Nyt boligområde øst for Kelleris Hegn i Espergærde

Transkript

1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 39 2.D4 af 27. august 2018 Nyt boligområde øst for Kelleris Hegn i Espergærde 3.E2 3.E1 3.B28 3.B26 3.F12 3.B24 3.B3 3.B37 3.D4 3.B13 3.B36 3.B25 3.D15 3.B22 FREDENSBORG KOMMUNE 3.F11

2 INDHOLD Boligudbygning: Behov og rummelighed Konklusion på boligbehov og -rummelighed Behov Ændring i alderssammensætning Eksisterende boligmasse i Helsingør Kommune Behov for familieboliger Helsingør Kommunes Vision Planstrategi Stor efterspørgsel efter boliger i Espergærde Befolkningsudvikling i Helsingør Kommune Helsingør Kommunes befolkningsprognose på baggrund af boligprogrammet Rummelighed Byggeri gennemført i perioden anslået nybyggeri i perioden Restrummelighed i Helsingør Kommune i perioden Sammenhæng til eksisterende byområder og den klare grænse mellem by og land Privat og offentlig service Proces: Indledende høring...15 Miljøvurdering Mindretalsudtalelse...16 Offentliggørelse...16 Kommuneplantillæggets retsvirkninger Kommuneplantillæg indhold...17 Bilag 1. Boligprogram Bilag 2. Befolkningsprognose på baggrund af boligprogram...24 Bilag 3: Nybyggeri i Helsingør Kommune, gennemført , planlagt Redegørelse for overordnede interesser Udviklingsområdet i regional kontekst Potentielt naturnetværk Landskabsanalysen og landskabelige bevaringsværdier Grundvandsinteresser Friluftsnetværk Lavbundsarealer Kystnærhed Forhold til naturbeskyttelsesloven Påvirkning af bilag IV-arter Transportkorridor Korridor til transmissionsledning Zoneforhold Infrastruktur og kollektiv trafikbetjening, Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

3 REDEGØRELSE FOR NYT AREAL TIL BYUDVIKLING I HELSINGØR KOMMUNE BOLIGUDBYGNING: BEHOV OG RUMMELIGHED Helsingørmotorvejen KELLERIS HEGN ROLIGHEDSMOSERNE FREDENSBORG KOMMUNE MUNKESØVANDLØBET Kommunegrænse Rolighedsparken Hornbækvej Kellerisvej Højvangen Granvej Granvej Thulevej Tinvej Koglevej Koglevej GRYDEMOSE- SKOLEN KASSEROLLEN Svend Poulsens Vej STENBJERGGÅRD RIDESKOLE Pærevej Byudviklingsområdet vist med orange farve; arealet markeret med mørk farve overføres til byzone og udvikles med boliger, mens området markeret med lys farve fastholdes i landzone og udlægges til naturområde. Byudviklingsområdet ligger inden for Fingerplanens ydre storbyområde, landområdet, hvor Helsingør Kommune kan planlægge for ny byzone, jf. 10 i Fingerplanen. Der er meget begrænsede muligheder for at udvide byområdet andre steder i Helsingør Kommune. Der er store fredede områder og byens kant har stort set overalt nået grænsen for Fingerplanens ydre storbyområde. Det nye boligområde i Kelleris er et af de få tilbageværende områder inden for byfingeren. Derfor har Helsingør kommune udpeget området som kommende byudviklingsområde med bl.a. boliger i Planstrategi Der er tale om en udbygning, der udvider det eksisterende Espergærde byområde og fastholder den nuværende bystruktur i kommunen. Området, der ønskes overført til byzone er ca m 2, landzonedelen er på ca m 2. Rammeområdet grænser op til åbent land og skovområdet Kelleris Hegn mod vest. Mod nord ligger Rolighedsmoserne, Hornbækvej ligger mod syd og det eksisterende byområde i Espergærde mod øst. Helsingør Kommune ønsker at udvikle arealet øst for Kelleris Hegn i Espergærde med boliger for at realisere kommunens mål om ændret demografi og øget tilflytning. Arealet er udlagt til kommende byudvikling i Planstrategi I det efterfølgende redegøres for forholdet til nationale interesser samt for boligbehov og -rummelighed. 1. KONKLUSION PÅ BOLIGBEHOV OG -RUMMELIGHED I følge Danmarks Statistik (DS) er Helsingørs befolkning steget med 1103 personer i den forgangne planperiode, DS regner samtidig med en befolkningsudvikling på 1791 i den kommende planperiode. Det svarer til en stigning i den gennemsnitlige befolkningstilvækst fra tidligere ca. 100 personer pr. år til en stigning på ca. 163 personer om året. Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

4 Imidlertid arbejder Helsingør Kommune med boligudbygningen målrettet at tiltrække nye borgere i planperioden og dermed øge befolkningstallet yderligere i forhold til, hvad statistikken fra DS viser. I den kommende planperiode påregner Helsingør Kommune således at udbygge med 1993 boliger, hvoraf 400 boliger ligger i det kommende byudviklingsområde i Kelleris. Med udbygningen ønskes at: - Påvirke alderssammensætning i kommunen og særligt modvirke tendensen med faldende børnetal. Med udbygningen er det muligt delvis at opveje tendensen med faldende børnetal. - Supplere kommunens eksisterende boligmasse med store familieegnede boliger. Den eksisterende boligmasse indeholder en forholdsvis stor andel små boliger og etageboliger i sammenligning med øvrige nordsjællandske kommuner. - Udligne det efterslæb i boligudbygningen, der har ophobet sig som konsekvens af en periode med lavkonjunktur og meget lille boligudbygning. For at imødekomme behovet for familieboliger ønsker Helsingør Kommune at udbygge det kommende byudviklingsområde ved Kelleris Hegn med: - op til 400 boliger opført som hovedsagelig tæt-lav bebyggelse på mindre grunde. - en høj andel af boliger, der i størrelse og udformning er familieegnede. Området forudsættes bebygget efter en plan, der tilpasses de landskabelige værdier, der også vurderes at være en af områdets væsentligste attraktionsværdier. Der vurderes at være særdeles relevant at realisere en større del af Helsingør Kommunes strategiske mål om boligudbygning netop i Espergærde, hvor nærheden til København er en væsentlig transportfordel og efterspørgslen er høj. 2. BEHOV 2.1 Ændring i alderssammensætning Helsingør Kommune oplever et faldende børnetal og et markant stigende antal ældre borgere og det er en tendens, der øges gennem planperioden. Alderssammensætningen i Helsingør Kommune er stærkt domineret af de store årgange født i 1940 erne og 1970 erne. Efterhånden som de bliver ældre, øges andelen af ældre borgere i kommunen gennem planperioden og andelen af borgere over 65 er tydeligt den mest markant stigende aldersgruppe. Tilsvarende er antallet af børn og unge faldende. Det ses af kurverne for befolkningens alderssammensætning i Helsingør Kommune (bilag 2), at antallet af borgere i aldersgrupperne fra ca årige er markant lavere end for de øvrige aldersgrupper. Det skyldes i høj grad, at unge fraflytter kommunen, bl.a. i forbindelse med studier andetsteds. Det er først for aldersgrupperne omkring 50 år og herover, at befolkningstallet når samme højde som før fraflytningen. Med andre ord, der er ikke nok der flytter til eller tilbage til Helsingør Kommune. Det betyder, at Helsingør Kommune er i underskud med unge og yngre borgere. Det er væsentligt for Helsingør Kommune at være et sted, de unge vender tilbage til (eller tilflytter), når de er færdige med studierne og skal til at stifte familie. Det forhold skal en udbygning med familieboliger ved Kelleris rette op på. Ved den planlagte udbygning herunder 400 nye boliger ved Kelleris Hegn, er det muligt delvis at opveje tendensen med faldende børnetal i kommunen. Udbygningen vil medføre en svag stigning i antallet af Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

