ÆNDRINGSFORSLAG

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Økonomi- og Valutaudvalget 2011/0203(COD) ÆNDRINGSFORSLAG Udkast til betænkning Othmar Karas (PE v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (COM(2011)0453 C7-0210/ /0203(COD)) AM\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 AM_Com_LegReport PE v /194 AM\ doc

3 37 Philippe Lamberts for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 2 a (ny) (2a) Dette direktiv og Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2012 [om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] bør skelne mellem modeller for banker og for kreditinstitutter og følgelig indføre kategorierne basisbanker, som er omfattet af en mere lempelig ordning, globale systemisk vigtige finansieringsinstitutter (G-SIFI er), der er oprettet i Unionen, og som er omfattet af en udvidet ordning, og andre banker og kreditinstitutter, som er omfattet af alle bestemmelser med undtagelse af de yderligere krav for G- SIFI er. Da definitionen på G-SIFI er identisk med de kriterier og den liste, som Rådet for Finansiel Stabilitet har opstillet, bør direktivet og forordningen give Kommissionen beføjelser til at vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet med henblik på at definere kategorien af basisbanker under hensyntagen til de parametre, der er fastlagt i dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2012 af [om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber]. EBA bør for så vidt angår alle systemisk vigtige institutter sikre konsistens i samarbejdet mellem tredjelandes kompetente myndigheder og værtslandes kompetente myndigheder. AM\ doc 3/194 PE v01-00

4 38 Philippe Lamberts for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 2 b (ny) (2b) Globale systemisk vigtige finansieringsinstitutter (G-SIFI er), der er oprettet i Unionen, bør være omfattet af samme ekstraordinære krav som G- SIFI er efter godkendelse af de fremtidige kriterier og listen. 39 Sylvie Goulard Betragtning 3 (3) De generelle tilsynskrav, som er fastlagt i forordning [indsættes af Publikationskontoret] suppleres af individuelle ordninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de enkelte kreditinstitutter og investeringsselskaber. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør fastlægges i dette direktiv, og de kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres. Angående sådanne individuelle ordninger vedrørende likviditet bør de kompetente myndigheder tage højde for principperne i retningslinjerne for likviditeten, som er offentliggjort af Det Europæiske Banktilsynsudvalg. (3) De generelle tilsynskrav, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2012 af [om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] suppleres af individuelle ordninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de enkelte kreditinstitutter og investeringsselskaber. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør fastlægges i dette direktiv, og de kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres. PE v /194 AM\ doc

5 ESA erne erstatter Lamfalussy-udvalgene. Begrundelse 40 Philippe Lamberts for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 3 a (ny) Begrundelse (3a) Ud over en grundig vurdering af de interne likviditetsomkostninger og fordele er det vigtigt, at institutterne tilskyndes til at mindske de eksterne omkostninger som følge af deres betalingsvanskeligheder eller insolvens. For at opnå dette bør Kommissionen sikre, at enhver fremtidig lovgivning, der kræver institutternes bidrag til saneringsfonde og andre fonde, hvis mål er at begrænse størrelsen af sådanne eksterne omkostninger, der videregives til kunderne og skatteyderne, fuldt ud tager højde for de deltagende institutters likviditetsrisikoprofil. Det bør især kræves, at institutter, som ikke opfylder bestemmelserne i dette direktiv eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr..../2012 af... [om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], for så vidt angår likviditetsrisici, bidrager proportionelt med mere end de institutter, som opfylder bestemmelserne. Det er af afgørende betydning, at man giver institutter incitamenter til overholdelse eller afskrækker dem ved manglende overholdelse af likviditetsrisici. Den mest rationelle måde at AM\ doc 5/194 PE v01-00

6 gøre dette på er at sikre, at bankerne med den dårligst forvaltede likviditetsrisiko bidrager betydeligt mere til fonde, hvis mål er at beskytte skatteydere fra omkostninger som følge af insolvens, hvilket der er betydelig risiko for i forbindelse med likviditetsrisikoforvaltning. 41 Philippe Lamberts for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 7 a (ny) (7a) I betragtning af den i dette direktiv planlagte uundgåelige udvidelse af EBA s beføjelser og opgaver bør Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet sørge for, at der ufortøvet stilles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed. 42 Alfredo Pallone Betragtning 9 (9) Samordningen bør derfor være så bred som mulig og omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indskud eller på anden måde, f.eks. løbende udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning. Der bør imidlertid indføres undtagelser for visse kreditinstitutter, som dette direktiv ikke finder anvendelse på. Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af national lovgivning, når denne (9) Samordningen bør derfor være så bred som mulig og omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indskud eller på anden måde, f.eks. løbende udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning. Der bør imidlertid indføres undtagelser for visse kreditinstitutter, som dette direktiv ikke finder anvendelse på. Dette direktiv finder ikke anvendelse for andre institutter end dem, der er fastlagt i PE v /194 AM\ doc

