UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik klasse Musikoplevelse Instrumentkendskab Analyse Brug før / efter skolekoncert med HUDNA LMS aktiviteter er støttet af

2 Fælles Mål Musik (3. 4. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Musikoplevelse Instrumentkendskab Eleven kan lytte til levende fremført musik Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik Eleven kan redegøre for instrumentering i forskellige genrer Eleven har viden om genrers instrumentering Analyse Eleven kan analysere dynamik og klangfarve i musik Eleven har viden om dynamik og klangfarve EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan rette deres opmærksomhed mod ukendt musik. 2. Eleverne kan navngive udvalgte instrumenter ud fra instrumentbilleder og lydeksempler. 3. Eleverne kan redegøre for forskellen mellem dur og mol. 2

3 Indhold 4 Til kontaktlæreren 5 Praktiske oplysninger 6 Plakat 7 Undervisningsmateriale til musik 8 Materialet og Fælles Mål 9 Til musiklæreren Hvis du kun vil bruge 1-2 lektioner 10 Numrene til download med beskrivelser Lytte og tale om numrene. Se videoer. 11 Instrumenter fra Mellemøsten Lytte og quizze. 12 Spilleplader 14 Lærervejledning til spil Hvis du vil bruge flere lektioner 15 Musiktraditioner Lære om skalaer 16 Takt og rytme Lære om taktarter Hvis du vil bruge endnu flere lektioner 17 Hvad er Mellemøsten? Geografi-baggrund 18 Jerusalem et religiøst knudepunkt Læsestof til emnearbejde 19 Korstog og kulturmøder Læsestof til emnearbejde DOWNLOADS: 1. Urfa Divan ayagi.mp3 2. Saz Semai.mp3 3. Kadifeden Kesesi.mp3 Instrumentprøver: 4. Akustisk baglama 5. Elektrisk baglama 6. Bandir 7. Dobro 8. El-guitar 9. Oud 10. Riq 11. Def Videoklip Trakya: Su daglarin: NB: På de to videoklip er Hudna en kvartet - til LMS-koncerten kun en trio. 3

4 Til kontaktlæreren KONCERTEN Hudna tager eleverne med på en musikalsk rejse, hvor den tyrkiske folkemusik danner fundamentet. Hudna betyder våbenstilstand på tyrkisk, og i bandet er tre forskellige kulturer, tre religioner og tre musikkulturer forenet. Det er Tyrkiet, tilsat rytmer fra hele Mellemøsten og krydret med vestlig musik, bl.a. i form af rock og folklore. Der skal ses, lyttes, læres rytmer og høres eksempler på, hvordan danske sange vil lyde, hvis de blev spillet på tyrkisk. Der bliver selvfølgelig også rig mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med den tyrkiske folkemusiks instrumenter. MUSIKERNE ER Orhan Özgür Turan - baglama, oud, cümbüs, vokal & maestro Søren Bigum - dobro, guitar, pedal bass og slide guitar Yossi Karutchi - riq, frame drums, bendir, def og vokal UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmaterialet er til musik og er inddelt i tre afdelinger: 1. Til den musiklærer, som kun kan bruge fx et par lektioner på koncertforberedelse. 2. Til den musiklærer, som har mulighed for at forberede sine elever lidt mere grundigt. 3. Til den musiklærer, som eventuelt bliver inspireret af materialet til et tema om kulturmøder. I øvrigt kan alle sider i materialet tages ud og bruges hver for sig. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Hudna HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. Se mere side EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 4

5 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Mellemtrinnet Antal elever: 120 Opstillingstid: 50 minutter Nedtagningstid: 30 minutter Lokale: Mørklægning: Publikum: Helst ikke gennemgangslokale Nej tak. På stole eller på gulvet Strøm: 220 V. Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: Ikke nødvendigt Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød. Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON Søren Bigum Mail: sbigum@gmail.com Tel.: EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 5

