VI VIL FÆLLESSKABET FOKUS. BÆREDYGTIGT: Forsøg med intelligent tag. NYBYGGERI: Bynære ungdomsboliger. DILEMMA: Partnerskab med private bygherrer

Transkript

1 SAMMEN OM BEDRE BOLIGER NR. 4 DECEMBER 2018 FOKUS Beboerdemokrati BÆREDYGTIGT: Forsøg med intelligent tag NYBYGGERI: Bynære ungdomsboliger DILEMMA: Partnerskab med private bygherrer 3B ER PÅ VEJ: VI VIL FÆLLESSKABET

2 FOTO: LARS BERTELSEN Min bolig Hvem: Bestyrelsesmedlem Silas Mudoh Hvor: Fortunen Øst, Lyngby Boligselskab Hvor længe har du boet i Fortunen Øst? Siden Hvad er det bedste ved Fortunen Øst? Jeg er rigtig glad for at bo her. Det er et godt sted. Boligerne er dejlige, og jeg kender mange af naboerne måske fordi jeg selv taler meget og har nemt ved at skabe venskaber. Jeg kunne ønske mig, at de grønne områder var lidt bedre, så det er vi i gang med at tale om i bestyrelsen. Hvilket rum i din bolig, er du mest glad for? Det må være stuen. Det er her, vi bruger mest tid, og den er dejlig stor, så der er plads til at være med familien. Jeg kan godt lide plads omkring mig. Hvad kan du se fra dit køkkenvindue? Køkken og stue er bygget sammen og fra den store altandør, kan jeg se ned på legepladsen. Når børnene er nede for at lege, kan vi holde øje med dem fra lejligheden. Det er virkelig rart. Hvilken genstand i din bolig betyder mest for dig? Selvfølgelig mit TV. Jeg tænder for nyhederne, så snart jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg skal vide, hvad der sker omkring mig og ude i verden.

3 Når jeg melder mig til noget, så tager jeg ansvar for det. De andre kalder mig for ambassadør-mutter. KATRIN JONSDOTTIR, beboer, Eksercerpladsen INDHOLD 4 DET 5 SKULDERKLAPPET: SKER: Ny beboer-app på vej Et enormt socialt gen og stort hjerte 6 VELKOMMEN: Kom tættere på 3B 21 > BOLIGER PÅ VEJ: Flere boligorganisationer bygger nyt 22 DILEMMA: Byggepartnerskab ikke uden problemer 24 INDENFOR: Bynære ungdomsboliger på Amager 28 DANIEL AGGER: Indvielse af ny legeplads i Rødovre 30 GODDAG: Nye bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere 31 KURSER: Oversigt og kommentarer fra deltagere 32 MIG OG MIN MAKKER: Vi hjælper dem, der har det svært 11 Hvad er bestyrelsens vigtigste opgave? 12 Unge vil skabe forandring 14 Opgavegrupper fremmer demokratiet 16 I ved selv bedst 17 Voxpop: Vi skal have flere aktive FOKUS Beboerdemokrati 18 Solfanger og solceller et kig under det intelligente tag. KAB indblik Sammen om bedre boliger KAB indblik udkommer 4 gange årligt til bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i KAB-fællesskabet. Nr Oplag: KAB Vester Voldgade København V Ansvarshavende redaktør Flemming Strøm, fst@kab-bolig.dk Redaktion Anders Tybjerg, Annette Sadolin, Marianne Svolgaard og Annemarie Martensen kommunikation@kab-bolig.dk Forside Steffen Morild og Jonas Cohen i Hede lyngen, Herlev. Foto Lars Bertelsen Design OTW A/S

4 DET SKER BEBOER REPRÆSENTANT SKABSMØDER 2019 I det nye år vil der igen blive holdt beboerrepræsentantskabsmøder i alle kundecentre. I år er datoerne som følger: Kundecenter A: 6. marts 2019 Kundecenter B: 22. januar 2019 Kundecenter C: 30. januar 2019 Kundecenter D og Specialkunder: 5. februar 2019 Kundecenter 3B: 28. februar 2019 NY BEBOER-APP PÅ VEJ Mandag d. 8. oktober 2018 blev KAB s nye app Mig og Min Bolig tilgængelig for de første beboere i KAB-fællesskabet. Med appen kan beboerne hurtigt sende en opgave afsted til ejendomskontoret, og ejendomskontoret kan sende beskeder tilbage til beboerne, hvis der fx bliver lukket for vand eller varme. Beboer-appen er et ekstra servicetilbud til beboerne. Det er fortsat muligt at sende opgaver til ejendomskontoret via telefon/mail eller ved personligt fremmøde i åbningstiden. Det blev boligorganisationen RKE i Rødovre, der fik adgang som de første, men alle boligorganisationer vil løbende få adgang fra februar 2019 og frem. 4 KAB indblik nr 4 december 2018

5 SKULDERKLAPPET HVORDAN KAN I ARBEJDE MED STRATEGI OG MÅL? 26. februar er der temamøde for bestyrelsesmedlemmer. Med udgangspunkt i gode eksempler og konkrete værktøjer fra boligorganisationer i KAB-fællesskabet får deltagerne inspiration til arbejde med strategi i egen boligorganisation eller afdeling. Vi drøfter den beboerdemokratiske proces, når der skal udarbejdes overordnet strategi og målsætningsprogram og arbejdes med delmål. Læs mere på kab-bolig.dk under kurser for bestyrelser. SEMINAR FOR AFDELINGSBESTYRELSER Lørdag den 19. januar og søndag den 20. januar er der rig mulighed for at blive klogere, når alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer er inviteret til et fælles semi nar på Hotel Klinten i Rødvig. Lørdag står i energiens tegn med nyeste viden om både energianlæg, sol celler og ventilationsanlæg. Søndag vil ghettopakken komme til debat, og KAB s nye cheføkonom vil præsentere begrebet Sociale investeringer. Se hele programmet på Ejendomsleder Kurt Larsen giver et skulderklap til Helle Larsen (og nej, de er ikke i familie), formand i Jagtvej, karré 2, med denne begrundelse: ET ENORMT SOCIALT GEN OG STORT HJERTE Helle Larsen har været aktiv, længe før hun kom ind i afdelingsbestyrelsen. Hun startede med at lave Børneklubben, så børn og unge havde et sted at samles. Nu er hun en af hovedkræfterne bag den årlige og legendariske folkefest på Guldbergs Plads, hvor alle boligafdelingerne er involveret. Hun har et enormt socialt gen og er god til at samarbejde og samle folk omkring sociale aktiviteter. Helle har et stort hjerte og forstår værdien af fællesskaber i boligområdet. Senest har hun arrangeret tour de chambre i sin opgang, for at beboerne skal lære hinanden at kende. Hjælpsomhed er naturligt for Helle, og hun går forrest, når der skal arbejdes. Hun er den første, der kommer og den sidste, der går, når det praktiske arbejde skal udføres. Samtidig klarer Helle også alle de opgaver, der følger med at være formand for afdelingsbestyrelsen. Jeg håber virkelig, Helle fortsætter som formand min tid ud. HVEM OG HVORDAN? Hvis du vil indstille et bestyrelsesmedlem eller en kollega til skulderklappet, kan du sende dit forslag sammen med en begrundelse til kommunikation@kab-bolig.dk Med klappet følger en Smartbox med luksusbrunch for to. Det er redaktionen, der vælger, hvem der bliver den heldige. KAB indblik nr 4 december

6 af Marianne Svolgaard / foto Lars Bertelsen 3B VELKOMMEN TIL DEN STORE, LILLE BOLIGFORENING Den 1. januar bliver 3B en del af KAB-fællesskabet men hvad er 3B for en fisk? KAB indblik satte formand Steffen Morild og kundechef Jonas M. Cohen stævne i Hedelyngen, Herlev, til en snak om værdier og samarbejde 6 KAB indblik nr 4 december 2018

7 E r det ikke et fint sted? Steffen Morild, formand for 3B siden 2012, slår ud med armene og kigger rundt på de velplejede, grønne områder i Hedelyngen i Herlev. Og jo, det er en dejlig boligafdeling, Vandkunstens Tegnestue lavede for det, der dengang hed FB. Det er ikke helt tilfældigt, at Steffen Morild har valgt at mødes her. Herlev er sammen med København de kommuner, hvor vi har flest boliger, forklarer formanden. Dermed har han allerede berørt en af de væsent ligste forskelle på 3B og de øvrige boligorganisationer i KAB-fællesskabet. De største og de mindste 3B er en boligforening, der blev dannet ved fusionen af tre bolig organisationer i 2008 og har bolig afdelinger i ikke mindre end syv kommuner (snart otte, når den nye afdeling Ege husene er færdig i Egedal). Så selvom 3B bliver den største boligorganisation i KAB-fællesskabet, kender de også til at være en lille fisk i søen. I en kommune som Fredens borg har 3B fx kun én boligafdeling. 3B I TAL 3B har boliger, 75 afdelingsbestyrelser og ca. 265 medarbejdere. De har gang i 193 byggesager heraf er 24 nybyggerier. 7

8 1927 KSB (Københavns Socialfilantropiske Boligselskab til afhjælpning af bolignøden) stiftes 1944 H44 (Boligselskabet af 1944 i Herlev) stiftes 1947 FB (Fagforeningernes Boligforening) stiftes 1967 De 3 bolig organisationer stifter fælles administration, Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. 3B er kommet af nogenlunde det samme som de andre store køben havnerselskaber, SAB og Boligselskabet AKB, København. Men vi føler også et slægtsskab med de mindre organisationer i omegnskommunerne, fordi vi ved, hvordan det er at være en lille forening i en kommune, forklarer Steffen Morild. Fælles værdier Netop hvad 3B er kommet af er centralt for selvopfattelsen og grunden til, de kan se sig selv som en del af KAB-fællesskabet. Boligforeningen er bygget på ryggen af selskaber med stort socialt engagement, og skal Steffen Morild beskrive 3B med tre ord, er det fællesskab, engage ment og nytænkning. Visionen var og er at skabe levende og mangfoldige fællesskaber i en blandet by med plads til alle. Her har vi sammenfaldende værdier med KAB. Muligheden for at blive en del af KABfællesskabet forlænger mange af de idéer og visioner, vi hele tiden har haft. Men i KABfællesskabet får vi sat mange flere kræfter bag, konstaterer formanden. De ka betål se Steffen Morild ser mulighed for at opnå stor synergi effekt på flere områder. Alene med de store investeringer, 3B står overfor på it-området, giver det mening, at de gør det sammen med nogen. Derudover får 3B ifølge formanden også en endnu bedre indkøbsordning. Vi passer i hvert fald på huslejen. Det er det, det handler om. Også her er vi enige med KAB. Men vejen til KAB-fællesskabet har ikke været uden sten. Det har ikke været nogen nem rejse, medgiver Steffen Morild og fortsætter: Der har været mange overvejelser. Og modstand i starten. Men vi kiggede meget på fakta. Gik driften og byggesagerne igennem med en tættekam. Og så kom vi frem til sagt på godt jysk: De ka betål se. Steffen Morild har boet i 3B siden 1996 og være formand for foreningen siden Fællesskab og sikker drift Jonas M. Cohen har været i KAB siden 2005 og blev kundechef for Boligselskabet AKB, København i Det er med andre ord en erfaren kundechef, der siden 1. september 2018 har arbej det for 3B. Visionen for mig er at skabe et moderne fællesskab. Det skal være rart at komme hjem, som 3B s slogan lyder. Men jeg vil også have fokus på en god, solid drift. Der kommer måske andre måder at gøre tingene på, end man er vant til. Men det bliver mere effektivt, og grundlaget er Fremtidens drift, som 3B netop 8 KAB indblik nr 4 december 2018

9 1968 Foreningen af 1865 for Arbejderboligers Tilveje bringelse bliver en del af KSB 2008 De 3 bolig organisationer fusionerer med fælles administrationen 3B og bliver til Boligforeningen 3B B bliver en del af KAB-fællesskabet Steffen Morild: Tegningen viser det fællesskab, vi gerne vil have i vores byggede miljø. Hver del af tegningen har en betydning, der uddybes i 3B s strategi. har søsat. Så beboerne og bestyrelserne kender det i forvejen, forklarer kundechef Jonas M. Cohen og tilføjer: Og så vil jeg gøre mig umage med at være et kendt ansigt ude lokalt. Hos funktionærerne og afdelingsbestyrelserne. Han understreger, at 3B også kommer med nye idéer og viden til KAB. Fx omkring Unik, der stadig ikke kører problemfrit i KAB. Men også i måden at håndtere beboerdemokratiet på: Opgavegrupperne (se side 14) er en enormt spændende, ny ting. Det er en helt ny måde at tænke beboerdemokratiet på og inddrage beboerne. En ny, stærk partner Jonas M. Cohen er ikke nervøs for det interne samarbejde i KAB-fællesskabet. De store selskaber vil opleve, de får endnu mere styrke, fordi der kommer en ny, stærk partner ind. Umiddelbart kan man tænke, der vil opstå en form for konkurrence mellem de tre selskaber i København. Men i langt de fleste tilfælde er der fordele ved at gå sammen om nogle ting, konstaterer Jonas M. Cohen og fortsætter: Samtidig er 3B tilstede i mange kommuner. Så på det lokale niveau vil andre boligorganisationer opleve at få en ny partner, der kan støtte og styrke lokale målsætninger. Steffen Morild nikker: Jeg ser frem til at lære de andre boligselskaber at kende. Ikke kun københavnerselskaberne, men også selskaberne i de øvrige kommuner, hvor vi har boliger. Det forventer jeg mig meget af. KAB indblik nr 4 december

10 FUN FACTS OM 3B BOLIGFORENINGEN 3B BLEV DANNET I 2008 AF H44, KSB OG FB. PØLSER H44 s formand fra , Erik Toxværd Nielsen, var også formand for slagteri arbejderne og med til at fastholde pølser som fast tradition ved rejsegilder. TIDLIGT DEMOKRATI Boligafdelingerne i FB's første boligafdelinger fra 1950 er født med beboer demokrati længe inden begrebet blev officielt. I 1971 blev det gjort lovpligtigt at vælge en afdelings bestyrelse med beboerrepræsentanter for hver boligafdeling, men først i 1984 blev det ved en lovændring vedtaget, at beboerne skulle have flertal i alle organisationsbestyrelser. BOLIGER MED ANSTANDSDAME I 1929 lejede KSB en bygning i Sjællandsgade beregnet til enlige kvinder med børn. Der blev ansat en kvindelig vicevært, der bl.a. skulle sikre, at beboerne ikke havde overnattende, mandlige gæster. FILANTROPERNE KSB blev dannet af borgere, der ønskede at afhjælpe den store bolignød i 1920 erne. De første 210 boliger lejede de af kommunen, der krævede en månedlig husleje på 42 kr., men KSB opkrævede kun 30 kr. Tabet blevet dækket af bl.a. offentlige indsamlinger. KORT OM 3B Her ligger 3B s afdelinger Ballerup Herlev Gladsaxe Fredensborg København Høje Taastrup Hvidovre 10 KAB indblik nr 4 december 2018

11 Illustration Jesper Andkjær TÆT PÅ BEBOER DEMOKRATIET På de kommende sider sætter vi fokus på beboer demokratiet. På engagementet, kreativiteten og udfordringerne, som også blev vendt på KAB's årlige konference i oktober. FOKUS Rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer Beboerdemokrati SIDE HVAD ER VIGTIGST I EN AFDELINGS BESTYRELSE? Illustrationen viser de svar, vi fik fra deltagerne på KAB-konferencen. Inddrage frivillige i fx udvalg/opgaver Sikre det sociale liv Effektiv drift af afdelingen Udvikling af nye initiativer Budget og regnskab Sikre godt vedligeholdte boliger Bestyrelsen skal have forskellige, faglige kompetencer KAB indblik nr 4 december

12 af Marianne Svolgaard / foto Lars Bertelsen I KAB-fællesskabet er der pr. 1. januar omkring 450 afdelingsbestyrelser. Her kan du møde en af dem, der har været gennem store forandringer, men er landet stabilt. EN MODIG BESTYRELSE Afdelingsbestyrelsen i Taastrupgaard står over for store udfordringer men de er vokset med opgaven og tør træffe de upopulære beslutninger Afdelingsbestyrelsen i Taastrupgaard har nok at se til. Ikke alene har boligafdelingen i flere år været på regeringens såkaldte ghettoliste, de står også over for en kæmpe helhedsplan med nedrivning af 188 boliger, renovering af infrastruktur og facader samt frasalg af arealer. Samtidig gennemfører de efter en 360 analyse 1) en omfattende effektivisering. Men udfordringerne har styrket bestyrelsen, der går 110 % ind i alle projekter og er indstillet på at træffe de nødvendige beslutninger også de upopulære. Lejernes interesse vejer tungest I september vedtog beboerne et nyt budget, der betyder, at der skæres godt 7 % årligt på driften fra 98 til 91 mio. kr. Det betyder bl.a., at der skal siges farvel til otte medarbejdere heraf bliver tre medarbejdere opsagt. Det var ikke en let beslutning. I bestyrelsen var vi enige om, at når der er så stort et besparelsespotentiale, er der ingen saglig grund til ikke at udnytte det. De er selvfølgelig kede af at miste deres job, og vi er kede af at miste dem som medarbejdere. Men i sidste ende er det lejernes interesser, der vejer tungest. Det er dem, der betaler, konstaterer Mustafa Arabaci, der er formand for afdelingsbestyrelsen. En sjælden bestyrelse Den slags initiativer er ifølge ejendomsleder Michael Riis Nyrand ikke en gratis omgang. Stemningen har været trykket blandt personalet, men det går da fremad, siger han og understreger, der er et godt samarbejde med bestyrelsen. Han beskriver det som både tæt, konstruktivt og løsningsorienteret. I de 25 år, jeg har været i den almene branche, er jeg ikke stødt på så modig en bestyrelse, der både kaster sig ud i så store projekter og tør træffe beslutninger, der kan gøre dem upopulære, siger ejendomslederen og påpeger, at bestyrelsen også afspejler sammensætningen af beboere både hvad angår alder og etnicitet. Det er faktisk sjældent. Unge og engagerede Mustafa Arabaci er 25 år og har siddet i bestyrelsen i snart seks år. Og han brænder for det ofte op til timer om ugen. Det er bare den tid det tager, når der er flere store projekter, der kræver politisk handling for at skabe fremdrift, konstaterer han. Han undrer sig over, der generelt er så få unge, der interesserer sig for beboerdemokratiet, for det kan give stor indflydelse på boligafdelingen. Selv har han arbejdet målrettet for at få en engageret bestyrelse i Taastrupgaard. NYE TILTAG I TAASTRUPGAARD Rengøring udliciteres til eksternt firma. Én medarbejder bliver opsagt som følge af nedrivningen, og tre bliver overdraget med ansættelses garanti i to år. De større gartneropgaver og snerydningen udliciteres til eksternt firma. Én medarbejder har søgt andre udfordringer og én bliver opsagt. Beboerrådgivningen nedlægges én medarbejder bliver opsagt. Ejendomskontoret får kortere åbningstid. Medarbejderne kan dermed varetage andre opgaver. Én medarbejder går på pension og to medarbejdere går fra 37 til 30 timer. 12 KAB indblik nr 4 december 2018

13 I de 25 år, jeg har været i den almene branche, er jeg ikke stødt på så modig en bestyrelse. MICHAEL RIIS NYRAND, ejendomsleder FOKUS Beboerdemokrati Vi er seks unge i bestyrelsen. De fleste af dem har jeg opfordret til at stille op. Jeg kontaktede beboere, som jeg mente kunne bidrage konstruktivt, og gav dem indsigt i bestyrelsens arbejde og den almene sektor generelt, forklarer Mustafa. Enige om forandringer Det har været medvirkende til, at der nu er en meget aktiv og velfungerende bestyrelse, der i modsætning til tidligere ikke er præget af store udskiftninger. Det er dog ikke blot derfor, at de er lykkes med de mange projekter. Vi har et rigtigt godt samarbejde med ejendomskontoret og KAB. Det er en af grundene til, at vi kan forandre Taastrupgaard i et meget højt tempo. For hvis en af parterne modarbejdede forandringer, ville det ikke lykkes, mener Mustafa. 1) 360 analyserne er et redskab, KAB tilbyder alle boligorganisationer. Analyserne gennemgår de enkelte boligafdelingernes drift og budget og kommer med forslag til effektiviseringer. Tre medlemmer af afdelings bestyrelsen i Taastrupgaard. Fra venstre: Næstformand Oguzcan Yuksel, Enes Karaduman og formand Mustafa Arabaci, der til daglig er konsulent for Bo-Vest og arbejder med Mjølnerparken på Nørrebro. KAB indblik nr 4 december

14 af Annette Sadolin / foto Thomas Brolyng Steen OPGAVEGRUPPER BOOSTER DEMOKRATIET 3B s opgavegrupper involverer flere i at løse konkrete udfordringer. Og de går til makronerne. Styring af renoveringssager har bl.a. været under lup En udfordring. En bredt sammensat gruppe af beboervalgte, beboere og med arbejdere. Og et timeglas. Det er opskriften på 3B s opgave grupper, der er et nyskabende supplement til beboerdemokratiet. Opgavegrupperne er hurtigtarbejdende udvalg, der er åbne for alle også beboere, der ikke er med i en bestyrelse. Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B, siger om initiativet: Vi er overbevist om, at vi får de bedste løsninger ved at invitere beboerne med i processen. De indgår på lige fod med andre i opgavegrupperne, og deres inputs er utrolig værdifulde, fordi det er dem, der ved, hvor skoen trykker. Et af de steder, hvor skoen virkelig trykker, er renoveringsprojekter. Det ved de i Hjortegården i Herlev, som står ved afslutningen af en enorm renovering af de knap 900 boliger. Det fik Susanne Andersen og Carsten Werner-Madsen fra bestyrelsen i Hjortegården til at melde sig til opgavegruppen om Styring af renoveringssager : Vi vidste godt, at vores tog var kørt, men vores erfaringer kan komme andre til gode, forklarer Carsten. En invasion i hverdagslivet Allerede ved indkørslen til Hjortegården bimler alle alarmer i det indre udfordringsbarometer. Et etagehus står med flere blotlagte trappeopgange, fordi facadeelementerne er fjernet. Carsten Werner-Madsen og Susanne Andersen foran rækkehusene i Hjortegården. De store kabler sikrer strømforsyning til husene, mens renoveringen står på. 14 KAB indblik nr 4 december 2018

15 Resultatet skal nok blive godt, siger Susanne med en beslutsomhed i tonefaldet, der falder en anelse, da hun tilføjer: Når det altså en gang lykkes at blive færdige. Nogle af blokkene er færdige og glitrer med blanke nye glasfacader, men for beboerne er vejen dertil lang. Susanne og Carsten fortæller om varslinger fulde af fejl, hoveddøre til beboernes hjem som bliver efterladt åbne, ringe håndværk såsom forkert hældning på badeværelsesgulvene, dårlige erfaringer med en udbudsform, hvor entreprenøren konstant udskriver ekstraregninger og brudte løfter til et byggeudvalg, der ikke føler sig hørt. Erfaringer de nu har givet videre via opgavegruppen, og særligt en pointe ligger dem på sinde: Et af de største indgreb i menneskers liv er at invadere deres hjem. Det har man ikke haft forståelse for. En af anbefalingerne fra opgavegruppen er, at både entreprenører og rådgivere burde på kursus, inden de tager fat på en større renovering, siger Carsten. Pixipjecer og kurser Opgavegruppen om Styring af renoveringssager mødtes i alt cirka seks gange. Det fungerede godt. Alle fik ordet, om man så var byggechef eller beboer, og vi blev taget alvorligt, siger Susanne og sætter ord på et af hovedtemaerne: Informere, informere, informere. En del af de problemer, vi er stødt på herude, kunne være undgået med bedre information. Gruppen nåede bl.a. frem til at anbefale 3B at udarbejde to pjecer. En Byggepixi, der giver afdelingsbestyrelser overblik over processen og faserne i en renoveringssag, og en Beboerpixi, hvor beboerne introduceres til forløbet af en renoveringssag. Blandt anbefalingerne er også kurser inden byggestart, der klæder alle parter på til en renoveringssag. Det er 3B s organisationsbestyrelse, som behandler anbefalingerne. Inspiration til lokal variant I Hjortegården har opgavegrupperne inspireret bestyrelsen til at nedsætte lignende arbejdsgrupper om lokale forhold, fx indretning af nye p-pladser og gårdhaver: Vi gør det i demokratiets navn. Hvis folk er interesserede og gerne vil gøre en forskel, så skal det være muligt, siger Carsten, der suppleres af Susanne: Før i tiden var meldingen herude, at hvis du kom med et forslag, så må du også melde dig ind i bestyrelsen. Vi vil gerne åbne op for, at flere kan være med. Et af målene med opgavegrupperne er netop at få flere til at deltage, men det har ikke været helt nemt at tiltrække beboere, som ikke allerede er med i en afdelingsbestyrelse: FOKUS Beboerdemokrati Hjortegården rummer både rækkehuse og etagehuse. Renoveringen omfatter bl.a. facader, tag, badeværelser og udearealer. Det er en af de indsatser, vi vil styrke i de næste forløb. Vi tror på, at vi kommer grundigere rundt om emnerne og finder bedre løsninger, hvis vi kan engagere flere og høre mange forskellige stemmer, siger Steffen Morild. FAKTA OM OPGAVEGRUPPER I 3B Opgavegrupperne nedsættes af 3B s bestyrelse og er midlertidige arbejdsgrupper. Når en opgavegruppe har fundet frem til bud på løsninger af en given udfordring, så opløses gruppen, og nye kan dannes. 3B har foreløbig gennemført forløb med seks opgavegrupper, der bl.a. har arbejdet med udfordringer som intern oprykning, øget brug af beboerlokaler og styring af renoveringssager. En evaluering af opgavegrupperne fra september 2017 viser, at 94 % af deltagerne anbefaler andre at være med i en opgavegruppe. Opgavegrupperne er en del af 3B s samlede strategi 3B Sammen mod 2020, hvor udvikling af beboerdemo kratiet er et centralt element, der også understøttes af en bestyrelsesuddannelse og 3B-kontaktpersoner, som knytter bånd mellem bestyrelse og boligafdelinger. Læs mere om opgavegrupper på under Beboerdemokrati. KAB indblik nr 4 december

16 af Annette Sadolin / privatfoto DE, DER ER TÆT PÅ, VED BEDST Ekspert i demokrati ser stor værdi i beboerdemokratiet, men fremhæver også, at jo flere stemmer vi får ombord, jo bedre Ulrik Kjær er professor på Syddansk Universitet og specialist i demokrati. Han arbejder til daglig med demo krati i lidt større sammenhænge og er bl.a. kendt som valgkommentator på tv. Styrken i beboerdemokratiet ligger, ifølge Ulrik Kjær, i at det udspiller sig midt i hverdagen: Beboerdemokratiet kommer helt tæt på den enkeltes liv. De beslutninger der bliver truffet, rammer alle på godt og ondt. Bliver cykelskuret flyttet, så opdager man det. Det har FOKUS betydning lige på og hårdt. Og derfor er det et vigtigt demokratisk niveau. På folketingsniveau træffes mange beslutninger, som slet ikke rammer dem, der er med til at træffe beslutningerne. Jo flere, jo bedre I den sammenhæng er spørgsmålet om at engagere flere og måske særligt flere unge aktuel: De har jo en anden stemme. Og jo flere vi får ombord, jo bedre. De har et andet syn og nogle andre idé-lamper, der tænder nogen gange. For eksempel kan der være afdelingsbestyrelser, hvor ingen af medlemmerne har hjemmeboende børn. Man kunne forestille sig, at der er nogle problematikker, som de ikke ser, men deres beslutninger rammer jo også de unge børnefamilier, siger han. I udviklingen af beboerdemokratiet opfordrer Ulrik Kjær til at arbejde i lille skala: Den måde, man fornyer sig på, er ikke nødvendigvis ved at revolutionere, men at man prøver nogle ting af. Ser om det er en god idé, og om der er opbakning bag. Den der med, at nogen kommer og har en helt anden model, og så skal alle bruge den det tror jeg slet ikke på. Små ryk, drevet af vi prøver, og nogle gange lykkes det. Og så dele erfaringer. Beboerdemokrati Vi ved selv, hvor skoen trykker Ideen bygger på et teoretisk argument, forklarer han: Vi kalder det stedets genialitet. Det gælder ikke i alle sammenhænge, for hvis vi alle bare gør noget, som er bedst for os selv, så kan det gå ud over naboen. Men det gælder på den måde, at vi bedst selv ved, hvor skoen trykker. Hvad der er et problem og om pengene er bedst brugt på maling eller på cykel skur. Det ved dem, der er tæt på, bedre, end dem der er langt fra. 16 KAB indblik nr 4 december 2018

17 VI SKAL HAVE FLERE AKTIVE FOKUS Beboerdemokrati Hvordan fastholder og udvikler vi et levende beboerdemokrati i fremtiden? Fire bestyrelsesmedlemmer giver her deres bud Connie Mankov, formand Boligselskabet AKB, Herlev René Løfqvist, formand for Boligselskabet AKB, Albertslund Vi skal klædes bedre på til at varetage de mange opgaver, en bestyrelse har. Forholdene kan variere meget, så det ville være godt med kurser, der tager udgangspunkt i lokale problemstillinger. Det er ikke let at rekruttere til bestyrelsesarbejdet, så vi har brug for hjælp til at synliggøre, hvor stor indflydelse man kan få som aktiv. Man skal ikke bare arbejde for sin egen boligafdeling, men mødes på tværs så kan man løfte større opgaver og inspirere hinanden. Der skal nye kræfter til! Vi skal have fat i motiverede unge, der har lyst til at være med. Vi har brug for en oplysningskampagne, der viser den almene sektors styrke og muligheder. Vi har næsten samme muligheder som folk med ejerboliger. Du kan få rigtig stor indflydelse på dit boligområde. Det budskab skal vi gamle være med til at udbrede, men de enkelte boligorganisationer kan ikke løfte opgaven alene. KAB og andre administrationsselskaber skal bidrage. Måske BL (Danmarks Almene Boliger). Der skal bruges penge på reklamer i digitale medier. Søren-Emil Schütt, formand for Lundtoftegade, Boligselskabet AKB, København Christina Krohn, formand Baunehøjparken, Roskilde Nord Boligselskab I Lundtoftegade arbejder vi med at involvere flere i beboerdemokratiet via et radikalt anderledes projekt, som vi har opnået støtte fra Realdania til at gennemføre. I projektet kombinerer vi fysisk udvikling med nytænkning af beboerdemokratiet. Vi vil gøre brug af nogle fleksible pavillon-moduler, som kan tilpasses til beboernes initiativer. På den måde vil vi tage udgangspunkt i mennesket i stedet for i arkitekturen og vejen fra idé til handling bliver kortere. Vi håber, at det vil sætte gang i nye tanker og gøre det lettere for flere at deltage. Det kunne være dejligt med flere engagerede beboere. Der er især mangel på unge. En vej kunne være gennem sociale aktiviteter, hvor man lærer hinanden at kende, Det kan måske på sigt gøde jorden for at deltage i det beboerdemokratiske arbejde. I Baunehøjparken prøver vi at involvere beboerne gennem fællesspisning, loppemarkeder mm. For at styrke sammenholdet opfordrer vi beboerne til at benytte beboerhuset, hvis de evt. vil lave strikkecafé, spilleaftener mm. Det er vigtigt at være åben for nye og turde uddelegere ansvar, så det ikke er de samme kendinge, der vil gøre som vi plejer. KAB indblik nr 4 december

18 af Annette Sadolin / foto Thomas Brolyng Steen Fra venstre: Steen Gravenslund Olesen (COWI), Karen Holm Schultz (KAB), Anja Denbak (Stengården) og Bjørli Denbak (Stenløse-Ølstykke Boligforening). ALT I ÉT DET INTELLIGENTE TAG Et nyskabende forsøg kombinerer solceller og solfangere ikke påklistret som en kunstig, skinnende skal, men integreret i selve taget. Og som husets eneste energikilde D et er lige før, det selv kan tænke. Bjørli Denbak, formand for Stenløse-Ølstykke Bolig forening, har et glimt i øjet, da hun taler om det såkaldte intelligente tag, som netop er installeret på et rækkehus i boligforeningen. Der er tale om et demonstrationsprojekt og en visionær løsning, som følges med stor interesse af fagfolk indenfor fremtidens bæredygtige løsninger. Steen Gravenslund Olesen, projektleder i Cowi, og teknisk rådgiver tilknyttet sagen, forklarer: Taget er et tag og samtidig husets energikilde. Det indeholder både solceller, som producerer strøm, og solfangere, der producerer varmt vand til opvarmning. Alle komponenterne er velkendte. Det er måden, de er sat sammen på og integreret i huset, som er nyskabende. Karen Holm Schultz, projektleder i KAB, supplerer: Normalt rummer solcelleprojekter også en anden energikilde. Huset her er specielt, fordi der kun er én energikilde. I mange andre projekter i det almene er solceller kombineret med fx fjernvarme til opvarmning. Prøvebolig med højt forbrug Stenløse-Ølstykke Boligforening blev involveret i projektet, fordi en af selskabets boligafdelinger Stengården afd. 8 stod overfor at skulle skifte både det gamle eternittag og gasfyr indenfor en overskuelig årrække. Vi fik tilbud om at deltage i det her forsøg, og jeg tænkte, hvorfor ikke gå et skridt videre og fremtidssikre vores boliger? forklarer Bjørli Denbak, der fik opbakning til projektet fra den øvrige bestyrelse. Anja Denbak, beboer i Stengården, lægger hus til prøveboligen. Hendes familie tæller fem i alt, heraf en mand med interesse for meget store akvarier. Det giver mening at bruge os som prøveballon, fordi vi har et højt energiforbrug. Vi tænker også meget over, at det er vigtigt at bruge de ressourcer, vi har. Ombygningen har taget længere tid, end vi regnede med, men vi prøver at være fleksible, siger hun. Prøveboligen stod klar i september og vil i den kommende varmesæson blive nærstuderet af teknikere. Varmt vand fra taget Taget på prøveboligen er monteret som ét bygningselement og indeholder både solceller og solfangere. Først et kig på solfangerne, som leve rer energien til det varme vand. Taget er bygget op af aluminiums profiler. Et materiale som i denne sammenhæng rummer fordele. Aluminium leder varmen rigtig godt. Inde i profilerne løber vand, 18 KAB indblik nr 4 december 2018

19 som bliver varmet op, forklarer teknikeren. Under taget oppe på loftet i prøve boligen løber isolerede rør, hvor det varme vand ledes fra taget til en varmepumpe i boligens skur. Her varmes vandet yderligere op og benyttes til at opvarme brugsvandet til vandhaner og radiatorer i boligen. Masser af strøm og et lille batteri Det andet element i taget solcellerne leverer strøm til boligen. Anlægget er koblet til et batteri, som også er placeret i skuret. Batteriet betyder, at en vis mængde energi kan lagres. Batteriet kan lagre 7,5 kwh. Det svarer til to tørretumblinger og en steg i ovnen i et par timer, konstaterer teknikeren. Solcelleanlægget er så stort, at det på et år producerer en hel del mere strøm, end en familie har brug for. Det giver mulighed for at sælge en del af den strøm, som produceres. Men sæsonudsving i solenergien betyder også, at der i perioder bliver behov for at tilkøbe el udefra. Ellers skulle batteriet være større. I forår/efterår hvor der er meget sol og ikke så højt varmeforbrug, får man meget værdi af batteriet. Og i vinterhalvåret betyder FAKTA OM DET INTELLIGENTE TAG Tagelementerne er produceret af RACELL. COWI har taget initiativ til pilotprojektet og er bygherrerådgiver. Landsbyggefondens Demonstrationspulje yder støtte til at gennemføre pilot projektet. Dansk Energis ELFORSKprogram giver støtte til at måle anlæggets evne til at levere el og varme samt energitjenester til elnettet. DTU Compute medvirker via et forskningsprojekt. På fagsprog kaldes anlægget et BIPVT-E anlæg. KAB indblik nr 4 december

20 Karen Holm Schultz, projekt leder i KAB, nærstuderer rørføringen til det varme vand på loftet i prøveboligen sammen med Steen Gravenslund Olesen, projektleder i COWI. det, at man måske kan undlade at købe på det dyreste tidspunkt. Om sommeren kan man bruge batteriet til at sælge, når man sikrer, at man dog får noget for det fx om natten, forklarer Steen Gravenslund Olesen. SOLENERGI OGSÅ OM NATTEN Solen er kilden til energien i det intelligente tag om dagen. Om natten trækkes varme ud af den omgivende luft. DTU har lavet forsøg, der overraskende viser, at det intelligente tag også kan trække energi ud af stråling fra rummet. Men det er ikke aktuelt i dette anlæg. KAB vil forhandle de nærmere vilkår for køb og salg af el fra anlægget med det lokale elselskab. Markant besparelse Beboerne i Stengården vil sidst på foråret 2019 tage stilling til, om det intelligente tag skal installeres i alle 43 rækkehuse, eller om de vil vælge et traditionelt tag og gasfyr. Det intel ligente tag er dyrere i anlægsudgifter, men Landsbygge fonden har givet tilsagn om at støtte projektet, fordi der er tale om en nyskabende energiløsning. For den enkelte beboer rummer overgangen til solenergi gode muligheder for at spare penge på forbrugsregningen. Den samlede energiregning lyder i dag på gennemsnitligt kr. om året i et rækkehus i Stengården. Det nye intelligente tag kan få regningen til at falde til 10 % svarende til ca kr. om året for dem med et gennemsnitligt Skuret måtte udvides med godt en meter for at rumme teknikken til det intelligente tag. forbrug. Sådan er forventningerne. Nu vil de næste måneder og studierne af prøveboligen vise, om solen vil skinne tilstrækkeligt på projektet. 20 KAB indblik nr 4 december 2018

21 af Marianne Svolgaard FEM NYE BOLIGAFDELINGER PÅ VEJ Stauns Hjørne Tæt på Hillerøds historiske bykerne, midt mellem Hillerød station og Hille rød Torv, opfører Frederiksborg Boligselskab 15 familieboliger. Det bliver 2-, 3- og 4-rums boliger på mellem m² og alle får altan eller adgang til haverum. Bygningen er højisoleret og ventilationen er forsynet med varmegenvinding. Desuden opsamles regnvand fra tagene og genanvendes til toiletskyl og tøjvask. Forventet indflytning: foråret Valby Idrætskollegie SAB opfører et idrætskollegie med 140 boliger tæt på Valbyparken. SAB har besluttet at afsætte midler, så det nye idrætskollegie kan få en sølvmedalje efter såkaldte DGNBkriterier. DNGB er en ordning, der sikrer ensartede principper for bære dygtighed i byggeriet. Byggeriet startes i foråret Forventet indflytning: sommeren Egedal Stationsby En ny, bæredygtig bydel er ved at vokse op omkring Ølstykke Station. Egedal Stationsby er planlagt som et tæt byområde med både boliger og erhverv, og området hvor Egedal Bolig selskab opfører 58 familieboliger, skal rumme i alt nye boliger. De 58 boliger bliver på m². Første spadestik til de nye boliger blev taget den 1. oktober Forventet indflytning: i løbet af Den røde Tråd Roskilde Nord Boligselskab opfører 37 familieboliger, 24 boliger i seniorbofælles skab og 6 ungdomsfællesskaber boliger i Musicon den nye, kreative bydel i Roskilde omkring Rockmuseet Ragnarok. De kommer til at ligge mellem Rabalder stræde og Rabalder Parken. Første spadestik forventes taget i maj Forventet indflytning: april Folden Høje-Taastrup Boligselskab opfører 60 nye familieboliger øst for Roskilde. Boligerne bliver beliggende i grønne omgivelser med udsigt til solnedgangen i den nye bydel, Trekroner Øst. 16 af boligerne bliver små familieboliger med særlig lav husleje, ligesom der er planer om at gøre seks af boligerne til udslusningsboliger for udsatte borgere. Første spadestik blev taget i juni Forventet indflytning: slutningen af KAB indblik nr 4 december

22 af Marianne Svolgaard / foto Lars Bertelsen BYGGE MED PRIVATE BYGHERRER: SKAL-SKAL IKKE? Der er rigtigt mange fordele ved at samarbejde med private bygherrer i nybyggerier men det er ikke altid uden problemer I Boligselskabet AKB, København har vi i øjeblikket fire byggeprojekter, der opføres efter en såkaldt delegeret bygherremodel. Det vil sige, der er en privat bygherre typisk en større ejendomsudvikler der opfører en eller flere ejendomme, hvorefter vi overtager den del af boligerne, som er almene. Ind på de attraktive grunde Overordnet er det en rigtig god idé at bygge sammen med en privat bygherre. Det er vores vækstpotentiale i øjeblikket, hvor højkonjunkturen gør det meget dyrt at bygge. Grundene er også dyre, så flere områder i byen er forbeholdt private udviklere. I samarbejdet med en privat bygherre, kan vi komme til at bygge på de meget attraktive grunde i byen. Især i København, hvor kommunen har besluttet at øremærke 25 % af et udviklingsareal til almene boliger. Her er de private bygherrer nødt til at samarbejde med os eller en anden, almen organisation. Tabt sag De private investorer har høje krav til afkast og overskud, og i kommuner, hvor der ikke er krav om almene boliger i nye udviklingsområder, DEL DIT DILEMMA Har du oplevet et dilemma, som du vil dele med dine kolleger? Skriv eller ring til kommunikationsteamet i KAB på / kommunikation@kab-bolig.dk sidder vi yderligt på stolen. Det har vi oplevet i fx Køge, hvor vi måtte opgive et byggeprojekt langt inde i processen, fordi den private investor kunne tjene flere penge med en anden, privat partner. Det er rigtigt ærgerligt, når vi allerede havde brugt tid og penge på projektet. Mindre indflydelse Når der sidder en privat bygherre for bordenden, har vi heller ikke samme indflydelse på byggeprojektet. Vi kan fx ikke altid selv vælge materialer hverken inde i boligen eller på fælles arealerne. Her skal vi passe på, at hverken materialer eller den efterfølgende drift bliver for dyr. Især i byggerier, hvor de almene boliger udgør en mindre del af byggeriet, og vi derfor er i mindretal i grundejerforeningen. Emaljehaven i København NV er et eksempel, hvor vi har lidt problemer med at finde et fælles fodslag i vedligeholdelsen. Byggeriet blev færdiggjort i 2006, hvor der var travlt i byggebranchen, og boligerne er desværre præget af byggesjusk. Her vil vi jo gerne finde en metode til renovering af bl.a. facaderne, der holder på den lange bane, men det er ikke lykkedes os at få det stemt igennem. Vi arbejder dog med det endnu. Billige boliger i byen Men selvom samarbejdet med private bygherrer kan give bøvl, er byggepartnerskab helt klart noget, vi også vil satse på i fremtiden. Så kan vi sikre et alment præg og boliger, der er relativt billige i de større byer, hvor ejendomspriserne er eksploderet de seneste år. Men vi vil tage en drøftelse i bestyrelsen under hvilke vilkår, det skal foregå. 22 KAB indblik nr 4 december 2018

23 af Annette Sadolin / foto Lars Bertelsen Bjørns dilemma Bjørn Petersen er formand for Boligselskabet AKB, København, der satser på byggepartnerskab med private bygherrer men også bokser med problemer i nogle af projekterne. KAB indblik nr 4 december

24 af Annette Sadolin / foto Lars Bertelsen I ØJENHØJDE MED METRO, BY OG NABOER 251 nye, almene ungdomsboliger er kilet ind ved siden af DR Byen og Koncerthuset. Tæt på alt byen, universitetet og en masse andre unge 24 KAB indblik nr 4 december 2018

25 Stabler af bøger, en uredt seng, et spisebord bag lamelgardiner. Fra metroen får man et første kig ind i Samvirkende Bolig selskabers nye bebyggelse, Eksercerpladsen. Huset er opført som kombineret alment og privat byggeri med dagligvarebutik og café i stueetagen, 251 almene ungdomsboliger på sal og private penthouselejligheder øverst. I en ungdomsbolig på 2. sal er Katrin Jonsdottir, 19 år, flyttet ind sammen med sin kæreste, Andreas. Hun føler sig heldig, for det er kun et par måneder siden, hun sad på værelset hjemme hos forældrene i Skive og var stresset over både studievalg og boligsituation. Katrin svinger de lange krøller om på ryggen og forklarer: KAB indblik nr 4 december

26 Indretning. Katrin har udvidet med et køkkenmøbel, som giver mere bord- og opbevaringsplads. Fællesskabet spirer med Katrin og de andre ambassadører som igangsættere. Her ses hun sammen med en gruppe naboer på svalegangen mod gårdrummet. Minimalistisk. Spisebordet kan klappes helt sammen og give plads til sofahygge eller udvides til 6-8 spisende gæster. Her er jeg i øjenhøjde med metroen og det er sjovt at følge med i livet derude. Der er ænder i kanalen og studieværter fra DR på vej hjem fra arbejde. KATRIN, Eksercerpladsen Vi gik begge to til studentereksamen og vidste ikke, hvor vi ville blive optaget på studier. Jeg søgte alt, hvad jeg kunne på Findbolig, og blev så lettet, da vi fik en lejlighed her. Det flaskede sig, at både Katrin og kæresten blev optaget på studier i København. Andreas på IT-Universitetet og Katrin på Copenhagen Business Academy. Begrænset plads med stor udsigt Indenfor hos Katrin og Andreas fører en gang med dør til badeværelset videre til et meget lille, kantet rum, som udgør køkken og stue. Vi havde set på tegningen, at lejligheden var meget mærkeligt sat sammen, så vi var forberedt. Indretningen har været en udfordring, siger Katrin, der til gengæld er begejstret for soveværelset: Det er stort, og her er plads til vores skriveborde. Og det bedste ved den nye bolig er Katrin ikke i tvivl om: Det er udsigten og naboerne. Hun slår sig ned i sofaen ved det store vindue, hvor øjnene kan lade 26 KAB indblik nr 4 december 2018

27 Udsigten er en af de store kvaliteter ved den lille ungdomsbolig, mener Katrin, som fra sofahjørnet kan følge med i livet langs kanalen og se langt ind over København. sig fortabe i både detaljer og et forsvindingspunkt inde over byen: Her er jeg i øjenhøjde med metroen og det er sjovt at følge med i livet derude. Der er ænder i kanalen og studieværter fra DR på vej hjem fra arbejde. Ambassadør-mutter Katrin har allerede lært en del af sine mange naboer at kende. Parret flyttede ind cirka en måned før de øvrige beboere og har fungeret som ambassadører. De i alt 20 ambas sadører har haft til opgave at teste huset og vise rundt ved det store ryk ind. Vi talte om, at det kunne være tidskrævende ved siden af studiet, og min kæreste var lidt skeptisk, fortæller Katrin, der siden er den af de to, som er gået 100 % ind i rollen. Når jeg melder mig til noget, så tager jeg ansvar for det. De andre kalder mig for ambassadørmutter, siger hun med et grin og tilføjer, at det nok er, fordi hun er hurtig på tasterne, når der er spørgsmål, som skal besvares i facebookgruppen. Ifølge Bo Dalgaard, driftschef i KAB, har ambassadørernes indsats været uvurderlig: Ambassadørerne har været enormt engagerede og taget stort ansvar. De opdagede en del mangler, og de fire store indflytningsdage kørte snorlige, fordi de stod klar til at vise de nye beboere rundt efter indflytningssyn. Udover facebookgruppen, hvor alle vigtige informationer deles, har ambassadørerne oprettet udvalg om fx indretning af fælleslokalerne og fællesaktiviteter. KAB indblik nr 4 december

28 af Marianne Svolgaard / foto Thomas Brolyng Steen RIFT OM AGGER Daniel Agger fodboldlandsholdets tidligere anfører blev øjeblikkeligt omsluttet af ivrige fans på autograf- og selfie jagt, da han dukkede op i Ved Mile stedet en mandag eftermiddag i starten af september. Sammen med Rødovres borgmester skulle han være med til at indvie børnedemokratiets nye natur legeplads. Daniel Agger er selv vokset op i en almen bebyggelse i Hvidovre og har ved flere lejligheder stået bag projekter, der kan forbedre børns vilkår. Det er et rigtigt godt initiativ. Jeg ved, hvor meget det betyder at have gode voksne, der vil støtte op om børnenes ideer, sagde Daniel Agger, inden han satte saksen til den røde snor sammen med børn og borgmester. 28 KAB indblik nr 4 december 2018

29 Scan koden og se en kort video fra indvielsen eller tjek Aggerleg KAB indblik nr 4 december

30 Velkommen til nye Her nævner vi de nye bestyrelsesmedlemmer, vi får meldt ind fra kundecentrene, og medarbejdere, der er registreret i systemet ved redaktionens deadline den 31. oktober. BESTYRELSES MEDLEMMER Amnah. A. R. Abdul, Vinstrupgård Andreas Maarbjerg, Frederiksholm, karré 4 Anja Andersen, Adam Guldhorn Anja K. Poulsen, Frederiksholm, karré 3 Anja Prien, Frederiksholm, karré 12 Anna M. Durhuus, Skolevænget Annah K. Barild, Tartuhus Anne-Marie Bunster, Søndermarken Annette Witt, Smørum Gårdhuse Astrid Konstantin-Hansen, Afd. 16 Stengården II/4 Bahati I. Kiilerich, Ny Ellebjerg Barbara R. C. Bentzen, Firkløverparken Bent Lexner, Deborahcenteret Birgit Johansen, Fælledgården Plejeboliger Bettina Alstrup, Afd. 14 Stengården II/2+3 Birgitte J. Børre, Thielebo Ældreboliger Birgitte Pedersen, Stengården I Birgitte Rasmussen, Nyelandshuse Birgitte Thomsen, Klyngen Birthe Brandt, Brevduebanen Bo Andersen, Lundtoftegade Bodil Lindstrøm, Tartuhus Bodil Esdorf, Søndermarken Birthe Brandt, Brevduebanen Camilla Ø. Wilken, Sortemosen Carina Pedersen, Lundtoftegade Christian E. Kaldahl, Torbenhuse Christina Michou, Havremarken Christina W. Rosenkvist, Guldberg Daniel Gundelach, Langgadehus Danni Ravn, Greveflex Darina Makulova, Havrevangen Ella Nielsen, Hækmosen I Else P. Nielsen, Højstrupparken Elsebeth Andersen, Karlsgave Flemming Bajlum, Solbjerg Have Freddy B. Pedersen, Kirkehøj Etagehuse Frank W. Pedersen, Grønnegården Gerda Johnstad-Møller, Fortehusene Gitte Jacobsen, Sankt Pauls Gade Gitte K. Dehlsen, Stenløse Syd Hanne Linnet, Ægirs Kvarter Hanne Ø. Hansen, Nansensgade Hans-Ulrich Nilsson, Enebærhegnet Inga Jeppesen, Kelstedgård Jacob L. B. Rasmussen, Frederiksholm, karré 4 Jakob Laursen, Frederiksholm, karré 12 Jannie M. Geer, Smørum Gårdhuse Jannie Thuesen, Afd. 16 Stengården II/4 Jeanett Loos, Afd. 11 Møllehøj Jeanett Petersen, Stengården I Jens S. Rasmussen, Æblehaven Jesper T. B. Hansen, Adam Guldhorn Jette M. Øvergård, Marienlyst Park Jette Hildebrand, Klyngen Jimmy Petersen, Stengården I John Kristensen, Marienlyst Park John S. Nielsen, Kirkehøj Etagehuse Johnny Kold, Afd. 14 Stengården II/2+3 Johnny Villumsen, Aftensol Johannes Hald, Ørestad Plejecenter Julie Søgaard, Havremarken Jørgen P. Nielsen, Stationstorvet Karin Harder, Kildemoseparken Karina M. Hansen, Finsensgård Kasper Lundberg, Alberts Have Katja H. Dall, Adam Guldhorn Keld M. Madsen, Tartuhus Kenneth A. Palm, Torbenhuse Ketty D. Gundersen, Fyrrehegnet Klaus F. Juelshøj, Birkehegnet Laila Belhaj, Lundtoftegade Lasse V. Novel, Frederiksholm, karré 15 Lene Kümpel, Stationstorvet Lill H. Nielsen, Fortehusene Lilly Ejlertsen, Vandværksgården Linda N. Laursen, Firkløverparken Lis M. Andersen, Nørrebro Vænge Lis Thomsen, Kirkehøj Etagehuse Liza Arent, Afd. 5 Boelholm I Lise L. Nielsen, Fyrrehegnet Lise Nyhus, Søndermarken Lone B. Jensen, Vandværksgården Lone Steffensen, Lundtoftegade Louise Clarke, Vinstrupgård Maria Arentsen, Skyttevænget Maria L. Abdrabo, Park Kvarteret Marianne B. Kjær, Stenløse Syd Michael Valbjørn, Birkehegnet Morten Brundbjerg, Frederiksholm, karré 4 Nathalie Wilhardt, Ny Ellebjerg Nicklas I. Skjold, Langgadehus Niels H. Skalkam, Greveflex Ole P. Jørgensen, Vigerslevgård Oskar L.V.M. Larsson, Bispevænget Palle Lund, Gyldenstens Vænge Per C. Øgendahl, Hækmosen Peter B. Linnet, Frederiksholm, karré 11 Preben Jensen, Kildemoseparken Pernille L. Andersen, Kildemoseparken Rasmus M. Andersen, Grønnegården Renee B. Troest-Svenson, Ørestad Plejecenter Rie Bentzen, Firkløverparken Ryszard Purkhardt, Aftensol Salamata Nørgaard, Tartuhus Samet Bajika, Balderhus Sanne H. L. Matthiassen, Greveflex Sara Lehne, Frederiksholm, karré 15 Sine Christiansen, Broagerhus Sofie G. Laursen, Park Kvarteret Steen Østerby, Stjernen Stig Jeppesen, Greveflex Susanne Hansen, Balderhus Susanne L. Sahl, Afd. 6, Boelholm II Sussi T. Røjgaard, Ny Ellebjerg Søren B. Jensen, Kirkehøj Etagehuse Søren Christiansen, Højstrupparken Søren T. Sjøsten, Hækmosen Tina Kristensen, Thielebo Ældreboliger William Sebastian, Park Kvarteret MEDARBEJDER: Navn: Trine Charlotte Majgaard Houd Stilling: Projektleder i Center for Byggeri Alder: 50 år Tidligere jobs: Afdelingschef i Mangor & Nagel og før da afdelingschef og partner i White Arkitekter. Glæder sig til: Efter mange år i det private glæder jeg mig til at være del af en branche, hvor man tænker på helheden også den efterfølgende drift. Hele nonprofit-rammen er tiltalende og betyder, at der er et andet fokus på at finde gode, holdbare løsninger til glæde for de mennesker, som skal bo i byggeriet. Jeg er nysgerrig af natur, derfor passer det mig også fint, at der er stor variation i opgaverne. Både hvad angår boligtyper og renovering/nybyggeri. BESTYRELSESMEDLEM: Navn: Sussi T. Røjgaard, Ny Ellebjerg, K ø b e n h av n Alder: 29 år Valgt ind: 15. august 2018 Glæder sig til: Jeg stillede op til bestyrelsen, fordi jeg godt kan godt lide, at vi har noget at skulle have sagt, os der bor her. Her i Ny Ellebjerg er boligerne anlagt omkring et gårdrum lidt ligesom en lille landsby. Jeg kunne godt tænke mig nogle flere fælle s- arrangementer for beboerne, hvor børn og voksne kan møde hinanden. Det gør det nemmere at være naboer, når man kender hinanden, og det styrker fællesskabet. 30 KAB indblik nr 4 december 2018

31 MEDARBEJDERE Amalie A. Andreasen, stud. medhj., HR og Jura Anders Brøgger, driftschef, Kundecenter A Annie Khan, stud.medhj., Center for kundeservice og kommunikation Annika L. Gade, diverse timeløn. medarb., Nybrogård Kollegiet Dennis Röe, servicemedarb., Farum Midtpunkt Flemming Olsen, ejendomsmester, Avedøre Stationsby Syd Hawal S. Faek, øko. Medarb., kundeøkonomi, Team Specialkunder Henrik Fosdal, servicemedarb., Engvadgård Jan Skærbæk, servicemedarb., Vigerslevgård Jannik Olufsen, diverse timeløn. Medarb., Nybrogård Kollegiet Jesper Bjarnø, servicemedarb., Kanslergården Jesper F. Petersen, servicemedarb., Frederiksholm, karré 15 Johannes M. Schwaab, servicemedarb., Otto Mønsteds Kollegium Jonas L. Jakobsen, servicemedarb., Eksercerpladsen Jørgen Svendsen, servicemedarb., Ørbyvang Keith Horsdal, servicemedarb., Solbjerg Have Kenneth Severinsen, servicemedarb., Eksercerpladsen Kim Baundal, serviceleder, Elleparken Kim Johansen, servicemedarb., Stjernen Kim Larsson, diverse timeløn. medarb., Blåkildegård Klaus R. Kjærulf, servicemedarb., Farum Midtpunkt Kristian J. Rasmussen, servicemedarb., Hvidovreparken Lars P. Valentin, servicemedarb. Afd. 7 Stengården Maibritt. S. R. Sørensen, boligsoc. medarb., Søndermarken Mette Melgaard, projektkoord., Guldbergs Have Michael Søndergaard, servicemedarb., Ekercerpladsen Mohamed Trabelsi, servicemedarb., Solbjerg Have Monique G. Nielsen, boligsoc. medarb., Tåstrupgård Morten Krautwald, servicemedarb., Farum Midtpunkt Morten Madsen, øko. medarb., kundeøkonomi Morteza Pakideh, servicemedarb., Stefansgård Niels H. Nielsen, servicemedarb. Allégården Nikolaj Kristensen, projektleder, Center for byggeri Palle H. Jensen, servicemedarb., Mosehusene Patricia J. Nedergaard, boligsoc. medarb., Søndermarken Patrick M. Albrecht, servicemedarb., Tubberupvænge II Paul Lacoppidan, driftsleder, Horsevænget Per Hansen, kundekons., Driftssupport og -udvikling Taus Christiansen, serviceleder, Nordvænget I Torben Willer, gartner, Fortunen Salman Khan, stud. medhj., Økonomi Sami A. Setta, ejendomselev, Søndermarken Solveig W. Poulsen, kontorass., Lundtoftegade Thomas W. Frandsen, driftschef, Kundecenter C Trine M. Houd, projektleder, Center for byggeri Vilhelm K Ernsted, driftskons., Driftssupport og -udvikling Villy Mogensen, servicemedarb., Farum Midtpunkt I samme periode har vi sagt farvel til 77 medarbejdere i KAB-fællesskabet. UDVALGTE KURSER BESTYRELSER Afdelingsbestyrelsesseminar Acubiz Afdelingsbestyrelsens rolle og ansvar og den almene sektor organisering Acubiz Acubiz Vi er ens eller er vi? Studietur for organisationsbestyrelsesmedlemmer til Rotterdam Studietur for organisationsbestyrelsesmedlemmer til Rotterdam MEDARBEJDERE Introduktion til brugen af it i KAB Syn af boligen Udlejningsregler Unik grundkursus isyn Introduktion for nyansatte administrative medarbejdere Energi og ressourceambassadør uddannelsen Beboer- og kundeservice Introduktion til brugen af it i KAB Unik grundkursus Introduktion for nyansatte servicemedarbejdere isyn Slet og ret grammatik og retskrivningsregler Førstehjælp, hjertestarter og brandslukning Ansættelsesret din ret og pligt som leder Grundlæggende varmeteknik Introduktion til brugen af it i KAB Vi var to fra bestyrelsen på kursus, da vi er i gang med et nybyggeri. Det var godt at blive klædt på til at være bygherre. Og så blev jeg klogere på, hvordan vi skaber gode boliger for dem, der skal flytte ind engang. Den januar Torsdag den 24. januar Mandag den 4. februar Torsdag den 21. februar Torsdag den 14. marts Torsdag den 21. marts Den maj Den september Torsdag den 10. januar Tirsdag den 22. og onsdag den 23. januar Onsdag den 23. januar Torsdag den 24. januar Mandag den 28. januar Tirsdag den 29. januar Onsdag den 30. januar Onsdag den 6. februar Mandag den 18. februar Torsdag den 21. februar Tirsdag den 26. februar Onsdag den 27. februar Torsdag den 28. februar Mandag den 4. marts Onsdag den 6. marts Torsdag den 7. marts Tirsdag den 12. marts Som beboervalgt kan du se flere kurser og tilmelde dig på KAB s hjemmeside. Som medarbejder finder du en samlet kursusoversigt i kursuskataloget i HR-Epos, hvor du også tilmelder dig. Annette Hansen, næstformand i Taastrup Valhøj, deltog i kurset Byggeopgaver og afdelingsbestyrelsens rolle. KAB indblik nr 4 december

32 mig og min MAKKER af Marianne Svolgaard / foto Thomas Brolyng Steen VI VED, HVOR VI HAR HINANDEN Min opgave er at hjælpe udsatte borgere i kommunen med at fastholde deres bolig. Så jeg er ofte inde over i restance- og husordensager. Her er det rigtigt vigtigt at have et godt samarbejde med medarbejderne på det lokale ejendomskontor og det har jeg med Finn Werner. Jeg kan godt mærke, han har mange års erfaring og en meget professionel tilgang til såvel vores samarbejde som kontakten til sårbare borgere. Han kender beboerne og sætter sig ind i de problemstillinger, der er. Nogle kan have en adfærd, der kan skabe utryghed blandt de andre beboere, men Finn Werner kan tale med alle. Med den stofpåvirkede, den psykisk sårbare, der pendulerer og er bange for dårlige energier eller bare med den ældre fru Nielsen, der er utryg. Finn Werner er ikke konfliktsky, selvom beboerne kan opføre sig ubehageligt. Vores samarbejde er baseret på tillid. Vi har en glimrende kommunikation og kan sparre med hinanden. Det er en stor hjælp for mig. Erik Anker, boligrådgiver, Københavns Kommune Finn Werner Hansen, serviceleder, SAB (Livornoparken, Strandlodshus, Wittenberghus, Abildgården) Jeg har en svaghed for dem, der har det svært. Vi har rigtigt mange beboere med diagnoser og til tider udafreagerende adfærd, og det kan skabe konflikter. For år tilbage kunne jeg ringe direkte til sagsbehandleren, når en beboer stod med store problemer, men det er ikke længere muligt. Derfor er jeg rigtigt glad for, jeg kan ringe til Erik Anker. Der kan ryge nogle finker af panden, for jeg mener jo, regler er til for at blive bøjet lidt, når det drejer sig om ekstremt udsatte beboere. Jeg fortæller, hvad jeg synes, der skal gøres, og Erik siger, hvad der er muligt. Så får vi enderne til at mødes. Erik vender altid tilbage på de sager, jeg melder ind, og det sætter jeg stor pris på. Vi har fået et meget løsningsorienteret og konstruktivt samarbejde. Det er behageligt, og vi ved, hvor vi har hinanden. HAR DU EN GOD MAKKER så kontakt os på kommunikation@kab-bolig.dk I Mig & min makker kan du fast møde to medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer, der har et godt samarbejde.