, Frejasvej 128, 7620 Lemvig Tommy Lilleøre, Vibevej 10, 7680 Thyborøn A.K. Lilleøre, Vibevej 10, 7680 Thyborøn Rebecca M Clemmensen, Sangfuglestien 16, 1tv, 2400 Kbh. Nv Thomas Abildtrup, Holmstrupvej 19, 5250 Odense SV Søren Kjærgaard Hansen, Knudsgade 7, 2. Tv, 9000 Aalborg Frederik Abildtrup, Stationsvej 19, 7673 Harboøre Pernille Bragt, Rolighedsvej 4, 7620 Lemvig Jesper Andersen, Tannebækvej 19, 7620 Lemvig Kurt Ruby Nielsen, Musvågevej 7, 7620 Lemvig Joan Dahl Ravnsbæk, Teglgårdsvej 27, 2. th, 7620 Lemvig Maibritt Fjordside Neergaard, Godthåbsvej 26, 7500 Holstebro Charlotte Abildtrup, Insektvej 7, 7673 Harboøre Casper Holm Mikkelsen, Flyvholmveh 9, 7673 Harboøre Annette K. Pedersen, Sollystvej 1, 7620 Lemvig Morten Tholstrup, Musvågevej 18, 7620 Lemvig Christina Winther Jeppesen, Knudsgade 7 2.tv, 9000 Aalborg Anita Jensen, Stormgade 8, 7673 Harboøre Tina Pigsborg Jensen, Max Muellersgade 5, 3.tv, 8000 Århus C Bente Munksgaard, Gajsgårdsvej 115, 7673 Harboøre 151

152 Høringssvar for tema 1, Akutområdet og det præhospitale område. Vedrørende forslag 10a, 10b, 10c, Ændring af struktur for akutlægebiler og akutbiler. Klage: Klagen består i den foreslåede nedlæggelse af Akutlægebilen i Lemvig. Hvorfor: Det er et klart brud på aftalen med den tidligere regering vedr. Akutberedskabet for Nordvestjylland. Konsekvenser: Der bliver 10 minutters længere kørsel for en akutlægebil, der skal køre fra det foreslåede Struer og til eksempelvis Thyborøn. Derved vil der være en klar større risiko for tragisk udfald af f.eks. et hjertestop, eller alvorlig tilskadekomst. Stort set alle statistikker peger på, at tiden fra skaden til igangsættelse af redning, har stor betydning for udfaldet af episoden. Blandt andet også, hvor lang tid der skal bruges i genoptræningsforløb, og ikke mindst mulighederne for overlevelse. I forbindelse med aftalen om sygehusets placering i Gødstrup, var akutbilen i Lemvig et argument for, at vi ville kunne bevare trygheden, også længst mod Vest, når nu det Vestjyske Supersygehus skulle placeres i Midtjylland Herning. Vi var imod denne løsning, men accepterede det, da vi fik noget tryghed ved at vide, at der ville være en akutlægebil i Lemvig. Nu fjernes denne sidste tryghed for os borgere, og vi står fuldstændig uden daglig hurtig sikkerhed, i form af en lægebemandet akutbil. Når akutlægebilen udelukkende skal køre ud fra Struer, vil den have et større område at dække, og derved også flere udkald. Det betyder, at aktutlægebilen oftere vil være optaget af en andre opgaver i området, når der kommer et nyt udkald. Trygheden for befolkningen i kommunen forsvinder og vi kan frygte, at flere og flere borgere vælger at fraflytte denne dejlige kommune på baggrund af dette. Derved forsvinder mulig arbejdskraft til de i forvejen hårdt pressede erhverv i kommunen og hermed mulig udflytning af erhverv og arbejdspladser til andre kommuner. Det vil igen give en negativ påvirkning af befolkningstallet i hele det nordvestjyske. 152

153 Klagen er underskrevet af: Rico Abildtrup Ruby, Musvågevej 13, 7620 Lemvig Signe Ruby, Musvågevej 13, 7620 Lemvig Anja Kjælder, Ydunslund 16, 7620 Lemvig Helle Dam, Kielgasten 12, 7500 Holstebro Betina Svendsen, Overbyvej 8, 7620 Lemvig Sussie Kjeldsen, Ternevej 1, 7680 Thyborøn Anja Kamstrup, Bjergvej 8, 7620 Lemvig Niels Holm, Gajsgårdsvej 107, 7673 Harboøre Lone Holm, Gajsgårdsvej 107, 7673 Harboøre Rikke Kragelund, Strandvejen 171, 7673 Harboøre Hanne Nygaard Kristensen, Ydunslund 65, 7620 Lemvig Gitte Skov Petersen, Knud Rasmussens Vej 11, 7500 Holstebro, Kim Underbjerg Sønderriis, Vilhelmsborg vej 118, 7660 Bækmarksbro, Nadia Winkel, Morsøvej 14 a, 7680 Thyborøn Per Krogh Christensen, Normarkvej 35, 7673 Harboøre Annette Kynde Thorup, Kresten Bjerre Vej, Lemvig Ingeborg Førby, Østerbrogade 19 2 tv, 7620 Lemvig Tina Tøt Pedersen, Torsvej 39, 7620 Lemvig Winie Andersen, Birkildvej 19, Struer Christina Larson, Engdalvej 4, 7620 Lemvig Jørgen Larson, Engdalvej 4, 7620 Lemvig Line Jensen, Frejasvej 51, 7620 Lemvig Marie Poulsen, Skrænten 8, 7620 Lemvig Vibeke Svendsen, Ydunslund 38, 7620 Lemvig Henrik Andersen, Heldumvej 8 1. sal, 7620 Lemvig Marie Louise Villemoes, Vesterbrogade 64, 1 tv. København Mette Andersen, Stenbjergvej 162, 9220 Aalborg øst Ingelis Nymann Nielsen, Gjelleroddevej 22, 7620 Lemvig Henning Svendsen, Ydunslund 38, 7620 Lemvig Vibeke Svendsen, Ydunslund 38, 7620 Lemvig Caroline Rasmussen, Høvsørevej 39, 7650 Bøvlingbjerg Lene N. Pedersen, Rolighedsvej 4, 7620 Lemvig Joan Christensen, Centralgården, 7620 Lemvig Mette Aagaard, Skovvej 18, 7620 Lemvig Marianne Nygaard, Løgbjergvej 6, 7620 Lemvig Søren Nygaard, Løgbjergvej 6, 7620 Lemvig Marie Munksgaard Nygaard, Løgbjergvej 6, 7620 Lemvig Jeppe Munksgaard Nygaard, Løgbjergvej 6, 7620 Lemvig Rigmor Nygaard Andersen, Grønningen 21, 7620 Lemvig Karina Jørgensen, Hyldeparken 13, Nørre Nissum, 7620 Lemvig Bodil Ruby, Sprogøvej 102, Thyborøn Hans Ruby, Sprogøvej 102, Thyborøn Frederikke Isabella Kastberg, Tannebækvej 25, 7620 Lemvig Lene Kastberg, Tannebækvej 25, 7620 Lemvig 153

154 Bruno Jensen, Tannebækvej 25, 7620 Lemvig Charlotte Baron Hvas, Gudumlundvej 13, 7620 Lemvig Majbritt H. Borg, Nørrebjerg 37, 7620 Lemvig Bo Borg, Nørrebjerg 37, 7620 Lemvig Britta Borg Kristensen, Nylund 49, 7620 Lemvig Birgit Sandegaard, Bøgelundvej 16, 7620 Lemvig Anette Kristensen, Sønderbyvej 16, 7620 Lemvig Allan Overgaard, Vinkelvej 23, 7620 Lemvig Tina Torp, Vinkelvej 23, 7620 Lemvig Rikke Agger, Østerbom 8b, 7620 Lemvig Mette Rønn Andreasen, Drejøvej 71, 7680 Thyborøn Pernille sandholm, Skovstien 3, 7673 Harboøre Helle Lykke Vejlby Nielsen, Søndergade 9, 7673 Harboøre Michael Tarquini, Havnegade 34 1.sal, 7620 Lemvig Lotte Nielsen, Kærvej 45, 7650 Bøvlingbjerg Eva Viborg, Anneksvej 6, 7620 Lemvig Per Viborg, Anneksvej 6, 7620 Lemvig Stine Holm, Tranbjerg Hovedgade 36, 8310 Tranbjerg Hamse Ibrahim, Tranbjerg Hovedgade 36, 8310 Tranbjerg Lisbeth Kjær, Børringvej 5, 7620 Lemvig Jonas Kolind Andersen, Havdrupvej 6 2.tv, 2700 Brønshøj Lene Jakobsgård, Parkvej 26, 7500 Holstebro Helle M. Nymann Hansen, Ydunslund 57, 7620 Lemvig Annette Hesel Kristensen, Heldumvej 8, 1, 7620 Lemvig Lone Trillingsgaard, Thøger Larsens vej 20, 7620 Lemvig Kent Broe Østergaard, Thøger Larsens vej 20, 7620 Lemvig Ane Skov Larsen, Frejasvej 220, 7620 Lemvig Helle Madsen Vrist, Anemonevej 5, 7673 Harboøre Marie Herping, Orla Lehmannsgade 8, 2.tv, 7100 Vejle Tove Skov Lund-Hansen, Vinkelvej 33, 7620 Lemvig Sanne Kierkegaard Pedersen, Tvedvej 65, 7620 Lemvig Christina S Olesen, Sprogøvej 97, 7680 Thyborøn Lone Pilgaard Sørensen, Høgevej 14, 7620 Lemvig Trine Munk Jensen, Kondorvej 15, 7620 Lemvig Margaret Brandsborg, Gajsgårdsvej 2a, 7673 Harboøre Vibeke Kottal Tholstrup, Musvågevej 18, 7620 Lemvig Louise Nelly Olesen, Vandborgvej 17, 7620 Lemvig Henriette Nielsen, Thyborønvej 68, 7673 Harboøre Henriette Jakobsen, Thyborønvej 59, 7620 Lemvig. Kent Jakobsen, Thyborønvej 59, 7620 Lemvig Viggo Grønning, Torsvej 147, 7620 Lemvig Elin Grønning, Torsvej 147, 7620 Lemvig Frank Abildtrup, Stationsvej 19, 7673 Harboøre Bent Munksgaard, Insektvej 14, 7673 Harboøre Birte Munksgaard, Insektvej 14, 7673 Harboøre Heidi Damgaard Kristensen, Sundsdahlvej 19, 7620 Lemvig 154

155 Dan Vinther, Odinsvej 82, 7620 Lemvig Lene Vinther, Odinsvej 82, 7620 Lemvig Karen B. Andersen, Rypevej 14, 7680 Thyborøn Martin Bach, Gefionsvej 16, 7620 Lemvig Birthe Thestrup, Lærkevej 38, 7680 Thyborøn Britt Nygaard, Sprogøvej 35, 7680 Thyborøn Jesper Levring, Tangsøgade 44, 7650 Bøvlingbjerg Hanne Levring, Tangsøgade 44, 7650 Bøvlingbjerg Jytte Kvist, Nybrovej 9, 7620 Lemvig Margrethe Kamstrup, Uglevej 15, 7620 Lemvig Hanne N. Larsen, Pinholtvej 8, 7620 Lemvig Peder Kirk Jensen, Ballegårdvænget 83, 7620 Lemvig Morten Sønderskov Olesen, Vestergade 33-2, 7620 Lemvig Gitte Graugaard Andersen, Nørrevang 1, 7620 Lemvig Bodil Tang Thomsen, Søbakken 11, 7620 Lemvig Søren Melchiorsen, Frederiksgade 19, 7620 Lemvig Anne Grete Mechlenburg Jensen, Østerbrogade 16, 7620 Lemvig Poul Stokholm Jensen, Østerbrogade 16, 7620 Lemvig Peter Mechlenburg Jensen, Ringkøbingvej 28, 7620 Lemvig Arne Søndergaard Christensen, Skomagerparken 16, 7900 Nykøbing Mors Jane Mechlenburg Jensen, Østergade 23, 7620 Lemvig Inger-Lis Munk, Skråningen 3, 7620 Lemvig Orla Munk, Skråningen 3, 7620 Lemvig Kim Andersen, Skrænten 34, 7620 Lemvig Kristian Borg, Bavnehøjvej 17, 7660 Bækmarksbro Christina Larsen, Rammevej 9, 7620 Lemvig Hans Henrik Abildtrup, Madskjærsvej 4, 7620 Lemvig Jeff Buchanan, Mimersvej 63, 7620, Lemvig Ingelise Jegbjerg, Sprogøvej 76, 7680 Thyborøn Maria Hedegaard, Nylund 6, 7620 Lemvig Kåre Kloster, Tårnfalkevej 15, 7620 Lemvig Elna Svenstrup Kristensen, Vesterhavsgade 162 a, 7680 Thyborøn Maria Buchbjerg, Fabjergvej 17, 7620 Lemvig Jette Skou Dueholm, Voldgade 14, 7620 Lemvig Maria Mose, Vangevej 6, 7620 Lemvig Agnes Broe Aagaard, Kirkegade 6, 7673 Harboøre Kjeld Christensen, Kirkegade 6, 7673 Harboøre Ulla Anneberg Andersen, Jens søndergårdsvej 21 1.th 7620 Lemvig Sanne Nikolajsen, Ydunslund 3, 7620 Lemvig Kennet Nikolajsen, Ydunslund 3, 7620 Lemvig Jannie Grantoft Kristiansen, Kongensgårdparken 9, Nr. Nissum, 7620 Lemvig Lars Brøgger Schwartz, Frejasvej 104, 7620 Lemvig Bente Brøgger Schwartz, Frejasvej 104, 7620 Lemvig Lili Steen, Limfjordsvej 2a, 7680 Thyborøn Erik Mortensen Wolder, Strøggade 46, Ramme, 7620 Lemvig Lisbeth Kastberg Kristensen, Fjordbakken 6, 7620 Lemvig 155

