Arbejdsspørgsmål til Korstogene Islams ekspansion og kristen modoffensiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsspørgsmål til Korstogene Islams ekspansion og kristen modoffensiv"

Transkript

1 Arbejdsspørgsmål til Korstogene Islams ekspansion og kristen modoffensiv 1. Kapitel 1-3 (afsnit 1-19): Islam introduktion til grundlæggelsen og den tidligste ekspansion 1.1 Læs afsnit Gør rede for de religiøse og politiske forhold i Arabien og Mellemøsten før islam (afsnit 1) 1.2 Gør rede for den tidlige lære Muhammed forkyndte i Mekka (afsnit 3-4) 1.3 Gør rede for de konflikter Muhammed oplevede i Mekka. Hvorledes kommer disse konflikter til udtryk i den lære, som Muhammed forkyndte? (afsnit 5-6) 1.4 Forklar denne tidlige læres holdning til jøder og kristne (afsnit 7). Inddrag evt. tekst Forklar hvorfor Muhammed forlod Mekka i 622 og bosatte sig i Medina (afsnit 8-9) 1.6 Gør rede for de nye roller som Muhammed får i Medina (afsnit 10) 1.7 Hvem udgjorde Muhammeds modstandere i Medina-perioden? Hvorledes kommer disse konflikter til udtryk i den lære, som Muhammed forkyndte? (afsnit 11-14) 1.8 Forklar abrogationsprincippet (afsnit 11). Inddrag evt. tekst Hvilken udvikling gennemgår den lære, som Muhammed forkyndte i Medina-perioden mht. holdningen til jøder og kristne. (afsnit 11-19). Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 9, 10, 11, 12, 44, Gør rede for, hvorledes konflikten udviklede sig med de jødiske stammer i Medina? (afsnit 11-14) Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 23, 22, 25, 28, 29, 30, Hvilken udvikling gennemgår den lære, som Muhammed forkyndte i Medina-perioden mht. holdningen til krigsførelse. Hvilke begrundelser og målsætninger fremsættes der? (afsnit 8-19) Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 7, 14, 19, 42, 44, Hvilke mål fremsættes med hensyn til krigsførelse mod jøder og kristne? (afsnit 15-19) Inddrag tekst 34, Læs de to tekster (tekst A og B) af henholdsvis T. Jensen & M. Rothstein og T. Magaard [link]. Svar på følgende spørgsmål: - Hvor finder du forskelle / ligheder i forfatternes tolkninger? - Hvorledes dokumenterer de deres udsagn? - Diskutér og vurdér forfatternes tolkninger i relation til kildematerialet.

2 2. Kapitel 4-7 (afsnit 20-44): Kalifatet dets ekspansion og det muslimske herredømme i Palæstina og Syrien 2.1 Læs afsnit Gør kort rede for den muslimske ekspansion Forklar den muslimske krigerideologi, som motiverede denne ekspension (afsnit 20-21). Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 47, 48 sammenhold evt. med tekst 44, 45, Læs afsnit og Gør dernæst rede for jøder og kristnes forhold under muslimsk herredømme. Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 64, 68, 103, 106, 114, 119, 124, 126, Læs afsnit (s.32-36). Gør rede for den kulturelle udvikling i den ummayyadiske og abbasidiske periode. 2.5 Hvilken rolle spillede jøder og kristne i denne udvikling kom med eksempler. 2.6 Gør rede for Armeniens historie (se boks i afsnit 43). Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 58, 104, 125, Hvordan blev kristne pilgrimme behandlet under deres pilgrimsfærd til Det hellige Land (afsnit 42-43). Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 120, 121, 122, 124, 129, 130 sammenhold evt. med tekst 81 og Læs tekst 129 og 130. Hvilken betydning tillægger forfatterne overfaldene på de kristne pilgrimme? 2.9 Læs de to tekster (tekst C og D) af henholdsvis H. Skovgaard Nielsen og M. Gil [link] - Hvor finder du forskelle / ligheder i forfatternes tolkninger? Svar på følgende spørgsmål: - Diskutér og vurdér forfatternes tolkninger i relation til kildematerialet. 3. Kapitel 8 (afsnit 45-47): Den kristne holdning til krig 3.1 Læs afsnit Gør rede for udviklingen af kristne tanker om krig fra den tidlige kristne kirke frem til Augustins tanker om retfærdig krig. 3.2 Hvordan forholdt de første kristne sig til krig? (afsnit 45) 3.3 Hvad var iflg. Augustin betingelserne for en retfærdig krig? (afsnit 46) 3.4 Hvordan forholdt byzantinerne sig til krig i middelalderen? (afsnit 47)