5 årige i perioden frem til 2027, antallet af årige vil stagnere, mens aldersgruppen 6-15-åriges antal vil falde. Uden udbygningen ville skævvridningen i alderssammensætning i kommunen med stigende andel af ældre og faldende børnetal blive endnu mere udtalt. 2.2 Eksisterende boligmasse i Helsingør Kommune Boligsammensætning Boligsammensætningen i Helsingør Kommune afviger fra det øvrige Nordsjælland, blandt andet ved en højere andel af etageboliger, 45 % i Helsingør mod 28 % i Nordsjælland. 34 % af boligerne er stue- og parcelhuse mod 50 % i Nordsjælland og landet som helhed. Rækkehuse- og dobbelthuse udgør 16 % i Helsingør og 21 % i Nordsjælland. 30 % af boligerne i Helsingør Kommune er relativt små boliger (under 80 m 2 ). Boliger på under 100 m 2 udgør i Helsingør Kommune 56 % mod 50 % på landsplan. Det slår igennem i befolkningssammensætningen, hvor Helsingør har relativt få familier i forhold til andre kommuner i Nordsjælland. 2.3 Behov for familieboliger Den forholdsvis store andel af små boliger i kommunen betyder, at vi mangler store boliger i Helsingør Kommune til de børnefamilier, vi gerne vil tiltrække. Samtidig betyder den gradvise udtynding inden for kommunens boligmasse, at der bliver færre beboere i den enkelte bolig, således medfører opførelse af 400 nye boliger i Espergærde kun ca. 200 nye borgere i kommunen. 2.4 Helsingør Kommunes Vision Flere borgere Det er Helsingør Kommunes mål at tiltrække nye borgere i den kommende planperiode. Konkret er det målet at tiltrække 800 nye familier, der skal flytte til kommunen inden 2020, og også længere frem er øget tilflytning et mål. Tilflytningen muliggøres bl.a. ved at øge boligantallet i kommunen, det sker ved at kombinere fortætning og omdannelse inden for det eksisterende byområde med udvidelse af byområdets areal. 2.5 Planstrategi 2015 Varierede boligtyper til forskellige målgrupper Helsingør Kommune ønsker at have et bredt og attraktivt boligudbud, der giver mulighed for at tiltrække familier med forskellige behov og ønsker og giver mulighed for at finde en ny type bolig, når behovene ændres. Helsingør Kommune ønsker at fastholde og udbygge diversiteten i kommunens boligmarked, så her findes boliger af varieret størrelse, type og pris. Helsingør Kommune har udpeget området ved Kelleris Hegn som kommende byudviklingsområde med bl.a. boliger i Planstrategi Stor efterspørgsel efter boliger i Espergærde Lokale ejendomsmæglere oplyser, at man oplever stor efterspørgsel efter boliger i Espergærde. Den lette adgang til København vurderes at være væsentligt for Espergærdes attraktivitet; Espergærde station ligger på kystbanen og herfra er der med tog 42 min. til Københavns Hovedbanegård. Via Helsingørmotorvejen er der 35 km i bil til København. Medvirkende til den store efterspørgsel er også de stigende boligpriser i København og nærmeste omgivende kommune. Det er med til at øge efterspørgslen og betyder, at boligsøgende bl.a. kigger mod Helsingør Kommune og særligt Espergærde. Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

6 Der efterspørges særligt boliger til familier, og der er også efterspørgsel efter boliger, som gør det attraktivt for seniorer at fraflytte villaen til fordel for en mindre bolig inden for byområdet 2.7 Befolkningsudvikling i Helsingør Kommune Kilde: Danmarks Statistik Udvikling i den samlede befolkning i Helsingør Kommune inden for perioden , tallene er pr indeværende år: Den samlede befolkning er steget med 1103 set over hele perioden. Tallene dækker over fald i befolkningstal i årene 2005 til 2007 og i Samlet set har det været en periode med forholdsvis lille befolkningstilvækst. Netop de foregående års lave befolkningstilvækst er en medvirkende årsag til Helsingør Kommunes mål om at tiltrække nye borgere i den kommende år. Befolkningsfremskrivning for den kommende periode : Befolkningen forventes at vokse med 1791 i perioden, den største stigning ligger i begyndelsen af perioden i årene fra 2017 til Jævnt fordelt på perioden svarer det til ca. 163 nye borgere pr. år i hele kommunen. 2.8 Helsingør Kommunes befolkningsprognose på baggrund af boligprogrammet Se bilag: 1. Boligprogram og bilag 2. befolkningsprognose på baggrund af boligprogram Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i Helsingør Kommunes boligprogram for årene og indregner en udbygning af området ved Kelleris. Med en udbygning af Kelleris-området med 400 boliger (realiseret i årene ) ses det, at det samlede befolkningstal i kommunen vil stige med 2964 i prognoseperioden Svarende til en stigning på 4,7 % i forhold til år Jævnt fordelt på perioden svarer det til ca. 269 nye borgere pr. år i hele kommunen. 3. RUMMELIGHED 3.1 Byggeri gennemført i perioden anslået nybyggeri i perioden Se bilag 3: Nybyggeri Generelt har den forgangne periode været en tid med en meget lille boligudbygning og den er ikke et udtryk for den ønskede boligudbygningstakt i kommunen. Parcelhus-byggeriet nåede sit maksimum i 2005 med i alt 40 huse i kommunen, mens der i 2013 blev bygget 6 nye huse. For rækkehuse er det højeste antal byggerier 93 stk. i 2006, mens der i 2012 blev opført 4 stk. Der blev opført 77 etageboliger i kommunen i 2007 og i årene blev der opført 10 etageboliger samlet set. I bilag 3 er den forgangne planperiodes byggeri sammenstillet med det forventede nybyggeri i kommunen ved en udbygning med 400 boliger i Kelleris. 6 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

