Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3"

Transkript

1 Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M127/ BAT-katalog Ole Vinther Frederiksen, Rovesta Miljø I/S William Frank og Karsten Nielsen, DHI - Institut for Vand og Miljø OKTOBER, 2005

2 Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3 2 INDHOLD I BAT-KATALOG IDENTIFIKATION AF BAT-MULIGHEDER I FØDEVAREINDUSTRIEN REALISTISKE BAT I FØDEVAREINDUSTRIEN I GRØNLAND 5 3 IDENTIFIKATION AF BAT-MULIGHEDER I FØDEVAREINDUSTRIEN VIDENINDSAMLING VIRKSOMHEDSBESØG OG LITTERATURGENNEMGANG7 3.2 LISTE OVER BAT-MULIGHEDER 7 4 BAT I FØDEVAREINDUSTRIEN I GRØNLAND 11 5 MILJØLEDELSE 13 6 VAND- OG SPILDEVANDSSYSTEMER OPTIMERING AF DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF VANDSYSTEMER SPILDEVANDSRENSNING BAT-BESKRIVELSER AF VAND- OG SPILDEVANDSSYSTEMER 19 7 RENERE PRODUKTION I FISKEINDUSTRIEN FISKEINDUSTRIEN VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER RENERE PRODUKTION I FISKEINDUSTRI 30 8 RENERE PRODUKTION I REJEINDUSTRIEN REJEINDUSTRIEN VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER REJEINDUSTRIEN 44 9 RENERE PRODUKTION I SLAGTERIER SLAGTERIER VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER REFERENCER 64

3 Forord Denne rapport er en delrapportering fra projektet Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Projektet er opdelt i fem faser: Fase 1: Mængder og sammensætning af organisk affald fra industrier Fase 2: Udarbejdelse af BAT-katalog i relation til fiskeindustri og slagterier Fase 3: Alternative anvendelsesmuligheder for de organiske restprodukter Fase 4: Myndighedernes fremme af BAT og anvendelse af restprodukter Fase 5: Rapportering og projektstyring Rapporten er resultatet af fase 2. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. 1

4 2

5 1 Baggrund og formål Fødevareindustrien er kendetegnet ved et naturligt behov for at opretholde høje krav til hygiejne og kvalitet. Det medfører, at branchen har et relativt højt vandforbrug og en væsentlig spildevandsemission i forbindelse med rengøring og med produktionsprocesser. Fødevareindustrien er yderligere kendetegnet ved, at der i forbindelse med forarbejdning af fødevareprodukterne opstår en stor mængde organiske restprodukter, der skal disponeres særskilt. Afledning og dumpning af spildevand samt affald fra fødevareindustrien i Grønland foregår i dag uden en forudgående behandling. Eneste undtagelse er Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, hvor der fremstilles reje- og fiskemel samt olie af affaldet. Målgruppen i projektet er afgrænset til at omfatte tre brancher: Fiskeindustrien Rejeindustrien Slagterier I forbindelse med projektets fase 1 og 2 er der gennemført besøg på udvalgte rejeog fiskeindustrier, såvel som på ét slagteri. De besøgte fabrikker blev udvalgt af DMN og repræsenterer typiske fødevareproduktioner i Grønland: Royal Greenland A/S, Narsaq (rejeproduktion) Royal Greenland A/S, Sisimiut (reje- og krabbeproduktion) Royal Greenland A/S, Ilulissat (hellefisk og rejeproduktion) Polar Rajaat, Nuuk (rejeproduktion) Nuka A/S, hovedkontor i Nuuk (produktionsenheder blev ikke besøgt) Neqi A/S, Narsaq (fåreslagteri) Projektets overordnede mål er på sigt at reducere de direkte emissioner af organiske restprodukter fra fiskeindustrien, rejeindustrien og slagterier, hvor organiske restprodukter i relation til dette katalog defineres som: organisk stof, der afledes med processpildevand fra industrien organiske rest- og biprodukter i forbindelse med forarbejdning af råvarer i industrien Teknologier præsenteret i dette katalog der skal fremme muligheden for at nå det overordnede projektmål, vil derfor naturligt skulle have fokus på reduktion af vandforbruget og på rensning af spildevand fra produktionsprocesser og rengøring, såvel som på spild af organisk stof til proces- og spildevand. Således har det med kataloget via virksomhedsbesøg og en litteraturgennemgang været målet at opstille en liste over BAT-muligheder for herved at anvende tilgængelig viden, som er opbygget i Danmark og internationalt vedrørende BAT i fødevareindustrien. Ud fra listen over BAT-muligheder har det efterfølgende været formålet at anbefale og beskrive realistiske BAT i den grønlandske fødevareindustri. BAT ( Best Available Techniques eller på dansk bedst tilgængelige teknologi ) defineres, jf. internationale definitioner, som: 3