156 Anne Gadgaard Nielsen, Østerbakken 35, 6300 Gråsten Martin Bruun, Vinkelvej 31, 7620 Lemvig Michelle Kragelund, Vinkelvej 31, 7620 Lemvig Anne Hindkjær, Skrænten 34, 7620 Lemvig Gitte Bjerregård Lauridsen, Sundsdahlvej 24 Ramme, 7620 Lemvig Mona Melchiorsen, Ballegårdvænget 56, 7620 Lemvig Linda kloster Jensen, Frejasvej 140, 7620 Lemvig Brutus Nielsen, Mimersvej 14, 7620 Lemvig Kasper Holm, Kondorvej 36, 7620 Lemvig Christina Rytter, Portvænget 3, Nr. Nissum, 7620 Lemvig Thomas Rønn Andersen, Skovparken 8, 7620 Lemvig Camilla Vrist Bro, Lemvigvej 10, 7673 Harboøre Yrsa Jensen, Kærvej 80, 7650 Bøvlingbjerg Jørgen Jensen, Kærvej 80, 7650 Bøvlingbjerg Arne Pedersen, Solhøjvej 29, 7620 Lemvig Jette Pedersen, Solhøjvej 29, 7620 Lemvig Egon Pedersen, Solnæs 7, 7620 Lemvig Tove Kallesøe Jensen, Ballegårdvænget 83, 7620 Lemvig Trine Holm Christensen, Drejøvej 33, 7680 Thyborøn Sandra Rytter, Skrænten 31, 7620 Lemvig Lisbet Christiansen, Ringgade 131, 7600 Struer Annette Jensen, Bredgade 10, 7680 Thyborøn Fini Jensen, Bredgade 10, 7680 Thyborøn Solvej Kirk Jakobsen, Smedevej 11, 7620 Lemvig Signe Rasmussen, Pinholtvej 6, 7620 Lemvig Jan Epsau, Ballegårdvænget 99, 7620 Lemvig Nina Boel Epsau, Ballegårdvænget 99, 7620 Lemvig Ronni Palm, Drejøvej 35, 7680 Thyborøn Erik Bach, Skovbakken 1, 7620 Lemvig Louise Heide, Tannebækvej 12, 7620 Lemvig Dennis Pedersen, Tannebækvej 12, 7620 Lemvig Melina Nikolajsen, Søndergade 22, 7673 Harboøre Natascha Husted, Morsøvej 6a, 7680 Thyborøn Helle Morgen Christensen, Mimersvej 68, 7620 Lemvig Mette Christgaard, Gudumbro 39, 7620 Lemvig Dorthe Wang Hedegaard, Overbyvej 26, 7620 Lemvig Annette Kirk Skovmose, Bygvænget 9, 7650 Bøvlingbjerg Sara Toft Holm, Nordre Strandvej 72b, 1. MF, 8240 Risskov Marie Bech Jensen, Heldumvej 41, 7620 Lemvig Ulla Neill, Nordenkærvej 9, Lomborg, 7620 Lemvig Klaus Borg, Nylindvej 3, 7620 Lemvig Merethe Hahn, Højrisvej 17, 7620 Lemvig Elsebeth V. Andreassen, Mullesgårdvej 55, 7620 Lemvig Ryan Andreassen, Mullesgårdvej 55, 7620 Lemvig Marie Kirk Thorsen, Borumvej 52, 7620 Lemvig Danny Thorsen, Borumvej 52, 7620 Lemvig 156

157 Sanne Winther, Vinkelvej 9, 7620 Lemvig Jakob Bro Warming, Vinkelvej 9, 7620 Lemvig Nanna Lilleøre Palm, Drejøvej 35, 7680 Thyborøn Hanne Bjerre, Højbjergvej 22, 7620 Lemvig Dorthe Winkel Nielsen, Sprogøvej 11a, 7680 Thyborøn Dianne Palombini, Højbovej 17b, 7620 Lemvig Ulla Østerby Pedersen, Thyborønvej 23, Klinkby, 7620 Lemvig Cherie Welle Schmidt, Spættevej 6, 7680 Thyborøn Betina Thuen Andreasen, Dalgårdvej 8, Nr. Nissum, 7620 Lemvig Peter Kjølhede, Houdamvej 26, 7620 Lemvig Monica Munksgaard Madsen, Vandværksvej 8, 7673 Harboøre Carina Borum, Houmanns Allé 4, 4tv, 2400 København NV Liselotte Høj Madsen, Normarkvej 18, Vejlby, 7673 Harboøre Pia Aagaard, Kabbelvej 54, 7620 Lemvig Henrik D. Thomsen, Kabbelvej 54, 7620 Lemvig Susanne Kynde, Drejøvej 9, 7680 Thyborøn Jens Kynde, Drejøvej 9, 7680 Thyborøn Katrine Kynde, Mågevej 13, 7680 Thyborøn N.H. Kongstad, Mågevej 13, 7680 Thyborøn Hanne Levring, Tangsøgade 44, 7650 Bøvlingbjerg Jesper Levring, Tangsøgade 44, 7650 Bøvlingbjerg Charlotte Mølgaard Hansen, Klostervej 10, Hygum, 7620 Lemvig Vibeke Emtkjær Byskov, Hjulmagervej 17, Bonnet, 7620 Lemvig Laura Hillersborg, Ydunsvænge 8, 7620 Lemvig Sofie K. Kristensen, Mimersvej 63, 7620 Lemvig Elsebet Dahl Olesen, Sprogøvej 45, 7680 Thyborøn Heinrich S. Nielsen, Drejøvej 27, 7680 Thyborøn Lars Nygaard, Nybrovej 11, 7620 Lemvig Pernille Højmose, Vesterhavsgade 30, 7680 Thyborøn Peter Due, Vesterled 11, 7620 Lemvig Kim Vejlby Nielsen, Heimdalsparken 40, 1.th, 7500 Holstebro Jeanette Rud Andreassen, Drejøvej 15, 7680 Thyborøn Jesper Hansen, Thøger Larsensvej 10, 7620 Lemvig Lisbeth Kjølhede, Lemvigvej 80, Tørringhuse, 7620 Lemvig Gitte Hedegaard Nielsen, Tangsøgade 37, 7650 Bøvlingbjerg Hanne Ørskov Andersen, Fuglebakken 19, 7650 Bøvlingbjerg Christian Elvin Bonde, Kærvej 45, 7650 Bøvlingbjerg Marianne Dræby, Heldumvej 28, 7620 Lemvig Bettina Baron Kjælder, Mimersvej 76, 7620 Lemvig Kris Thestrup, Søhøj 1, 7620 Lemvig Kari Agger Salskov, Gefionsvej 18, 7620 Lemvig René Salskov, Gefionsvej 18, 7620 Lemvig Jonna Kristensen, Serupvej 8, 7620 Lemvig Bjarne Hansen, Vesterhavsgade 5, 7680 Thyborøn Maria Normann Trillingsgaard Pedersen, Fabersvej 40, 7500 Holstebro Tina Lunddahl, Højbovej 10, 7620 Lemvig 157

158 Tommy Kristensen, Hjulmagervej 17, Bonnet, 7620 Lemvig Betina Lodahl, Østerbom 9, 7620 Lemvig Lotte Thomassen, Lemvigvej 87, 7620 Lemvig Helene Nørgaard Herping, Sønderbyvej 27, 7620 Lemvig Anders Bach, Bernhard Bangs Alle 2, 3 59, 2000 Frederiksberg Kirsten Søe, Drejøvej 53, 7680 Thyborøn Dorthe Glenn Bjerg, Frejasvej 128, 7620 Lemvig Tommy Lilleøre, Vibevej 10, 7680 Thyborøn A.K. Lilleøre, Vibevej 10, 7680 Thyborøn Rebecca M Clemmensen, Sangfuglestien 16, 1tv, 2400 Kbh. Nv Thomas Abildtrup, Holmstrupvej 19, 5250 Odense SV Søren Kjærgaard Hansen, Knudsgade 7, 2. Tv, 9000 Aalborg Frederik Abildtrup, Stationsvej 19, 7673 Harboøre Kethley Rønne, Ballegårdvænget 77, 7620 Lemvig Bent Sørensen, Noersgaardsvej 2, 7673 Harboøre Lasse Kristensen, Tannebækvej 5, 7620 Lemvig Marianne Ullits Sørensen, Knud Eels vej 23, 7620 Lemvig Charlotte Abildtrup, Insektvej 7, 7673 Harboøre Casper Holm Mikkelsen, Flyvholmveh 9, 7673 Harboøre Annette K. Pedersen, Sollystvej 1, 7620 Lemvig Morten Tholstrup, Musvågevej 18, 7620 Lemvig Christina Winther Jeppesen, Knudsgade 7 2.tv, 9000 Aalborg Anita Jensen, Stormgade 8, 7673 Harboøre Tina Pigsborg Jensen, Max Muellersgade 5, 3.tv, 8000 Århus C Bente Munksgaard, Gajsgårdsvej 115, 7673 Harboøre 158

159 Fra: Rico Ruby Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Kopi: Kjælder Sendt dato: :50 Modtaget Dato: :50 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: Høringssvar Akut med underskrifter.pdf Høringssvar N3 med underskrifter.pdf Hejsa Hermed fremsendes høringssvar for Akutlægebilen i Lemvig og Rehabilitering N3 i Lemvig, på baggrund af forslagene til sparekataloget for region Midtjylland. Jeg anmoder samtidig om bekræftelse på modtagelsen af denne mail. Mvh Rico Abildtrup Ruby 159

160 Lene Krickau - Høringssvar Fra: [email protected] [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :52 Modtaget Dato: :52 Vedrørende: Høringssvar Protest mod spareplanen Som aktør i det nylig indviede sundhedshus i Grenaa, synes jeg, at grundpillen i sundhedshuset bliver fjernet hvis akutklinikken lukkes og lægeambulancen flyttes fra Grenaa. Mvh Lene Krickau fysioterapeut 160

161 Flemming Parholt - NOK ER NOK Fra: Flemming Parholt [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :52 Modtaget Dato: :52 Vedrørende: NOK ER NOK NOK ER NOK. Jeg vil som borger i Norddjurs Kommune hermed udtrykke min utilfredshed med Region Midtjyllands spareangreb på de behandlingsmuligheder, vi har tilbage her i Grenaa/Djursland. Vi blev lovet den lille smule der er tilbage, da Region Midtjylland lukkede Grenaa Sygehus og derved sparede millioner på os. De bebudede besparelser er dermed løftebrud og skal derfor tages af bordet straks. NOK ER NOK Flemming Parholt, Grenaa 161

