Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægproduktion på Hejlskovvej 14, i Skive Kommune

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægproduktion på Hejlskovvej 14, i Skive Kommune Bilag til: Tillæg nr. 59 til Regionplan 2006.

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 3 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 5 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 11 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 13 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 18 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 19 8 ALTERNATIVER 19 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG SKIVE KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Landbrugs ejendommen Ørslevkloster Hovedgård, Hejlskovvej 14, 7800 Skive ligger i Ørslevkloster i Nordfjends nær Limfjorden (Virksund) ca. 750 meter øst for Hald by. Ejendommen ejes af Rasmus Boudigaard Nielsen. På ejendommen er der 161 malkekøer med opdræt. Det svarer til 249,7 dyreenheder (DE). Rasmus Boudigaard Nielsen ønsker at udvide dyreholdet til 225 malkekøer med hundyropdræt. Efter udvidelsen vil der være i alt 350 DE på ejendommen. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Hejlskovvej 14, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Skive Folkeblad midt på ugen d. 3. maj 2006 med en frist til den 31. maj 2006 for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog ingen indlæg til idefasen. På baggrund af idefasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af Landbo Limfjord, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offentlige debat. VVM-redgørelsen og forslaget til regionplantillæg har været i 8 ugers offentlighedsfase i oktober december Der fremkom ikke bemærkninger i offentlighedsfasen. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Ejendommen ligger i Nordfjends i et område, der i regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde. Fra ejendommen er der ca. 150 meter til nærmeste område, der er omfattet af en kommuneplanramme. Kommuneplanrammen for dette område dækker over skolen, idrætspladsen og vandværket og har ikke været påtænkt som beboelsesområde. Skive Kommune har givet en hensigtserklæring, hvor der er beskrevet, at kommunen vil arbejde for at området fjernes fra kommuneplanrammen som fremtidig byzone. I nærområdet omkring ejendommen ligger hhv. Ørslevkloster skole (NV), vandværk(n) og kloster med kirken (V). Ca. 750 meter vest samt ca meter øst-nordøst for ejendommen ligger hhv. Hald by og Lund by. Ejendommen er placeret i et bakkelandskab. Umiddelbart syd, samt vest for ejendommen er der to 3 registrerede søer. De nærmeste beboelser ligger hhv. 80 og 115 meter fra Hejlskovvej 14.

4 4 Ejendommen og de tilknyttede forpagtninger afvander til Limfjorden. Tilsvarende gælder for aftalearealerne. Ejendommen og en del af udspredningsarealerne ligger indenfor indvindingsområdet for Ørslevkloster Vandværk samt et udpeget område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Indvindings og drikkevandsområdet er udpeget som et ikke nitratfølsomt indsatsområde. Ejendommen og dens udspredningsarealer ligger udenfor de 300 meters beskyttelseszone omkring vandværkets drikkevandsboring. Området er udpeget som kulturmiljø i Regionplan Ejendommen ligger i øvrigt i et område, der ikke er udpeget som særlig beskyttelsesområde, og som i øvrigt ikke påkalder sig speciel beskyttelsesinteresse. En del af bedriftens arealer grænser op til 3 arealer, ferske enge, mose, søer og strandenge. En lille del af de kystnære arealer til ejendommen er registreret som 3 ferske enge og strandenge, ligesom en del af aftalearealerne ligger indenfor udpegningen af særlige beskyttelsesområder. 2.2 Bygninger På ejendommen er der tale om en ældre bygningsmasse, som løbende er renoveret. Staldene er indrettet med mekanisk ventilation, der kører hele døgnet. Udover bygninger anvendt til dyr er der løbende opført og renoveret nødvendige faciliteter som gyllebeholder, maskinhus m.m. Ensilage opbevares på ensilage plads med fast bund eller i markstakke. Halm opbevares i lejede bygninger hos nabo. 2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den årlige produktion af husdyrgødning på Ørslevkloster Hovedgård udgør ca m 3 kvæggylle (inkl. vand) og ca. 217 tons dybstrøelse fra kalve. Opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning på ejendommen udgøres af 2750 m 3 gylletanke samt 200 m 3 kanaler og en 120 m 3 fortank, samt en lejet gylletank på 600 m 3 på Hejlskovvej 6. Den samlede opbevaringskapacitet er 3670 m 3. Der er således en opbevaringskapacitet før udvidelsen på 9,8 mdr., hvilket er tilstrækkeligt til at opfylde kravene til opbevaring af flydende husdyrgødning. Der søges i øjeblikket om tilladelse til en ny gyllebeholder på 3500 m 3.

