Årsberetning 2009 Trafikselskabet Movia

Transkript

1 Årsberetning 2009

2 Trafikselskabet movia Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia har ni medlemmer. To medlemmer kommer fra regionerne ét fra Region Hovedstaden og ét fra Region Sjælland. Den kommune, der yder det største tilskud til trafikselskabets finansiering, har ret til en plads i bestyrelsen. I dette tilfælde er det Københavns Kommune. De øvrige 44 kommuner i Trafikselskabet Movias område udpeger de resterende seks medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen: Finn Aaberg (A), formand Medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune Knud Larsen (V), næstformand Medlem af kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune Ayfer Baykal (F) Medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune Hans Toft (K) Borgmester i Gentofte Kommune Kaj Petersen (A) Medlem af kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune Jørgen Glenthøj (K) Borgmester i Frederiksberg Kommune Thomas Bak (V) Medlem af kommunalbestyrelsen i Fredensborg Kommune Allan Schneidermann (F) Medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden Jørn Christensen (F) Medlem af regionsrådet i Region Sjælland Direktionen: Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør

3 INDHOLD 05 Forord 06 Investering i passagervækst 08 Boost til busserne 09 A-bus til halv pris 10 Flextrafik giver flere kommuner et lift 12 Dronningen dirigerer trafikken 14 Kundernes mobile billetmaskine 15 Overblikket i lommen 16 CityCirkel et elektrisk forsøg 18 Udbud for milliarder 20 Det kører for Chauffører med karaktér 21 Lederne skal også have karaktér 23 Næstved med intelligent busterminal 24 Flere busser til flere passagerer 26 Nyt net samler Sjælland 30 Movias grønne regnskab 36 Regnskabssammendrag 37 Ledelsespåtegning 38 Den uafhængige revisors erklæring

4 4 Årsberetning Den lokale kollektive trafik er med kommunernes og regionernes nye kompetence og aktive roller kommet højere op på den politiske dagsorden, og i Movia ser vi en klar tendens til en mere livlig lokal debat om trafikken. Det synes vi er godt, for det levende lokale engagement fremmer mulighederne for til stadighed at sætte kundernes behov i centrum. I denne årsberetning har vi valgt at fokusere på menneskene i og bag den kollektive trafik både kunderne og medarbejderne, der får hjulene til at rulle. God læselyst. Finn Aaberg Bestyrelsesformand Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør

5 Årsberetning 5 Trafikken i højt gear Kommunalreformen i 2007 indvarslede en ny rollefordeling i den kollektive bustrafik, hvor kommunerne og de nydannede regioner fik andre opgaver og kompetencer. Det var især udfordrende for kommunerne i hovedstadsområdet at skulle beskæftige sig med kollektiv trafik. Parterne skulle naturligt nok bruge lidt tid til at blive fortrolige med opgaverne og derfor var de første to år ikke præget af store forandringer eller initiativer for den lokale kollektive trafik. Men i 2009 var prøveperioden forbi. Kommuner og regioner tog for alvor fat på opgaverne og tog både mange og omfattende initiativer til ændring og nytænkning af det trafikudbud, som de hver især ønsker at tilbyde. Det har på de indre linjer medført, at samarbejdet mellem Movia og kommuner og regioner har fundet sin form med Movia i en udpræget konsulentrolle, og Movias organisation er justeret i overensstemmelse med de nye forudsætninger. Blandt de trafikale initiativer i 2009 bemærker man navnlig de to regioners store satsninger for sammenhængen i regionernes kollektive trafik. I Region Sjælland er R-nettet i fokus med udbygning af et regionalt busnet mellem de større byer suppleret med Regionstogs banestrækninger. Region Hovedstaden tog ligeledes skridt til at opgradere de regionale buslinjer og deltager naturligt i et samlet trafikprojekt, som inddrager hele det nordlige Sjælland. En række kommuner tog på lignende måde initiativ til samlede løsninger for bustrafikken i Ringsted, Næstved og Guldborgsund kommuner var blandt de første til at formulere helhedsløsninger, og ikke mindst i Ringsted er der i første halvdel af 2010 set markante positive effekter. I hovedstadsområdet, hvor trafikken i højere grad går på tværs af kommunegrænserne, har det været naturligt først at søge en hensigtsmæssig form for samarbejdet mellem kommuner, som trafikalt hører sammen. Det er i stort omfang lykkedes med Vestegns-samarbejdet, den såkaldte Kommunegruppe Nord og gruppen af nordsjællandske kommuner, som alle tre i større omfang koordinerer trafikplanlægningen. I København har der også været selvstændige initiativer, såsom den batteridrevne CityCirkel, men hovedfokus i København er planlægningen hen mod 2018, hvor Metro Cityringen åbner som en så gennemgribende trafikal ændring i København, at trafikale nyskabelser i mellemtiden typisk skal tænkes ind i Metrosammenhæng. Movia har i 2009 fortsat bestræbelserne på at udvikle samarbejdet med operatørerne, og der er nu indgået passagerbaserede incitamentsaftaler for kørsel, der samlet omfatter ca. en trediedel af buspassagererne. Fokus på kundernes behov, herunder at udnytte de medier, som er tæt på kunderne, er essentielt for at kunne fastholde og tiltrække nye kunder. Movia satser på de elektroniske medier, mobiltelefonen og de sociale netværk, som giver nye muligheder i kundekontakten. Udviklingen er videreført i 2009 med introduktionen af mobiltelefonen som billet-medium og udbygning af sms-tjenesten MitMovia til endnu bedre og mere præcis kundeinformation. I 2009 viste de første entydigt positive resultater af de massive kvalitetsinvesteringer på lokalbanerne sig. Frederiksværkbanen var den første af banerne, der sammen med de nye tog kunne præsentere en ny og forbedret køreplan med kortere rejsetider. Belønningen kom med det samme i form af en passagerfremgang på 16 pct. Movia har i 2009 udarbejdet den første af de lovbefalede, fireårige trafikplaner. Movia har valgt at fastlægge klare mål for passagervækst og miljøforbedring. Trafikplanen lægger den ydre ramme for de initiativer, som Movia sammen med kommuner og regioner vil tage i den kommende tid for at udvikle den kollektive trafik endnu mere, og således give vort bidrag til, at den kollektive trafik kan opsuge sin del af den forventede fremtidige trafikvækst.

6 6 Årsberetning JANUAR Januar begynder specialskolebørnene i det tidligere Københavns Amt at køre til og fra skole med Flextrafik Rute. Dermed er der samlet set skolebørn, der hver dag kører Flextrafik Rute. 1. Januar er syv kommuner og private virksomheder tilknyttet erhvervskortet, så personer får deres periodekort med skattefordel. Det er en fordobling i forhold til antallet i januar 2008.

7 Årsberetning 7 Investering i passagervækst Lokalbanen A/S har med et nyt koncept skabt 16 pct. passagervækst på Frederiksværkbanen. Den markante vækst er resultatet af helhedsinvesteringer i højere hastighed, øget frekvens og bedre komfort. Lokalbanerne i movia passagerer kørte i 2009 med Movias ni lokalbaner, svarende til en samlet fremgang på godt 5 pct. Tallet dækker over, at Movias lokalbaner i Region Sjælland tabte passagerer mens Movias lokalbaner i Region Hovedstaden havde passagervækst i Movia ser dog gode tegn på, at Region Sjællands R-net (omtalt på side 27) vil vende udviklingen for banerne i Region Sjælland. Fakta om Frederiksværkbanen Operatør: Lokalbanen A/S 16 standsningssteder 39 km banestrækning 1,57 mio. passagerer i 2009 Movias mest populære lokalbane-strækning er blevet endnu mere populær. Frederiksværkbanen mellem Hundested og Hillerød opnåede i 2009 en passagervækst på 16 pct., hvoraf halvdelen er helt nye kunder. Passagervæksten, der svarer til nye kunder, er ikke kommet af sig selv: Passager-succesen på Frederiksværkbanen viser, at det kræver markante serviceforbedringer, hvis man for alvor vil ændre folks rejsemønstre. Det nytter ikke ret meget med isolerede forbedringer hist og her der skal investeres i en forbedret helhedsoplevelse, hvis der skal flere passagerer i den kollektive trafik, siger Rösli Gisselmann, adm. direktør i Lokalbanen A/S, som står for driften af Frederiksværkbanen. Hurtigere frem og gode forbindelser Og det er gjort på Frederiksværkbanen, hvor Region Hovedstaden har investeret 50 millioner kroner i opgradering af banen. Da køreplanerne skiftede den 11. januar 2009, var sporene opgraderet fra 75 km/t til 100 km/t, og der var sikret optimale forbindelser til S-toget i Hillerød og til busforbindelser langs Frederiksværkbanen. Samtidig med hastighedsopgraderingen er de to afgange i timen suppleret med et tredje hurtigtog, der med kun fem stop mellem Hillerød og Hundested tilbagelægger strækningen på 38 minutter 11 minutter hurtigere end hidtil. Dertil kommer komforten i de nye tog, der med succes blev indsat i Passagervækst vil fortsætte Indsættelsen af de nye tog gav i sig selv flere passagerer, men da vi også drejede på alle de andre knapper, fik endnu flere folk øjnene op for, at der virkelig var sket serviceforbedringer på banen noget, som de kunne bruge, siger Rösli Gisselmann. Hun ser Gribskovbanen mellem Hillerød og Tisvildeleje/Gilleleje som et oplagt sted at gentage succesen fra Frederiksværkbanen. Og hun forudser, at de nye passagerer vil få følge af endnu flere dels fordi det tager tid at omvende bilisterne til at tage toget, og dels fordi kommunerne, Region Hovedstaden og Movia sammen med Lokalbanen er i fuld gang med at sikre bedre koordinering mellem busser og tog i Nordsjælland.

8 8 Årsberetning Boost til busserne Da Folketinget indgik et bredt forlig om En Grøn Transportpolitik, afsatte det ikke blot store puljebeløb til passagervækst og fremkommelighed i busdriften, det satte også folk i gang med at finde og definere egnede projekter. Movias medarbejdere mødte i februar på arbejde med en ny udfordring: Der skulle defineres projekter, som Movia og samarbejdspartnerne i kommuner og regioner kunne søge puljemidler til. Cathrine Krogh Keinicke er Movias koordinator for puljeansøgninger, og for hende er det en spændende opgave, der fulgte med transportforliget: Det er en fantastisk mulighed, der blev åbnet for både Movia og kommuner og regioner med mere end én milliard kroner til udvikling. Det er virkelig noget, der kan mærkes, fortæller Cathrine Krog Keinicke, som konstaterer, at de to ansøgningsrunder i 2009 gav ikke mindre end 80 millioner kroner til busrelaterede projekter i Movia og i områdets kommuner og regioner kroner To puljer er direkte rettet mod busdriften Passagerpuljen, som finansierer ordninger og projekter, der øger antallet af buspassagerer, og Fremkommelighedspuljen, som støtter tiltag, der bringer busserne hurtigere gennem trafikken, og dermed mindsker tidsforbruget og omkostningerne, samtidig med at busserne bliver mere attraktive. Passagerpuljen er på 300 mio. kroner, mens Fremkommelighedspuljen er på 1 mia. kroner. For Movias medarbejdere er opgaven primært at identificere muligheder og rådgive kommuner og regioner om de projekter, der vil give mest værdi for investeringen. De muligheder, puljemidlerne giver, er virkelig ved at gå op for vores samarbejdspartnere, og Movias kommuneansvarlige har stort fokus på at rådgive om projekter. Det er jo en unik lejlighed for at gøre noget ekstra for busdriften og passagererne, som også forbedrer økonomien på langt sigt, siger Cathrine Krogh Keinicke. FAKTA Fremkommelighedspuljen støtter investeringer i projekter som busprioritering, busbaner og andre tiltag, der bringer busserne hurtigere frem med 200 mio. kroner om året i fem år. Puljen støtter projekter med halvdelen af omkostningerne den anden halvdel skal ansøgeren selv finansiere. Passagerpuljen finansierer projekter, der øger antallet af buspassagerer, og midlerne er fordelt på 100 mio. kroner om året i tre år.

