UDKAST TIL UDTALELSE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Retsudvalget /0054(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (omarbejdning) (KOM(2009)0126 C7-0044/ /0054(COD)) Rådgivende ordfører: Raffaele Baldassarre (*) Procedure med associerede udvalg forretningsordenens artikel 50 PA\ doc PE v00-01 Forenet i mangfoldighed

2 PA_Legam PE v /13 PA\ doc

3 KORT BEGRUNDELSE Kommissionens nye forslag, i form af en omarbejdning, blev offentliggjort den 8. april 2009 sammen med en konsekvensanalyse 1. Det blev officielt modtaget af Parlamentet den 14. september 2009 og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse har de offentlige myndigheder i en række medlemsstater hidtil udvist en "særligt uheldig betalingsadfærd" 2. Da medlemsstaternes offentlige indkøb i 2006 udgjorde en værdi på lige over mia. EUR 3, foreslår Kommissionen at tackle denne udvikling ved at foretage en overordnet sondring mellem skyldnervirksomheder, over for hvilke direktivet giver kreditorvirksomheder valgfrie retsmidler, og offentlige myndigheder som skyldnere, over for hvilke kreditorvirksomheder vil få øgede og automatiske retsmidler. Efter en aftale mellem Retsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, henhører forslagets artikel 6, 8 og 9 samt betragtning 4, 12, 18, 19, 20 og 22 udelukkende under Retsudvalgets kompetence, jf. forretningsordenens artikel 50. Ordføreren støtter hovedideen i forslaget og håber, at Retsudvalgets udtalelse kan give et konstruktivt input til det korresponderende udvalgs arbejde. Ordføreren finder, at forslaget med visse små justeringer og fornyelser, som foreslået i dette udkast til udtalelse, er af afgørende betydning for et effektivt indre marked og har potentialet til at kunne udgøre et væsentligt bidrag til skabelsen af et nødvendigt skift i retning af en kultur med hurtig betaling, hvilket han gerne ser indført i medlemsstaterne. Ordførerens holdning til artikel 6, 8 og 9 4 omhandler flere aspekter, som forklares i det følgende. For det første har ændringsforslaget til formål at præcisere, at visse former for handelspraksis, der er forbundet med, men ikke direkte indgår som en del af aftalen, ikke er bindende og giver grundlag for et erstatningskrav. For det andet henviser direktivet om forsinket betaling til "aftaler" og forslaget til "kontraktbestemmelser", men i denne sammenhæng forekommer ordet "vilkår" at være mere korrekt og i overensstemmelse med resten af EU-retten og udkastet til en fælles referenceramme (II. -9: , i det følgende benævnt DCFR (Draft Common Frame of Reference)). For det tredje har ændringsforslaget til formål at sikre, at det reviderede direktiv om forsinket betaling er i overensstemmelse med DCFR, som selv søger at skabe sammenhæng mellem betydningen af "urimelig" i relation til urimelige vilkår i forbindelse med forsinket betaling (III. -3:711) og generelt urimelige vilkår i aftaler mellem virksomheder (II. -9:405). For det fjerde præciserer ændringsforslaget, at vilkår vedrørende betalingsfrister også omfattes af denne bestemmelse. For det femte fastholdes ordlyden af direktivet om forsinket betaling med hensyn til konsekvenserne af, at et vilkår er urimeligt. Endelig er hensigten med ændringsforslaget at de forskellige kriterier, som en national dommer skal 1 KOM(2009)0126, SEK(2009)315, SEK(2009)316. Bemærkningerne fra Udvalget for Konsekvensanalyse kan findes på: 2 n, s. 4, og betragtning 17 til forslaget. For statistiske oplysninger pr. medlemsstat henvises til konsekvensanalysen, s og se Konsekvensanalysen, s. 68. PA\ doc 3/13 PE v00-01