3 3.5 Sammenfat en delkonklusion: Hvad var forskellen på islam og kristendommen med hensyn til udviklingen af synet på krig? Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 131, 132, 133, 134, Kapitel 9 (afsnit 48-57): De muslimske angreb på Europa og herredømmet i Spanien 4.1 Læs afsnit Gør rede for de muslimske angreb på Europa og Spanien i 700 og 800- tallet. Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 136, Hvilken indflydelse havde de muslimske angreb på pavernes holdning til krig? Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 138, Læs afsnit og gør rede for Ummayyadernes herredømme i al-andalus og for forfølgelsen af kristne i 800-tallets Spanien. 4.4 Inddrag kilderne i tekst 140 og tag begrundet stilling til, hvad kilderne siger om kristnes forhold under muslimsk herredømme i 800-tallets Spanien. Diskutér om martyrerne fra Córdoba var ofre for muslimsk undertrykkelse eller om de var unødvendige provokatører? 4.5 Læs afsnit 52. Gør rede for den muslimske erobring af Sicilien, Syditalien og angrebene på Rom i den tidlige middelalder. Inddrag evt. tekst 141 samt Gør rede for muslimske angreb på Det Byzantinske Rige i 600 og 700-tallet og forklar de langsigtede virkninger af disse angreb på Byzans (afsnit 53) 4.7 Hvilken betydning mente Byzans-historikeren, George Ostrogorsky, at forsvaret af Det Byzantinske Rige havde for den europæiske civilisation? (afsnit 53) 4.8 Gør rede for jøder og kristnes forhold under muslimske herredømme i al-andalus (afsnit 54-56) Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 143, 145, 146, 147, Hvad betød de nordspanske rigers kamp mod muslimerne i Spanien for udviklingen af en kristen krigerideologi i løbet af 1000-tallet? (afsnit 57). Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 149, Kapitel 10 (afsnit 58-64) Udviklingen i Øst og Vesteuropa op til korstogene 5.1 Læs Kapitel 10 (afsnit 58-64): Udviklingen i Øst og Vesteuropa op til korstogene. Gør rede for Det Byzantiske Rige og forklar årsagerne til dets svækkelse i løbet af 900- og tallet (afsnit 58-60). 5.2 Gør rede for seldsjukkernes angreb på Det Byzantinske Rige og for slaget ved Manzikert i 1071 (afsnit 60). Inddrag kilderne tekst 125 og tekst 152 til at illustrere, hvordan den tyrkiske invasion påvirkede f.eks. det armenske folk i Lilleasien?

4 5.3 Hvor mange gange henvendte byzantinske kejsere sig til paven i Rom for at bede om militær hjælp fra Vesteuropa imod seldsjukkerne? (afsnit 60) 5.5 Gør rede for udviklingen i Vesteuropa i tiden op til korstogene. Hvorfor var Europa langt stærkere og bedre organiseret i højmiddelalderen fra omkring år 1000 end det havde været under den muslimske erobringsfase i den tidlige middelalder fra ca. 700? (afsnit 61) 5.6 Gør rede for feudalsamfundet inddrag modellen (illustration nr. 46) i afsnit 62 og forklar, hvorfor feudalsamfundet i højmiddelalderen var velegnet til at mobilisere krigere f.eks. til et korstog? (afsnit 62) 5.7 Forklar forholdet mellem feudalherre og vasal og mellem vasallerne og fæstebønder (afsnit 62). 5.8 Gør rede for kirkereformbevægelsen og for investiturstriden og forklar, hvordan det danner baggrund for korstogsbevægelsen fra 1095? (afsnit 63-64) 5.9 Hvilke problemer var opstået i den kristne kirke i feudalsamfundet og hvorfor? (afsnit 63-64) 5.10 Hvad gik kirkereformbevægelsen ud på og hvilken rolle spillede klostret i Cluny? (afsnit 63-64) 5.11 Hvad gik investiturstriden ud på? (afsnit 64) 5.12 Hvilke tanker gjorde pave Gregor d. 7. sig om et korstog mod tyrkerne og til hjælp for Det Byzantinske Rige (afsnit 64)? Inddrag evt. tekst Sammenfat delkonklusioner: - Hvad havde kirkereformbevægelsen med korstogsbevægelsen at gøre? - Hvad havde investiturstriden med korstogsbevægelsen at gøre? 5.14 Hvordan hang kampene mellem kristne og muslimer i Spanien sammen med korstogene (afsnit 64)? 5.15 Hvordan hang kampene mellem de kristne normannere og muslimerne i Syditalien og på Sicilien i sammen med korstogene (afsnit 64)? 5.16 Hvordan blev pilgrimstanken integreret i disse kampe i Spanien, Syditalien og på Sicilien før 1095? (afsnit 64) 6. Kapitel 11 (afsnit 65-78). Det Første korstog 6.1 Læs afs : Sammenfat de væsentligste faktorer, der danner baggrunden for Det Første Korstog. Lav et kausaldiagram over faktorer, der danner baggrund for korstogsbevægelsen og Det Første Korstog fra 1095 [se link]