162 Bente Mejlholm, Uddannelsesansvarlig overlæge Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk Afdeling Diagnostisk Center Falkevej 1-3 DK-8600 Silkeborg Tel Høringssvar vedr. spareforslag fra den uddannelsesansvarlige overlæge Radiologisk Afdeling, Diagnostisk Center i Silkeborg D havde Radiologisk Afdeling inspektorbesøg, udsendt af sundhedsstyrelsen, som er en del af kontrollen af den uddannelsesmæssige kvalitet. De skrev bl.a. følgende: Sammenfattende beskriver inspektorerne en overordentlig god uddannelsesafdeling, hvor de organisatoriske rammer er i orden og hvor der er et godt lærings- og arbejdsmiljø og hvor det store uddannelsespotentiale i undersøgelser og konferencer udnyttes. Desuden Alle temaer scores som tilstrækkelig eller særdeles god, med et samlet gennemsnit på 3,6. Det maksimale gennemsnit er 4,0. Side 1/2 Afdelingen har uddannelsesforpligtigelse overfor 1 læge i hoveduddannelsesstilling og 2 læger i introduktionsstilling og dertil medicinstuderende: Afdelingen har mange læger i uklassificerede stillinger inden deres KBU uddannelse, og flere af disse vender tilbage i introduktionsstilling. Det unikke uddannelsesmiljø, der eksisterer i Silkeborg er en af årsagerne til, at der ikke er rekrutteringsproblemer for læger, ligesom der ofte er uopfordrede ansøgninger. Det er derfor med stor bekymring, at undertegnede og afdelingen ser på de nuværende spareforslag , der rammer Diagnostisk Center i Silkeborg urimeligt hårdt. Med venlig hilsen Uddannelsesansvarlig overlæge Bente Mejlholm Radiologisk afdeling, DC, Regionshospitalet Silkeborg. 162

163 Fra: Ulla Hedegaard Rasmussen Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :25 Modtaget Dato: :25 Vedrørende: Høringssvar fra Bente Mejlholm, Uddannelsesansvarlig overlæge, Diagnostisk Center, Radiologisk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg Vedhæftninger: Høringssvar Bente Mejlholm.pdf Høringssvar fra Bente Mejlholm, Uddannelsesansvarlig overlæge, Diagnostisk Center, Radiologisk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg Med venlig hilsen Ulla Hedegaard Sekretær for Centerledelsen Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hospitalsenhed Midt Falkevej 1-3 DK-8600 Silkeborg Tel

164 Lars Østergaard - Høringssvar til spareplan 1 164

165 Fra: Lars Møller Østergaard Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :31 Modtaget Dato: :42 Vedrørende: Høringssvar til spareplan 1519 Vedhæftninger: Høringssvar til RM.pdf Vedlagt et høringssvar til spareplan 1519 Med venlig hilsen Lars Østergaard Forstander VUC Djursland Vestervej Grenaa Tlf.: Mobil: Mail: [email protected] 165

166 Lone Severinsen - Høringssvar til Region Midt Fra: Lone Severinsen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Sendt dato: :44 Modtaget Dato: :44 Vedrørende: Høringssvar til Region Midt - lige ret til sundhed Høringssvar til Region midt vedr den spareplan, der er fremlagt for Sundhedsområdet Lige ret til Sundhed Vi mistede vores sygehus og har i stedet klaret os med en akutklinik og en akutlægebil. Det fik vi som kompensation for at sygehuset blev lukket så vi stadig havde et akutberedskab, vi kunne være trygge ved her på næsetippen af Djursland. Grenå Sygehus blev således til Grenå Sundhedshus, og der blev brugt millioner på at ombygge stedet, der fremover skulle bestå af 3 ben: Det regionale med div ambulatorier, røntgen, blodprøvetagning, klinisk diætist, jordemoder, ergo- og fysioterapeut. Det kommunale med Sundhedsskole, sygeplejeklinik og sundhedsplejerske og så det tredje ben med private aktører, der for nuværende består af en praktiserende læge, en øre-næse-halsklinik og en fysioterapi. I de sidste år er såvel det kommunale som det private ben vokset mens Regionen slet ikke har levet op til sit ansvar og sine forpligtelser. Som bruger og personale på Grenå Sundhedshus, kan jeg se, hvordan det regionale ben afkortes mere og mere. Regionen har forpligtelse til, at der skal være kardiologisk ambulatorie og lungemedicinsk ambulatorie på Grenå Sundhedshus - og det er der ikke på trods af, at netop disse to patientkategorier er meget store her som i resten af landet. Dertil kommer, at der dagligt er eksempler på, at lokale borgere henvises til Randers på trods af at en lignende undersøgelse/behandling kan foretages på Grenå Sundhedshus. Det opleves også, at gastroenterologisk ambulatorie gang på gang aflyses på trods af, at programmet er fuldt besat med patienter. Regionen fortsætter med sine aftalebrud. Nu er der spareforslag fremme om at lukke akutklinikken samt at fjerne akutlægebilen fra Grenå. Det betyder, at eneste akutte beredskab er den praktiserende læge i dagtimerne og fra kl 16 står vi så tilbage med en vagtlægeordning med de mange timers ventetid, den jo er kendt for. Det er ret uhyggeligt at tænke på, når man dagligt hører akutlægebilens udrykning en bil hvor en specialuddannet læge klarer de akutte og alvorlige opgaver sammen med en falckredder. Der er 2 af disse biler, som dækker Randers og resten af Djursland. Det er uacceptabelt og helt uanstændigt for områdets beboere, hvis akutlægebilerne afskaffes og der fremover kun vil være en enkelt bil til hele Djursland med en paramediciner alene i bilen en paramediciner med langt færre kompetencer. I sommerhalvåret huses desuden mange turister, for ikke at nævne de mange sportslige arrangementer, hvor Grenå er vært for tusindvis af børn og unge. Den slags kræver et velfungerende akutberedskab i lokalområdet! Det hænger bare ikke sammen! Det offentlige sundhedsvæsen i Danmark skal sikre lige ret og adgang til behandling, hvis man bliver syg. I et velfærdssamfund som vores, der har et veletableret sundhedsvæsen og hvor alle (uanset geografi) betaler skat, bør alle have lige adgang til sundhed det er simpelthen en menneskerettighed! Vi skal alle have lige adgang til sygepleje og andre sundhedstilbud herunder altså også til hurtig og effektiv behandling ved tilskadekomst og akut opstået sygdom. I medierne høres jævnligt om regeringens udspil om en vækstplan til udkantsdanmark. Regionens spareplan modarbejder i den grad denne vækstplan, for hvem tør bosætte sig et sted, hvor der er en times kørsel til nærmeste skadestue? 166

167 - Kig lige på befolkningsgrundlaget og optageområdet både sommer og vinter. Der er stort behov for en akutklinik og en akutlægebil i Grenå. - Tryghed kan ikke gøres op i besøgstal - men når det er sagt, så bør akutklinikkens besøgstal for hele åbningstiden (kl 8-22) kortlægges. - Hvor mange patienter er fejlvisiteret til Randers i stedet for Grenå? Alle man taler med fortæller, at de eller deres pårørende har oplevet at blive henvist til Randers, fordi visitator ikke har været informeret om, at der er en akutklinik i Grenå. Det betyder lang transporttid og lang tid før behandling iværksættes - for ikke at nævne det øgede pres, det giver på skadestuen i Randers en skadestue der i forvejen er kritiseret for lange ventetider og for stort arbejdspres. - Hvor mange gange har akutlægebilen rykket ud på Djursland? Der er brug for en akutlægebil alene herude og ikke en lægebil med en paramediciner, der skal servicere Randers og hele Djursland. - Hvad koster en lægehelikopter kontra en akutlægebil? Det forlyder, at der kan drives mange akutlægebiler for en helikopter. Det skaber langt mere tryghed at vide, at vi har en akutlægebil til rådighed end en helikopter, som på mange af årets dage ikke kan flyve pga sigtbarheden. Helikoptere er til ø-samfund lægebiler til fastland med god infrastruktur. Regionens sundhedsplan har bla som hovedtema, at der skal tages mest muligt hensyn til patientens ønsker og behov. Ved aut opstået sygdom og tilskadekomst er det selvsagt patientens ønske og behov at få hurtig hjælp. Hvis man er bosiddende på Djursland, er der ringe mulighed for hurtig hjælp, da "lægebilen" (uden læge men kun med en paramediciner) er langt væk, og akutklinikken er lukket. Det kan få katastrofale følger. Vi har (på gode dage udenfor myldretrafik) en times kørsel til Randers eller Århus! Tænk på den utryghed det giver for os! Bevar akutklinikken og akutlægebilen i Grenå! Hilsen Lone Severinsen, klinisk diætist på Grenå Sundhedshus og borger i Ålsø nær Grenå 167

168 Overlægeansvarlig for landsdelsfunktionerne m Høringssvar vedrørende spareplanen Bedre udredning og behandling af hjertepatienter for færre penge i Region Midt i 2020 Som faglige eksperter, og ansvarlige for landsdels-funktionerne indenfor behandling af patienter med hjertesygdomme hos børn og voksne i Region Midt, anerkender vi regionens sparebehov. Behovet for at udarbejde en spareplan giver mulighed for at etablere en samlet regional plan for sygehus-strukturen, under hensyntagen til nybyggerierne, som har medvirket tungt til sparebehovet. Tidsperspektivet i den foreslåede spareplan bør indebære, at man allerede nu forholder sig til den fremtidige tilstedeværelse af to supersygehuse og muligheden for stordriftsfordele og tager stilling til strukturen for de øvrige sygehuse. Specifikt for hjertekarsygdomme har Region Midt været førende nationalt og internationalt. Vi bør have en ambition om at fastholde denne position. Der er aktuelt to dominerende udfordringer i regionen: 1) gennemførelse af akutte og elektive ekkokardiografiske undersøgelser og 2) speciallægemanglen. Begge forhold har betydning for behandlingskvaliteten og potentielt også for patienternes overlevelsesmuligheder. Optimal behandling kræver optimal udnyttelse af eksisterende produktionsapparat og at vi undgår dobbeltundersøgelser. Følgende specifikke handlingsplan vil muliggøre bedre behandling for færre penge: 1) Samling af invasive funktioner på 2 matrikler. Ud fra en faglig betragtning opnås herved utvivlsomt større ekspertise decentralt gennem større produktion per operatør (øvelse gør mester). Dette vil på sigt danne grundlaget for en faglig forsvarlig udlægning af etablerede funktioner fra AUH - naturligvis i tæt samarbejde med AUH. Som eksempel kan nævnes implantation af profylaktisk enkeltkammer ICD-enheder, som det ville være fagligt forsvarligt at udlægge til et decentralt center med mere end 500 årlige implantationer af almindelige pacemakere. Et center af denne størrelse ville leve op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport ( 12.ashx). Til orientering blev der i 2014 implanteret 275 pacemakere i Herning, 214 pacemakere i Viborg og 1200 device implantationer på AUH. 2) Samling af KAG-undersøgelser på Aarhus Universitetshospital, når det drejer sig om patienter, hvor der allerede foreligger en ikke-invasiv undersøgelse, som tyder på behandlingskrævende kranspulsåre-forsnævring (hjerte-ct, MR-perfusion, myocardieskintigrafi). Dermed sikres, at patienter, som er kandidater til invasive undersøgelser (trykmålinger, billeddiagnostik) og/eller egnet til ballon-udvidelse kan færdigbehandles under samme procedure, og man undgår dobbeltundersøgelser. 3) Samling af hjerte-ct- og hjerte-mr-undersøgelserne på 2 højst 3 matrikler. Der er ledig kapacitet og et utilstrækkeligt antal hjertelæger i regionen. Der er ressource besparelser i sygehusvæsenet, hvis man nøjes med 2 centre. 168