9 Årsberetning 9 A-bus til halv pris Transportministeriets investeringspuljer støtter gode tiltag til at få flere passagerer i busserne og få busserne hurtigere frem. Ringsted benyttede lejligheden til at skabe en A-bus til halv pris med fordoblet passagertal til følge. 401A De tre første hele måneder efter etableringen af 401A var antallet af passager fordoblet fra til passagerer. Antallet af afgange er fordoblet på 401A i forhold til A kører hvert kvarter i hverdagenes dagstimer og hver halve time i øvrige tidsrum. Inden for 600 meter dækker bussens stoppesteder: 55 pct. af byens husstande 68 pct. arbejdspladser 100 pct. uddannelsesinstitutioner A-busser kendetegnes især ved hyppige afgange, men god fremkommelighed, gode stoppesteder og god information er også væsentlige kendetegn. På den baggrund søgte Ringsted Kommune i marts om at få finansieret halvdelen af udgiften til stoppesteder, busprioritering, en vendesløjfe og information på Ringsted station, da kommunen i samarbejde med Movia opgraderede linje 401 til en A-bus. Pengene blev bevilget fra Fremkommelighedspuljen. Det, at vi fik puljemidler til at etablere A-bus linjen, betød blandt andet, at vi fik større råderum til at anlægge effektive vendepladser og etablere nye stoppesteder der, hvor passagererne har brug for det. På den måde blev A-bussen lidt smartere til gavn for passagererne, siger udvalgsformand Svend-Erik Jakobsen fra klimaog miljøudvalget i Ringsted Kommune. Passagersucces Med midlerne fra Fremkommelighedspuljen kostede etableringen af 401A Ringsted Kommune godt to millioner kroner, og helt fra start var de hyppige afgange, de gode stoppesteder og den øgede fremkommelighed en succes blandt passagererne. De første tre måneder med et A efter linjenummeret var passagertallet 98 pct. højere end året før. Passagertællingerne viser, at den plan, vi lavede sammen med Movia, faktisk virker efter hensigten. Udgangspunktet var, at vi var nødt til at tiltrække flere passagerer til byens kollektive trafik for at undgå yderligere besparelser, og de mange passagerer findes altså, hvor A-bussen kører, konstaterer Svend-Erik Jakobsen. Første A-bus i provinsen Det tager normalt nogle måneder, før passagerer helt opdager og vænner sig til en ny buslinje, så Movias områdechef for Sjælland, Lars Richter, er yderst tilfreds med passagertallet. Nu venter han med spænding på, hvordan det ser ud, når linjen rigtig bliver etableret i folks bevidsthed. Vi vidste, at passagererne i København er vilde med, at man ikke skal vente på bussen, og vi vidste også, at købstæderne har potentielle passagerer til at lave A-bus linjer. Men det er første gang, vi ser det i praksis og ser, at det virker, siger Lars Richter. Linje 401A er den første A-bus uden for København, og den kører hver 15. minut i dagtimerne på hverdage og dækker det meste af byen. Blandt andet på baggrund af succesen i Ringsted planlægger Køge Kommune nu også A-bus linjer, der ventes i drift i december Februar Februar går Movia i gang med at afprøve en ny type stoppesteder med nedtælling til næste bus på 20 stoppesteder langs 300S og 150S. De nye nedtællingsstandere kører i modsætning til A-bussernes standere på batteri. 4. Februar er der i hovedstadsområdet købt mobilbilletter til bus, tog og metro via sms allerede efter knap tolv dage.

10 10 Årsberetning Flextrafik giver flere kommuner et lift Det går fremad for Flextrafik. Movias fleksible kørselstilbud til kommuner og regioner får både flere brugere, ture og partnere med. Lejre Kommune blev den 10. kommune, der kom ind under Flextrafiks brede vinger. FAKTA Flextrafik kører fem ordninger, som kommuner og regioner kan tilslutte sig. Derefter koordinerer Flextrafik alle ture på tværs af ordninger, kommuner og regioner i samme planlægningssystem, så vognene bliver bedst udnyttet. De fem ordninger: Handicapkørsel fritidskørsel for bevægelseshæmmede. Siddende patientbefordring kørsel til og fra undersøgelse og behandling på sygehus. Kommunal visiteret kørsel specialkørsel til og fra læge mm. Flextur tilbud til alle om kørsel fra adresse til adresse mod egenbetaling. Flextrafik Rute kører elever og brugere af specialskoler, dagtilbud mv. Nøgletal for flextrafik kommuner og 1 region benytter Flextrafik til andet end handicap befordring passagerer vognture Ca vogne er tilknyttet Flextrafik Siden d. 1. marts 2009 er det Flextrafik, der varetager den kommunale lovpligtige kørsel i Lejre. Lejre Kommune er en lille kommune med indbyggere beliggende i hjertet af Sjælland. Kommunen var i 2009 serviceret af 20 traditionelle busruter med fast ruteføring som gjorde Lejre til en af de kommuner på Sjælland med den største andel buskørsel pr. indbygger. For at klare udfordringen med trafikken uden for den faste rutekørsel, så daværende borgmester Flemming Jensen tidligt, at Flextrafik og Flextur var en mulighed for kommunen: Jeg var hurtigt meget åben over for Flextrafiks koncept. Jeg kunne godt lide ideen om, at den ene taxa ikke skulle køre lige efter den anden men at man samordnede kørslen, så man udnytter kapaciteten og derved både sparer penge og ressourcer, fortæller Flemming Jensen. Flextrafiks ydelser skulle erstatte de mange taxaer, kommunen tidligere hyrede til at køre ældre og handicappede til læge eller fritidstilbud samt til at køre skolebørn, der ikke kunne tage en almindelig skolebus. Kommunalbestyrelsen så dels en mulighed for at spare nogle penge, men også en forsyningssikkerhed i, at kørslen altid kunne blive udført: Vi var meget enige i kommunalbestyrelsen om at se på mulighederne i Flextrafik, og startede op med lægekørsler for de ældre i starten af Det gik rigtig godt, og langt de fleste var meget tilfredse, fortæller den daværende borgmester. Der var dog lidt større vanskeligheder, da også skolebørnene skulle ud og køre med nye chauffører. Flere forældre var her utrygge ved at sende deres børn af sted, men i dag kører ordningen uden større vanskeligheder. Succes for Flextrafik Fra 2008 til 2009 har Flextrafik øget sit passagerantal fra passagerer til passagerer. Det er en stigning på 33 pct. Det er især patientbefordringen, som trækker tallet op. Her er passagerantallet mere end fordoblet. Blandt andet kom det tidligere Roskilde Amt i februar med i ordningen med siddende patientbefordring. Movias Flextrafik skal herefter årligt køre ture med siddende patienter i det tidligere amts område. Det betyder, at hele Region Sjælland nu kan tilbyde alle sine borgere samme servicetilbud i den siddende patientbefordring. Ud over Lejre Kommune, kom også Faxe og Greve Kommuner med i Flextrafik i 2009.

11 Årsberetning 11 Marts Marts åbner Rejseplanen for en ny service, der gør det muligt at se CO 2 -udledningen for både bil og kollektiv transport på den rejse, man søger oplysninger om. 18. Marts uddeler Movia næsten fire millioner kroner i bonus for god kvalitet i 2008 til seks busoperatører. Bonusen beregnes på baggrund af passagerernes tilfredshed og antallet af aflyste afgange.

12 12 Årsberetning April april er der på blot et år ti gange flere af Movias passagerer, der via sms tjekker, hvornår den næste bus kører. Denne uge blev der sendt flere end sms er. 3. april er tilfredsheden med linje150s steget til 94 pct. og passagertallet øget med 20 pct. efter at Movia, Arriva og seks kommuner er gået sammen om at gøre linjen endnu mere attraktiv.

13 Årsberetning 13 Dronningen dirigerer trafikken Store begivenheder i bustrafikken kræver et stort beredskab. Om det er præsidentbesøg, landskamp eller Dronningens fødselsdag, kræver det en ekstra indsats af byens trafik. Stævner og begivenheder I 2009 som PÅvirkede trafikken: Motorcykeloptog ved Bakkens åbning (marts) Copenhagen Marathon (maj) Roskilde Festival (juni) Classic Cars i København (juli-august) Copenhagen Pride og World Outgames.(juli-august) Demonstration ved Brorsons Kirke (august) Post Danmark Rundt (august) Indvielse af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund, hvor Dronningen passerede broen i karet (september) IOC-kongres i København (november) Klimatopmøde (december) Første kraftige efterårsstorm og voldsomme snevejr (december) Når Dronningen har fødselsdag d. 16. april, er det ikke kun flagene på busserne, som Movia skal huske at hejse. Nogle år skal majestæten på karettur og ud og hilse på københavnerne eller måske have overrakt gaver på Rådhuset. Så skal veje spærres, busser omlægges, og måske skal der etableres nye køreplaner eller stoppesteder. Alt sammen noget, der kræver en indsats fra et stærkt team af Movias medarbejdere. I Movia har vi eksperter i rutenettet, der ved, hvor busserne skal køre, og hvor de kan omlægges til at køre, hvis der opstår forhindringer, fortæller John Øllegaard, der er driftsopfølgningschef i Movia. Det kølige overblik I vagten hos Movia sidder teamleder Søren Lillelund Bech sammen med sine medarbejdere og holder øje med alt, der sker i trafikken. I det lille rum, er der ikke mindre end 14 computerskærme, som alle er med til at fortælle om situationen på vejene og i busserne på hele Sjælland. Det er meget praktisk, at vi hele tiden kan følge med i bussernes færden. Så kan vi se, hvor der er opstået problemer, og hvor vi så kan lede busserne hen, fortæller Søren Lillelund Bech. Der er omkring driftsomlægninger om året. Det er det, man kalder standardomlægninger, som bliver varslet i god tid det kan handle om vejarbejde eller et maratonløb. Trafiktjenesten, er den del af Movia, der står for det praktiske i trafikken og koordiner ændringerne. I samarbejde med operatørerne planlægger trafiktjenesten ændringerne af ruterne, og den sørger for skiltning og køreplaner. På Vagtpladsen forbereder man sig tre dage inden den planlagte omlægning. Al den information, som skal ud omkring ændringen, gøres klar til kunder, chauffører osv. Der er mange, der skal vide, når der sker noget i trafikken, så vi forbereder information til hjemmesiden, til MitMovia, til kunder på sms og og til medier som for eksempel P4s trafik-redaktion. Det er rigtig vigtigt, at folk ved besked, siger Søren Lillelund Bech. Overraskelserne En begivenhed som Dronningens fødselsdag står i de fleste kalendere og er fra hoffet og Movias side planlagt i god tid. Men der er også omlægninger, som kommer uforudset. For eksempel blev mange buschauffører overraskede, da mennesker troppede op foran Brorsons Kirke i august 2009 for at forhindre politiet i at fjerne irakere, som gemte sig i kirken. Det betød, at hverken biler eller busser kunne komme forbi, og der hurtigt blev trafikkaos. I sådan en situation skal vi handle hurtigt, fortæller John Øllegaard. Han fortsætter: Her må vi have mandskab ud på gaderne for at få trafikken godt afviklet. Så Trafiktjenesten er ude og se, hvad der sker. Derefter melder de tilbage til Vagtpladsen, og sammen lægger de en plan for ruteomlægningen og informerer kunderne. Hos Vagtpladsen kan mandskabet via gpssystemer se, hvor samtlige busser befinder sig, og de kan dirigere busserne videre ad frie strækninger. Hvis vi ved, at busserne ikke kan køre forbi Nørreport, kan vi meddele det og få kontakt med alle busser, der er på vej derhen og få dem til at køre en anden vej, indtil problemet er løst. Samtidig kan vi meddele ændringerne i bussens højtalere og på vores hjemmeside, så kunderne også er informerede, fortæller Søren Lillelund Bech. Vagtpladsen følger så udviklingen af situationen, som kan bølge lidt frem og tilbage. Og når der omsider er ro på, kan de informere, at alt igen er normalt. Så ånder Vagtpladsens personale lettet op, for atter at sidde klar når trafikken udfordrer.

14 14 Årsberetning Kundernes mobile billetmaskine Mobile tjenester er vejen frem, når man er på farten. Kunderne er glade for realtidsinformation, ruteplanlægning og opdateret trafikinfo i lommen og salget af SMS-billetter slår konstant nye rekorder solgte SMS-billetter billetter blev det til i 2009, efter at Movia, Metro, DSB, DSB S-tog og DSB-First 23. januar lancerede et pilotprojekt med salg af kontantbilletter via sms. Salget gik i en stærkt stigende kurve, og ved årets udgang blev hver fjerde kontantbillet solgt via sms. Vi har virkelig skabt et billetprodukt, som opfylder et behov hos kunderne, siger projektleder Stephen Stoneall Henningsen, der arbejder på at udvikle mobil-billetterne, så de bliver endnu lettere at bruge, og så de kan benyttes på hele Sjælland. Nye kunder og nye betalende SMS-billetterne er kontantbilletter uden rabat, men de er lette at bestille, og har man ikke mønter på lommen, har de fleste alligevel en mobiltelefon. Kundeundersøgelser viser, at 40 pct. af de kunder, der køber sms-billetter, er nye kunder og halvdelen af dem siger, at de tidligere ville have snydt sig til turen, mens den anden halvdel slet ikke ville have valgt kollektiv transport. SMS-billetterne bringer altså nye kunder til den kollektive trafik og sikrer indtægterne endda med en billet helt uden rabat, pointerer Stephen Stoneall Henningsen. Således steg de samlede indtægter på kontantbilletter i hovedstadsområdet i årets første fire måneder fra 119 millioner kroner i 2009 til 147 millioner i Simpelt og sikkert produkt For kunderne er SMS-billetterne en enkel mulighed, der altid er ved hånden. Men også for trafikselskaberne er det en positiv forenkling, da de mobile billetter ikke slider på billetteringsudstyr, ikke kræver trykning og distribution af billetruller, ikke kræver tid til billettering i bussen, og giver færre kontanter i busserne. Vedligeholdelse og fornyelse af mobiltelefonen sørger kunderne selv for, og da SMS-billetterne udstedes fra en central server, er de umulige at forfalske.