5 6.2 Analysér Pave Urban d. 2s korstogstale (tekst 155) og sammenfat, hvilke årsager paven nævnte til at drage på korstog mod Det Hellige Land i 1095 (65-66). 6.3 Gør rede for korstogstanken og forklar, hvorfor både riddere og almindelige folk var grebet af denne tanke i højmiddelalderen? (afsnit 66). 6.4 Gør rede for folkekorstoget og for overgreb mod jøderne i Europa i forbindelse med det Første Korstog (afsnit 67). Hvad var den katolske kirkes holdning til disse overgreb mod jøderne? Inddrag evt. tekst 161, Gør rede for Det Første Korstog fra Konstantinopel til erobringen af Antiokia (afsnit 68-72) 6.6 Læs afsnit Gør rede for Det Første Korstogs vej fra Antiokia til Jerusalem og for indtagelsen af Jerusalem i Vurdér om plyndringen af Jerusalem i 1099 adskilte sig fra normal krigsførelse i middelalderen. Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 176, 177, 125, 126, 128, 151, 152 og Gør rede for slaget ved Askalon og forklar dets betydning (afsnit 76). Inddrag evt. kilden tekst Hvorfor drog ridderne på korstog i højmiddelalderen (afsnit 77)? Var det såkaldte overskudssønner i ridderadelen, der primært drog af sted? Inddrag evt. kilderne i tekst Hvilken militær-teknisk udvikling gjorde ridderhærene særdeles slagkraftige i højmiddelalderen (afsnit 78)? 6.11 Læs de to tekster (tekst E og F) af henholdsvis T. Asbridge og T. Madden [link]. Svar på følgende spørgsmål: - Hvor finder du forskelle / ligheder i forfatternes tolkninger? - Diskutér og vurdér forfatternes tolkninger i relation til kildematerialet Youtube-opgave. Se de to video-indslag på youtube om korstogene A. Indslag John Green: B. Indslag Real Crusades History: Sammenlign de to videoer og besvar følgende: - Hvor finder du forskelle i deres tolkninger? - Diskutér og vurdér deres holdninger i relation til kildematerialet - Hvem argumenterer bedst for sin tolkning?

6 7. Kapitel 12 (afsnit 79-85). Livet i korsfarerstaterne 7.1 Læs kapitel 12 (afsnit 79-85). Hvilke problemer skulle korsfarerstaterne løse for på langt sigt at overleve efter slaget ved Askalon i 1099? (afsnit 79) 7.2 Hvordan søgte korsfarerstaterne at løse disse problemer med organiseringen af Kongeriget Jerusalem, forsyningslinjer og forsvaret af korsfarerstaternes sikkerhed? (afsnit 79-81) 7.3 Gør rede for tempelridderordenen og johannniterordenen og forklar korsridderordenernes rolle i Det Hellige Land (afsnit 83-84) 7.4 Gør rede for livet i korsfarerstaterne (afsnit 85) og forklar kløften mellem de nye og de gamle korsfarere i det Hellige Land. Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 183, Læs Usama ibn Munqidh beretning i tekst 184 i sin helhed på og besvar følgende spørgsmål: - Hvad beretter Usama ibn Munqidh om livet i korsfarerstaterne? - Vurdér kildens troværdighed og tendens - Hvad beretter Usama om korfarernes lægekunst? - Hvilket indtryk får man af frankerne, hvis man læser hele uddraget af Usamas beretning? 7.6 Læs Ibn Jabayrs beretning i tekst 185 og besvar følgende spørgsmål: - Hvilken tendens præger Ibn Jabayrs beretning? - Hvilket indtryk giver den muslimske pilgrim Ibn Jabayr af livet i korfarerstaterne omkring 1180 erne? - Hvad kan man udlede af Ibn Jabayrs beretning om livet i korfarerstaterne? 8. Kapitel 13 (afsnit 86-92): Det Andet og Det Tredje Korstog 8.1 Læs kapitel 13 (afsnit 86-92). Hvad var baggrunden for Det Andet Korstog? 8.2 Hvad motiverede de muslimske fyrster Imad ad-din-zanghi og Nur ad-din i deres angreb på Grevskabet Edessa i 1144? (afsnit 86) 8.3 Hvorfor var Grevskabet Edessa særlig udsat? (afsnit 86) 8.4 Hvorfor var Det Andet Korstog på sin vis bedre organiseret og udrustet end det første? (afsnit 87)