7 3.2 Restrummelighed i Helsingør Kommune i perioden Se også bilag: 1. Boligprogram Restrummelighed Helsingør Kom Type I byzone eller udlagt i Kommune-plan 2013 Lokalplanlagt Under byggemodning Omdannelse og fortætning Ønsket nyt udlæg Espergærde Gl. Strandvej Parcel x x x 4 Mørdrupvej 15 Etagebyggeri x x x 35 For enden af Højvangen Parcel x x 8 Sandvik/Højvangen 21 Tæt-lav x x 56 Codan/Steritex Tæt-lav x x 88 Coloplast/Hovvej tæt-lav x x 150 Triumf, Højbjergvej 3-4 Tæt-lav x x 167 Espergærde rideskole Parcel x 10 Kelleris Hegn Tæt-lav x 400 Nørremarken Tæt-lav x x x x 15 Erna Hagemanns vej etagebyggeri x x x 20 Idrætsvej Tæt-lav x x 24 Espergærde i alt 977 I alt Kvistgård Lergravsvej Tæt-lav x x 56 Kvistgård i alt 56 Helsingør / Snekkersten Rørtangvej, Snekkersten tæt-lav x x 20 Borupgårdcentret, Genua etagebyggeri x x x x 29 Kulgrunden, Helsingør etagebyggeri x x x 15 Sommariva tæt-lav / etage x x 160 Kronborg Strandby etagebyggeri x x x x 150 Helsingør hospital tæt-lav/ etage x x x 104 Kingohusene 1+2 tæt-lav x x x x 32 Dalen seniorboliger seniorboliger x x x 40 Badevej etagebyggeri x x x x 30 Helsingør/Snekkersten i alt 580 Hornbæk / Ålsgårde / Skibsstrup Teglværksgården tæt-lav x x x 30 Hellebæk Klædefabrik etagebyggeri x x 15 Skibstrup tæt-lav/ åben-lav x 128 Teglhuset boliger til sindslidende institution x x x 14 Nålemagervej tæt-lav x 38 Stenstrupgård åben-lav/tæt-lav x x 17 Hornbæk skovpark åben-lav x x 64 Bøgehøjgård tæt-lav x x 10 Plejehjem Stenstrupgård etagebyggeri x x x 63 Hornbæk/Ålsgårde/Skibstrup i alt 379 Nygård / Gurre / Tikøb Nygård nord parcel x 25 Nygård / Gurre / Tikøb i alt 25 Helsingør Kommune i alt nye boliger 2017 nedlæggelse af plejeboliger -48 Helsingør Kommune i alt 1969 I alt Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

8 Af bilaget boligprogram ses, at boligudbygningen topper inden for de nærmeste år med 659 boliger i 2019, hvorefter den fra 2021 aftager frem mod Det svarer til forventningen, at udbygningen når et højdepunkt inden for de nærmeste år oven på kriseårenes lave udbygningstakt. I alt er der en udbygning med 1993 boliger i perioden. I den forgangne planperiode har lavkonjunktur medført, at der kun har været realiseret ganske få boliger i Helsingør Kommune. Der er derfor restrummelighed, der består af de arealer, der har været udlagt i tidligere kommuneplaner og evt. lokalplanlagte; men ikke udnyttet; arealerne omfatter Espergærde rideskole, Rørtangvej, Hornbæk Skovpark, Nålemagervej, Stenstrupgård og Skibstrup. Kun arealerne på Espergærde rideskole, Nålemagervej og i Nygård er ikke pt. lokalplanlagte eller i proces med lokalplan. Det efterslæb i boligudbygningen, som var en konsekvens af lavkonjunkturen, forventes at blive indhentet i den kommende planperiode og hertil kommer en række omdannelsesområder. inden for byzonen. Omdannelsen er koncentreret i Espergærde, hvor et eksisterende nedslidt og for flere store arealers vedkommende funktionsstømt erhvervsområde planlægges udviklet med boliger. Det er i Espergærde, der er den største efterspørgsel efter boliger. Udbygningen af Kelleris udgør med sin grønne karakter et vigtigt supplement til den boligudbygning, der finder sted på de tidligere erhvervs- og industriarealer i Espergærde byområde og som er af mere bymæssig karakter. Helsingør Kommune ønsker at udbygge med 1993 boliger inden for planperioden. Tallet vurderes at udgøre et maksimumtal, der er et udtryk for de projekter, der pt. er på forskellige planstadier i kommunen. Erfaringsmæssigt vil ikke alle projekter blive realiseret og for flere af projekternes vedkommende vil realiseringen strække sig ud over planperiodens længde. 4. REDEGØRELSE FOR OVERORDNEDE INTERESSER 4.1 Udviklingsområdet i regional kontekst Det nye boligområde planlægges til at rumme op til 400 boliger. Det samlede byområde i Espergærde har i dag ca indbyggere og det nye boligområde vil svare til en forøgelse af areal og indbyggertal med ca. 1/13. Det vurderes, at boligerne bliver familieboliger med ca borgere. Det nye område udgør både arealmæssigt og i forhold til indbyggertal en mindre andel af borgerne i såvel Helsingør Kommune ( borgere) som i byområdet Espergærde. En udbygning af dette omfang vurderes ikke at have regional betydning set i forhold til boliger i Helsingør Kommune og boliger i region hovedstaden (2016). I Strategi for regionplanlægningen står der: Et attraktivt sted at bo og drive virksomhed: Hovedstaden er igen og igen kåret som verdens bedste by at bo og leve i. Flere og flere mennesker vælger at bo i de større byer, men det både forpligter og udfordrer i forhold til at skabe gode livsvilkår for mennesker og attraktive erhvervsvilkår for virksomheder. Mennesker vil gerne bo i byer, hvor naturen er tæt på, luften er ren, og vandet er klart. Samtidig skal det være nemt at komme omkring i vores region: vi vil have kloge trafikale løsninger hvad enten man kører på cykel, i tog eller i bil. Og virksomhederne har behov for adgang til kompetente medarbejdere og gode rammebetingelser for at skabe innovation, vækst og udvikling. I overensstemmelse med strategien for regionen er det Helsingør Kommunes vision at skabe attraktive boliger. Det nye boligområdes beliggenhed placering har både markante landskabelige værdier og en central placering i forhold til eksisterende infrastruktur og kollektiv trafik. Arbejdspladser findes i Helsingør Kommune og med nærheden til motorvejen er der mulighed for at nå et større arbejdsmarked tættere på hovedstaden mod syd. Espergærde er dermed også kommunens vigtigste byområde i forhold til at tiltrække erhvervsaktive med job i København og øvrige hovedstadsområde. Espergærde er Helsingør Kommunes sydligste byområde. Det har en meget attraktiv beliggenhed ud til bl.a. kyst og skov. Stærkt medvirkende til at gøre Espergærde til kommunens mest efterspurgte bosætningsområde 8 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