6 4 Best: Bedst set ud fra et miljømæssigt helhedssyn Available: Betyder, at teknologi ikke længere er under udvikling og er økonomisk tilgængelig for virksomhederne Techniques: Betyder både tekniske og organisatoriske forbedringer

7 2 Indhold i BAT-katalog Kataloget er opdelt i to dele. En indledende screening af BAT-muligheder i fødevareindustrien i Grønland samt en efterfølgende konkretisering af realistiske BAT i fødevareindustrien i Grønland. 2.1 Identifikation af BAT-muligheder i fødevareindustrien På baggrund af kortlægning af og besøg hos en række virksomheder i Grønland, såvel som undersøgelse af litteraturen og interview af danske fiskeindustrier er der opstillet en liste over BAT-muligheder. Ud fra denne liste er der herefter udvalgt en række teknologier og metoder, som vurderes at være realistiske BAT-muligheder i grønlandske virksomheder. 2.2 Realistiske BAT i fødevareindustrien i Grønland De udvalgte BAT er inddelt i beskrivelser af muligheder for at reducere vandforbrug, spildevandsbelastning og overførelse af organisk stof fra produktionsprocesser til spildevandet i forbindelse med: Miljøledelse Vand- og spildevandssystemer Renere produktion (RP) For at operationalisere brugen af realistiske BAT-muligheder er disse så vidt muligt i de enkelte tilfælde beskrevet i forhold til følgende overskrifter: Teknik, økonomi og miljø generelle fordele og ulemper. Erfaringer med implementering generelt og i Grønland Teknologianvendelighed og forudsætninger for anvendelse Baggrund for teknologi Teknologibeskrivelse Økonomiske forhold Referencer og publikationer Figur 2.1 viser en oversigt over indhold i kataloget og sammenhængen til miljøforhold i forbindelse med industriel fødevareproduktion Miljøledelse Indførelse af miljøledelse i fødevareindustrien er behandlet i kapitel 5. Det internationalt accepterede koncept til løbende miljøforbedringer i industrien kan således beskrives generelt og er relevant for alle tre brancher i projektet Vand- og spildevandssystemer BAT vedrørende håndtering af råvand, procesvand og spildevand er nærmere beskrevet i et kapitel 6. Håndtering af vandforbrug og spildevandsbehandling vil generelt omfatte de samme typer af teknologier i alle tre brancher. Der er primært fokuseret på teknologier til reduktion af spildevandsbelastningen. Teknologierne adresserer muligheder for at reducere spildevandsbelastningen fra fødevareindustrien i tilfælde, hvor der er behov. Indførelse af disse teknologier skal sammenholdes med de aktuelle recipientforhold, økonomiske forhold såvel som 5

8 muligheder for at etablere foranstaltninger til at disponere eller nyttiggøre restprodukter fra renseteknologierne. Figur 2.1 De skraverede områder angiver katalogets BAT-beskrivelser over anvendelige teknologier og metoder i fødevareindustrien i Grønland Renere produktion Indførelse af renere produktion er international definition på at forebygge forurening og affald ved kilden, fremfor at: ignorere miljøproblemer fortynde eller sprede forurening, så effekterne er mindre skadelige og synlige reducere forurening ved end-of-pipe behandling Beskrivelsen af renere produktion i dette katalog omfatter teknologier og metoder til reduktion af vandforbruget og emission af spildevand. Med baggrund i virksomhedernes krav til produktionsforhold og hygiejne bør de beskrevne BAT-muligheder anvendes af industrien og myndigheder i sammenhæng med og under hensyntagen til en vurdering af recipienttilstand og -forhold, vandtilgængelighed, prisstruktur for vandtilslutning til industrien, økonomi og medarbejderuddannelse. BAT-beskrivelserne er delt op i forhold til de tre brancher i projektet: Renere produktion i fiskeindustrien (kapitel 7) Renere produktion i rejeindustrien (kapitel 8) Renere produktion i slagterier (kapitel 9) Afsnittene om renere produktion indledes med en oversigt over produktionsflow for de respektive brancher, som samtidig indikerer, hvor i produktionen der med fordel kan indføres BAT-tiltag. 6

