VVM-redegørelse for Ballerumvej 273 og 277, Kåstrup i Thisted Kommune

Transkript

1 VVM-redegørelse for Ballerumvej 273 og 277, Kåstrup i Thisted Kommune Vurdering af Virkningerne på Miljøet af udvidelse af kvægproduktionen på ejendommene Bilagt kommunens forslag til miljøgodkendelse Bilag til: Forslag til tillæg nr 35 til Regionplan 2005

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE AREALER, BESÆTNING OG HUSDYRGØDNING BYGNINGER OG BESKÆFTIGELSE 6 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET I ANSØGNINGEN ANSØGNINGEN I HOVEDTRÆK FODRING OG HUSDYRGØDNING AREALFORHOLD OG SÆDSKIFTE PLANLAGT BYGGERI OG BESKÆFTIGELSE NABOAFSTANDE TRANSPORT OG TRANSPORTVEJE FORBRUG AF VAND OG ENERGI SAMT ANVENDELSE AF RENERE TEKNOLOGI AFFALD, SPILDEVAND M.V VURDERING AF PÅVIRKNING AF NABOER LANDSKABELIG PÅVIRKNING AF TILBYGNING LUGT OG FLUER TRANSPORT OG TRANSPORTVEJE FORBRUG AF VAND OG ENERGI, AFFALD, STØV OG STØJ 14 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING OMRÅDETS FØLSOMHED FOR NÆRINGSSTOFFER DEPOSITION AF AMMONIAK PÅ NATUR OG SJÆLDNE PLANTER KVÆLSTOFUDVASKNING TIL GRUNDVAND NÆRINGSSTOFTILLEDNING TIL OVERFALDEVAND, NATURA 2000-OMRÅDER OG LIMFJORDEN 18 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 20 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 20 8 ALTERNATIVER 21 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET 21 BILAG 1 (KORT): BELIGGENHED AF BALLERUMVEJ 273 OG 277 OG MARKER BILAG 2 (KORT): TILBYGNING OG SÆRLIGT BESKYTTELSESOMRÅDE BILAG 3 (KORT): NITRATFØLSOMT INDVINDINGSOMRÅDE OG MAJSFRIT OMRÅDE BILAG 4 (KORT): TRANSPORTVEJE FOR HUSDYRGØDNING OG GROVFODER BILAG 5 (KORT): STORÅEN, GRAVEDE SØER OG LØNNERUP FJORD (NATURA 2000) BILAG 6: UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000 OMRÅDE "LØNNERUP FJORD" BILAG 7 (KORT): OMRÅDER, DER ER VURDERES DEPOSITION AF AMMONIAK FOR BILAG 8: THISTED KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 Indledning Viborg Amt modtog den 12. september 2005 ansøgning fra I/S Gl. Neergård om udvidelse af malkekvægsbesætningen på Ballerumvej 273 og 277, 7700 Thisted. Samtidig ønskede producenten at udvide løsdriftsstalden på Ballerumvej 273 med 22 m mod vest, i alt ca. 725 m 2, og at indgå i produktionsmæssig sammenhæng med ejendommen Ranselvej 54, Hillerslev. I/S Gl. Neergård drives af Knud og Claus Overgaard Eriksen, som er far og søn, og som hver for sig ejer de landbrugsejendomme, som interessentskabet driver. For at opfylde landbrugslovens arealkrav er Claus O. Eriksen ved at købe Ballerumvej 273 af sin far samt at udstykke 22 ha fra Ballerumvej 277, som herefter skal lægges ind under Ballerumvej 273. Ejendommenes beliggenhed ses af bilag 1, og beliggenheden af den ønskede tilbygning ses af bilag 2. Besætningen ønskes udvidet fra de nuværende 317,5 DE (dyreenheder) til 457,0 DE. Fordelingen af besætningen er i dag 249,5 DE på Ballerumvej 273 og 68,0 DE på Ballerumvej 277, og vil efter ændringen være på 365,8 og 91,2 DE på de to ejendomme. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 DE på Ballerumvej 273, kan det umiddelbart fastslås, at der skal udarbejdes en VVMredegørelse. På Ranselvej 54 har ejeren, Kresten Nørgaard, i 2005 solgt en malkekvægsbesætning og vil i løbet af 2006 sælge sine sidste kvier, hvorefter bedriften vil være dyreløs. Idefasen blev offentliggjort via annonce i Thisted Posten den 12. oktober 2005 med en frist til den 9. november 2005 for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Ligeledes blev nærmeste naboer og en række organisationer adviseret pr brev. Amtet modtog ingen bemærkninger til idefasen. Amtet lod herefter udarbejde denne VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af virkningen på miljøet og de nære omgivelser af den foreslåede ændring af produktionen samt tilbygning. Redegørelsen dannede baggrund for det samtidigt udarbejdede forslag til tillæg til Regionplan Endelig udarbejdede Thisted Kommune forslag til miljøgodkendelse, se bilag 8. VVM-redegørelse og forslag til Regionplantillæg blev sendt i offentlig høring fra 23. juni til 18. august Der kom to henvendelser i perioden. Først henvendte Jordbrugskommissionen sig med tre bemærkninger. For det første bemærkede kommissionen, at der forventes nye regler for arealkrav i efteråret 2006, hvorefter arealoverførsler mellem de to ejendomme ikke vil være nødvendig. For det andet bemærkede kommissionen, at der i 2003 er meddelt en 4-årig dispensation til, at Knud og Claus Eriksen bor på hinandens gårde. Og endelig bemærkede kommissionen, at landbrugsloven åbner mulighed for at dispensere fra reglerne om ejerforhold i forbindelse med den bygningsløse ejendom Bangsmindevej 2A. Den anden henvendelse kom fra Skov- og Naturstyrelsen, som den 17. august 2006 stillede to spørgsmål. For det første spurgte styrelsen, hvad udvaskningen af kvælstof fra produktionen var i den nuværende drift, og for det andet spurgte styrelsen, om udvidelsens konsekvenser for bilag IVarter ville fremgå af det endelig regionplantillæg. Til det første spørgsmål svarede amtet, at udvaskningen før udvidelsen ikke var beregnet, idet amtet udelukkende forholder sig til, om udvaskningen efter udvidelsen vil ligge over 14 kg kvælstof pr ha pr år. Til det andet spørgsmål svarede amtet, at formuleringen i forslag til regionplantillæg desværre

4 4 kun havde omfattet plantearter på bilag IV, men at konklusionerne gjaldt alle bilag IV-arter dette ville blive rettet i det endelige regionplantillæg. og at De to henvendelser har ikke medført ændringer i konklusionerne af VVM-redegørelsen.