6 KONCERT Hudna KLASSER STED TIDSPUNKT

7 Hudna: Folkemusik fra Anatolien Undervisningsmateriale til musik 7

8 Fælles Mål Musik (3. 4. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Musikoplevelse Instrumentkendskab Eleven kan lytte til levende fremført musik Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik Eleven kan redegøre for instrumentering i forskellige genrer Eleven har viden om genrers instrumentering Analyse Eleven kan analysere dynamik og klangfarve i musik Eleven har viden om dynamik og klangfarve EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan rette deres opmærksomhed mod ukendt musik. 2. Eleverne kan navngive udvalgte instrumenter ud fra instrumentbilleder og lydeksempler. 3. Eleverne kan redegøre for forskellen mellem dur og mol. 8

9 Til musiklæreren Hudna tager eleverne med på en musikalsk rejse, hvor den tyrkiske folkemusik danner fundamentet. Hudna betyder våbenstilstand på tyrkisk, og i bandet er tre forskellige kulturer, tre religioner og tre musikkulturer forenet. Det er Tyrkiet tilsat rytmer fra hele Mellemøsten og krydret med vestlig musik, bl.a. i form af rock og folklore. Der skal ses, lyttes, læres rytmer og høres eksempler på, hvordan danske sange vil lyde, hvis de blev spillet på tyrkisk. Der bliver selvfølgelig også rig mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med den tyrkiske folkemusiks instrumenter. FØR KONCERTEN: Koncerten med Hudna kan opleves uden nogen som helst forberedelse! Men der er ingen tvivl om, at en vis mængde forberedelse og forforståelse kan højne enhver koncertoplevelse til en fantastisk oplevelse med et stort og inspirerende læringspotentiale. Tilbuddet kommer her: Undervisningsmaterialet er til musik og er inddelt i tre afdelinger: 1. Til den musiklærer, som kun kan bruge fx et par lektioner på koncertforberedelse. 2. Til den musiklærer, som har mulighed for at forberede sine elever lidt mere grundigt. 3. Til den musiklærer, som eventuelt bliver inspireret af materialet til et tema om fx improvisation eller skabende musikalsk arbejde. I øvrigt kan alle sider i materialet tages ud og bruges særskilt. DOWNLOADS: 1. Urfa Divan ayagi.mp3 2. Saz Semai.mp3 3. Kadifeden Kesesi.mp3 Instrumentprøver: 4. Akustisk baglama 5. Elektrisk baglama 6. Bandir 7. Dobro 8. El-guitar 9. Oud 10. Riq 11. Def Videoklip Trakya: Su daglarin: NB: På de to videoklip er Hudna en kvartet - til LMS-koncerten kun en trio. 9

10 Numrene til download med beskrivelser 1. Urfa divan ayagi (mp3) er et instrumentalt nummer fra byen Urfa i Tyrkiet. Man danser til Urfa Divan i området, og den er ca. 80 år gammel. 2. Saz Semai (mp3) er et instrumentalt nummer, og det er en klassisk stilart både i tyrkisk og arabisk musik. Der er forskellige semai er. Denne hedder kürdilihicazkar saz semaisi, og kürdilihicazkar er navnet på en skala, nemlig frygisk (se mere under Musiktraditioner ). Saz er et strengeinstrument. 3. Kadifeden Kesesi (mp3) er en velkendt sang i Tyrkiet. den handler om en kvinde, som er interesseret i en mand, men han kigger et andet sted hen. Kadifeden kesesi kahveden gelir sesi Kahveden gelir sesi Oturmus kumar oynar Ah ciğerimin, ah ciğerimin kösesi Aman yolla İstanbul a yolla Aman yolla Beyoğlu na yolla Yolla yolla yar yolla Oversættelse: Af velour er hans pengepung Fra cafeen hører man hans stemme Fra cafeen hører man hans stemme Han sidder og spiller hasardspil Åh i mine lungers Åh i mine lungers hjørne Åh send til Istanbul Åh send, åh send til Beyoglu Åh send. Send, send, send. (NB: lungers hjørne er en metafor for et meget kært sted, fx mit hjerte.) Hvis der er tyrkiske elever i klassen, så prøv at få dem til at oversætte sangen og fortælle om den, hvis de kender den. Trakya er velkomstdansemusik til en rejsende, der ankommer til Thrakien (et landområde, som i dag er delt mellem Grækenland, Bulgarien og Tyrkiet).Se den her Su daglarin er en kærlighedssang om ulykkelig kærlighed. Se den her SEMAI Der er forskellige semai er som har forskellige takter, men når saz og semai (saz semai) er sammen, så er takten 10/8 fordelt på Denne takt gør semai en meget svævende, intens og flydende, hvilket passer meget fint til klassisk musik. Andre former for semai kunne være eller Klassiske hofkomponister har i århundreder komponeret meget saz semai i arabiske og tyrkiske, klassiske musikgenrer. Saz 10