9 3 Identifikation af BAT-muligheder i fødevareindustrien Med henblik på at kunne anbefale realistiske BAT i den grønlandske fødevareindustri blev der i projektet som allerede nævnt udført en række aktiviteter, som omfattede: Virksomhedsbesøg for at vurdere BAT-muligheder Litteraturgennemgang Opstilling af liste over BAT-muligheder i de tre brancher (en bruttoliste) På den baggrund er realistiske BAT-tiltag for fødevareindustrien i Grønland udvalgt og beskrevet i kapitlerne Videnindsamling virksomhedsbesøg og litteraturgennemgang Listen over BAT-muligheder er udarbejdet med udgangspunkt i de gennemførte virksomhedsbesøg såvel som en gennemgang af relevant litteratur på området. Den gennemgåede litteratur er vist i referencelisten (kapitel 10), som ud over rapporter og artikler også angiver referencer for projektgruppens personlige samtaler/interview af relevante personer i danske fødevarevirksomheder, samt leverandører af miljø- og produktionsteknologi til fødevareindustrien. Virksomhedsbesøgene på de grønlandske fabrikker var med til at sætte fokus på forskellige BAT-muligheder. Ledelsen på de besøgte fabrikker blev interviewet i forhold til deres kendskab til udførte projekter og aktiviteter til reduktion af emissionen af organiske restprodukter. 3.2 Liste over BAT-muligheder Indsamling af viden om BAT har i forhold til dette projekts formål været fokuseret på: reduktion og optimering af vandforbrug reduktion af emissionen af organisk stof og kvælstof med processpildevand Det bemærkes, at forhold omkring produktionsoptimering med henblik på at øge udbyttet i produktionsprocesserne (og dermed minimere spild) ikke er berørt i nærværende projekt. Det skyldes dels, at de enkelte produktioner normalt er styret af kundeønsker og dels, at virksomhederne løbende arbejder med at optimere udbyttet. Miljøforbedringer i forhold til spild og organiske restprodukter er behandlet i projektets fase 3 og beskrevet i Nyttiggørelseskataloget. I tabel 3.1 er BAT-mulighederne præsenteret på listeform med indikation af aktuelle referencer. For hver teknologi er der indikeret en effekt ved implementering: Vandforbrug = reduktion af vandforbruget Spildevandsbelastning = reduktion af organisk stof og kvælstofbelastning af spildevand Nogle BAT-muligheder er fundet generelt anvendelige for alle tre brancher. Derfor er BAT-mulighederne i tabel 3.1 inddelt efter muligheder på tværs af brancherne, 7

10 såvel som i forhold til de tre aktuelle brancher: Fiske- og rejeindustri samt slagterier. Tabel 3.1 Liste over BAT-muligheder. BAT-mulighed Effekt Reference Miljøledelse samt vand- og spildevandsbehandling Miljøstyring og miljøledelse Vandforbrug og spildevandsbelastning 4, 9, 10, 12,19 Optimering af vandforsyning og vandforbrug Vandforbrug - Mekanisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10 Olie- og fedtseparator Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Anvendelse af sibånd Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Vibrerende sigter Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Buesier Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Tromlefilter Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Membranfiltrering Vandforbrug og 7, 10, 13 spildevandsbelastning Fysisk/kemisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10, 13 Centrifugering Spildevandsbelastning - Fældning Spildevandsbelastning 10, 13 Fældning/flotation med kitosan Spildevandsbelastning 10, 13 Flotation (DAF, termisk, kemisk, ozon) Spildevandsbelastning 10, 16, 19 Biologisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10, 13 Aktiv slam anlæg (aerob) Spildevandsbelastning 10, 13 Biofilter (aerob) Spildevandsbelastning 10, 13 Anaerob biologisk rensning Spildevandsbelastning 10, 13 Renere Produktion i fiskeindustrien Optimering af sortering Vandforbrug 4 Optimering af optøning Vandforbrug 4 Erstat optøning med rindende vand med Vandforbrug 4, 8 recirkulering af vand i kar Anvend varmt vand Vandforbrug 4, 8 Vådluftoptøning Vandforbrug 4, 8 Mekanisk afisning Vandforbrug 4, 8 Niveaustyring af vandflow til optøningskar (i Vandforbrug 4, 8 deicer) Recirkulering af overløb fra optøning til Vandforbrug 4, 8 køling af andre processer Korrekt dimensionering af pumper til Spildevandsbelastning 23 transport procesvand i produktionen Reduktion af vandforbrug ved hovedkapper, Vandforbrug og 4, 18, 23 filetmaskine og afskinding spildevandsbelastning Ændring af hovedkappers sliskehældning Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Reduktion af antallet af vanddyser Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Udskiftning af dyser til dyser med mindre Vandforbrug og 4, 18, 23 vandforbrug spildevandsbelastning Vacuumafsugning af skind Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Tør opsamling af affald Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Genanvendelse af procesvand fra filetering, Vandforbrug og 23 hovedkapning mv. til transport af affald spildevandsbelastning Separation af og tør transport af affald fra Vandforbrug og 4, 13, 23 8