15 Årsberetning 15 Overblikket i lommen Engang var murstenen med de samlede køreplaner i bogform nærmest et statussymbol for inkarnerede brugere af kollektiv trafik. I maj 2009 lancerede Movia en ny mobilportal, og nu kan køreplanerne og meget mere ses på selv de mindste mobiltele foner og i absolut opdateret form. Den simple mobilløsning til at finde de næste afgange via en sms til 1250 er stadig blandt de mest populære, og ved udgangen af 2009 blev der i gennemsnit sendt en sms om de næste afgange fra et stoppested gange om dagen. Movias gamle wap-tjeneste blev i maj erstattet af en mobil-portal, der både giver adgang til oplysninger om uregelmæssigheder i driften, til rejseplanlægning med bus, tog og metro, til køb af sms-billetter, og til realtidsprognoser for de kommende afgange fra et busstoppested. Brugbart PÅ farten I en brugerundersøgelse kort efter lanceringen af mobilportalen konstaterede en kunde: Med mobilportalen får buspassagererne inklusiv mig selv et hav af muligheder, uanset om man bruger bussen dagligt eller kun hopper på bussen en gang om måneden. Derfor er det et rigtig godt tiltag, som bestemt vil være et godt middel for mange brugere af det offentlige transportsystem til at holde sig opdateret med bustider, imens man er på farten. Det gør det klart nemmere at benytte det offentlige, da det jo netop er, når man er på farten, at man har behov for disse aktuelle oplysninger. Denne ene kunde er ikke den eneste, som finder den nye mobilportals oplysninger brugbare: Selvom portalen stort set ikke er blevet markedsført, steg antallet af opslag til tæt på det femdobbelte fra knap 300 daglige opslag på wap-tjenesten til på mobilportalen ved årets udgang. Halv ventetid ved stoppestedet Alle de digitale tjenester er i en rivende udvikling og baserer sig i høj grad på realtidsdata om bussernes position på ruten. Med denne viden kan det beregnes temmelig præcis, hvornår busserne vil være ved et stoppested. Og når ventende passagerer har en sikker viden om, hvor længe de skal vente, så viser undersøgelser, at ventetiden opleves som halveret. MitMovia Er der en stor demonstration i byen, eller bliver busserne omlagt på grund af vejarbejde, kan medlemmer af MitMovia få besked via sms og . MitMovia er en gratis informationstjeneste, hvor man kan abonnere på trafikinfo om sine egne buslinjer, og logger man på Movias hjemmeside fra computeren, kan man se de næste afgange fra de stoppesteder, man bruger oftest. Det er især pendlere, der har gavn af MitMovia, og tjenesten er forberedt til, at man også kan blive varslet ved uregelmæssigheder i metro og tog. MitMovia oplevede i løbet af 2009 en tredobling i antallet af medlemmer og havde ved årets udgang tilmeldte brugere. Maj Maj bliver det muligt at få realtidsoplysninger om busserne på mobiltelefonen, mens man er på farten. På mobil.movia trafik.dk kan man følge busser på busstoppesteder i hoved-stadsområdet. 28. Maj bliver De Hvide Bussers anlæg i Kvistgård kåret til Årets Operatør og City-Trafiks linje 500S til Årets S-buslinje efter Movias årlige kundetilfredshedsundersøgelse.

16 16 Årsberetning Juni Juni bliver Regionstogs nye Lint 41-tog indviet på Østbanen. Lint 41-togenes ankomst giver forventninger om, at Østbanen vil få langt flere passagerer Juni bliver det første Direktør-akademi afholdt i projektet Chauffører med karaktér.

17 Årsberetning 17 CityCirkel et elektrisk forsøg En helt ny bustype så dagens lys i Som landets første eldrevne busser i rutedrift blev CityCirkel-bussen præsenteret for københavnerne som en ny linje 11. LINJE 11 - CITYCIrkeL Der er ni siddepladser og tolv ståpladser i hver bus En runde med bussen tager ca. 50 min. Bussen stopper i nærheden af de fleste seværdigheder i centrum Der kører i alt ni busser på ruten ad gangen med syv minutters interval. Det er Arriva, der kører busserne Bussen er meget støjsvag, accelerer godt, er let at manøvrere, og så fører bussen elektricitet tilbage til batterierne, når chaufføren bremser. Det er formiddag, og linje 11 CityCirkel-bussen stopper foran Hovedbanegården og tre passagerer står på. En af dem er Peter Hansen, der er på vej på arbejde på Christiansborg. Jeg synes, det er en rigtig smart linje, som passer mit behov rigtig godt. Og så er den hyggelig, fordi den er mindre og ikke så larmende som de almindelige busser, siger han. Københavns Kommune har ønsket at udbygge den kollektive trafik i centrum, hvor almindelige busser har svært ved at køre og hvor privatbilerne kæmper om den sparsomme plads og få parkeringsmuligheder. Resultatet blev d. 12. juni 2009 præsenteret for byens borgere og besøgende: CityCirkel-busserne. De er optimale, fordi de er mindre og nemmere kan komme igennem smalle passager end de almindelige busser. Samtidig forurener de hverken med udstødning eller støj i den indre by, da de er eldrevne. I løbet af natten lades bussernes batterier op hos Arriva Ryvang, for så at køre uden optankning hele dagen. Bæredygtigt eksperiment CityCirkel er den nye bæredygtige måde at komme ind i den indre by fra knudepunkter som Nørreport, Rådhuspladsen og Hovedbanegården. Linje 11 er endnu et argument for at lade bilen stå og spare penge og tid til parkering. Og med de hyppige afgange behøver man ikke engang tænke på en køreplan CityCirkel kommer igen og igen, fortæller Dorthe Nøhr Pedersen, administrerende direktør i Trafikselskabet Movia. CityCirkel er et eksperiment med en helt ny trafikform, som næstformand for Københavns Borgerrepræsentation Jesper Christensen, var med til at vedtage. Noget af det vigtige for ham var at udfordre leverandørerne i, hvilke bustyper, man kan bruge: for dem og give dem mere og bedre service som for eksempel med et særligt produkt som dette, siger Jesper Christensen og fortsætter: CityCirkel er et eksperiment og derfor skal der være plads til at lave fejl og forbedringer. Vi havde tidligere hørt, at borgerne havde et ønske om en bus, der kunne binde den indre by bedre sammen. Nu ser vi så på, om vi har løst det, og hvad behovet hernæst er. Ros og kritik Hvordan forsøget går, er endnu ikke klarlagt, men der har både været ros og kritik. Det positive er, at bussen er meget støjsvag, handy og miljøvenlig. Kritikken har gået på, at der ikke er nok passagerer. Denne formiddag er der også temmelig tomt i bussen, men om eftermiddagen og især i sommerperioden er der mange, der benytter linjen, oplever både bussens chauffør og passageren Peter Hansen: Det er meget forskelligt, hvor mange der er med bussen. Nogle gange er den helt proppet. Noget man let kan se er, at der er mange turister, der bruger linjen. Det er sjovt og chaufførerne er gode til at guide dem til de rigtige stoppesteder, siger Peter Hansen. En af bussens turister er Cathrine Schubert fra Schweiz. Hun sidder afslørende med et bykort over København på knæet. Jeg synes, det er en rigtig fin linje, som giver mulighed for at se meget af byen og hoppe af og på, som man vil. Det bliver lidt mere sightseeing på egen hånd i denne bus, siger hun, inden hun står af ved dagens første kulturoplevelse: Nationalmuseet. Bussen er meget oplagt for turister, da den stopper i nærheden af en lang række af Københavns største seværdigheder. Det, at der ikke fandtes et produkt som dette miljørigtige og støjfrie alternativ, gjorde det ekstra interessant, at det faktisk kunne lykkes. Hvis vi skal have flere passagerer, er det vigtigt at kæle Linjen forventes ændret i løbet af efteråret 2010, så den kører i begge retninger og kan betjene betydeligt flere kunder, end den gør nu. Målet er at fordoble antallet af passagerer.

18 18 Årsberetning Udbud for milliarder Ikke alle holder ferie, selvom der er sol og sommer i juli. For Movias Kontraktafdeling betød juli 2009 arbejde på højtryk for at få udbudsbetingelserne til udbudet A6 færdige. Så snart udbudsbetingelserne er klar, kan operatørerne nemlig begynde at regne på tallene og se, hvad de kan tilbyde. Men udbudsprocessen begynder længe inden en vigtig sommer. Udbud Movia har mellem syv og 14 udbud pr. år, som foregår løbende. Fra start til slut tager en udbudsproces ca. et år. Derudover går der yderligere omkring otte måneder før driftsstart, så operatørerne kan nå at forberede sig til kørslen. De skal lave vagtplaner og evt. an-sætte chauffører og købe busser ind. Kontrakterne gælder oftest i seks år og har mulighed for forlængelse til tolv år, hvis kunderne og Movia er tilfredse med kvaliteten. Udbud A6 58 linjer fordelt på 13 udbudsenheder 116 busser, hvor af 41 er nye miljøvenlige busser. De resterende er renoverede og i forbedret miljømæssig stand. 21 kommuner er involverede i buskørslen. Kontrakter for flere hundrede millioner om året. Næsten bustimer pr. år. Der var 13 operatører, der bød på ruterne. Fire operatører vandt kontrakter. Driftsstarten for A6 er i slutningen af Når en ny busrute skal etableres eller en gammel kørselskontrakt ophører, skal Movia finde ud af, hvem der skal køre busserne. Først skal kommuner og regioner definere deres ønsker til bustrafikken, og så skal de i samarbejde med Movia se på, hvilke opgaver de vil have løst og hvordan. Ofte kører en busrute igennem flere kommuner så er der også flere kommuner, der skal være med til at bestemme, bestille og betale ruten. Den største udfordring, vi har med udbud, er at koordinere mellem og tilgodese alle kommuner og regioner. Det er meget forskelligt, hvad de forskellige ønsker og forventer. Dels spiller deres politiske dagsorden ind, men også deres økonomi og prioriteringer, fortæller kontraktchef Søren Englund. Sammen med sine ni medarbejdere jonglerer han året rundt med kontrakter for milliarder af kroner. Men det er ikke de store tal, Søren Englund og hans stab tænker så meget over. Det, der giver de største hovedbrud er, når der er usikkerhed om, præcis hvilke opgaver operatørerne skal løse for kommunerne. Hvis der er den mindste usikkerhed, så viser den sig på et tidspunkt. Hvis vi ikke er 100 procent sikre i vores kravspecifikation altså hvad vi kræver i udbuddet, så kommer der på sigt slør i retningen. Det er også arbejdet med den udfordring, der er med til at sikre mest værdi for alle. Altså jo færre sorte huller og jo mere klarhed, desto større værdi, forklarer Søren Englund. Når juli er gået og udbudsbetingelserne er lagt fast, skal de potentielle bydere informeres, og operatørerne skal begynde at se på, om det er noget, de vil byde på og hvordan og til hvilken pris, de kan udføre opgaven. I midten af november skal alle tilbud være afleveret til Movia, hvorefter der bliver forhandlet med operatører og kommuner for til sidst at kunne vælge de operatører, der kan gøre arbejdet bedst og billigst. Det fornemme ved denne indkøbsafdeling er, at vi påtager os et medansvar for udviklingen af markedet med de krav, vi i samarbejde med kommunerne stiller om blandt andet miljø og kvalitet. Det er med til at gøre det til et spændende arbejde, siger Søren Englund. I A6-udbuddet satte Movias kontraktafdeling blandt andet skrappere miljøkrav til operatørerne. Så når de nye kontrakter træder i kraft, forventes en reducering af CO 2 -udledningen med 7-8 pct. og partikel-udledningen med hele 21 pct., som følge af nyt materiel og bedre miljøstandarder. Når et udbud er afsluttet og alle er tilfredse med de opnåede resultater, er de også glade i afdelingen men de hviler ikke på laurbærrene, for arbejdet med næste udbud er allerede i gang.

19 Årsberetning 19 Juli juli er buskørsel i Holbæk gratis under DGIs store landstævne i Holbæk. Med et mere end fordoblet indbyggertal hjælper busserne godt til med at fragte alle rundt på byens 19 buslinjer. 8. juli bliver der på alle 5A-busser sat klistermærker med titlen som Årets Københavnerlinje, efter at linjen, som køres af Netbus, er kåret som Årets tunge linje.

