ÅRETS TEMA 2009 Håndhævelser

Transkript

1 ÅRETS TEMA 2009 Håndhævelser

2 Indhold 1. Indledning 2. Kommunernes indberetninger 4. Miljøforhold på virksomheder, der giver anledning til håndhævelse 5. Opfølgning på håndhævelser på virksomheder 6. Opfølgning på håndhævelser på husdyrbrug 7. Politianmeldelser på virksomheder og husdyrbrug i perioden Konklusion

3 1. Indledning Miljøstyrelsen har, i forbindelse med tilsynsindberetningerne, i en årrække haft et Årets tema på henholdsvis virksomheds- og landbrugsområdet. Temaet er et supplement til den lovpligtige årlige tilsynsindberetning, og hensigten er at sætte fokus på relevante og interessante miljøtilsynsemner. Årets tilsynstema i 2009 om håndhævelse var fælles for virksomheds- og landbrugsområdet, og temaet havde til hensigt at sætte fokus på kommunernes praksis på håndhævelsesområdet. Formålet var at danne et billede af hvilke overtrædelser af vilkår og lovgivning m.v., der hyppigst giver anledning til, at kommunerne håndhæver. Baggrunden for temavalget var blandt andet skærpet politisk opmærksomhed på området og indførelse af vejledende bødeniveauer (strafskærpelse). Derudover har der været nedsat et tværministerielt udvalg om optimeret og målrettet håndhævelse af erhvervsreguleringen. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Strafskærpelse), som trådte i kraft den 1. april 2008, gennemførte bl.a. en generel skærpelse af bødeniveauet i de mindre alvorlige sager om overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af loven. De vejledende bødeniveauer fremgår af lovforslaget. Se også Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2008, om behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen. Af regeringsgrundlaget fremgik det, at der skulle udvikles en kontrol- og sanktionsstrategi med henblik på at sikre, at håndhævelsen af erhvervsregulering målrettes områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. Virksomheder, der overholder lovgivningen, skal udsættes for mindre kontrol, men mere vejledning. Sigtet er at frigøre ressourcer fra kontrol og skrivebordsarbejde til bedre service for borgere og virksomheder samtidig med, at kontrollens effektivitet forbedres. På baggrund heraf er der nedsat et udvalg med repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet og Miljøministeriet det tværministerielle udvalg om optimeret og målrettet håndhævelse af erhvervsregulering. Det forventes, at udvalget vil afrapportere i Årets tema Miljøstyrelsen vælger hvert år, i samarbejde med KL og kommunerne, et emne til Årets tema for virksomheds- og landbrugsområdet. Temaet berører emner, der er relevante og interessante at sætte fokus på som supplement til den lovpligtige årlige tilsynsindberetning. Det er frivilligt for kommunerne at deltage i afdækningen af Årets tema, men vi ser gerne at rigtig mange kommuner deltager for at opnå et tilstrækkeligt nuanceret billede af temaerne. Derfor søger vi også at vælge temaer, der kan bidrage til tilsynsarbejdet i kommunerne, og vi arbejder på at udforme undersøgelserne, så de er enkle at administrere. Når data til Årets tema er indmeldt, afrapporteres og offentliggøres de fundne resultater. Miljøstyrelsen bruger derefter erfaringerne i det videre arbejde indenfor de enkelte områder, og de bliver tilgængelige til vidensdeling på tværs af kommuner. 3

4 Temaet er ligeledes relevant i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven (nr. 6, 2005). I vejledningen uddybes, med praktiske anvisninger, reglerne omkring administrativ håndhævelse, politianmeldelse, bøde- og konfiskationspåstand, reglerne omkring miljøansvarlighed og civilretlig håndhævelse. De forskellige typer af håndhævelser Henstilling Det mildeste og hidtil mest anvendte håndhævelsesmiddel. Henstillingen er mundtlig eller skriftlig, og gives ved uhensigtsmæssig miljøadfærd for at rette op på miljøforholdet. Henstillingen er en administrativ håndhævelsesreaktion og har vejledende karakter. Indskærpelse Fastlægger ikke nye vilkår eller grænser, men indskærper allerede gældende bestemmelser. Gives ved overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, affaldsregulativer, vilkår i spildevandstilladelser eller miljøgodkendelser. Påbud (og forbud) I miljøbeskyttelsesloven er der ikke forskel på de administrative regler for henholdsvis påbud og forbud. Ved påbud pålægges virksomheden visse ændrede vilkår for produktion m.v. Forholdet er ikke ulovligt, men vurderes at medføre væsentlig forurening, eller at indebære en risiko herfor. Påbud kan desuden gives ved manglende efterkommelse af en indskærpelse indenfor den givne tidsfrist. Politianmeldelse Hvis et påbud eller en indskærpelse ikke efterkommes indenfor en given tidsfrist, bør der almindeligvis indgives politianmeldelse. Anmeldelse bør endvidere ske ved væsentlige lovovertrædelser, når de er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. 4

