Årsberetning 2009 Trafikselskabet Movia

Transkript

1 Årsberetning 2009

2 Trafikselskabet movia Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia har ni medlemmer. To medlemmer kommer fra regionerne ét fra Region Hovedstaden og ét fra Region Sjælland. Den kommune, der yder det største tilskud til trafikselskabets finansiering, har ret til en plads i bestyrelsen. I dette tilfælde er det Københavns Kommune. De øvrige 44 kommuner i Trafikselskabet Movias område udpeger de resterende seks medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen: Finn Aaberg (A), formand Medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune Knud Larsen (V), næstformand Medlem af kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune Ayfer Baykal (F) Medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Hans Toft (K) Borgmester i Gentofte Kommune Kaj Petersen (A) Medlem af kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune Jørgen Glenthøj (K) Borgmester i Frederiksberg Kommune Thomas Bak (V) Medlem af kommunalbestyrelsen i Fredensborg Kommune Allan Schneidermann (F) Medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden Jørn Christensen (F) Medlem af regionsrådet i Region Sjælland Direktionen: Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør

3 INDHOLD 05 Forord 06 Investering i passagervækst 08 Boost til busserne 09 A-bus til halv pris 10 Flextrafik giver flere kommuner et lift 12 Dronningen dirigerer trafikken 14 Kundernes mobile billetmaskine 15 Overblikket i lommen 16 CityCirkel et elektrisk forsøg 18 Udbud for milliarder 20 Det kører for Chauffører med karaktér 21 Lederne skal også have karaktér 23 Næstved med intelligent busterminal 24 Flere busser til flere passagerer 26 Nyt net samler Sjælland 30 Movias grønne regnskab 36 Regnskabssammendrag 37 Ledelsespåtegning 38 Den uafhængige revisors erklæring

4 4 Årsberetning Den lokale kollektive trafik er med kommunernes og regionernes nye kompetence og aktive roller kommet højere op på den politiske dagsorden, og i Movia ser vi en klar tendens til en mere livlig lokal debat om trafikken. Det synes vi er godt, for det levende lokale engagement fremmer mulighederne for til stadighed at sætte kundernes behov i centrum. I denne årsberetning har vi valgt at fokusere på menneskene i og bag den kollektive trafik både kunderne og medarbejderne, der får hjulene til at rulle. God læselyst. Finn Aaberg Bestyrelsesformand Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør

5 Årsberetning 5 Trafikken i højt gear Kommunalreformen i 2007 indvarslede en ny rollefordeling i den kollektive bustrafik, hvor kommunerne og de nydannede regioner fik andre opgaver og kompetencer. Det var især udfordrende for kommunerne i hovedstadsområdet at skulle beskæftige sig med kollektiv trafik. Parterne skulle naturligt nok bruge lidt tid til at blive fortrolige med opgaverne og derfor var de første to år ikke præget af store forandringer eller initiativer for den lokale kollektive trafik. Men i 2009 var prøveperioden forbi. Kommuner og regioner tog for alvor fat på opgaverne og tog både mange og omfattende initiativer til ændring og nytænkning af det trafikudbud, som de hver især ønsker at tilbyde. Det har på de indre linjer medført, at samarbejdet mellem Movia og kommuner og regioner har fundet sin form med Movia i en udpræget konsulentrolle, og Movias organisation er justeret i overensstemmelse med de nye forudsætninger. Blandt de trafikale initiativer i 2009 bemærker man navnlig de to regioners store satsninger for sammenhængen i regionernes kollektive trafik. I Region Sjælland er R-nettet i fokus med udbygning af et regionalt busnet mellem de større byer suppleret med Regionstogs banestrækninger. Region Hovedstaden tog ligeledes skridt til at opgradere de regionale buslinjer og deltager naturligt i et samlet trafikprojekt, som inddrager hele det nordlige Sjælland. En række kommuner tog på lignende måde initiativ til samlede løsninger for bustrafikken i Ringsted, Næstved og Guldborgsund kommuner var blandt de første til at formulere helhedsløsninger, og ikke mindst i Ringsted er der i første halvdel af 2010 set markante positive effekter. I hovedstadsområdet, hvor trafikken i højere grad går på tværs af kommunegrænserne, har det været naturligt først at søge en hensigtsmæssig form for samarbejdet mellem kommuner, som trafikalt hører sammen. Det er i stort omfang lykkedes med Vestegns-samarbejdet, den såkaldte Kommunegruppe Nord og gruppen af nordsjællandske kommuner, som alle tre i større omfang koordinerer trafikplanlægningen. I København har der også været selvstændige initiativer, såsom den batteridrevne CityCirkel, men hovedfokus i København er planlægningen hen mod 2018, hvor Metro Cityringen åbner som en så gennemgribende trafikal ændring i København, at trafikale nyskabelser i mellemtiden typisk skal tænkes ind i Metrosammenhæng. Movia har i 2009 fortsat bestræbelserne på at udvikle samarbejdet med operatørerne, og der er nu indgået passagerbaserede incitamentsaftaler for kørsel, der samlet omfatter ca. en trediedel af buspassagererne. Fokus på kundernes behov, herunder at udnytte de medier, som er tæt på kunderne, er essentielt for at kunne fastholde og tiltrække nye kunder. Movia satser på de elektroniske medier, mobiltelefonen og de sociale netværk, som giver nye muligheder i kundekontakten. Udviklingen er videreført i 2009 med introduktionen af mobiltelefonen som billet-medium og udbygning af sms-tjenesten MitMovia til endnu bedre og mere præcis kundeinformation. I 2009 viste de første entydigt positive resultater af de massive kvalitetsinvesteringer på lokalbanerne sig. Frederiksværkbanen var den første af banerne, der sammen med de nye tog kunne præsentere en ny og forbedret køreplan med kortere rejsetider. Belønningen kom med det samme i form af en passagerfremgang på 16 pct. Movia har i 2009 udarbejdet den første af de lovbefalede, fireårige trafikplaner. Movia har valgt at fastlægge klare mål for passagervækst og miljøforbedring. Trafikplanen lægger den ydre ramme for de initiativer, som Movia sammen med kommuner og regioner vil tage i den kommende tid for at udvikle den kollektive trafik endnu mere, og således give vort bidrag til, at den kollektive trafik kan opsuge sin del af den forventede fremtidige trafikvækst.