5 5 Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Ejendomme: Hejlskovvej 14, 7840 Højslev 249,7 kvæg 107,7 102,2 Forpagtninger: Hejlskovvej 4, 7840 Højslev 5,6 5,6 Harmoniareal (ha) Hejlskovvej 6, 7840 Højslev 2,3 2,3 I alt 249,7 115,6 110,1 I det samlede areal indgår ikke afgræsningsarealer, da udbringning af husdyrgødning ikke foretages her. Disse anvendes til afgræsning af kvier. Tabel 2: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning før udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Erik Andersen, Hejlskovvej 50, 7840 Højslev 29 40,6 Børge Nielsen, Hobrovej 23, 7840 Højslev 16 22,4 I alt De aftalearealer, der er beskrevet i tabel 2, indgår også i fremtidig produktion som aftalearealer. 2.4 Beskæftigelse Udover ejer er der ansat 1 ½ mand på bedriften. 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen Kvægproduktionen på Ørslevkloster Hovedgård, Hejlskovvej 14 ønskes udvidet. Efter udvidelsen vil produktionen på Hejlskovvej 14 omfatte i alt 225 malkekøer med hundyropdræt svarende til 350 DE.

6 6 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri Samtidig med udvidelsen bygges en ny kvægstald på ca m 2 øst for de eksisterende staldbygninger. Den nye stald placeres i nord-sydlig retning på den anden side af eksisterende læhegn, 19 meter fra ejendommens eksisterende bygningsmasse. Staldens højeste punkt vil blive ca. 11 meter over terræn. Den nye stald placeres på lavere liggende terræn, således at staldens sokkel vil være ca. 2,5 m lavere end de eksisterende bygninger. Stalden er placeret således, at den næsten ikke vil være synlig fra offentlig vej, og den vil ikke genere udsigten til og fra Ørslevkloster Kirke. Placeringen af den nye stald er indenfor kirkebyggelinien af Ørslevkloster. Der er søgt om dispensation fra Viborg Amt. Viborg Amt kan først behandle ansøgning, når der ligger et godkendt regionplantillæg. Den ny gyllebeholder vil være placeret ca. 300 meter syd-øst for ejendommen op ad eksisterende læhegn med planlagt beplantning for at afskærme. Overskudsjord fra staldbyggeri anvendes til at mindske betonvæggens indflydelse på kulturlandskabet. Dybstrøelse opbevares i mødding eller i markstak. 3.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den årlige produktion af husdyrgødning på Ørslevkloster Hovedgård vil efter udvidelsen udgøre ca m 3 kvæggylle (incl. vand) og ca. 103 tons dybstrøelse fra kalve. Opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning på ejendommen udgøres af to gylletanke på hhv m 3 og 3500 m 3, kanaler på 900 m 3 samt en fortank på 120 m 3. Den samlede opbevaringskapacitet vil blive 6350 m 3 kvæggylle. Der vil således være en opbevaringskapacitet efter udvidelsen på over 11 mdr., hvilket er tilstrækkeligt til at opfylde kravene til opbevaring af flydende husdyrgødning. En tilstrækkelig minimumskapacitet er opgjort til 10,8 måneder. Dybstrøelse fra kalve opbevares på møddingsplads eller i markstak. En stor del af dybstrøelsen køres direkte ud i marken, hvor det nedbringes inden for 6 timer. Gylle udbringes med traktortrukket gyllevogn. Der vil primært blive foretaget nedfældning af gylle samt udlægning af gylle med slæbeslanger. 3.4 Arealforhold Bedriftens arealer til udbringning af husdyrgødning efter udvidelsen fremgår af tabel 3 og 4. Der vil ikke blive ændret på ejet og forpagtet arealer i før og efter udvidelsen. Ved udvidelsen bliver der udelukkende flere aftalearealer.

