Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3

Transkript

1 Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M127/ BAT-katalog Ole Vinther Frederiksen, Rovesta Miljø I/S William Frank og Karsten Nielsen, DHI - Institut for Vand og Miljø OKTOBER, 2005

2 Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3 2 INDHOLD I BAT-KATALOG IDENTIFIKATION AF BAT-MULIGHEDER I FØDEVAREINDUSTRIEN REALISTISKE BAT I FØDEVAREINDUSTRIEN I GRØNLAND 5 3 IDENTIFIKATION AF BAT-MULIGHEDER I FØDEVAREINDUSTRIEN VIDENINDSAMLING VIRKSOMHEDSBESØG OG LITTERATURGENNEMGANG7 3.2 LISTE OVER BAT-MULIGHEDER 7 4 BAT I FØDEVAREINDUSTRIEN I GRØNLAND 11 5 MILJØLEDELSE 13 6 VAND- OG SPILDEVANDSSYSTEMER OPTIMERING AF DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF VANDSYSTEMER SPILDEVANDSRENSNING BAT-BESKRIVELSER AF VAND- OG SPILDEVANDSSYSTEMER 19 7 RENERE PRODUKTION I FISKEINDUSTRIEN FISKEINDUSTRIEN VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER RENERE PRODUKTION I FISKEINDUSTRI 30 8 RENERE PRODUKTION I REJEINDUSTRIEN REJEINDUSTRIEN VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER REJEINDUSTRIEN 44 9 RENERE PRODUKTION I SLAGTERIER SLAGTERIER VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER REFERENCER 64

3 Forord Denne rapport er en delrapportering fra projektet Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Projektet er opdelt i fem faser: Fase 1: Mængder og sammensætning af organisk affald fra industrier Fase 2: Udarbejdelse af BAT-katalog i relation til fiskeindustri og slagterier Fase 3: Alternative anvendelsesmuligheder for de organiske restprodukter Fase 4: Myndighedernes fremme af BAT og anvendelse af restprodukter Fase 5: Rapportering og projektstyring Rapporten er resultatet af fase 2. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. 1

4 2

5 1 Baggrund og formål Fødevareindustrien er kendetegnet ved et naturligt behov for at opretholde høje krav til hygiejne og kvalitet. Det medfører, at branchen har et relativt højt vandforbrug og en væsentlig spildevandsemission i forbindelse med rengøring og med produktionsprocesser. Fødevareindustrien er yderligere kendetegnet ved, at der i forbindelse med forarbejdning af fødevareprodukterne opstår en stor mængde organiske restprodukter, der skal disponeres særskilt. Afledning og dumpning af spildevand samt affald fra fødevareindustrien i Grønland foregår i dag uden en forudgående behandling. Eneste undtagelse er Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, hvor der fremstilles reje- og fiskemel samt olie af affaldet. Målgruppen i projektet er afgrænset til at omfatte tre brancher: Fiskeindustrien Rejeindustrien Slagterier I forbindelse med projektets fase 1 og 2 er der gennemført besøg på udvalgte rejeog fiskeindustrier, såvel som på ét slagteri. De besøgte fabrikker blev udvalgt af DMN og repræsenterer typiske fødevareproduktioner i Grønland: Royal Greenland A/S, Narsaq (rejeproduktion) Royal Greenland A/S, Sisimiut (reje- og krabbeproduktion) Royal Greenland A/S, Ilulissat (hellefisk og rejeproduktion) Polar Rajaat, Nuuk (rejeproduktion) Nuka A/S, hovedkontor i Nuuk (produktionsenheder blev ikke besøgt) Neqi A/S, Narsaq (fåreslagteri) Projektets overordnede mål er på sigt at reducere de direkte emissioner af organiske restprodukter fra fiskeindustrien, rejeindustrien og slagterier, hvor organiske restprodukter i relation til dette katalog defineres som: organisk stof, der afledes med processpildevand fra industrien organiske rest- og biprodukter i forbindelse med forarbejdning af råvarer i industrien Teknologier præsenteret i dette katalog der skal fremme muligheden for at nå det overordnede projektmål, vil derfor naturligt skulle have fokus på reduktion af vandforbruget og på rensning af spildevand fra produktionsprocesser og rengøring, såvel som på spild af organisk stof til proces- og spildevand. Således har det med kataloget via virksomhedsbesøg og en litteraturgennemgang været målet at opstille en liste over BAT-muligheder for herved at anvende tilgængelig viden, som er opbygget i Danmark og internationalt vedrørende BAT i fødevareindustrien. Ud fra listen over BAT-muligheder har det efterfølgende været formålet at anbefale og beskrive realistiske BAT i den grønlandske fødevareindustri. BAT ( Best Available Techniques eller på dansk bedst tilgængelige teknologi ) defineres, jf. internationale definitioner, som: 3