7 8.5 Gør rede for Det Andet Korstogs forløb og forklar, hvorfor det blev en fiasko? (afsnit 87) 8.6 Hvilke retningslinjer for hellig krig kunne Nur ad-din og Saladin bruge i deres kamp mod korsfarerstaterne (afsnit 88)? Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 191, 192 sammenhold evt. med tekst 7, 14, 19, 22, 44, 46, 47, Gør rede for Saladins krig mod korsfarerstaterne (afsnit 88-89) Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 192, Hvilken rolle spillede Det Byzantinske Rige og kejser Manuel Komnenos i Saladins kamp mod korsfarerstaterne (afsnit 88)? 8.9 Gør rede for slaget ved Hattin og for Saladins erobring af Jerusalem i 1187 (afsnit 89). Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 194, 195, Vurdér om Saladin var en særlig skånsom og ridderlig krigsherre i Middelalderens Mellemøsten (afsnit 88-92)? Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 192, 193, 194, 196, 199, 201, Gør rede for Richard Løvehjertes erobring af Akko i 1191 og for henrettelsen af krigsfanger samme sted (afsnit 90-91). Inddrag kilderne tekst 201 og , 193, 194 og vurdér, om Richard Løvehjerte og Saladin stod tilbage for hinanden, når det gjaldt brutal og hensynsløs krigsførelse? 8.12 Sammenlign kildernes udsagn om Saladin med senere romantiske fremstillinger af ham. F.eks. i Walter Scotts roman Talismanen eller i filmen Kingdom of Heaven (2005) af Ridley Scott 8.13 Gør rede for Det Tredje Korstog (afsnit 90-92): Baggrund, forløb, resultat. Inddrag herunder kilden i tekst 204. Vurdér kildens troværdighed og tendens. Gør rede for det vigtigste indhold i fredstraktaten i september 1192 mellem Saladin og Richard Løvehjerte 9. Kapitel 14 (afsnit ): De senere korstog og korsfarerstaternes undergang 9.1 Læs kapitel 14 (afsnit ) Gør rede for Det Fjerde Korstog : Baggrund, forløb, resultat (afsnit 93). 9.2 Hvad var pavens holdning til Det Fjerde Korstog (afsnit 93)? Inddrag kilderne tekst 206 og Hvad var baggrunden for Børnekorstoget i 1212 (afsnit 94) og hvad siger denne historie om kulturen og mentaliteten i højmiddelalderens Europa? 9.4 Gør rede for Det Femte Korstog (afsnit 94): Baggrund, forløb, resultat. 9.5 Gør rede for kejser Frederik d. 2.s korstog i og forklar, hvorfor det ikke på længere sigt kunne holde Jerusalem? (afsnit 95)