7 7 Tabel 3: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Ejendomme: Hejlskovvej 14, 7840 Højslev 350 kvæg 107,7 102,2 Forpagtninger: Hejlskovvej 4, 7840 Højslev 5,6 5,6 Harmoniareal (ha) Hejlskovvej 6, 7840 Højslev 2,3 2,3 I alt ,6 110,1 Der er 9,4 ha som afgræsningsarealer, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 3. Disse arealer er 3- registreret ferske enge, hvor det er hensigtsmæssigt at have kreaturer til afgræsning for at bibeholde de karaktertræk, som kendetegner ferske enge. For at opfylde udtagningspligten lejes der fjernbrak, eller der dyrkes non-food afgrøder. Hvis det viser sig nødvendigt at udtage arealer til brak, vil der blive indgået de nødvendige, ekstra gylleaftaler. Tabel 4: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Erik Andersen, Hejlskovvej 50, 7840 Højslev (Ejet: Lærkenborgvej 15) Erik Andersen, Hejlskovvej 50, 7840 Højslev (Forpagtet: Hejlskovvej 74) Erik Andersen, Hejlskovvej 50, 7840 Højslev (Forpagtet: Hejlskovvej 72) ,4 3,8 5,3 Børge Nielsen, Hobrovej 23, 7840 Højslev 16,7 23,4 I alt 116,5 163,1

8 8 Tabel 5: Beregning af Landbrugslovens arealkrav (som pt. er i høring og forventes at træde i kraft i efteråret 2006) for ejendommen før udvidelse (250 DE) og efter udvidelse (350 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 1,7 DE/ha. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 17,65 17,65 30 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 120 DE 22,94 40,59 Arealkrav i alt 40,59 58,24 Arealkravet i landbrugsloven kan opfyldes efter de forventede regler, idet der ejes 102,2 ha på Hejlskovvej 14. Efter de nugældende regler skal der være tinglyste gylleaftaler på minimum 21 ha. Ansøger skal sikre, at ejerkravet er opfyldt inden den faktiske udvidelse finder sted. Tabel 6: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 250 DE 350 DE Før Efter 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning 63 DE 163,1 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 187 DE 187 DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 1,7 DE/ha 1,7 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 110 ha 110 ha Da der før udvidelse er 110,1 ha og efter udvidelse er 110,1 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Efter udvidelsen vil der forsat udover ejer være ansat 1 ½ mand på bedriften. 3.6 Naboafstande Der er målt følgende naboafstande fra Hejlskovvej 14: Hejlskovvej 5 (landbrugsejendom) Hejlskovvej 6 (beboelsesejendom) Hejlskovvej 15 (kloster) Hejlskovvej 20 (beboelsesejendom) 455 meter SV 410 meter SV 225 meter V 160 meter NV

9 9 Hejlskovvej 27 (skole) Hejlskovvej 30 (vandværk) Ørslevklostervej 177 (landbrugsejendom) Ørslevklostervej 181 (beboelsesejendom) Ørslevklostervej 183 (beboelsesejendom) Ørslevklostervej 220 (beboelsesejendom) Ørslevklostervej 226 (beboelsesejendom) 220 meter NV 360 meter N 335 meter NV 235 meter NV 240 meter NV 115 meter NV 200 meter NØ 3.7 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Transport vedrørende produktionen vil primært foregå via indkørsel syd for ejendommen, hvor der vil være mindst gener for omgivelserne. Tabel 7: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Mælk Foder Husdyrgødning: Gylle Dybstrøelse Handelsgødning Fyringsolie/brændstof 5 6 Andet Transport i alt Da alle transporter i videst muligt omfang gennemføres indenfor normal arbejdstid, vil der som regel ikke opstå gener fra transport. 3.8 Forbrug Anslået forbrug af vand og energi fremgår af nedenstående tabel.

10 10 Tabel 8: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding 8000 m m m m 3 3 Energi: El Fyringsolie / brændstof kwh 11,7 tons kwh 15 tons 3.9 Anvendelse af renere teknologi Eksisterende bygninger er indrettet med delvis mekanisk ventilation, mens den nye kostald er indrettet med naturlig ventilation. Der anvendes derfor kun få ressourcer til ventilering af staldene. Den naturlige ventilation bevirker en diffus ventilation, hvorved den udledte staldlugt bliver fortyndet og giver anledning til færre lugtgener. Naturlig ventilation medfører heller ikke støjgener for naboer. I sengebåsene er der gummimåtter, der formindsker problemer med bensygdomme. Dette nedsætter forbruget af medicin. Ved brug af måtter, der bliver strøet med savsmuld/spåner til opsugning af eventuel fugt, reduceres også ammoniakfordampningen i forhold til et tilsvarende leje af dybstrøelse. Dosering af rengøringsmidler i malkestald sker automatisk med mindst mulig forbrug. Der foretages automatisk skrabning af spalterne i den nye stald ca. hver 2. time i døgnet og i eksisterende kvægstalde ca. 5 gange i døgnet. Herved fjernes gødningsrester fra spalterne og det faste gulv, hvilket er medvirkende til at reducere ammoniakfordampning og lugtgener. På ejendommen anvendes i en vis udstrækning lavenergi pærer og lysstofrør. Ejendommens opvarmning i både stalde og stuehus sker med varme genvinding fra køleanlæg til mælk og det planlægges i forbindelse med udvidelsen at indsætte stokerfyr for at mindske forbruget af fossilt brændstof. Alle tekniske installationer udskiftes i den takt, det er nødvendigt. Udskiftningen vil ske under hensyntagen til anvendelse af teknologiske forbedringer, som nedsætter energiforbruget. Udbringning af gylle foretages ved nedfældning direkte i jorden på græs og til forårssåede afgrøder. Gyllen udbringes med slanger i voksende afgrøder. Den anvendte teknik til udbringning af gylle nedsætter i stor udstrækning både lugt og ammoniakfordampning. Dybstrøelse fra kalve udbringes direkte på mark og nedpløjes straks eller dybstrøelsen lægges i mødding med lovpligtig overdækning til begrænsning af lugt og ammoniakfordampning.