6 4 Best: Bedst set ud fra et miljømæssigt helhedssyn Available: Betyder, at teknologi ikke længere er under udvikling og er økonomisk tilgængelig for virksomhederne Techniques: Betyder både tekniske og organisatoriske forbedringer

7 2 Indhold i BAT-katalog Kataloget er opdelt i to dele. En indledende screening af BAT-muligheder i fødevareindustrien i Grønland samt en efterfølgende konkretisering af realistiske BAT i fødevareindustrien i Grønland. 2.1 Identifikation af BAT-muligheder i fødevareindustrien På baggrund af kortlægning af og besøg hos en række virksomheder i Grønland, såvel som undersøgelse af litteraturen og interview af danske fiskeindustrier er der opstillet en liste over BAT-muligheder. Ud fra denne liste er der herefter udvalgt en række teknologier og metoder, som vurderes at være realistiske BAT-muligheder i grønlandske virksomheder. 2.2 Realistiske BAT i fødevareindustrien i Grønland De udvalgte BAT er inddelt i beskrivelser af muligheder for at reducere vandforbrug, spildevandsbelastning og overførelse af organisk stof fra produktionsprocesser til spildevandet i forbindelse med: Miljøledelse Vand- og spildevandssystemer Renere produktion (RP) For at operationalisere brugen af realistiske BAT-muligheder er disse så vidt muligt i de enkelte tilfælde beskrevet i forhold til følgende overskrifter: Teknik, økonomi og miljø generelle fordele og ulemper. Erfaringer med implementering generelt og i Grønland Teknologianvendelighed og forudsætninger for anvendelse Baggrund for teknologi Teknologibeskrivelse Økonomiske forhold Referencer og publikationer Figur 2.1 viser en oversigt over indhold i kataloget og sammenhængen til miljøforhold i forbindelse med industriel fødevareproduktion Miljøledelse Indførelse af miljøledelse i fødevareindustrien er behandlet i kapitel 5. Det internationalt accepterede koncept til løbende miljøforbedringer i industrien kan således beskrives generelt og er relevant for alle tre brancher i projektet Vand- og spildevandssystemer BAT vedrørende håndtering af råvand, procesvand og spildevand er nærmere beskrevet i et kapitel 6. Håndtering af vandforbrug og spildevandsbehandling vil generelt omfatte de samme typer af teknologier i alle tre brancher. Der er primært fokuseret på teknologier til reduktion af spildevandsbelastningen. Teknologierne adresserer muligheder for at reducere spildevandsbelastningen fra fødevareindustrien i tilfælde, hvor der er behov. Indførelse af disse teknologier skal sammenholdes med de aktuelle recipientforhold, økonomiske forhold såvel som 5