9 Kommuneplantillæg 39 til Helsingør Kommuneplan mod Hornbæk mod Helsingør NYRUP HEGN en r Mø Æ EB EG ej ev g on ej pv EN KK u dr K RD mod Hillerød O EN - MØRDRUP r gø lsin He EGEBÆKSVANG LL ød ler Hil I -L Ko ng ev eje n BØRNEHUSET NYRUP ROLIGHEDSMOSERNE K BÆ D LØ BE T vej ose dem Gry GRYDEMOSESKOLEN KELLERIS HEGN n - KYST BA N ESPERGÆRDE HAVN ESPERGÆRDE STRAND Københav A Hovvej V SØ KE N Helsing U M ørmo to rvej en NEN - He lsingør SØ ESPERGÆRDE STATION ESPERGÆRDECENTRET EN D REN KASSEROLLEN ulsens Svend Po Vej ræ eg un mm Ko Hornbækv ej e ns FREDENSBORG KOMMUNE STENBJERGGÅRD RIDESKOLE mod København ESPERGÆRDE Kort over Espergærde byområde 1: er placeringen ved motorvejen og kystbanen, der sikrer en direkte forbindelse ind mod København og arbejdspladserne her. 4.2 Potentielt naturnetværk Dele af byudviklingsområdet i Kelleris er udpeget til potentielt naturnetværk og spredningskorridor i Kommuneplan , men henligger i dag som dyrkningsarealer. I forbindelse med byudviklingen påregnes arealet der er udlagt til potentielt naturnetværk reduceret, og det resterende udpegede areal indarbejdes i udviklingsplanerne som ekstensivt areal med overdrevskarakter. Arealet vil således overgå fra intensiv landbrugsmæssig drift til at blive et ekstensivt areal, der på længere sigt kan udvikle en struktur, der gør arealet egnet som spredningskorridor, som det var tænkt. Området fastholdes i landzone. Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

10 Kommuneplantillæg 39 til Helsingør Kommuneplan Konkret vil arealets karakter og udformning både få relation til den bynære placering, samtidig med at det fastholdes som udyrket areal. I fremtiden vil arealet kunne opfylde en funktion som spredningskorridor. Med henvisning til arealets nuværende tilstand som intensivt dyrket indgår arealet ikke i kommunens fremtidige prioritering af naturindsatsen inden for Grønt Danmarkskort, og det foreslås udtaget af udpegningen til potentielt naturnetværk ved den kommende revision af Helsingør Kommuneplan Principskitser af omfang af udpegning til potentielt naturnetværk inden for planlægningsområdet og omfanget af det naturareal, der realiseres med udviklingen af boligområdet.omfanget af udpegningen er reduceret svarende til lokalplanens enhed 5. Grønt Danmarkskort: Helsingør Kommunes overordnede mål for og prioritering af naturinteresserne, herunder potentielt naturnetværk: I forbindelse med kommuneplanrevisionen 2018 indarbejdes Grønt Danmarkskort i Helsingør Kommunes planlægning for naturinteresser. De krav, der i forbindelse med udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort stilles til anvendelse af den nyeste viden og data om naturkvaliteten, giver kommunen mulighed for en mere finmasket udpegning af naturbeskyttelsesinteresserne end tidligere. Særligt de potentielle økologiske forbindelser har hidtil været udpeget med bred pensel. I den kommende kommuneplanrevision bliver kommuneplanens naturtema gennemgribende revideret. Det betyder også, at Grønt Danmarkskort sandsynligvis afløser de tidligere udpegninger for naturbeskyttelsesinteresser, som er arvet fra amterne. Med henblik på en prioriteret indsats er dyrkningsflader med intensiv drift (1-årige afgrøder, juletræer og pyntegrønt, energiafgrøder) i de hidtidige udpegninger foreslået taget ud af naturnetværket. Det er kommunens mål, at de fremtidige udpegninger for naturbeskyttelsesinteresser understøtter naturkvalitetsplanlægningen, og derfor peges der på de arealer, hvor naturkvaliteten og potentialerne allerede er til stede. Kommunen udpeger fire deludpegninger: Særligt værdifulde naturområder, Økologiske forbindelser, potentielle naturområder samt potentielle økologiske Kommende udpegning i Kommuneplan 2018: Lilla: Økologiske forbindelser/områder Turkis: Potentielle forbindelser/områder 10 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

11 forbindelser. De potentielle økologiske forbindelser udgøres af områder, der kan styrkes eller retableres som natur for at sikre sammenhængen mellem naturområder, eller hvor økologiske forbindelser kan etableres eller forbedres. Eksempler herpå er: Opretholdelse af arealer med ekstensiv drift, der forbinder 3 områder, genåbning af vandløb, vejrabatter og diger. 4.3 Landskabsanalysen og landskabelige bevaringsværdier Lokalplanområdet indeholder landskabelige bevaringsværdier og er omfattet af landskabsanalysens udpegning (tillæg til kommuneplanen). Kelleris-området er en del af landskabsanalysens område 3B Landskabskiler. Kommende revision af kommuneplanen Ved den kommende revision af kommuneplanen er Landskabsanalysens udpegninger blevet revideret. I den forbindelse foreslås enkelte robuste områder i kanten af byområderne taget ud af udpegningen, herunder planområdet øst for Kelleris Hegn. Udtagningen af området ved Kelleris begrundes med en konkret afvejning af landskabets robusthed i forhold til den bynære placering, forholdet til kommunens samlede areal udlagt til fredede og beskyttede områder samt ønsket om byudvikling på de få steder, det er muligt. Afvejning af identitetsgivende landskabs- og kulturtræk: Områdets dominerende landskabstræk udgøres af skovbrynet til Kelleris Hegn i vest og terrænets markante form med forholdsvis store højdeforskelle. Hertil kommer digerne tværs over og i kanten af arealet, digerne er som oftest bevokset og flere steder rummer de store værdifulde træer. Helsingør Kommune har vurderet, at oplevelsen af skovbryn og diger kan fastholdes, såfremt der holdes afstand til dem ved placering af bebyggelse og anlæg. Terrænet udgør en samlet bølgende flade, hvor en forholdsvis tæt og lav bebyggelse stadig vil give mulighed for at opfatte landskabet, såfremt bygningerne placeres i de eksisterende terræn. Områdets sårbarhed: Områdets styrke, dets tilstand og sårbarhed vurderes alle i landskabsanalysen som værende af middel værdi. Vurdering af natur- og kulturgrundlag Området er allerede udsat for kraftig påvirkning af tilgrænsende by og infrastruktur og særligt støj fra motorvejen og Hornbækvej præger området. På denne baggrund kan området ikke karakteriseres som uforstyrret. Områdets forholdsvise robusthed begrundes med, at de bærende træk (skovbryn og diger samt terræn) udgør større sammenhængende og letopfattelige træk, der dominerer indtrykket af området, og som også vil kunne genfindes ved bebyggelse af arealet. Den samlede oplevelsesmæssige betydning af landskab og kulturtræk De bynære arealer spiller en vigtig rekreativ rolle. De opleves af forbipasserende på de omkringliggende veje og stier men i særlig grad af de folk, der allerede i dag færdes igennem området typisk langs med digerne. Karakteristisk er det, at områdets landskabs-, natur- og kulturtræk opleves som en sammenhængende hele. Helsingør Kommunen vurderer, at de landskabelige kvaliteter, der er knyttet til området, også vil kunne opleves i en bebygget sammenhæng, hvor bebyggelsesplanen lader de oven for nævnte landskabstræk træde frem og fastholder deres sammenhæng i en ny kontekst. Varetagelse af landskabskvaliteter i planlægningen Konkret indarbejder kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen for området landskabs-, kultur- og naturkvaliteter ved at: - Friholde lange kig på tværs af arealet ved at udlægge landskabelige kiler. - Områdets eksisterende diger bevares og integreres i de grønne kiler. - Værdifulde træer på og i forbindelse med digerne fastlægges som bevaringsværdige. - Kigget fra Hornbækvej hen over arealets sydlige del mod Øresund bevares. - Områdets vestlige del udlægges til naturkile. - Fastlægge en skovbyggelinje på 30 m fra skovbrynet til Kelleris Hegn, som sikrer mulighed for at opleve skovbrynet. - Bygningerne placeres, så de følger terrænets former og dermed medvirker til at understrege de landskabelige kvaliteter. Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