7 indeholder bestemmelser om særlige, supplerende tilladelser, der gør det muligt for kreditinstitutterne at udøve særlige former for virksomhed eller foretage særlige former for transaktioner. forordningen [indsættes af Publikationskontoret]. Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af national lovgivning, når denne indeholder bestemmelser om særlige, supplerende tilladelser, der gør det muligt for kreditinstitutterne at udøve særlige former for virksomhed eller foretage særlige former for transaktioner. Or. it 43 Sharon Bowles, Ramon Tremosa i Balcells Betragtning 12 a (ny) (12a) Den finansielle krise understregede forbindelser mellem banksektoren og det såkaldte skyggebanksystem. Nogle skyggebanker holder på effektiv vis risici adskilt fra banksektoren og følgelig borte fra de potentielle skatteydere eller systemiske virkninger. Ikke desto mindre er en bedre forståelse af skyggebankvirksomhed, dens forbindelser til finansieringsinstitutterne og de finansielle ordninger med henblik på at skabe gennemsigtighed, mindske de systemiske risici og afskaffe enhver uhensigtsmæssig praksis en nødvendig del af den finansielle stabilitet. Ved øget rapportering fra finansieringsinstitutternes side kan der bidrages hertil, men der vil også være behov for nye specifikke bestemmelser. 44 Elisa Ferreira AM\ doc 7/194 PE v01-00

8 Betragtning 12 a (ny) (12a) For at bekæmpe skatteunddragelse bør Unionen starte med at kræve af juridiske personer, at de aflægger beretning for hvert enkelt land; derfor bør et kreditinstitut, som ikke forelægger beretning for hvert enkelt land, ikke godkendes. 45 Herbert Dorfmann Betragtning 12 a (ny) (12a) Ifølge proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til art, omfang og kompleksitet af de gennemførte aktiviteter kan de ansvarlige nationale myndigheder fritage små institutter, hvis balancesum ligger under euro, for at nedsætte et særskilt risikoudvalg og et nomineringsudvalg. 46 Sharon Bowles, Olle Schmidt Betragtning 22 a (ny) (22a) Kriseafviklingsplaner er en væsentlig del af beskyttelsen af PE v /194 AM\ doc

9 skatteydere og samordning af grænseoverskridende betalingsoverførsler under kriser. Under behørig hensyntagen til artikel 25 i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvori det hedder, at myndigheden skal bidrage til og aktivt deltage i udarbejdelsen og koordineringen af effektive og konsekvente genopretnings- og afviklingsplaner, bør medlemsstaterne kræve, at institutter og grupper udarbejder og bibeholder afviklingsplaner på individuelt plan og gruppeplan, og at disse forelægges for afviklingsmyndighederne til godkendelse med uindskrænket deltagelse af EBA og under dennes samordning. 47 Sharon Bowles Betragtning 22 b (ny) (22b) Ved sammensætningen af afviklingsplaner bør der tages behørigt hensyn til princippet om, at jo mere fuldstændige og juridisk klare afviklingsplaner er, jo mindre nødvendigt er det at fastlægge yderligere kapitalbeskyttelsesforanstaltninger. 48 Ashley Fox Betragtning 27 AM\ doc 9/194 PE v01-00

10 (27) Med henblik på at styrke tilsynet med institutter og at beskytte disse institutters kunder, bør revisorer have pligt til hurtigt at underrette myndighederne, hvis de under udøvelsen af deres hverv får kendskab til forhold vedrørende instituttet, som ville kunne få alvorlige konsekvenser for dets finansielle situation eller dets administrative og regnskabsmæssige organisation. Af samme årsag bør medlemsstaterne fastsætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under udførelsen af sit hverv i en virksomhed, som har snævre forbindelser med et kreditinstitut, konstaterer sådanne forhold. Revisorernes pligt til under visse omstændigheder at meddele myndighederne oplysninger om et institut, som de har fået kendskab til under udførelsen af deres hverv i en ikkefinansiel virksomhed, bør i sig selv hverken ændre arten af deres hverv i den pågældende virksomhed eller den måde, hvorpå de bør udøve deres hverv i virksomheden. (27) Med henblik på at styrke tilsynet med institutter og at beskytte disse institutters kunder, bør revisorer have pligt til hurtigt at underrette myndighederne, hvis de under udøvelsen af deres hverv får kendskab til forhold vedrørende instituttet, som ville kunne få alvorlige konsekvenser for dets finansielle situation eller dets administrative og regnskabsmæssige organisation. Af samme årsag bør medlemsstaterne fastsætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under udførelsen af sit hverv i en virksomhed, som har snævre forbindelser med et kreditinstitut, konstaterer sådanne forhold. Revisorernes pligt til under visse omstændigheder at meddele myndighederne oplysninger om et institut, som de har fået kendskab til under udførelsen af deres hverv i en ikkefinansiel virksomhed, bør i sig selv hverken ændre arten af deres hverv i den pågældende virksomhed eller den måde, hvorpå de bør udøve deres hverv i virksomheden. Revisorer bør forelægge samtlige anliggender, som forelægges for de kompetente myndigheder, for den relevante bestyrelse samtidigt, såfremt der ikke findes tvingende grunde til ikke at gøre dette. Begrundelse Der er behov for at sikre, at der opretholdes et normalt arbejdsforhold og tillid mellem revisor og virksomhed. 49 Cornelis de Jong Betragtning 36 PE v /194 AM\ doc