5 5 1 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 1.1 Arealer, besætning og husdyrgødning Hidtil har Knud O. Eriksen ejet Ballerumvej 273, og har boet på Ballerumvej 277. Claus O. Eriksen har ejet Ballerumvej 277, og har boet på Ballerumvej 273. Beliggenheden af disse ejendomme ses af bilag 1. Derudover har to andre ejendomme været ejet af de to. Driften af ejendommene, herunder driften af malkekvægsbesætningen, har været varetaget af I/S Gl. Neergård, som også ejes af de to. For at opfylde landbrugslovens ejerkrav er ejerforholdene til ejendommene ved at blive ændret, se afsnit 3.3. Derudover råder bedriften over 4 forpagtninger. Størstedelen af jorden ligger i lavbundsområdet omkring Storåen og er udrænet. Husdyrproduktionen samt arealforholdene fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over bedriftens nuværende dyrehold og arealer. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Arealer Dyrehold (DE) Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejede arealer Ballerumvej 273 Ballerumvej 277 Ballerumvej 239A Bangsmindevej 2A Forpagtninger Tanggårdsvej 2A Tangrimme 9 Bangsmindevej 6 Bangsmindevej 2 249,5 68,0 71,66 62,78 16,00 25,30 18,21 9,50 2,25 4,50 66,20 57,20 16,00 25,30 18,21 9,50 2,25 4,50 I alt 317,5 210,20 198,16 Den nuværende besætning på Ballerumvej 273 er på 186 årskøer af stor race og 89 lev. tyrekalve, i alt 249,5 DE. På Ballerumvej 277 er den nuværende produktion 200 opdræt, svarende til 68,0 DE. For begge ejendomme tilsammen er dyreholdet på 317,5 DE. Den nuværende, årlige normproduktion af husdyrgødning udgør m 3 gylle. Dertil kommer 990 m 3 vand opsamlet fra ensilagesiloerne, i alt ca m 3. Den samlede opbevaringskapacitet udgør m 3 inklusiv kanaler. Der er desuden en produktion af 625 m 3 dybstrøelse fra småkalvene samt fra en del af opdrættet. Dybstrøelsen opbevares dels i stald og dels på møddingsplads på Ballerumvej 277. Bedriften afsætter ikke husdyrgødning i den nuværende drift.

6 6 1.2 Bygninger og beskæftigelse På Ballerumvej 273 blev der i 2000 opført en ny løsdriftsstald til malkekøerne. På Ballerumvej 277 blev der i 1999 opført en ny løsdriftsstald til malkekøer. Efter at Claus O. Eriksen overtog ejendommen, er denne lavet om til ungdyrstald. Ud over de bygninger, der anvendes eller har været anvendt til dyr, er der løbende opført de nødvendige faciliteter som gyllebeholdere, maskinhus m.m. Ensilage opbevares for størstedelens vedkommende i køresiloer på Ballerumvej 273. Der er inden udvidelsen beskæftiget 3 personer på bedriften inklusiv ejerne. Dertil kommer løs medhjælp i dele af året.

7 7 2 Beskrivelse af projektet i ansøgningen 2.1 Ansøgningen i hovedtræk Der ansøges om udvidelse af besætningen på Ballerumvej 273 og 277 til i alt 457,0 DE, se afsnit 3.2. Samtidig indgås skriftlig aftale om produktionsmæssig sammenhæng med ejendommen Ranselvej 54, Hillerslev, som ejes af Kresten Nørgaard, se afsnit 3.3. Endelig ønskes opført en tilbygning på 22 m længde til den eksisterende stald på Ballerumvej 273, se afsnit Fodring og husdyrgødning Besætning på Ballerumvej 273 ønskes udvidet til 300 årskøer af stor race og 63 årsdyr i småkalve (0-6 mdr), svarende til i alt 365,8 DE. På Ballerumvej 277 udvides besætningen til 237 årsdyr i opdræt (6-28 mdr), i alt 91,2 DE. I alt øges besætningen til 457,0 DE. Der påregnes ikke afgræsning, idet hele besætningen er på stald hele året. Fodringen vil efter udvidelsen blive sammensat som vist i tabel 2. Tabel 2: Fodring og ydelse efter udvidelsen Foderforbrug (FE) Råprotein (g pr FE) Fosfor (g pr FE) Aktuel Norm Aktuel Norm Aktuel Norm Køer ,0 4,6 Opdræt fra 6 mdr ,5 4,9 Kalve indtil 6 mdr ,5 4,9 Da foderets indhold af fosfor er reduceret i forhold til normen, er indholdet af fosfor i husdyrgødningen til udspredning på markerne hvert år kg lavere, end det ville have været med standard-fodring. Den tilsvarende reduktion i indholdet af råprotein medfører en reduktion på kg kvælstof ab lager i den udbragte gylle. Ydelsen er korrigeret fra kg til kg mælk. Dele af fodringen praktiseres allerede i dag. Med disse korrektioner svarer de 457,0 DE til en årlig produktion af kvælstof i husdyrgødning ab lager på kg. Som omtalt i afsnit 3.3 afsættes der 118,8 DE i husdyrgødning til Ranselvej 54, svarende til kg kvælstof ab lager. Af tabel 3 ses den årlige produktion af og opbevaringskapacitet for gylle efter udvidelsen.