11 produktionslinier med 1 mm filterbånd spildevandsbelastning Tør transport af affald Vandforbrug og 4, 13, 23 spildevandsbelastning Optimering af rengøring 4, 8, 13 Tør rensning inden vandig rengøring for at Vandforbrug og 4, 8, 13 reducere vandforbrug spildevandsbelastning Substitution af miljøfremmede stoffer i Spildevandsbelastning - rengøringsmidler Genbrug af vand fra køleanlæg Vandforbrug - Separation og udnyttelse af værdistoffer Spildevandsbelastning 8 udledt med procesvand fra optøning og skyl (enzymer, pigmenter, proteiner og fedtsyrer) Renere Produktion i rejeindustrien Optimering af optøning Vandforbrug 8 Anvend varmt vand Vandforbrug 8 Vådluftoptøning Vandforbrug 8 Mekanisk afisning Vandforbrug 8 Recirkulering af overløb fra optøning til Vandforbrug 8 køling af andre processer Sekvensstyret underspuling af pillemaskiner Vandforbrug og 16 spildevandsbelastning Genanvendelse af vand fra pillemaskiner til Vandforbrug 13, 20 low-risk formål Recirkulering af vand over pillemaskinerne Vandforbrug og 7, 8 spildevandsbelastning Dampkogning Vandforbrug og 8, 20 spildevandsbelastning Optimering af rengøring Vandforbrug og 4, 8 spildevandsbelastning Substitution af miljøfremmede kemiske stoffer Spildevandsbelastning - i rengøringsmidler Tør opsamling og transport af rejeaffald Vandforbrug og 20 Separation og udnyttelse af værdistoffer udledt med procesvand fra optøning og skyl (enzymer, pigmenter, proteiner og fedtsyrer) Hovedkapning spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og.. spildevandsbelastning Melproduktion: Anvend kondensat i stedet for Vandforbrug 4, 8 rent havvand til vaskeluft Renere Produktion på slagterier 8 Tørskrabning af vaskeplads og vogne Anvendelse af spulepistol med justérbar dyse ved vaskeplads (og andre steder, hvor der spules) Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning 9, Genbrug af vand fra kølemaskiner m.m. ved Vandforbrug 15 vaskeplads Tørskrabning af folde med fast bund Vandforbrug og 9, 12 spildevandsbelastning Særskilt opsamling og disponering af blod Vandforbrug og 15 spildevandsbelastning Opsætning af render under processer, hvor der Vandforbrug og 15 spildes blod spildevandsbelastning Opsamling af spild og tør opsamling af fast Vandforbrug og 9, 15 affald spildevandsbelastning Minimering af forbruget af spulevand Vandforbrug og 9 9

12 Optimering af rengøring Undgå at anvende vand som fejekost Forrensning ved hjælp af tørrensning Højtryksspuling Genbrug af sidste hold skyllevand til forskyl næste dag spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning 6, 7, 9 6, 7, 9 6, 7, 9 6, 7, 9-10

13 4 BAT i fødevareindustrien i Grønland Valg af realistiske BAT i forhold til grønlandske industrier er vurderet ved at gennemgå de generelle BAT-muligheder (vist i kapitel 3). På den baggrund er der udvalgt BAT-muligheder, som vurderes at kunne indføres indenfor en kort tidshorisont. Hermed menes, at BAT-muligheder, generelt, omfatter relativt lavteknologiske muligheder, som i højere grad stiller krav til, at ledelse og medarbejdere i grønlandske fødevarevirksomheder aktivt indfører ændringer i daglige aktiviteter i forbindelse med f.eks. rengøring, fremfor tiltag der kræver indførelse af avanceret teknologi. Udvalgte BAT-muligheder og de konkrete tekniske installationer, som er beskrevet i kapitlerne 5-9, kræver generelt set ikke en teknologisk tilpasning til grønlandske forhold, men kan implementeres direkte vurderet ud fra erfaringer i den europæiske fødevareindustri og særligt i den danske fødevareindustri. Nedenfor er vist en oversigt over udvalgte realistiske BAT-muligheder i den grønlandske fødevareindustri. I beskrivelserne på de følgende sider er det begrundet, hvorfor de beskrevne teknikker er udvalgt og særligt, hvilke forudsætninger samt barrierer der eventuelt skal tages hensyn til ved overvejelser om at indføre teknikkerne. Generelt er der taget hensyn til de store afstande og den omkostningstunge logistik, at der oftest produceres i små produktionsenheder, ø-drift af virksomhederne såvel som virksomhedernes forsyning med el og vand og et lavt uddannelsesniveau for medarbejderne. Generelle tiltag: Miljøledelse i fødevareindustrien Vandbesparelser gennem forbedret husholdning Primær spildevandsrensning Spildevandsrensning ved hjælp af flotation Renere produktion i fiskeindustrien: Optimering af rengøring Tør transport af affald Optimeret optøning Optimering af maskiner og udstyr til maskinel filetering Renere produktion i rejeindustrien: Tør transport og opsamling af rejer og rejeaffald Genanvendelse af vand til low-risk formål Styring af vandforbrug på pillemaskiner /sekvensstyret underspuling Direkte genanvendelse af vand fra pillemaskiner Dampkogning med reduceret vandforbrug Renere teknologi ved rengøring i rejeindustrien Renere produktion i slagterier: 11