11 Affald m.v. Husholdningen er tilmeldt dagrenovation. Dette bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Plastic og andet småaffald fra produktionen afleveres på kommunal modtageplads i henhold til regulativ. Døde kreaturer afhentes hurtigst muligt til destruktion. Spildolie opbevares i tønder. Pesticidrester opbevares i de oprindelige beholdere i aflåst kemikalierum. Medicinrester bortskaffes via dyrlægen Spildevand m.v. Rengørings- og vaskevand fra malkestald ledes til gyllebeholder. Spildevandet fra husholdningen ledes via trikstank til sivedræn. Overfladevand fra gårdsplads samt tagvand bortledes ved overfladeafstrømning. Vask af maskiner forgår på befæstet areal som afledes til gyllebeholder. Rengøring af motordele foregår på betongulv (uden afløbsmulighed). Påfyldning af vand og kemikalier ved marksprøjtning sker fra indendørs vandreservoir, hvor der er afløb til gylletank. Rengøringsvand fra marksprøjte udbringes på mark. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Hejlskovvej 14 ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde. Der er ikke på ejendommen naturområder, som påkalder sig speciel landskabelig beskyttelsesinteresse. Ejendommen ligger i et forholdsvis bakket område. Umiddelbart vest for ejendommen er der tæt beplantet med træer og buske fra have og øst for ejendommen er der læhegn som bevirker at ejendommens bygninger ikke har en dominerende synlighed i landskabet. I foråret 2006 blev der etableret en bøgehæk langs Ørslevklostervej nord for ejendommen for at afskærme den nuværende og fremtidige produktion fra den offentlige vej. Opførselen af den nye stald forventes ikke at få nogen negativ landskabelig effekt pga. terræn forskelle og placeringen af eksisterende læhegn. Der skal gives dispensation fra kirkebyggelinien i forhold til staldbyggeriet. Gylletanken er placeret på lavtliggende terræn og den bliver afskærmet med jord og beplantning. Viborg Amt vurderer, at den ansøgte udvidelse kan gennemføres i overensstemmelse med retningslinie 20 i Regionplan 2005 om landskabet mellem byerne, og i overensstemmelse med retningslinie 22 i Regionplan 2005 om kulturhistorie. 4.2 Transport og transportveje Det anslås at antallet af lastbiltransporter til og fra Hejlskovvej 14 stiger med 9 stk. pr. år (tabel 7). Dette svarer til en stigning på 4 pct. Af tabel 7 fremgår at antallet af traktortransporter falder med ca. 54 stk. pr. år. Faldet skyldes at gylle samt grovfoder vil blive transporteret i større vogne.