8 muligheder for at etablere foranstaltninger til at disponere eller nyttiggøre restprodukter fra renseteknologierne. Figur 2.1 De skraverede områder angiver katalogets BAT-beskrivelser over anvendelige teknologier og metoder i fødevareindustrien i Grønland Renere produktion Indførelse af renere produktion er international definition på at forebygge forurening og affald ved kilden, fremfor at: ignorere miljøproblemer fortynde eller sprede forurening, så effekterne er mindre skadelige og synlige reducere forurening ved end-of-pipe behandling Beskrivelsen af renere produktion i dette katalog omfatter teknologier og metoder til reduktion af vandforbruget og emission af spildevand. Med baggrund i virksomhedernes krav til produktionsforhold og hygiejne bør de beskrevne BAT-muligheder anvendes af industrien og myndigheder i sammenhæng med og under hensyntagen til en vurdering af recipienttilstand og -forhold, vandtilgængelighed, prisstruktur for vandtilslutning til industrien, økonomi og medarbejderuddannelse. BAT-beskrivelserne er delt op i forhold til de tre brancher i projektet: Renere produktion i fiskeindustrien (kapitel 7) Renere produktion i rejeindustrien (kapitel 8) Renere produktion i slagterier (kapitel 9) Afsnittene om renere produktion indledes med en oversigt over produktionsflow for de respektive brancher, som samtidig indikerer, hvor i produktionen der med fordel kan indføres BAT-tiltag. 6

9 3 Identifikation af BAT-muligheder i fødevareindustrien Med henblik på at kunne anbefale realistiske BAT i den grønlandske fødevareindustri blev der i projektet som allerede nævnt udført en række aktiviteter, som omfattede: Virksomhedsbesøg for at vurdere BAT-muligheder Litteraturgennemgang Opstilling af liste over BAT-muligheder i de tre brancher (en bruttoliste) På den baggrund er realistiske BAT-tiltag for fødevareindustrien i Grønland udvalgt og beskrevet i kapitlerne Videnindsamling virksomhedsbesøg og litteraturgennemgang Listen over BAT-muligheder er udarbejdet med udgangspunkt i de gennemførte virksomhedsbesøg såvel som en gennemgang af relevant litteratur på området. Den gennemgåede litteratur er vist i referencelisten (kapitel 10), som ud over rapporter og artikler også angiver referencer for projektgruppens personlige samtaler/interview af relevante personer i danske fødevarevirksomheder, samt leverandører af miljø- og produktionsteknologi til fødevareindustrien. Virksomhedsbesøgene på de grønlandske fabrikker var med til at sætte fokus på forskellige BAT-muligheder. Ledelsen på de besøgte fabrikker blev interviewet i forhold til deres kendskab til udførte projekter og aktiviteter til reduktion af emissionen af organiske restprodukter. 3.2 Liste over BAT-muligheder Indsamling af viden om BAT har i forhold til dette projekts formål været fokuseret på: reduktion og optimering af vandforbrug reduktion af emissionen af organisk stof og kvælstof med processpildevand Det bemærkes, at forhold omkring produktionsoptimering med henblik på at øge udbyttet i produktionsprocesserne (og dermed minimere spild) ikke er berørt i nærværende projekt. Det skyldes dels, at de enkelte produktioner normalt er styret af kundeønsker og dels, at virksomhederne løbende arbejder med at optimere udbyttet. Miljøforbedringer i forhold til spild og organiske restprodukter er behandlet i projektets fase 3 og beskrevet i Nyttiggørelseskataloget. I tabel 3.1 er BAT-mulighederne præsenteret på listeform med indikation af aktuelle referencer. For hver teknologi er der indikeret en effekt ved implementering: Vandforbrug = reduktion af vandforbruget Spildevandsbelastning = reduktion af organisk stof og kvælstofbelastning af spildevand Nogle BAT-muligheder er fundet generelt anvendelige for alle tre brancher. Derfor er BAT-mulighederne i tabel 3.1 inddelt efter muligheder på tværs af brancherne, 7