8 8 Tabel 3: Årlig produktion af og opbevaringskapacitet for gylle efter udvidelsen Produktion m 3 Produktion af gylle Vand fra m 2 ensilageplads Produktion i alt Opbevaringskapacitet m 3 Ballerumvej 273, gyllebeholder Ballerumvej 273, gyllebeholder Ballerumvej 273, kanaler 870 Ballerumvej 273, spalter i tilbygning 200 Ballerumvej 277, gyllebeholder 920 Ballerumvej 277, kanaler 400 Bangsmindevej 2A, gyllebeholder 920 Opbevaringskapacitet i alt Opbevaringskapaciteten på m 3 svarer til knap 11 måneders produktion. Dermed opfyldes kravene til opbevaring af flydende husdyrgødning. 920 m 3 gylle vil blive opbevaret på Bangsmindevej 2A i en gyllebeholder på 920 m 3. Udbringning af gylle foregår med slæbeslanger. Der vil blive produceret 923 tons dybstrøelse fra småkalvene og opdrættet. Dybstrøelsen opbevares fortrinsvis i stalden og bliver udbragt direkte på mark i foråret. Dybstrøelsen kan eventuelt midlertidigt opbevares på en møddingsplads på Ballerumvej 277 eller i overdækket markstak. 2.3 Arealforhold og sædskifte I forbindelse med udvidelsen er Claus O. Eriksen ved at købe Ballerumvej 273 af sin far, således at han ejer begge ejendomme. Dernæst vil 22 ha blive stykket fra Ballerumvej 277 og lagt ind under Ballerumvej 273. Formålet med disse handler er at opfylde landbrugslovens krav til ejerforhold efter udvidelsen. Idet Knud O. Eriksen herefter ikke længere ejer en landbrugsejendom med bygninger og jord, må han ifølge landbrugsloven heller ikke eje den bygningsløse ejendom Bangsmindevej 2A. Dette forhold er indtil videre uafklaret. Samtidig tegnes en ny forpagtning på 1,00 ha ved Fjerritslev, således at bedriftens harmoniareal udvides til 199,16 ha. Den nye mark er en kultureng, hvorfor anvendelsen ikke må intensiveres i forhold til den hidtidige drift, herunder heller ikke gødskningen. Herefter er bedriftens arealer som angivet i tabel 4. Arealerne kan ses i bilag 1.

9 9 Tabel 4: Oversigt over bedriftens areal efter udvidelsen. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Arealer Ejede arealer Ballerumvej 273 Ballerumvej 277 Ballerumvej 239A Bangsmindevej 2A Tanggårdsvej 2A Tangrimme 9 Bangsmindevej 6 Bangsmindevej 2 Pedersbækvej, 9690 Fjerritslev Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) 93,66 88,20 40,78 35,20 16,00 16,00 25,30 25,30 18,21 18,21 Forpagtninger 9,50 9,50 2,25 2,25 4,50 4,50 1,00 1,00 I alt 211,20 199,16 Kravet til harmoniareal er i tabel 5 beregnet til 198,9 ha. Idet harmoniarealet i tabel 4 er beregnet til 199,16, er kravet opfyldt. Tabel 5: Beregning af kravet til harmoniareal efter udvidelse 1: Produktion af husdyrgødning 457,0 DE 2: Afsætning af husdyrgødning til Ranselvej 54 * - 118,8 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 338,2 DE 4: Max udspredning af husdyrgødning pr hektar, 1,70 DE/ha jvf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 5: Krav til harmoniareal (3 divideret med 4) 198,9 ha * Ang Ranselvej 54: Se nedenfor ang. produktionsmæssig sammenhæng Landbrugslovens krav til, hvor stor en del af Gl. Neergårds harmoniareal der skal være i bedriftens ejerskab, er beregnet i tabel 6. Sammenholdes disse tal med størrelsen af harmoniarealet på Ballerumvej 273 og 277 i tabel 4, ses det, at lovens krav er opfyldt. Tabel 6: Landbrugslovens arealkrav for Gl. Neergård efter udvidelsen (1,7 DE/ha) Besætningsstørrelse Andel af harmoniareal, som skal ejes Krav til ejerskab Ballerumvej 273 Ballerumvej DE 25 % 17,65 ha 13,41 ha DE 60 % 45,88 ha > 250 DE 100 % 68,12 ha Samlet krav til ejet jord 131,65 ha 13,41 ha Ejerkrav overført * - Ballerumvej 239 A - Bangsmindevej 2 A - Ballerumvej ,00 ha -25,30 ha -2,14 ha 2,14 ha Korrigeret krav til ejet jord 88,2 ha 15,6 ha * Note: Ifølge bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv 7 stk 1 kan 33 % af ejerkravet opfyldes på arealer, der ejes på en anden ejendom (33 % svarer til 43,44 ha).

10 10 I forbindelse med udvidelsen er der indgået skriftlig aftale om produktionsmæssig sammenhæng med ejendommen Ranselvej 54, Hillerslev, 7700 Thisted, som ejes af Kresten Nørgaard. Ejendommen er domineret af lerjord og har indtil 2005 været drevet med en malkekvægsbesætning på 146,1 DE. Harmoniarealet har været 64,4 ha, og der er udbragt husdyrgødning i et omfang på ca. 2 DE/ha. I 2005 har Kresten Nørgaard solgt køer og mælkekvote, og i 2006 sælges de sidste kvier, således at ejendommen vil være dyreløs fremover. Begrebet produktionsmæssig sammenhæng defineres i husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 stk 1 nr 10 således, at bedriften (dvs. Ranselvej 54) har indgået en skriftlig aftale med en mælkeproducent (dvs. Gl. Neergård) om, at afgrøderne fra mindst 50 % af bedriftens arealer afsættes til denne producent. Til gengæld for en sådan skriftlig aftale om afsætning af afgrøderne får Ranselvej 54 ifølge bekendtgørelsens 28 stk 5 mulighed for at udbringe husdyrgødning op til samme grænse, som gælder for Gl. Neergård hvilket i dette tilfælde er 1,7 DE/ha. Hvor en husdyrløs bedrift normalt kun må udbringe 1,4 DE/ha, får Ranselvej 54 altså mulighed for at udbringe 1,7 DE/ha, fordi bedriften indgår i produktionsmæssig sammenhæng med Gl. Neergård. Hvis aftalen om produktionsmæssig sammenhæng senere ophæves, således at husdyrgødningen fra Gl. Neergård skal udspredes på andre arealer i en mængde på 1,4 DE/ha, vil det kræve en ny VVMscreening efter samme regler som gælder for andre ændringer af udbringningsarealet. Der ligger et nitratfølsomt indvindingsområde for drikkevand under den del af ejendommen Ranselvej 54, som ligger vest for Hillerslev. Af hensyn til dette indvindingsområde vil der blive gennemført følgende tiltag for driften på denne del af ejendommen, så længe den produktionsmæssige sammenhæng opretholdes: 1. Der må ikke dyrkes majs 2. Mindst 66 % af arealet skal dyrkes med vårbyg eller græs/kløvergræs. I vårbyg skal der altid etableres et udlæg af fangafgrøde eller græs/kløvergræs. Braklagt jord, som ikke tilføres gødning, kan tælle med til opfyldelse af de 66 %. 3. Marker med græs/kløvergræs må ikke pløjes før vinteren 4. Marker må ikke afgræsses Kresten Nørgaard har accepteret disse betingelser ved brev til Viborg Amt af 22. maj I bilag 3 ses indvindingsområdet samt de arealer, hvorpå disse tiltag gennemføres. Ved opstart af den produktionsmæssige sammenhæng inddrages der på Ranselvej 54 5,5 ha brak i omdriften, således at harmoniarealet øges fra 64,4 til 69,9 ha. Samtidig indgås også aftale om overførsel af 118,8 DE husdyrgødning til Ranselvej 54. På Ranselvej 54 udspredes således husdyrgødning fra 118,8 DE på 69,9 ha, svarende til 1,70 DE/ha. 2.4 Planlagt byggeri og beskæftigelse I forbindelse med udvidelsen ønskes løsdriftsstalden på Ballerumvej 273 forlænget med 22 m mod vest, i alt ca. 725 m 2. Se bilag 2. Tilbygningen bliver udført i samme bygningsmæssige stil som den eksisterende stald. Samtidig foretages der beplantning langs nordsiden af stalden, for at den nu udvidede stald ikke skal dominere for meget i landskabet, når den ses nordfra. På nord- og østsiden