11 ELEVARK Instrumenter fra Mellemøsten PRÆSENTATION AF HUDNAS INSTRUMENTER RIQ (udtales med rulle-r) Tamburin AKKUSTISK BAGLAMA (udtales baulama) Strengeinstrument med meget lang hals DOBRO Guitar med metal-resonator, ofte spillet som slide guitar BANDIR Rammetromme med snares ELEKTRISK BAGLAMA Strengeinstrument med meget lang hals til at sætte i forstærker DEF Rammetromme ELEKTRISK GUITAR Guitar, som kræver forstærkning via pickups til forstærker OUD (udtales uud) Næsten trekantet strengeinstrument med kort hals Øv dig sammen med en klassekammerat på at lære instrumenternes navne. Du kan også få små lydprøver af instrumenterne af din lærer, så du kan øve dig i, hvordan instrumenterne lyder. Når du er klar, klipper du billederne af instrumenterne ud. Det er dine brikker i de to spil, som din lærer laver med klassen. 11

12 ELEVARK Spilleplade 1 RIQ (udtales med rulle-r) Tamburin AKKUSTISK BAGLAMA (udtales baulama) Strengeinstrument med meget lang hals DOBRO Guitar med metal-resonator, ofte spillet som slide guitar BANDIR Rammetromme med snares ELEKTRISK BAGLAMA Strengeinstrument med meget lang hals til at sætte i forstærker DEF Rammetromme ELEKTRISK GUITAR Guitar, som kræver forstærkning via pickups til forstærker OUD (udtales uud) Næsten trekantet strengeinstrument med kort hals 12

13 ELEVARK Spilleplade

14 Lærervejledning til spil Når eleverne har øvet sig på forrige side og har klippet brikkerne ud, er de klar til, at du laver to spil med dem: 1. Navnet på instrumentet Du siger instrumentets navn, og eleven skal lægge den rigtige brik på pladen. Det er nok bedst, hvis eleverne ikke kan se hinandens svar. Efter spillet kan I gennemgå svarene og analysere, hvorfor nogle instrumenter var sværere end andre. 2. Lyden af instrumentet Eleverne er nødt til at have øvet sig enten i smågrupper eller sammen med dig for at kunne klare denne opgave - med mindre naturligvis, at de selv har en mellemøstlig baggrund! Vurder forskellen på den akustiske og elektriske baglama. Hvori er det nu lige, at forskellen består? Når I er klar, spiller du en lydprøve ad gangen og giver eleverne tid til at tænke og lægge brikken. Igen: Det er nok bedst, hvis eleverne ikke kan se hinandens svar. Evaluer og analyser igen. Til sidst kan I bruge jeres nye færdigheder til at høre et af Hudnas numre (Download nummer 1-3) og tale fælles om, hvilke instrumenter I nu kan genkende på indspilningerne. Hvis Hudna spiller numrene til koncerten, kan der være jeres facitliste, eller I kan spørge gruppens medlemmer efter koncerten. 14