20 20 Årsberetning Det kører for Chauffører med karaktér En buschauffør er en servicemedarbejder med den mest værdifulde last nemlig kunderne. En buschauffør er også den kollektive trafiks levende ansigt. Derfor begyndte i 2009 et pilotprojekt, som blandt andet skal være med til at løfte chaufførjobbets image. Og tilbagemeldinger fra chauffører, kunder og operatører viser, det har været en succes. Sej chauffør, smil på læben, god musiksmag, høflig, meget tydelige højttalerudkald og generelt toptjekket! Sådan skal det bare være ;-) sådan lød en af sms erne fra en passager, efter projektet Chauffører med karaktér havde skudt gang i en sms-kampagne, hvor passagerer kunne sende hilsner til chaufførerne. Projektet Chauffører med karaktér begyndte i 2009, hvor Movia i samarbejde med syv operatører i hovedstaden ville gøre noget for at rekruttere flere gode buschauffører og for at højne arbejdsglæden hos de ansatte chauffører. Dels fordi chaufførerne spiller en væsentlig rolle i passagerernes rejseoplevelse, og dels fordi, der var mangel på kvalificeret arbejdskraft. Branchen manglede i 2008 nye dygtige chauffører, og måtte begynde at rekruttere erfarne chauffører fra Tyskland. Så vi måtte gøre noget ved chaufførjobbets image, så flere ville søge til branchen, siger John Sørensen, områdechef i Movia, der var med til at starte projektet. Dobbelt op PÅ image Og projektet har hjulpet på både stolthed, arbejdsglæde og flere ansøgninger. Efter det første halve år af projektet er evalueringen meget positiv: 90 procent af chaufførerne var i oktober 2009 tilfredse med deres job, mens en fjerdedel mente, at jobbet har et godt image udadtil. Det er en fordobling i forhold til udgangspunktet et halvt år forinden. En af de tilfredse chauffører var Per Boserup, chauffør hos City-Trafik: Kunderne er glade for vores indsats, og de værdsætter virkelig de ekstra ting, vi prøver at gøre for at skabe bedre stemning og yde service. Det kan vi se på de mange sms er, og det giver da både ekstra motivation og stolthed over jobbet. For os betyder stemningen i bussen og mellem chauffør og passager utrolig meget. Projektet har indtil nu været et pilotprojekt, men målet er at få projektet landsdækkende og at involvere mange flere selskaber og chauffører, fordi de gode chauffører er væsentlige for at få flere kunder i busserne. Chauffører med karaktér har i sommeren 2010 fået bevilget næsten 9,5 millioner kroner fra Transportministeriets passagerpulje til at udbrede projektet. Chauffører med Karaktér Skal forbedre chaufførjobbets og branchens image og få flere til at bruge bussen. På hjemmesiden kan man læse flere sms er til chaufførerne. Her kan man også læse mere om jobbet som buschauffør. Partnerskabet omfatter alle syv busoperatører i Storkøbenhavn og muliggør en fælles påvirkning af områdets i alt chauffører samt de passagerer, de hver dag er i berøring med. Hver dag er der i Storkøbenhavn mere end møder mellem chauffører og kunder. Hvis hvert møde varer blot ét sekund i gennemsnit, gennemfører busbranchen 139 timers personlig imagepåvirkning hver eneste dag. august august bortfalder nattaksten, så passagerer kan køre med bus, tog og metro til samme pris 24 timer i døgnet. Det gør det både enklere og billigere at benytte den kollektive trafik. 28. august får pendlere mellem København og Nordsjælland mere end firdoblet afgangene på 173E. Satsningen er afledt af Movias partnerskabsaftale med kommunerne og Arriva om at få flere passagerer i den kollektive trafik.

21 Årsberetning 21 Lederne skal også have karaktér Movia Akademi uddannede i august de første Ledere med karaktér. De er spydspidser for projektet Chauffører med karaktér. Movia Akademi Skal udvikle direktører, mellemledere og chauffør-ildsjæle gennem undervisning og teambuilding. Der har i 2009 været gennemført et direktør-akademi, to lederakademier og et ildsjæl-akademi for chauffører Der var festlig stemning, da daværende transportminister Lars Barfoed, sammen med Movias direktør Dorthe Nøhr Pedersen, overrakte diplomer til 18 stolte ledere, der efter fem dage på Movia Akademi kunne kalde sig Ledere med karaktér. Lars Barfoed pointerede i sin tale, at lederne har en vigtig rolle med at rekruttere, udvikle og fastholde chauffører med karaktér: Der er ingen tvivl om, at kundens oplevelse af chaufføren spiller en central rolle i kundens samlede indtryk af den kollektive trafik. Chaufføren er derfor i mange henseender den kollektive trafiks ansigt udadtil. Driftsleder Nicolai Nielsen fra busselskabet Nobina er nu Leder med karaktér, og han kan allerede mærke flere positive tilbagemeldinger fra kunder: Jeg er sikker på, at det hænger sammen med Movia Akademi og de ting, vi her har lært. Movia Akademi var virkelig med til at åbne mine øjne for, hvor vigtigt det er at anerkende chaufførerne, fortæller Nicolai Nielsen, der som en del af sin nye lederstil er begyndt at give hånd til alle chaufførerne hver morgen. Jeg oplever, at chaufførerne er gladere og føler sig mere anerkendt. Det er jeg overbevist om, at passagererne også kan mærke ude i busserne, og det er et af de helt store mål i det her, siger Nicolai Nielsen.

22 22 Årsberetning September september bliver rejsekortet sat i prøvedrift i et område i Vestsjælland. Rejsekortet er en elektronisk erstatning for de eksisterende billet- og kortsystemer og et samarbejde mellem de fleste trafikselskaber i Danmark september er Movia vært for den årlige InformNorden konference, som denne gang afholdes i København. Her mødtes de nordiske trafikselskaber for 11. gang for at udveksle viden og erfaring.

23 Årsberetning 23 Næstved med intelligent busterminal Stationspladsen i Næstved blev i 2009 forvandlet til en moderne busterminal. Fakta Ca påstigere tager dagligt bussen fra Næstved. Ca står af eller på toget. Næstveds Banegårdsplads har kostet ca. 50 millioner, hvoraf Movias andel er ca. syv mio. Ombygningen af pladsen tog ca. to år Det er TaleDataRadio og følere i asfalten, der dirigerer busserne til den bedste holdeplads Fem store og nogle mindre informationstavler viser, hvornår og hvorfra busserne kører Dannebrog vajede på Næstved Banegårdsplads og på samtlige af byens busser den 3. september. Det var en festdag, der markerede indvielsen af byens nye stationsplads, som kan lidt mere end normale busterminaler. Med intelligent trafikstyring bliver busserne lidt som i lufthavnen dirigeret til vekslende ledige holdepladser, så trafikken afvikles mere flydende. Terminalen er den eneste på Sjælland med denne løsning. Det unikke er, at man registrerer bussen på stedet, beregner eventuelle forsinkelser og samtidig viser bussen hen til den mest optimale holdeplads, mens det hele vises til ventende passagerer på en række store informationstavler. Borgmester i Næstved, Henning Jensen, var med til at indvie pladsen med musik og pindemadder til alle: Det er en rigtig smuk forplads, som giver en god præsentation af Næstved. Et rigtig godt førstehåndsindtryk, som vi er stolte af, erklærede borgmesteren, som hurtigt fandt et kælenavn for Næstveds nye busterminal: Trafikmaskinen. Farvel til trafikvirvar Vi er rigtig glade for terminalen. Den er godt indrettet og fungerer rigtig godt. Byen er dybt afhængig af, at trafikken kan køre glidende for såvel bus- og togpassagerer, som bilister og cyklister. Nu er der blevet plads til alle parter. Det er meget vigtigt. Sådan et knudepunkt, som en banegårdsplads er, kan let blive et trafikvirvar, siger borgmester Henning Jensen. Og selvom der efter renoveringen er kommet flere passagerer, er det ikke længere et virvar, mener han. Det centrale i omlægningen af pladsen er en bus-ø, hvor busserne har fire holdepladser, de kan veksle imellem, hvis der sker ændringer i trafikken. At trafikken glider meget lettere, er driftsleder, Dragan Mikulovic, fra busselskabet Nobina enig i: Det er rigtig dejligt med den nye plads. Tidligere skulle op til syv busser ad gangen bakke ud for at komme af sted. Det slipper vi helt for nu, hvor busserne kører rundt. Vi har fået mere tilfredse chauffører, når busserne kan køre til tiden, og det giver også gladere kunder. Pressede pendlere For Næstved Kommune er passagernes oplevelse den allervigtigste: Den kollektive trafik er kolossalt vigtig for byen. Mange tusinde mennesker pendler hver dag til og fra Næstved, og det skal gerne gå så let og ukompliceret som muligt, pointerer en stolt borgmester: Da Folketingets Trafikudvalg var hernede lige før indvielsen, var de også meget imponerede og sagde, det var det bedste, de havde set i Danmark. I Næstved arbejdes der nu med et nyt trafiksystem, som vil udnytte den nye terminals fordele endnu bedre. Derudover vil der i 2010 komme CountDown-standere op ved flere stoppesteder i byen, så det også bliver lettere at følge bussernes tider der. Ombygningen af pladsen har været et 50-millioner kroners projekt, hvor DSB har moderniseret stationsbygningen og Movia har stået for busterminalen på forpladsen.

24 24 Årsberetning Flere busser til flere passagerer I oktober 2009 blev der indgået fem nye incitamentsaftaler mellem operatører, kommuner, regioner og Movia. De var med til at få flere passagerer i busserne. Incitamentsaftaler: Movia indgår aftaler med operatører, kommuner og regioner, som skal give dem incitament til at få flere passagerer på udvalgte ruter. Ved at få flere passagerer, kommer øgede indtægter. De øgede indtægter går til tre puljer: 1/3 går til flere busafgange til passagererne. 1/3 er bonus til operatører og dermed også chauffører. 1/3 går til forbedret driftsøkonomi hjælper til at dække kommunen/ regionens udgifter Ruterne, der er incitamentsaftaler med er: De Blaa Omnibusser: 190, 192, 193, 195, 197, 327, 338, 537E og 538E. Nobina: 300S, 400S/400 og 330E Arriva: 3A, 4A og 350S Netbus: 5A Det kan betale sig at gøre en ekstra indsats, konstaterer Movias områdechef for Storkøbenhavn, Torsten Rasmussen, når han skal forklare filosofien bag incitamentsaftalerne. Hvis operatører, chauffører og kommuner lægger et arbejde i at skaffe flere passagerer på udvalgte linjer, er der belønning til alle, fortæller han. Efter Movia, sammen med Arriva på linjerne 150S og 173E, i 2008 har haft succes med et forsøg om at udvikle en partnerskabsmodel for at få flere kunder, blev konceptet i 2009 udvidet til flere linjer, kommuner og operatører. I en lang periode har vi set, at folk forsvinder ud af busserne, så vi var nødt til at ændre fokus. Derfor begyndte vi med incitamentsaftalerne på linjer, hvor der er en mulighed for at få flere passagerer, fortæller Torsten Rasmussen. Gladere chauffører Incitamentsaftalerne giver ikke bare bedre økonomi og flere passagerer og bustimer, men også gladere chauffører. Der er kommet fokus på chaufførerne. Ved at involvere dem i at få nye kunder ind i busserne, får de lyst til at yde en bedre service. En win win-situation for alle parter, siger Torsten Rasmussen. Også Region Hovedstaden, som er med i aftalerne, kan kun se fordele ved incitamentsaftalerne: Det er meget positivt at kunne være med til at få entreprenørerne med på at udvikle busproduktet og få flere passagerer. Selv gør vi også en stor indsats med blandt andet fremkommelighed og en ny linje 330E, fortæller Joost Nielsen, som er stabsdirektør i Region Hovedstaden. Hvordan de tiltag går, er endnu for tidligt at vurdere, men de er højt prioriteret i regionen. I oktober 2009 lavede Movia fem aftaler med De Blaa Omnibusser, Nobina, Netbus og Arriva. Aftalerne betyder, at selskaberne på udvalgte linjer kan optjene bonus ved et øget passagerantal. Og allerede første kvartal af 2010 gav en fremgang på knap passagerer i forhold til samme kvartal sidste år. Passagerfremgangen giver flere indtægter, som videre kan bruges til flere busafgange, bedre driftsøkonomi og en bonus til operatørerne. Busselskaberne får tilsammen udbetalt næsten 1,4 millioner kroner i bonus i første kvartal Det er hamrende vigtigt at få flere over i den kollektive trafik. Både for at reducere køerne på vejene og for at mindske forureningen af miljøet. Derfor er det vigtigt at investere i den kollektive trafik, siger Joost Nielsen. Med endnu flere involverede i incitamentsaftalerne, har Movia bedre grundlag for at finde ud af, hvad de forskellige partnere kan bidrage med og kan på den måde udnytte alles styrker bedst muligt. Målet er, at få de bedste erfaringer med i udbuddet for 2011.