11 11 af stalden ligger et særligt beskyttelsesområde i en afstand af 130 m fra nærmeste hjørne af tilbygningen. Efter udvidelse vil 4 personer være beskæftiget på bedriften inklusiv ejerne. Derudover beskæftiges der løs medhjælp i visse perioder af året. 2.5 Naboafstande Det kan umiddelbart fastslås, at udvidelsen og tilbygningen på Ballerumvej 273 overholder husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til naboer og samlet beboelse, idet der inden for en radius af 300 m overhovedet ikke findes huse. Ballerumvej 277 har inden for en 300 m radius kun én nabo, og det er Ballerumvej 279 i en afstand af 237 m mod nord. Afstandskravet på 100 m i husdyrgødningsbekendtgørelsen er derfor overholdt. 2.6 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af tabel 7. Transportvejene for gylle og grovfoder fremgår af bilag 4. Transporterne af gylle og grovfoder til og fra arealerne beliggende på adressen Ranselvej 54 vil ikke gå gennem Hillerslev, men via Kåstrupvej. Tabel 7: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr * * Mælk Foder, Tilskudsfoder Foder, eget grovfoder Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Andet Transport i alt * Mellem ejendommene Ballerumvej 273 og Forbrug af vand og energi samt anvendelse af renere teknologi Forbruget af vand og energi fremgår af tabel 8. Markerne vandes ikke. Tabel 8: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Før udvidelse Efter udvidelse Drikkevand og vaskevand m m 3 El kwh kwh Fyringsolie / brændstof 40 tons 50 tons

12 12 I forbindelse med, at der i 2000 blev opført en ny kostald med malkekarrusel, blev der investeret i fremtidssikret teknologi. Således har malkemaskine og køletank minimalt energiforbrug og støjafgivelse. Den nye stald er opført med naturlig ventilation. Dermed anvendes ikke el til ventilation og kun i meget begrænset omfang til belysning. Ved løbende udskiftninger af installationer vil der blive anvendt den til enhver tid bedste teknologi. 2.8 Affald, spildevand m.v. Olie- og kemikalieaffald opbevares på betongulv i tromler og i aflåst kemikalierum, indtil det afleveres som angivet i miljøgodkendelsen. Ejendommen er tilsluttet den kommunale affaldsordning. Andet affald som rester af medicin, olie m.m. bortskaffes til den kommunale modtagestation. Vilkår om bortskaffelse og håndtering af affald sker i henhold til de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår. Der bliver ikke opbevaret handelsgødning på ejendommene. Umiddelbart inden udbringning afhentes gødningen på grovvarevirksomheden. Spildevand fremkommer daglig ved vask af malkestald, malkeanlæg og lignende. Spildevand herfra ledes til gyllebeholder og bliver udbragt med gylle. Rengøring af maskiner foretages på befæstet areal, hvorfra vandet ledes til gyllebeholder.

13 13 3 Vurdering af påvirkning af naboer 3.1 Landskabelig påvirkning af tilbygning Ejendommen Ballerumvej 273, hvortil der ønskes en tilbygning til eksisterende kostald, ligger højt i landskabet. Mod nord og øst falder området og flader ud mod åen. Den ønskede tilbygning foretages i samme stil som den eksisterende stald og sker mod vest, hvorved gårdens dominans i landskabet ikke øges væsentligt. Da der samtidig plantes på nordsiden af stalden, vil tilbygningen have begrænset landskabelig betydning. Igennem ådalen løber et særligt beskyttelsesområde, som passerer gården på de nordlige og østlige sider. Fra det nærmeste hjørne af tilbygningen til beskyttelsesområdet er der 130 m. Tilbygningen har derfor minimal betydning for beskyttelsesområdet. Stalden, tilbygningen om beskyttelsesområdet ses i bilag 2. En stor del af Ballerumvej 277, hvor der ikke foreslås tilbygninger, er af amtet udpeget som muligt byvækstområde, men kommunen har endnu ingen planer for området. 3.2 Lugt og fluer De primære lugtkilder er stalde, gyllebeholdere og ensilagepladser. For Ballerumvej 273 stiger geneafstanden på grund af lugt som vist i tabel 9. Tabel 9: Lugtgener til naboer til Ballerumvej 273 Geneafstand Geneafstand nu efter udvidelse Nærmeste hus Enkeltboliger 78 m 86 m 380 m (Ballerumvej 271) Samlet bebyggelse 139 m 153 m 600 m (Kåstrup) Byzone 247 m 272 m 1400 m (Hillerslev) Som det ses, ligger alle nabobebyggelser så langt væk, at produktionen ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for disse. På Ballerumvej 277 er produktionen betydeligt mindre end på 273, og der er længere til nærmeste byzone og samlet bebyggelse, som er de samme som for Ballerumvej 273 (Kåstrup og Hillerslev). Nærmeste nabo ligger 237 m mod nord, og selv om geneafstanden i forhold til denne nabo stiger fra 48 til 58 m, er lugtgenen heller ikke uacceptabel i forhold til denne. Der anvendes en gyllebeholder på Bangsmindevej 2A. Her er dog tale om anvendelse af en eksisterende beholder på kun 920 m 3, som allerede i dag er i brug, og da der er 950 m til byzone (Nors), vil denne heller ikke give nye, uacceptable lugtgener. Sammenfattende vurderes det derfor, at lugtafgivelsen fra den udvidede produktion ikke vil medføre uacceptable gener for omgivelserne.