15 Musiktraditioner I vesteuropæisk musiktradition kender vi dur og mol, men der findes syv forskellige skalaer svarende til, at man tager udgangspunkt i de syv, hvide tangenter. Mellemøstlig musik er grundlæggende enstemmig. Alle melodiinstrumenter spiller den samme melodi, og melodien bliver ikke understøttet af forskellige harmonier ligesom i vestlig musik. Fra den mindste lille popsang til den største symfoni er den meste vestlige musik nemlig i dag bygget op omkring en melodi med nogle harmonier under. Men sådan har det ikke altid været. Man ved ikke meget om musikken i Europa før korstogenes tid, men man kender en del til musikken lige efter. Og den musik minder på mange måder om den mellemøstlige musik. Den europæiske middelaldermusik er også enstemmig, og dens melodier bevæger sig i en bestemt skala. Og ligesom den mellemøstlige musik kan den middelalderlige skala lyde særdeles fremmed i forhold til den musik, vi kender i Europa i dag. Både den mellemøstlige musik og den europæiske middelaldermusik bruger fx de såkaldte kvarttoner, toner der ikke findes i vesteuropæisk musik i dag. Læs mere om kulturmøder på side 17. Kirketonearterne er betegnelsen på de skalaer, der især blev brugt i kirkemusikken før ca. år 1600, hvor dur-mol-tonaliteten slog igennem som det primære tonesystem i kompositionsmusikken. I folkemusikken har kirketonaliteten overlevet, og den anvendes i dag hyppigt i rytmisk musik. Alle kirketonearter kan laves ved at spille på de hvide tangenter på klaveret, men med forskellige grundtoner. C som grundtone = Ionisk skala (dur) D som grundtone = Dorisk skala E som grundtone = Frygisk skala F som grundtone = Lydisk skala G som grundtone = Mixolydisk skala A som grundtone = Æolisk skala (mol) H som grundtone = Lokrisk skala Prøv at høre alle de forskellige tonearter på da.wikipedia.org/wiki/kirketoneart Spil dem evt. for eleverne og lad dem forsøge at genkende dur og mol. Tal om, hvilken slags musik eleverne kommer til at tænke på, når de hører de forskellige skalaer. Det kunne fx være: Dorisk: Mange salmemelodier, nogle folkesange, jazzimprovisationer Frygisk: Flamenco, heavy metal. Lydisk: Jazzimprovisation, men også fx Man in the Moon (R.E.M) - men alle associationer fra eleverne er korrekte. Nummeret Saz Semai er skrevet ud fra en frygisk skala, som er en mol-skala, men med sænket 2. trin. 15

16 Takt og rytme Nummeret Saz Semai går i takten , altså 10/8 Når den tælles, er det vigtigt, at 1-slaget i hver gruppe betones: Den vesteuropæiske kulturtradition arbejder ikke meget med skæve taktarter. I Danmark er vi vant til at tælle 2, 3 eller 4 til musik. 5 og 7 er uvante, og vi kalder dem skæve. Kig på sange, som eleverne kender og lad dem finde tælle-takten. Vi har en enkelt børnesang, Højt på en gren en krage, som går i 5 fjerdedele, dvs. der tælles 5. Melodien er en tysk folkemelodi. Teksten er oversat fra tysk af J. L. Heiberg ( ). Syng sangen med eleverne og lad en tælle-kontrolgruppe tælle de 5/4. Vi skal mere østpå i Europa, til Rumænien og Balkan, for at finde en folkelig tradition for skæve taktarter. Koncerten med Hudna kan bruges som inspiration til et takt- og rytmearbejde i musikklassen, hvor kendte sange kan undersøges og takteres af eleverne. Sangen herunder er fra Balkan (Grækenland) og tælles i 7: Lad eleverne synge S og akkompagner med A eller med becifringer. Hav en tælle-kontrolgruppe af elever, der højt tæller: Kilde: Korarbejdshæfte 2, Danske Folkekor