25 Årsberetning 25 oktober oktober indfører Faxe og Greve kommuner Flextur til deres borgere, som den 11. og 12. kommune i ordningen. 1. oktober træder et nyt samarbejde i kraft mellem De Blaa Omnibusser, Rudersdal Kommune og Movia. De næste fire år skal incitamentsaftaler styrke det kollektive trafiktilbud. Målet er bl.a. 10 pct. flere passagerer.

26 26 Årsberetning November november er sidste dag for en brugerundersøgelse i Flextrafik. 80 pct. af de adspurgte er tilfredse eller meget tilfredse med Flextrafik. 17. november er der Kommunalvalg. Det betyder også, at et nyt repræsentantskab og en ny bestyrelse skal vælges for Movia. Bestyrelsens formand og næstformand bliver siddende, men bestyrelsen får fem nye ansigter.

27 Årsberetning 27 Nyt net samler Sjælland Passagerer i Region Sjælland fik i efteråret 2009 et nyt trafiknet. Et samarbejde mellem Region Sjælland, Movia og flere sjællandske kommuner blev til den største forbedring af regionens kollektive trafik inden for de seneste 30 år. Lokalbanerne i movia Det nye R-net har halvtimesdrift i bus og tog til byer med mere end 5000 borgere Region Sjælland har investeret en halv milliard kroner i bedre materiel og infrastruktur på lokal-banerne. Det koster omkring 250 millioner kroner om året at drive de regionale bus- og togforbindelser. Region Sjælland forventer omkring 1 million flere passagerer om året, hvilket svarer til en stig-ning på 10 pct. Læs mere om R-nettet på I november måned blev der lagt sidste hånd på første etape af Region Sjællands nye trafiknet. Efter mange analyser og forhandlinger skulle dalende passagertal vendes med blandt andet større satsning på de elleve travleste pendlerstrækninger. Resultatet kom til at hedde R-net. Det var vigtigt for os i regionen, at vi med omlægningen af trafikken ikke blev dårligere stillet end tidligere at vi fik mere trafik til borgerne for pengene. Og det gjorde vi bestemt. Jeg synes, det blev en bedre aftale uden at den blev væsentligt dyrere, fortæller regionsrådsmedlem Peter Jacobsen. Da Region Sjælland i 2007 blev dannet, overtog den også opgaven med den buskørsel, de tre tidligere amter havde stået for. Efter et år ville Regionen gerne se på busdriften og lave en ny trafikplan for at ændre den negative passagerudvikling, og her kunne Movia hjælpe. Trafikplanlæggere analyserede trafiknettet og rådgav regionen. De valgte herefter at opprioritere nogle ruter til halvtimesdrift, mens andre, som ikke længere var en regional opgave, kunne overdrages til kommunerne. Det gav jo nye udfordringer, da kommunerne ikke havde ekstra penge i kassen til selv at drive flere ruter, så det betød nye trafikprojekter om den kommunale busbetjening. Det resulterede i en række samarbejdsaftaler mellem regionen og kommunerne, fortæller områdechef i Movia, Lars Richter. En af dem, der var med til at forhandle aftalerne på plads med kommunerne, var regionsrådsmedlem Peter Jacobsen: Det er et godt eksempel på, at hvis vi løfter i flok, så kommer vi længere, siger han og fortsætter: Vi har fået det, vi gerne ville have: En opgradering af den kollektive bustrafik. Tal fra første kvartal af 2010 tyder på, at passagernedgangen er stoppet. Når året er omme, bliver det så spændende at se de endelige trafiktal for på sigt håber vi jo at få passagertallet løftet. Gode råd fra Movia Når det handler om trafikplanlægning, sidder de virkelige eksperter i Movia og det erfarede Region Sjælland, der fik rådgivning om, hvor de største fordele i en omlægning kunne ligge: Det var et rigtig godt samarbejde, vi havde med Movia. Vi fik meget kvalificeret rådgivning. Trafikplanlæggerne var vanvittigt godt forberedte, så vi følte, vi blev godt klædt på til at tage beslutninger. Det kunne vi aldrig gøre lige så godt som dem, som sidder med hænderne i det hver dag, fortæller Peter Jacobsen fra Region Sjælland. Den første etape af R-nettet blev præsenteret i slutningen af 2009 med fire nye R-buslinjer, som kører med halvtimes drift på hverdage i Vestsjælland. I 2010 er det anden og tredje etape med resten af Sjælland og Lolland-Falster, som skal sættes i gang. Her udbygges R-nettet med yderligere buslinjer og fire lokalbaner, som alt sammen skal være med til at få flere over i den kollektive trafik og styrke pendlerrejser med flere afgange og bedre mulighed for videre transport med anden offentlig transport. I alt skal det binde regionen godt sammen.

28 28 Årsberetning Movias grønne tiltag certificeres 2009 var året, hvor Movia gjorde noget ved miljøet i administrationen på Toftegårds Plads. Hele huset blev endevendt for at se, hvor der kunne laves løsninger, som var bedre for miljø og økonomi. Miljøcertificering EMAS environmental management audit scheme er EU s certificering for miljøstyring. Miljøarbejdet på Toftegårds Plads er første del af miljøcertificeringen. I den næste etape kommer Movias andre lokaliteter med i projektet det indbefatter chaufførlokaler og trafiktjenester Herlev, Rødovre, Helsingør, Roskilde og Næstved. Tredje etape er den, der kræver de største forandringer. Den har til mål at få miljøcertificeret operatørerne med busser, tog, garager og værksteder. Tiltagene: El målet er at spare 10 pct. strøm i 2010 Det nås blandt andet ved at: Udskifte samtlige pærer på gangarealer, kontorer og i mødelokaler til mere miljørigtige. Det er den vigtigste post. Sætte spareskinner til alle computere Afskaffe/udskifte el-tyve som gamle køleskabe, kaffemaskiner eller slikautomater. Papir målet er at spare 10 pct. Printe på begge sider af papiret og printe mindre. Printeren udskriver først, når man er i printerrummet, så fejl-udskrifter kan standses. Det er december. Det er koldt. Et par taktfaste skridt nærmer sig Movias indgang. Med de bestemte skridt følger en mappe og det, der kommer til at stå skrevet i den nogle timer senere, er afgørende Får Movia sin miljøcertificering? Arbejdet med miljøcertificeringen begyndte flere måneder inden denne eksamensdag. Efter at have kortlagt husets energiforbrug, affald, papirforbrug, CO 2 -udslip, og meget mere valgte en arbejdsgruppe tre satsningsområder: El, papir og adfærd. Målet for år 2010 blev at bruge 10 pct. mindre el og papir og generelt at ændre adfærden for at nå målene. En af de vigtigste nøgler for succes var medarbejderne. Det, der overraskede mig allermest, var den positive indstilling fra personalet. Da vi var rundt i huset og fortælle om projektet, var der ingen, der sagde det gider vi sgu ikke. Og det var utrolig vigtigt, for hvis medarbejderne havde sagt fra, kunne vi aldrig nå vores mål, fortæller Intern Servicechef, Jens-Jørgen Schaksen, der har været ansvarlig for at få Movia miljøcertificeret. Noget, der er lagt vægt på i projektet, er også, at alle tiltag er en god forretning for Movia. Ved at investere i mere miljørigtige løsninger, spares pengene hurtigt ind på et lavere forbrug. Eksamensdagen Da eksamensdagen kom, var huset gennemtjekket for miljøfælder, og handlingsplanerne var godt i gang med at blive udført. Jeg synes, det var glædeligt, at alle i virksomheden var så forberedt på besøget. Inspektøren fra Det Norske Veritas, som certificerede Movia, roste medarbejderne for deres store viden om projektet, fortæller Jens-Jørgen Schaksen, og fortsætter: Vi fik et stort fire-tal, og det var vi meget stolte af. Det er altid dejligt at få ros, smiler Jens-Jørgen, der alligevel ærgrer sig lidt over, at karakteren ikke blev fem, som er topniveauet: Det var en colamaskine, et solarium og en lille flaske miljøfarlig rensevæske, der snød os for topkarakteren. Fremtidens muligheder Efter feststemningen havde lagt sig, gik det virkelige arbejde med at nå målene i gang. Og efter det første halve år er det gået rigtig godt, men der er stadig mange nye mål at tage fat i: Næste tiltag for at reducere strømforbruget bliver forhåbentligt i IT-afdelingen, som står for serverrummet, der alene står for 70 pct. af husets elforbrug. Ved at flytte indholdet fra de enkeltstående servere til virtuelle, sparer man rigtig meget strøm først og fremmest på de køleanlæg som arbejder i serverrummet. Så begynder det virkeligt at rykke. december december begynder Hovedstadsområdets trafikselskaber at donere to kroner for hver solgt SMS-billet i december til et klimatilpasningsprojekt med plantning af mangrovetræer i Vietnam december er der klimatopmøde COP15 i København. Movia, DSB og Metroselskabet transporterer en stor del af de gæster. Movia indsætter 20 ekstra busser til at køre en særlig linje til Bella Center.

29 Årsberetning 29 TAG CYKEL ELLER BUS PÅ ARBEJDE OG TIL MØDER HUSK AT SLUKKE DIN COMPUTER BRUG KUN DET VAND DU HAR BEHOV FOR SLUK LYSET NÅR DU GÅR Gul og grønne skove Miljøplakater_A2_final.indd :13:20 PRINT KUN DET NØDVENDIGE Gul og grønne skove Miljøplakater_A2_final.indd :13:30 Gul og grønne skove Miljøplakater_A2_final.indd :13:17 Gul og grønne skove Miljøplakater_A2_final.indd :13:14 Gul og grønne skove Miljøplakater_A2_final.indd :13:34 Gul og grønne skove Miljøplakater_A2_final.indd :13:20 Elise Johansen, Afd. Sekretær HR og Superbruger Jeg synes, det er rigtig godt med certificeringen. Selv har jeg arbejdet hårdt for at hele fjerde sal skal være gode til at kopiere på begge sider af papiret. Det er noget, der rykker i papirforbruget. Men generelt synes jeg sagtens, vi kunne gøre meget mere for miljøet. Eksempelvis kunne vi alle gøre en indsats for at bruge den offentlige trafik mere og lade bilen stå hjemme. Anil Sharma, Trafikplanlægger Det er især papiret, jeg tænker på at bruge så lidt som muligt af. Jeg klarer så meget som muligt på skærmen og printer kun det nødvendige og så på begge sider. Også med computer, lys og vand agerer jeg anderledes, fordi der har været så meget fokus på det med information og plakater. Jeg synes det er et fornuftigt projekt. Hvorfor ikke gøre noget, når vi kan. Vi er en stor virksomhed derfor forbruger vi meget, og kan derfor gøre en forskel. Jonna Christensen, Journalmedarbejder Tidligere printede jeg uhæmmede mængder papir, men nu er det kun det mest nødvendige. Det ligger hele tiden i baghovedet at tænke på miljøet. Jeg synes, det er meget positivt med miljøcertificeringen. Det er et godt signal at sende til vores kunder. Jeg tænker også på kun at have det lys tændt, jeg har behov for. Og så tager man jo de gode vaner med hjem

30 30 Movias grønne regnskab Movias grønne regnskab. Movia vil være grøn hele vejen rundt, så vi arbejder systematisk med miljøet. Movia kortlægger meget detaljeret miljøpåvirkningerne fra busser, lokalbaner, Flextrafik og Movias administration. Det er vigtigt for at kunne gøre det bedre. Vi indsamler data om påvirkningerne fra busser i rute, fra tomkørsel, fra operatørernes værksteder og garager, samt fra linjernes administration. Som noget nyt er lokalbanernes infrastruktur også med i tallene dvs. for-bruget i forbindelse med skinner, depoter og stationer. På findes detaljerede tal og grafer herunder opdelt på hver enkelt kommune og region. Movia har i 2009 fastsat en række mål for udledningen af CO 2, partikler og NOx er. Med udgangspunkt i tallene fra 2008, skal Movia inden 2020 reducere udledningen med henholdsvis 20 pct. CO 2, 60 pct. partikler og 60 pct. NOx er. For at nå disse mål er samarbejde vigtigt det kræver en indsats fra såvel Movia som alle kommuner og regioner i forbindelse med udbud at nå disse mål. Målene er defineret i gram pr. kørt kilometer, så der er fokus på materiel og fremkommelighed. Movia stiller i dag skrappe krav til miljøet, når der indgås kontrakter uanset om det drejer sig om busser, tog eller administration. For busserne presser vi på for at få de højst mulige Euronormer, vi stiller skrappere krav om støjniveau end loven, vi giver point i udbudsafgørelser afhængigt af brændstofforbrug og operatørernes fokus på miljøvenlig kørsel. Movias to lokalbaneselskaber, Regionstog og Lokalbanen, har netop købt de bedst mulige tog, der blandt andet overholder de skrappeste krav til støj. For Flextrafik stiller vi krav om, at nye køretøjer med fast kørsel for Movia skal have partikelfilter monteret. I forbindelse med Movias egen administration stiller vi blandt andet krav til miljømærkede rengøringsmidler. Movias bestyrelse vedtog i 2009 en Materielog miljøstrategi, som fastlægger rammerne for Movias valg af materiel i perioden frem til Materiel- og miljøstrategien skal sikre, at de busser, der kører for Movia, bidrager til en attraktiv, miljøvenlig og effektiv busdrift. Movia stiller krav til miljøsyn, dvs. at operatører, der indgår kontrakt med Movia, forpligter sig til, at selskabets busser en gang om året undergår et miljøsyn, hvor det kontrolleres, om de overholder Movias grænseværdier for udledning i henhold til Euronormerne. For 2008 gjaldt kravet om miljøsyn kun for det tidligere HUR område, men i 2009 er alle busser omfattet. Samtidig gennemfører Movias Trafiktjeneste løbende test af bussernes støjniveau. Movia laver forsøg med ny teknologi, herunder drivmidler. Der er således gennemført forsøg med naturgas, ethanol, biodiesel og letvægtsbusser, og der arbejdes på at få tilskud fra Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport til forsøg med hybridbusser og miljøvenlig kørsel. Movia vil gerne være grøn hele vejen rundt. Derfor er vi ved at blive miljøcertificeret efter EMAS i hele organisationen. EMAS står for environmental management audit scheme og er EU s certificering for miljøstyring. EMAS stiller skrappe krav til Movia som organisation og sætter fokus på et systematisk miljøarbejde og en kontinuerlig miljøforbedring. I december 2009 blev administrationen på Toftegårds Plads i Valby, som den første del certificeret (se artikel side 28). Der arbejdes samtidig på at udbrede denne certificering til alle chaufførlokaler og trafiktjenester i 2010 og alle operatører i 2011.