12 12 Viborg Amt vurderer, at den udvidede produktion vil kunne ske uden uacceptable gener for de omkringboende som følge af transport. 4.3 Forbrug og affald Anslået vand- og energiforbrug fremgår af tabel 8. Det fremgår, at der især vil være en stigning i forbrug af drikkevand til kvægholdet. Der sker en mindre stigning i energiforbruget. I forbindelse med udvidelsen forventes ingen særlig stigning i affaldsmængder. Stigningen begrænser sig til dækningsplast til ensilageplast samt en lille stigning i antallet af døde dyr. Viborg Amt vurderer, at udvidelsen af besætningen, for så vidt angår forbrug og affald kan ske uden særlige miljøpåvirkninger. 4.4 Lugt De primære lugtkilder, der findes på ejendommen, er stalde og gyllebeholdere samt lugt i forbindelse med ensilageopbevaring. Som målestok for lugtemissionen kan anvendes lugtenheder pr. sekund (LE/s). Emissionen bestemmes på grundlag af dyreart og staldkapacitet (dyreantal og vægt i stalde). Ved anvendelse af beregningsmodellen i Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK, er konsekvensafstanden for lugt fra stalden både før og efter udvidelsen. Beregning af lugt og geneafstande er behæftet med usikkerhed. Nærmeste boligområde i byzone eller samlede bebyggelse ligger 750 meter væk og dermed udenfor den beregnede genegrænse på 279 meter til byzone. Til enkeltliggende beboelsesejendom er beregnet en geneafstand på 88 meter. Der er ingen beboelser inden for denne afstand, jf. afsnit 3.6. Ørslevkloster skole ligger 220 meter væk og klostret ligger 220 meter væk. Begge bygninger ligger dermed udenfor den beregnede lugt og geneafstand til samlet bebyggelse, som er beregnet til 157 m. Udbringning af gylle vil ligeledes være en lugtkilde. Udbringningen vil i vid udstrækning foregå ved nedfældning samt i en vis udstrækning med slæbeslanger, hvilket nedsætter lugtpåvirkningen væsentligt. Alle transporter vil i videst muligt omfang gennemføres indenfor normal arbejdstid. Skolen, klostret og kirken får mulighed for at anmelde særlige arrangementer til ansøger, hvorefter der ikke må køres gylle ud den pågældende dag samt dagen før i en afstand af indtil 500 meter fra arrangementet. Der må ligeledes ikke køres gylletransporter forbi skolen og kirken/klostret i forbindelse med anmeldte arrangementer. Vilkåret er nærmere beskrevet i miljøgodkendelsen. Derudover vil udkørsel af gylle foregå i tidsrum/perioder, således at skolen og klostret/kirken generes mindst muligt. Viborg Amt vurderer, at projektet ikke vil give uacceptable lugtgener. 4.5 Støv Støv fra foder forventes ikke at medføre særlige problemer. Kvægbesætningen fodres med foder, som er blandet indendørs for at mindske støvgener for omgivelserne. Foderet er vådt ved

13 13 udfodring, hvilket minimerer støv-emissionen. Der vil forekomme støv fra halm/strøelse i stalde, hvor den daglige håndtering kun giver anledning til meget lokal støvudvikling. Viborg Amt vurderer, at der ikke vil være væsentligt øgede støvgener som følge af udvidelsen. 4.6 Støj Der er ingen støj fra ventilationsanlæg i den nye kvægstald, da der her er naturlig ventilation. I eksisterende kvægstalde er der mekanisk ventilation, men her er der planlagt at fjerne noget af den mekaniske og oprette naturlig ventilation og dermed vil der være en mindre reduktion i støj-emissionen i forbindelse med besætningsudvidelsen. Støj fra malkeanlæg er begrænset, idet det der vil blive malket med robotter og støjkilden ved robotmalkning er vakuumpumper som vil stå i isoleret aflukket rum. Der vil forekomme støj fra ekstern og intern transport. Viborg Amt vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke vil være uacceptable støjgener for omkringboende i forbindelse med udvidelsen. 4.7 Fluebekæmpelse Landbo Limfjord anfører, at der foretages fluebekæmpelse ved god staldhygiejne samt efter gældende retningslinier. Viborg Amt vurderer, at der ikke vil være øgede fluegener for omkringboende i forbindelse med udvidelsen. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Ejendommen og de tilhørende udspredningsarealer er beliggende i primært jordbrugsområde. En del af udspredningsarealerne ligger i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Udspredningsarealerne afvander til Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord for nogle arealers vedkommende via Ørslevkloster Sø. Disse områder er udpeget som NATURA 2000 områder, og inkluderer habitatområde nr. 30, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord m.fl. samt fuglebeskyttelsesområderne nr. 14, Lovns Bredning og nr. 24 Hjarbæk fjord. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag B Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. 5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Ammoniakfordampning før og efter udvidelse er beregnet i amtsmodel regneark version 2,6 norm 2005/2006. Normtallene angiver ammoniakfordampning pr. dyr ud fra målinger på forskellige staldsystemer. I tabel 11 er beregningerne vist.