17 Hvad er Mellemøsten? Mellemøsten er et område, som ligger lige midt mellem Europa, Afrika og Asien, og landene kommer fra disse tre verdensdele. Landene i Mellemøsten er: Fra Europa: Tyrkiet Fra Afrika: Egypten Fra Asien: Israel, Jordan, Libanon, Syrien, Irak, Saudi Arabien, Kuwait, Qatar, Oman og De Forenede Arabiske Emirater De tre verdensreligioner, islam, jødedom og kristendom, mødes her med Jerusalem som den hellige by for alle tre religioner, hvilket har og stadig giver anledning til ufred og krig, men også kulturmøder. Læs mere om Jerusalem på side 18. Hudna betyder våbenstilstand på tyrkisk, og i bandet er tre forskellige kulturer, tre religioner og tre musikkulturer forenet. Yossi spiller arabisk percussion, bl.a. rammetrommer, er vokset op med marokkanske forældre i Israel i jødisk kulturtradition. Søren spiller guitar og bas, er dansk og er vokset op i Danmark i en kristen kulturtradition. Orhan spiller baglama og oud, er tyrkisk og er vokset op i Danmark i en muslimsk kulturtradition. 17

18 Jerusalem et religiøst knudepunkt Middelalderens kristne korstog gik først og fremmest ud på at befri Jerusalem fra muslimerne og sikre kristne pilgrimme adgang til byens hellige steder. Muslimerne ønskede faktisk det samme, blot med modsat fortegn. Og jøderne ligeså. Det særlige ved Jerusalem er nemlig, at byen er hellig for hele tre religioner. For de kristne er Jerusalem hellig, fordi Jesus tilbragte sine sidste dage her. Her blev han forrådt, dømt, korsfæstet og begravet, og ifølge skriften steg han til himmels fra Olivenbjerget uden for byen. I det 4. århundrede blev der bygget en kirke over hans gravplads, Den hellige Gravs Kirke, og både i middelalderen og i dag er byens helligdomme mål for kristne pilgrimme fra hele den vestlige verden. For muslimerne er Jerusalem, eller al-quds (Den hellige by), som Jerusalem hedder på arabisk, hellig, fordi det var her, at profeten Muhammed i en åbenbaring fløj med ærkeenglen Gabriel til den 7. himmel. Undervejs så Muhammed både Paradis og Helvede. På det sted, hvorfra Muhammed blev hentet af Ærkeenglen Gabriel, ligger - i dag som på korstogenes tid - to af de vigtigste muslimske helligdomme: al-aqsa moskeen og Klippemoskeen. Indtil Muhammeds død bad muslimer derfor med ansigtet vendt mod Jerusalem og først senere mod Mekka. Fælles for de skiftende besættelser af byen var, at de konkurrerende religioners helligdomme sjældent blev behandlet med respekt efter erobringen. Romerne lagde Salomons tempel i ruiner. Muslimerne omdannede kirker til moskeer og byggede al-aqsa og Klippe-moskeen på det sted, hvor Salomons tempel havde ligget. De første korsriddere smadrede alle ikke-kristne helligdommes indre og lavede stalde i moskeer osv. Derfor er det måske ikke så svært at forstå, hvorfor der stadig den dag i dag er kamp om adgangen til Jerusalem. Måske viste fredsslutningen mellem Richard Løvehjerte og Saladin den mest farbare vej, da den garanterede pilgrimme uhindret adgang til deres helligdomme. I Getsemane Have i Jerusalem står der oliventræer, som er mere end 2000 år gamle. Jesus kan altså have hvilet med sine disciple under dette træ, og måske har profeten Muhammed næsten 600 år senere gjort det samme. Endnu 500 år senere har en tempelridder måske tøjret sin hest til træet, mens begge har forfrisket sig med lidt vand i den skyggefulde lund. Også for jøderne er byen hellig, fordi den var hovedstaden i det første jødiske kongerige, som Kong David oprettede for mere end 3000 år siden. Her lå en af jødernes største helligdomme, Salomons tempel, bygget af Davids søn, Kong Salomon. Templet, man mener indeholdt Pagtens Ark med De 10 Bud, var for længst ødelagt, da korstogene begyndte. Tilbage stod - og står - vestmuren af et senere tempel, rejst på samme sted. Endnu i dag valfarter jødiske pilgrimme til denne mur, som kaldes Grædemuren. 18