31 Movias grønne regnskab 31

32 32 Movias grønne regnskab Bussernes drift FIGUR 1 GRAM CO 2 UDLEDT PR. KØRT KM I FORHOLD TIL 2020 MÅLET FIGUR 2 GRAM NOx UDLEDT PR. KØRT KM I FORHOLD TIL 2020 MÅLET FIGUR 3 GRAM PARTIKLER UDLEDT PR. KØRT KM I FORHOLD TIL 2020 MÅLET 0,05 0,04 0,03 0,02 0, MOVIA 2009 MOVIA 2020 Mål MOVIA 2009 MOVIA 2020 Mål 0, MOVIA 2009 MOVIA 2020 Mål Grafen viser udledningen af CO 2 pr. km fra bussernes drift i forhold til 2020-målet. Målet er, at udledningen pr. km fra driften skal være reduceret med 20 % med udgangspunkt i Fra 2008 til 2009 er udledningen af CO 2 fra driften faldet 4,8 % og det ser således meget positivt ud i forhold til at nå målet i Målet skal nås ved en stadig større brug af letvægtsbusser, indkøb af busser der kører længere på literen, nye teknologiske muligheder som f.eks. hybrid busser, samt ved chaufførfokus på miljøvenlig kørsel. Grafen viser udledningen af partikler pr. km fra bussernes drift i forhold til 2020 målet. Målet er at udledningen pr. km fra driften skal være reduceret med 60 % med udgangspunkt i Udviklingen fra 2008 til 2009 er meget positiv i forhold at nå målet i Målet skal nås ved brug af busser med stadig bedre miljøstandarder og en opgradering af ældre busser med NOx-reducerende efterbehandlingssystemer. Grafen viser udledningen af partikler pr. km fra bussernes drift i forhold til 2020 målet. Målet er at udledningen pr. km fra driften skal være reduceret med 60 % med udgangspunkt i Hvor der siden 2000 har været en særdeles positiv udvikling i udledningen af partikler, er denne udvikling siden 2007 blevet markant mindre. Dette skyldes, at der efterhånden er sat partikelfiltre på alle ældre busser, og at de derved har fået samme udledningstal som de nye, de bliver erstattet af. Det er for tidligt at spå, om målet er realistisk. Målet skal nås ved at sætte busser med stadig bedre miljøstandarder i drift.

33 Movias grønne regnskab 33 Busserne bliver grønnere FIGUR 4 ANTAL KM KØRT FORDELT PÅ EURONORMER (Millioner) 120 HAVNEBUSSER 100 ELEKTRICITET 80 EEV EURO 5 60 EURO 4 40 EURO 3 M. FILTER EURO 3 U. FILTER 20 EURO 2 M. FILTER EURO 2 U. FILTER Her ses fordelingen af buskørsel med de forskellige miljøstandarter. Grafen viser antallet af kilometer kørt med de forskellige euronormer. Fra 2008 til 2009 er der sket et fald i km der køres med busser med Euro 2 normen, mens der er kommet flere Euro 5 og særligt mange EEV busser. I 2009 er der endvidere kommet elektriske busser til vognparken, dog kun i få eksemplarer. FIGUR 5 CO 2 - UDLEDNING FRA FORSKELLIGE TRANSPORTFORMER PR. KØRT KM A-BUSSER SAMLEDE BUSSER FLEXTRAFIK LOKALBANE EL-BUS S-BUSSER SERVICEBUSSER TELEBUSSER Grafen viser udledningen af CO 2 pr. km fra de forskellige produkttyper og drivmidler. De gule søjler repræsenterer gennemsnitsværdier for de respektive drivmidler. For busserne bliver udledningen pr. km stadigt lavere. Lokalbanernes tal for 2009 indeholder for første gang også CO 2 -udledning fra infrastruktur.

34

35

36 36 Regnskabssammendrag Regnskabssammendrag Movia havde i 2009 samlede udgifter på mio. kr. og indtægter fra salg af kort og billetter m.v. på mio. kr. Det samlede behov for finansiering ved tilskud var mio. kr. Finansieringsbehovet er steget fra mio. kr. i 2007 til mio. kr. i Indtægternes andel af de samlede udgifter er i samme periode faldet fra ca. 49 pct. i 2007 til 40 pct. i Udviklingen ser umiddelbart dramatisk ud, men der ligger i langt overvejende grad eksterne faktorer og aktive beslutninger i kommuner og regioner om aktivitetsudvidelse på Flextrafikområdet og anlægsinvesteringer på Lokalbanerne til grund. Blandt udefrakommende ændringer skal nævnes ophævelsen af refusion af dieselolieafgift m.m. for operatørerne, hvilket medførte en omgående udgiftsstigning for Movia på ca. 200 mio. kr. årligt. Kommuner og regioner er kompenseret for merudgiften over bloktilskuddet. Aktivitetsudvidelse på Flextrafikområdet har i perioden sendt udgifterne op fra 138 mio. kr. i 2007 til 484 mio. kr. i 2009.

37 Ledelsespåtegning 37 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har behandlet og godkendt årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009 for Trafikselskabet Movia. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med bestemmelserne i Indenrigs- og Socialministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Movias aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af Movias aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Movias aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af Movias finansielle stilling. Movias årsregnskab blev godkendt på bestyrelsesmødet den 12. maj Direktionen Dorthe Nøhr Pedersen Administrerende direktør Bestyrelsen for Movia Finn Aaberg Knud Larsen Hans Toft Formand Næstformand Kaj Petersen Erik Lund (Suppleant) Thomas Bak Ayfer Baykal Allan Schneidermann Jørn Christensen

38 38 Den uafhængige revisors erklæring Den uafhængige revisors erklæring Til Bestyrelsen i Movia Vi har i overensstemmelse med danske revisionsstandarder revideret årsrapporten for Movia for regnskabsåret afsluttet 31. december 2009, hvorfra regnskabssammendragene er foretaget. I vores revisionspåtegning dateret 12. maj 2010 udtrykte vi en konklusion uden forbehold på det regnskab, hvorfra regnskabssammendraget er uddraget. Budgettal er ikke omfattet af vores revision. Det udførte arbejde Vi har planlagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om den uafhængige revisors erklæring på revisionsopgaver med særligt formål med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabssammendraget i al væsentlighed er i overensstemmelse med den årsrapport, som det er uddraget af. Konklusion Det er vores opfattelse, at omstående regnskabssammendrag i al væsentlighed er i overensstemmelse med den årsrapport, som det er uddraget af. For bedre at forstå virksomhedens finansielle stilling og resultat samt omfanget af den foretagne revision, skal regnskabssammendraget læses i sammenhæng med den årsrapport, som regnskabssammendraget blev uddraget af, herunder den tilhørende revisionspåtegning. København, den 12. maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Torben Kristensen Statsautoriseret revisor Michael Tuborg Statsautoriseret revisor

39 Anvendt regnskabspraksis 39 Anvendte Regnskabsprincipper Regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Indenrigs- og Socialministeriet i Budgetog Regnskabssystem for kommuner. God bogføringsskik. Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. God bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber og revision. Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger. Indtægter indregnes i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Såvel i det udgiftsbaserede som omkostningsbaserede regnskab indregnes efterregulering af den modtagne a conto finansiering i det regnskabsår, den vedrører. Salgsindtægter og driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omsætning og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for Movia inden udløbet af supplementsperioden. Supplementsperioden kan løbe til og med februar i det nye regnskabsår. Omkostninger til kontraktkørsel er opgjort i forhold til afholdte omkostninger til operatører samt de forventede reguleringer, der i henhold til kontrakterne vil finde sted. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår, hvori anlægsudgiften er anskaffet/endeligt færdigopført og klar til anvendelse. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori anlægget tages i brug. Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse. Præsentation af Movias årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af selskabets resultat og præsentation af selskabets væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Omkostningsbaseret resultatopgørelse. Årsregnskabet indeholder overordnet en præsentation af det samlede regnskab, opgjort efter de omkostningsbaserede principper, fastlagt i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Formålet med resultatopgørelsen er at specificere årets resultat som indtægter fratrukket årets periodiserede ressourceforbrug. Opstillingsformen vil følge udgiftsregnskabet. Balance Anlægsaktiver. Aktiver indregnes i balancen, når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, når aktivets værdi kan måles pålideligt, og når aktivet har en værdi, der svarer til eller er højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på kr. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lign., som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Finansielt leasede aktiver indregnes og måles på tilsvarende vis som aktiver, der ejes af Movia. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Der optages grupperede aktiver i balancen i det omfang, grupperingen overstiger minimumsbeløbet for aktivering. Grunde og bygninger. Grunde og bygninger anskaffet før 1. januar 1999 optages til seneste offentlige vurdering, mens grunde og bygninger anskaffet efter 1. januar 1999 optages til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Grunde Bygninger Indretning af lejede lokaler Afskrives ikke år 10 år Tekniske anlægsaktiver og biler samt Anlæg under opførelse. Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Materielle anlægsaktiver under opførelse måles til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. For rejsekortsystemet omfatter afholdte anlægsomkostninger også renter på lånefinansieringen i anlægsperioden. Der afskrives ikke på anlægsaktiver under opførelse. Når aktivet er færdigmeldt og taget i brug, overføres den samlede værdi til materielle anlægsaktiver, hvorefter afskrivning påbegyndes. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte udgifter til materialer, komponenter og underleverandører. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Tekniske anlæg og biler Anlæg under opførelse 3-7 år Afskrives ikke Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag for salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes under fællesudgifter. Immaterielle aktiver. Væsentlige udviklingsprojekter aktiveres til anskaffelsespris. Interne udviklingsprojekter udgiftsføres i takt med projektets færdiggørelse. Patenter til stoppesteder værdiansættes ikke. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Udviklingsprojekter Patenter 3-10 år Afskrives ikke Finansielle anlægsaktiver. Kapitalandele, som Movia har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til Movias ejerandel. Omsætningsaktiver Varebeholdninger og forbrugsmaterialer. Råvarer, hjælpematerialer og biprodukter samt varer indkøbt til Movias eget brug udgiftsføres i takt med, at udgifterne afholdes. På områder, hvor varebeholdninger udviser væsentlige udsving fra år til år, og hvor værdien er over kr , medtages varebeholdninger i balancen opgjort til kostpris eller dagspris, hvor denne er lavere. Der foretages nedskrivninger for eventuel ukurans. Grunde og bygninger til videresalg. Grunde og bygninger til videresalg omfatter aktiver, hvor der er truffet beslutning om salg, og aktivet ikke længere anvendes direkte i produktionen. Der foretages ikke afskrivninger på bygninger til videresalg. Grunde og bygninger til videresalg optages til den seneste offentlige vurdering, såfremt anlægget er købt før Anlæg købt efter denne dato optages til anskaffelsessum tillagt forbedringer og fradrag for tidligere afskrivninger. Forefindes ingen offentlig vurdering, optages aktiverne til valuar vurdering. Vurderingen foretages af eksterne valuarer.