14 14 Tabel 9: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald kg N kg N 700 kg N Emission fra lager 517 kg N 725 kg N 200 kg N Emission ved udbringning kg N kg N 900 kg N Samlet emission kg N kg N kg N Emission fra stalde søges begrænset mest muligt ved bl.a. at anvende gummimåtter i kvægstaldens sengebåse. Endvidere skrabes der jævnligt i kvægstalden, således at så få gødningsrester som muligt kan afgive ammoniakfordampning. Emissionen fra lager begrænses mest muligt ved etablering og vedligehold af flydelag på gylletankene. For at begrænse emission fra dybstrøelse, som køres i markstak, bliver dette overdækket i henhold til reglerne i husdyrbekendtgørelsen. Pumpning af gylle mellem stald og lager vil foregå i lukkede rørsystemer med neddykning under flydelag. Udbringning af gylle foretages ved nedfældning direkte i jorden på græs og til forårssåede afgrøder. Gyllen udbringes med slanger i voksende afgrøder. Den anvendte teknik til udbringning af gylle nedsætter i stor udstrækning både ammoniak-fordampning og lugt. 5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Kvælstofdepositionen som følge af emissionen fra anlægget er beregnet før og efter udvidelse. Da der er forskel i afstanden mellem stalden og kilderne i før og efter situationen er der taget forbehold for dette i udregningerne af kvælstofdepositionen. Den nye stald bliver placeret nord-øst for eksisterende bygninger og dermed bliver afstanden til nogle af 3 områderne større. Der er ca. 140 meter syd for ejendommen (anlægget) en 3 sø. Her falder den beregnede deposition fra 5,5 kg N/ha/år til 4,1 kg N/ha/år. Ca. 420 og 580 meter vest/syd-vest for anlægget er der endnu to 3 søer. Her falder den beregnede deposition fra henholdsvis 1,0 kg N/ha/år til 0,9 kg N/ha/år og 0,6 kg N/ha/år til 0,5 kg N/ha/år. I en afstand af ca. 490 meter nordøst for anlægget er der en 3 mose med tilhørende sø. Her øges depositionen fra 0,5 kg N/ha/år til 0,9 kg N/ha/år. Baggrundsdepositionen i området vurderes at være ca. 16,6 kg N/ha/år. 5.4 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper I mosen ca. 490 m nordøst for anlægget blev der for ca. 20 år siden anlagt en ringsø. Der har tidligere været fodret ænder og udsat fisk. Fiskene er der stadig. Der er to dræntilløb til søen. Mosen og søen er næringsrige og således ikke særligt følsomme overfor luftbåret kvælstof. Det antages derfor, at udvidelsen er uden betydning for såvel eventuel forekomst af habitatsdirektivets bilag IV arter, som for mosen i øvrigt. Depositionen i strandengene ved Hjarbæk Fjord forøges ikke ved udvidelsen.

15 15 Hjarbæk Fjord indgår i fuglebeskyttelsesområde nr. 24, Hjarbæk Fjord og Simested Å. Fjorden indgår tillige i habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Fra gårdanlægget til beskyttelsesområderne er nærmeste afstand 2 km. Der sker ikke forøgelse af kvælstoftilførslen til fjordene. Det vurderes derfor at udvidelsen ikke har betydning for de internationale beskyttelsesområder i Natura Umiddelbart vest for gårdanlægget begynder et særligt beskyttelsesområde, som strækker sig mod nordvest til Lovns Bredning. Området er udpeget af hensyn til kulturmiljøet omkring Ørslevkloster, af landskabelige grunde og som økologisk forbindelseslinie. Kun den allersydligste del af området vil få forøget deposition. Ovennævnte sø 420 m sydvest for anlægget ligger i den vestlige udkant af det særlige beskyttelsesområde i et skovområde. Nærmere gårdanlægget findes parkanlægget omkring klosteret. Det må derfor vurderes, at der ikke sker nogen væsentlig uheldig påvirkning af arealer i dette særlige beskyttelsesområde. De særlige beskyttelsesområder ved Hjarbæk Fjord er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområdet og habitatområdet. Der vil derfor heller ikke være uheldige påvirkninger af dette særlige beskyttelsesområde. Viborg Amt vurderer, at udvidelsen ikke forringer beskyttet natur. 5.5 Kvælstofudvaskning til grundvand Der er for de ejede og forpagtede arealer foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på sammenhængen mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om bl.a. afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Jordtypen er anslået til gennemsnitlig at være JB 4 for alle dyrkede marker. Der er indregnet 33 % reduktion af nitrat mellem rodzonen og nydannet grundvand. I beregningerne er der taget udgangspunkt i et sædskifte med græs, majs og korn. Derudover er der en del vedvarende græs, som afgræsses af kvier. Arealforholdet mellem afgrøderne er ens før og efter udvidelse. Da der ikke bliver mere ejet/forpagtet jord i forbindelse med udvidelsen er før og efter situationen den samme for kvælstofudvaskningen. En del af udbringningsarealerne ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Resultatet af udvaskningsberegningerne er vist i tabel 10.