6 6 Årsberetning JANUAR Januar begynder specialskolebørnene i det tidligere Københavns Amt at køre til og fra skole med Flextrafik Rute. Dermed er der samlet set skolebørn, der hver dag kører Flextrafik Rute. 1. Januar er syv kommuner og private virksomheder tilknyttet erhvervskortet, så personer får deres periodekort med skattefordel. Det er en fordobling i forhold til antallet i januar 2008.

7 Årsberetning 7 Investering i passagervækst Lokalbanen A/S har med et nyt koncept skabt 16 pct. passagervækst på Frederiksværkbanen. Den markante vækst er resultatet af helhedsinvesteringer i højere hastighed, øget frekvens og bedre komfort. Lokalbanerne i movia passagerer kørte i 2009 med Movias ni lokalbaner, svarende til en samlet fremgang på godt 5 pct. Tallet dækker over, at Movias lokalbaner i Region Sjælland tabte passagerer mens Movias lokalbaner i Region Hovedstaden havde passagervækst i Movia ser dog gode tegn på, at Region Sjællands R-net (omtalt på side 27) vil vende udviklingen for banerne i Region Sjælland. Fakta om Frederiksværkbanen Operatør: Lokalbanen A/S 16 standsningssteder 39 km banestrækning 1,57 mio. passagerer i 2009 Movias mest populære lokalbane-strækning er blevet endnu mere populær. Frederiksværkbanen mellem Hundested og Hillerød opnåede i 2009 en passagervækst på 16 pct., hvoraf halvdelen er helt nye kunder. Passagervæksten, der svarer til nye kunder, er ikke kommet af sig selv: Passager-succesen på Frederiksværkbanen viser, at det kræver markante serviceforbedringer, hvis man for alvor vil ændre folks rejsemønstre. Det nytter ikke ret meget med isolerede forbedringer hist og her der skal investeres i en forbedret helhedsoplevelse, hvis der skal flere passagerer i den kollektive trafik, siger Rösli Gisselmann, adm. direktør i Lokalbanen A/S, som står for driften af Frederiksværkbanen. Hurtigere frem og gode forbindelser Og det er gjort på Frederiksværkbanen, hvor Region Hovedstaden har investeret 50 millioner kroner i opgradering af banen. Da køreplanerne skiftede den 11. januar 2009, var sporene opgraderet fra 75 km/t til 100 km/t, og der var sikret optimale forbindelser til S-toget i Hillerød og til busforbindelser langs Frederiksværkbanen. Samtidig med hastighedsopgraderingen er de to afgange i timen suppleret med et tredje hurtigtog, der med kun fem stop mellem Hillerød og Hundested tilbagelægger strækningen på 38 minutter 11 minutter hurtigere end hidtil. Dertil kommer komforten i de nye tog, der med succes blev indsat i Passagervækst vil fortsætte Indsættelsen af de nye tog gav i sig selv flere passagerer, men da vi også drejede på alle de andre knapper, fik endnu flere folk øjnene op for, at der virkelig var sket serviceforbedringer på banen noget, som de kunne bruge, siger Rösli Gisselmann. Hun ser Gribskovbanen mellem Hillerød og Tisvildeleje/Gilleleje som et oplagt sted at gentage succesen fra Frederiksværkbanen. Og hun forudser, at de nye passagerer vil få følge af endnu flere dels fordi det tager tid at omvende bilisterne til at tage toget, og dels fordi kommunerne, Region Hovedstaden og Movia sammen med Lokalbanen er i fuld gang med at sikre bedre koordinering mellem busser og tog i Nordsjælland.

8 8 Årsberetning Boost til busserne Da Folketinget indgik et bredt forlig om En Grøn Transportpolitik, afsatte det ikke blot store puljebeløb til passagervækst og fremkommelighed i busdriften, det satte også folk i gang med at finde og definere egnede projekter. Movias medarbejdere mødte i februar på arbejde med en ny udfordring: Der skulle defineres projekter, som Movia og samarbejdspartnerne i kommuner og regioner kunne søge puljemidler til. Cathrine Krogh Keinicke er Movias koordinator for puljeansøgninger, og for hende er det en spændende opgave, der fulgte med transportforliget: Det er en fantastisk mulighed, der blev åbnet for både Movia og kommuner og regioner med mere end én milliard kroner til udvikling. Det er virkelig noget, der kan mærkes, fortæller Cathrine Krog Keinicke, som konstaterer, at de to ansøgningsrunder i 2009 gav ikke mindre end 80 millioner kroner til busrelaterede projekter i Movia og i områdets kommuner og regioner kroner To puljer er direkte rettet mod busdriften Passagerpuljen, som finansierer ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer, og Fremkommelighedspuljen, som støtter tiltag, der bringer busserne hurtigere gennem trafikken, og dermed mindsker tidsforbruget og omkostningerne, samtidig med at busserne bliver mere attraktive. Passagerpuljen er på 300 mio. kroner, mens Fremkommelighedspuljen er på 1 mia. kroner. For Movias medarbejdere er opgaven primært at identificere muligheder og rådgive kommuner og regioner om de projekter, der vil give mest værdi for investeringen. De muligheder, puljemidlerne giver, er virkelig ved at gå op for vores samarbejdspartnere, og Movias kommuneansvarlige har stort fokus på at rådgive om projekter. Det er jo en unik lejlighed for at gøre noget ekstra for busdriften og passagererne, som også forbedrer økonomien på langt sigt, siger Cathrine Krogh Keinicke. FAKTA Fremkommelighedspuljen støtter investeringer i projekter som busprioritering, busbaner og andre tiltag, der bringer busserne hurtigere frem med 200 mio. kroner om året i fem år. Puljen støtter projekter med halvdelen af omkostningerne den anden halvdel skal ansøgeren selv finansiere. Passagerpuljen finansierer projekter, der øger antallet af buspassagerer, og midlerne er fordelt på 100 mio. kroner om året i tre år.

9 Årsberetning 9 A-bus til halv pris Transportministeriets investeringspuljer støtter gode tiltag til at få flere passagerer i busserne og få busserne hurtigere frem. Ringsted benyttede lejligheden til at skabe en A-bus til halv pris med fordoblet passagertal til følge. 401A De tre første hele måneder efter etableringen af 401A var antallet af passager fordoblet fra til passagerer. Antallet af afgange er fordoblet på 401A i forhold til A kører hvert kvarter i hverdagenes dagstimer og hver halve time i øvrige tidsrum. Inden for 600 meter dækker bussens stoppesteder: 55 pct. af byens husstande 68 pct. arbejdspladser 100 pct. uddannelsesinstitutioner A-busser kendetegnes især ved hyppige afgange, men god fremkommelighed, gode stoppesteder og god information er også væsentlige kendetegn. På den baggrund søgte Ringsted Kommune i marts om at få finansieret halvdelen af udgiften til stoppesteder, busprioritering, en vendesløjfe og information på Ringsted station, da kommunen i samarbejde med Movia opgraderede linje 401 til en A-bus. Pengene blev bevilget fra Fremkommelighedspuljen. Det, at vi fik puljemidler til at etablere A-bus linjen, betød blandt andet, at vi fik større råderum til at anlægge effektive vendepladser og etablere nye stoppesteder der, hvor passagererne har brug for det. På den måde blev A-bussen lidt smartere til gavn for passagererne, siger udvalgsformand Svend-Erik Jakobsen fra klimaog miljøudvalget i Ringsted Kommune. Passagersucces Med midlerne fra Fremkommelighedspuljen kostede etableringen af 401A Ringsted Kommune godt to millioner kroner, og helt fra start var de hyppige afgange, de gode stoppesteder og den øgede fremkommelighed en succes blandt passagererne. De første tre måneder med et A efter linjenummeret var passagertallet 98 pct. højere end året før. Passagertællingerne viser, at den plan, vi lavede sammen med Movia, faktisk virker efter hensigten. Udgangspunktet var, at vi var nødt til at tiltrække flere passagerer til byens kollektive trafik for at undgå yderligere besparelser, og de mange passagerer findes altså, hvor A-bussen kører, konstaterer Svend-Erik Jakobsen. Første A-bus i provinsen Det tager normalt nogle måneder, før passagerer helt opdager og vænner sig til en ny buslinje, så Movias områdechef for Sjælland, Lars Richter, er yderst tilfreds med passagertallet. Nu venter han med spænding på, hvordan det ser ud, når linjen rigtig bliver etableret i folks bevidsthed. Vi vidste, at passagererne i København er vilde med, at man ikke skal vente på bussen, og vi vidste også, at købstæderne har potentielle passagerer til at lave A-bus linjer. Men det er første gang, vi ser det i praksis og ser, at det virker, siger Lars Richter. Linje 401A er den første A-bus uden for København, og den kører hver 15. minut i dagtimerne på hverdage og dækker det meste af byen. Blandt andet på baggrund af succesen i Ringsted planlægger Køge Kommune nu også A-bus linjer, der ventes i drift i december Februar Februar går Movia i gang med at afprøve en ny type stoppesteder med nedtælling til næste bus på 20 stoppesteder langs 300S og 150S. De nye nedtællingsstandere kører i modsætning til A-bussernes standere på batteri. 4. Februar er der i hovedstadsområdet købt mobilbilletter til bus, tog og metro via sms allerede efter knap tolv dage.

10 10 Årsberetning Flextrafik giver flere kommuner et lift Det går fremad for Flextrafik. Movias fleksible kørselstilbud til kommuner og regioner får både flere brugere, ture og partnere med. Lejre Kommune blev den 10. kommune, der kom ind under Flextrafiks brede vinger. FAKTA Flextrafik kører fem ordninger, som kommuner og regioner kan tilslutte sig. Derefter koordinerer Flextrafik alle ture på tværs af ordninger, kommuner og regioner i samme planlægningssystem, så vognene bliver bedst udnyttet. De fem ordninger: Handicapkørsel fritidskørsel for bevægelseshæmmede. Siddende patientbefordring kørsel til og fra undersøgelse og behandling på sygehus. Kommunal visiteret kørsel specialkørsel til og fra læge mm. Flextur tilbud til alle om kørsel fra adresse til adresse mod egenbetaling. Flextrafik Rute kører elever og brugere af specialskoler, dagtilbud mv. Nøgletal for flextrafik kommuner og 1 region benytter Flextrafik til andet end handicap befordring passagerer vognture Ca vogne er tilknyttet Flextrafik Siden d. 1. marts 2009 er det Flextrafik, der varetager den kommunale lovpligtige kørsel i Lejre. Lejre Kommune er en lille kommune med indbyggere beliggende i hjertet af Sjælland. Kommunen var i 2009 serviceret af 20 traditionelle busruter med fast ruteføring som gjorde Lejre til en af de kommuner på Sjælland med den største andel buskørsel pr. indbygger. For at klare udfordringen med trafikken uden for den faste rutekørsel, så daværende borgmester Flemming Jensen tidligt, at Flextrafik og Flextur var en mulighed for kommunen: Jeg var hurtigt meget åben over for Flextrafiks koncept. Jeg kunne godt lide ideen om, at den ene taxa ikke skulle køre lige efter den anden men at man samordnede kørslen, så man udnytter kapaciteten og derved både sparer penge og ressourcer, fortæller Flemming Jensen. Flextrafiks ydelser skulle erstatte de mange taxaer, kommunen tidligere hyrede til at køre ældre og handicappede til læge eller fritidstilbud samt til at køre skolebørn, der ikke kunne tage en almindelig skolebus. Kommunalbestyrelsen så dels en mulighed for at spare nogle penge, men også en forsyningssikkerhed i, at kørslen altid kunne blive udført: Vi var meget enige i kommunalbestyrelsen om at se på mulighederne i Flextrafik, og startede op med lægekørsler for de ældre i starten af Det gik rigtig godt, og langt de fleste var meget tilfredse, fortæller den daværende borgmester. Der var dog lidt større vanskeligheder, da også skolebørnene skulle ud og køre med nye chauffører. Flere forældre var her utrygge ved at sende deres børn af sted, men i dag kører ordningen uden større vanskeligheder. Succes for Flextrafik Fra 2008 til 2009 har Flextrafik øget sit passagerantal fra passagerer til passagerer. Det er en stigning på 33 pct. Det er især patientbefordringen, som trækker tallet op. Her er passagerantallet mere end fordoblet. Blandt andet kom det tidligere Roskilde Amt i februar med i ordningen med siddende patientbefordring. Movias Flextrafik skal herefter årligt køre ture med siddende patienter i det tidligere amts område. Det betyder, at hele Region Sjælland nu kan tilbyde alle sine borgere samme servicetilbud i den siddende patientbefordring. Ud over Lejre Kommune, kom også Faxe og Greve Kommuner med i Flextrafik i 2009.

11 Årsberetning 11 Marts Marts åbner Rejseplanen for en ny service, der gør det muligt at se CO 2 -udledningen for både bil og kollektiv transport på den rejse, man søger oplysninger om. 18. Marts uddeler Movia næsten fire millioner kroner i bonus for god kvalitet i 2008 til seks busoperatører. Bonusen beregnes på baggrund af passagerernes tilfredshed og antallet af aflyste afgange.

12 12 Årsberetning April april er der på blot et år ti gange flere af Movias passagerer, der via sms tjekker, hvornår den næste bus kører. Denne uge blev der sendt flere end sms er. 3. april er tilfredsheden med linje150s steget til 94 pct. og passagertallet øget med 20 pct. efter at Movia, Arriva og seks kommuner er gået sammen om at gøre linjen endnu mere attraktiv.

13 Årsberetning 13 Dronningen dirigerer trafikken Store begivenheder i bustrafikken kræver et stort beredskab. Om det er præsidentbesøg, landskamp eller Dronningens fødselsdag, kræver det en ekstra indsats af byens trafik. Stævner og begivenheder I 2009 som PÅvirkede trafikken: Motorcykeloptog ved Bakkens åbning (marts) Copenhagen Marathon (maj) Roskilde Festival (juni) Classic Cars i København (juli-august) Copenhagen Pride og World Outgames.(juli-august) Demonstration ved Brorsons Kirke (august) Post Danmark Rundt (august) Indvielse af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund, hvor Dronningen passerede broen i karet (september) IOC-kongres i København (november) Klimatopmøde (december) Første kraftige efterårsstorm og voldsomme snevejr (december) Når Dronningen har fødselsdag d. 16. april, er det ikke kun flagene på busserne, som Movia skal huske at hejse. Nogle år skal majestæten på karettur og ud og hilse på københavnerne eller måske have overrakt gaver på Rådhuset. Så skal veje spærres, busser omlægges, og måske skal der etableres nye køreplaner eller stoppesteder. Alt sammen noget, der kræver en indsats fra et stærkt team af Movias medarbejdere. I Movia har vi eksperter i rutenettet, der ved, hvor busserne skal køre, og hvor de kan omlægges til at køre, hvis der opstår forhindringer, fortæller John Øllegaard, der er driftsopfølgningschef i Movia. Det kølige overblik I vagten hos Movia sidder teamleder Søren Lillelund Bech sammen med sine medarbejdere og holder øje med alt, der sker i trafikken. I det lille rum, er der ikke mindre end 14 computerskærme, som alle er med til at fortælle om situationen på vejene og i busserne på hele Sjælland. Det er meget praktisk, at vi hele tiden kan følge med i bussernes færden. Så kan vi se, hvor der er opstået problemer, og hvor vi så kan lede busserne hen, fortæller Søren Lillelund Bech. Der er omkring driftsomlægninger om året. Det er det, man kalder standardomlægninger, som bliver varslet i god tid det kan handle om vejarbejde eller et maratonløb. Trafiktjenesten, er den del af Movia, der står for det praktiske i trafikken og koordiner ændringerne. I samarbejde med operatørerne planlægger trafiktjenesten ændringerne af ruterne, og den sørger for skiltning og køreplaner. På Vagtpladsen forbereder man sig tre dage inden den planlagte omlægning. Al den information, som skal ud omkring ændringen, gøres klar til kunder, chauffører osv. Der er mange, der skal vide, når der sker noget i trafikken, så vi forbereder information til hjemmesiden, til MitMovia, til kunder på sms og og til medier som for eksempel P4s trafik-redaktion. Det er rigtig vigtigt, at folk ved besked, siger Søren Lillelund Bech. Overraskelserne En begivenhed som Dronningens fødselsdag står i de fleste kalendere og er fra hoffet og Movias side planlagt i god tid. Men der er også omlægninger, som kommer uforudset. For eksempel blev mange buschauffører overraskede, da mennesker troppede op foran Brorsons Kirke i august 2009 for at forhindre politiet i at fjerne irakere, som gemte sig i kirken. Det betød, at hverken biler eller busser kunne komme forbi, og der hurtigt blev trafikkaos. I sådan en situation skal vi handle hurtigt, fortæller John Øllegaard. Han fortsætter: Her må vi have mandskab ud på gaderne for at få trafikken godt afviklet. Så Trafiktjenesten er ude og se, hvad der sker. Derefter melder de tilbage til Vagtpladsen, og sammen lægger de en plan for ruteomlægningen og informerer kunderne. Hos Vagtpladsen kan mandskabet via gpssystemer se, hvor samtlige busser befinder sig, og de kan dirigere busserne videre ad frie strækninger. Hvis vi ved, at busserne ikke kan køre forbi Nørreport, kan vi meddele det og få kontakt med alle busser, der er på vej derhen og få dem til at køre en anden vej, indtil problemet er løst. Samtidig kan vi meddele ændringerne i bussens højtalere og på vores hjemmeside, så kunderne også er informerede, fortæller Søren Lillelund Bech. Vagtpladsen følger så udviklingen af situationen, som kan bølge lidt frem og tilbage. Og når der omsider er ro på, kan de informere, at alt igen er normalt. Så ånder Vagtpladsens personale lettet op, for atter at sidde klar når trafikken udfordrer.

14 14 Årsberetning Kundernes mobile billetmaskine Mobile tjenester er vejen frem, når man er på farten. Kunderne er glade for realtidsinformation, ruteplanlægning og opdateret trafikinfo i lommen og salget af SMS-billetter slår konstant nye rekorder solgte SMS-billetter billetter blev det til i 2009, efter at Movia, Metro, DSB, DSB S-tog og DSB-First 23. januar lancerede et pilotprojekt med salg af kontantbilletter via sms. Salget gik i en stærkt stigende kurve, og ved årets udgang blev hver fjerde kontantbillet solgt via sms. Vi har virkelig skabt et billetprodukt, som opfylder et behov hos kunderne, siger projektleder Stephen Stoneall Henningsen, der arbejder på at udvikle mobil-billetterne, så de bliver endnu lettere at bruge, og så de kan benyttes på hele Sjælland. Nye kunder og nye betalende SMS-billetterne er kontantbilletter uden rabat, men de er lette at bestille, og har man ikke mønter på lommen, har de fleste alligevel en mobiltelefon. Kundeundersøgelser viser, at 40 pct. af de kunder, der køber sms-billetter, er nye kunder og halvdelen af dem siger, at de tidligere ville have snydt sig til turen, mens den anden halvdel slet ikke ville have valgt kollektiv transport. SMS-billetterne bringer altså nye kunder til den kollektive trafik og sikrer indtægterne endda med en billet helt uden rabat, pointerer Stephen Stoneall Henningsen. Således steg de samlede indtægter på kontantbilletter i hovedstadsområdet i årets første fire måneder fra 119 millioner kroner i 2009 til 147 millioner i Simpelt og sikkert produkt For kunderne er SMS-billetterne en enkel mulighed, der altid er ved hånden. Men også for trafikselskaberne er det en positiv forenkling, da de mobile billetter ikke slider på billetteringsudstyr, ikke kræver trykning og distribution af billetruller, ikke kræver tid til billettering i bussen, og giver færre kontanter i busserne. Vedligeholdelse og fornyelse af mobiltelefonen sørger kunderne selv for, og da SMS-billetterne udstedes fra en central server, er de umulige at forfalske.

15 Årsberetning 15 Overblikket i lommen Engang var murstenen med de samlede køreplaner i bogform nærmest et statussymbol for inkarnerede brugere af kollektiv trafik. I maj 2009 lancerede Movia en ny mobilportal, og nu kan køreplanerne og meget mere ses på selv de mindste mobiltele foner og i absolut opdateret form. Den simple mobilløsning til at finde de næste afgange via en sms til 1250 er stadig blandt de mest populære, og ved udgangen af 2009 blev der i gennemsnit sendt en sms om de næste afgange fra et stoppested gange om dagen. Movias gamle wap-tjeneste blev i maj erstattet af en mobil-portal, der både giver adgang til oplysninger om uregelmæssigheder i driften, til rejseplanlægning med bus, tog og metro, til køb af sms-billetter, og til realtidsprognoser for de kommende afgange fra et busstoppested. Brugbart PÅ farten I en brugerundersøgelse kort efter lanceringen af mobilportalen konstaterede en kunde: Med mobilportalen får buspassagererne inklusiv mig selv et hav af muligheder, uanset om man bruger bussen dagligt eller kun hopper på bussen en gang om måneden. Derfor er det et rigtig godt tiltag, som bestemt vil være et godt middel for mange brugere af det offentlige transportsystem til at holde sig opdateret med bustider, imens man er på farten. Det gør det klart nemmere at benytte det offentlige, da det jo netop er, når man er på farten, at man har behov for disse aktuelle oplysninger. Denne ene kunde er ikke den eneste, som finder den nye mobilportals oplysninger brugbare: Selvom portalen stort set ikke er blevet markedsført, steg antallet af opslag til tæt på det femdobbelte fra knap 300 daglige opslag på wap-tjenesten til på mobilportalen ved årets udgang. Halv ventetid ved stoppestedet Alle de digitale tjenester er i en rivende udvikling og baserer sig i høj grad på realtidsdata om bussernes position på ruten. Med denne viden kan det beregnes temmelig præcis, hvornår busserne vil være ved et stoppested. Og når ventende passagerer har en sikker viden om, hvor længe de skal vente, så viser undersøgelser, at ventetiden opleves som halveret. MitMovia Er der en stor demonstration i byen, eller bliver busserne omlagt på grund af vejarbejde, kan medlemmer af MitMovia få besked via sms og . MitMovia er en gratis informationstjeneste, hvor man kan abonnere på trafikinfo om sine egne buslinjer, og logger man på Movias hjemmeside fra computeren, kan man se de næste afgange fra de stoppesteder, man bruger oftest. Det er især pendlere, der har gavn af MitMovia, og tjenesten er forberedt til, at man også kan blive varslet ved uregelmæssigheder i metro og tog. MitMovia oplevede i løbet af 2009 en tredobling i antallet af medlemmer og havde ved årets udgang tilmeldte brugere. Maj Maj bliver det muligt at få realtidsoplysninger om busserne på mobiltelefonen, mens man er på farten. På mobil.movia trafik.dk kan man følge busser på busstoppesteder i hoved-stadsområdet. 28. Maj bliver De Hvide Bussers anlæg i Kvistgård kåret til Årets Operatør og City-Trafiks linje 500S til Årets S-buslinje efter Movias årlige kundetilfredshedsundersøgelse.

16 16 Årsberetning Juni Juni bliver Regionstogs nye Lint 41-tog indviet på Østbanen. Lint 41-togenes ankomst giver forventninger om, at Østbanen vil få langt flere passagerer Juni bliver det første Direktør-akademi afholdt i projektet Chauffører med karaktér.