5 2. Kommunernes indberetninger Til brug for indberetning af data til Årets tema om håndhævelser var der udarbejdet 4 undersøgelsesskemaer. Skemaerne kan ses her på Miljøstyrelsens hjemmeside (Virksomhed & Myndighed/Industri/Miljøtilsyn og brugerbetaling/kommunernes tilsyn). 1. Miljøforhold på virksomhedsområdet der giver anledning til håndhævelse 2. Opfølgning på håndhævelse på virksomhedsområdet 3. Opfølgning på håndhævelse på husdyrbrug, herunder hvilke miljøforhold der giver anledning til håndhævelse 4. Politianmeldelser i perioden på virksomheder og husdyrbrug Undersøgelsesskemaerne fokuserede konkret på: 1. Hvilke miljøforhold (luftforurening, støj, lugt, spildevand, affaldshåndtering, kemikalier, jordforurening og andet ) på virksomhedsområdet der især giver anledning til håndhævelse fordelt på typen af virksomheder (listevirksomheder (i-mrk.- og øvrige listevirksomheder) samt bilag 1-virksomheder, autoværksteder, renserier, dambrug og vindmøller) 2. I hvilket omfang der følges op på håndhævelse på virksomheder, herunder om det er nødvendigt at følge op flere gange 3. I hvilket omfang der følges op på håndhævelse på husdyrbrug, herunder om det er nødvendigt at følge op flere gange 4. Politianmeldelser i perioden på virksomheder og husdyrbrug, herunder sagsbehandlingstider og i hvilket omfang anmeldelserne fører til dom, samt evt. bødestørrelse Da deltagelsen i Årets tema er frivillig, og kun et udsnit af landets kommuner vælger at arbejde med temaet og bidrage med data, er undersøgelsen ikke repræsentativ, og man skal være forsigtig med at konkludere noget generelt, som værende dækkende for alle kommuner i hele landet. Miljøstyrelsen modtog tilbagemeldinger fra i alt 29 kommuner. Nogle kommuner har kun indberettet data til dele af temaet. Tabel 1. Antal Kommuner som har indberettet data til de forskellige skemaer Skema 1 Skema 2 Skema 3 Skema En del af de 29 indberettende kommuner er by-kommuner, hvilket forklarer de relativt færre indberetninger på husdyrbrug, Skema 3. At der er få indberetninger vedrørende politianmeldelser, skyldes sandsynligvis, at ikke alle deltagende kommuner har foretaget politianmeldelser. Der er indberetninger fra kommuner fra hele landet, men med en stærk overvægt af sjællandske kommuner. Hele 41 pct. af kommunerne i både Region Hovedstaden og Region Sjælland har indberettet data. Region Syddanmark er repræsenteret med deltagelse af 32 pct. af regionens kommuner. Derimod har kun 11 pct. af kommunerne i Region Midtjylland, og 9 pct. i Region Nordjylland indberettet data til det frivillige tema. Fordelingen over deltagelse er interessant, og umiddelbart kunne det tyde på, at den geografiske afstand mellem kommunerne og Miljøstyrelsen også udgør en distance i forhold til videns- og erfaringsudveksling. 5

6 Tabel 2. Fordelingen af kommuner som har indberettet data til Årets tema 2009 Antal deltagende kommuner Antal deltagende kommuner i pct. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Ved analyse af datamaterialet, der er indmeldt til Årets tema 2009, viser der sig forskellige tendenser. I Miljøstyrelsen har vi diskuteret resultaterne, og med kommunernes hjælp er tendenserne blevet beskrevet mere nuanceret. Første lejlighed til at diskutere resultaterne med kommunerne, var på Seminar om Årets tilsynstema 2009: Håndhævelser, som Miljøstyrelsen afholdte i samarbejde med EnviNa, den 17. juni 2010 i Fredericia. Her blev de foreløbige resultater fremlagt til diskussion med de fremmødte kommunale medarbejdere. Det var en stor hjælp til at forstå og forklare resultaterne. Efterfølgende har Miljøstyrelsen endvidere udført en stikprøve, hvor vi har henvendt os til 3 af de kommuner, som har indsendt data til Årets tema 2009, med yderligere spørgsmål som kunne hjælpe med at uddybe den kvalitative vurdering af de observerede tendenser. Dette har ligeledes været til stor hjælp. Det er vigtigt at holde sig for øje, at data fra Årets tema ikke umiddelbart kan betragtes som repræsentative. Det er samtidig interessant med et skøn for, i hvor høj grad data er i overensstemmelse med, eller afvigende fra, den generelle tendens blandt kommunerne. Man kunne f.eks. forestille sig, at de deltagende kommuner har medvirket i undersøgelsen fordi de allerede har meget fokus på tilsyn og håndhævelse, og derfor håndhæver mere end gennemsnittet. Man kunne også forestille sig det modsatte, at nogle kommuner har deltaget idet de ønsker mere fokus på tilsyn og håndhævelser, og i øjeblikket foretager relativt få håndhævelser. Figur 1. Fordelingen af antal håndhævelser og tilsyn på virksomheder for kommuner der deltager i Årets tema 2009, samt, yderst til højre, gennemsnittet for alle landets kommuner 6

7 Miljøstyrelsen har således lavet en sammenligning af data fra Tilsynsindberetningen 2009 for de indmeldende kommuner og alle kommuner. Vi har kigget på hvor mange tilsynsbesøg de enkelte kommuner, som er anonymiseret i databeskrivelserne, har udført, og hvor mange håndhævelser der er foretaget i forbindelse hermed, for at få et tal for på hvor mange tilsynsbesøg der håndhæves. Dette tal er sammenlignet med gennemsnittet for alle kommuner sammenlagt. De anvendte data stammer fra kommunernes tilsynsberetning 2009, og er offentligt tilgængelige på Som det ses af figur 1, er der stor spredning kommunerne imellem på forholdet mellem antal håndhævelser og antal tilsynsbesøg på virksomheder. Når man samtidig betragter gennemsnittet for alle landets 98 kommuner yderst til højre i figuren, kan man se, at de deltagende kommuner er fordelt på begge sider heraf med store individuelle forskelle. Ved beregning af forholdet mellem antallet af håndhævelser og tilsynsbesøg på virksomheder, finder man, at alle kommuner sammenlagt håndhæver på 71 pct. af tilsynsbesøgene i gennemsnit, mens kommunerne, som deltager i Årets tema 2009, håndhæver på 59 pct. af tilsynsbesøgene i gennemsnit. Tabel 3. Antal håndhævelser pr. tilsynsbesøg på virksomheder Gennemsnit for alle kommuner Gennemsnit for kommuner der deltager i Årets tema Antal håndhævelser Antal tilsynsbesøg Antal håndhævelser pr. tilsyn i pct Nedenfor er udført samme sammenligning for landbrug. Her ses igen stor individuel forskel på forholdet mellem antal håndhævelser og antal tilsynsbesøg, varierende omkring gennemsnittet. Figur 2. Fordelingen af antal håndhævelser og tilsyn på landbrug for kommuner der deltager i Årets tema 2009, samt gennemsnittet, yderst til højre, for alle landets kommuner 7