12 Kommuneplantillæg 39 til Helsingør Kommuneplan Grundvandsinteresser Planområdet ligger i et OSD område (område med særlige drikkevandsinteresser) og uden for indvindingsoplandet til nærmeste almen vandforsyning fra Espergærde Vandværk. Med en beliggenhed inden for OSD skal kommuneplanlægningen varetage de statslige interesse i at sikre grundvandsbeskyttelsen inden for OSD og indvindingsoplande. Planområdet er således omfattet af bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsopland til almene vandforsyninger uden for disse (BEK nr.1697 af 21/12/2016). Bekendtgørelsen er rettet mod planlægning med henblik på en arealanvendelse, der kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvand. I vejledningen til bekendtgørelsen fremgår det, at boligområder ikke vurderes at være en arealanvendelse, som kan udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen og udløse krav om en grundvandsredegørelse. Det konkrete projekt for Kelleris området bestående af klynger af boliger og mindre veje vurderes ikke at indebære en arealanvendelse, som vil kunne udgøre nogen væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Projektområdet er derfor heller ikke omfattet af krav om en grundvandsredegørelse. Lokalplaniområdets beliggenhed i forhold til udpegninger til OSD (område med særlige drikkevandsinteresser), markeret med lys blå flade og indvindingsopland for Espergærde, markeret med grøn skraveret flade. 4.5 Friluftsnetværk Området omkring moserne nord for det nye boligområde og fredskoven vest for er udpeget som en del af kommunens friluftsnetværk. Langs mosernes sydlige kant er der en planlagt forbindelse. De udlagte områder berøres ikke af byudlægget og den planlagte forbindelse inddrages i det omfang, den ligger inden for det omhandlede område i planerne om et rekreativt areal i byudlæggets nordlige del op mod rolighedsmoserne. 4.6 Lavbundsarealer Området omkring Rolighedsmoserne umiddelbart nord for det nye boligområde er udpegede lavbundsarealer. Lavbundsarealerne skal bl.a. friholdes for byggeri og anlæg med det formål at muliggøre en senere genopretning af vådområder. Arealet omfattet af udpegning ligger i områdets nordvestlige del, i 12 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

13 den del af området der er belastet af støj fra motorvejen. Området vil ikke blive bebygget og der vi ikke ske grundvandssænkning. I planerne for det kommende boligområde vil denne del af arealet forblive ubebygget som en del af et rekreativt areal op mod motorvejen. 4.7 Kystnærhed Planområdet er beliggende i landzone og overføres med lokalplanen til kystnær byzone jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Jf. planlovens 5b stk. 1 må der i kystnærhedszonen kun inddrages nye arealer i byzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. De særlige begrundelser er, at planlægningens formål er: - at projektområdet har den mest fordelagtige placering i forhold til udnyttelse af eksisterende overordnet infrastruktur, det ligger tæt på motorvejen, med store pendlerfordele i forhold til København. Espergærde er kommunens vigtigste byområde i forhold til at tiltrække erhvervsaktive med job i København og det øvrige hovedstadsområde. - at beliggenheden i kommunens sydligste byområde Espergærde, også i forhold til offentlig trafik til København har en væsentlig transportfordel. - at projektområdet er det eneste tilbageværende større område inden for byfingeren, hvor det er muligt at byudvikle. Resten af kommunen er stort set udbygget eller belagt med fredninger. - at projektområdet ligger centralt for Helsingør Kommunes borgere og udnytter det eksisterende overordnede vejnet. Planerne muliggør bebyggelse af et areal, der hidtil har været ubebygget, og har ligget i landzone. Lokalplanen fastlægger anvendelse, omfang og den maksimale højde af bebyggelsen. Ligeledes fastlægges indpasning af bebyggelse i forhold til landskabet og sammenhængen til det eksisterende byområde. Områdets naturinteresser varetages bl.a. ved etablering af grønne kiler tværs gennem arealet. Planområdet ligger i en afstand af ca. 2 km fra kysten og mellem planområdet og kysten er der udbygget med eksisterende bebyggelse i byområdet Espergærde. På grund af bebyggelsens karakter og afstanden til kysten medfører planerne ikke ændringer, der vil være synlige fra kysten og byggeriet vil ikke have negative konsekvenser for kystlandskabet. Planerne har ikke indflydelse på offentlighedens adgang til kysten og medfører ikke begænsænsning i forhold tilindfraatrukturanlæg i forbindelse med kysten. 4.8 Forhold til naturbeskyttelsesloven Skovbyggelinje, naturbeskyttelsesloven 17 Hele byudviklingsområdet er omfattet af skovbyggelinje på Kelleris Hegn. Helsingør Kommune har været i dialog med Miljøstyrelsen om en forhåndstilkendegivelse vedr. muligheden for at reducere skovbyggelinjen på Kelleris Hegn til en afstand af 30 m fra skovbrynet. I forbindelse med et udsendelse af planforslagene vil Miljøstyrelsen tage endelig stilling til en reduktion. Rolighedsmoserne og Munkesørenden, naturbeskyttelseslovens 3 Vandløbet nord for det nye boligområde er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 vandløb, hertil kommer en række 3-områder i Rolighedsmoserne nord for det nye boligområde. Vandløb og moseområde er ikke indeholdt i det nye boligområde, men arealerne er grønne områder, der bidrager til den rekreative kvalitet af det nye boligområde og øvrige omkringliggende boligområder. 4.9 Påvirkning af bilag IV-arter I følge 7 i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt visse arter: Der er ikke registreret arter omfattet af Den Danske Rødliste eller habitatdirektivets bilag IV i området. Da der ikke skal fældes træer eller nedrives gamle bygninger vurderes det, at projektet ikke påvirker raste- eller levesteder for flagermus. Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