16 16 Tabel 10: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Opgørelsen er foretaget områdevis, opdelingen er foretaget efter fx beskyttelsesstatus. Område- betegnelse Arealstatus efter udvidelse (fx ejet) 1 Ejet og forpagtet (fx OSD) OSD Beskyttelsesstatus Harmoni-areal (ha) Før: 110,1 Efter: 110,1 Jordtype (JB nr.) Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33% reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter Tilførsel af kvælstof i handels- og husdyrgødning er begrænset af de til enhver tid gældende kvælstofnormer og N-udnyttelseskrav i husdyrgødning, som fastsættes lovgivningsmæssigt. Indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) tages udgangspunkt i et krav til indhold af nitrat i nydannet grundvand på højst 40 mg nitrat pr. liter. Samme krav gælder inden for indvindingsoplande til fælles vandværker og inden for 300 m bufferzoner omkring vandboringer. I Områder med Drikkevandsinteresser (OD) er kravet højst 50 mg pr. liter. Beregningerne viser, at nitratkoncentrationen i nydannet grundvand efter udvidelse ikke stiger. Den beregnede nitratudvaskning overskrider kravet indenfor det OSD, der ligger omkring Ørslevkloster vandværk, idet der er beregnet en udvaskning til nydannet grundvand på 44 mg/l. Det pågældende OSD er imidlertid ikke udpeget som nitratfølsomt. Ørslevkloster vandværk er heller ikke udpeget som nitratfølsomt, og baserer sin indvinding på dybe boringer. Skive Kommune fik i 2003 lavet en hydrogeologisk undersøgelse af oplandet til Ørslevkloster vandværk. Det konkluderedes, at vandværket indvinder fra et magasin, der er velbeskyttet overfor nitratforurening. Derfor skønnes den ansøgte udvidelse af landbrugsdriften fra Hejlskovvej 14 ikke at ville kunne påvirke vandværkets drikkevandsressource. Projektet truer således ikke drikkevandsinteresser. 5.6 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde Ovenstående kvælstofudvaskningsberegning viser at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen for udbringningsarealet er 66 kg N/ha/år både før og efter udvidelsen. Det vurderes, at reduktionsprocenten for området, hvor bedriften ligger, er på %. På baggrund af dette kan det anslås at der både før og efter udvidelsen udvaskes ca. 7,9 kg N/ha/år til vandløb og Limfjorden. Hvis regionsplanens målsætning for Limfjorden skal opfyldes, bør kvælstofbelastningen fra landbrugsarealer i oplandet til Limfjorden allerhøjst være 14 kg/ha/år. I mere følsomme områder vurderes det, at en yderligere reduktion er nødvendig.

17 17 Det vurderes, at en tilledning på 7,9 kg N / ha ikke er til hinder for at opnå målsætningen for Limfjorden og ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. I denne konkrete vurdering er der taget udgangspunkt i Handlingsplan for Limfjorden 2006 indeholdende DMUs rapport over Limfjordens miljøtilstand og dens konklusioner vedr. scenariet med den laveste tilledning af kvælstof. 5.7 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. I tabel 11 er vist beregning af fosforbalance. Tabel 11: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha 110,1 110,1 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. kg (majs) P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 3,5 0,3 I beregningerne er anvendt normer for indhold af P i husdyrgødning fra kvægbesætningen, beregnet i amtsmodel regneark version 2,6 norm 2005/2006. Hvor der er lavet korrektioner for normtallene af P pr. foderenhed samt mælkeydelsen i overensstemmelse med kvægkonsulenten så de er specifikt tilpasset denne bedrift. Der er fratrukket P i den kvæggylle, som afsættes på aftalearealer. Bortførsel af P er beregnet i udvaskningsprogrammet Simmelsgård IIIB, hvor der anvendes normer for afgrøders bortførsel af P. Endvidere er der i beregningerne anvendt de udbytter, som erfaringsmæssigt opnås på bedriften. Med det planlagte sædkifte vil der blive