14 12 Renere teknologi ved rengøring i slagterier Renere teknologi ved slagtning og forarbejdning

15 5 Miljøledelse I alle tre brancher vil indførelse af miljøledelse være et relevant ledelsesværktøj med henblik på at opnå reduktion i vandforbruget og spildevandsbelastningen i forbindelse med: Rengøring og produktionsprocesser Løbende vedligeholdelse af anlæg Spild fra produktionsprocesser Desuden vil miljøledelse med den rigtige prioritering give anledning til løbende forbedring i f.eks. energiforbruget (procesvarme- og elforbrug) med direkte effekt på virksomhedens produktionsomkostninger. Med et dokumenteret miljøledelsessystem dvs. at man har beskrevet, hvad man gør i en miljøhåndbog, og at man eventuelt har fået certificeret sit system vil fødevarevirksomhederne på det internationale marked styrke sit image som økonomisk og miljømæssigt bæredygtige virksomheder. Tendenser viser således, at integration af miljørigtig produktion som kan opnås gennem miljøledelse i den daglige drift og forretningsgang er blevet en grundlæggende forudsætning for moderne fødevareproduktion, ligesom dokumenteret produktkvalitet og fødevaresikkerhed har været det i mange år. Miljøledelse kan visuelt skitseres som vist i figur 5.1 som en cyklisk proces omfattende en række aktiviteter, der gennemføres indenfor en fast tidsmæssig ramme på f.eks. ét år. Miljøkortlægning Ledelsens gennemgang Implementering af forbedringer Ændringer i produktionsforudsætning Vurdér og prioritér miljøpåvirkninger Figur 5.1 Miljøledelsescyklus basale aktiviteter M iljøpoltik M ål Handlingsplan Processen, der skal iværksættes med henblik på implementering af et miljøledelsessystem, omfatter, at: ledelsen i virksomheden forpligtiger sig til at tage vare om miljøforhold, der vedrører virksomhedens aktiviteter herunder klarlægger, hvilke forventninger og krav virksomhedens interessenter har i forhold til miljø. Og således hvilke 13

16 fordele der kan opnås ved at indføre miljøledelse, og hvilke ressourcer der skal afsættes der etableres en projekt organisation, der skal koordinere og gennemføre indførelsen af miljøledelse miljøledelsessystem etableres og implementeres Elementerne i forbindelse med etableringen af et miljøledelsessystem, der er anvendeligt i den grønlandske fødevareindustri, er beskrevet efterfølgende. 14