14 Helsingør Kommune har ikke registreret sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, herunder padder eller planter, i det område, der er omfattet af planerne, eller generelt i nærområdet Transportkorridor Rammeområdet støder op til den reducerede transportkorridor udlagt langs Helsingørmotorvejen mod vest. Planlægningen berører ikke muligheden for at realisere infrastrukturanlæg i transportkorridoren Korridor til transmissionsledning for naturgas Vest for planområdet løber en arealreservation til naturgasledning i en bredde af 40 m. Energinet skal høres ved planlægning af byudvikling mm. inden for en 400 m planlægningszone omkring ledningen. Helsingør Kommune har været i dialog med Energinet om planlægningen af boliger ved Kelleris og Energinet oplyser, at planområdet ikke ligger inden for arealreservationen og man har ingen bemærkninger til planerne Zoneforhold Byudviklingsområdet er i dag beliggende i landzone og er ikke rammelagt i kommuneplanen. Med en kommende lokalplan vil hovedparten af byudviklingsområdet blive overført til byzone, områdets vestligste del fastholdes dog i landzone 4.13 Infrastruktur og kollektiv trafikbetjening Det nye boligområde knyttes på det eksisterende byområde Espergærde og den eksisterende veludbyggede infrastruktur. Veje Den eksisterende infrastruktur i området omfatter Helsingørmotorvejen umiddelbart vest for, der via tilkørslen ved Hornbækvej giver direkte forbindelse fra det nye boligområde mod København. Umiddelbart syd for området løber Hornbækvej i retning øst-vest, vejen er en større lokal fordelingsvej, der giver adgang til Espergærdes byområde og kysten mod øst og mod vest til landområdet og mod Tikøb og Hornbæk mod nord. Vest for området løber Hovvej. Hornbækvej og Hovvej mod øst er begge betjent af busser. Planlagt infrastruktur I forbindelse med udbygningen af det nye boligområde planlægges etableret en rundkørsel, der skal give adgang fra Hornbækvej til området. Rundkørslen vil sammen med den eksisterende Svend Poulsens Vej udgøre vejadgangen til det kommende boligområde. Offentlig transport Eksisterende offentlig transport omfatter buskørsel i byområdet og tog på kystbanen. Busbetjeningen giver transportmuligheder til den øvrige del af Espergærdes byområde, Espergærdecentret, stranden og Espergærde station. Espergærde station ligger på kystbanen og herfra er der med tog 7 minutters kørsel til Helsingør station og 39 min. til Københavns Hovedbanegård. Kystbanen ligger i en afstand af ca. 1,4 km fra området, og der skal køres ca. 2,5 km for at nå Espergærde station Sammenhæng til eksisterende byområder og den klare grænse mellem by og land Det nye boligområde ligger i direkte forlængelse af det eksisterende Espergærde-byområde i vestlige retning. Det kobles på eksisterende infrastruktur og eksisterende stiforbindelser fortsættes fra byområdet og ud i det nye boligområde. Der planlægges for tæt-lav og åben-lav bebyggelse i området svarende til den bystruktur, der findes i den del af det eksisterende byområde, som det nye område støder op til. Den nye grænse mellem by og land kommer til at ligge i kanten af skovområdet Kelleris Hegn, Hornbækvej mod syd og 3-området Rolighedsmoserne mod nord. Mod nordvest støder området op til vejudvidelseslinjen i forhold til Helsingør motorvejen (svarende til den reducerede transportkorridor). De tre førstnævnte grænser har en tydelig fysisk markering i landskabet. 14 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

15 4.15 Privat og offentlig service Skoler Byområdet Espergærde er velforsynet med offentlig service, herunder skoler og institutioner. Eksisterende skoler: Grydemoseskolen er Espergærdes nyeste skole med to spor fra 0. til 9. klasse. Skolen ligger umiddelbart øst for det nye boligområde og kan nås via stiforbindelser. Der er tre andre skoler i byområdet Espergærde (Mørdrupskolen, Espergærdeskolen og Tibberupskolen) samt en privatskole i Kvistgård. Institutioner Børnehuset Kasserollen og Børnehuset Nyrup ligger begge inden for en afstand af 500 m fra det nye boligområde. Der ligger yderligere fire kommunale institutioner i byområdet Espergærde/Kvistgård samt tre private institutioner i området. Monitorering: Boligudbygningen i Helsingør Kommune og særligt i Espergærde og herunder i Kelleris-området følges løbende i forhold til at sikre at investeringer i udbygninger af skoler og institutioner følger med befolkningsudviklingen. Butikker Detailhandelsforsyningen i området omfatter den udpegede bymidte Espergærdecentret med dagligvarebutikker og udvalgsvarer i en afstand af 2 km nordøst for det nye boligområde. Hertil kommer en eksisterende og en planlagt dagligvarebutik (til lokalområdets daglige forsyning) i en afstand af 1,5 km hhv. vest for og nordøst for området. PROCES: INDLEDENDE HØRING Der har været holdt forudgående høring om ændringerne i kommuneplanen, som muliggør byudvikling af arealet. Høringsperioden løb fra 25. september til 20. oktober Den 26. september blev der holdt borgermøde på Grydemoseskolen som indledning til høringsprocessen. Her blev de fremmødte præsenteret for projektets indhold og planlægningsprocessens forløb. Herefter havde Helsingør Kommune inviteret til workshop med forslag og ideer til det kommende boligområde.høring og workshop resulterede bl.a. i ideer og forslag om følgende: Der var et stort ønske om, at Svend Poulsens Vej skulle bevare sin nuværende udformning og ikke være adgangsvej for det nye boligområde. Der blev udtrykt bekymring for bl.a. trafiksikkerhed, støj og den generelle belastning af vejen, hvis den også skulle tjene som adgangsvej for de 400 nye boliger. Der var forslag om at arbejde med parkeringsarealernes omfang og udseende i betragtning af, at de vil komme til at optage et forholdsvis stort areal. Flere borgere udtrykte ønske om stor fokus på trafiksikkerhed i området og især vigtigheden af trafiksikre forhold for skolebørn, der kører gennem området, blev understreget. Der var opbakning til at fastholde og understrege områdets grønne kvaliteter i form af træer, diger, passager og landskab og der var ønske om yderligere fokus på natur i kiler og skovbryn og en generel udvidelse af de grønne arealer i planen. Flere foreslog at begrænse boligantal og højder i forhold til de fremlagte 400 boliger og 2½ etager med mulighed or 3½ etager enkelte steder. Det blev foreslået at arbejde videre med temaet om fællesskaber. Boligformer med fokus på fællesskaber i varierende grad er blevet foreslået og indretning af fællesbygninger og -anlæg på fællesarealerne. Behovet for at det nye områder rummer forskellige boligtyper og størrelser blev understreget. Forslag, ønsker og kommentarer har bl.a. resulteret i: Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