18 18 fjernet en stor mængde næringsstoffer fra arealerne og med 1,7 DE/ha vil der ifølge beregningerne blive fjernet ca. samme mængde fosfor, som der vil blive tilført. Det indgår i Skive kommunes udkast til miljøgodkendelse, at der i løbet af 5 år skal opnås fosforbalance på 0,0 kg P/ha/år. Viborg Amt vurderer derfor, at udvidelsen ikke vil medføre et fosforoverskud til skade for miljøet. 5.8 Aftalearealer På aftalearealer både før og efter udvidelse dyrkes bl.a. et grovfodersædskifte samt et blandet landbrug/gartnerisædskifte. Arealet med gylleaftaler før udvidelse (Hobrovej 23 + Hejlskovvej 50) vil forblive aftaleareal efter udvidelsen. På disse arealer er der således hidtil udbragt husdyrgødning, og der forventes ingen betydende ændring i nitratudvaskning eller fosforbalance. Standardudvaskningsberegninger viser, at med tilførsel af 140 kg N/ha, svarende til 1,4 DE/ha vil udvaskningen i et typesædskifte give en kvælstofudvaskning på 42 mg nitrat/l til nydannet grundvand. Dette er under amtets krav i Område med Drikkevandsinteresser. Standardudvaskningsberegningerne viser en stigning i udvaskningen på ca. 6 kg N/ha/år som følge af tilførsel af husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha. Udvaskningen til overfladevand vil dermed stige med ca. 0,8 kg N/ha/år fra 6,7 til 7,5 kg N/ha/år til vandløb og Lovns Bredning/Hjarbæk Fjord. Dette vurderes ikke at være i strid med et krav om, at kvælstoftilførslen i særligt følsomme områder af Limfjorden skal være mindre end 14 kg N/ha/år. Det vurderes således, at en tilledning på 7,5 kg N / ha ikke er til hinder for at opnå målsætningen for Limfjorden og ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. Med 1,4 DE/ha vil der på aftalearealerne fra den aktuelle husdyrproduktion blive tilført 22 kg P/ha/år. Aftalearealerne består af finsandet jord. Standardberegninger for hhv. planteavls og grovfodersædskifte viser at der typisk vil blive fjernet 20 og 25 kg P/ha/år i gennemsnit på den jordtype. Viborg Amt vurderer, at der på aftalearealerne ikke sker forringelser for miljøet med hensyn til kvælstofudvaskning til grundvand og til Limfjorden samt at fosforudledningen ikke øges. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. Viborg Amt har ingen retningslinie der regulerer landbrugsstrukturen.

19 19 7 Afværgeforanstaltninger Der er en række driftsmæssige risici for uheld med miljøkonsekvenser på en landbrugsbedrift. Brud på gyllebeholdere Ved brud på gyllebeholdere er der mulighed for at gylle kan flyde ud og forurene dræn og vandløb. Beholdere på ejendommen er underkastet reglerne om kontrol af gødningsbeholdere minimum hvert 10. år, hvilket skal forebygge tæring og senere brud på beholderen. Risikoen vurderes derfor at være minimal. Der er i miljøgodkendelsen vedlagt en handlingsplan ved gylleudslip udarbejdet for bedriften. Omgang med kemikalier Der bruges kemikalier til planteværn i markbruget. For at måtte udføre sprøjtning kræves et sprøjtebevis, som er en efteruddannelse i at omgå midlerne korrekt, herunder også korrekt opbevaring og bortskaffelse af brugt emballage. I miljøgodkendelsen er opstillet vilkår omkring håndtering af sprøjtemidler. Viborg Amt vurderer, at der laves de fornødne afværgeforanstaltninger. 8 Alternativer 8.1 Alternativ x Hvis ikke der gives mulighed for udvidelse, vil den nuværende produktion fortsætte uændret. Ansøger vurderer, at denne produktion ikke er rentabel på længere sigt. 8.2 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) En uændret produktion vil på længere sigt ikke være realistisk. Uden udvidelse af produktionen vil der ikke være mulighed for at foretage de nødvendige investeringer, der kan sikre, at produktionen på ejendommen kan fortsætte. Viborg Amt vurderer, at der miljømæssigt ikke er den store forskel mellem den ansøgte produktion og uændret produktion. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed.

20 20 10 Bilag 1-5 Bilag 1: Omrids af nye bygninger Bilag 2: Arealer til udbringning af husdyrgødning Bilag 3: Særlige beskyttelsesområder Bilag 4: 3 beskyttet natur Bilag 5: Områder med Særlige Drikkevandsinteresser

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25