169 4) Sikring af børnekardiologi på Aarhus Universitetshospital: Det er vigtigt for regionen, at vi kommer i betragtning ved den forestående centralisering, hvor enten Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital forventes at få landsfunktion for invasiv udredning, interventionel behandling og operation af børn og voksne med medfødte hjertelidelser. 5) Fokusering på den præhospitale organisation, således at visionen om en fremskudt sygehus afdeling indfries og akutte patienter sikres tidlig diagnostik, triagering og påbegyndelse af behandling. Vores egne internationalt anerkendte forskningsprojekter har vist, at mulighederne for tidlig diagnostik af hjertepatienter med blodprøvemarkører og/eller ultralydsdiagnostik præhospitalt vil sikre bedre visitation af patienter til korrekt afdeling og tidlig iværksættelse af relevant behandling. Dette vil aflaste de belastede Fælles Akut Modtagelser. Et optimalt præhospitalt tilbud til borgerne er fortsat afgørende i lyset af tidligere sygehuslukninger og mulige fremtidige strukturændringer på sygehus området, herunder eventuel lukning af akutklinikker. Ydermere kan de faglige kompetencer, som akutlægerne besidder, sikre, at flere patienter kan færdigbehandles præhospitalt og derved undgå hospitalsindlæggelse (et pilotprojekt fra Præhospitalet tyder herpå). I en tid med stadigt færre senge på sygehusene er korrekt visitation vigtigere end nogensinde. Én indgang til sundhedsvæsenet bør starte allerede hos borgeren på åstedet og/eller i ambulancen. Endeligt er det beklageligt, at der kun er ganske få initiativer, der inddrager en prioritering af ny dyr medicin og nye dyre behandlinger. Så længe der ikke kommer en åben dialog herom, vil vi konstant fremover kunne havne i nye sparerunder. Vi er ikke enige i, at der ikke kommer kvalitets- og serviceforringelser ved den fremlagte spareplan. Christian Juhl Terkelsen, overlæge, dr. med., PhD, ansvarlig for iskæmi sektionen Hans Eiskjær, overlæge, dr. med., ansvarlig for hjertesvigt sektionen Christian Gerdes, overlæge, PhD, ansvarlig for arytmi sektionen Steen Hvitfeldt Poulsen, overlæge, dr. med., PhD, ansvarlig for ambulatorium sektionen Niels Holmark Andersen, overlæge, dr. med., PhD, ansvarlig for børneområdet Hans Erik Bøtker, professor, overlæge, dr. med., PhD. 169

170 Fra: Hans Erik Bøtker Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Holmark Andersen Hvitfeldt Poulsen Til: Juhl Terkelsen Eiskjær Gerdes Brøckner Nielsen Sendt dato: :45 Modtaget Dato: :45 Vedrørende: Høringssvar Bedre udredning og behandling af hjertepatienter Vedhæftninger: (CGE)(CJT).docx Vedhæftet høringssvar vedr. spareplan. Med venlig hilsen Hans Erik Bøtker Solklintvej Egå 170

171 Neurologisk afd. AUH - Høringssvar fra Neurol T T lld t regionmidtiyllanfl 171

172 Aarhus Universitetshospital Neurologisk Afdeling F Nørrebrogade Aarhus C Tlf Region Midtjylland Høringssvar fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital vedrørende: Dato Ref. DD/bs Direkte tlf A. Spareplanens spor nr. 7: Medicin B. Forslag nr.: 3 Ad. C. Spareforslag overskrift: 3. Anvendelse af blodfortyndende lægemidler i overensstemmelse med gældende retningslinier medicinering på tværs af sektorer tilskudsmedicin. og D. Beskrivelse af området af 2. afsnit: Spareforslaget har til formål at sikre en bedre overholdelse af gældende retningslinier. Side 1/4 Kommentar: Ovenstående indikerer at gældende retningslinier ikke overholdes på nuværende tidspunkt. Vi mener, at vi følger gældende retningslinier selvom vi opstarter flere end 50 % af patienterne med tidligere apopleksi/tci og atrieflimren i NOAK. Ifølge Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicins (RADS) behandlingsvejledning skal beslutning om lægemiddelvalg.. ske efter en samlet individuel vurdering af patienten og på baggrund af forventet effekt og bivirkninger, hensyn til medikament-specifikke interaktionspotentialer, patientønske og compliance, og træffes af læge og patient i fællesskab med udgangspunkt i mundtlig og skriftlig information udformet blandt andet med udgangspunkt i en risiko-vurdering af patientens tilgrundliggende sygdom. 172

173 Sammenfatning Kravet om at minimum 50 % af patienterne med apopleksi og atrieflimren skal opstartes i warfarin er potentielt forbundet med: At der ses bort fra ovenstående anbefaling, herunder patientens mulighed for indflydelse på valg af behandling. Øget risiko for bivirkninger i særdeleshed intrakranielle blødninger Forsinkelse af opstart af en effektiv antikoagulans behandling hos patienter med en høj risiko for ny apopleksi Øget risiko for dårlig kompliance indenfor blot 1 år. Behov for etablering for AK-klinik i neurologisk regi og afholdelse af udgifter til etablering og drift Dokumentation Ad. Patientrisiko. Alle 4 randomiserede studier, hvor NOAK er sammenlignet med warfarin hos patienter med atrieflimren har vist lavere forekomst af intrakranielle blødninger ved anvendelse af NOAK frem for Warfarin. I disse studier har det ikke kunnet vises, at god kvalitet af warfarinbehandling kompenserer for denne øgede risiko. Patienter med tidligere apopleksi/tci har en højere risiko for intrakranielle blødninger end patienter uden apopleksi. Dette gælder i særdeleshed patienter med behandlet med warfarin sammenlignet med patienter behandlet med nye orale antikoagulantia (dabigatran, rivaroxaban og apixaban). For dabigatran og apixaban er risikoen for intrakranielle blødninger i absolutte tal ca. 1 % mindre årligt end for warfarin. Patienter med tidligere apopleksi/tci og atrieflimren har en årlig risiko for ny apopleksi på 8-10 % hvis de ikke opstartes i antikoagulansbehandling. Der er derfor vigtigt, at behandlingen ikke opstartes med unødig forsinkelse. Side 2/4 Ad. krav til kvaliteten af warfarin behandling også kaldet tid i terapeutisk interval (TTI) Ifølge RADS skal Warfarin vurderes som en ligeværdig (ikke superior og dermed ej heller første valg) behandlingsmulighed hvis den behandlingsansvarlige kliniks lever op til en gennemsnitlige behandlingskvalitet defineret ved minimum TTI 70 % og den enkelte patient, der overvejes sat i VKA-behandling forventes at kunne opnå en TTI 70 %. 173

174 Dette fremgår ikke af spareforslaget. Ej heller om det er muligt at opnå TTI 70 % på minimum 50% af alle undergrupper af patienter med atrieflimren. Ad. 3. Medfører forslaget behov for ændringer i de fysiske rammer eller lokalemæssige ændringer? hvis ja, beskriv hvilke Nej. Vi er ikke enige heri. Hvis neurologisk afdeling skal kunne leve op til krav om TTI i terapeutisk interval 70 % vil der være behov for etablering af en såkaldt AK-klinik, med ansættelse af lægeligt personale og sygeplejersker. Vi vil skulle indkøbe IT udstyr til registrering af TTI. Der er ca nye patienter årligt med tidligere apopleksi/tci og atrieflimren på neurologisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Det vil kræve en udbygning af de fysiske rammer. På nuværende tidspunkt kan almen praksis ikke dokumentere, at de har TTI > 70 % og os bekendt er der ikke etableret AK-klinikker i hele regionen, som vi kan henvise patienterne til. Ad. 4 Har forslaget kvalitetsmæssige konsekvenser, herunder ændringer i kvalitetsmålene? Nej. Vi er ikke enige heri. Siden etablering af Dansk Apopleksiregister (tidligere NIP) i 2003 har man registreret kvalitetsindikatoren: Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi og atrieflimren, der sættes i antikoagulansbehandling Det har gennem årene været en meget stor udfordring at opnå standarden for god kvalitet: at mindst 95% af patienterne opstartes i antikoagulansbehandling indenfor 14 dage efter indlæggelse. Denne andel var i % steget til 91% i Man kan være bekymret for at denne positive udvikling ikke fortsætter eller at der endnu værre sker et fald i denne kvalitetsindikator ved restriktion i brug af NOAK. Patienter med apopleksi vil ofte have handicaps, der besværliggør transport til en AK-klinik med henblik på blodprøvemålinger og patienterne vil have kørselsforbud indtil de har været i en effektiv AK-behandling i en måned. Studier har endvidere vist en høj risiko for ophør med behandlingen indenfor 1. år efter initiering af warfarin (>50%). Dette indikerer at patienterne af den ene eller anden grund afbryder AK behandling, hvilket er meget uheldigt. Side 3/4 5. Medfører forslaget i øvrigt ændringer i den service, borgere/patienter eller samarbejdspartnere hidtil har modtaget, herunder justering af politisk godkendteservicemål? Nej. Vi er ikke enige heri. Forslaget om at minimum 50% af patienterne skal i warfarinbehandling reducerer patienternes muligheder for indflydelse på valg af behandling. 174

175 9. Beskriv tidsplanen for implementeringen af spareforslaget Forslagene opstartes den 1. juli Det mener vi ikke er realistisk (se under ad. 3). Endelig vil patenterne på NOAK udløbe indenfor 5-8 år og prisen derfor forventeligt falde. Ad. Formålet med AK-behandling ved atrieflimren: at forebygge apopleksi. Der var i 2014 i Danmark 2600 patienter med apopleksi og atrieflimren. Det er dokumenteret, at der eksisterer en høj grad af underbehandling. Således var kun 31,6 % af patienter med iskæmisk apopleksi indlagt i Danmark i perioden og med kendt atrieflimren i antikoagulansbehandling. Det er derfor glædeligt fra et neurologisk synspunkt at andelen af patienter i antikoagulansbehandling er stigende efter introduktion af NOAK, da dette bør medføre et fald i de ca årlige apopleksitilfælde i Danmark på baggrund af atrieflimren. Det mener vi også bør indgå i beregningerne. Endelig mener vi, at brugen af NOAK potentielt øger andelen af patienter i antikoagulansbehandling og dermed reducerer antallet af patienter, der får apopleksi på baggrund af atrieflimren. På vegne af neurovaskulære speciallæger Side 4/4 Dorte Damgaard Afdelingslæge, Ph.D Grethe Andersen professor, overlæge, dr.med. Per Sidenius ledende overlæge, dr.med. 175

176 Fra: Bodil Føns Strøm Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 Til: (Funktionspostkasse) Sendt dato: :50 Modtaget Dato: :50 Vedrørende: Høringssvar fra Neurologisk Afdeling Vedhæftninger: image001.jpg Høringssvar_spareplan_blodfortyndende medicin (080515).doc Hermed høringssvar fra Neurologisk Afdeling. Med venlig hilsen Bodil Strøm Sekretær for afdelingsledelsen Tel Aarhus Universitetshospital, Neurologisk Afdeling Nørrebrogade 44, DK-8000 Aarhus C 176

177 Kræftens bekæmpelse - Region Midtjylland - hø 177

178 Høringssvar vedrørende Region Midtjyllands Spareplan Regionsudvalget for Kræftens Bekæmpelse i Region Midtjylland vil hermed gerne bidrage med høringssvar på Region Midtjyllands sparekatalog Den markante besparelse afføder stor bekymring for fremtidens sundhedsvæsen. Det er store besparelser, som langt hen af vejen kan få negative konsekvenser for mange patienter i sundhedsvæsenet. Der er også positive ting i besparelserne bl.a. sammenlægninger til større enheder i behandlingsmæssig øjemed. Tema 2: Planlagte patientforløb Samling af nyrekirurgi og mammakirurgi Regionsudvalget hilser det velkomment, at det på baggrund af Sundhedsstyrelsens udmelding er besluttet, at reducere antallet af hospitaler, der varetager behandling af nyrecancer, således at kun Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro fremover varetager funktionen. Større enheder giver bedre mulighed for at fastholde høj kvalitet. Også flytningen af mammakirurgisk fællesfunktion fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg ser regionsudvalget som en fordel på det kvalitetsmæssige område, men også i forhold til at kunne give rammer for et mere sammenhængende forløb for patienten.,tema 5 : Klinisk service Reduktion af socialrådgiverfunktionen I sparekataloget hedder det: at det som udgangspunkt er en kommunal opgave, at yde hjælp og støtte til de personer, der får eller har sociale problemer. Samtidig hedder det at de hospitalsansatte rådgivere adskiller sig fra kommunalt ansatte socialrådgivere ved, at de kombinerer deres socialfaglige viden, kendskab til lovgivningen og kendskab til offentlige instanser m.v. med en specialiseret sundhedsfaglig indsigt. Mange kræftpatienter har som oftest et langt og kompliceret sygdomsforløb. Langvarig og livstruende sygdom kan have store konsekvenser for både patient og familie, som f.eks. indtægtsnedgang, afskedigelse fra arbejdet, rollefordeling, psykiske eftervirkninger i form af angst og depression, familieproblemer m.v. Regionsudvalget vil derfor på det kraftigste understrege vigtigheden af, at man bevarer muligheden for at kræftpatienter med komplicerede forløb og sociale udfordringer kan få en kvalificeret socialfaglig bistand i forbindelse med indlæggelse, idet de udfordringer der ligger i denne opgave, ikke vil kunne varetages i kommunalt regi. En patientgruppe som vil lide stor nød ved manglende socialfaglig bistand er socialt udsatte hvilket ikke harmonerer med Region Midtjyllands Sundhedsaftale, hvor der netop peges på en indsats for socialt sårbare. 178