10 såvel som i forhold til de tre aktuelle brancher: Fiske- og rejeindustri samt slagterier. Tabel 3.1 Liste over BAT-muligheder. BAT-mulighed Effekt Reference Miljøledelse samt vand- og spildevandsbehandling Miljøstyring og miljøledelse Vandforbrug og spildevandsbelastning 4, 9, 10, 12,19 Optimering af vandforsyning og vandforbrug Vandforbrug - Mekanisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10 Olie- og fedtseparator Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Anvendelse af sibånd Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Vibrerende sigter Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Buesier Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Tromlefilter Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Membranfiltrering Vandforbrug og 7, 10, 13 spildevandsbelastning Fysisk/kemisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10, 13 Centrifugering Spildevandsbelastning - Fældning Spildevandsbelastning 10, 13 Fældning/flotation med kitosan Spildevandsbelastning 10, 13 Flotation (DAF, termisk, kemisk, ozon) Spildevandsbelastning 10, 16, 19 Biologisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10, 13 Aktiv slam anlæg (aerob) Spildevandsbelastning 10, 13 Biofilter (aerob) Spildevandsbelastning 10, 13 Anaerob biologisk rensning Spildevandsbelastning 10, 13 Renere Produktion i fiskeindustrien Optimering af sortering Vandforbrug 4 Optimering af optøning Vandforbrug 4 Erstat optøning med rindende vand med Vandforbrug 4, 8 recirkulering af vand i kar Anvend varmt vand Vandforbrug 4, 8 Vådluftoptøning Vandforbrug 4, 8 Mekanisk afisning Vandforbrug 4, 8 Niveaustyring af vandflow til optøningskar (i Vandforbrug 4, 8 deicer) Recirkulering af overløb fra optøning til Vandforbrug 4, 8 køling af andre processer Korrekt dimensionering af pumper til Spildevandsbelastning 23 transport procesvand i produktionen Reduktion af vandforbrug ved hovedkapper, Vandforbrug og 4, 18, 23 filetmaskine og afskinding spildevandsbelastning Ændring af hovedkappers sliskehældning Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Reduktion af antallet af vanddyser Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Udskiftning af dyser til dyser med mindre Vandforbrug og 4, 18, 23 vandforbrug spildevandsbelastning Vacuumafsugning af skind Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Tør opsamling af affald Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Genanvendelse af procesvand fra filetering, Vandforbrug og 23 hovedkapning mv. til transport af affald spildevandsbelastning Separation af og tør transport af affald fra Vandforbrug og 4, 13, 23 8

11 produktionslinier med 1 mm filterbånd spildevandsbelastning Tør transport af affald Vandforbrug og 4, 13, 23 spildevandsbelastning Optimering af rengøring 4, 8, 13 Tør rensning inden vandig rengøring for at Vandforbrug og 4, 8, 13 reducere vandforbrug spildevandsbelastning Substitution af miljøfremmede stoffer i Spildevandsbelastning - rengøringsmidler Genbrug af vand fra køleanlæg Vandforbrug - Separation og udnyttelse af værdistoffer Spildevandsbelastning 8 udledt med procesvand fra optøning og skyl (enzymer, pigmenter, proteiner og fedtsyrer) Renere Produktion i rejeindustrien Optimering af optøning Vandforbrug 8 Anvend varmt vand Vandforbrug 8 Vådluftoptøning Vandforbrug 8 Mekanisk afisning Vandforbrug 8 Recirkulering af overløb fra optøning til Vandforbrug 8 køling af andre processer Sekvensstyret underspuling af pillemaskiner Vandforbrug og 16 spildevandsbelastning Genanvendelse af vand fra pillemaskiner til Vandforbrug 13, 20 low-risk formål Recirkulering af vand over pillemaskinerne Vandforbrug og 7, 8 spildevandsbelastning Dampkogning Vandforbrug og 8, 20 spildevandsbelastning Optimering af rengøring Vandforbrug og 4, 8 spildevandsbelastning Substitution af miljøfremmede kemiske stoffer Spildevandsbelastning - i rengøringsmidler Tør opsamling og transport af rejeaffald Vandforbrug og 20 Separation og udnyttelse af værdistoffer udledt med procesvand fra optøning og skyl (enzymer, pigmenter, proteiner og fedtsyrer) Hovedkapning spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og.. spildevandsbelastning Melproduktion: Anvend kondensat i stedet for Vandforbrug 4, 8 rent havvand til vaskeluft Renere Produktion på slagterier 8 Tørskrabning af vaskeplads og vogne Anvendelse af spulepistol med justérbar dyse ved vaskeplads (og andre steder, hvor der spules) Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning 9, Genbrug af vand fra kølemaskiner m.m. ved Vandforbrug 15 vaskeplads Tørskrabning af folde med fast bund Vandforbrug og 9, 12 spildevandsbelastning Særskilt opsamling og disponering af blod Vandforbrug og 15 spildevandsbelastning Opsætning af render under processer, hvor der Vandforbrug og 15 spildes blod spildevandsbelastning Opsamling af spild og tør opsamling af fast Vandforbrug og 9, 15 affald spildevandsbelastning Minimering af forbruget af spulevand Vandforbrug og 9 9