4 lægge til grund ved afgørelsen af om et vilkår eller en handelspraksis er urimelig, udformes på en klarere og mere systematisk måde. Ordføreren stiller sig positivt til forslaget vedrørende artikel 6, stk. 1, andet afsnit, som "blacklister" visse aftalevilkår. Han er imidlertid af den opfattelse, at det er vigtigt, at nævnte liste omfatter et vilkår, som har til formål at udelukke enhver form for kompensation for inddrivelsesomkostninger, da dette vil sende et klart signal til erhvervsdrivende om, at en udelukkelse af retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger, en ret som forslaget ønsker at styrke, er et urimeligt vilkår, som ikke kan gennemtvinges over for kreditorer, og som kan give grundlag for et erstatningskrav (jf. ændringsforslag 1 og 5). Ordføreren finder, at vedrørende den vigtige bestemmelse om inddrivelse foretaget af repræsentative organisationer mangler klarhed og ikke giver den tilstrækkelige retssikkerhed. Ordføreren foreslår en delvis tilbagevenden til ordlyden i direktivet om forsinket betaling, samtidig med at han støtter en udvidelse, så bestemmelsen kommer til at omfatte andre organisationer end dem, der repræsenterer SMV'er, f.eks. organisationer, der repræsenter en særlig erhvervssektor. Han foreslår også, at det præciseres, at sådanne repræsentative organisationers sagsanlæg ikke er betinget af tilstedeværelsen af standardvilkår og -betingelser, men også kan omfatte f.eks. en påstand om, at et vilkår i en individuel aftale er i strid med direktivet (jf. ændringsforslag 6). I betragtning af at forslaget er en omarbejdning, er forslagets artikel 8 ("ejendomsforbehold"), som Kommissionen ikke har rørt ved, heller ikke blevet ændret, selvom Parlamentet tillagde dette punkt stor betydning under de forhandlinger, der førte til vedtagelsen af direktivet om forsinket betaling. Ordføreren er af den opfattelse, at ændringen af direktivet om forsinket betaling ikke bør påvirke reglerne om tvangsfuldbyrdelsesprocedurer, som bør være undergivet national lovgivning. Dette princip er allerede klart fastslået i direktivet om forsinket betaling og i Den Europæiske Unions Domstols praksis 1. Ordføreren er samtidig af den opfattelse, at der skal gøres yderligere bestræbelser på at forkorte det tidsrum, der medgår til fremskaffelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, og at gøre det lettere at fremskaffe et sådant (jf. ændringsforslag 3 og 7). Ordføreren har undersøgt muligheden for, at få direktivet om forsinket betaling til at hænge sammen med direktivet om den europæiske betalingspåkravsprocedure 2, og vil klart være indstillet på sammen med kollegerne i udvalget at arbejde ud fra denne tankegang. Ordføreren mener dog, at forordningens begrænsede materielle og geografiske anvendelsesområde gør det vanskeligt at opnå en sådan sammenhæng (jf. ændringsforslag 8, som udelukkende er af teknisk art). Han finder det vigtigt, at ethvert fremskridt i forbindelse med revisionen af direktivet om forsinket betaling knyttes sammen med det igangværende arbejde vedrørende e-justice-portalen for EU for at sikre den videst mulige udbredelse og anvendelse af førnævnte instrument (se ændringsforslag 3). Ordføreren anerkender, at en konfronterende holdning til forsinket betaling i sig selv er utilstrækkelig til at skabe det ønskede kulturelle skift i betalingsadfærd, da kreditorerne ofte er 1 Jf. f.eks. dom af 11. september 2008 i sag C-265/07, Caffaro, Sml. s. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, EUT L 399 af , s. 1. PE v /13 PA\ doc

5 tilbageholdende med at gøre deres rettigheder i henhold til direktivet om forsinket betaling gældende, f.eks. med hensyn til opkrævning af renter af frygt for at skade de fortsatte handelsmæssige relationer. Der foreslås derfor en supplerende forebyggende tilgang, der indebærer udarbejdelse og udbredelse af kodekser for god adfærd (se ændringsforslag 2). Ordførerens holdning til artikel 5 Endelig foreslår ordføreren en afbalanceret løsning vedrørende forslagets artikel 5 (se ændringsforslag 9). et har til formål at stramme op på de huller, der er blevet opdaget med hensyn til behandlingen af offentlige myndigheder. Forslaget er også baseret på data fra Kommissionens konsekvensanalyse vedrørende gennemsnitlige betalingsfrister og betalingstiden i aftaler mellem offentlige myndigheder og virksomheder og foreslår en løsning, som tager hensyn til de store variationer mellem medlemsstaterne samtidig med at det er udtryk for et betydeligt fremskridt 1. For så vidt angår det faste kompensationsbeløb, indeholder forslaget en bestemmelse om en gradvis og proportional mekanisme, der i højere grad skal give de offentlige myndigheder et incitament til at overholde direktivet. et præciserer også, at det faste kompensationsbeløb er et supplement, ikke blot til morarenterne men også til kompensationen for inddrivelsesomkostninger. ÆNDRINGSFORSLAG Retsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til uden afstemning at optage følgende ændringsforslag, som ifølge proceduren med associerede udvalg (forretningsordenens artikel 50) henhører under det associerede udvalgs enekompetence, i sin betænkning: 1 Betragtning 12 (12) Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er blevet finansielt tiltrækkende for skyldnere i de fleste medlemsstater som følge af lave morarenter eller ingen opkrævning af morarenter og/eller langsomme inddrivelsesprocedurer. En afgørende ændring, herunder at gøre udelukkelse af retten til morarenter til en urimelig (12) Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er blevet finansielt tiltrækkende for skyldnere i de fleste medlemsstater som følge af lave morarenter eller ingen opkrævning af morarenter og/eller langsomme inddrivelsesprocedurer. En afgørende ændring hen imod en kultur med hurtig betaling er nødvendig for at vende denne 1 Konsekvensanalysen, table 3.14, s. 70. PA\ doc 5/13 PE v00-01