8 Ved beregning af forholdet mellem antallet af håndhævelser og tilsynsbesøg på landbrug, finder man, at alle kommuner sammenlagt håndhæver på 61 pct. af tilsynsbesøgene i gennemsnit, mens kommunerne, som deltager i Årets tema 2009, håndhæver på 78 pct. af tilsynsbesøgene i gennemsnit. Tabel 4. Antal håndhævelser pr. tilsynsbesøg på landbrug Gennemsnit for alle kommuner Gennemsnit for kommuner der deltager i Årets tema Antal håndhævelser Antal tilsynsbesøg Antal håndhævelser pr. tilsyn i pct Den store individuelle variation mellem de deltagende kommuner på både virksomheder og landbrug afspejler angiveligt variationen mellem alle kommuner. Der er således ikke nogen særlig eller entydig tendens på håndhævelsesområdet, blandt de kommuner der har deltaget i Årets tema ift. alle landets kommuner. At Årets tema-kommuner håndhæver mindre end gennemsnittet på virksomheder, og mere på landbrug er tilfældigt. Det viser sig, når alle landets kommuner sammenlignes, at der er stor forskel fra kommune til kommune på hvor meget der håndhæves pr. tilsynsbesøg. En forskellig praksis, kommunerne imellem, på håndhævelser og tilsyn er ikke hensigtsmæssig, og derfor er det relevant forsat at have fokus på tilsyn og håndhævelse i kommunerne. 8

9 4. Miljøforhold på virksomheder, der giver anledning til håndhævelse I alt har 28 kommuner indberettet data til skema 1, som opgør hvilke miljøforhold indenfor kategorierne luftforurening, støj, lugt, spildevand, affaldshåndtering, kemikalier, jordforurening samt andet, der især giver anledning til håndhævelse. Registreringerne er foretaget med angivelse af virksomhedens type; i-mrk. listevirksomheder, øvrige listevirksomheder, brugerbetalingsbekendtgørelsen bilag 1-virksomheder, autoværksteder, renserier, dambrug og vindmøller. Det er ikke registreret i skemaet, hvor mange virksomheder der er ført tilsyn med indenfor den enkelte virksomhedstype i alt. Således tager antallet af håndhævelser på den enkelte virksomhedstype ikke højde for antallet af tilsynsbesøg på virksomhedstypen. At der er foretaget få håndhævelser på i-mrk. virksomheder, renserier, dambrug og vindmøller hænger derfor også sammen med, at der er færre af denne type virksomheder. Søjlediagrammet nedenfor er baseret på kommunernes indberetninger. Miljøforholdet andet dækker blandt andet over olietanke, vandforsyning og transport, men, ifølge kommunerne, også driftsjournal som ikke er retmæssigt udfyldt, fysiske foranstaltninger, indretning, mærkning m.v. på virksomheden, samt egenkontrolvilkår, som de fleste kommuner dog nok har anført under det forhold egenkontrollen vedrører (se også Miljøstyrelsens vejledning om miljøtilsyn med industrivirksomheder nr. 6, 2006). Det fremgår, at affaldshåndtering er det forhold, der i de fleste tilfælde giver anledning til håndhævelser, med 184 håndhævelser for autoværksteder og 173 for brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1-virksomheder. Dette billede er genkendeligt for kommunerne, der oftest, i forbindelse med tilsyn og håndhævelse, oplever Figur 3. Håndhævelser på forskellige miljøforhold fordelt på virksomhedstype 9

10 manglende efterkommelse af affaldsbekendtgørelsen og erhvervsaffaldsregulativer. På affald skelnes der mellem almindeligt og farligt affald. Problemerne handler ofte om farligt affald, der ikke opbevares korrekt. Det kan, ifølge kommunerne, både være pga. manglende ledelsesmæssig prioritering, hvor foranstaltninger for opbevaring af farligt affald, som spildbakker og overdækning m.v. ikke er tilstede eller tilstrækkelig. Prioriteringen af farligt affald i kommunerne handler blandt andet om at forebygge jordforurening. På almindeligt affald er der, ifølge kommunerne, hovedsageligt tale om episoder, hvor affaldssorteringen ikke er i orden (for eksempel hvor pap og papir ikke sorteres hver for sig). At der er flest håndhævelser på autoværksteder og affald skyldes især problemer med håndtering og opbevaring af farligt affald som oliefiltre, spildolie, bremseklodser m.v., hvor f.eks. spildbakker står udenfor uden overdækning, eller der er hul i bunden af bakken. Autoværksteder arbejder med meget af dens slags affald dagligt, og det er derfor ikke overraskende, at der sker flest håndhævelser her. Der er, ifølge kommunerne, f.eks. tale om tankeløshed, uvidenhed eller travlhed, der har resulteret i den uhensigtsmæssige situation på virksomheden, hvor personalet f.eks. ikke forstår eller prioriterer vigtigheden af affaldshåndtering, der måske forekommer besværlig i arbejdsgangen. Der er også ofte kommet nye medarbejdere, som ikke er blevet tilstrækkeligt orienteret om diverse procedurer. På autoværksteder giver også luftforurening samt andet årsag til håndhævelser. Overtrædelser ift. luftforurening er i visse tilfælde enkelte at konstatere, f.eks. mht. filterskift eller afkast, hvis skorstenen ikke er tilstrækkelig høj, et træ er vokset for højt op ved siden af og lignende. I tilfælde med nystartede virksomheder, kan udsugningsanlægget helt mangle, indtil kommunen informerer om kravet herom, refererer en kommune. Andet er på autoværksteder særligt egenkontrol og driftsjournal om f.eks. farligt affald og tømning af olieudskillere. 10