179 Reduktion af diætistfunktionen Regionsudvalget ser ligeledes med bekymring på spareplanens forslag om at reducere muligheden for at få kvalificeret vejledning omkring kost. Mange kræftpatienter lider af underernæring fordi kræftsygdommen og behandlingen kan medføre en række gener, som mindsker lysten til mad eller gør det svært at spise normalt. I Sparekataloget hedder det at en del af diætistopgaverne er forbundet med særlige og specielle sygdomme, som det ikke kan forventes at de kommunale diætistfunktioner har et tilstrækkeligt kendskab til og at der stadig kan tilbydes diætistbistand ved særlige patientforløb. Regionsudvalget vil derfor gerne understrege, at mange kræftpatienter har komplicerede forløb og har brug for speciel vejledning omkring kost, som en del af helbredelsesprocessen. Med venlig hilsen Birthe Harritz formand og Henning Busk næstformand Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland 179

180 Fra: Elin Kristensen Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :25 Modtaget Dato: :25 Vedrørende: høringssvar spareplan Vedhæftninger: image001.jpg Høringssvar Spareplan 2015.docx På vegne af regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Med venlig hilsen Elin Kristensen specialkonsulent Kræftens Bekæmpelse Nørre Boulevard 1, bygn. 31, 2. sal 8000 Århus C Dir Mob [email protected] 180

181 Eva Balling og Inge Scheel Andersen - Hørings Høringssvar vedrørende flytning af mammaoperationer fra Aarhus Universitetshospital I det udsendte spareforsalg er der lagt op til: mammaoperationer skal flyttes fra Aarhus Universitetshospital. Regionshospitalet Randers har en veletableret mammaklinik der opfylder Eusoma (the European Society of Breast Cancer Specialists) kriterierne. Årligt opereres der ca. 200 patienter med primær mammacancer. Inden for de eksisterende rammer ser vi os fuldt ud i stand til at kunne løfte den opgave, 80 ekstra mammapatienter vil medføre. På Regionshospitalet Randers har vi mange år opereret størstedelen af vore mammapatienter med såvel maligne som benigne lidelser i et dagkirurgisk forløb. Det betyder det at ca % af patienterne udskrives samme dag. En tilførsel af ekstra operationer vil derfor ikke belaste sygehuset med yderligere liggetid i afdelingen. Logistisk vil det være en fordel, hvis patienter fra Aarhus Universitetshospitals optageområde, behandles på Regionshospitalet Randers, frem for et andet sygehus i regionen. Dette skal ses ud fra det faktum, at alle patienter, som opereres enten på Aarhus Universitetshospital eller Regionshospitalet Randers, i forvejen tilbydes forebyggende efterbehandling på den medicinske kræftafdeling i Århus. Dette vil sikre et i forvejen velfungerende patientforløb samt være til mindst mulig gene for patienten. Alternativt skal der bruges yderligere ressourcer på omvisitering af patienter/ forlænget patienttransport. 2. Udredning foregår fortsat på Aarhus Universitetshospital. På Aarhus Universitetshospital's MDT konference besluttes det, hvilke patienter der kan sendes til regionshospital med mammakirurgisk funktion. På Regionshospitalet Randers får patienterne en tid til svar og første ambulante undersøgelse, den dag, de får foretaget den primære udredning i mammaradiologisk afsnit

182 Mammaklinikken på Regionshospitalet vil være i stand til både at gennemføre udredning og behandling således at det kontinuerligere forløb opretholdes. Man undgår derved overgange, der kan medføre at udrednings-og behandlingsgarantien overskrides samt et suboptimalt forløb for patienten. Samtidig må påpeges vigtigheden af/fordel ved at hele udredningen er udført på samme matrikel, som operation skal foregå. Man opfylder herved også anbefalinger iht det integrerede diagnostiske system samt Eusoma kriterierne. Oplægget i sparekataloget kan interpreteres således, at den enkelte patients behandlingsforløb, inklusiv stilling til hvilket operativt indgreb der skal udføres, besluttes når patientens problematik diskuteres på MDT konferencen. Det vil sige før patienten er set af den mammakirurgiske læge. Man kan således få den opfattelse, at der er taget en endelig beslutning om behandling, før patienten er set i klinikken. Først efter dette tages der kontakt til patienten m.h.p. en første ambulant undersøgelse. Såfremt ovenstående praksis skal fastholdes vil dette, alt andet lige, medføre at patientgruppen, der udredes i Århus og derefter visiteres til operation på andet sygehus, vil få et længere forløb og dermed risiko for at falde uden for udredningsog behandlingsgarantien. Dette er også i strid med guidelines fra Eusoma. I henhold til Eusoma guidelines anbefales det, at patienten informeres af den kliniker, der har det primære ansvar for den videre behandling af patienten. Deri ligger implicit, at denne er enig i den behandlingsplan, der er lagt. Det er absolut ikke optimalt, at der tages beslutning, af personer på èn matrikel, om et behandlingsforløb, der skal udføres på en anden matrikel af personer, der ikke har været involveret fra begyndelsen. At patienten ikke er set inden der tages beslutning om behandlingsforløb, medfører en risiko for, at forløbet kan blive yderligere forlænget. Patienten kan eller ønsker måske ikke at medvirke til det planlagte forløb af forskellige årsager. Det kan være, der skal udføres supplerende undersøgelser. Der kan desuden være faktorer der gør, at man på den udøvende matrikel har en anden opfattelse af, hvordan den enkelte patients problematik bedst løses efter at have set patientens hele problematik

183 3. Patienter, der skal have plastikkirurgisk behandling, forbliver på Aarhus Universitetshospital. På Regionshospitalet Randers er der, ligesom på et andet regionshospital i RM, et veletableret samarbejde med plastikkirurg, der har meget store kompetencer inden for mammakirurgi. Der udføres således allerede flere plastikkirurgiske indgreb inkl. lapplastikker og der opstartes snart med rekonstruktionskirurgi, der involverer proteseindsætning. Det vil således kun være i tilfælde af plastikkirurgisk indgreb der fordrer fri lapplastik eller avanceret kirurgi, hvor eksempelvis thoraxkirurgisk assistance ønskes, der nødvendiggøre, at patienten forbliver på Aarhus Universitetshospital

184 Konklusion De fysiske rammer er til stede på Regionshospitalet Randers m.h.p. at udføre 80 ekstra mammaoperationer pr år. For at sikre et optimalt patientforløb med opfyldelse af udrednings- og behandlingsgarantien, kontinuitet og så få overgange som muligt, finder vi det optimalt at hele forløbet for de 80 patienter flyttes fra Aarhus Universitetshospital til Regionshospitalet Randers. Vi finder desuden at det ikke er nødvendigt, at man skelner mellem patienterne der skal have plastikkirurgisk assistance ved et indgreb og de der ikke skal. På Regionshospitalet Randers er vi også vant til at behandle denne patientgruppe og har mulighed for at opfylde indgreb inden for behandlingsgarantien. Man kunne foreslå, at ovenstående kunne effektueres ved at udvide Regionshospitalet Randers's optageområde for screeningspatienter således, at patienterne opnår udredning og behandling på samme matrikel. Dette ser vi klart som en fordel for alle parter. MVH Eva Balling, overlæge Overlæge i Mammaklinikken Inge Scheel Andersen Overlæge i mammaklinikken 184 4

185 Fra: Inge Scheel Andersen Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :11 Modtaget Dato: :11 Vedrørende: Høringssvar fra Regionshospitalet Randers vedr. mammakirurgi Vedhæftninger: Kopi af høringssvar.docx Til Region Midt Undertegnede er blevet bedt om at sende flg. til regionen. Det drejer sig om høringssvar fra Regionshospitalet Randers vedrørende mammakirurgien. MVH Inge Scheel Andersen 185

186 Anæstesilægerne Anæstesi- og intensiv afd. RH I det udmeldte besparelsesforslag fra Regionens embedsmænd skal Regionshospitalet i Silkeborg lukke for al akutmodtagelse - 38 senge skal lukkes på medicinsk afdeling - Intensivafdelingen skal lukkes/flyttes til Regionshospital Viborg og Akutlægebilen fjernes fra Silkeborg. Anæstesilægerne på anæstesiafdelingen er imod disse tiltag. 1. At lukke for modtagelsen af akutte visiterede patienter til medicinsk afdeling, vil medføre en reduktion i patientindtaget også på Intensivafdelingen, og den deraf afledte sengereduktion vil være skadelig for det faglige intensive arbejde. Fagligt er der ingen begrundelse for at begrænse indtaget af visiterede patienter. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til samling af uafklarede akutte patienter har været respekteret de sidste mange år, idet akutlægebilens- og den centrale visitations sundhedsfaglige personale har vurderet og visiteret de akutte patienter til medicinsk modtagelse. Således er ingen uafklarede patienter indlagt på medicinsk afdeling. Patienterne indlægges derimod på en afdeling, hvor de er kendte og ligeledes er deres tidligere sygdomsforløb, hvilket giver hurtig afklaring og opstart af relevant behandling. Med stigende gennemsnitsalder i befolkningen vil denne patientgruppe med akut forværring i deres kendte kroniske sygdomme kun stige, og dermed øge presset på akutafdelingerne, såfremt de ikke kan indlægges på deres hjemsygehus. At lukke 38 medicinske senge, hvoraf 29 af disse ønskes åbnet på Regionshospital Viborg vil betyde, at Diagnostisk Center berøves muligheden for fortsat udvikling af optimale patientforløb; og set i forhold til besparelsen/og den afledte merudgift ved inddragelse/ombygninger på Regionshospitalet Viborg, er der reelt en minimal besparelse at hente ved denne omrokering. Samtidig påfører man en lang række patienter besværlige unødige transporter langt væk. 2. Intensivafdelingen har 8 senge, fuldt instrumentarium og modtager et bredt udsnit af patienter: Patienter fra såvel medicinske - som kirurgiske - afdelinger med akut opstået sygdom, og operationspatienter til postoperativ behandling og observation, en helt nødvendig funktion til bl.a. de store kirurgiske indgreb, der foretages på CPK. Desuden modtages akut svært syge medicinske patienter, inklusive hjertestop fra hospitalets optageområde. Herudover har Intensivafdelingen i øjeblikket 4 NISA intensivpladser, hvor man behandler neurokirurgiske patienter, patienter med neurologiske katastrofer og andre patienter med svære hjernelidelser der kræver langvarigt intensivt optræningsforløb og genoptræning i respirator på højt niveau. NISA- sengene fungerer som landsfunktion i Danmark, og er indtægtsgivende for regionen (ca. 6 mill. kroner i 2013, 13 mill. kroner i 2014) Antallet af senge er projekteret til 6 senge i forbindelse med flytning til den nye intensivafdeling, som åbner juni Man vil derved opnå yderligere indtjening til regionen pga. den store andel af udenregionspatienter til denne højt specialiserede enhed. Vi kan derfor ikke se det hensigtsmæssige i lukning af intensivafdelingen. Den er en så integreret enhed i Regionshospital Silkeborgs virke og funktion, at en fjernelse af 186

187 afdelingen vil være direkte trussel for opretholdelse at nutidige aktiviteter og funktioner på Regionshospital Silkeborg. 3. Vi er ligeledes imod fjernelse af afdelingens Akutlægebil. Denne fungerer på højeste faglige niveau, og med nærmeste akutafdeling ca 40 km væk, finder vi det uansvarligt at fjerne akutlægebilen fra området. Der henvises til ambulancelægernes fremsendte høringssvar. m.v.h. Anæstesilægerne Anæstesi-og Intensivafdelingen Regionshospital Silkeborg. 187