6 kontraktbestemmelse og sikre kompensation til kreditorer for påløbne omkostninger, er nødvendig for at vende denne tendens og sikre, at konsekvenserne af forsinket betaling bliver af en sådan art, at de er et incitament til ikke at betale for sent. tendens og sikre, at konsekvenserne af forsinket betaling bliver af en sådan art, at de er et incitament til ikke at betale for sent. En sådan ændring bør omfatte bestemmelser om kompensation til kreditorer for påløbne omkostninger og gøre et vilkår om udelukkelse af retten til morarenter og retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger til et urimeligt kontraktvilkår og til en urimelig handelspraksis. Det er nødvendigt at sende en klar besked til de erhvervsdrivende om, at et vilkår om udelukkelse af retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger, en ret som forslaget søger at styrke, er et urimeligt kontraktvilkår, der ikke kan gennemtvinges over for kreditorer, og som kan give grundlag for et erstatningskrav. 2 Betragtning 18 a (ny) (18a) For yderligere at bestræbe sig på at forhindre, at kontraktfriheden misbruges til skade for kreditorerne, skal medlemsstaterne, med Kommissionens støtte, udarbejde og udbrede kodekser for god adfærd med relevante klagemekanismer, som skal forhandles på national plan eller på EU-plan og have til formål at sikre en effektiv gennemførelse af rettighederne i henhold til dette direktiv. Den praktiske virkning af direktivet vil blive styrket ved udformningen af frivillige kodekser, f.eks. på EU-plan inden for en bestemt sektor, til fremme af hurtig betaling. Medlemskab af PE v /13 PA\ doc

7 kodeksen kunne anvendes som et salgsargument, og der vil derfor skulle udarbejdes bestemmelser om klager over medlemmer, der tilsidesætter kodeksen, og i givet fald om deres eksklusion. Virksomheder, der har en rimelig sikkerhed for at modtage betalingen rettidigt, ville blive tilskyndet til at handle på tværs af grænserne og til at deltage i udbud fra offentlige myndigheder i andre medlemsstater. 3 Betragtning 22 (22) Det er nødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurerne for ubestridte krav i forbindelse med forsinket betaling i handelstransaktioner afsluttes hurtigt. (22) Det er nødvendigt at sikre, at inddrivelsesprocedurerne for ubestridte krav i forbindelse med forsinket betaling i handelstransaktioner afsluttes hurtigt, med mulighed for at sådanne krav kan gøres gældende over for virksomheder og offentlige myndigheder gennem en bredt tilgængelig onlineprocedure, som under samme betingelser kan anvendes af alle kreditorer etableret i Unionen, herunder gennem e-justice-portalen for EU. Muligheden for at inddrive ubestridte krav gennem en ikke-diskriminatorisk onlineprocedure med minimale udgifter ville i høj grad være et incitament til at anvende sådanne inddrivelsesprocedurer, navnlig i grænseoverskridende sager. 4 Artikel 6 overskrift og stk. 1 Klart urimelige kontraktbestemmelser 1. Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at en aftalebestemmelse vedrørende betalingsdagen, morarentesatsen eller inddrivelsesomkostningerne enten ikke er bindende eller giver grundlag for krav om Urimelige kontrakvilkår 1. Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at et vilkår i en aftale eller en handelspraksis vedrørende betalingsdagen eller betalingsfristen, morarentesatsen eller kompensation for PA\ doc 7/13 PE v00-01