11 På brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1-virksomheder har også spildevand, håndtering og opbevaring af kemikalier, samt andet været årsag til håndhævelser, med henholdsvis 105, 95 og 73 reaktioner. I spildevandstilladelsen er der en række vilkår om egenkontrol, som virksomheden skal overholde. Når der håndhæves på spildevand skyldes det, ifølge kommunerne, ofte at disse ikke er overholdt, f.eks. at pejlejournal for olieeller fedtudskilleren ikke er udfyldt, eller at sandfanget ikke er i orden. Det kan også være manglende udførelse af spildevandsanalyse, eller manglende indsendelse af resultaterne. Ofte er virksomheden uvidende herom, eller prioriterer det ikke, hvilket kan resultere i mange håndhævelser på spildevandsforhold til den samme virksomhed, refererer en kommune. Mange listevirksomheder har en spildevandstilladelse, ligesom autoværksteder med vaskehal også har det, og derfor giver særligt disse virksomhedstyper anledning til håndhævelser vedrørende spildevand. På øvrige listevirksomheder har særligt andet, med 161 reaktioner og affaldshåndtering med 96 reaktioner, været årsag til håndhævelser, men også spildevand, kemikalier og luftforurening har været hyppigt håndhævet. Når der håndhæves på kemikalier, relateres det, ifølge kommunerne, ofte til forkert opbevaring. Det være sig manglende spildbakke, eller mangelfuld overdækning, hvor kemikalier f.eks. står uden låg. For i-mrk. virksomheder er det hovedsageligt spildevand og andet, med henholdsvis 18 og 15 reaktioner, der giver anledning til håndhævelse. Det skal bemærkes, at der er relativt få i-mrk. virksomheder, hvilket har sin del af forklaringen på de få håndhævelser. Lugt og støj giver ofte anledning til borgerklager, men der foretages kun få håndhævelser. Dette kan skyldes flere ting. På Seminar om Årets tilsynstema 2009 i Fredericia, gav de fremmødte kommunale medarbejdere flere forklaringer; det kan blandt andet være kompliceret for kommunerne at håndhæve på disse miljøforhold, da lugt eller støj ofte forekommer periodevist, og derfor ikke nødvendigvis på selve dagen for tilsynet. Støjmålinger eller -beregninger er endvidere komplicerede at udføre, og lugt kan være vanskelig præcist at lokalisere. Miljøforholdene støj og lugt kan således være svære at stille vilkår om og håndhæve, da opfølgning kan være kompliceret og overtrædelse svær at erkende. 11

12 Mange virksomheder har desuden allerede fokus på at placere sig mere hensigtsmæssigt, så støj og lugt ikke generer borgere, ligesom der er mere direkte kontakt mellem borgere og virksomheder omkring disse forhold, på foranledning af virksomhederne. Ofte forsøger kommune, virksomhed og borgere også at finde en holdbar løsning på problemerne, frem for at håndhæve på et måske tvivlsomt grundlag. Nogle kommuner udtrykte forundring over resultatet, idet billedet ikke kunne genkendes fra egen erfaring, hvor man prioriterer støjklager højt, og reagerer herpå med det samme for at foretage en egen orienterende støjmåling, der, hvis der er grund til bekymring, efterfølges af en akkrediteret støjmåling. Lugtgener kan f.eks. være relateret til en container med affald, og klager herom er ikke helt så hyppige, ifølge en kommune, og en anden kommune bemærker, at lugt måske snarere fører til håndhævelse på kilden til lugten, eksempelvis affald, frem for direkte på lugt. Sammenholder man antallet af håndhævelser på miljøforhold på den enkelte virksomhedstype, med antallet af tilsynsbesøg på virksomhedstypen (data er registreret i tilsynsberetningen og kan findes på www. tilsynsdatabasen.dk) får man et mere reelt udtryk for, hvor ofte de forskellige miljøforhold giver anledning til håndhævelse på den enkelte virksomhedstype. I det stablede søjlediagram nedenfor er denne sammenligning foretaget, og diagrammet viser i pct., i hvor mange tilfælde de enkelte tilsynsbesøg på virksomhedstypen giver anledning til håndhævelse, samt hvordan håndhævelse er fordelt på de specifikke miljøforhold. Når man, for alle miljøforhold samlet, betragter i hvor mange tilfælde de enkelte tilsynsbesøg på virksomhedstypen giver anledning til håndhævelse, ser man at øvrige listevirksomheder hyppigst giver anledning til håndhævelse, nemlig i 75 pct. af tilsynsbesøgene. Dernæst følger i-mrk. listevirksomheder med håndhævelse på 70 pct. af tilsynsbesøgene. For brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1-virksomheder, autoværksteder og renserier ligger andelen af håndhævelser pr. tilsyn under 50 pct. At listevirksomhederne giver årsag til procentvis flest håndhævelser er ikke så overraskende, da disse virksomheder har flere miljøforhold der skal kontrolleres, og der er herved større risiko for, at virksomheden ikke formår at overholde reglerne på flere områder. En kommune refererer, at selvom medarbejderne i nogle tilfælde også er bedre orienterede her, er der stadig situationer, hvor nyt personale ikke er blevet orienteret tilstrækkeligt om diverse procedurer, eller nogle miljøforhold ikke prioriteres m.v. Figur 4. Håndhævelser pr. tilsynsbesøg i pct. fordelt på miljøforhold og virksomhedstype 12