188 Fra: Bjarne Larsen Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :20 Modtaget Dato: :20 Vedrørende: HØRINGSSVAR FRA ANÆSTESILÆGERNE REGIONSHOSPITAL SILKEBORG Vedhæftninger: ADok7HØRINGANÆSTESI.doc 188

189 Ernæringsrådet - Høringssvar fra Ernæringsråd midt regionmidtjylland 189

190 Vedrørende besparelser af kliniske diætister på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf Ernæringsrådet har med bekymring læst koncernledelsens forslag til spareplan vedrørende besparelser i form af reduktion af antallet af kliniske diætister på Aarhus Universitetshospial. Underernæring er hyppigt forekommende hos indlagte patienter og medfører risiko for forlænget indlæggelse og komplikationer i behandlingen. Det er veldokumenteret, at en aktiv og struktureret ernæringsindsats forbedrer behandlingsforløbet. Patienter i ernæringsmæssig risiko identificeres ved ernæringsscreening - og for patienter med ernæringsmæssig risiko udarbejdes en ernæringsplan. Ernæringsplanen og dens efterlevelse er en tværfaglig opgave og involverer især sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og kliniske diætister. Klinisk ernæring indgår som et aktivt element i behandlingen af patienter på Aarhus Universitetshospital. Kostpolitikken er vedtaget af kvalitetsrådet i overensstemmelse med overordnede ernæringspolitiker og hospitalets egne krav. Kliniske diætister bidrager til plejepersonalets og lægernes faglige mulighed for at varetage disses ansvars- og opgaveområder og planlægger og står inde for ernæringsterapi af særlige risikopatienter. Desuden indtager de en central rolle inden for den forskningsbaserede kvalitetsudvikling på området. Dato Journalnr.: M:Klinisk diætist/besparelse af kliniske diætister Kliniske diætister er den eneste faggruppe ansat på Aarhus Universitetshospital med en autoriseret, naturvidenskabelig uddannelse indenfor klinisk ernæring. Kliniske diætister på Aarhus Universitetshospital er organiseret direkte under de enkelte medicinske og kirurgiske afsnits-/afdelingsledelser og er en integreret del af de tværfaglige teams omkring pleje og behandling af patienterne på højt specialiserede afdelinger. Herunder har flere afdelinger lands- og landsdelsfunktion indenfor diætbehandling af en række sygdomme. Hvis de kliniske diætisters arbejdsområder fjernes eller overføres til faggrupper, der ikke er uddannet indenfor diætbehandling og ernæringsterapi, vil det betyde, at arbejdet med at undgå underernæring vil blive sat betragteligt tilbage. Vi kan frygte for konsekvenserne for patienterne i forhold til genindlæggelser, længere forløb og længere rekonvalescens med forringet livskvalitet til følge. Side 1/1 Patienterne skal sikres sammenhæng i behandlingsforløbet. Der skal være god kommunikation og koordination mellem afdelinger, sygehuse og sektorer, hvilket de kliniske diætister på Aarhus Universitetshospital bidrager med og sørger for at udarbejde planer for ernæring, som patienten kan få med sig i det videre forløb. Diætiststuderende har brug for praktikpladser hvor der arbejdes med ernæringsterapi, hvorfor det vil være yderst bekymrende, at Aarhus Universitetshospital ikke i fremtiden kan tilgodese de forpligtigelser der er i forhold til uddannelsen af kliniske diætister, hvis der ikke er tilstrækkelig antal diætister med denne funktion. På vegne af Ernæringsrådet Oversygeplejerske Marie Rosbjerg og oversygeplejerske Birgitte Aagaard Bendix 190

191 Fra: Lisbeth Rasmussen Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 Til: (Funktionspostkasse) Marie Rosbjerg Aagaard Kopi: Bendix Sendt dato: :45 Modtaget Dato: :45 Vedrørende: Høringssvar fra Ernæringsrådet Høringssvar ernæringsrådet ang besparelse af kliniske Vedhæftninger: diætister 2015.doc image001.gif Hermed høringssvar på vegne af ernæringsrådet. Med venlig hilsen Lisbeth Rasmussen Sekretær for afdelingsledelsen Tel Børn og Unge Aarhus Universitetshospital Skejby Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N 191

192 Medarbejderne i Center for Telemedicin, Susan midt regionmidtjylland 192

193 Medarbejderne i Center for Telemedicin ønsker at gøre indsigelse mod den planlagte besparelse på det telemedicinske område på 1 mio. kr. årligt, hvilket svarer til 25% af Center for Telemedicins årlige driftsbudget. Forslaget om besparelser bygger på en urealistisk antagelse om, at der kan findes besparelser, fordi der er dobbeltaktiviteter i Center for Telemedicin og RM IT. Denne antagelse er ikke korrekt, da de to organisatoriske enheder dækker meget forskellige opgavetyper, der komplementerer hinanden. Besparelsen forudsætter endvidere, at det telemedicinske område er tilstrækkeligt modent til at gå fra projektstadie til ordinær drift. Dette er endnu ikke tilfældet, og det telemedicinske område kræver derfor fortsatte investeringer og politisk fokus, før regionen kan høste de forudsete gevinster ved telemedicin. RM ITs primære fokus går på at etablere en fælles infrastruktur til telemedicin i regionen samt at sikre at implementering af de telemedicinske løsninger sker efter regionens IT s strategi. Størsteparten af opgaverne har et teknisk og driftsorienteret sigte. Center for Telemedicins hovedfokus er at sikre, at de telemedicinske tiltag har høj klinisk relevans, at vurdere det kliniske og organisatoriske potentiale ved at udbrede telemedicin i stor skala og understøtte implementeringen. Centeret sikrer organisatorisk forankring fx ved understøtte ændrede arbejdsgange, samarbejdsaftaler og opgaveflytning mellem sundhedspersoner også på tværs af sektorer. At begge typer af opgaver bliver løst er forudsætninger for, at regionen kan høste fordelene ved telemedicin. Med et endnu tættere samarbejde med RM IT sikres et stærkere fundament for telemedicin. Hvis den planlagte besparelse gennemføres vil der være risiko for, at regionen ikke kan leve op til de nationale handleplaner og pejlemærker for telemedicin, der bl.a. er vedtaget af Digitaliseringsstyrelsen og RSI. I de nye hospitalsbyggerier bliver antallet af senge reduceret markant. Det nødvendiggør, at patienterne udskrives tidligere. Her er telemedicin et nøgleredskab til skabe den nødvendige tryghed for patienterne og trygge overgange mellem sektorerne med høj sikkerhed for patienterne. Med telemedicin kan patienter med kroniske sygdomme opnå den rette støtte til at kunne håndtere egen sygdom i hjemmet og derved undgå indlæggelse og reducere unødvendige genindlæggelser. Regionen kan med telemedicin understøtte primærsektoren med ekspertbistand og kompetenceløft, når opgaver flyttes ud i kommunerne, så kvaliteten i behandlingen fortsat kan bevares. 193

194 Den foreslåede besparelse vedrørende telemedicin skaber bekymring for, at regionen ikke kan fastholde den nuværende indsats, der kan understøtte tryghed for borgerne i fremtidens sundhedsvæsen og en høj kvalitet i patientforløbene. På vegne af medarbejderne i Center for Telemedicin Aarhus den 8. maj

195 Fra: Susanne Daugaard Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :44 Modtaget Dato: :44 Høringssvar fra medarbejderne i Center for Telemedicin i Region Vedrørende: Midtjylland Vedhæftninger: Høringssvar fra medarbejderne i Center for Telemedicin.pdf MAIL_MIDT_01_RGB.GIF Her sendes høringssvar på vegne af medarbejderne i Center for Telemedicin. Med venlig hilsen Susanne Daugaard Konsulent Tel [email protected] Center for Telemedicin Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N

196 Anker Andersen, Regionsældrerådsformand - Hør Region Midtjylland Til koncernøkonomi Juelsminde den 8.maj Regionsældrerådets høringssvar til Region Midtjyllands spareplan for Regionsældrerådet er repræsenteret i sundhedsbrugerrådet og tilslutter sig sundhedsbrugerrådets høringsvar. Samling af neurorehabilitering i Hammel. Der vil være færre pladser end før i Skive og Hammel, og vi vurderer derfor, at borgerne bliver hjemsendt tidligere i forløbet, således at kommunerne skal overtage den afsluttende behandling. Vi er bekymrede for, om kommunerne har den fornødne ekspertise. Behandlingen vil på grund af dette og kommunernes økonomi blive meget forskellig. Der forventes en stigning af neurologiske sygdomme forårsaget af fx blodpropper. Det rammer jo oftest den ældre generation derfor vores bemærkninger på dette område. Akutberedskabet og den præhospitale indsats Ældrerådene i de vestlige og østlige kommuner er især stærkt foruroligede over de foreslåede omlægninger, herunder nedlæggelse af hospitalssenge, der skaber stor utryghed, især blandt ældre borgere. KL har lavet en kortlægning af borgernes afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse. Den viser, at borgerne i Lemvig og Grenaa er de eneste, der fremover vil få mere end 50 km til nærmeste akutmodtagelse. Akutbiler. Det er Regionsældrerådets opfattelse, at der ikke skal ske ændringer i den nuværende akutlægebil ordning. Nærmeste kvalificerede hospital. Borgere indlægges på det hospital, der har ekspertisen på det pågældende område. Det er naturligt. Men når sengepladser flyttes fra Silkeborg til Viborg, må det ikke betyde, at Viborg er optageområde for hele Silkeborgs opland, idet Horsens ligger væsentlig nærmere for mange beboere og dermed pårørende. Transportproblemer. Der vil i mange tilfælde blive længere til undersøgelser og til hospitalsophold. Endvidere kan det være et problem med transport, hvis en borger skal hjemsendes fra en akut indlæggelse. Som eksempel fra Viborg til Silkeborg og fra Herning til Lemvig. Flere kommunale opgaver og større udgifter De kommunale ældreråd vil med stor opmærksomhed følge den opgaveglidning, som spareplanen lægger op til. Det er strengt nødvendigt, at koncernledelsen indgår i en nærmere drøftelse med den enkelte kommune om serviceniveau og finansieringen af kommunens merudgifter. Med venlig hilsen Regionsældreråd Midtjylland Anker Andersen / formand [email protected] 196

197 Fra: Carl Aksel Kragh Sørensen Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: RMfu. Anker Andersen Aksel Kragh Sørensen, Aarhus Kopi: Sendt dato: :41 Modtaget Dato: :41 Vedrørende: Høringssvar vedr. Region Midtjyllands spareplan Vedhæftninger: Høringssvar vedr. Region Midtjyllands spareplan docx Til Region Midtjylland Hermed fremsender jeg Regionsældrerådets høringssvar vedr. Region Midtjyllands spareplan For Anker Andersen, Regionsældrerådsformand, Med venlig hilsen Carl Aksel C. A. Kragh Sørensen Medlem af Danske Ældreråds bestyrelse Region Midtjylland, valgkreds 3 Medlem af FU i Regionsældreråd Midtjylland Ludvig Holbergsvej 4 A 8230 Åbyhøj Mobil Telf Denne er virusskannet af Microsoft Security Essentials 197

198 Anne-Lise Størmose - Psykiatrien i region Mid Fra: Anne-Lise Rasmussen Stærmose [[email protected]] Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: [[email protected]] Sendt dato: :40 Modtaget :40 Dato: Vedrørende: Psykiatrien i region Midt Eftersom man ønsker, at den ambulante del af psykiatrien skal blive mere effektiv undrer det mig, at nedlæggelse af Psykiatriens Centrale Visitation ikke er med i sparekataloget, men foreslås hermed som en alternativ mulighed til at lægge funktionen ind under en anden afdeling ( Viborg). Ideelt set skulle PCV betyde, at der kunne bruges mindre tid på vititationsopgaver i de enkelte afsnit. Imidlertid er dette ikke tilfældet, da medarbejderne i PCV er pålagt at henvise derhen, hvor der er kortest ventetid. Dette resulterer ex. på klinikgangen i Randers i, at 2/3 af de, der er henvist fra andre steder i regionen ender med slet ikke at dukke op her. Alligevel er der brugt sekretærtid og behandlertid på at sætte sig ind i problematikken. Det rigide system, hvor PCV skal booke første samtale forhindrer også fuld udnyttelse af behandlerkapacitet. Jeg har ikke budgettet for at drive PCV, men det må være nogle millioner. Venlig hilsen Anne-Lise Stærmose Overlæge Klinikgangen Regionspsykiatrien i Randers 198