8 9.6 Gør rede for Ludvig d. 9.s korstog i årene og forklar, hvilke følger hans nederlag fik for jøderne mange steder i Europa? (afsnit 96-97) 9.7 Hvem var mongolerne og hvordan så mange kristne herskere på dem i begyndelsen? Hvorfor led mongolerne nederlag til mamelukkerne i slaget ved Ayn Jalut i 1260? (afsnit 98) 9.8 Gør rede for korsfarerstaternes undergang (afsnit ) og forklar de væsentligste årsager hertil. Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 212, 214, 215, Hvorfor svækkedes tempelridderne i løbet af 1300-tallet? (afsnit ) 9.10 Hvorfor undgik johanniterne den samme skæbne? (afsnit 101) 10. Kapitel 15 (afsnit ): Fortsatte krige 10.1 Læs kapitel 15 (afsnit ) På hvilke områder fortsatte konflikten mellem islam og kristenheden også efter Akko og de sidste korsfarerstaters fald i 1291? (afsnit 102) 10.2 Gør rede for nogle af de væsentligste konflikter mellem Osmannerriget og kristne europæere i tiden (afsnit ) 10.3 Gør rede for jihad-doktrinen i islam og for Osmannerrigets ekspansion (afsnit 103). Inddrag evt. kildetekster f.eks. én eller flere af følgende: Tekst 217, Hvorfor kunne osmannerne erobre store dele af Anatolien fra byzantinerne i tallet? (afsnit 103) 10.5 Hvad gik devishirme-systemet og janitshar-korpset ud på? (afsnit 103) 10.6 Gør rede for, hvordan serbere, grækere, cyprioter og ungarske hære forgæves søgte at bremse den osmanniske ekspansion ind i Europa? (afsnit ) 10.7 Hvordan gik den osmanniske krigsførelse ud over civilbefolkningen i Thessaloniki i 1430 og grækerne på Peloponnes i 1446? (afsnit 104) 10.8 Gør rede for tyrkernes erobring af Konstantinopel i 1453 (afsnit 104). Inddrag tekst 218 og beskriv erobringens forløb og resultat, herunder kulturelle virkninger af overleveringen af den kulturelle arv fra antikken til Europa Gør rede for osmannernes angreb på Grækenland, Serbien, og det sydlige Italien i tallet og for erobringen af Ungarn og Transsylvanien i 1500-tallet (afsnit 105) Gør rede for osmannernes belejring af Wien i 1683 og forklar, hvorfor tyrkerne blev trængt tilbage (afsnit 105) Gør rede for massakren på Chios i 1822 og for grækerne, serberne, rumænerne og bulgarernes kamp for selvstændighed fra tyrkerne (afsnit 105)

9 10.12 Gør rede for den sidste fase af Reconquista en i Spanien i 1400-tallet (afsnit 106) Hvilke forhold levede jøder og muslimer under i Spanien før 1400? (afsnit 107) Inddrag evt. tekst 219, Gør rede for den spanske inkvisition. Baggrund, formål og antal anslåede ofre (afsnit 108) Gør rede for den politik, som Ferdinand og Isabella førte overfor jøder og muslimer i Spanien og forklar baggrunden (afsnit 109) 11. Kapitel 16 (afsnit ) Perspektiv og vurderinger Opsummering svar på følgende spørgsmål (afsnit 110): 11.1 Hvad danner baggrund for udviklingen af korstogstanken? 11.2 Hvordan blev den muslimske ekspansion gennemført i 600 og 700-tallet og hvordan var jøder og kristnes forhold under muslimsk herredømme i Mellemøsten? 11.3 Hvilken betydning havde den ægyptiske kalif Al-Hakim for udviklingen af korstogstanken? 11.4 Hvordan gik det med Det Byzantinske Rige og dets kristne indbyggere før korstogene? 11.5 Hvilke politiske interesser havde pavedømmet i korstogsbevægelsen? 11.6 Hvad gik korstogstanken ud på og hvorfor motiverede den mange middelaldermennesker? 11.7 Hvis korstogene i højmiddelalderen var en kristen modoffensiv, hvorfor kom de så først flere hundrede år efter den første muslimske erobringsfase i 600- og 700-tallet? 11.8 Hvilke forhold mellem muslimske magthavere bidrog til det Første Korstogs succes? Korstogene i historieskrivningen og skønlitteraturen (afsnit 111) 11.9 Hvordan så den tidlige vestlige historieskrivning fra ca til 1500-tallet på korstogstiden? Hvorfor opstod tidligt f.eks. hos William af Tyrus en positiv tendens i skildringen af Saladin-skikkelsen? Sammenlign anekdoterne om Saladins ridderlighed og barmhjertighed med kilderne. Sammenlign evt. tekst 192, 193, 194, 196, 199, 202