19 Korstog og kulturmøder Det muslimske begreb Jihad betyder hellig krig og symboliserer en konflikt, der er højaktuel i dag. Men det er der intet nyt i. Allerede for mere end 900 år siden kaldte Pave Urban II hele kristenheden til korstog (belllum sacrum) for at befri Den Hellige By, Jerusalem, fra muslimerne. I de følgende 200 år blev byen besat og befriet i flere omgange, hver gang efter voldsomme og blodige kampe og hver gang med store menneskelige omkostninger. Til trods for al denne gru førte krigen også til et kulturmøde. Korsridderne bragte mange dele af den muslimske kultur med tilbage til Europa, hvilket kom til at præge middelalderens arkitektur, videnskab, litteratur og ikke mindst musikken. I dag bruges ordet korstog nærmest i flæng: skiftende ministre kalder til korstog mod høje fødevarepriser, slendrian i skolen, forfejlet kunststøtte og meget mere, mens vrisne TV-anmeldere kaster sig ud i et korstog mod sommerens alt for mange genudsendelser i TV. I middelalderen dækkede begrebet korstog imidlertid over helt anderledes blodig alvor. I en periode på næsten to hundrede år forsøgte kristne korsfarerhære fra hele Europa i kamp med muslimske styrker at genvinde og fastholde kontrollen med Jerusalem og Det Hellige Land i en række korstog. fortælles, at de kristne riddere gik i blod til anklerne i Jerusalems gader. Jøderne i Jerusalem forskansede sig i synagogen, men blev brændt levende. De kristne korsfarere viste ingen nåde. Efter sejren oprettedes Det Kristne Kongerige Jerusalem og tre andre små korsfarerstater spredt ud over Det Hellige Land. Trods flere småkrige mellem de kristne og muslimer forblev Jerusalem og de øvrige bastioner på kristne hænder i næsten 100 år. Men en dag svor den store muslimske sultan Saladin, at han ville befri Jerusalem fra de kristne. Han fik samlet en enorm hær, og i 1187 udslettede den det meste af Kongen af Jerusalems hær samt store dele af de to korsridderordener Tempelridderne og Johanitterordenen. Herefter kunne Saladin tilbageerobre Jerusalem på muslimske hænder. Det 3. korstog ( ) I Europa vakte det stor opsigt, at Jerusalem ikke længere var under kristent styre. Den tyske kejser Frederik Barbarossa (rødskæg), den franske kong Filip August og Richard Løvehjerte, konge af England og det vestlige Frankrig, indledte et nyt korstog og drog til Det Hellige Land. Frederik Barbarossa døde på vejen, og Filip August og Richard Løvehjerte blev uenige dernede, hvorefter Filip August vendte hjem. I 1095 kaldte Pave Urban den 2. til korstog for at befri Det Hellige Land og Jerusalem fra muslimerne. Det Hellige Land var områderne omkring Jerusalem i det nuværende Israel og Palæstina. Paven lovede, at alle, der faldt til vands og lands eller i kamp mod hedningerne, ville få syndsforladelse og komme i Paradis. I juli 1099 blev Jerusalem erobret af de kristne korsfarere efter et forfærdeligt blodbad på jøder og muslimer. Det 19