11 (36) De kompetente myndigheder bør få til opgave at sikre, at institutterne har en god organisation og en tilstrækkelig egenkapital i forhold til de risici, de er eller kan blive eksponeret for. I denne forbindelse kan medlemsstaternes kompetente myndigheder for at kunne fastsætte en passende egenkapital også tage højde for de risici, som en del af institutternes balance er eksponeret for. (36) De kompetente myndigheder bør få til opgave at sikre, at institutterne har en god organisation og en tilstrækkelig egenkapital i forhold til de risici, de er eller kan blive eksponeret for. I denne forbindelse kan medlemsstaternes kompetente myndigheder for at kunne fastsætte en passende egenkapital også tage højde for de risici, som en del af institutternes balance er eksponeret for. Under hensyntagen til udviklingen på internationalt plan, som f.eks. Volcker Rule-forslaget i USA, hvorefter bankerne har forbud mod handel for egen regning, og bankreformforslagene i Det Forenede Kongerige, hvorefter bankforretninger for private kunder holdes adskilt fra bank- og investeringsforretninger for erhvervskunder, bør EU s højniveauekspertgruppe for eventuelle reformer af EU s banksektor henstille til supplerende retsakter. 50 Cornelis de Jong Betragtning 41 (41) Medlemsstaterne bør kunne undlade at meddele tilladelse eller inddrage tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed, hvis der er tale om koncernstrukturer, som de anser for uegnede til bankvirksomhed, fordi der ikke vil kunne føres et effektivt tilsyn med sådan virksomhed. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder have de nødvendige beføjelser til at sikre en forsvarlig og forsigtig ledelse af (41) Medlemsstaterne bør kunne undlade at meddele tilladelse eller inddrage tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed, hvis der er tale om koncernstrukturer, som de anser for uegnede til bankvirksomhed, fordi der ikke vil kunne føres et effektivt tilsyn med sådan virksomhed. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder have de nødvendige beføjelser til at sikre en forsvarlig og forsigtig ledelse af AM\ doc 11/194 PE v01-00

12 kreditinstitutter. kreditinstitutter. For at sikre en bæredygtig og diversificeret EUbankkultur, som primært søger at tjene kundernes interesser, bør der tilskyndes til bankvirksomhed i mindre omfang, som f.eks. låneforeninger (Credit Unions) og andelsbanker. 51 Cornelis de Jong Betragtning 44 (44) For at afhjælpe uhensigtsmæssigt udformede ledelsesstrukturers potentielt negative indvirkning på forsvarlig risikostyring bør medlemsstaterne indføre principper og standarder for effektiv kontrol, som udøves af ledelsesorganet, fremme en forsvarlig risikokultur på alle niveauer i kreditinstitutterne og investeringsselskaberne og give de kompetente myndigheder mulighed for at føre tilsyn med, at de interne ledelsesstrukturer er tilstrækkelige. Disse principper og standarder bør finde anvendelse under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter. (44) For at afhjælpe uhensigtsmæssigt udformede ledelsesstrukturers potentielt negative indvirkning på forsvarlig risikostyring bør medlemsstaterne indføre principper og standarder for effektiv kontrol, som udøves af ledelsesorganet, herunder ved at øge de interne aktørers indflydelse, fremme en forsvarlig risikokultur på alle niveauer i kreditinstitutterne og investeringsselskaberne og give de kompetente myndigheder mulighed for at føre tilsyn med, at de interne ledelsesstrukturer er tilstrækkelige. Disse principper og standarder bør finde anvendelse under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter. 52 Ashley Fox Betragtning 44 a (ny) PE v /194 AM\ doc

13 (44a) I medlemsstaterne anvendes der forskellige ledelsesstrukturer, i de fleste tilfælde en en- og/eller tostrenget ledelsesstruktur. I en tostrenget ledelsesstruktur varetager et tilsynsråd tilsynsfunktionen med overvågning af og tilsyn med ledelsesbeslutninger, og bestyrelsen varetager ledelsesfunktionen. I en enstrenget ledelsesstruktur varetager et enkelt organ begge funktioner. Definitionerne i dette direktiv tager sigte på at omfatte alle eksisterende strukturer uden at give nogen af dem forrang. Definitionerne er rent funktionelle og har til formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabslovgivning der finder anvendelse på institutterne i de enkelte medlemsstater. Definitionerne griber derfor ikke ind i den almindelige kompetencetildeling i henhold til national selskabslovgivning. 53 Sari Essayah Betragtning 44 a (ny) (44a) I medlemsstaterne anvendes der forskellige ledelsesstrukturer, i de fleste tilfælde en en- og/eller tostrenget ledelsesstruktur. I en tostrenget ledelsesstruktur varetager et tilsynsråd tilsynsfunktionen med overvågning af og tilsyn med ledelsesbeslutninger, og bestyrelsen varetager ledelsesfunktionen. I en enstrenget ledelsesstruktur varetager et enkelt organ begge funktioner. AM\ doc 13/194 PE v01-00