17 5.1.1 Miljøledelse i fødevareindustrien Teknik, økonomi og miljø generelle fordele og ulemper Ved en kombination af miljøledelse og indførelse af renere produktionsmetoder (se specielt afsnit 6.1.1, 7.1.1, 8.1.1, og 9.1.1) er det afhængigt af udgangspunktet ofte muligt at nedbringe udledningen af organisk stof og at reducere vandforbruget kraftigt. Reduktionspotentialet afhænger af udgangspunktet for den aktuelle produktion. Reduktionspotentialet med relation til affaldsemission vurderes at være: Reduktion af spildevandsemission med organisk stof (kg COD/T rv ): 5-50% Reduktion af vandforbrug (m 3 /T rv ): 5-50% Reduktion af procesvarmeforbrug: 2-20% Reduktion af elforbrug: 2-20% En stor andel af de beskrevne besparelser vil kunne opnås i form af god husholdning. For at opnå de beskrevne fordele er det en væsentlig forudsætning, at ledelsen i industrien afsætter ressourcer til gennemførelse af de nedenfor beskrevne tiltag og aktiviteter, og eventuelt til mindre investeringer i tekniske installationer Erfaringer med implementering af miljøledelse i fødevareindustrien I Danmark og internationalt er miljøledelse efter ISO14001 eller EMAS best practise i fødevareindustrien. Den danske fiskeindustri, specielt i Nordjylland, har været en foregangsbranche med hensyn til indførelse af miljøledelse og har opnået gode resultater. Fødevareindustrien i Grønland arbejder systematisk med kvalitetsforhold, typisk efter HACCP-standarden eller ISO9000 serien. Indførelse af miljøledelse i fødevareindustrien i Grønland er således realistisk, fordi man i industrien er vant til at arbejde systematisk efter procedurer og instruktioner for at sikre produktkvaliteten Miljøledelses anvendelighed og generelle forudsætninger for anvendelse Sikring af løbende miljøforbedringer i denne sammenhæng med fokus på reduktion af vandforbrug og den direkte emission af organiske restprodukter ved indførelse af miljøledelse er anvendelig i fødevarebranchen generelt. I forhold til grønlandske fødevarevirksomheder vurderes det at være mest anvendeligt at indføre enkle og effektive miljøledelsessystemer, som er integreret i virksomhedernes kvalitetsstyring (efter HACCP el.lign.). Det vurderes ikke, at der kræves særlige forudsætninger for indførelse af miljøledelse i grønlandske virksomheder. Dog kræver succesfuld implementering af miljøledelse et dedikeret engagement fra virksomhedens ledelse. Herunder afsætning af de nødvendige tidsmæssige og økonomiske ressourcer Baggrund Miljøledelse er et værktøj, som virksomhedens ledelse kan benytte på linie med kvalitetsstyring og andre ledelsesværktøjer med henblik på, at virksomheden opnår sine mål om forbedringer, kvalitet og effektivitet. I miljøledelsessammenhæng er målene løbende miljøforbedringer og samtidig reduktion af omkostninger til forbrug af råvarer, ressourcer og hjælpestoffer Beskrivelse af simpelt miljøledelsessystem Overordnet handler miljøledelse om at få struktur og systematik ind i virksomhedens miljøarbejde. Miljøledelse omfatter en række fortløbende 15

18 aktiviteter, som gennemføres i en fast cyklus over en tidsmæssig periode svarende til f.eks. ét år (se også miljøledelsescyklus i figur 5.1): Miljøkortlægning Der skal gennemføres en kortlægning af virksomhedens miljøforhold, så der opnås en status over miljøforhold. Man skal med andre ord opgøre og kortlægge forbrug og emissioner. Dvs.: Vandforbrug Elforbrug Olie/varmeforbrug Forbrug af hjælpestoffer (rengøringsmidler, emballage, etc.) Spildevandsafledning Affaldsproduktion Luftemission Emissioner i forbindelse med uheld Desuden skal miljøkortlægningen undersøge, hvilken lovgivning og krav virksomheden er underlagt og tage stilling til behovet for information og uddannelse af medarbejdere vedrørende deres muligheder for aktivt at kunne sikre miljøforbedringer og besparelser i virksomheden. Resultatet af den første miljøkortlægning (indledende miljøkortlægning) bør samles i en rapport. Miljøpolitik Som en ledetråd for miljøarbejdet skal der formuleres en miljøpolitik. Det er vigtigt, at man i forbindelse med udarbejdelsen af miljøpolitikken forholder sig til virksomhedens øvrige politikker, således at miljøpolitikken får tilknytning til eksisterende politikker (personale, kvalitet, etc.). Miljøpolitikken skal adressere, hvilken retning man ønsker at bevæge sig med sit miljøarbejde. Prioritering af miljøforhold Ud fra miljøkortlægningen og den etablerede miljøpolitik skal man prioritere sine miljøforhold for at: skaffe overblik over, hvilke miljøforhold der er væsentlige sikre, at man bruger tid på det væsentlige, og at man ikke bruger kræfter på det uvæsentlige Fødevarevirksomheders væsentlige miljøforhold vil typisk være: Vandforbrug og spildevandsafledning Organisk affald Energiforbrug Fastsættelse af miljømål og -handlingsplaner for forbedringsprojekter For væsentlige miljøforhold opstilles konkrete mål for forbedringer. Til alle miljømål knyttes desuden en handlingsplan for det/de forbedringsprojekter, der skal gennemføres i perioden, for at miljømålet opnås. For at sikre, at de opstillede mål er realistiske, kan det være nødvendigt med en mere detaljeret undersøgelse af de aktuelle miljøforhold, så man kan lokalisere de delprocesser, hvor der kan iværksættes forbedringsprojekter med størst effekt. I forbindelse med identificering af forbedringsprojekter henvises til de beskrevne forslag til BAT i de tre brancher (se kapitlerne 5-8 og specielt afsnittene 6.1.1, 7.1.1, 8.1.1, og 9.1.1). Målinger og opstilling af miljøindikatorer 16