16 - At Hornbækvej med en ny rundkørsel bliver eneste adgang til området for biler (Svend Poulsens Vej bliver kun adgang for cyklende og gående samt brandvej). Hertil forsynes det nye boligområde med et net af stier, der forbindes til eksisterende stier. Der indgås en frivillig udbygningsaftale med bygherre omkring finansiering af forbedring af eksisterende stier med asfaltbelægning og belysning. Den nye rundkørsel indgår også i udbygningsaftalen, den skal gennemgå en trafiksikkerhedsrevision. - Fastlæggelse af bredder af kiler og øvrige ubebyggede arealer i lokalplanforslaget således, at området i lokalplanforslaget indeholder forholdsvis store grønne arealer. De grønne arealer etableres som sammenhængende overdrevsareler, der også sikrer udsyn på tværs af området gennem kilerne. -Parkeringsarealer ligger inden for byggefelterne og kan ikke placeres inden for grønne kiler og øvrige ubebyggede arealer. - Antallet af boliger er ikke begrænset i forhold til det, der blev fremlagt på borgermødet. Det er kommunens ønske, at området udvikles til at rumme mange boliger og 400 er vurderet at være et rimeligt antal også set i forhold til omfanget af grønne kiler og øvrige ubebyggede arealer inden for lokalplanområdet. - Bebyggelsens højde er ikke mindsket generelt i lokalplanforslaget, men er begrænset til 8 m umiddelbart op mod nabobebyggelsen Hybenhaven. - Fællesanlæg og mindre bygninger er muliggjort placeret på arealet til inden for de udlagte byggefelter. Lokalplanforslagets byggeuligheder rummer plads til etablering af forskellige boligformer også dem hvor fællesskaber har stor vægt. MILJØVURDERING I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (lovbekendtgørelse 448 af ) har kommunen screenet forslag til kommuneplantillægget for pligt for miljøvurdering. Screeningen har omfattet emnerne: Biologisk mangfoldighed, landskab, trafik, kulturarv, befolkning og sundhed, socioøkonomisk effekt og visuel effekt. Kommunen har vurderet, at planerne er omfattet af krav om miljøvurdering, da planernes muligheder på en række områder potentielt kan medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er udarbejdet en miljørapport, der udsendes sammen med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. MINDRETALSUDTALELSE Per Tærsbøl (C): Kan ikke anbefale de anvendelsesmuligheder for fremtidig bebyggelse, som rammeområde 3.B37 i kommuneplanforslaget giver. OFFENTLIGGØRELSE Høringsperioden for planforslaget er fra den 30. august til 26. oktober Du kan sende dit høringssvar til Helsingør Kommune på adressen: pug@helsingor.dk KOMMUNEPLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 16 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

17 KOMMUNEPLANTILLÆG INDHOLD Planstrategi I Helsingør Kommunes Planstrategi 2015 er området udpeget til kommende byudvikling. Kommuneplan Arealet ligger i dag i landzone og er ikke rammelagt i kommuneplanen. Derfor foreslås der ændringer i både kommuneplanens rammer og retningslinjer. Der planlægges for en etapedeling af områdets udbygning startende fra Hornbækvej i syd. I henhold til 22 i Lov om planlægning fastsættes herved følgende nye bestemmelser for de arealer, der er afgrænset på nedenstående tegning og benævnes 3.B36, 3.B37 og 3.F12. 2.D4 3.E2 3.E1 3.B28 3.B26 3.F12 3.B24 3.B3 3.B37 3.D4 3.B13 3.B36 3.B25 3.D15 3.B22 FREDENSBORG KOMMUNE 3.F11 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

18 Kommuneplantillæg 39 til Helsingør Kommuneplan Potentielt naturnetværk I Helsingør Kommuneplan er de nye rammeområder beliggende delvis inden for udpegning til potentielt naturnetværk. I forbindelse med planlægning reduceres udpegningen til at omfatte planområdets vestligste del, der indeholdes i ramme 3F.12, og konkret realiseres området som naturkile. Mindstegrundstørrelse Kommuneplanens specielle rammebestemmelser om mindstegrundstørrelser fraviges for de nye rammeområder 3.B36 og 3.B37 med begrundelse i, at den enkelte bolig udstykkes med et mindre haveareal tilknyttet samt hertil andel i større samlede fællesarealer. 18 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

19 Rammenummer 3.B36 Rammenavn Kelleris boligområde - etape 1 Områdetype Helårsbolig Bebyggelsesprocent - Max etager Byggeri kan opføres i op til 2 etager med udnyttet tagetage samt enkelte bygninger i op til 3 etager med udnyttet tagetage. Max højde - Særlige bestemmelser a. Der må opføres maksimalt etagemeter og 191 boliger. b. Inden for det nævnte antal etagemeter er det også muligt at opføre institutioner, fællesanlæg og -bygninger. c. Bebyggelsen skal opføres med varierede boligstørrelser som tæt-lav bebyggelse. Der kan i mindre omfang opføres åben-lav bebyggelse og etageboliger. d. Der skal være vejadgang til boligområdet fra Hornbækvej for biler. Der skal etaberes en rundkørsel på Hornbækvej som en forudsætning for ibrugtagning af områdets bebyggelse. e. Via Svend Poulsens Vej skal der være adgang for cyklende og gående samt brandvej. f. Bebyggelse skal indpasses i landskabet og placeres i det eksisterende terræn. g. Ved udlæg af grønne kiler, der skal friholdes for bebyggelse og anlæg, skal de lange kig tværs over arealet sikres: - Nordligst i rammeområdet skal der etableres en grøn kile i en gennemsnitsbredde af min. 60 m. - Eksisterende dige midt gennem rammeområdet skal bevares og der skal anlægges en grøn kile i en gennemsnitsbredde af min. 55 m omkring det. Kilen skal indholde en sti fra Svend Poulsens Vej langs diget til Kelleris Hegn. - Den støjbelastede sydlige del af området ned mod Hornbækvej udlægges til grøn kile i en bredde af ca. 100 m og kigget fra Hornbækvej ud over arealet mod Øresund holdes frit. Værdifulde træer på og i forbindelse med digerne skal bevares. h. Værdifulde træer på og i forbindelse med digerne skal bevares. i. Området er omfattet af skovbyggelinje på Kelleris Hegn, der skal reduceres for at muliggøre bebyggelse. j. Området Kelleris Boligområde skal udbygges i etaper, således at rammeområde 3.B36 udgør 1. etape og rammeområderne 3.B37 og 3.F12 udgør etape 2. Som betingelse for påbegyndelse af lokalplanlægning for etape 2 skal der være meddelt ibrugtagningstilladelse til 80 % af boligerne i etape 1. k. Området er beliggende i landzone og skal overføres til byzone ved lokalplanlægning l. Mindstegrundstørrelse fastsættes til 200 m 2 med henvisning til den enkelte boligs adgang til større samlede fællesarealer. Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