10 11.12 Hvordan så f.eks. Thomas Fuller i 1600-tallet på korstogstiden og hvorfor sås korstogene i 1600-tallet som noget negativt? Hvad menes der med den litterære maurofili hvorfor opstod den og hvorledes påvirker dette f.eks. Voltaire og Gibbon? Hvordan vurderede 1700-tallet og oplysningstidens forfattere ofte korstogene? Hvad mente f.eks. Lessing, Voltaire, Diderot, David Hume og Edward Gibbon om korstogene? Hvad har oplysningstidens syn på det mauriske Spanien som en gylden tid af tolerance og blomstrende muslimsk videnskab med virkeligheden at gøre? Sammenlign evt. med tekst 136, 140, 143, 144, 145, 146, 147, Hvilken opfattelse af korsridderne og muslimerne kommer til udtryk i 1800-tallets ridderromaner f.eks. Walter Scotts The Talisman (1825)? Hvordan påvirkede Scotts romantiske syn på Saladin f.eks. den engelske orientalist Stanley Lane-Poole? Hvordan så Lane-Poole og Benjamin Disraeli i 1800-tallet på jøder og kristnes forhold i det muslimske Spanien og hvad var baggrunden for 1800-tallets forestilling om civilisatorisk guldalder og tværreligiøs harmoni i Andalusien? Synet på korstogstiden i nyere forskning og populærkultur (afsnit 112) Sammenlign de forskellige udsagn om korstogene hvori består de grundlæggende uenigheder mellem følgende forskere: - Mellem Runciman (og Esposito) på den ene side og Bernard Lewis på den anden angående korstogenes påvirkning af islam - Mellem Maria Rosa Menocal på den ene side og Bernard Lewis og Richard Fletcher på den anden angående det muslimske Spanien - Mellem Asbridge (og Runciman) på den ene side og Stark, Riley-Smith og Frankopan på den anden angående årsagerne til korstogene. - Mellem Runciman på den ene side og Stark på den anden angående korstogenes voldelighed - Mellem Runciman på den ene side og Ehrenkreutz på den anden angående Saladin - Mellem Runciman på den ene side og Riley-Smith, Stark og Madden på den anden angående korsriddernes motiver Udvælg et af emnerne, som forskerne er uenige om - Søg i kildesamlingen efter dokumentation mht. emnet [link] - Forsøg selv at vurdere problemstillingen vha. uddrag fra fundne kilder.

11 11.20 Hvad mener Riley-Smith, Hillenbrand og Madden med hensyn den udvikling, som den muslimske opfattelse af korstogene har gennemgået? Hvad mener Riley-Smith og Madden om brugen af korstogene i populærkulturen? Hvordan vurderer henholdsvis Runciman og Madden korstogenes betydning og følger

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

ultur- møder [tema: kulturmøder] TEKST Lars Peter Visti Hansen [12. januar 2006] Netmagasinet www.historie-nu.dk

ultur- møder [tema: kulturmøder] TEKST Lars Peter Visti Hansen [12. januar 2006] Netmagasinet www.historie-nu.dk TEKST Lars Peter Visti Hansen [12. januar 2006] [tema: kulturmøder] Er der grund til at beskæftige sig med kog og kogstiden i dag, hvor verden har bevæget sig meget langt væk fra middelalderlige krige

Læs mere

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Domkirken i Chartes blev bygget mellem 1145 og 1212 og repræsenterer et arkitektonisk højdepunkt for den gotiske stil i

Læs mere

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til.

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. Opgave 4: Elevoplæg om kvinder i korstogsbevægelsen 1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. 2. Lav et kort oplæg, hvori følgende spørgsmål besvares: a) Beskriv

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Opgave 10: Elevoplæg om den spedalske konge Balduin d. 4. af Jerusalem

Opgave 10: Elevoplæg om den spedalske konge Balduin d. 4. af Jerusalem Opgave 10: Elevoplæg om den spedalske konge Balduin d. 4. af Jerusalem 1. Læs om den spedalske konge i afsnittet her nedenfor + i afsnit 88: Saladin kommer til magten + afsnit 89: Slaget ved Hattin i bogen

Læs mere

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene?

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene? Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til.

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. Opgave 4: Elevoplæg om kvinder i korstogsbevægelsen 1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. 2. Lav et kort oplæg, hvori følgende spørgsmål besvares: a) Beskriv

Læs mere

Korstog og kykloper - af Michael Pihl og Jesper Rosenløv 1

Korstog og kykloper - af Michael Pihl og Jesper Rosenløv 1 Korstog og kykloper - af Michael Pihl og Jesper Rosenløv 1 Som Polyfemos i Odyseen er Kurt Villads Jensen en kæmpe i dansk korstogshistorie. Som kyklopen er han dog også énøjet. Kurt Villads Jensen skal

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

Korstog og islam i gymnasiet: Historien om tilblivelsen af en undervisningsbog

Korstog og islam i gymnasiet: Historien om tilblivelsen af en undervisningsbog Korstog og islam i gymnasiet: Historien om tilblivelsen af en undervisningsbog Af Lars Peter Visti Hansen Resumé Korstog, kulturmøder og interessen for den muslimske verden står i dag mere centralt i gymnasiet