19 Det skal besluttes, hvilke miljømålinger der skal foretages løbende og med hvilken frekvens. Målingerne skal omfatte de miljøforhold, man har prioriteret i sit miljøledelsessystem. Væsentlige miljøforhold følges der op på med større frekvens end på miljøforhold, der er vurderet mindre væsentlige for virksomheden. Målingerne skal endvidere planlægges, så de afspejler de miljøforhold, man ønsker at overvåge (f.eks. vand- og energiforbrug og affaldsemission). På baggrund af målinger opstilles miljøindikatorer (eller nøgletal, f.eks. m³ vand pr. Trv). Miljøindikatorer bør opstilles for de væsentligste miljøforhold, man ønsker at overvåge, og det skal derfor også vedtages, hvem der er ansvarlig for, at målinger bliver omsat i indikatorer, og at der løbende bliver fulgt op på indikatorernes udvikling, bl.a. gennem kommunikation til medarbejdere og ansvarlige produktionsledere. Ledelsens miljøgennemgang Ledelsen skal overvåge systemets funktion. På baggrund af en status over miljøforhold (gentagelse af miljøkortlægning) evaluerer ledelsen eksempelvis én gang årligt, om de opsatte miljømål er nået, om der er anledning til at ændre i miljøpolitik og prioriteringer, og der fastsættes nye miljøår for den kommende periode. Gennemfører man ovenstående aktiviteter, og det er fastlagt, hvem der gør hvad og hvornår, har man etableret et simpelt miljøledelsessystem. Ønsker man en certificering (efter ISO14001 eller EMAS) af sit miljøledelsessystem er man ud over ovenstående forpligtet til at opbygge en miljøhåndbog med procedurer og instruktioner, der beskriver ansvar og planlægning af miljøledelsesaktiviteter. I forhold til beskrivelse af miljøledelesesprocedurer bør virksomhederne som et minimum oprette og beskrive rutiner for drift og vedligeholdelse af produktionsudstyr, procesvarmeanlæg, vand- og dampsystem samt vandbehandlingsanlæg Økonomi Det er vanskeligt at vurdere omkostningerne ved indførelse og vedligeholdelse af miljøledelsessystemer. For at opnå succes kræves det, at der afsættes tid til én eller flere personer, som kan koordinere indførelsen og vedligeholdelsen af miljøledelse. Hvis miljøledelsesarbejdet integreres med HACCP-arbejdet, vurderes meromkostningerne til miljøledelsesarbejdet at være relativt begrænsede, naturligvis afhængig af, om man ønsker en certificering i forhold til f.eks. ISO14001 af sit system. Normalt vil indførelsen af miljøledelse medføre et positivt økonomisk afkast i form af vand-, energi- og elbesparelser Referencer og publikationer For mere information om de enkelte elementer i det simple miljøledelsessystem i forbindelse med opbygning og udarbejdelse af en miljøhåndbog med procedurer og instruktioner kan henvises til følgende: Vælg menuen: Produkter & Industri - Industri - Miljøledelse & EMAS 17

20 6 Vand- og spildevandssystemer I relation til vand- og spildevandssystemer omfatter BAT-tiltag: God husholdning i relation til vandforbrugende aktiviteter samt proces- og spildevandssystemer Rensning af spildevand inden afledning til recipient 6.1 Optimering af drift og vedligeholdelse af vandsystemer Optimering af drift og vedligeholdelse af vandbehandlings- og vanddistributionssystemer med henblik på at reducere tab af vand som følge af utætheder i rørsamlinger, ventiler o.lign. er BAT i virksomhederne. For at reducere tab fra og uhensigtsmæssig vandforbrug i vandsystemer anbefales, at virksomhederne udarbejder og implementerer rutiner for tjek og vedligeholdelse af vandsystemer, vandbaseret køling samt vandbehandlings-enheder. Rutiner kan f.eks. indgå i procedurer og instruktioner i miljøledelse (se kapitel 5). Procedurer og instruktioner bør understøttes af løbende målinger af vandforbrug opdelt på processer/afdelinger i virksomheden. 6.2 Spildevandsrensning Spildevandsrensning er i europæisk og internationalt regi BAT i fødevareindustrien. Enten som forrensning inden afledning til fælles renseanlæg eller som rensning inden afledning til kloak/recipient. Under grønlandske forhold, hvor man ikke har fælles renseanlæg eller renseforanstaltninger i de enkelte byer og bygder, er der dog specielle forhold, som gør sig gældende. Biologisk rensning, som er en robust, og en bredt anvendt teknologi i den internationale fødevareindustri, er generelt set ikke velegnet under de herskende klimatiske forhold. Det kræver specielle anlægstyper, som formentligt ikke økonomisk set er BAT i relation til de grønlandske virksomheder. Renseteknologier, som umiddelbart vurderes at være BAT i Grønland og anvendelige på tværs af de tre brancher, omfatter: Olie/fedtseparator Sibåndsfiltrering Filtrering med buesier Tromlefiltrering Flotation En eventuel indførelse af spildevandsrensning hos grønlandske virksomheder skal dog nøje vurderes ud fra et helhedssyn. Beslutningstagere skal således tage økonomi, såvel som recipientkvalitet og -forhold i betragtning. Ligeledes skal der ved indførelse af spildevandsrensning etableres strukturer og systemer i kommunerne, der kan aftage eller nyttiggøre restprodukter fra renseanlæggene. Det er væsentligt at bemærke, at disse strukturer ikke er etableret i dag, og at beslutningstagere i industrien og myndighederne derfor må sørge for at inddrage den viden, som eventuelt måtte være opbygget omkring miljøforhold, herunder behov for rensning, sammenholdt med omkostninger til disponering eller nyttiggørelse af restprodukter fra rensning. 18