13 Når man betragter fordelingen af håndhævelser på specifikke miljøforhold, viser det sig, at i-mrk. virksomheder er årsag til procentvis flest håndhævelser nemlig på spildevand, hvor hele 25 pct. af tilsynsbesøgene medfører håndhævelse. Miljøforholdet andet er årsag til håndhævelse i 21 pct. af tilsynsbesøgene på i-mrk. virksomheder, men også kemikalier (5 pct.) og luftforurening (4 pct.) giver anledning hertil. På øvrige listevirksomheder er håndhævelsen pr. tilsynsbesøg også høj, særligt på andet med håndhævelse på 24 pct. af tilsynsbesøgene, affaldshåndtering med 15 pct., samt spildevand, kemikalier og luftforurening med hendholdsvis10 pct., 10 pct. og 9 pct. af tilsynsbesøgene. På brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1-virksomheder er affaldshåndtering årsag til flest håndhævelser pr. tilsynsbesøg med 16 pct., og derefter følger spildevand (10 pct.), kemikalier (8 pct.) og andet (7 pct.). På autoværksteder, hvor affald oftest håndhæves når man alene betragter antallet af håndhævelser uden at relatere til antallet af tilsynsbesøg, ser man her at der håndhæves i 19 pct. af tilsynsbesøgene på affaldshåndtering. Andelen af håndhævelser på affald på autoværksteder er således stadig høj, også når man tager højde for det store antal af autoværksteder. Derudover håndhæves der ved 9 pct. af tilsynsbesøgene på autoværksteder på andet og henholdsvis 6 pct. og 5 pct. på luftforurening og kemikalier. På renserier håndhæves der i 17 pct. af tilsynsbesøgene på andet, samt i 13 pct. og 9 pct. af tilsynsbesøgene på luftforurening og spildevand. På dambrug håndhæves der i 8 pct. og 7 pct. af tilsynsbesøgene på spildevand og affaldshåndtering. Tilsyn på vindmøller sker kun på foranledning af støjklager. Der er her håndhævet i 25 pct. af tilsynsbesøgene, men antallet af tilsynsbesøg på vindmøller, foretaget af de deltagende kommuner, er dog så lavt, at der er stor usikkerhed på tallene. Det er værd at bemærke, at støj og lugt stadig udgør en lille andel af miljøforhold, der giver anledning til håndhævelser, også når man korrigerer for antal udførte tilsynsbesøg (under 2 pct. af tilsynsbesøgene). Jordforurening udgør ligeledes kun en lille andel af håndhævelser pr. tilsynsbesøg (ikke over 5 pct. af tilsynsbesøgene), muligvis i kraft af at håndteringen af farligt affald prioriteres højt, og jordforurening således søges forebygget, forslår en kommune. Det er tidsmæssigt krævende at kontrollere jordforurening. Observeres der noget, der kunne indikere risiko for, at der er sket en forurening, går kommunen i dialog med virksomheden herom. Er der indikation på forurening, indsamles en prøve til analyse, hvorefter der først kan håndhæves efter at resultatet heraf foreligger. 13

14 5. Opfølgning på håndhævelser på virksomheder Skema 2 handlede om opfølgning på reaktioner i 2009 på virksomheder. Intentionen var blandt andet at få et indblik i, hvor ofte samme virksomhed er årsag til håndhævelser over flere år, samt hvor hurtigt der følges op. Desværre har skemaet været for detaljeret, og ikke tilstrækkeligt entydigt, og de indberettende kommuner har udfyldt skemaet meget uensartet, således at de ønskede tendenser ikke kan udledes af datamaterialet. Derimod kan der ses på fordelingen af typen af håndhævelser på de forskellige forhold. I alt 23 kommuner har indberettet data i skemaet. Nedenstående søjlediagram er udarbejdet på baggrund af disse data. Andet dækker især over forhold vedrørende olietanke (ophør, fjernelse, driftsjournal etc.), journalisering f.eks. omkring egenkontrol, manglende efterlevelse af vilkår m.fl. som ikke lader sig placere i en af de øvrige kategorier. Overordnet afslører søjlediagrammet den noget uventede tendens, at der for luftforurening, lugt, spildevand, affaldshåndtering samt andet er givet flere indskærpelser end henstillinger. Indskærpelse er et hårdere håndhævelsesmiddel end henstilling, og tidligere er der i højere grad blevet givet henstillinger frem for indskærpelser. Den nye udvikling kan skyldes flere ting, og på Seminar om Årets tilsynstema 2009 i Fredericia, modtog Miljøstyrelsen flere gode forklaringer fra de fremmødte kommunale medarbejdere; man kan eksempelvis forestille Figur 5. Typen af håndhævelse fordelt på miljøforhold på virksomheder 14