14 Definitionerne i dette direktiv tager sigte på at omfatte alle eksisterende strukturer uden at give nogen af dem forrang. Definitionerne er rent funktionelle og har til formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabslovgivning der finder anvendelse på institutterne i de enkelte medlemsstater. Definitionerne bør derfor ikke gribe ind i den almindelige kompetencetildeling i henhold til national selskabslovgivning. 54 Olle Ludvigsson Betragtning 46 (46) Ledelsesorganers manglende overvågning af ledelsesbeslutninger skyldes til dels fænomenet gruppetankegang. Dette fænomen opstår bl.a. som følge af manglende mangfoldighed i sammensætningen af ledelsesorganer. For at gøre det lettere at have uafhængige meninger og fremsætte kritiske spørgsmål bør sammensætningen af institutternes ledelsesorganer være tilstrækkeligt mangfoldig hvad angår alder, køn, geografisk herkomst samt uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund til at repræsentere en bred vifte af synspunkter og erfaringer. En ligelig fordeling af begge køn er særlig vigtigt for at sikre en passende repræsentation af befolkningen. Større mangfoldighed i ledelsesorganer bør medføre mere effektiv overvågning af ledelsen og derfor bidrage til at forbedre risikokontrollen og modstandsdygtigheden i institutterne. Mangfoldighed bør derfor være et af (46) Ledelsesorganers manglende overvågning af ledelsesbeslutninger skyldes til dels fænomenet gruppetankegang. Dette fænomen opstår bl.a. som følge af manglende mangfoldighed i sammensætningen af ledelsesorganer. For at gøre det lettere at have uafhængige meninger og fremsætte kritiske spørgsmål bør sammensætningen af institutternes ledelsesorganer være tilstrækkeligt mangfoldig hvad angår alder, køn, geografisk herkomst samt uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund til at repræsentere en bred vifte af synspunkter og erfaringer. En ligelig fordeling af begge køn er særlig vigtigt for at sikre en passende repræsentation af befolkningen. Arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganer bør også under tilføjelse af et centralt perspektiv og reel viden om institutternes interne virksomhed, betragtes som en positiv måde til fremme af diversitet. Større PE v /194 AM\ doc

15 kriterierne ved sammensætningen af bestyrelser. mangfoldighed i ledelsesorganer bør medføre mere effektiv overvågning af ledelsen og derfor bidrage til at forbedre risikokontrollen og modstandsdygtigheden i institutterne. Mangfoldighed bør derfor være et af kriterierne ved sammensætningen af bestyrelser. 55 Olle Ludvigsson Betragtning 46 a (ny) (46a) For at styrke overholdelsen af den gældende lovgivning og af virksomhedsledelsen bør medlemsstaterne skabe effektive og pålidelige mekanismer til at fremme rapportering til de kompetente myndigheder af eventuelle eller aktuelle overtrædelser af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2012 af [om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] eller af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. Arbejdstagere, som anmelder overtrædelser inden for deres egne institutter bør beskyttes behørigt og sikres fuld anonymitet. 56 Othmar Karas Betragtning 48 AM\ doc 15/194 PE v01-00

16 (48) For at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber har forsvarlige aflønningspolitikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare principper for ledelse og aflønningsstruktur. Aflønningspolitikker bør således være afstemt efter kreditinstituttets eller investeringsselskabets risikovillighed, værdier og langsigtede interesser. Vurderingen af aflønningens resultatafhængige komponenter bør ske på grundlag af medarbejdernes indsats set over en længere periode og tage hensyn til de aktuelle og fremtidige risici, der er forbundet med de gennemførte aktiviteter. For at aflønningspolitikken kan integreres i kreditinstituttets risikostyring, bør ledelsesorganet i sin tilsynsfunktion indføre og regelmæssigt tage den aktuelle aflønningspolitik op til fornyet overvejelse. Bestemmelserne om aflønning afspejler forskellene mellem de forskellige typer kreditinstitutter og investeringsselskaber forholdsmæssigt efter deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter; f.eks. for visse typer investeringsselskaber kan det forekomme, at overholdelse af alle principper ikke er forholdsmæssig. (48) For at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber har forsvarlige aflønningspolitikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare principper for ledelse og aflønningsstruktur. Aflønningspolitikker bør således være afstemt efter kreditinstituttets eller investeringsselskabets risikovillighed, værdier og langsigtede interesser. Vurderingen af aflønningens resultatafhængige komponenter bør ske på grundlag af medarbejdernes indsats set over en længere periode og tage hensyn til de aktuelle og fremtidige risici, der er forbundet med de gennemførte aktiviteter. Under alle omstændigheder og for at undgå overdreven risikotagning bør den variable del af aflønningen begrænses til to gange den faste indkomst. Den faste indkomst bør fastsættes, således at den i tilfælde af tilbagebetaling stadig vil være tilstrækkelig til at sikre en passende aflønning af arbejdstageren. For at aflønningspolitikken kan integreres i kreditinstituttets risikostyring, bør ledelsesorganet i sin tilsynsfunktion indføre og regelmæssigt tage den aktuelle aflønningspolitik op til fornyet overvejelse. Bestemmelserne om aflønning afspejler forskellene mellem de forskellige typer kreditinstitutter og investeringsselskaber forholdsmæssigt efter deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter; f.eks. for visse typer investeringsselskaber kan det forekomme, at overholdelse af alle principper ikke er forholdsmæssig. Begrundelse For at sikre, at bestemmelserne om tilbagebetaling håndhæves, må anvendelsen heraf ikke hindres af en utilstrækkelig fast indkomst for arbejdstageren. PE v /194 AM\ doc

17 57 Diogo Feio Betragtning 51 a (ny) (51a) Kapitalkravsreglerne, som udgør en af de søjler, som den overdrevne afhængighed af ekstern kreditvurdering var baseret på, bør tage hensyn til G20- konklusionerne, FSB-principperne og Kommissionen forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer og om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde vedrørende den overdrevne tillid til eksterne kreditvurderinger. Derfor bør banker tilskyndes til at anvende interne frem for eksterne kreditvurderinger endog med henblik på beregningen af lovmæssige kapitalkrav. 58 Diogo Feio Betragtning 51 b (ny) (51b) Overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger bør indskrænkes, og alle de automatiske virkninger som følge af vurderingerne bør gradvist fjernes. Derfor bør AM\ doc 17/194 PE v01-00

18 kreditinstitutter og investeringsfirmaer via administrative bestemmelser forpligtes til at råde over forsvarlige kriterier og beslutningsprocesser vedrørende udlån. Eksterne kreditvurderinger kan anvendes som én faktor blandt flere i denne proces, men de bør ikke være baseret udelukkende eller automatisk på eksterne kreditvurderinger, og de bør ikke være afgørende. 59 Diogo Feio Betragtning 51 c (ny) (51c) Anerkendelsen af et kreditvurderingsbureau som et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI) bør ikke øge afskærmningen af et marked, der allerede domineres af tre store virksomheder. EBA og centralbankerne bør, uden at de forenkler processen eller gør den mindre krævende, sørge for anerkendelsen af flere kreditvurderingsbureauer som ECAI som et middel til at give andre virksomheder adgang til markedet. 60 Sławomir Witold Nitras Betragtning 52 PE v /194 AM\ doc

19 (52) Angående tilsynet med likviditeten bør ansvaret påhvile hjemlandet, så snart kriterierne for likviditetsdækningen finder anvendelse. Det er derfor nødvendigt at fuldføre koordineringen af tilsynet på dette område for at kunne indføre hjemlandstilsyn inden da. For at sikre et effektivt tilsyn bør hjemlandets og værtslandets myndigheder udvide samarbejde på likviditetsområdet. (52) Angående tilsynet med likviditeten bør ansvaret påhvile værtslandet, så snart kriterierne for likviditetsdækningen finder anvendelse. For at sikre et effektivt tilsyn bør hjemlandets og værtslandets myndigheder udvide samarbejde på likviditetsområdet. 61 Sławomir Witold Nitras Betragtning 53 (53) Forekommer det i en koncern, at et instituts likvide aktiver i krisesituationer kan dække likviditetsbehovet hos et andet medlem af koncernen, bør de kompetente myndigheder undtage et institut fra kravene til likviditetsdækningen og bør anvende bestemmelserne herom på konsolideret basis. udgår 62 Sharon Bowles, Ramon Tremosa i Balcells Betragtning 54 a (ny) (54a) Kommissionen bør tillægges AM\ doc 19/194 PE v01-00

20 beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter og som reaktion på henstillinger fra ESRB at vedtage ændringer til risikovægtninger eller andre tilsynsforanstaltninger for at reagere på udviklingen på markedet, som skaber makrotilsynsmæssige risici. EBA, der samarbejder med ESRB, bør også udstede retningslinjer for tilsynsførendes makrotilsynsmæssige intervention i hver enkelt medlemsstat, genbehandle alle disse foranstaltninger og i givet fald rådgive Kommissionen, hvis de trufne foranstaltninger er uberettigede. Kommissionen kan anmode om, at uberettigede foranstaltninger tilbagekaldes. 63 Philippe Lamberts for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 56 (56) Det er derfor hensigtsmæssigt at stille krav om, at kreditinstitutter og investeringsselskaber ud over at opfylde andre egenkapitalkrav har en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer for at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder. Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den samlede udlånsvækst anses for at bidrage til opbygningen af en systemisk risiko, og nedbringes kriseperioder. (56) Det er derfor hensigtsmæssigt at stille krav om, at kreditinstitutter og investeringsselskaber ud over at opfylde andre egenkapitalkrav har en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer for at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder. Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den samlede vækst i udlån og andre aktivkategorier med betydelige følger for kreditinstitutters og investeringsfirmaers risikoprofil anses for at bidrage til opbygningen af en systemisk risiko, og nedbringes PE v /194 AM\ doc

21 kriseperioder. Begrundelse Hvis den kontracykliske kapitalbuffer begrænses til kun en, omend meget vigtig, variabel - udlånsvækst - hindrer dette opbygningen af hensigtsmæssige buffere for andre, især nye, aktivkategorier. Forud for krisen blev der ikke lagt vægt på den systemiske betydning af opbygningen af securitisationsprodukter og visse derivater, der anvendes enten til investering, sikkerhed eller risikotransformering. Tilsynsførende og ESRB bør overvåge en bredere vifte af indikatorer, og disse bør have indflydelse på fastsættelsen af buffere. 64 Catherine Stihler Betragtning 56 (56) Det er derfor hensigtsmæssigt at stille krav om, at kreditinstitutter og investeringsselskaber ud over at opfylde andre egenkapitalkrav har en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer for at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder. Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den samlede udlånsvækst anses for at bidrage til opbygningen af en systemisk risiko, og nedbringes kriseperioder. (56) Det er derfor hensigtsmæssigt at stille krav om, at kreditinstitutter og relevante investeringsselskaber ud over at opfylde andre egenkapitalkrav har en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer for at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder. Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den samlede udlånsvækst anses for at bidrage til opbygningen af en systemisk risiko, og nedbringes kriseperioder. 65 Sławomir Witold Nitras Betragtning 57 AM\ doc 21/194 PE v01-00