40 40 Anvendt regnskabspraksis Tilgodehavender. Tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi, der foretages nedskrivning til imødegåelse af forventet tab, såfremt det vurderes, at der er risiko for, at tilgodehavendet ikke kan betales. I regnskabet vil det fremgå, hvor meget der er udgiftsført som konstaterede tab, samt hvor meget der er hensat til tab. I henhold til kasse- og regnskabsregulativet skal disse poster godkendes af bestyrelsen. Eventuelle væsentlige tabsrisici, der ikke kan opgøres, omtales under eventualforpligtelser. Tilgodehavender, der forfalder til betaling efter 1 år, indregnes som langfristede tilgodehavender under omsætningsaktiver. Periodeafgrænsningsposter. Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Hensættelser. Hensatte forpligtelser medtages kun hvis beløbet er over en bagatelgrænse på kr. Pensionsforpligtelser. Et begrænset antal af Movias medarbejdere er tjenestemandsansatte. Movia har endvidere indgået pensionsaftaler med visse personalegrupper. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Indenrigs- og Socialministeriet. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. Indenrigs- og Socialministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og en grundlagsrente på 2 %. Bevægelsen af denne hensættelse føres via balancekontoen I regnskabsår hvor pensionsforpligtelsen ikke beregnes aktuarmæssigt foretages nedskrivning af pensionsforpligtelsen med den udbetalte pension i regnskabsåret. Andre hensatte forpligtelser. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Omkostninger til miljøforpligtelser og garantiforpligtelser indregnes alene, når Movia som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af Movias økonomiske ressourcer. Kortfristede gældsforpligtelser. Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Skyldige omkostninger tager udgangspunkt i transaktionsprincippet og omfatter leverede varer eller ydelser, hvor faktura først fremkommer til registrering efter regnskabsårets afslutning eller betaling først sker efter regnskabsårets afstemning. Balanceposten Mellemregning mellem årene opgøres netto, og medtages således udelukkende under passiverne. Feriepengeforpligtelsen vedrørende tjenestemandsansatte, medarbejdere ansat på tjenestemandslignende vilkår og funktionæransatte beregnes af den ferieberettigede løn. Finansiering. Principper for opgørelse af det udgiftsbaserede regnskab er udgangspunkt for opgørelse af de poster, der skal finansieres af kommuner og regioner. Alle Movias nettoudgifter skal finansieres af kommuner og regioner. Bestyrelsen kan dog vedtage, at særlige udgifter finansieres af kassebeholdningen og dermed ikke fordeles til finansiering på kommuner og regioner. Regnskabsprincipper for busområdet. Som udgangspunkt udarbejdes et regnskab for hver buslinje, inden nettofinansieringen fordeles på kommuner/regioner. Billetindtægter opgøres som Movias andel af det samlede billetsalg i de 3 takstområder. Heri modregnes eventuelle tab på debitorer. Billetindtægter fordeles på buslinjerne efter relevante fordelingsnøgler. I takstområde Syd er fordelingen af indtægter opdelt således, at indtægter fra skolekort fordeles på buslinjer i forhold til en undersøgelse af omsætningsfordelingen i Indtægter fra uddannelseskort fordeles efter den registrede omsætningsfordeling på buslinjer i BusPos systemet i første halvår af Indtægter fra bus og tog samarbejdet og gratis børn fordeles i forhold til en manuel registrering foretaget af chaufførerne. Øvrige billetindtægter fordeles på buslinjer i forhold til den registrede omsætningsfordeling på buslinjer i BusPos systemet. I takstområde Vest baseres fordelingen af billetindtægter dels på billetundersøgelse 2007 og dels på manuelle stikprøvetællinger af passagerer udført af buschaufførerne.. I takstområde Hovedstaden baseres fordelingen dels på de to årlige rejsehjemmelundersøgelser, dels på passagertal opregnet fra tællebussystemet. Billetindtægter i Hovedstadsområdet omfatter også lokalbanerne, som har særligt tælleudstyr. Andre indtægter, som vedrører busserne, henføres så vidt muligt til den aktuelle buslinje. Indtægter fra kontrolafgifter fordeles på buslinjer efter udskrevne kontrolafgifter. Andre indtægter, der ikke kan henføres direkte til buslinjer, fordeles på alle buslinjer efter køreplantimer i takstområde Hovedstaden og efter fordelingen af billetindtægter i takstområde Syd og Vest. Udgifter til busoperatører registreres så vidt muligt på kontraktnummer eller direkte på buslinjer. Udgifter registreret på buslinjer fordeles ikke yderligere. Timeafhængige udgifter registreret på kontrakter fordeles på buslinjer i forhold til antal køreplantimer indenfor den enkelte kontrakt. Bus- og chaufførafhængige udgifter registreret på kontrakter fordeles på buslinjer i forhold til antal busser indenfor den enkelte kontrakt. Opgørelse af busser pr. linje pr. kontrakt tager udgangspunkt i, at myldretidskørsel er driveren for antallet af busser. Der beregnes således ikke en busandel på natbusser. Faste operatørudgifter fordeles på buslinjer i forhold til antal køreplantimer indenfor den enkelte kontrakt. Andre operatørudgifter registreret på kontrakter fordeles på buslinjerne efter køreplantimer indenfor den enkelte kontrakt. Andre operatørudgifter der ikke er registreret på kontrakter fordeles på alle buslinjer efter køreplantimer. Ud over operatørudgifter fordeles følgende udgifter, kaldet rutespecifikke udgifter, på buslinjer med den nedenfor angivne fordelingsnøgle. Hvor det er muligt, registreres de rutespecifikke udgifter dog direkte på enten buslinje eller kommune, og fordeles dermed ikke efter nedenstående fordelingsnøgler. Nedenstående fordelinger opdeles så vidt muligt således at der foretages en fordeling af udgifterne pr. takstområde. Nettounderskuddet på buslinjer fordeles på kommuner/regioner efter følgende principper: Lokale buslinjer, der kun kører i én kommune, finansieres af denne kommune Lokale busser, der kører i mere end én kommune fordeles mellem kommunerne efter to forskellige modeller. Den 25. marts 2009 vedtog Folketinget lovforslag om ændring af lov om trafikselskaber. Lovændringens beskrivelse af fordelingsmodellen medfører en ændring af Movias regnskabsprincipper. En forholdsmæssig andel af tilskuddet til lokale busser, der kører i mere end én kommune svarende til perioden 1/ til 24/ fordeles efter den såkaldte modificerede TRM-model mens en forholdsmæssig andel af tilskuddet svarende til perioden 25/ til 31/ fordeles efter Lovmodellen. TRM står for Transportministeriet, og navnet hentyder til, at modellen er en modificeret udgave Langfristede gældsforpligtelser Leasinggæld. Finansielt leasede aktiver indregnes i anlægskartoteket og afskrives. Den kapitaliserede leasingforpligtelse indgår under finansielle forpligtelser. Tabel 1 Rutespecifikke udgifter med fordelingsnøgle Udgift Fordelingsnøgle Provision Busindtægter Rutespecifikke EDB-omkostninger Køreplantimer A-bus IT Køreplantimer på A-busserne Tale- og dataradio, Hovedstaden Køreplantimer i takstområde Hovedstaden Tale- og dataradio, Næstved Køreplantimer for busser der anvender Næstved Terminal Boomerangkort Køreplantimer i takstområde Syd Chaufførlokaler Køreplantimer Stoppesteder Køreplantimer Information Køreplantimer Busudstyr Køreplantimer Rejsehjemmel Busindtægter Billetkontrol Udskrevne kontrolafgifter pr. buslinje Anden drift busser Køreplantimer

41 Anvendt regnskabspraksis 41 af en tidligere model udarbejdet af Transportministeriet. Modificeret TRM-model fordeler nettotilskuddet til en buslinje på de involverede kommuner ud fra to data-sæt: vogntimer og pendling. Vogntimer er bustimeforbrug fordelt på kommuner for hver buslinje, der opgøres for hele året i produktionssystemerne. Pendlingen er opgjort som boligarbejdsstedspendling af Danmarks Statistik for senest tilgængelige finansår på budgetlægningstidspunktet for det aktuelle regnskabsår. Modificeret TRM-model opererer i et antal trin (udlægninger); svarende til antallet af kommuner langs linjen. Første trin beregner den underskudsdel (målt ved et antal vogntimer i forhold til linjens samlede vogntimetal), der skal betales af kommunen med mindste driftsandel. I første trin/udlægning fordeles kun et antal timer, svarende til 2*det mindste timetal for kommunerne, der opfattes som den del af driften, der er fælles for kommunen med mindste driftsandel og de øvrige kommuner. Dette timetal opdeles i et antal delelementer, svarende til denne kommunes pendlingsrelationer til hver af de øvrige kommuner. Fordelingen sker efter kommunens samlede ind- og udpendling til hver af de andre kommuner (som % af kommunens samlede indog udpendling til de øvrige kommuner). Hvert delelements vogntimetal fordeles nu efter forholdet mellem udpendlingen fra kommunen til den aktuelle nabokommune og den modsat rettede pendling. De vogntimetal, der fremkommer ved hver af de parvise sammenligninger, sammenlægges til et totalt vogntimetal pr. kommune, som regnes fordelt i det aktuelle trin. De fordelte vogntimer fratrækkes kommunernes totale vogntimetal på linjen, og de resterende vogntimer overføres til andet trin, hvor kommunen med mindst drift nu ikke indgår. I andet trin gentages beregningerne som beskrevet under første trin, men med en kommune mindre, og en ny kommune med mindste driftsandel. Efter hvert trin frasorteres en kommune, og beregningen gentages med reduceret vogntimetal og pendlingsmatrix for de resterende kommuner. I sidste trin betaler den tiloversblevne kommune de resterende vogntimer fuldt ud. De enkelte kommuners tildelte vogntimetal fra hvert trin summeres til et pendlingsvægtet vogntimetal, der ikke svarer til linjens faktiske driftsomfang, men blot anvendes som fordelingsgrundlag for linjens samlede underskud. Linjens underskud betales af kommunerne i samme procentvis forhold som de summerede vogntimer. Lovmodellen er en beregning efter de konkrete beregningsprincipper der er beskrevet i bemærkningerne til Lov om Trafikselskaber der trådte i kraft d. 25. marts Finansieringen af lokale ruter, der betjener mere end én kommune fordeles således at den del af trafikomfanget, der er lige stort i de berørte kommuner, betales af kommunerne i et forhold, der svarer til den indbyrdes pendling mellem kommunerne. Det overskydende trafikomfang betales af den pågældende kommune, hvori det ekstra trafikomfang ligger. Ved tre eller flere kommuner finder fordelingsnøglen tilsvarende anvendelse, idet de kommuner, der har større trafikomfang end de øvrige kommuner, betaler det overskydende trafikomfang og fordeler dette mellem sig i forhold til den indbyrdes pendling. Udgiftsfordelingen beregnes efter følgende princip: For en busrute, som krydser en eller flere kommunegrænser, betaler den enkelte kommune, som ruten passerer bortset fra kommunen med det største kørselsomfang udgifterne til det dobbelte af kørslen i kommunen multipliceret med kommunens andel af den samlede pendling mellem de af ruten betjente kommuner under et. Kommunen med det største kørselsomfang betaler for alle rutens udgifter minus bidragene fra de øvrige kommuner. Regionale busser der kun kører i én region finansieres af denne region. Regionale busser, der kører i to regioner, fordeles mellem regionerne efter ovenstående principper for fordeling af finansieringen af lokale busser, der kører i mere end én kommune. Hver regions bidrag findes ved at summere den beregnede nettofinansiering for de kommuner, der ligger i regionen for den aktuelle buslinje. Regnskabsprincipper for Flextrafik. Indtægter og udgifter i Flextrafik fordeles efter tre forskellige modeller: Udgifter i Flextrafik, Rute fordeles således, at udgiften til hver vognmand fordeles ligeligt på de kunder vognmanden betjener. Hver kunde er tilknyttet en betalingskommune. Den ved afregningen beregnede fordeling på kommuner registreres direkte på kommuner i regnskabssystemet. For handicapkørsel, flextur, kommunale ordninger og siddende patientbefordring, fordeles indtægter og udgifter for hver tur efter fordelingsnøgler, der udtrykker belastningen på de involverede kommuner/regioner. For handicapkørsel, kommunale ordninger og siddende patientbefordring er der en entydig sammenhæng mellem kunden og kommunen/regionen. For flextur finansierer den kommune, hvor turen starter. For et mindre antal ture i Planet-systemet, som ikke har tilknyttet en kommune som betalingspart, sker en fordeling på alle kommuner i forhold til antallet af ture i alle kommunerne, der er omfattet af Planet-systemet. Administrative udgifter (inkl. løn) til Flextrafik omfatter udgifter afholdt i afdelingen for Flextrafik samt en forholdsmæssig andel af kundecenteret. Andelen af kundecenteret beregnes i forhold til driftsudgifterne i kundecenteret. Det vil sige, at der ikke beregnes en andel af udviklingsomkostningerne. Flextrafiks andel af kundecenterets driftsudgifter beregnes som andelen af besvarede Flextrafikkald i call-centeret i forhold til de samlede betjente kald i call-centeret. Administrative udgifter afholdt i direkte forbindelse med siddende patientbefordring fordeles på regionerne i forhold til antal passagerer. Desuden betaler regionerne en aftalt overhead, der omposteres fra Movias generelle administrative udgifter. Administrative udgifter afholdt i direkte forbindelse med Flextrafik Rute finansieres af de kommuner der anvender Flextrafik, Rute i forhold til de registrerede driftsudgifter. Desuden betaler kommunerne der anvender Flextrafik, Rute et aftalt overhead, der omposteres fra Movias generelle administrative udgifter. Øvrige administrative udgifter vedrørende Flextrafik fordeles på kommunerne i forhold til antallet af ture i de tre ordninger handicapkørsel, flextur og kommunale ordninger. Regnskabsprincipper for baneområdet. Baneområdets indtægter tager udgangspunkt i en fordeling af indtægterne mellem busser og tog for hvert takstområde. I takstområde Hovedstaden foretages en fordeling ud fra passagertællinger i togene og fremskrivning af indtægter på baggrund af data fra I takstområde Syd fordeles indtægter ud fra indtægtsfordelingen beregnet i Buspos-systemet samt salgsopgørelse fra billetautomater på stationerne og salgsopgørelse fra DSB vedrørende TOG+ og bus og tog-samarbejdet. I takstområde Vest fordeles indtægter mellem bus og tog efter togenes opgjorte passagerkilometer ganget med en fast sats der reguleres fra år til år i overensstemmelse med takstreguleringen. Udgifter på baneområdet registreres direkte pr. region. Regnskabsprincipper fællesudgifter Administration, personale og renter fordeles mellem de to regioner således, at 50% af udgifterne fordeles på regionerne i forhold til fordelingen af buspåstigere i regionerne, og 50% af udgifterne fordeles i forhold til fordelingen af buskøreplantimer. Tjenestemandspensioner, som vedrører pensionerede tjenestemænd fra Lokalbanen A/S, finansieres 100% af Region Hovedstaden. Øvrige tjenestemandspensioner fordeles mellem de to regioner, 50% i forhold til fordelingen af buspåstigere og 50% i forhold til fordelingen af buskøreplantimer. Som en del af fordelingsregnskabet opgøres også investeringer, som skal finansieres af kommuner/regioner. I det omfang investeringer er lånefinansierede eller mellemfinansieret over kassebeholdningen, medregnes investeringerne dog først ved betaling af afdrag. Renteudgifter på rejsekortlån aktiveres og udgiftsføres i takt med ydelserne. Fordeling af finansiering af ydelser på rejsekortlån opdeles i 3 dele, alt efter om lånet er anvendt til finansiering af aktieindskud, indskud af ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S eller Movias egne investeringer i udstyr til rejsekort. Kommunernes og regionernes byrdeandele af de tre låneandele opgøres efter forskellige metoder. Lån til finansiering af ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S tilbagebetales i takt med tilbagebetaling fra Rejsekort A/S og påvirker således ikke kommuners og regioners finansiering af Movia. Finansieringsbyrden for lånet til aktiekapital fordeles årligt på kommuner og regioner efter andel af seneste 5 års tilskud til de lovgivne tilskudsområder i Movia, dog således at indtil selskabets femte reviderede årsregnskab foreligger, anvendes så mange års reviderede regnskaber som muligt. Finansieringsbyrden for lånet til egne investeringer fordeles årligt på kommuner og regioner efter seneste års reviderede passagertal på de enkelte buslinjer og lokalbaner,