14 14 En del af gyllen fra produktionen vil blive spredt på arealer, som drives af Kresten Nørgaard, Ranselvej 54 (se afsnit 3.3). Størstedelen af arealerne er beliggende på adressen Ranselvej 54 vest for Hillerslev, men enkelte marker nordøst og sydøst for Hillerslev vil også modtage gylle. Flere af disse arealer ligger nærmere end 200 m fra Hillerslev byzone og er derfor underlagt husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udspredning af gylle på lørdage, søndage og helligdage. Disse arealer har hidtil modtaget kvæggylle fra Kresten Nørgaards egen besætning. Der er således ikke tale om nye og uacceptable gener fra disse udspredningsarealer. På ejendommene vil der blive foretaget en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 3.3 Transport og transportveje Det anslås, at antallet af transporter med lastbil til og fra Ballerumvej 273 og 277 stiger med 11 pr år jævnfør tabel 7. Det svarer til en stigning på ca 4 %. Når stigningen ikke er større, skyldes det, at mange af lastbiltransporterne er nødvendige for den nuværende produktion. Merforbruget af de leverede varer kan klares ved, at der transporteres større mængder pr gang. Af tabel 7 fremgår det, at antallet af traktortransporter vil stige med ca 200 pr år. Forøgelsen skyldes øget transport af gylle og grovfoder. Disse transporter vil primært foregå inden for kortere tidsrum og med den højeste frekvens om foråret. De fleste af disse transporter vil gå til og fra de arealer, som drives i produktionsmæssig sammenhæng med Kresten Nørgaard, Ranselvej 54 (se afsnit 3.3). Transportvejene er indtegnet i bilag 4. Transporterne vil ikke gå gennem Hillerslev by med undtagelse af transporterne til og fra Kresten Nørgaards mark på matrikel 56a, St Hillerslev, sydøst for Hillerslev. Denne mark er 4 ha, og transporterne til og fra denne mark vil derfor være få. De fleste transporter til Kresten Nørgaards marker vil gå gennem Kåstrup. En enkelt transportrute er meget lang. Det drejer sig om transporten til og fra marken i Fjerritslev, men da denne mark kun er 1 ha, er der også her tale om meget få transporter. Sammenfattende kan det vurderes, at udvidelsen ikke vil give anledning til uacceptable gener fra den øgede transport. 3.4 Forbrug af vand og energi, affald, støv og støj Opgørelsen af vand og energiforbruget fremgår af tabel 8. Udvidelsen vil medføre en beskeden stigning i energiforbruget. Størstedelen af foder dyrkes på egne arealer eller leveres i silo. Dermed er affald i forbindelse med fremstilling af foder begrænset til dækningsplast, som indsamles og bortskaffes i henhold til affaldsregulativ. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at udvidelsen af besætningen og affald kan ske uden uacceptable miljøpåvirkninger. for så vidt angår forbrug Der anvendes fuldfoder. Foderet er fugtigt og giver ikke støvgener. I forbindelse med levering og håndtering af kraftfoder kan der forekomme støv. Håndteringen foretages i lade og inden for normal arbejdstid og forventes derfor ikke at give anledning til støvgener. Kørslen til og fra ejendommen

15 15 Ballerumvej 273 foregår ad 340 m grusvej. Dette kan støve i tørre perioder. Samlet vurderes det, at der ikke vil være uacceptable støvgener i forbindelse med produktionen. På ejendommen er støjkilderne malkeanlæg, køleanlæg og blanding af fuldfoder. Støjkilder af mere periodisk art er gyllepumper, gylleomrører, transport af foder og gødning. Desuden forekommer der støj fra traktorer i forbindelse med indlægning og udtagning af grovfoder i plansiloer. Ventilationen i staldene er naturlig ventilation og dermed ingen støjbelastning fra ventilation. Det vurderes, at der ikke vil blive uacceptable støjgener for omkringboende.

16 16 4 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 4.1 Områdets følsomhed for næringsstoffer Lavbundsområdet omkring Storåen (og dermed store dele af Gl. Neergårds marker) er udpeget som særligt følsomt landbrugsområde (SFL). I området omkring ejendommene og udspredningsarealerne er der en del udpegninger af beskyttede naturtyper ( 3-områder) såsom overdrev, hede, mose, sø og eng. Samtidig er der gjort mange fund af truede plantearter (også kaldet rødliste-arter eller bilag 4 -arter jvf habitatsdirektivets artikel 12 og 13), men fundene af sjældne planter er ikke af nyere dato. Sårbare naturtyper og plantearter kan påvirkes af kraftig deposition af ammoniak fra stalde og gylletanke. Baggrundsdepositionen for Thisted Kommune er ca 14 kg kvælstof pr ha pr år. Nogle af markerne afvander til de gravede søer langs Tanggårdvej. Herfra afvander de videre sammen med næsten alle de andre marker via Storå til Lønnerup Fjord med Limfjorden som slutrecipient. Se kort over de gravede søer, Storåen og Lønnerup Fjord i bilag 5. Lønnerup Fjord, en del af det omgivende landskab og farvandet i Limfjorden umiddelbart uden for Lønnerup Fjord er udpeget som Natura 2000-område, idet området ligger inden for udpegningerne af Ramsarområde R6 (Vejlerne og Løgstør Bredning), Habitatsområde H16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg) og Fuglebeskyttelsesområde SPA19 (Lønnerup Fjord). Udpegningsgrundlagene for disse områder kan ses i bilag 6. Lønnerup Fjord er fosfor-begrænset. Derfor bør fosforudledningen til fjorden gennem Storåen begrænses ved, at markerne i oplandet ikke tilføres mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne d.v.s. at der opnås fosfor-balance på bedriftsniveau. Limfjorden er kvælstof-begrænset, og derfor må udledningen af kvælstof ikke overstige 14 kg pr hektar udspredningsareal i oplandet til Limfjorden. Den forpagtede mark ved Fjerritslev afvander ikke til Lønnerup Fjord, og påvirker derfor ikke dette område, men afvander til Limfjorden og skal derfor overholde de samme betingelser for tilledning til Limfjorden. Cirka 34 ha af udspredningsarealet, beliggende på Ranselvej 54, ligger i et nitratfølsomt indvindingsområde. I dette område må udvaskningen af kvælstof højst medføre en tilledning af 40 mg nitrat til det øvre grundvand. Se bilag Deposition af ammoniak på naturarealer og sjældne planter Som det fremgår af tabel 10, medfører udvidelsen af besætningen en stigning i ammoniakfordampningen på ca 700 kg kvælstof pr år. Tabel 10: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse Nuværende Efter udvidelse Stigning Emission fra stald kg N/år kg N/år 319 kg N/år Emission fra lager 652 kg N/år 736 kg N/år 85 kg N/år Emission ved udbringning kg N/år kg N/år 300 kg N/år Samlet emission kg N/år kg N/år 704 kg N/år

17 17 De nærmeste naturområder, som er potentielt sårbare over for deposition af ammoniak, er for Ballerumvej 273 to overdrev, beliggende henholdsvis 155 m mod øst og 800 m mod vest, og en sø 350 m mod øst. For Ballerumvej 277 er de nærmeste områder to hedeområder, beliggende henholdsvis 700 m mod nord og 1000 m mod nordøst. Depositionen af ammoniak er beregnet for disse områder, og områderne kan ses på bilag 7. For de to hedearealer og for overdrevet vest for Ballerumvej 273 vil depositionen af ammoniak som følge af den udvidede produktion øges med mindre end 0,1 kg pr ha pr år. For søen vil depositionen øges med ca 0,1 kg ammoniak pr ha pr år. Disse merdepositioner er så små, at der ikke kan påvises en påvirkning af naturarealerne heraf. For overdrevet øst for Ballerumvej 273 viser beregningerne, at depositionen af ammoniak vil øges med knap 0,6 kg pr ha pr år. Da overdrevet er et kalkoverdrev, der skønnes at være naturligt næringsrigt og dermed robust over for stigninger i depositionen af ammoniak, må den forøgede deposition også her vurderes at være acceptabel. I området omkring bedriften er der gjort fund af truede planter inden for et område, hvor depositionen af ammoniak vil stige med 0,1 0,5 kg pr ha pr år fra Ballerumvej 273. Registreringerne er dog meget gamle, og den nyeste (fra 1979) er foretaget i en mark, som i dag har været i omdrift i mange år. Det er derfor usandsynligt, at disse planter fortsat skulle være til stede. Den kumulative effekt af deposition af ammoniak fra alle husdyrhold i området er ikke beregnet, da depositionen fra Ballerumvej 273 og 277 er så langt fra at kunne have effekt på planter og naturtyper i området. Samlet vurderes det, at merdepositionen af ammoniak som følge af udvidelsen ikke vil have negativ effekt på arter omfattet af Habitatsdirektivets bilag IV eller på truede naturtyper i området. 4.3 Kvælstofudvaskning til grundvand I tabel 11 er det vist, hvor meget kvælstof der udvaskes fra rodzonen, og hvor meget nitrat der efterfølgende er i det vand, der når de øvre grundvandsmagasiner. Tabel 11: Nitratindhold i det vand, der når de øvre grundvandsmagasiner, og som har udvasket fra marker, hvor der er udspredt husdyrgødning fra Gl. Neergård Udspredningsareal Kvælstof tildelt i husdyrgødning Harmoniareal Uudnyttet areal Udvaskning fra rodzonen Tilledning af nitrat til øvre grundvand * Gl. Neergård kg 199,2 ha 0,0 ha 79 kg N/ha/år 48 mg/l Ranselvej kg 39,9 ha 0,0 ha 62 kg N/ha/år 38 mg/l (indvindingsområde) Ranselvej kg 30,0 ha 0,0 ha 89 kg N/ha/år 52 mg/l (øvrigt område) Gennemsnit 78 kg N/ha/år 47 mg/l * Der regnes med, at 33 % af nitratet mellem rodzonen og grundvandet reduceres til frit kvælstof, som fordamper op gennem jorden.

18 18 Udledning af nitrat i indvindingsområdet for drikkevand ved Ranselvej 54 (se bilag 3) må maksimalt antage et omfang på 40 mg pr liter. Som det ses af tabel 11, er det lykkedes at tilpasse driften af dette areal, således at tilledningen er begrænset til 38 mg nitrat pr liter. Som forklaret i afsnit 3.3 er denne tilpasning sket gennem 4 tiltag for driften, hvoraf det vigtigste er, at der ikke må dyrkes majs på området. For de øvrige arealer er den beregnede udvaskning acceptabel. Samlet kan der konkluderes, at tilledningen af nitrat til grundvandet ikke overstiger gældende grænser. Imidlertid er det amtets forventning, at der inden for en overskuelig fremtid vil ske en indsats i indvindingsområdet, hvor Ranselvej 54 er placeret, fordi nitratindholdet i drikkevandet allerede i dag er højt. Hvis en sådan indsats gør, at harmoniarealet på Ranselvej 54 indskrænkes, vil det være nødvendigt at finde nye udspredningsarealer for Gl. Neergårds husdyrgødning. Bedriften har dog allerede indgået aftale med Morten Jensen, Havlandsvej 4, 7700 Thisted om overførsel af 58 DE husdyrgødning. Aftalen træder i kraft i det tilfælde, at Ranselvej 54 bliver pålagt dyrknings- eller gødningsmæssige restriktioner. 4.4 Næringsstoftilledning til overfladevand, Natura 2000-områder og Limfjorden Efter udvidelsen er det planen, at der skal dyrkes en stor del græs og kløvergræs på arealerne under både Gl. Neergård og Ranselvej 54. Ved høst af disse afgrøder fjernes der meget fosfor fra marken. Disse afgrøder er derfor stærkt medvirkende til, at der efter udvidelsen fjernes ca 29 kg fosfor pr ha. Da der samtidig fodres med mindre fosfor pr foderenhed, end fodernormerne anbefaler (se afsnit 3.2), er der også mindre fosfor i den udspredte husdyrgødning. Resultatet af disse forhold er, at der fjernes mere fosfor med afgrøderne, end der tilføres i den udspredte husdyrgødning. Se tabel 12. Der tilføres ikke fosfor med handelsgødning. Tabel 12: Beregning af fosforbalance for markdriften efter udvidelse Årlig tilførsel i husdyrgødning Årlig bortførsel med afgrøder (29 kg pr ha) Årligt fosforoverskud kg fosfor kg fosfor -299 kg fosfor Da udvidelsen af bedriften altså ikke medfører overskud af fosfor, må det vurderes, at påvirkningen af Natura 2000-område Lønnerup Fjord samt Limfjorden med fosfor er begrænset. På trods af denne fosforbalance er der dog to forhold, som bør inddrages i overvejelserne ved udspredning af gylle. For det første er der ca 2 ha jord på Bangsmindevej 2A, som skråner mod øst med en hældning på 6-12 %. Fosfor tabes let på skrånende jord, fordi overfladeafstømningen er størst her. Nærmeste vandløb er ganske vist ikke umiddelbart neden for denne skråning, og derfor er der ikke overhængende fare for tab af fosfor til overfladevand. Alligevel bør skråningen dyrkes med ekstra omtanke i forhold til fosfor. For det andet ligger en stor del af Gl. Neergårds jord i et lavbundsområde med højt indhold af humus. Humus binder ikke fosfor særligt godt, og der er derfor risiko for tab af fosfor til åen større risiko, jo tættere på åen der er udspredt husdyrgødning. Humusjordene er tilmed stort set de eneste marker på Gl. Neergård, der er drænede, hvorved risikoen for fosfortab er større.