22 (57) For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer for banksektoren, bør kreditinstitutter og investeringsselskaber beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet gennemsnit af kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder for de lande, hvor de har deres kreditengagement. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffersats for engagementer i denne medlemsstat. I denne buffersats bør der tages hensyn til udlånsvæksten og ændringer i forholdet mellem det samlede udlån og BNP i den pågældende medlemsstat og alle andre variabler, som påvirker risiciene for den finansielle stabilitet. (57) For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer for banksektoren, bør kreditinstitutter og investeringsselskaber beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet gennemsnit af kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder for de lande, hvor de har deres kreditengagement. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffersats for engagementer i denne medlemsstat. EBA bør fastsætte de fælles regler for iværksættelse af den kontracykliske kapitalbuffer. Begrundelse De nationale tilsynsmyndigheders skønsmæssige fastsættelse af kontracykliske kapitalbuffere kan afholde kreditinstitutter fra at investere i et givet land, især i lande, der har en høj vækst i BNI. Hvis der gives beføjelser til de lokale myndigheder til at fastsætte niveauet for de kontracykliske kapitalbuffere uafhængigt, er det i modstrid med princippet om et fælles regelsæt. 66 Philippe Lamberts for Verts/ALE-Gruppen Betragtning 57 (57) For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer for (57) For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst og PE v /194 AM\ doc

23 banksektoren, bør kreditinstitutter og investeringsselskaber beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet gennemsnit af kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder for de lande, hvor de har deres kreditengagement. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffersats for engagementer i denne medlemsstat. I denne buffersats bør der tages hensyn til udlånsvæksten og ændringer i forholdet mellem det samlede udlån og BNP i den pågældende medlemsstat og alle andre variabler, som påvirker risiciene for den finansielle stabilitet. opbygningen af andre systemiske risikofaktorer indebærer for banksektoren, bør kreditinstitutter og investeringsselskaber beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet gennemsnit af kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder for de lande, hvor de har deres kreditengagement, og hvor de udsættes for andre systemiske risikofaktorer. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffersats for engagementer i denne medlemsstat. I denne buffersats bør der tages hensyn til udlånsvæksten og ændringer i forholdet mellem det samlede udlån og BNP i den pågældende medlemsstat og alle andre systemiske risici, som påvirker risiciene for den finansielle stabilitet. Begrundelse Hvis den kontracykliske kapitalbuffer begrænses til kun en, omend meget vigtig, variabel - udlånsvækst - hindrer dette opbygningen af hensigtsmæssige buffere for andre, især nye, aktivkategorier. Forud for krisen blev der ikke taget hensyn til den systemiske betydning af opbygningen af securitisationsprodukter og visse derivater, der anvendes enten til investering, sikkerhed eller risikotransformering. Tilsynsførende og ESRB bør overvåge en bredere vifte af indikatorer, og disse bør have indflydelse på fastsættelsen af buffere. 67 Corien Wortmann-Kool Betragtning 57 (57) For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer for banksektoren, bør kreditinstitutter og investeringsselskaber beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet (57) For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer for banksektoren, bør kreditinstitutter og investeringsselskaber beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet AM\ doc 23/194 PE v01-00

24 gennemsnit af kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder for de lande, hvor de har deres kreditengagement. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffersats for engagementer i denne medlemsstat. I denne buffersats bør der tages hensyn til udlånsvæksten og ændringer i forholdet mellem det samlede udlån og BNP i den pågældende medlemsstat og alle andre variabler, som påvirker risiciene for den finansielle stabilitet. gennemsnit af kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder for de lande, hvor de har deres kreditengagement. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffersats for engagementer i denne medlemsstat. Buffersatsen bør baseres på ESRB s bufferretningslinje. I ESRB s bufferretningslinje bør der tages hensyn til udlånsvæksten og ændringer i forholdet mellem det samlede udlån og BNP i medlemsstaterne og alle andre variabler, som påvirker risiciene for den finansielle stabilitet. 68 Corien Wortmann-Kool Betragtning 58 (58) For at sikre international konsistens ved fastsættelsen af kontracykliske kapitalbuffersatser, har BCBS udviklet en metodologi på grundlag af forholdet mellem udlån og BNP. Denne metodologi bør anvendes som fælles udgangspunkt for de relevante nationale myndigheders beslutninger om buffersatser, men bør ikke give anledning til en automatisk fastsættelse af buffere eller forpligte den pågældende myndighed. De udpegede myndigheder kan også tage højde for strukturelle variabler og banksektorens eksponering for eventuelle andre risikofaktorer, som har relation til risiciene for den finansielle stabilitet. (58) For at sikre international konsistens ved fastsættelsen af kontracykliske kapitalbuffersatser, har BCBS udviklet en metodologi på grundlag af forholdet mellem udlån og BNP. Denne metodologi bør anvendes som fælles udgangspunkt for beslutninger om ESRB s bufferretningslinje, men bør ikke give anledning til en automatisk fastsættelse af buffere eller forpligte ESRB. ESRB kan også tage højde for strukturelle variabler og banksektorens eksponering for eventuelle andre risikofaktorer, som har relation til risiciene for den finansielle stabilitet. PE v /194 AM\ doc

25 69 Sharon Bowles, Carl Haglund Betragtning 59 a (ny) (59a) Statsgæld i en møntunion har en anden dynamik end uafhængige valutaer. Derfor bør opretholdelsen af den lovpligtige risikovægtning på 0 % af alle medlemsstaters statsgæld tages op til revision og i tilfælde af manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 og forordning (EF) nr. 1467/97, begrænses eller trækkes tilbage som en disciplinærforanstaltning for at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og sikre, at stabilitets- og vækstpagten overholdes. 70 Corien Wortmann-Kool Betragtning 60 (60) Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaternes beslutninger om kontracykliske kapitalbufferrater så vidt muligt koordineres. I denne henseende vil ESRB, hvis de nationale myndigheder anmoder om det, kunne lette drøftelserne mellem dem om deres foreslåede buffere. For at fremme en konsekvent tilgang til de faktorer, hvorpå de udpegede myndigheder baserer deres beslutninger, og for at sikre, at fastsættelsen af de kontracykliske (60) Medlemsstaternes beslutninger om kontracykliske kapitalbuffersatser bør koordineres fuldt ud for at sikre lige vilkår mellem institutterne såvel som mellem de nationale myndigheder. I denne henseende bør ESRB give de nationale myndigheder grundlæggende retningslinjer for beregning af buffersatser og bør lette drøftelserne mellem dem om deres foreslåede buffere. For at fremme en konsekvent tilgang til de faktorer, hvorpå AM\ doc 25/194 PE v01-00

26 buffersatser er i overensstemmelse med det indre markeds grundlæggende principper, bør de udpegede myndigheder meddele ESRB og EBA, hvis de inddrager andre variabler end afvigelsen i forholdet udlån/bnp fra den langsigtede trendudvikling og tilsvarende retningslinjer fra ESRB, og som et resultat heraf fastsætter en buffersats, som er højere, end den ville have været, hvis der ikke var blevet taget højde for disse variabler. Formålet med en sådan meddelelse bør være, at ESRB og EBA derved kan vurdere arten af disse variabler og de fastsatte buffersatsers overensstemmelse med principperne for det indre marked. de udpegede myndigheder baserer deres beslutninger, og for at sikre, at fastsættelsen af de kontracykliske buffersatser er i overensstemmelse med det indre markeds grundlæggende principper, bør de udpegede myndigheder også kræve forudgående godkendelse af EBA i samråd med ESRB, når de fastsætter eller opretholder bufferkrav ud over 2,5 % hver sjette måned. Når der træffes beslutning herom bør EBA og ESRB sikre, at de fastsatte buffersatser er i overensstemmelse med principperne for det indre marked. 71 Corien Wortmann-Kool Betragtning 60 a (ny) (60a) Systemisk relevante institutter og systemiske risici i forbindelse med disse institutter bør tages op som et led i det europæiske indre marked og ikke inden for dele af dette marked. I denne forbindelse bør EBA i samråd med ESRB fastlægge systemiske institutter inden for Den Europæiske Union. EBA bør i forhold til sin størrelse, kompleksitet og substituerbarhed såvel som andre faktorer, der skaber systemisk relevans, kræve, at et systemisk institut opretholder en passende systemisk buffer på op til 2,5 % af dets samlede risikoeksponeringsbeløb. Hvis et systemisk institut ikke fuldt ud opfylder det systemiske bufferkrav, kan EBA begrænse udlodninger i forbindelse med PE v /194 AM\ doc

27 tier 1-kernekapital, begrænse udbetalinger i forbindelse med supplerende tier 1-instrumenter og begrænse variabel aflønning og skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser. Kommissionen bør efter høring af EBA og ESRB genbehandle fastsættelsen af systemiske buffersatser og i givet fald forelægge et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet. 72 Andreas Schwab Betragtning 62 (62) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. (62) Retningslinjer for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til retningslinjer for regulering og gennemførelse, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. (Dette ændringsforslag vedrører hele lovgivningsteksten. Hvis det vedtages, bør udtrykket tekniske standarder erstattes af retningslinjer, udtrykket "reguleringsmæssige tekniske standarder" af "reguleringsmæssige retningslinjer" og udtrykket "gennemførelsesmæssige tekniske standarder" af retningslinjer for gennemførelsen.) Or. de AM\ doc 27/194 PE v01-00

28 Begrundelse I modsætning til kapitalkravsforordningen (CRR) vil kapitalkravsdirektivet (CRD) ikke umiddelbart blive gældende ret men skal i stedet omsættes i national ret af medlemsstaterne. På denne baggrund ville det være mere i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvis EBA blev anmodet om at iværksætte CRD gennem udstedelse af "retningslinjer" (henstillinger, som skal vedtages på nationalt plan) frem for "tekniske standarder" (som er bindende for de pågældende kreditinstitutter). 73 Corien Wortmann-Kool Betragtning 62 (62) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. (62) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. EBA bør sikre effektive administrative processer og rapporteringsprocesser ved udarbejdelsen af reguleringsmæssige tekniske standarder. 74 Philippe Lamberts, Sven Giegold Betragtning 62 a (ny) (62a) Under henvisning til artikel 345 i PE v /194 AM\ doc

29 TEUF-traktaten, hvori det hedder, at de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke berøres af traktaterne, bør bestemmelserne i dette direktiv hverken begunstige eller diskriminere de ejendomsretlige ordninger, som omfattes af dette direktiv. 75 Philippe Lamberts, Sven Giegold Betragtning 62 b (ny) (62b) Artikel 2, stk. 3, indeholder en række finansielle institutter, som f.eks. små andelsbanker, med særlige forretningsmodeller, hvor CRDbestemmelserne ikke er hensigtsmæssige. Således er det hensigtsmæssigt at give adgang for finansieringsinstitutter og derved fremme konkurrence og mangfoldighed. Derfor bør EBA som påpeget i artikel 2, stk. 3a, udarbejde tekniske standarder med henblik på fastlæggelse af kriterier, som anvendes for at tilføje nye institutter til listen i artikel 2, stk. 3. Øget gennemsigtighed med hensyn til disse kriteriers karakteristika er et altafgørende skridt, hvis markedsadgangen og konkurrencen skal fremmes effektivt. 76 Andreas Schwab Betragtning 63 AM\ doc 29/194 PE v01-00