15 sig, at kommunens arbejde er blevet bedre organiseret, således at man i højere grad er blevet klædt på til at anvende de rigtige midler ved håndhævelse. Nogle kommunale tilsynsmedarbejdere anfører også, at det er blevet lettere at henvise til hjemmelen, og det forhold der er galt og derved begrunde en indskærpelse. Der kan også være tale om, at tilsynsmedarbejderen, ved alvorlige forhold, bevidst vælger at give en indskærpelse, hvis forholdet ikke kan imødekommes alene ved en henstilling. Indskærpelse kan også gives i en situation der kan udvikle sig til at udløse et påbud, som et forsøg på at løse situationen på denne måde. Endvidere oplever nogle tilsynsmedarbejdere, ifølge udmeldinger på seminaret, at virksomhedens medarbejdere bedre kan håndtere en indskærpelse frem for en henstilling, fordi den er lettere at bringe videre og komme igennem med til ledelsen internt i virksomheden. Endelig blev det også anført, at der kan være tale om en afledt effekt af, at tilsynet tidligere skete ved delt myndighedskompetence, i samarbejde med de kommunale miljøcentre, som i nogle tilfælde ikke stod for al håndhævelse. Det betød, at hjemkommunerne i nogle tilfælde afstod fra at indskærpe et vilkår eller give et påbud, og i stedet bad miljøcentret om at give en henstilling. Det fremgår desuden af diagrammet, at miljøforholdet affaldshåndtering er den hyppigste årsag til at der håndhæves, med henholdsvis 179 indskærpelser og 151 henstillinger. Dernæst følger opsamlingskategorien andet med 124 indskærpelser og 104 henstillinger. For spildevand er der givet 84 indskærpelser og 77 henstillinger. Kemikalier følger efter, men for kemikalier er antallet af henstillinger (87) større end indskærpelser (56). Jordforurening har været årsag til 31 henstillinger og 21 indskærpelser, og er sammen med kemikalier det andet eksempel på, at der er givet flere henstillinger end indskærpelser. For luftforurening er der givet 55 indskærpelser og 41 henstillinger. For støj og lugt er der kun foretaget få håndhævelser, hvilket igen kan skyldes, at det kan være svært for kommunerne at håndhæve, ligesom virksomheder er blevet bedre til at håndtere dette, jf. beskrivelsen ovenfor. Betragter man antallet af varsel om påbud/forbud, påbud, forbud samt politianmeldelse særskilt, bliver fordelingen heraf tydeligere. Det ses at de 23 deltagende kommuner i højeste grad har givet påbud (17), forbud (8) Figur 6. Typen af håndhævelse (varsel om påbud/forbud, påbud, forbud samt politianmeldelse) fordelt på miljøforhold på virksomheder 15

16 samt varsler om påbud/forbud (5) på miljøforholdet andet. Der har dog ikke her været hændelser grelle nok til at foranledige politianmeldelse. På spildevand er der givet påbud (5), forbud (3) samt varsler om påbud/ forbud (1). På luftforurening er der givet påbud (5) og varsel om påbud/forbud (1). På affaldshåndtering er der givet varsler om påbud/forbud (4), påbud (4), forbud (2) og derudover er der foretaget en politianmeldelse. Kemikaliehåndtering har ligeledes været årsag til en politianmeldelse, mens støj har forårsaget to politianmeldelser, 4 påbud, samt et varsel om påbud/forbud. Det er således nogle af de samme miljøforhold der fører til varsel om påbud/forbud, påbud, forbud samt politianmeldelse. 6. Opfølgning på håndhævelser på husdyrbrug Skema 3 handlede, ligesom skema 2 for virksomheder, om opfølgning på reaktioner i 2009 på husdyrbrug. Intentionen var blandt andet at få et indblik i, hvor ofte samme husdyrbrug er årsag til håndhævelse over flere år, samt hurtigheden af opfølgning. Desværre har skemaet også her været for detaljeret, og ikke tilstrækkeligt entydigt, og de indberettende kommuner har således udfyldt skemaet for uensartet til at disse konklusioner kan udledes af datamaterialet. Til skemaet om håndhævelser for landbrug har 16 kommuner indberettet data. Tallene skal tages med stort forbehold, idet miljøforhold, der kan give anledning til håndhævelse på landbrugsområdet, er mange og af bred karakter. Kommunerne har således inddelt årsager til håndhævelse i forskellige overordnede kategorier på forskellig vis, med varierende detaljeringsgrad. Efterfølgende er en ensretning af data udført for at kunne foretage en sammenligning, og miljøforholdene er forsøgt samlet i overordnede, dækkende kategorier. Figur 7. Typen af håndhævelse fordelt på miljøforhold på husdyrbrug 16