42 42 Resultatopgørelse Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2009 Regnskab 2008 Regnskab 2007 Busruter Indtægter , , ,2 Operatørudgifter 2.658, , ,1 Rutespecifikke udgifter 102,5 87,7 95,3 Total Busruter 1.307, , ,2 Flextrafik Brugerbetaling -23,5-26,9-26,6 Operatørudgifter 449,8 215,5 119,5 Administration 34,1 29,7 18,7 Total Flextrafik 460,4 218,3 111,6 Lokalbaner Indtægter -146,9-133,3-127,2 Operatørudgifter 314,5 294,3 262,6 Leasingudgifter 52,3 53,8 19,9 Infrastrukturtilskud 43,6 28,5 25,6 Anlæg 121,6 50,9 58,1 Total Lokalbaner 385,1 294,2 239,1 FæLLesudgifter Administration og personale 307,6 295,3 273,0 Tjenestemandspensioner 5,8 2,9 1,0 Total Fællesudgifter 313,4 298,2 274,0 Finansielle poster Renter 1,3-4,6-6,4 Total Finansielle poster 1,3-4,6-6,4 Finansieringsbehov 2.467, , ,4 Tilskud , , ,2 Resultat før efterregulering -85,9 82,6-94,8 Efterregulering af tilskud 85,9-81,3 122,7 Resultat 0,0 1,3 27,9 Movias regnskab 2009 Resultatet af driften og de finansielle poster gav i 2009 et regnskabsmæssigt finansieringsbehov på mio. kr. Finansieringsbehovet er udtryk for den del af Movias samlede udgifter, som dækkes af tilskud fra kommunerne og regionerne. I 2009 har kommuner og regioner indbetalt mio. kr. til Movia. De indbetalte tilskud overstiger således finansieringsbehovet med 86 mio. kr., som tilbagebetales til kommuner og regioner primo De samlede indtægter i bus- og banedriften endte 66 mio. kr. under budgettet, og det er i overvejende grad udtryk for, at passagertallet ikke nåede det budgetterede. Det bemærkes, at de budgetterede passagertal var fastlagt, så de svarede til den forretningsmæssige målsætning for 2009, som den var lagt op i forretningsplanen for , vel vidende at der ikke nødvendigvis vil være en direkte sammenhæng mellem budget og et flerårigt forretningsmæssigt mål. Driftsudgifterne til bus og bane kom ud ca. 143 mio. kr. lavere end budgetteret, og det var hovedsageligt på grund af en gunstig prisudvikling i løbet af året. Prisudviklingen bliver fastsat i et sammenvejet prisindeks, der afspejler udviklingen i centrale parametre som løn, olie, rente, forbrugerpriser mv. I 2009 var operatørafregningen 131 mio. kr. mindre end forudsat i budgettet. Heraf kan 75 mio. kr. henføres til prisudviklingen. Regnskabet for Flextrafik i 2009 viser øgede nettoudgifter på 27 mio. kr. Udviklingen i nettoudgifterne er både et udtryk for et udvidet aktivitetsniveau og stigende driftsudgifter. I forhold til budgettet falder brugerbetalingen, operatørudgifterne øges, og der er anvendt mindre på administration.

43 Balance 43 Balance AKTIVER Mio. kr. 31. dec jan 2009 Grunde og Bygninger 67,0 68,7 Tekniske anlæg og biler 52,4 69,4 Anlæg under udførelse 150,7 61,1 Immaterielle anlæg 16,4 11,6 Anlægsaktiver 286,4 210,8 Aktier og kapitalandele 601,5 412,7 Ansvarlig lånekapital 144,1 111,7 Deposita vedr. indgående lejemål 1,9 2,0 Langfristede tilgodehavender 747,6 526,4 Andre tilgodehavender 271,5 265,9 Tilgodehavender regioner og kommuner 0,0 0,0 Kortfristede tilgodehavender 271,5 265,9 Statsobligationer 0,0 0,0 Værdipapirer 0,0 0,0 Kontante beholdninger 0,1 0,1 Banker 171,7 72,9 Likvide aktiver 171,8 73,0 AKTIVER I ALT 1.477, ,2

44 44 Balance Balance PAssiver Mio. kr. 31. dec jan 2009 Balancekonto -120,2-255,7 Skattefinansierede aktiver 286,4 210,8 Egenkapital 166,2-44,8 Pensionsforpligtelser 425,2 432,9 Pensionsforpligtelser 425,2 432,9 Deposita 1,5 1,4 Deposita 1,5 1,4 Skyldige feriepenge 21,4 20,5 Skyldige feriepenge 21,4 20,5 Kommunekredit 470,0 250,0 Leasinggæld 26,9 31,8 Langfristet gæld 496,9 281,8 Indenlandske kreditorer 417,0 417,4 Mellemregningskonti mellem årene -51,1-33,1 Kortfristet gæld 365,9 384,3 PASSIVER I ALT 1.477, ,2

45 Fordelingsregnskab 45 Fordelingsregnskab REGIONER 2009 Mio. kr. Region Hovedstaden Region Sjælland Total Regionale busruter 52,9 86,7 139,6 Siddende patientbefordring 0,0 139,1 139,1 Drift lokalbaner 97,9 113,3 211,2 Leasing lokalbaner 27,2 25,1 52,3 Anlæg lokalbaner 4,5 117,1 121,6 Adm. og personaleudgifter ekskl. Flextrafik 243,5 64,0 307,6 Tjenestemandspensioner 5,1 0,7 5,8 Renter 1,0 0,3 1,3 Regnskab total regioner 432,2 546,2 978,4 KOMMUNER 2009 Mio. kr. Lokale busruter Handicapkørsel Åben ordning Kommunale ordninger Flextrafik Rute Total København 275,0 24,5 0,0 0,0 3,0 302,6 Frederiksberg 47,5 6,0 0,0 0,0 1,8 55,4 Albertslund 11,3 1,0 0,0 0,0 5,4 17,7 Ballerup 16,2 2,8 0,0 0,3 7,3 26,5 Brøndby 12,7 2,3 0,0 0,0 5,2 20,2 Dragør 7,5 0,5 0,0 0,0 1,0 9,0 Gentofte 28,1 4,1 0,0 0,0 6,9 39,1 Gladsaxe 29,2 3,8 0,0 0,0 7,6 40,6 Glostrup 9,3 1,2 0,0 0,0 3,3 13,8 Herlev 12,8 1,5 0,0 0,0 4,7 19,0 Hvidovre 26,0 2,5 0,0 0,0 6,3 34,8 Høje-Taastrup 22,3 2,1 0,0 0,0 6,2 30,7 Ishøj 5,2 0,5 0,0 0,0 3,5 9,3 Egedal 19,4 1,2 0,0 0,0 9,7 30,3 Lyngby-Taarbæk 22,7 3,0 0,0 0,0 4,8 30,6 Rødovre 24,3 2,1 0,0 0,0 4,7 31,1 Rudersdal 28,5 2,6 0,0 0,0 7,9 39,0 Tårnby 16,9 2,5 0,0 0,0 5,8 25,1 Vallensbæk 3,5 0,4 0,0 0,0 1,1 4,9 Furesø 16,5 2,8 0,0 0,0 7,5 26,8 Allerød 13,6 0,6 0,0 0,2 4,8 19,1 Fredensborg 25,4 1,7 0,0 0,0 10,2 37,3 Frederikssund 24,5 2,0 0,0 0,0 12,7 39,4 Halsnæs 7,1 1,3 0,0 0,0 7,6 16,0 Gribskov 20,9 1,8 0,0 0,0 10,4 33,1 Helsingør 35,9 2,2 0,0 0,0 11,1 49,1 Hillerød 25,6 2,0 0,0 0,1 15,2 42,9 Hørsholm 11,9 1,2 0,0 0,0 3,5 16,6 Lejre 25,2 1,0 0,0 2,3 0,1 28,6 Greve 12,2 1,2 0,0 0,1 0,6 14,1 Roskilde 38,0 3,3 0,0 0,0 0,2 41,5 Køge 24,9 2,0 0,0 0,0 0,1 27,0 Solrød 8,5 0,5 0,0 0,0 0,0 9,1 Stevns 8,9 0,8 0,0 2,5 0,0 12,2 Kalundborg 29,0 2,0 0,6 3,1 0,5 35,2 Sorø 14,2 1,3 0,3 2,6 0,0 18,2 Odsherred 16,0 1,2 0,3 2,9 0,0 20,5 Næstved 28,7 2,7 0,0 0,0 0,0 31,4 Slagelse 34,2 1,9 0,5 1,9 0,0 38,6 Faxe 7,5 1,3 0,2 3,6 0,0 12,6 Holbæk 24,9 1,7 0,5 6,1 0,3 33,5 Ringsted 18,0 0,8 0,1 1,5 0,0 20,5 Lolland 33,1 1,7 0,0 0,0 0,0 34,8 Vordingborg 18,5 1,7 0,5 2,8 0,0 23,6 Guldborgsund 26,3 1,8 0,0 0,0 0,0 28,1 Regnskab total kommuner 1.168,0 107,0 3,1 29,9 181, ,3

46 Movias samlede rutenet ekskl. Flextrafik og telebusser Serpil Yildiz er dejlig Busser A-busser og bybusser S-busser Myldretidsbusser Havnebusser Servicebusser Lokalbaner DSB og Metro km

47 passagerer 9.133,53 km 2 areal 570 buslinjer stoppesteder 9 lokalbaner 112 stationer og trinbrætter Tekst Trafikselskabet Movia Design Kontrapunkt Layout og produktion KP2 Tryk Rosendahls Schultz Grafisk Fotos Jasper Carlberg, Anders Thulin, Jesper Bolo, Jens Bangsbo Oplag 2000 stk. ISBN nr

48 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Telefon