199 Afdelingsledelserne akutafdelingerne i Region midt regionmidtjylland 199

200 200

201 201 midt regionmidtjylland

202 202

203 Fra: Jeannie Rumph Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Til: Sendt dato: :33 Modtaget Dato: :33 Vedrørende: høringssvar til forslag til besparelser Vedhæftninger: Høringssvar vedrørende spareplanens Tema 1, forslag 12.doc image002.gif image001.jpg Vedhæftet er høringssvar vedr. spareplanens Team 1, forslag 12, Høringssvar sendes på vegne af afdelingsledelserne fra de fem akutafdelinger i Region Midtjylland. Med venlig hilsen Jeannie Rumph Fuldmægtig, cand.jur. Tel Lokalnr Mail: [email protected] Fælles AKUT Afdeling, Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C 203

204 Høringssvar vedrørende spareplanens Tema 1, forslag 12 vedrørende AMK-vagtcentralens afslutning af flere patienter med hastegrad B. Regionens akutafdelinger har nedenfor gennemgået og vurderet sparekataloget Tema 1: Akutområdet og Præhospitalet, forslag 12: Afslutning af flere patienter med hastegrad B. Baggrund: I forslaget beskrives det hvorledes Præhospitalet fremadrettet ser sig i stand til at aflaste regionens akutafdelinger, ved at afslutte et øget antal patienter med hastegrad B. Ved at afslutte flere af disse patienter i præhospitalt regi vil det kunne undgås, at disse patienter kommer ind på akutafdelingerne - afslutninger der vil kunne aflaste akutafdelingerne. Akutafdelingernes vurdering af forsalget: Vi finder, at skulle det lykkes de nye læger på AMK-vagtcentralen at afslutte yderligere 800 patienter årligt i præhospitalt regi, vil det ikke kunne omsættes til et reduceret fremmøde i akutafdelingerne, da denne patientgruppe udgør patienter, der også hos os, hurtigt kan afsluttes. I forslaget er en afslutning i præhospitalt regi værdisat til kroner, ved de anslåede 800 afslutninger om året vil der ifølge forslaget, kunne opnås en besparelse på 3,2 mio. kroner. I akutafdelingerne stiller vi spørgsmålstegn ved denne værdisætning. En korttidskontakt der kan afsluttes på få minutter i akutafdelingen, kan ikke omsættes til reduceret fremmøde og slet ikke til en værdi af 4000 kroner pr. patient. Nedenfor er redegjort for, hvorfor vi finder det svært at støtte forslag 12: 1. Findes disse patienter: Borgere, der ringer til egen læge eller vagtlægen, lægevisiteres allerede i dag. Udgangspunktet for den foreslåede besparelse er derfor borgere, der ringer 112 uden at have behov for hjælp. Disse opkald til 112 visiteres allerede i dag hårdt af sundhedsfagligt personale på AMK vagtcentralerne, ligesom nogle borgere af AMK kan viderestilles til almen praksis eller vagtlæge. På akutafdelingerne oplever vi kun i beskedent omfang patienter, der uden grund indbringes med ambulance, der efterlyses derfor en konkret opgørelse over hvilke patienter der hører til denne kategori og en sandsynliggørelse af at der er tale om 800 patienter pr år 2. Hvad fylder disse patienter i akutafdelingerne: Forudsat at disse patienter findes, vil der i sagens natur være tale om patienter der kan afsluttes af en læge efter en kort samtale. Disse patienter vil triagere blå, de kan vente og udgør den mindst belastende patientgruppe af alle. Baseret på 800 patienter pr. år, vil der på regionens akutafdelinger tilsammen være tale om 2,2 ikke hastende korttidskontakter pr. døgn, et antal, der ikke gør det muligt at reducere i fremmøde af sundhedsfagligt personale på den enkelte akutafdeling. 3. Økonomi: I forslaget udgør besparelsen 4000 kroner for hver patient. En patient belaster afdelingen med en sygeplejebaseret trige der for denne patientkategori varer et par minutter samt en kort skadekontakt til en læge. Disse patienter vil være de mindst belastende blandt alle akutambulante skadestuekontakter. Endvidere udløser denne patientkontakt en DRG afregning på 465 kroner baseret på en gennemsnitlig variation i patienttyngden, hvoraf disse patienter hører til de absolut letteste. Hvis forslaget gennemføres vil besparelsen stort set udelukkende trække ressourcer fra andre patienter i akutafdelingerne. 4. Konsekvenser for Akutafdelingerne: Hvis den foreslåede besparelse lægges på akutafdelingerne, vil budgetreduktion på regionsniveau udgøre kroner som modregning for tilsammen 2,2 204

205 korttids patientkontakt pr døgn. Besparelsen vil, hvis den for eksempel placeres på sygeplejefagligt personale, på regionsniveau antageligt betyde nedlæggelse af syv til otte sygeplejestillinger i akutafdelingerne og et samlet reduceret fremmøde på tilsammen 5 sygeplejersker hver dag alle ugens dage året rundt. 5. Kan der findes en reel besparelse: Forudsat at disse patienter findes, vil antallet af ambulancekørsler kunne reduceres, da borgeren ikke længere skal transporteres til en akutafdeling. Derimod vil akutafdelingerne ikke på denne baggrund kunne reducere på fremmøde af hverken læger eller sygeplejersker, ligesom der heller ikke ligger en besparelse på andre områder da patienterne jo netop ikke har behov for behandling. I akutafdelingerne støtter vi gerne op med lægefaglig rådgivning vedrørende borgere, der ikke nødvendigvis har behov for en øjeblikkelig kørsel til en akutafdeling. Vi har, i sagens natur, stor erfaring med akutte patienter og råder, med hospitalsvisitationerne, over alternativer til modtagelse på en akutafdeling her og nu. Vi ser gerne et tæt samarbejde mellem det sundhedsfaglige personale i AMK-vagtcentralen og det sundhedsfaglige personale i akutafdelingerne, om at give de akutte patienter det bedst mulige patientforløb. Med venlig hilsen Afdelingsledelserne Akutafdelingerne i Region Midtjylland. 205

206 HR-uddannelsesteam AUH - LMU's høringssvar ti Fra: Kirsten Bruun Hermansen [[email protected]] Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) [[email protected]] Kopi: Kirsten Bruun Hermansen [[email protected]] Sendt dato: :14 Modtaget Dato: :14 Vedrørende: VS: LMU's høringssvar til RM's spareplan Vedhæftninger: image001.gif Kære Koncernøkonomi Undertegnede følger hermed opfordringen til, at videresende nedenstående høringssvar fra grunduddannelsesområdet og uddannelsesteamet på AUH. Høringssvaret er i første omgang fremsendt til Gundhild Birkmose på AUH som kommentar til Administrationens høringssvar til RM s spareplan HR-Uddannelsesteam på AUH har følgende kommentarer til høringssvar inden for grunduddannelsesområdet. Der bør være en generel opmærksomhed på Grunduddannelsesområdet i forbindelse med omstruktureringer, hvor der bliver nedlagt senge, lukket afsnit eller sker fusioner af afdelinger/afsnit. Besparelserne betyder personalereduktioner, hvilket igen betyder, at der er færre fagprofessionelle til at varetage den daglige vejlederopgave i forhold til et meget stort antal elever og studerende. Når der sker sammenlægninger af specialer og afsnit, regionalt og lokalt på AUH, betyder det en reduktion i antallet af udbudte uddannelsespladser indenfor de forskellige uddannelser. Det udfordrer AUH i forhold til, at kunne udbyde det antal uddannelsespladser, som hospitalet er dimensioneret til inden for de enkelte uddannelsesområder. Det udfordrer ligeledes AUH i at opretholde innovative og dynamiske læringsmiljøer af god kvalitet. Ud fra princippet om, at uddannelse er en integreret del af patientforløb og opgaveløsningen, er der inden for grunduddannelsesområdet gennem de seneste år sket en udvikling og nytænkning af uddannelsesforløb, som går på tværs af specialer, fag og sektorer. Den udvikling er sket helt ude i højt specialiserede områder, som var utænkelige for få år siden. I forhold til de fremtidige omstillinger med AUH under fælles tag, samt det fremtidige og sammenhængende sundhedsvæsen, er det vigtigt, at AUH forsat nytænker inden for grunduddannelsesområdet. Ved reduktion og eller nedlæggelse af diverse kompetenceudviklingspuljer begrænses muligheden for, at sikre kompetenceudvikling af de medarbejdere, som arbejder indenfor grunduddannelsesområdet. Som eksempler kan nævnes: Hvis der sker en nedlæggelse af 5 diætist stillinger på AUH betyder det, at hospitalet ikke længere vil kunne tilbyde 5 til 6 dimensionerede uddannelsespladser to gange årlig fordelt på forskellige uddannelses niveau til studerende. Det betyder manglende mulighed for sammenhængende uddannelsesforløb og færre ressourcepersoner til varetagelse af uddannelsesopgaven Godt forslag med nedlæggelse af fælles pulje - uddannelsesaftaler på 9.5 mio. Men forslaget fordrer, at der samtidig sker en reduktion på 90 uddannelsesaftaler inden for EUD området. Heraf 206

207 må AUH få en reduktion på minimum 40 til 45 aftaler. Så aftalen går fra 119 til 74 - max 79 uddannelsesaftaler Ved forslaget om sammenlægninger/fusioner, effektiviseringer inden for laboratorier specialerne i Region Midtjylland reduceres antallet af uddannelsesafdelinger betydeligt. Ved en uændret dimensionering af eksempelvis bioanalytikerstuderende fordres et øget antal af uddannelsespladser i de eksisterende laboratorier. Konsekvensen er en øget uddannelsesopgave fordelt på færre fagprofessionelle. AUH vil ligeledes blive en meget stor uddannelsessted for bioanalytikeruddannelsen fremover På grunduddannelsesområdet og uddannelsesteamets vegne Faglig leder af Grunduddannelsesområdet, Kirsten Bruun Fra: Gitte Holmslykke Sendt: 4. maj :33 Til: AUH Administrationen Emne: LMU's høringssvar til RM's spareplan Kære alle LMU havde den 30. april 2015 møde med henblik på at lave et høringssvar til RM s spareplan. I dag har LMU-formandskabet v/børge Bossen og Helle Høgh i samarbejde med kommunikationschef Jens-Ole Winther finpudset høringssvaret (se vedlagte). Med baggrund i CMU ernes høringssvar og vores LMU s høringssvar vil Gunhild Birkmose fra Økonomi udarbejde et udkast til høringssvar fra HMU, der skal behandles på HMU-mødet den 6. maj. Som det fremgår af intranettet har alle (afdelinger/grupper/enkeltpersoner) mulighed for at sende et eventuelt høringssvar til leder i Økonomienheden Gunhild Birkmose med kopi til HMU-sekretær Gitte Holmslykke senest den 5. maj kl. 12, hvorefter HMU-høringsudkastet og de enkelte høringssvar sendes til HMU. Det er også muligt at indsende høringssvar direkte til regionen [email protected] - dette kan blive aktuelt for dem, der ikke når at sende til HMU senest den 5. maj kl. 12. Med venlig hilsen Gitte Holmslykke Chefsekretær Tel Ledelsessekretariatet Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C 207