17 I søjlediagrammet baseret på de 16 kommuners data, viser der sig en klar tendens til, at antallet af indskærpelser er væsentligt højere end antallet af henstillinger, på stort set alle miljøforhold. Kun for affald gælder det, at antallet af henstillinger (69) er større end antallet af indskærpelser (41). Gyllehåndtering har i flest tilfælde været årsag til indskærpelser (177) og henstillinger (91). Gyllehåndtering er en bred kategori, som dækker over forhold omkring beholderkontrol-, og teknologi, udbringning m.v. Her er ofte tale om klar overtrædelse af en bestemt lovgivning, hvorfor det giver anledning til indskærpelse. Ligeledes er der kommet nye regler omkring beholderkontrol og -teknologi, som mange landmænd ikke kender til, og som tilsynsmedarbejderen derfor orienterer om, hvilket også modsvarer en indskærpelse. Klagesager relaterer sig ofte også til forhold omkring gyllehåndtering. Flydelagskontrol hører ikke under gyllehåndtering, idet der for flydelag er indgået særskilt aftale, så flydelag og logbog er blevet kontrolleret uanmeldt i Dyrehold er også årsag til mange indskærpelser (102) men noget færre henstillinger (31). Dyrehold dækker primært over forhold omkring overproduktion, men også eksempelvis ændringer i dyrehold, som ikke er indberettede. Her er også tale om en klar lovovertrædelse, der derfor giver anledning til indskærpelse. Dyrehold har endvidere været årsag til 6 påbud og 7 politianmeldelser. Opsamlingskategorien andet har også et stort antal håndhævelser (145 indskærpelser og 82 henstillinger). En større del af disse refererer til forhold vedrørende olietanke og manglende sløjfning af ældre modeller. Olietanke kunne med fordel have haft sin egen kategori. Også opbevaring af spildolie og problemer med utæt eller manglende spildbakke optræder herunder. Derudover er anført problemer med markboringer, f.eks. manglende anmeldelse eller overholdelse af afstandskrav, manglende overdækning, problemer med forerør etc. Problemer vedrørende møddingsplads dækker, ifølge en kommune, ofte forhold omkring afløb og randzonen omkring møddingspladsen. Problemer med markstakke handler særligt om overdækning, men også om gødningstypen der oplagres. Der er kun ganske få håndhævelser på lugt, hvilket, ifølge kommunerne, skyldes, at klager og problemer vedrørende lugt oftest stammer fra gyllehåndtering, manglende flydelag, markstakke, møddingsplads m.v., og håndhævelse foretages derfor direkte på de forårsagende miljøforhold frem for indirekte på lugt. 17

18 Figur 8. Typen af håndhævelse (varsel om påbud/forbud, påbud, forbud samt politianmeldelse) fordelt på miljøforhold på husdyrbrug Betragter man antallet af varsler om påbud/forbud, påbud, forbud samt politianmeldelse særskilt, bliver fordelingen heraf tydeligere. Det springer i øjnene, at de 16 kommuner, som har indmeldt data om husdyrbrug, har konstateret flere miljøforhold der har givet anledning til politianmeldelser. Flest politianmeldelser er foretaget på dyrehold, nemlig hele 7. Det handler i høj grad om overproduktion, hvor husdyrproducenter producerer flere dyr end godkendelsen tillader, hvilket er et alvorligt miljømæssigt problem. Her er der også givet 6 påbud. På miljøforholdet andet er antallet af politianmeldelser 6, mens der er givet 5 varsler om påbud/forbud og 3 påbud. Det er f.eks. opførelse af anlæg uden forudgående tilladelse, særligt plansiloer, der er årsag, refererer en kommune. Manglende fluebekæmpelse optræder også heriblandt, og derudover er flere forhold anmeldt efter pelsdyrbekendtgørelsen, f.eks. manglende rengøring af bure og hvalpenet, samt problemer med vandspild fra burene. Problemer med flydelag har givet anledning til 2 politianmeldelser, og her er højst sandsynligt tale om et manglende, eller utilstrækkeligt flydelag, der tidligere har været indskærpet uden efterfølgende efterkommelse af indskærpelsen. De øvrige politianmeldelser er foretaget på affald, kemikaliehåndtering samt markstak, alle med én anmeldelse for hvert forhold. 18

19 7. Politianmeldelser på virksomheder og husdyrbrug i perioden Skema 4 handlede om politianmeldelser på virksomheder og husdyrbrug i årene 2008 og Formålet med skemaet var at undersøge årsager til politianmeldelser, sagsbehandlingstider, i hvilket omfang anmeldelserne fører til dom, samt eventuelle bødestørrelser. De indsendte skemaer er dog ikke fuldstændig udfyldt af alle deltagende kommuner, og information om sagsbehandlingstid og udfald er ikke tilgængelig i alle tilfælde. Af de indmeldende kommuner har 11 kommuner bidraget med data til skema 4. Disse har tilsammen foretaget 46 politianmeldelser, 37 på landbrug og 9 på virksomheder i årene 2008 og At blot 11 kommuner har deltaget med data om politianmeldelser, skyldes sandsynligvis at mange kommuner ikke har foretaget anmeldelser. På Seminar om Årets tilsynstema 2009 i Fredericia, blev det tydeligt, at kommunerne ofte har meget forskellig tilgang og praksis omkring politianmeldelse. Der blev udtrykt uklarhed om, hvordan man som kommunal medarbejder skulle forholde sig hertil, og der blev nævnt eksempler på gammel praksis, der er svær at udfordre internt i kommunen. Ligeledes blev det nævnt, at politiet ofte kan have svært ved at håndtere anmeldelserne pga. det faglige indhold i anmeldelsen. Som det fremgår af cirkeldiagrammet nedenfor over politianmeldelser på virksomheder, er der fældet dom i 5 af sagerne. De resterende 4 sager er angiveligt endnu ikke afsluttede, men da de indsendte skemaer ikke alle er udfyldt til fulde, er det ikke entydigt om sagerne er uafsluttede, eller om kommunen alternativt mangler kendskab til det videre forløb hos politiet. Derfor er der også et spørgsmålstegn i kategorien Sagen uafsluttet/?. Årsagerne til anmeldelser på virksomheder er særligt forhold vedrørende affald, samt manglende overholdelse af vilkår i miljøgodkendelsen. Dertil kommer manglende anmeldelse af produktion, samt spildevandshåndtering. Figur 9. Antallet samt udfaldet af politianmeldelser på virksomheder 19