17 Årsberetning 17 CityCirkel et elektrisk forsøg En helt ny bustype så dagens lys i Som landets første eldrevne busser i rutedrift blev CityCirkel-bussen præsenteret for københavnerne som en ny linje 11. LINJE 11 - CITYCIrkeL Der er ni siddepladser og tolv ståpladser i hver bus En runde med bussen tager ca. 50 min. Bussen stopper i nærheden af de fleste seværdigheder i centrum Der kører i alt ni busser på ruten ad gangen med syv minutters interval. Det er Arriva, der kører busserne Bussen er meget støjsvag, accelerer godt, er let at manøvrere, og så fører bussen elektricitet tilbage til batterierne, når chaufføren bremser. Det er formiddag, og linje 11 CityCirkel-bussen stopper foran Hovedbanegården og tre passagerer står på. En af dem er Peter Hansen, der er på vej på arbejde på Christiansborg. Jeg synes, det er en rigtig smart linje, som passer mit behov rigtig godt. Og så er den hyggelig, fordi den er mindre og ikke så larmende som de almindelige busser, siger han. Københavns Kommune har ønsket at udbygge den kollektive trafik i centrum, hvor almindelige busser har svært ved at køre og hvor privatbilerne kæmper om den sparsomme plads og få parkeringsmuligheder. Resultatet blev d. 12. juni 2009 præsenteret for byens borgere og besøgende: CityCirkel-busserne. De er optimale, fordi de er mindre og nemmere kan komme igennem smalle passager end de almindelige busser. Samtidig forurener de hverken med udstødning eller støj i den indre by, da de er eldrevne. I løbet af natten lades bussernes batterier op hos Arriva Ryvang, for så at køre uden optankning hele dagen. Bæredygtigt eksperiment CityCirkel er den nye bæredygtige måde at komme ind i den indre by fra knudepunkter som Nørreport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Linje 11 er endnu et argument for at lade bilen stå og spare penge og tid til parkering. Og med de hyppige afgange behøver man ikke engang tænke på en køreplan CityCirkel kommer igen og igen, fortæller Dorthe Nøhr Pedersen, administrerende direktør i Trafikselskabet Movia. CityCirkel er et eksperiment med en helt ny trafikform, som næstformand for Københavns Borgerrepræsentation Jesper Christensen, var med til at vedtage. Noget af det vigtige for ham var at udfordre leverandørerne i, hvilke bustyper, man kan bruge: for dem og give dem mere og bedre service som for eksempel med et særligt produkt som dette, siger Jesper Christensen og fortsætter: CityCirkel er et eksperiment og derfor skal der være plads til at lave fejl og forbedringer. Vi havde tidligere hørt, at borgerne havde et ønske om en bus, der kunne binde den indre by bedre sammen. Nu ser vi så på, om vi har løst det, og hvad behovet hernæst er. Ros og kritik Hvordan forsøget går, er endnu ikke klarlagt, men der har både været ros og kritik. Det positive er, at bussen er meget støjsvag, handy og miljøvenlig. Kritikken har gået på, at der ikke er nok passagerer. Denne formiddag er der også temmelig tomt i bussen, men om eftermiddagen og især i sommerperioden er der mange, der benytter linjen, oplever både bussens chauffør og passageren Peter Hansen: Det er meget forskelligt, hvor mange der er med bussen. Nogle gange er den helt proppet. Noget man let kan se er, at der er mange turister, der bruger linjen. Det er sjovt og chaufførerne er gode til at guide dem til de rigtige stoppesteder, siger Peter Hansen. En af bussens turister er Cathrine Schubert fra Schweiz. Hun sidder afslørende med et bykort over København på knæet. Jeg synes, det er en rigtig fin linje, som giver mulighed for at se meget af byen og hoppe af og på, som man vil. Det bliver lidt mere sightseeing på egen hånd i denne bus, siger hun, inden hun står af ved dagens første kulturoplevelse: Nationalmuseet. Bussen er meget oplagt for turister, da den stopper i nærheden af en lang række af Københavns største seværdigheder. Det, at der ikke fandtes et produkt som dette miljørigtige og støjfrie alternativ, gjorde det ekstra interessant, at det faktisk kunne lykkes. Hvis vi skal have flere passagerer, er det vigtigt at kæle Linjen forventes ændret i løbet af efteråret 2010, så den kører i begge retninger og kan betjene betydeligt flere kunder, end den gør nu. Målet er at fordoble antallet af passagerer.

18 18 Årsberetning Udbud for milliarder Ikke alle holder ferie, selvom der er sol og sommer i juli. For Movias Kontraktafdeling betød juli 2009 arbejde på højtryk for at få udbudsbetingelserne til udbudet A6 færdige. Så snart udbudsbetingelserne er klar, kan operatørerne nemlig begynde at regne på tallene og se, hvad de kan tilbyde. Men udbudsprocessen begynder længe inden en vigtig sommer. Udbud Movia har mellem syv og 14 udbud pr. år, som foregår løbende. Fra start til slut tager en udbudsproces ca. et år. Derudover går der yderligere omkring otte måneder før driftsstart, så operatørerne kan nå at forberede sig til kørslen. De skal lave vagtplaner og evt. an-sætte chauffører og købe busser ind. Kontrakterne gælder oftest i seks år og har mulighed for forlængelse til tolv år, hvis kunderne og Movia er tilfredse med kvaliteten. Udbud A6 58 linjer fordelt på 13 udbudsenheder 116 busser, hvor af 41 er nye miljøvenlige busser. De resterende er renoverede og i forbedret miljømæssig stand. 21 kommuner er involverede i buskørslen. Kontrakter for flere hundrede millioner om året. Næsten bustimer pr. år. Der var 13 operatører, der bød på ruterne. Fire operatører vandt kontrakter. Driftsstarten for A6 er i slutningen af Når en ny busrute skal etableres eller en gammel kørselskontrakt ophører, skal Movia finde ud af, hvem der skal køre busserne. Først skal kommuner og regioner definere deres ønsker til bustrafikken, og så skal de i samarbejde med Movia se på, hvilke opgaver de vil have løst og hvordan. Ofte kører en busrute igennem flere kommuner så er der også flere kommuner, der skal være med til at bestemme, bestille og betale ruten. Den største udfordring, vi har med udbud, er at koordinere mellem og tilgodese alle kommuner og regioner. Det er meget forskelligt, hvad de forskellige ønsker og forventer. Dels spiller deres politiske dagsorden ind, men også deres økonomi og prioriteringer, fortæller kontraktchef Søren Englund. Sammen med sine ni medarbejdere jonglerer han året rundt med kontrakter for milliarder af kroner. Men det er ikke de store tal, Søren Englund og hans stab tænker så meget over. Det, der giver de største hovedbrud er, når der er usikkerhed om, præcis hvilke opgaver operatørerne skal løse for kommunerne. Hvis der er den mindste usikkerhed, så viser den sig på et tidspunkt. Hvis vi ikke er 100 procent sikre i vores kravspecifikation altså hvad vi kræver i udbuddet, så kommer der på sigt slør i retningen. Det er også arbejdet med den udfordring, der er med til at sikre mest værdi for alle. Altså jo færre sorte huller og jo mere klarhed, desto større værdi, forklarer Søren Englund. Når juli er gået og udbudsbetingelserne er lagt fast, skal de potentielle bydere informeres, og operatørerne skal begynde at se på, om det er noget, de vil byde på og hvordan og til hvilken pris, de kan udføre opgaven. I midten af november skal alle tilbud være afleveret til Movia, hvorefter der bliver forhandlet med operatører og kommuner for til sidst at kunne vælge de operatører, der kan gøre arbejdet bedst og billigst. Det fornemme ved denne indkøbsafdeling er, at vi påtager os et medansvar for udviklingen af markedet med de krav, vi i samarbejde med kommunerne stiller om blandt andet miljø og kvalitet. Det er med til at gøre det til et spændende arbejde, siger Søren Englund. I A6-udbuddet satte Movias kontraktafdeling blandt andet skrappere miljøkrav til operatørerne. Så når de nye kontrakter træder i kraft, forventes en reducering af CO 2 -udledningen med 7-8 pct. og partikel-udledningen med hele 21 pct., som følge af nyt materiel og bedre miljøstandarder. Når et udbud er afsluttet og alle er tilfredse med de opnåede resultater, er de også glade i afdelingen men de hviler ikke på laurbærrene, for arbejdet med næste udbud er allerede i gang.