20 taget imod. Dels fordi han så selv måske havde overlevet, dels fordi resultatet for de kristne efter tre års umenneskelige strabadser og lidelser og mere end hundrede tusind døde blev næsten det samme som Saladins oprindelige fredstilbud. Richard Løvehjerte drog videre med sin hær, men nåede aldrig helt til Jerusalem. Han opnåede dog i 1192 en fredsaftale med Saladin, hvor de kristne pilgrimme fik adgang til Jerusalem mod, at korstogshæren forlod Det Hellige Land. Kun en del af kyststrækningen med havnebyen, Akko, kunne de beholde. Herefter vendte Richard Løvehjerte hjem som en helt, hvilket også blev enden på det 3. korstog. Spørgsmålet er, om det 3. korstog var prisen værd. For allerede før korstoget blev sat i gang, var der officielle brevvekslinger mellem den tyske kejser Frederik Barbarossa og Saladin, og i et svar på et trusselsbrev fra Barbarossa tilbød Saladin fred på visse betingelser:»hvis I vil have krig, og hvis Gud vil, at vi skal indtage hele kristendommen, vil vi møde jer ( ) ved hans styrke. Men hvis I er parat til at diskutere fredens fordele, skal vi forlange, at de øverstkommanderende ved byerne Tyrus, Tripoli og Antiokia udleverer byerne til os. Vi vil returnere jeres hellige kors og frigive alle kristne fanger i vore lande. Vi vil holde fred med jer og tillade jer en enkelt præst ved gravkirken. Vi vil give jer klostrene tilbage, der eksisterede på den tid, da hedningerne regerede, og behandle dem godt. Vi vil tillade pilgrimme at komme på besøg og opretholde fredelige relationer med jer i hele jeres levetid«. Kulturmødet Historien om korstogene handler som regel om selve krigene og de mennes kelige tab og grusomheder, de førte med sig. Men i kølvandet på enhver krig og erobring følger også et kulturmøde. Trods stærke gensidige fjendebilleder levede kristne vesteuropæere og muslimerne side om side i Det Hellige Land i næsten 200 år, ligesom det meste af Spanien var under muslimsk herredømme frem til ca. år Så efter krigens rædsler har der også været en hverdag, hvor to meget forskel lige kulturer gradvist har lært af hinandens levemåde. Endnu i dag ser vi tydelige spor af de nye skikke, vaner og viden, de kristne europæere tog med sig tilbage til Europa fra korstogene og livet i korsfarerstaterne. Mange ord fra vor tid afspejler således deres arabiske Dette forhandlingstilbud burde kejseren måske have 20

21 oprindelse (fx alkohol, sukker, algoritme, zenit, algebra og ciffer), lige som europæerne gennem den muslimske påvirkning lærte nye måder at lave papir og forarbejde læder på. Også landbruget blev beriget med nye afgrøder som vandmeloner, appelsiner, abrikoser og auberginer, mens maden fik et pift med nye spændende krydderier som kanel og kardemomme. Den muslimske lægekunst var også langt forud for den vesterlandske, og mange af dens principper og behandlingsformer blev bragt med hjem til Europa og førte indirekte til store forbedringer i folkesundheden. Endelig afløste det enkle arabiske titalssystem efterhånden også det mere upraktiske, romerske talsystem - en kulturpåvirkning, vi bliver mindet om hver dag. At Europa overhovedet kan siges at bygge på arven fra den græske civilisation skyldes, at ældgamle græske skrifter omhyggeligt var blevet bevaret og overleveret gennem arabiske oversættelser. En stor del af europæernes viden indenfor medicin, astronomi, matematik, kemi, geografi og arkitektur er hentet fra arabiske bøger, som blev oversat til latin og senere videreudviklet. Her et lille udsnit af en græsk lægebog om bl.a. øjets opbygning, oversat til arabisk. Her er lidt flere danske ord med arabiske rødder: arsenal, baldakin, benzin, divan, dragon, hasard, fan-fare, guitar, jakke, kaffe, kuffert, konditori, madras, marcipan, pyjamas, raket, risiko, spinat. Læs mere om Jerusalem: Film: Jan Guillous fremragende romantrilogi filmatiseret i Tempelridderen og Riget ved vejens ende om den svenske bondesøn Arn, der bliver tempelridder, men en meget utraditionel en af slagsen med åbent sind over for at lære nyt af den fremmede kultur, han møder. Tilladt over 11 år. 21