Læs mere

Læringsforløb KORSTOGENE

Læringsforløb KORSTOGENE Læringsforløb KORSTOGENE Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Korstogene 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Thomas Meloni Rønn og istockphoto.com.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Korstogene og middelalder

Korstogene og middelalder 2015 Korstogene og middelalder DHO OPGAVE 1 HISTORIE NAVN OG EFTERNAVN KLASSE SILKEBORG GYMNASIUM Vejleder: Navn Efternavn Afleveringsdato: 22-05- 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Magt i flere

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 164: Raymond d Aguilers og Den frankiske krønike om korsridderne i Konstantinopel Raymond d Aguiliers var fransk munk og historieskriver. Han deltog i Det Første Korstog som kapellan for en af korstogets

Læs mere

Kong Jensen i de blindes rige - af Michael Pihl og Jesper Rosenløv1

Kong Jensen i de blindes rige - af Michael Pihl og Jesper Rosenløv1 Kong Jensen i de blindes rige - af Michael Pihl og Jesper Rosenløv1 Baggrunden for denne artikel i Tidehverv kræver en nærmere forklaring. I maj 2017 holdt professor i kirkehistorie, Carsten Selch Jensen,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

TEKST 177: Muslimske beretninger om korsfarernes indtagelse af Jerusalem 1 2 Jerusalem blev erobret af korsfarerne d. 1. juli 99 og hører til en af de mest legendariske begivenheder under korstogstiden.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

TEKST 18: Muslimske og kristne vidnesbyrd om retstilstanden i korsfarerstaterne 1 Ibn Jabayr (114-1217) var muslimsk geograf og forfatter fra Spanien (al-andalus). I begyndelsen af 1180 erne rejste han

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 196: Ibn al-athir, Imad ad-din al-isfahani og anonym krønike: Saladin indtager Jerusalem og underkuer byens kristne befolkning, 1187 I begyndelsen af 1170 erne havde den muslimske krigsleder og statsmand

Læs mere

TEKST 19: Kristne vidnesbyrd om situationen før og efter slaget ved Hattin: Den spedalske konges regeringstid og Amalrics bøn om hjælp i 1187 3 I 1170 erne udbyggede Saladin sin magt i Mellemøsten. Hvis

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 1: Beretninger om sammenbrud i forhandlinger og henrettelse krigsfanger ved Akko I forbindelse med de muslimske styrkers overgivelse af byen Akko til korsfarerne den 12. juli 1191, blev det aftalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Undervisningsforløb KORSTOG

Undervisningsforløb KORSTOG Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie

Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Arbejdsopgave: planlægning af undervisningsforløb i Historie Toning/vinkling: til elever som har valgt en studieretning med psykologi. Ikke tværfagligt Historisk fokus på psykologi: enkelt personer, masser

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Htx Teknologihistorie

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 181: Beretninger om fortsatte kampe, indre strid og indtagelsen af Tyrus, 1124 1 2 3 I begyndelsen af 10-tallet var de nordlige korsfarerstater præget af indbyrdes stridigheder. De to korsfarerstater,

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering ÅRSPLAN HISTORIE 4.A/4.B Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 34-35 36 s. 4-7 36 s. 4-7 37 s. 8-11 37 s. 8-11 38 s. 12-13 38 s. 12-13 39 s. 14-15 39 s. 16-17 40 s.

Læs mere

FIP religion - skriftlighed - gruppearbejde

FIP religion - skriftlighed - gruppearbejde FIP religion - skriftlighed - gruppearbejde kortlink.dk/q48e Øvelse 1 - SRP: Kommenter/forbedr opgaveformuleringerne eller brug overskriften/emnet og lav et udkast til opgaveformuleringer, der passer til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-

Læs mere

b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem?

b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? Opgaveark til kapitel 1 Romerriget i det første århundrede 1. Læs Luk. 2, 1-7 om Jesu fødsel. a. Hvilke romere nævnes? b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? 2. Læs Matt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 VUC Skive-Viborg,

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til.

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. Opgave 4: Elevoplæg om kvinder i korstogsbevægelsen 1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. 2. Lav et kort oplæg, hvori følgende spørgsmål besvares: a) Beskriv

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Undervisning i De Store Korstog i folkeskolen

Undervisning i De Store Korstog i folkeskolen Undervisning i De Store Korstog i folkeskolen What is Jerusalem worth? Nothing... everything! - Citat fra filmen Kingdom of Heaven 2 Indledning og emnebegrundelse! 4 Problemformulering! 6 Metode! 6 Forskningstradition!