19 Årsberetning 19 Juli juli er buskørsel i Holbæk gratis under DGIs store landstævne i Holbæk. Med et mere end fordoblet indbyggertal hjælper busserne godt til med at fragte alle rundt på byens 19 buslinjer. 8. juli bliver der på alle 5A-busser sat klistermærker med titlen som Årets Københavnerlinje, efter at linjen, som køres af Netbus, er kåret som Årets tunge linje.

20 20 Årsberetning Det kører for Chauffører med karaktér En buschauffør er en servicemedarbejder med den mest værdifulde last nemlig kunderne. En buschauffør er også den kollektive trafiks levende ansigt. Derfor begyndte i 2009 et pilotprojekt, som blandt andet skal være med til at løfte chaufførjobbets image. Og tilbagemeldinger fra chauffører, kunder og operatører viser, det har været en succes. Sej chauffør, smil på læben, god musiksmag, høflig, meget tydelige højttalerudkald og generelt toptjekket! Sådan skal det bare være ;-) sådan lød en af sms erne fra en passager, efter projektet Chauffører med karaktér havde skudt gang i en sms-kampagne, hvor passagerer kunne sende hilsner til chaufførerne. Projektet Chauffører med karaktér begyndte i 2009, hvor Movia i samarbejde med syv operatører i hovedstaden ville gøre noget for at rekruttere flere gode buschauffører og for at højne arbejdsglæden hos de ansatte chauffører. Dels fordi chaufførerne spiller en væsentlig rolle i passagerernes rejseoplevelse, og dels fordi, der var mangel på kvalificeret arbejdskraft. Branchen manglede i 2008 nye dygtige chauffører, og måtte begynde at rekruttere erfarne chauffører fra Tyskland. Så vi måtte gøre noget ved chaufførjobbets image, så flere ville søge til branchen, siger John Sørensen, områdechef i Movia, der var med til at starte projektet. Dobbelt op PÅ image Og projektet har hjulpet på både stolthed, arbejdsglæde og flere ansøgninger. Efter det første halve år af projektet er evalueringen meget positiv: 90 procent af chaufførerne var i oktober 2009 tilfredse med deres job, mens en fjerdedel mente, at jobbet har et godt image udadtil. Det er en fordobling i forhold til udgangspunktet et halvt år forinden. En af de tilfredse chauffører var Per Boserup, chauffør hos City-Trafik: Kunderne er glade for vores indsats, og de værdsætter virkelig de ekstra ting, vi prøver at gøre for at skabe bedre stemning og yde service. Det kan vi se på de mange sms er, og det giver da både ekstra motivation og stolthed over jobbet. For os betyder stemningen i bussen og mellem chauffør og passager utrolig meget. Projektet har indtil nu været et pilotprojekt, men målet er at få projektet landsdækkende og at involvere mange flere selskaber og chauffører, fordi de gode chauffører er væsentlige for at få flere kunder i busserne. Chauffører med karaktér har i sommeren 2010 fået bevilget næsten 9,5 millioner kroner fra Transportministeriets passagerpulje til at udbrede projektet. Chauffører med Karaktér Skal forbedre chaufførjobbets og branchens image og få flere til at bruge bussen. På hjemmesiden kan man læse flere sms er til chaufførerne. Her kan man også læse mere om jobbet som buschauffør. Partnerskabet omfatter alle syv busoperatører i Storkøbenhavn og muliggør en fælles påvirkning af områdets i alt chauffører samt de passagerer, de hver dag er i berøring med. Hver dag er der i Storkøbenhavn mere end møder mellem chauffører og kunder. Hvis hvert møde varer blot ét sekund i gennemsnit, gennemfører busbranchen 139 timers personlig imagepåvirkning hver eneste dag. august august bortfalder nattaksten, så passagerer kan køre med bus, tog og metro til samme pris 24 timer i døgnet. Det gør det både enklere og billigere at benytte den kollektive trafik. 28. august får pendlere mellem København og Nordsjælland mere end firdoblet afgangene på 173E. Satsningen er afledt af Movias partnerskabsaftale med kommunerne og Arriva om at få flere passagerer i den kollektive trafik.