20 Rammenummer 3.B37 Rammenavn Kelleris boligområde - etape 2 Områdetype Helårsbolig Bebyggelsesprocent - Max etager Byggeri kan opføres i op til 2 etager med udnyttet tagetage samt enkelte bygninger i op til 3 etager med udnyttet tagetage. Max højde - Særlige bestemmelser a. Der må opføres maksimalt etagemeter og 209 boliger. b. Inden for det nævnte antal etagemeter er det også muligt at opføre institutioner, fællesanlæg og -bygninger. c. Bebyggelsen skal opføres med varierede boligstørrelser som tæt-lav bebyggelse. Der kan i mindre omfang opføres åben-lav bebyggelse og etageboliger. d. Der skal være vejadgang til boligområdet fra Hornbækvej for biler. Der skal etaberes en rundkørsel på Hornbækvej som en forudsætning for ibrugtagning af områdets bebyggelse. e. Via Svend Poulsens Vej skal der være adgang for cyklende og gående samt brandvej. f. Bebyggelse skal indpasses i landskabet og placeres i det eksisterende terræn. g. Ved udlæg af en grøn kile, der skal friholdes for bebyggelse og anlæg, skal det lange kig tværs over arealet sikres: - Eksisterende dige i retning nord-syd midt gennem rammeområdet skal bevares og der skal anlægges en grøn kile i en gennemsnitsbredde af min. 40 m omkring det. Kilen skal indholde en sti langs diget fra moseområdet til Kelleris Hegn. h. Værdifulde træer på og i forbindelse med digerne skal bevares. i. Området er omfattet af skovbyggelinje på Kelleris Hegn, der skal reduceres for at muliggøre bebyggelse. j. Området Kelleris Boligområde skal udbygges i etaper, således at rammeområde 3.B36 udgør 1. etape og rammeområderne 3.B37 og 3.B38 udgør etape 2. Som betingelse for påbegyndelse af lokalplanlægning for etape 2 skal der være meddelt ibrugtagningstilladelse til 80 % af boligerne i etape 1. k. Etablering af det rekreativce areal i rammeområde 3.F12 er en forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse i rammeområde 3.B37. l. Området er beliggende i landzone og skal overføres til byzone ved lokalplanlægning m. Mindstegrundstørrelse fastsættes til 200 m 2 med henvisning til den enkelte boligs adgang til større samlede fællesarealer. 20 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

21 Rammenummer 3.F.12 Rammenavn Naturareal - Kelleris boligområde - etape 2 Områdetype Rekreativt areal/grøn kile Bebyggelsesprocent - Max etager Der kan ikke opføres byggeri eller anlæg i rammeområdet. Max højde - Særlige bestemmelser a. Området er belastet af støj fra Helsingør motorvejen. Arealet udlægges til rekreativt areal i form af en grøn kile, der skal holdes ubebygget. b. Området er omfattet af skovbyggelinje på Kelleris Hegn, c. Området Kelleris Boligområde skal udbygges i etaper, således at rammeområde 3.B36 udgør 1. etape og rammeområderne 3.B37 og 3.F12 udgør etape 2. Som betingelse for påbegyndelse af lokalplanlægning for etape 2, skal der være meddelt ibrugtagningstilladelse til 80 % af boligerne i etape 1. d. Området er beliggende i landzone. I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages forslag til kommuneplantillæg til offentlig fremlæggelse. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d. 27. august 2018 på byrådets vegne Henrik Møller fungerende Borgmester / Stine Johansen Kommunaldirektør Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

22 5. BILAG 1. Boligprogram Befolkningsprognose på baggrund af boligprogram: Sammenligning befolkningsprognose Helsingør Kommune (HK) og Danmarks Statistik (DST) Aldersgraf Udvikling i antallet af børn og unge Nybyggeri i Helsingør Kommune, gennemført , planlagt Parcelhuse, rækkehuse, etageboliger 22 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

23 BILAG 1. BOLIGPROGRAM Boligprogram Restrummelighed Helsingør Kommune Type I alt Espergærde Gl. Strandvej Parcel 4 4 Gl. Brovej Tæt-lav 8 8 Mørdrupvej 15 etagebyggeri For enden af Højvangen Parcel 8 8 Sandvik/Højvangen 21 Tæt-lav Codan/Steritex Tæt-lav Coloplast/Hovvej tæt-lav Triumf, Højbjergvej 3-4 Tæt-lav Espergærde rideskole Parcel Kelleris Hegn Tæt-lav Nørremarken Tæt-lav Erna Hagemanns vej etagebyggeri Idrætsvej Tæt-lav Espergærde i alt Kvistgård Lergravsvej Tæt-lav Kvistgård i alt Helsingør / Snekkersten Rørtangvej, Snekkersten tæt-lav Borupgårdcentret, Genua etagebyggeri Kulgrunden, Helsingør etagebyggeri Rosenkildevej 4 etagebyggeri 8 8 Sommariva tæt-lav / etage Kronborg Strandby etagebyggeri Helsingør hospital tæt-lav/ etage Kingohusene 1+2 tæt-lav Dalen seniorboliger seniorboliger Badevej etagebyggeri Helsingør/Snekkersten i alt Hornbæk / Ålsgårde / Skibsstrup Teglværksgården tæt-lav Hellebæk Klædefabrik etagebyggeri Skibstrup tæt-lav/ åben-lav Teglhuset boliger til sindslidende institution Nålemagervej tæt-lav Engdalen 8 tæt-lav 8 8 Stenstrupgård åben-lav/tæt-lav Hornbæk skovpark åben-lav Bøgehøjgård tæt-lav Plejehjem Stenstrupgård etagebyggeri Hornbæk/Ålsgårde/Skibstrup i alt Nygård / Gurre / Tikøb Nygård nord parcel Nygård / Gurre / Tikøb i alt Helsingør Kommune i alt nye boliger nedlæggelse af plejeboliger Helsingør Kommune i alt I alt Boligprogrammet er udtryk for en optimistisk tilgang til omfanget af udbygning i kommunen. I realiteten bliver byggeri udskudt, erstattet af andet byggeri og noget bliver aldrig realiseret. Til brug for udregning af befolkningsprognosen er der derfor taget udgangspunkt i et teknisk justeret boligprogram. Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

24 BILAG 2. BEFOLKNINGSPROGNOSE PÅ BAGGRUND AF BOLIGPROGRAM Sammenligning befolkningsprognose Helsingør Kommune (HK) og Danmarks Statistik (DST) Aldersgraf for Helsingør Kommune: 24 Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018

25 Udvikling i antallet af børn og unge : Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august

26 BILAG 3: NYBYGGERI I HELSINGØR KOMMUNE, GENNEMFØRT , PLANLAGT Forslag til kommuneplantillæg 39 af 27. august 2018