19 19 For at minimere risikoen for tab af fosfor til Storåen bør disse forhold tillægges ekstra omtanke ved tildeling af husdyrgødning. Ifølge tabel 11 udvaskes der i de tre dele af udspredningsarealet 79, 62 og 89 kg kvælstof pr ha pr år fra rodzonen. Mellem rodzonen og nærmeste overfladevand (Storåen) reduceres i gennemsnit 76 % af dette kvælstof til frit kvælstof, som fordamper op gennem rodzonen. Tilledningen til overfladevandmiljøet er dermed 24 % af det tabte fra rodzonen. Fra marken ved Fjerritslev (1,00 ha) er reduktionen dog skønnet til 75 % og tilledningen til vandmiljøet 25 %. Dermed medfører udspredningen af gylle fra produktionen en tilledning til Storåen på cirka 18,6 kg kvælstof pr hektar udspredningsareal pr år. Storåen afleverer sit vand i Lønnerup Fjord. Idet Lønnerup Fjord er fosforbegrænset, forventes den beregnede udvaskning af kvælstof ikke at få nogen betydning for områdets udpegningsgrundlag. På grund af karakteren af Lønnerup Fjord fungerer den i kvælstofsammenhæng som en sø hvilket vil sige, at den tilbageholder cirka halvdelen af det kvælstof, som den modtager. Udledningen af kvælstof fra Lønnerup Fjord til Limfjorden formindskes derfor yderligere til ca 9,3 kg kvælstof pr hektar udspredningsareal. Tilledningen af kvælstof til Limfjorden dels fra marken ved Fjerritslev, dels via Lønnerup Fjord, er dermed 9,4 kg pr hektar pr år i gennemsnit. Den fastsatte tålegrænse for Limfjorden er 14 kg kvælstof pr hektar udspredningsareal. Denne grænse overholder bedriften altså efter udvidelsen. Samlet kan det altså konkluderes, at bedriften ikke vil påvirke Lønnerup Fjord med væsentlige mængder fosfor, og ikke vil påvirke Limfjorden med kvælstof over grænsen på 14 kg pr ha. Dermed vurderes det ikke, at udvidelsen vil have negative effekter på overfladevandmiljøet. Det må dog understreges, at forudsætningen for denne vurdering er, at fodringen på bedriften foregår som angivet i tabel 2 med reduceret indhold af fosfor og råprotein pr foderenhed.

20 20 5 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan: der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 6 Afværgeforanstaltninger Der er på bedriften ingen særlige forhold, der kræver iværksættelse af specielle afværgeforanstaltninger. De generelle afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld vil være beskrevet i miljøgodkendelsen. 7 Alternativer Såfremt der ikke gives mulighed for udvidelse, vil den nuværende produktion fortsætte uændret på Ballerumvej 273 og 277. På Ranselvej 54 vil driften være dyreløs, og der vil eventuelt kunne aftages husdyrgødning efter de generelle harmoniregler, dvs 1,4 DE/ha. 8 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger i Amtregnearket og regnearket Simmelgård IIIb. Forudsætningerne er gennemsnitlige klimaforhold for Thisted Kommune og med gennemsnitlige udbytter for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed.

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26 BILAG 6: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Lønnerup Fjord: Habitatsområde 16: Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Kode Udpegningsgrundlag 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

27 27 Fuglebeskyttelesområde SPA 19: Lønnerup Fjord Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Pomeransfugl Tn F2 Kortnæbbet gås T F4 F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.

28 28

29 29 BILAG 8: Thisted kommunes forslag til miljøgodkendelse Gl. Neergård I/S V/ Claus Eriksen Ballerumvej Thisted Dato: 31. maj 2006 Sagsnr.: Sagsbeh.: FE 9 Forslag 2. MILJ ØGODK ENDELSE I HENHOLD TIL LOV OM MILJØBESKYTTELSE TIL UDVIDELSE AF K VÆGBESÆTNING INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Generelt. 1. Godkendelsens vilkår. 2. Thisted Kommunes vurdering. 3. Offentliggørelse, klage m.v. BELIGGENHED: MATR. NR.: GODKENDELSESDATO: Ballerumvej 273 og 277, 7700 Thisted. 2 a, kåstrup by, Kåstrup. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

30 30 0. GENERELT. Landboforeningen Nordthy har på vegne af Gl. Neergård I/S fremsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af kvægbesætningen på Ballerumvej 273 og 277 fra 249,5 dyreenheder til 457 dyreenheder. På Ballerumvej 273 er der før udvidelsen 249,5 DE fordelt på 186 årskøer og 89 tyrekalve. Efter udvidelsen 365,8 DE fordelt på 300 årskøer og 63 årsdyr i småkalve og kvier. På Ballerumvej 277 stiger dyreholdet fra 68 DE (200 årsopdræt) til 91,2 DE (237 årsopdræt). Ansøgningen er modtaget på teknisk forvaltning den 23. dec Virksomheden er omfattet af punkt 101 a i bilaget til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Da begge ejendomme drives under Gl. Neergård I/S er der er tale om udvidelse til over 250 DE og nærværende miljøgodkendelse er således et tillæg til VVM redegørelse udarbejdet af Viborg amt. Der henvises til Regionplantillæg nr. xxxxxxxxxx Ansøger og virksomhedens ejer: Zonestatus: Lokalplan: området. Kommuneplan: Gl. Neergård I/S, V/ Claus Eriksen. Virksomheden er placeret i landzone, åbent landskab, Der er ikke udarbejdet lokalplan for Virksomheden er beliggende i primært jordbrugsområde. Nord for ejendommen er der udlagt et regionalt industriområde. GODKENDELSENS VILKÅR. 1.1 Generelt. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. Virksomheden skal indrettes og drives som beskrevet i ansøgningsmaterialet med de ændringer, som fremgår af godkendelsens vilkår, samt de bemærkninger der er beskrevet i Viborg amts Regionplan nr. xxxxxxxxxxx Godkendelsens vilkår skal opfyldes kontinuerligt med udvidelsen og skal være tilendebragt inden 3 år fra dato. Ændringer i ejerforhold skal straks meddeles tilsynsmyndigheden.