208 Bioanalytikerne, Patologisk Institut Randers Høringssvaret vedr. fusion af Patologien i Region Midtjylland, på vegne af bioanalytikerne på Patologisk Institut Randers Spareplanerne for Region Midt ligger op til at samle de tre Patologiske Institutter Holstebro, Viborg og Randers under et tag i Randers. Bioanalytikerne på Patologisk Institut i Randers vil gerne understrege, at det stærke faglige miljø i afdelingen ikke kun er et resultat af dygtige medarbejder, men også en fantastisk ledelse (ledende bioanalytiker samt afdelings bioanalytikerne). Så for at bibeholde dette energiske miljø, som ikke er uden konsekvenser, kræver det at ledelsen i Randers skal bestå og videreføre det gode arbejde. Endvidere skal det dog påpeges på det kraftiges, at en høj effektivitet samt produktivitet har presset arbejdsmiljøet. Hvorfor det frygtes at en fusion af patologien, som følge af en nettobesparelse på driftsudgiften på 3,6 mil., vil få uhelbredelige konsekvenser, da bioanalytikerne allerede på nuværende tidspunkt har nået smertegrænsen, hvorfor vi anbefaler, at der ikke reduceres i bemandingen. Hertil skal det siges, at afdelingens ledelse udgøres af en gruppe meget engagerede mennesker, der møder afdelingens øvrige ansatte med lydhørhed, fleksibilitet og forståelse. Herved har de opnået en gruppe engagerede, fleksible og faglig stolte medarbejdere. Til trods for en høj arbejdsbyrde, har ledelsen gjort det muligt at få arbejde og privatliv til at hænge sammen. Hvis fusionen bliver en realitet, må der tages højde for øget budget ved implementeringen, til indkøb af det fornødne apparatur samt til etablering af nye lokaler. Dog vil vi understrege, at det bliver en stor omvæltning for os alle og da alle faggrupper jobmæssigt er i spil, også os der nu arbejder i Randers, ligger vi vægt på, at en evt. fusion skal foregå med størst muligt overblik, overskud og positivitet. Derudover skal der være stor fokus på både det personalemæssige og det personlige perspektiv ved en evt. fusion. Vi skal sammen skabe en arbejdsplads, hvor vi alle kan trives både fagligt og socialt. På vegne af bioanalytikerne på Patologisk Institut i Randers 208

209 Fra: Camilla Fogh Nørgaard Sørensen Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :09 Modtaget Dato: :09 Vedrørende: Høringssvar fra bioanalytikerne på Patologisk Institut Randers Vedhæftninger: Kommentar til høringssvaret.docx 209

210 Hospitalsenheden Birgitte Tofte vest - Høringssvar Neurologi og Fysio-ergoterapi Efteruddannelsesafsnittet 2 centre for rehabilitering efter hjerneskade i Region Midtjylland Koncernledelsens vægtning i spareplanen Sundhedsvæsenet i Region Midtjylland skal have patienten i fokus, behandlingen skal foregå på patientens præmisser og der skal leveres aktivitet, der giver værdi for patienten.... (Region Midtjylland, Koncernledelsens oplæg, : Spareplan , s. 5). Professionelles vægtning af hjerneskadeområdet En påtænkt nedlæggelse af neurorehabilitering i Vest strider mod regionens egne visioner, og jeg vil i det følgende argumentere for at bibeholde en to-center løsning for området for at: - sikre lighed i sundhed for borgere i hele regionen - tilbyde aktivitet på patientens (og evt. pårørendes) præmisser - for at medvirke til at udvikle bedste praksis fra et helhedsperspektiv - for at bevare udvikling og arbejdspladser i Vest Lighed i sundhed i hele regionen Ser man på kortet over Region Midtjylland springer landsdelens forskellighed i øjnene. Stor befolkningstæthed i øst, større afstande i vest med tyndere befolkningstæthed. Befolkningen i vest lever længere, og har dermed andre behov for sundhedsydelser, end befolkningen i den østlige del af regionen. På den baggrund gennemgås argumentation imod planlagte besparelser indenfor genoptræning efter skade i hjernen. Apopleksiforløb i Vest - praksisudvikling med afsmitning på nationale standarder Region Midtjylland har akut hospital i Vest, der modtager patienter med akut slagtilfælde (apopleksi). Her er udviklet et patientforløb, som nøje svarer til (i visse tilfælde dannet skole for) de nationale standarder. I Vest argumenterer vi for, at spareplanen tager højde for, at den faglige variation der måtte være i et behandlingstilbud, er forankret i det lokale befolkningsunderlag. Det kan den gøre, ved at sikre hospitalsbaseret neurorehabilitering i Vest også fremadrettet. 210 Birgitte L. Thofte [email protected]

211 Hospitalsenheden vest Neurologi og Fysio-ergoterapi Efteruddannelsesafsnittet Patienter med et sådant behov er her, med komplekse sygdomsbilleder oveni i et frisk slagtilfælde. Patienter der i dag ikke anerkendes af den regionale fælles visitation som berettigede til tværfaglig hospitalsgenoptræning, med lægestyring. Der er gode og effektive resultater i Vest for denne hospitalsindsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes egne mål, inddragelse af egne og pårørendes ressourcer, herunder de hjemlige omgivelser. Sparekatalogets overskrift: Planlagte forløb indeholder ikke sammenlignelige indsatser Sparekataloget vedr. Planlagte forløb omfatter bl.a. fertilitetsklinikker, fedmekirurgi og ortopædkirurgi. De nævnte områder er ikke en del af det akutte område. Kataloget rummer også neurorehabilitering, dvs. genoptræning efter hjerneskade, som fagligt er beskrevet som subakutte forløb, i modsætning til elektive som eksemplerne ovenfor. Størstedelen af de mennesker der tænkes omfattet af besparelsen indenfor neurorehabilitering, har pådraget sig en akut skade ex vis. i form af slagtilfælde, ulykke eller iltmangel til hjernen. En skade i hjernen medfører nedsatte fysiske og mentale funktioner i større eller mindre grad. Men først og fremmest rammes evnen til at bearbejde skaden. At definere et rehabiliteringstilbud efter en skade i hjernen som et 'planlagt forløb' - må betegnes som misvisende. Her er tale om en indsats der hænger nøje sammen med det akutte forløb, hvor livet reddes. Som Patient og pårørende er det den samlede indsats der opleves som behandlingstilbuddet, hvor mulighed for egen inddragelse i forløbet er helt afgørende. Utilstrækkelig genoptræning efter hjerneskade vil øge risikoen for genindlæggelser, blandt andet på grund af lungebetændelse (forårsaget af den hyppige komplikation, dysfagi, dvs. problemer med fejlsynkning), fejlernæring (samme årsag), urinvejslidelser og andre afledte lidelser betinget af immobilitet. Kendte komplikationer som den tidlige hospitalsrehabilitering kan forhindre, ved at lægge en behandlings- og træningsplan, der metodisk har afklaret hjælpe- og træningsbehov for den ramte, så den videre rehabilitering kan foregå kommunalt. Denne afklaring kræver et tæt tværfagligt samarbejde, hvis den samtidig skal gøres på kort tid. En øvelse der er forfinet i Vest på baggrund af bevidst praksisudvikling, og stærkt samarbejde med de omliggende kommuner. Spareforslag 6 lyder: Neurorehabilitering, samle og reducere antallet af regionsfunktionsniveausenge. I dag har regionen 81 senge til at dække behov for neurorehabilitering på regionsfunktionsniveau, det foreslås reduceret til 71. Niveauet for indsats tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram af 2011 om rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, og i samarbejdsaftaler i RM. Der beskrives en reduktion på 10 senge, hvorefter rehabilitering i Midt reduceres og funktionen i Hospitalsenheden Vest nedlægges. Tilbage foreslås at bibeholde 6 senge på hovedfunktionsniveau her, som tilbud til regionens vestlige befolknings behov for neurorehabilitering. Der er i 2011 taget en politisk beslutning om, at denne behandlingsindsats skulle være en del af del akutte sygehus i Vest. Og indsatsen er projekteret i det nye sygehus i Vest. Der er ikke sket nogen ændring i befolkningsunderlaget siden denne beslutning. Tværtimod kan man argumentere for, at med den demografiske udvikling der forudsiger en større gruppe ældre i denne del af regionen, vil behovet for netop denne specialiserede indsats bestå en årrække. De omliggende kommuner er påbegyndt arbejdet med organisering og opkvalificering af personale, til at varetage en større del af rehabiliteringsopgaven på sigt. Det er en proces i sin vorden, og et godt samarbejde på området gør, at den specialiserede faglighed, langsomt siver over i kommunen. Men det er komplicerede indsatser, som ikke kan beskrives alene ved retningslinjer, og som tager tid. Det er der taget højde for i Hospitalsplanen i Vest. 211 Birgitte L. Thofte [email protected]

212 Hospitalsenheden vest Neurologi og Fysio-ergoterapi Efteruddannelsesafsnittet Beskrivelse af besparelsens konsekvenser Spareforslaget er gennemgået på en række nøgleargumenter, de vil her blive gennemarbejdet set fra et fagligt synspunkt: 1. En samling af neurorehabilitering vil ikke give ledelsesbesparelse, da Lemvig ledelsesmæssigt hører under akut apopleksi Holstebro. 2. Ændringer i hospitalsplanen og specialeplanen. Ud over den lange transport, vil et tilbud til patienter med dysfagi og multifaktorielt sygdomsbillede miste et behandlingstilbud. Det drejer sig om ca. 1/3 af de patienter der i dag henvises, men afvises af FRV. De behandles i dag i Lemvig. 3. Forslaget kræver en anlægsudgift i Hammel, mens der er fuldt udstyret enhed i Vest og projekteret anlæg i Gødstrup. Det vækker undren samt bekymring for en uforudset merudgift i øst, som har været billedet med øvrige anlægsudgifter i regionen. 4. Kvalitetsmålene forringes på områderne spisefunktion, mobilisering og positionering. Da der i andre sparekatalog kigges på stigende udgifter til ernæringstilskud, vil en manglende indsats på spisefunktion skubbe denne udvikling i forkert retning. 5. På patientens præmisser tilsidesættes i betydelig grad, da der både fysisk og kulturelt skabes større afstand til behandlingstilbuddet. 6. De personalemæssige konsekvenser er store i Vest. Med arbejdsplads i Lemvig i dag, er det ikke attraktivt at skulle køre over 200 km dagligt på arbejde, til en løn der ikke kompenserer den lange transporttid. Det vil betyde et stort videnstab, og en væsentlig indsats på akut hospitalet i Gødstrup mistes. Hertil kan nævnes, at afdelingen har været påtvunget klinisk logistik, der ikke har været en arbejdsbesparende funktion, men tværtimod en kilde til ekstra arbejde for lokalt at udvikle instrumentet til sin funktion. 7. Lemvig modtager årligt ca. 18 sosu elever, 8-9 fysioterapeut studerende, 4-6 sygeplejestuderende, 6-8 ergoterapeutstuderende. Dvs studiepladser forsvinder. 8. Lemvig har en kultur med tæt samarbejde med kommunerne i Vestklyngen. Der samarbejdes om udslusning af patienter, så snart det er muligt. Der er tæt dialog om vanskelige forløb. Der tilbydes et 3 dages Vurderingsophold, mhp. udvalgte problemstillinger der kan bedres ved en fornyet metodeudvikling. Der afholdes 1-2 Fælles Skolebænk årligt med aktuelle falige temaer mhp videndeling. Alt sammen forhold der bygger på kulturelle forhold, der ikke vil ændre sig i en overskuelig fremtid. 9. Aktivitetsmæssige konsekvenser: Vest skal afgive 27 mill til Midt, hvilket udløser en samlet regional besparelse på 9 mill... Det er en stor skævvridning af indsatsen. Øvrige bemærkninger. "Der skal sikres et tættere partnerskab omkring FRV, så interessenterne inddrages i at sikre, de rigtige patienter ligger i de rigtige senge." Der har været faglig uenighed om regional genoptræning, og det er med skepsis, at se frem et endnu stærkere monopol. En to-center løsning må følges af nye visitationsretningslinjer. Forskningsforpligtigelsen har været monopoliseret hidtil, og med den foreliggende skitse, kan specialister på området se frem til endnu sværere vilkår for faglig udvikling. Hidtil har det med en to-center løsning været muligt at gennemføre udviklingsprojekter i Vest, der har vist sig så værdifulde, at de har dannet skole for indsatser andre steder i landet, og indskrevet i den nationale standard. Det er udviklingsprojekter der bygger på patientens præmisser, og mindst mulige omkostningsniveau. En to-center løsning giver et mere lige tilbud til befolkningen i regionen, og mulighed for at praksisudvikle i et samarbejde med forskningsenheden. Til gavn for begge centre. 212 Birgitte L. Thofte [email protected]

213 Fra: Birgitte Langberg Thofte Til: Koncernøkonomi Høringssvar spareplan 1519 (Funktionspostkasse) Sendt dato: :09 Modtaget Dato: :09 Vedrørende: Høringssvar Vedhæftninger: 2 centre for neurorehabilitering i Midt.docx Med venlig hilsen Birgitte Thofte 213