20 Figur 10. Antallet samt udfaldet af politianmeldelser på husdyrbrug Som det fremgår af diagrammet over antal politianmeldelser for husdyrbrug ovenfor, er der faldet dom eller udstedt bøde i 10 af 37 sager. I et tilfælde er der sket en frifindelse. I de resterende 26 tilfælde er sagerne tilsyneladende endnu uafsluttede, eller status er ukendt for den pågældende kommune. Anmeldelserne på landbrugsområdet er især begrundet i overproduktion, men også problemer med gødnings- og gyllehåndtering, manglende flydelag, samt ulovlige markstakke og ensilagesaft er årsag. Dertil kommer problemer med affald, manglende tilladelse eller overholdelse af vilkår i miljøgodkendelse, manglende fluebekæmpelse, kemikaliehåndtering samt flere forhold anmeldt efter pelsdyrbekendtgørelsen. Da skemaerne ikke indeholder alle de ønskede oplysninger, er det usikkert at konkludere noget om sagsbehandlingstider. Tidspunkterne for tiltale og afgørelse fremgår kun for enkelte af de indmeldte sager. Der er dog oplyst 11 tilfælde af politianmeldelser for landbrug, hvor det fremgår, at politianmeldelsen er afsluttet med frifindelse eller dom indenfor 12 måneder, undtagen i ét tilfælde, hvor dommen er afsagt efter 23 måneder. For virksomheder er der angivet sagsbehandlingstider i 5 tilfælde, hvor de 4 er afsluttet indenfor 8 måneder og den sidste sag er afsluttet efter 16 måneder. Bødestørrelsen varierer mellem kr., med et gennemsnit på kr. for landbrug og kr. for virksomheder. 20

21 8. Konklusion Resultaterne af Årets tilsynstema afrapporteres og offentliggøres blandt andet på Miljøstyrelsens hjemmeside, og det er Miljøstyrelsens intention, at dette kan bidrage til vidensdeling blandt kommunerne. Visionerne med Årets tilsynstema er blandt andet at sætte fokus på nogle områder, hvor der er behov for videre arbejde, både i kommunerne og i Miljøstyrelsen. Fokus fra Årets tema 2009 om håndhævelse er således videreført, idet Miljøstyrelsen er gået videre i dybden med arbejdet med det såkaldte håndhævelsesprojekt. Derudover videreformidles resultaterne fra Årets tilsynstema til Miljøministeriets øvrige afdelinger for affald, spildevand, luftforurening, støj m.v., så der kan videndeles på tværs af styrelsen om kommunernes arbejde på disse områder, udviklingstendenser m.v. Et interessant resultat fra Årets tema 2009 er, at særligt de sjællandske og i også i nogen grad de fynske og sønderjyske kommuner har deltaget. Miljøstyrelsen ønsker at være i kontakt med alle landets kommuner, og for os er det relevant at have fokus på, om vi når ud til alle. Vi er således opmærksomme på, at deltagelsen har været lav blandt de midt- og nordjyske kommuner, og dette vil vi medtænke i fremtidige aktiviteter på tilsynsog håndhævelsesområdet. De analyserede data i Årets tilsynstema 2009 viser derudover en tydelig tendens til, at håndhævelsestypen indskærpelse har overhalet henstillingen på både virksomheder og landbrug, og nu er blevet den hyppigste form for håndhævelse. Ser man på, hvilke miljøforhold der særligt giver anledning til håndhævelse på virksomheder, så er affaldshåndtering topscorer, og særligt på bilag 1-virksomheder og autoværksteder. En del af forklaringen er, at disse typer af virksomheder er dem vi har flest af, men når man korrigerer for antallet, er der stadig rigtig mange håndhævelser på affald. Dette forhold, sammen med et udtrykt ønske på Seminar om tilsynstema 2009 i Fredericia, er blandt andet medvirkende til, at Miljøstyrelsen har valgt at lade Årets tilsynstema 2011 handle om affald. Hermed er der mulighed for at få uddybet vores viden om affaldshåndtering, og hjælpe kommuner til at sætte fokus på affald. Også spildevand fylder meget blandt årsagerne til håndhævelser, særligt på i-mrk. virksomheder. På husdyrområdet er gyllehåndtering i største grad årsag til håndhævelser, men også dyrehold, hvor der produceres flere dyr end godkendelsen tillader, er problematisk. Dette har også givet anledning til flere politianmeldelser. I opsamlingskategorien andet er blandt andet olietanke, og kontrol og sløjfning heraf, som også giver anledning til håndhævelser. Det var et ønske med Årets tema 2009 at få indblik i, hvor ofte en indskærpelse eller et påbud m.v. følges op med et tilsyn, og i hvor høj grad håndhævelsen er efterkommet, eller i modsat fald fører til politianmeldelse. Dette har desværre ikke været muligt at udlede af de modtagne data, der ikke har været tilstrækkeligt detaljerede på disse punkter. En mindre del af de deltagende kommuner har indgivet data om politianmeldelser. Sandsynligvis skyldes de færre indmeldinger her, at mange kommuner ikke har foretaget anmeldelser. Kommunerne har ofte meget forskellig tilgang og praksis omkring politianmeldelser, ligesom politiet ofte kan have svært ved at håndtere anmeldelserne pga. manglende kendskab til at håndtere det faglige indhold i anmeldelsen. Samarbejdet mellem politi, kommuner og styrelse er en af de ting der arbejdes videre med i håndhævelsesprojektet. 21