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Renæssancen og reformationen

Renæssancen og reformationen Renæssancen og reformationen Lektion 13: Det kejserlige Tyskland og krig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3.Det tysk-romerske Rige 4. Kejser Karl 5. af Habsburg 5. De osmanniske tyrkere

Læs mere

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland:

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland: ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i

Læs mere

Flamenco og gitanoer

Flamenco og gitanoer Flamenco og gitanoer Undervisningsmateriale i forbindelse med Romeras Et flamencoeventyr Alle kan lære at danse flamenco også danske børn... Om Flamenco og gitanos I 14hundredetallet, da romaerne kom til

Læs mere

FIP religion - skriftlighed - gruppearbejde

FIP religion - skriftlighed - gruppearbejde FIP religion - skriftlighed - gruppearbejde Øvelse 1 - SRP: Kommenter/forbedr opgaveformuleringerne eller brug overskriften/emnet og lav et udkast til opgaveformuleringer, der passer til hhv. B- og C-niveau.

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

ISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH)

ISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH) 1 ISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH) 11-03-2018 Islamstudier 2 (2018, 1. halvår), al-jāmiʿah al-muhammadiyyah al-saifiyyah Sarfrāz al-ʿulūm Tlf.: 30 58 30 30 E-mail: info@saifi.dk OVERSIGT OVER DAGENS LEKTION!

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor?

Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor? Kopiside 5 Break 4 Helgi og kristendommen Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi I de næste dage går Helgi for sig selv og tænker. Vil hans far mon betale afgiften til Karl

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2019 VUC HF

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 184: Usama ibn Munqidh, Imad ad-din al-isfahani og Zakariya al-qazwini: Erfaringer med gamle og nye korsriddere samt frankernes lægekunst, skikke og kønsroller 1 Usama ibn Munqidh (9-1188) var muslimsk

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

TEKST 172: Beretninger om slaget ved Antiokia 2 3 Korsridderhærens situation i Antiokia var under Kerboghas belejring desperat. Efter et forsøg på forhandling, valgte korsfarerne at gå til angreb på belejrerne.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik 3.-4. klasse Musikoplevelse Instrumentkendskab Analyse Brug før / efter skolekoncert med HUDNA LMS aktiviteter er støttet af Fælles Mål Musik (3. 4. klasse)

Læs mere

Marokkos jøder en integreret del af samfundet

Marokkos jøder en integreret del af samfundet Marokkos jøder en integreret del af samfundet af Niels Tvilling & Lissi Rasmussen Tidligere universitetsprofessor på Rabat Universitet og generalsekretær for Moroccan Foundation of Cultural Jewish Heritage,

Læs mere

Tempelridderne. Introduktion til Tempelridderne. Baggrunden for Tempelridderne. Hvad er en Tempelridder? Hvorfra fik Tempelridderne deres navn?

Tempelridderne. Introduktion til Tempelridderne. Baggrunden for Tempelridderne. Hvad er en Tempelridder? Hvorfra fik Tempelridderne deres navn? 1 af 9 03-07-2012 22:52 Tempelridderne Om faktalink Forslag Af stud.mag. Espen Fyhrie, ibureauet/dagbladet Information. 2009. Tempelridderne har fascineret og skræmt folk langt tilbage i historien. De

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Læreplanen for faget finder du her:

Læreplanen for faget finder du her: Kære selvstuderende i: Historie B Her er eksaminationsgrundlaget for vintereksamen 2016. Der vil blive indkaldt til to møder inden eksamen, hvor jeg introducerer temaerne og hvordan man går eksamen. Sørg

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender? 10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som

Læs mere

Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret

Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Mål for dagen Konsekvenser for den daglige undervisning Konkret eksempel, fra den daglige undervisning Lave eksempler på problemstillinger ud

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018 Thy

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.

Læs mere

renæssancen og reformationen

renæssancen og reformationen renæssancen og reformationen Lektion 1: Renæssancens oprindelse Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Krisen i det 14. århundrede 4. Renæssancens oprindelse 5. Humanismen 6. Italien i det

Læs mere

Kejser nægtede at bøje sig for kirken

Kejser nægtede at bøje sig for kirken Middelalderen Pave Gregor 9. sca la Kejser nægtede at bøje sig for kirken Forbandet Af Natasja Broström & niels-peter granzow busch Letpåklædte haremskvinder ved hoffet, et korstog uden dræbte fjender

Læs mere