31 31 Til sagen henhører ansøgningsmaterialet, samt bilag 1 til 5 og vedhæftet bilag A. 1.2 Lokalisering. Virksomheden er placeret i det åbne land med ca. 320 m til nærmeste naboejendom Ballerumvej 271 og 250 m fra Ballerumvej 277 til Ballerumvej 279. Den eksisterende løsdriftsstald på Ballerumvej 273 forlænges med ca. 22 m (ca. 725 m2). Byggeriet skal være i samme stil som eksisterende. På nordsiden af tilbygningen skal der foretages beplantning til sløring af byggeriet. 1.3 Dyreholdets størrelse. Produktionen der er baseret på malkekøer, og opdræt, må højest udgøre en samlet produktion på 457 dyreenheder. 1.4 Harmonikrav m.v. Ejendommens fremtidige gødningsbelastning udregnet som dyreenheder pr. ha. pr. år skal til enhver tid opfylde de krav, der fastsættes i den til enhver tid gældende Husdyrbekendtgørelse. Udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold skal opfylde kravene i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber. Hvert år senest 1. april skal der til Thisted Kommune fremsendes mark- og gødningsplaner for de arealer ved Ranselvej 54, der er beliggende inden for nitratfølsomt indvindingsområde, hvoraf det fremgår, hvad der har været dyrket på markerne det foregående år. Der henvises til VVM redegørelsen samt til vilkår under pkt Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning og ensilage samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. ( Husdyrbekendtgørelsen ). 1.5 Dybstrøelse. Dybstrøelse skal have et tørstofindhold på mindst 30% ved opbevaring i marken og skal være udlagt i miler af max. 2 m bredde og 1,5 m højde. Oplaget skal være tæt overdækket med plastik eller kompostdug, så regnvand ikke kan trænge gennem oplaget. Afstandskravene i den til enhver tid gældende Husdyrbekendtgørelse skal overholdes. 1.6 Opbevaringskapacitet m.v. Bedriften skal have en kapacitet, der til enhver tid sikrer, at den tilstrækkelige kapacitet er til stede. Den tilstrækkelige kapacitet skal sikre, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i Husdyrbekendtgørelsens kapitel 10. Ifølge konsulentens beregninger er der 11 måneders opbevaringskapacitet.

32 Animalsk affald m.v. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, må ikke nedgraves eller opbevares sammen med fast eller flydende gødning. Døde dyr skal opbevares overdækket på cementeret underlag, således at der ikke opstår uhygiejniske forhold i tidsrummet inden bortskaffelsen til destruktionsanstalt. Arealet omkring bygningerne skal holdes ryddeligt og fri for affald, således at det ikke fremtræder stærkt afvigende fra det åbne land og på en sådan måde, at der ikke opstår uhygiejniske forhold. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Affald, skal bortskaffes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende Affaldsregulativer for Thisted Kommune. Landbrugsplast skal bortskaffes til godkendt forbrændingsanlæg. 1.8 Fluebekæmpelse. Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Anvendelse af rovfluer falder ind under disse bestemmelser. 1.9 Olie og kemikalier. Opbevaring. Olie og kemikalier skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening. Diseltanke skal placeres på befæstet og overdækket areal, så der ikke kan forekomme spild af olie til jorden. For sprøjtemidler gælder, at midler, der er klassificeret som sundhedsskadelige skal opbevares utilgængeligt for børn, hvilket kan være i et aflåst skab. Sprøjtemidler, klassificeret som giftigt eller meget giftigt, skal opbevares forsvarligt under lås, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignende. Sprøjtemidler må ikke opbevares i rum, hvor der er afløb i gulvet. Olie- og kemikalieaffald skal opbevares i egnet emballage, der er placeret på befæstet, overdækket areal. Der må ikke være afløb fra arealet, og arealet skal være forsynet med opkant, der sikrer, at indholdet af den største emballage kan opsamles på arealet. Opbevares olien inde i en bygning, må der ikke være afløb i det rum, hvori olien opbevares, alternativt skal der etableres opkant. Bortskaffelse. Bortskaffelse skal ske i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser. Spildolie, sprøjte- og medicinrester m.v. skal afleveres til godkendt modtagestation, Mariesminde, Østerbakken 75, 7700 Thisted Foder.

33 33 Der skal fodres efter en opstillet foderplan visende indholdet af fosfor og råprotein pr. foderenhed. Som dokumentation skal foderplanen indsendes til Thisted Kommune senest 1. marts hvert år. Der henvises i øvrigt til VVM redegørelsens tabel 2. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr ( rotter ). Ensilagefoder skal opbevares på ensilageplads og på en sådan måde, at væsentlige lugtgener undgås. Ved anvendelse af saftgivende ensilage skal opbevaringen opfylde den til enhver tid gældende Husdyrbekendtgørelses krav til indretning og afløb Støj. I det åbne land må virksomhedens eksterne støjbelastning i intet punkt, målt udendørs, udenfor virksomhedens skel overstige nedenstående grænseværdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de energiækvivalente, korrigerede A-vægtede lydtrykniveauer i db(a) re 20 Pa. Dag Periode Referencetidsrum Støjgrænseværdi db(a) re 20 Pa Mandag - fredag kl timer 55 Alle dage kl time 45 Lørdag kl timer 55 Lørdag kl timer 45 Søn- og helligdage kl timer 45 Alle dage kl ½ time 40 Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a) re 20 Pa. Såfremt Thisted Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden, dog højest én gang årligt, foretage en støjmåling, der dokumenterer, at vilkår 1.11 er overholdt. Vilkår 1.11 kan alternativt dokumenteres overholdt ved målinger og efterfølgende beregning. Dokumentationen skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5 og 6/1984, nr. 5/1993 eller de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Målinger skal foretages, når virksomheden er i fuld drift. Dokumentationen skal udføres som Miljømåling - ekstern støj af et af DANAK akkrediteret eller af Miljøstyrelsen godkendt laboratorium Luft og lugt. Bedriften må ikke give anledning til væsentlige lugt- og støvgener udenfor bedriftens areal. Ventilation fra eksisterende og tilbygget løsdriftsstald er naturlig ventilation. For begrænsning af lugtgener skal udslusning af gylle fra staldene til ejendommens gyllebeholdere, kun foretages når kapaciteten fordrer det. Udslusning og omrøring af gyllebeholdere, må kun i særlige tilfælde ske på søn- og helligdage.