8 skadeserstatning, hvis bestemmelsen er klart urimelig over for kreditor. Ved afgørelsen af, om en bestemmelse er klart urimelig over for kreditor, tages der hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder god handelspraksis og produktets eller tjenesteydelsens art. Der tages også hensyn til, om skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbestemte rente eller artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 2, litra b). inddrivelsesomkostningerne ikke er bindende og giver grundlag for krav om skadeserstatning, hvis vilkåret er urimeligt over for kreditor. Hvis et sådant vilkår findes at være urimeligt, finder de lovbestemte vilkår anvendelse, medmindre den pågældende nationale domstol fastsætter andre betingelser, der er rimelige. 1a. Ved afgørelsen af, om et vilkår eller en handelspraksis er urimelig over for kreditor, i den forstand hvori udtrykket er anvendt i stk. 1, tages der hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder: a) hvorvidt der er tale om en klar afvigelse fra god handelspraksis i strid med god tro og fair behandling b) produktets eller tjenesteydelsens art c) hvorvidt skyldneren har en objektiv grund til at fravige den lovbestemte rentesats eller artikel 3, stk. 2, litra b), artikel 4, stk.1, eller artikel 5, stk. 2, litra b), og d) hvorvidt vilkåret eller handelspraksissen fortrinsvis har til formål at skaffe debitor yderligere likviditet på kreditors bekostning. (Udeladelsen af ordet "klart [urimeligt]", indførelsen af ordet "vilkår" og indførelsen af ordet "handelspraksis" finder anvendelse i hele teksten. En vedtagelse af dette ændringsforslag vil gore det nødvendigt at foretage konsekvensrettelser i hele teksten). et præciserer, at visse former for handelspraksis, der er forbundet med, men som strengt taget ikke indgår som en del af, aftalen, ikke er bindende og giver grundlag for krav om skadeserstatning. For at sikre ensartethed kommer ordlyden af denne artikel og PE v /13 PA\ doc

9 resten af forslaget til at svare til den, der anvendes i DCFR (for nærmere oplysninger henvises til den indledende begrundelse). et har også til formål at angive de forskellige kriterier, som en national dommer ifølge direktivet skal lægge til grund ved afgørelsen af, om et vilkår eller en handelspraksis er urimelig, på en klarere og mere systematisk måde. 5 Artikel 6 stk. 1 afsnit 2 (bliver et nyt stk.) For så vidt angår første afsnit anses en bestemmelse, som udelukker morarenter ved forsinket betaling, altid for at være klart urimelig. 1b. For så vidt angår stk. 1 anses et vilkår eller en handelspraksis, som udelukker morarenter eller kompensation for inddrivelsesomkostninger, eller begge dele, altid for at være urimelig Det er nødvendigt at sende en klar besked til de erhvervsdrivende om, at et vilkår om udelukkelse af retten til kompensation for inddrivelsesomkostninger, en ret som forslaget søger at styrke, er et urimeligt kontraktvilkår, der ikke kan gennemtvinges over for kreditorer, og som kan give grundlag for et erstatningskrav. 6 Artikel 6 stk De i stk. 2 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om, at repræsentative organisationer i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder, hvis bestemmelserne er klart urimelige, således at disse kan anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne bestemmelser til ophør. 3. De i stk. 2 nævnte midler skal omfatte bestemmelser om, at organisationer, som officielt er anerkendt eller har en legitim interesse i at fungere som repræsentant for virksomheden i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative myndigheder, hvis et vilkår eller en handelspraksis, herunder i en enkeltstående aftale, er urimelige, således PA\ doc 9/13 PE v00-01

10 at disse kan anvende egnede og effektive midler til at bringe anvendelsen af sådanne vilkår eller handelspraksisser til ophør Dette ændringsforslag, der er inspireret af ordlyden af direktiv 2000/35, forsøger at præcisere begrebet "organisationer". I modsætning til direktiv 2000/35, vil ændringsforslaget dog søge at udvide denne mulighed til andre organisationer end dem, der repræsenterer SMVer, for eksempel til organisationer inden for en bestemt erhvervssektor. et præciserer også, at repræsentative organisationer ikke er afskåret fra at indbringe en sag i henhold til den pågældende nationale lovgivning blot fordi det vilkår, der påstås at være urimeligt, er indeholdt i en enkeltstående aftale og ikke er et standardvilkår eller -betingelse. 7 Artikel 9 - stk. 1 og 2 1. Medlemsstaterne sikrer, at der inden 90 kalenderdage efter indgivelse af stævning eller anmodning fra kreditor til retten eller en anden kompetent myndighed uanset beløbets størrelse kan opnås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, så længe gælden eller aspekter af proceduren ikke bestrides. 2. Efter de nationale love og administrative bestemmelser skal samme betingelser gælde for alle kreditorer, der er etableret i Fællesskabet. 1. Medlemsstaterne sikrer, at der inden 90 kalenderdage efter indgivelse af stævning eller anmodning fra kreditor til retten eller en anden kompetent myndighed uanset beløbets størrelse kan opnås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag gennem en i national lovgivning fastsat fremskyndet procedure, så længe gælden eller aspekter af proceduren ikke bestrides. Kreditorer skal herved have mulighed for at anvende en bredt tilgængelig online klageordning. 2. I de nationale love og administrative bestemmelser samt for den online klageordning, der er omhandlet i stk. 1, skal der være fastsat ens betingelser for alle kreditorer, der er etableret i Fællesskabet. PE v /13 PA\ doc

11 Udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed er kommet langt i de næsten ti år, der er gået, siden direktiv 2000/35 trådte i kraft. Mange medlemsstater har indført fremskyndede procedurer for at behandle sådanne krav, således at det i visse tilfælde sikres, at tvangsfuldbyrdelsesgrundlag kan opnås langt hurtigere end den frist på 90 dage, som er foreslået af Kommissionen. Muligheden for at inddrive ubestridte krav gennem en ikkediskriminatorisk onlineprocedure med minimale udgifter ville i høj grad være et incitament til at anvende sådanne inddrivelsesprocedurer, navnlig i grænseoverskridende sager. 8 Artikel 9 stk Stk. 1, 2 og 3 tilsidesætter ikke bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1986/ Stk. 1, 2 og 3 tilsidesætter ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure 1. 1 EUT L 399 af , s. 1. Rettelse af en fejl i. 9 Artikel 5 stk. 2, 3, 4 og 5 2. Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlemsstaterne følgende: a) Morarenter betales fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen som fastsat i aftalen. 2. Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, sikrer medlemsstaterne følgende: a) Morarenter betales fra dagen efter sidste rettidige betalingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen som fastsat i aftalen. PA\ doc 11/13 PE v00-01

12 b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse inden for en af følgende tidsfrister : i) fra 30 dage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller ii) fra 30 dage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller iii) fra 30 dage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted. b) Hvis der ikke er aftalt en sidste rettidig betalingsdag eller betalingsfrist, skal der automatisk betales morarenter, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse inden for en af følgende tidsfrister : i) fra 45 dage efter skyldnerens modtagelse af en faktura, eller en tilsvarende betalingsanmodning, eller ii) fra 45 dage efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning tidligere end varerne eller tjenesteydelserne, eller iii) fra 45 dage efter datoen for godkendelse eller kontrol, hvis lovgivningen eller aftalen indeholder krav om en godkendelses- eller kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsens overensstemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse eller kontrol finder sted. 3. Medlemsstaterne sikrer, at varigheden af proceduren for godkendelse eller kontrol, som er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. iii), ikke overskrider 30 dage, medmindre andet er angivet og behørigt berettiget i udbudsbetingelserne eller aftalen. 4. Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider de i stk. 2, litra b), angivne tidsgrænser, medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er berettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et objektivt behov for at afvikle betalingen over en længere periode. 4. Medlemsstaterne sikrer, at den i aftalen fastsatte betalingsfrist ikke overskrider de i stk. 2, litra b), angivne tidsgrænser, medmindre det udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er berettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et objektivt behov for at afvikle betalingen over en længere periode. Betalingsfristen kan under ingen omstændigheder være på over 60 dage. PE v /13 PA\ doc

13 5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter, er berettiget til et fast kompensationsbeløb, svarende til 5 % af det skyldige beløb. Denne kompensation betales i tilgift til morarenterne. 5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditor, når der skal betales morarenter, ud over morarenterne er berettiget til et fast kompensationsbeløb samt til kompensation for inddrivelsesomkostningerne. Den faste kompensation udgør 3 % af det skyldige beløb. 30 dage efter den dato, fra hvilken der skal betales morarenter, øges den faste kompensation til 5 % af det skyldige beløb. et har til formål at stramme op på de huller, der er blevet opdaget med hensyn til behandlingen af offentlige myndigheder. Forslaget er endvidere udtryk for en afbalanceret løsning med hensyn til betalingsfrister, hvorved der tages hensyn til de store forskelle medlemsstaterne imellem, samtidig med at forslaget vil være et betydeligt fremskridt. For så vidt angår det faste kompensationsbeløb, indeholder forslaget en bestemmelse om en mere gradvis og proportional mekanisme, der i højere grad skal give de offentlige myndigheder et incitament til at overholde direktivet. et præciserer også, at det faste kompensationsbeløb er et supplement, ikke blot til morarenterne men også til kompensationen for inddrivelsesomkostninger. PA\ doc 13/13 PE v00-01