30 (63) Kommissionen bør vedtage udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet vedrørende tilladelse til og erhvervelser af væsentlige kapitalandele i kreditinstitutter, udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, udøvelse af retten til fri etablering eller fri udveksling af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, ledelse, lønpolitik og interne kontrolmekanismer i kreditinstitutter og investeringsselskaber, overvågning af blandede finansielle holdingselskaber og tilsyn ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i henhold til artikel i forordning (EU) nr. 1093/2010. (63) Kommissionen bør vedtage udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet vedrørende tilladelse til og erhvervelser af væsentlige kapitalandele i kreditinstitutter, udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, udøvelse af retten til fri etablering eller fri udveksling af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, ledelse, lønpolitik og interne kontrolmekanismer i kreditinstitutter og investeringsselskaber, overvågning af blandede finansielle holdingselskaber og tilsyn ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i henhold til artikel i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA og Kommissionen bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle berørte institutter på en måde, der står i forhold til de pågældende institutters og deres virksomheds art, omfang og kompleksitet. 77 Jürgen Klute, Miguel Portas Betragtning 63 a (ny) (63a) Ved udarbejdelsen af tekniske standarder i henhold til dette direktiv skal EBA og Kommissionen sikre, at disse standarder og deres krav kan anvendes af alle de forskellige relevante institutter på en måde, som står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutterne og deres aktiviteter. PE v /194 AM\ doc

31 78 Antolín Sánchez Presedo Artikel 1 litra c c) de kompetente myndigheders tilsyn med institutter i forbindelse med risici, som ikke er omfattet af de fælles regler, der er fastlagt i forordning [indsættes af Publikationskontoret] c) de kompetente myndigheders tilsyn med institutter i forbindelse med risici er en måde, som er forenelig med de regler, der er fastlagt i forordning [indsættes af Publikationskontoret] 79 Philippe Lamberts for Verts/ALE-Gruppen Artikel 2 stk. 1 a (nyt) 1a. Dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2012 [om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] bør skelne mellem modeller for banker og for kreditinstitutter og følgelig indføre kategorier af basisbanker, som er omfattet af en mere lempelig ordning, globale systemisk vigtige finansieringsinstitutter (G-SIFI er), der er oprettet i Unionen, og som er omfattet af en udvidet ordning, og andre banker og kreditinstitutter, som er omfattet af alle bestemmelser med undtagelse af de yderligere krav for G- SIFI er. Da definitionen på G-SIFI er identisk med kriterierne for og listen fra Rådet for AM\ doc 31/194 PE v01-00

32 Finansiel Stabilitet, bør Kommissionen have beføjelser til at vedtage udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet med henblik på at definere kategorien af basisbanker. EBA bør for så vidt angår alle systemisk vigtige institutter sikre konsistens i samarbejdet mellem tredjelandes kompetente myndigheder og værtslandenes kompetente myndigheder. 80 Philippe Lamberts for Verts/ALE-Gruppen Artikel 2 stk. 1 b (nyt) 1b. For så vidt angår dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2012 af [om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] bør basisbanker defineres ved et udkast til en teknisk standard, som udarbejdes af EBA og vedtages af Kommissionen, og som tager hensyn til i det mindste granuleringen og arten af finansieringen med henblik på investeringer (grad af stabile indlån) og arten af disse investeringer (begrænsede handelsaktiviteter og begrænset brug af derivater), idet der fuldt ud gøres brug af FSB's arbejde om differentiering. Institutter, der er omfattet af dette direktiv og/eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2012 af [om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] kan ansøge EBA om at få tildelt betegnelsen basisbank. Banker, der får denne betegnelse, aflægger rapport for EBA hvert kvartal. PE v /194 AM\ doc

33 EBA fastsætter denne rapports form og indhold. I tilfælde af afvigelser fra indikatorerne udsender EBA en advarsel, kræver korrigerende foranstaltninger og fastsætter en dato for overholdelse heraf. I tilfælde af manglende overholdelse trækker EBA betegnelsen tilbage, og banken ophører med at drage fordel af denne forenklede ordning. Basisbanker er en betegnelse, som kun kan anvendes for den konsoliderende enhed. 81 Sylvie Goulard Artikel 2 stk. 3 a (nyt) Begrundelse 3a. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på en yderligere fastsættelse af kriterierne for medtagelse af et institut på listen i stk. 3 og for de typer sager, som kan dækkes af national lovgivning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel i forordning (EU) nr. 1093/2010. Currently, it is not possible to determine the criteria by which the entities listed in Article 2(3) of the proposed directive are selected. In order to reduce national options and discretion, the ECB proposes that EBA develop objective criteria against which it can be assessed in future amendments to the proposed directive whether the list contained in Article 2(3)(3) to (22) should be amended. One suggestion is to apply the same procedure to the types of cases AM\ doc 33/194 PE v01-00