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail:

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail: AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Effektiv mekanisk filtrering af Procesvand, Kølevæsker, Spildevand, Dambrugsvand, m.m. med AL-2 Båndfilter. Funktionsbeskrivelse af AL-2 Båndfilter:

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter

Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M. 127/001-0164 Realistiske muligheder for nyttiggørelse/udnyttelse af organisk

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1273-00007 Ref. PEMJE/BENJO Dato: 3. februar 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 26704863 Virksomhedstype

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

SYRER OG BASER GENERISK CASE

SYRER OG BASER GENERISK CASE SYRER OG BASER GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Genbrug af renset spildevand potentiale og udfordringer

Genbrug af renset spildevand potentiale og udfordringer Genbrug af renset spildevand potentiale og udfordringer Rensning af spildevand og genbrug på vaskerier BVT medlemsmøde 2014, Middelfart Klaus Litty (TI) Agenda Teknologisk Institut og tekstil-/vaskeribranchen

Læs mere

Miljøredegørelse 2005

Miljøredegørelse 2005 Miljøredegørelse 2005 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen. Der er i produktionen anvendt vegetabilske farver og godkendte afvaskere. Tryksagen

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Miljøredegørelse 2007

Miljøredegørelse 2007 Miljøredegørelse 2007 prinfoholbækhedehusene-køge - ét komplet grafisk hus NORDISK MILJØMÆRKNING 541 TRYKSAG 395 Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke, Svanemærket. 2 Indholdsfortegnelse Miljøredegørelse

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Virksomhedernes Miljøguide

Virksomhedernes Miljøguide Virksomhedernes Miljøguide - Det store miljøoverblik er på vej Resumé De allerfleste virksomheder vil gerne have styr på miljøet, men især for små og mellemstore virksomheder kan det være en jungle at

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012. Vejle Spildevand A/S. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/6 2014 i sag nr. VFL-2012-2-016 og VFL-2013-012 Vejle Spildevand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

JKS TØJVASK. Når kun det bedste er godt nok.

JKS TØJVASK. Når kun det bedste er godt nok. JKS TØJVASK Onlin esho p Konc e pt Serv ice Tota ll øsni Når kun det bedste er godt nok. nger RENT VASKERI DIN TOTALLEVERANDØR I TEKSTILVASKEMIDLER Miljørigtige og intelligente vaskeløsninger Doseringspumpe

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

CV - Egon Blinkenberg Jessen Skab mening - Sæt retning - Involver - Følg op

CV - Egon Blinkenberg Jessen Skab mening - Sæt retning - Involver - Følg op Indhold Resume Ansættelser Uddannelse Ledelse Erfaring Teknik Resultater Privat Referencer CV et her på siden indeholder på nogle punkter en uddybning af mit CV. Yderligere oplysninger gives gerne, send

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

PROFESSIONEL RENGØRING TIL MEJERIBRANCHEN

PROFESSIONEL RENGØRING TIL MEJERIBRANCHEN PROFESSIONEL RENGØRING TIL MEJERIBRANCHEN enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker 1 store udfordringer kræver stærke løsninger Dagens friske råmælk ankommer til mejeriet. Den kontrolleres

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013. Mokana SUPPLERENDE BERETNING

ÅRSRAPPORT 2013. Mokana SUPPLERENDE BERETNING ÅRSRAPPORT Mokana SUPPLERENDE BERETNING Selskabets formål er gennem samarbejde at løse interessentkommunernes opgaver og forpligtelser indenfor håndtering af farligt affald på de områder, som interessentkommunerne

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER BÆREDY RENGØ BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER med certifikat En SPT-Certifi ceret leverandør forholder sig til kvalitet, miljø og økonomi. FAGLIG SPARRINGFAG PLIGTEN TIL AT HANDLE I FÆLLESSKAB Voksende

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere