Limfjordsrådets høringssvar Vandplan 1.2 Limfjorden og Natura 2000 planer. Vandplanen

Transkript

1 Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf Fax stab.miljoe@aalborg.dk Limfjordsrådets høringssvar Vandplan 1.2 Limfjorden og Natura 2000 planer Dato: J. nr.: Init.: Limfjordsrådet vil i det følgende komme med bemærkninger og anbefalinger til udkast til Vandplan 1.2 Limfjorden og til Natura 2000 planerne. At opnå henholdsvis god økologisk tilstand og gunstig bevaringsstatus i vand- og naturområder, i oplandet til og i selve Limfjorden, er efter Limfjordsrådets opfattelse en utrolig vigtig og spændende udfordring for kommunerne. Limfjordsrådet håber med dette høringssvar, at bidrage til et optimalt arbejdsgrundlag for opgaven. Høringssvaret er vedlagt to tekniske baggrundsnotater, som supplerer og uddyber Limfjordsrådets anbefalinger: Notat for henholdsvis Vandplan Limfjorden 1.2 og Natura 2000 planer. Vandplanen Høringsprocessen Der er af Miljøministeriet nedsat en lang række arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med at kvalificere grundlaget for Vandplanerne indenfor spildevand, vandløb, vandindvinding, markvanding samt sørestaurering. Resultaterne fra disse arbejdsgrupper er planlagt afrapporteret i januar Da grupperne i starten af februar endnu ikke har afsluttet deres arbejde, har det ikke, eller kun i meget begrænset grad, været muligt at inddrage resultater og konsekvenser af gruppernes arbejde i Limfjordsrådets høringssvar. Limfjordsrådet vil gerne påpege det uheldige i, at der ikke er mulighed for at kommentere et færdigt udkast til Vandplanen for Limfjorden. Limfjordsrådet har en klar forventning om at blive inddraget ved ændringer, på baggrund af resultater fra arbejdsgrupper og udvalg. Limfjordsrådet finder, at det er relevant og nødvendigt under de givne vilkår, at tage forbehold, både hvad angår Vandplanens økonomiske forudsætninger, samt styring og målopfyldelse i nærværende høringssvar. Sammenhæng mellem indsats og finansiering Det er endnu ikke klart, hvordan finansieringen for indsatsen skrues sammen. Det er dog Limfjordsrådets opfattelse, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler, til gennemførelser af indsatserne på bl.a. vandløbsområdet, og der er således et behov for en nærmere redegørelse for finansieringen. Formandskab: Næstformandskab: Morsø Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Struer Kommune, Natur- og Miljøafdelingen Jernbanevej 7 Tlf Østergade 13 Tlf Nykøbing Mors Fax naturogmiljoe@morsoe.dk 7600 Struer Fax teknisk@struer.dk

2 Limfjordsrådet anbefaler, at der som grundlag for den endelig Vandplan er sikret klar og entydig sammenhæng mellem ambitionsniveauet for indsats og de økonomiske midler, der er afsat til opgaven, samt at kommunerne får fuld økonomisk kompensation til den ekstraordinære administrative indsats ved planlægning og gennemførelse af opgaven. Limfjordsrådet finder det yderst vigtigt, at de økonomiske midler - gældende for såvel den egentlige indsats som den ekstraordinære administrative opgave - ikke fordeles efter DUT-princippet, men i stedet følger indsatsen. Datagrundlaget og overvågningsprogrammet Limfjordsrådet har tidligere kommenteret Statens udkast til overvågningsprogrammet. Limfjordsrådet finder, at det er meget vigtigt, at der er sammenhæng og synergi mellem Vandplanerne og det kommende overvågningsprogram og gentager derfor denne problemstilling i indeværende høring. Limfjordsrådet understreger i den forbindelse, at mangelfuld overvågning vil forhindre viden om, hvorvidt den ønskede effekt (målet) er nået. Limfjordsrådet forudsætter, ved efterfølgende vurdering af effekt af indsats, at kommunerne udelukkende bliver målt på igangsættelse af aftalte tiltag og ikke på den samlede målopfyldelse i Limfjordsrådet anbefaler, at nyeste data anvendes som grundlag for indsats, at Statens overvågningsprogram sikrer, at effekterne af indsatsen kan dokumenteres, og endelig at den nødvendige viden tilvejebringes og kan inddrages i 2. planperiode. Endvidere finder Limfjordsrådet, at der er behov for en beskrivelse af, hvordan ny viden, der fremkommer indenfor planperioden, behandles. Limfjordsrådet vurderer desuden, at den anvendte model, én for hele Limfjorden, inden næste planperiode bør udbygges med modeller for de delområder af fjorden, som er særlige sårbare. Målrettet indsats Det fremgår af Vandplan 1.2 Limfjorden, at der er opstillet et indsatsprogram, som under de givne omstændigheder opstiller en omkostningseffektiv kombination af virkemidler med det formål, at opnå målopfyldelse. Limfjordsrådet har tidligere, bl.a. i bemærkninger til idéfasen, lagt vægt på prioritering af indsatserne sådan at påvirkninger bør begrænses ved kilden og derefter inden udledning til fjorden og til sidst konkrete tiltag i fjorden. Det er fortsat rådets prioritering. Tilsvarende er det fortsat rådets opfattelse, at de tiltag der er nødvendige for at nå målet skal placeres målrettet, sådan at samme reduktionsmål nås med mindre indsats. Det er Limfjordsrådets opfattelse, at en yderligere opdeling af Limfjorden vil give et bedre grundlag for målrettet indsats. Limfjorden er kun delt op i tre områder: Hjarbæk Fjord; Skive Fjord, Lovns- og Risgaarde Bredning samt den resterende del af Limfjorden. Det er Limfjordsrådets vurdering, at Limfjordens delområder varierer så meget, at målsætning, tilstandsvurdering og indsats skal afspejle denne variation, og at Limfjorden således bør inddeles i yderligere delområder. For så vidt angår fordelingen af de målrettede virkemidler, er der ikke stillet krav vedr. placering og det er dermed i princippet muligt, at placere hovedparten af virkemidlerne i Langerak området. Dette velvidende, at vandskiftet i Limfjorden netto er en østgående strøm. Sidst nævnte betyder, at tiltag i den vestlige del / 2

3 centrale del af Limfjorden i princippet vil kunne gavne større dele af fjorden end tiltag i eksempelvis Langerak-området. En opdeling i flere områder vil bedre kunne styre indsatsens placering. Limfjordsrådet ønsker en dialog mellem Staten og Limfjordsrådet om en mere hensigtsmæssig opdeling af Limfjorden. Limfjordsrådet finder det meget vigtigt, at der allerede i den Vandplan, der nu er i høring, indarbejdes en fleksibilitet for så vidt angår valg af virkemidler. Kommunerne bør derfor få større kompetence, ansvar og mulighed for frit at kunne vælge omkostningseffektive virkemidler for en del af den nødvendige indsats beskrevet i Vandplanen. Dette ønske om fleksibilitet finder Limfjordsrådet ligeledes meget centralt i forhold til indsatsen ved udmøntning af det resterende reduktionsbehov af kvælstof de ton på landsplan. Som Limfjordsrådet har forstået det, så er der lagt op til en fuldstændig adskillelse mellem vandplaner og husdyrgodkendelser (dog er der et uafklaret punkt vedr. omsættelige N-kvoter, som tidligere omtalt). Vi må derfor gå ud fra, at efter indførelse af vandplanerne, så vil husdyrbrugslovens NFI-krav og nitratklassekrav være ekstra i forhold til de generelle krav via gødningsreglerne og desuden også ekstra i forhold til både vandmiljøplanens generelle og målrettede krav. Selv under disse forudsætninger kan der dog opstå konflikt i forhold til administration efter Husdyrgodkendelsesloven. Derfor bør sådanne konflikter forebygges. Ekstra efterafgrøder har indtil nu været langt den foretrukne projekttilpasning i miljøgodkendelserne. Kravet i vandplan for Limfjorden om % oplandsbestemte efterafgrøder vil give problemer for visse sædskifter. Det drejer sig først og fremmest om kvægsædskifter med 2,3 De/ha, her vil der næppe blive plads til efterafgrøder udløst af en miljøgodkendelse, da man så let kommer tæt på eller op på 100 % med roer, græs eller græsefterafgrøder. I praksis skal der være en vis procentdel uden efterafgrøder for at kunne foretage kvikbekæmpelse og for at få sædskiftet til at fungere. Også andre sædskifter kan få problemer. Endvidere kan detaljerede bindende vilkår om efterafgrøder i miljøgodkendelser være stillet ad hensyn til grundvandsbeskyttelse (nitratfølsomme indvindingsområder / NFI-områder) og er derfor specifikt bundet til bestemte marker, mens efterafgrøder med det formål at reducere kvælstoftab til Limfjorden kan placeres mere fleksibelt. Limfjordsrådet vil derfor gøre opmærksom på vigtigheden af hensynet til grundvandsbeskyttelsen (NFIområder) i den model, der vælges ved fastlæggelse af den nødvendige indsats til reduktion af kvælstof til Limfjorden. Den argumentation der lægger bag at undlade at placere ekstra efterafgrøder i søoplande bør tilsvarende anvendes i forbindelse med oplande til vådområder. Endelig er der store variationer i reduktionskapacitet mellem forskellige arealer indenfor oplandene. Hvis det var muligt at målrette indsatsen mod de særligt sårbare arealer (dvs arealer med lav reduktionskapacitet) ville samme reduktionsmål kunne opnås med væsentlig mindre indsats. En forudsætning for at den målrettede indsats reelt giver den ønskede effekt, er at indsatsen sker på baggrund af et væsentlig mere detaljeret grundlag end gennemsnitlige reduktionskapacitet for oplande, som er grundlaget for udpegningen af nitratklasseområderne. 3

4 Udskydelse af kvælstofreduktion Miljøministeren har tidligere i 2010 besluttet en time out for så vidt angår de omsættelige kvoter svarende til ton N på landsplan. Limfjordsrådet er enig i, at det var rigtigt, at genoverveje brugen af omsættelige kvoter som virkemiddel. Ifølge materialet fra forhøringen svarer det imidlertid til en reduktion på ton N som er taget ud af Vand- og Naturplanerne. Der foreligger således ikke en vedtaget plan og heller ikke et forslag til, hvordan miljøbelastningen på ton N skal fjernes fra Limfjorden, så det endelige mål i Vand- og Naturplanerne kan blive opfyldt, herunder opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de marine naturtyper i Natura 2000 områder. Dette betyder, at kommunerne i sagsbehandlingen efter husdyrgodkendelsesloven forsat skal inddrage denne belastning, når de kumulative effekter på et Natura 2000 område i Limfjorden vurderes. Dette kan få væsentlig betydning for nogle landmænds udviklingsmuligheder. Selv om Limfjordsrådet er enig i, at det var rigtigt at genoverveje brugen af omsættelige kvoter som virkemiddel, er det i lyset af ovenstående meget beklageligt, at spørgsmålet om virkemidler til at nå reduktionen på de ton N er uafklaret. Dette uafklarede spørgsmål giver endvidere kommunerne vanskeligheder i forhold til at efterleve den af Vandplanens retningslinjer, der siger at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen, kan nås ved hjælp af andre tiltag. Limfjordsrådet opfordrer til, at der sker en hurtig afklaring af, hvordan denne retningslinje kan efterleves samtidig med, at der ikke i planen er beskrevet, hvordan den nødvendige indsats skal nås. Havne Limfjordsrådet er enig i, at der bør være undtagelsesbestemmelser for havnene m.v., men finder det i øvrigt vanskeligt, at kommentere på denne del af planen, idet teksten endnu ikke foreligger, men er under udarbejdelse i en arbejdsgruppe. Limfjordsrådet anbefaler, at havnene målsættes som stærkt modificerede områder i 1. planperiode. Såfremt Staten ikke følger denne anbefaling, anmoder Limfjordsrådet om en præcisering af, hvordan kommunerne skal administrere havnene, indtil der foreligger en endelig afklaring af, hvordan havnene afgrænses, i forhold til at opfylde målet om god økologisk tilstand. Vandløb I forhold til kommunernes opgave i forbindelse med Vandplanerne fylder indsatsprogrammet i vandløb meget. Det drejer sig primært om ændret vandløbsvedligeholdelse (grødeskæringspraksis), fjernelse af spærringer og vandløbsrestaureringer. Anvendelse af disse virkemidler giver anledning til en række udfordringer, herunder de administrative omkostninger. Ændringen af grødeskæringspraksis kan som udgangspunkt ingen steder indeholdes i de nuværende regulativers rammer, hvorfor der skal køres en tillægsregulativproces forud for ophør eller reduceret vedligeholdelse. Af opgaver udover selve udarbejdelsen af tillægsregulativet kan nævnes besigtigelse, konsekvensberegninger, offentliggørelse, møder, behandling af indsigelser og evt. påklage. 4

5 En særlig problemstilling er at bedømme konsekvenserne af ændret vedligeholdelse i private vandløb, da kommunerne i mange tilfælde ingen viden har om disse vandløb. Limfjordsrådet finder, at der er behov for en præcisering af modelværktøjet, herunder hvilke kriterier der skal ligge til grund for konsekvensberegningerne, samt finansiering af opgaven. Limfjordsrådet finder, at det meget vigtigt, at tidsfrister for implementering af handleplanerne tager hensyn til realistiske sagsbehandlingstider i gældende lovgivning herunder klagemyndighedernes sagsbehandlingstider eller at der gennemføres regelforenkling. Et andet virkemiddel til opnåelse af god tilstand i vandløbene er vandløbsrestaurering. Flere steder er det sammenfaldende med private vandløbsstrækninger. I cirkulære til vandløbsloven står der at: Ønskes et privat vandløb inddraget under et restaureringsprojekt iværksat af vandløbsmyndigheden, må vandløbet forinden overtages som offentligt. Limfjordsrådet gør opmærksom på, at det vil have betydelige økonomiske konsekvenser og være tidskrævende for kommunerne, hvis de private vandløb skal optages som offentlige inden et restaureringsprojekt kan gennemføres i de private vandløb. En anden vigtig problemstilling er refusion af udlæg for gennemførelse af indsatser. Nogle Kommuner er begyndt at gennemføre indsatserne, der er udpegede i Vandplanen, fx fjernelse af spærringer. Det kan endvidere forventes, at flere kommuner planlægger at gennemføre vandløbsprojekter allerede fra Under de nuværende forhold kan kommunerne typisk opnå 50 % medfinansiering via tilskud fra FødevareErhverv til gennemførelse af projekterne, mens kommunerne kan opnå 100 % gennem Grøn Vækst. Enkelte projekter har anlægssummer på over 1 mio. kr., og den endelige prioritering af de planlagte projekter vil derfor afhænge af, om der er mulighed for fuld medfinansiering. Limfjordsrådet påpeger, at det er vigtigt, at få en hurtig afklaring af, om kommunerne kan få refunderet de afholdte udlæg til de projekter, der er opstartet/gennemført op til eller under selve vedtagelsen af Vandplanen. Ellers vil der være risiko for, at de indsatser som nu er i gang i de enkelte kommuner vil blive sat i bero. Der er uklarhed i vandløbsloven, fremsat i høring 1. juli Der fremgår krav til kommunerne om at gennemføre vandplanen, mens fødevareministeren har mulighed for, indenfor bevillinger, at yde tilskud til lodsejere, der får tab, som følge af eksempelvis en restaurering. Umiddelbart lader det til, at kommunerne kan komme i den situation, at de er forpligtede til at gennemføre handleplanen, men at der ikke er bevilget nok penge, til erstatninger fra Statens side, hvorefter kommunerne lades tilbage med regningen. Lignende problemstilling er relevant i forhold til virkemidlet ændret vedligeholdelse. I lyset af ovenstående vurderer Limfjordsrådet, at det er Statens forpligtigelse at sikre, at kommunerne ikke kommer i den situation, at de er forpligtigede til at gennemføre handleplanen, men at der ikke er bevilget tilstrækkeligt med penge til erstatninger fra Statens side. Søer Limfjordsrådet bemærker, at det i Vandplanen forventes, at blot 15 ud af 158 søer opfylder miljømålet i For resten er indsatsen udskudt til næste planperiode, og for langt hovedpartens vedkommende på grund af manglende viden. 5

6 Limfjordsrådet finder det ikke sandsynliggjort, at den søovervågning, der er planlagt i overvågningsprogrammet, er tilstrækkelig til, at skaffe den nødvendige viden, som grundlag for fastlæggelse af indsatsbehov for målopfyldelse. I Vandplanen er der ikke fastsat specifikke krav til, at der ikke må ske en fortsat ophobning af fosfor i jorderne, i oplandet til søer med udskudte tidsfrister, idet det formodes, at intern belastning er årsagen til manglende opfyldelse, eller at der mangler viden. Limfjordsrådet finder imidlertid, at ekstern tilførsel af fosfor til søerne ikke kan udelukkes, og at ekstern belastning i søer med udskudte tidsfrister kan vanskeliggøre målopfyldelse. Limfjordsrådet antager, at retningslinje 5, hvoraf det fremgår, at kommunerne i sin administration skal tilstræbe en fortsat reduktion i fosfortilførslen til vandområderne, har baggrund i lignende overvejelser. Rådet finder retningslinjen uklar. Limfjordsrådet anbefaler derfor, at det i Vandplanens retningslinje 5 tydeliggøres, i hvilket omfang kommunerne i sin udøvelse af myndighedsopgaver er forpligtiget til at reducere fosfortilførslen til vandområder udover planens indsatskrav. Grundvand Der er i udkast til Vandplanen ingen planlagte indsatser på grundvandsområdet i 1. planperiode, hverken i forhold til kvantitet eller kvalitet. Udskydelse af indsats som følge af grundvandets kvantitative eller kemiske påvirkninger af vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper er begrundet med manglende viden, herunder beregningsmetoder til at redegøre for den kvantitative og kemiske kontakt mellem grundvand og vandløb, søer og terrestriske naturtyper. Limfjordsrådet finder det beklageligt, at der ikke vil ske indsats i 1. planperiode, da eksempelvis grundvands indhold af nitrat har negativ betydning for målopfyldelse i vandløb. Vandplanens indhold af retningslinjer vedr. grundvandsbeskyttelse er utilstrækkelige i forhold til retningslinjer i de tidligere regionplaner. Det er Limfjordsrådets opfattelse, at kommunerne i første planperiode vil komme til at stå i et uheldigt tomrum i forhold til grundvandsadministration, dels på grund af manglende operationelle retningslinjer, dels manglende beregningsmetoder. Natura 2000 planer I forhold til høringssvar til Natura 2000 planerne har Limfjordsrådet valgt, at fokusere på problematikken omkring synergien mellem Vandplanen og Natura 2000 planerne. Limfjordsrådets høringssvar er således ikke udtømmende i forhold til eventuelle øvrige problemstillinger herunder det faglige grundlag og finansiering. I Vandplan for hovedvandopland 1.2. Limfjorden fremgår det i indledningen, at Natura 2000-planerne foreskriver nødvendig indsats for at sikre gunstig bevaringsstatus i områderne. Denne indsats vil i mange tilfælde have samme karakter, som den indsats der er nødvendig, for at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. Ifølge Vandplanen er det søgt, at udnytte denne synergi. Marine Natura 2000 områder 6

7 Limfjordsrådet mener dog ikke, at dette er indfriet for så vidt angår reduktionen i næringsstofbelastningen til de marine Natura 2000 områder. Denne synergi vil i højere grad kunne udnyttes, hvis Limfjorden som nævnt tidligere opdeles mere hensigtsmæssigt. Eksempelvis i forhold til Halkær Bredning, der er en del af Natura 2000 område nr. 15, må det vurderes, at der som følge af de naturgivne forhold kun kan ske forbedringer i tilstanden i denne del af Limfjorden ved tiltag i selve oplandet til bredningen. Ses der på oplandet til Limfjorden, er oplandsarealet til det relativt lukkede system Halkær Bredning meget stort i forhold til det marine areal af Bredningen. Samtidig er husdyrtrykket i oplandet til Halkær Bredning det største overhovedet i Limfjordsområdet (1,26 DE/ha i 2007). Dette indikerer som nævnt, en potentiel større belastning af dette delområde sammenlignet med de øvrige Limfjordsområder, som der ikke tages højde for i udkastet til Vandplanerne. Halkær Bredning er lavvandet og man ville, ved lave koncentrationer af næringssalte forvente, at de langsomt voksende og flerårige planter (herunder ålegræs) og makroalger dominerede. I områder med kraftig næringssaltbelastning ændres vegetationssammensætningen dog typisk, mod en dominans af tynde, hurtigtvoksende og ofte enårige algearter som eksempelvis løstliggende søsalat m.v. Halkær Bredning er en del af Habitatområde nr. 15 og hele bredningen er udpeget som naturtype 1160 (Større lavvandede bugter og vige). I basisanalysen blev det vurderet, at arealerne med naturtype 1160 i Habitatområde nr.15 har en ringe naturtilstand, som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det i de tidligere amters Limfjordspjece anbefalet, at reduktionen i tilførsel af næringsstoffer til Limfjorden først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder, herunder oplandet til Halkær Bredning. Limfjordsrådet vurderer, at Halkær Bredning ikke kan opnå en god bevaringsstatus som krævet i forhold til habitatreglerne medmindre, der stilles et særskilt reduktionskrav i udkastet til Vandplanen. Dette skal sikre, at naturtype 1160 og det øvrige udpegningsgrundlag også i denne del af Natura 2000 området opnår en god tilstand. Supplerende til ovenstående mener Limfjordsrådet, at Vand- og Naturplanerne burde sammentænkes endnu mere således, at vådområdeprojekter op til de marine fuglebeskyttelsesområder blev fremmet med det mål, at skabe gode betingelser for nogle af de fugle, der er en del af udpegningsgrundlaget samtidig med, at der sikres en omkostningseffektiv reduktion af kvælstofbelastningen på især sårbare Natura 2000 områder. Dette ville ligeledes kunne styres med den føromtalte opdeling af Limfjorden i flere områder med særskilt krav til hvert af disse. Forholdet mellem Vandplanens indsats på områderne grundvand, vandløb og søer og Natura 2000 planerne Ifølge forslag til Vandplanen er den supplerende indsats i forhold til terrestriske naturtyper, søer og vandløb hvad angår grundvandsindsatsen udskudt til næste planperiode. Dette skyldes manglende viden, og indsatsen vil i første planperiode udelukkende bestå af tilvejebringelse af viden mhp. at sikre grundlaget for en målrettet indsats i næste planperiode. I Vandplanen er der således redegjort for omfanget af synergi mellem Vandplanerne og Natura 2000 planerne, og i hvilket omfang Vandplanerne bidrager til målopfyldelse af Natura 2000 planerne. Konklusionen er, at Vandplanerne i forhold til de 7

8 grundvandsafhængige terrestriske naturtyper og søer ikke bidrager til målopfyldelsen, hvad angår grundvandets kvantitative tilstand i første planperiode. Det overordnede mål med Natura 2000 indsatsen i første planperiode er at stoppe tilbagegangen for de naturtyper og arter, som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte. En lang række af disse naturtyper og arter er afhængige af naturlig hydrologi og rent vand. Det drejer sig bl.a. om de meget udbredte naturtyper, kildevæld og rigkær. I Natura 2000 planerne nævnes generelt, at indsatsen i første planperiode bl.a. skal sikre hensigtsmæssig hydrologi. Men der er p.t. ingen tilgængelige virkemidler til at sikre denne indsats, udover en mulig tilskudsordning til private lodsejere til mindre hydrologiprojekter. Det forventes kun, at disse indsatser vil målrettes fjernelse af dræn og grøfter, hvorimod der ikke vil skrides ind overfor vandindvindinger. Limfjordsrådet finder det derfor tvivlsomt, om Vand- og Naturplanerne samlet set vil kunne sikre den beskrevne indsats i forhold til især de grundvandsafhængige terrestriske naturtyper (og visse søer og vandhuller). Vand- og Naturplanerne viser flere steder, at indsatsen ikke er koordineret på langt sigt og over flere sektorer. F.eks. udskydes behandlingen af visse trusler (uden nærmere begrundelse) mod naturtyperne til næste planperiode på en uhensigtsmæssig måde. Sikring af hensigtsmæssig hydrologi udskydes samtidig med, at der skal sikres naturpleje i området, hvilket kan være i modstrid med målet om mest miljø for pengene, idet visse naturplejetiltag kan være spildte, uden samtidig tilvejebringelse af hensigtsmæssig hydrologi. Limfjordsrådet finder, at alle relevante trusler burde behandles samtidigt for at få en koordineret, effektiv og ressourceøkonomisk indsats på langt sigt. I Vandplanen bliver vandløb målsat ud fra smådyr (Dansk Vandløbs Fauna Indeks / DVFI), mens gunstig bevaringsstatus defineres ud fra en række faktorer, der ud over smådyr, blandt andet omfatter vandplanter og fisk. Selv om faunaen er en god indikation af miljøtilstanden, bør vurderingen ske ud fra et bredere grundlag. Vandplanen opfylder således ikke kravene til vurdering i forhold til Habitatdirektivet. Tilsvarende problematik for søerne. I henhold til Habitatdirektivet skal vurdering af den økologiske tilstand af søer ske på baggrund af alle relevante kvalitetsparametre. Vandplanens ensidige fokus på klorofylkoncentrationen for søer dækker således ikke Habitatdirektivets brede tilgang til beskrivelse af naturkvalitet og bevaringsstatus. Den synlighed af synergieffekter mellem Natura 2000 planerne og Vandplanen, der ifølge de respektive forslag til Natura 2000 planerne vil blive klar i løbet af planprocessen, finder Limfjordsrådet det endnu er svært at få øje på. 8