12 Optimering af rengøring Undgå at anvende vand som fejekost Forrensning ved hjælp af tørrensning Højtryksspuling Genbrug af sidste hold skyllevand til forskyl næste dag spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning 6, 7, 9 6, 7, 9 6, 7, 9 6, 7, 9-10

13 4 BAT i fødevareindustrien i Grønland Valg af realistiske BAT i forhold til grønlandske industrier er vurderet ved at gennemgå de generelle BAT-muligheder (vist i kapitel 3). På den baggrund er der udvalgt BAT-muligheder, som vurderes at kunne indføres indenfor en kort tidshorisont. Hermed menes, at BAT-muligheder, generelt, omfatter relativt lavteknologiske muligheder, som i højere grad stiller krav til, at ledelse og medarbejdere i grønlandske fødevarevirksomheder aktivt indfører ændringer i daglige aktiviteter i forbindelse med f.eks. rengøring, fremfor tiltag der kræver indførelse af avanceret teknologi. Udvalgte BAT-muligheder og de konkrete tekniske installationer, som er beskrevet i kapitlerne 5-9, kræver generelt set ikke en teknologisk tilpasning til grønlandske forhold, men kan implementeres direkte vurderet ud fra erfaringer i den europæiske fødevareindustri og særligt i den danske fødevareindustri. Nedenfor er vist en oversigt over udvalgte realistiske BAT-muligheder i den grønlandske fødevareindustri. I beskrivelserne på de følgende sider er det begrundet, hvorfor de beskrevne teknikker er udvalgt og særligt, hvilke forudsætninger samt barrierer der eventuelt skal tages hensyn til ved overvejelser om at indføre teknikkerne. Generelt er der taget hensyn til de store afstande og den omkostningstunge logistik, at der oftest produceres i små produktionsenheder, ø-drift af virksomhederne såvel som virksomhedernes forsyning med el og vand og et lavt uddannelsesniveau for medarbejderne. Generelle tiltag: Miljøledelse i fødevareindustrien Vandbesparelser gennem forbedret husholdning Primær spildevandsrensning Spildevandsrensning ved hjælp af flotation Renere produktion i fiskeindustrien: Optimering af rengøring Tør transport af affald Optimeret optøning Optimering af maskiner og udstyr til maskinel filetering Renere produktion i rejeindustrien: Tør transport og opsamling af rejer og rejeaffald Genanvendelse af vand til low-risk formål Styring af vandforbrug på pillemaskiner /sekvensstyret underspuling Direkte genanvendelse af vand fra pillemaskiner Dampkogning med reduceret vandforbrug Renere teknologi ved rengøring i rejeindustrien Renere produktion i slagterier: 11

14 12 Renere teknologi ved rengøring i slagterier Renere teknologi ved slagtning og forarbejdning

15 5 Miljøledelse I alle tre brancher vil indførelse af miljøledelse være et relevant ledelsesværktøj med henblik på at opnå reduktion i vandforbruget og spildevandsbelastningen i forbindelse med: Rengøring og produktionsprocesser Løbende vedligeholdelse af anlæg Spild fra produktionsprocesser Desuden vil miljøledelse med den rigtige prioritering give anledning til løbende forbedring i f.eks. energiforbruget (procesvarme- og elforbrug) med direkte effekt på virksomhedens produktionsomkostninger. Med et dokumenteret miljøledelsessystem dvs. at man har beskrevet, hvad man gør i en miljøhåndbog, og at man eventuelt har fået certificeret sit system vil fødevarevirksomhederne på det internationale marked styrke sit image som økonomisk og miljømæssigt bæredygtige virksomheder. Tendenser viser således, at integration af miljørigtig produktion som kan opnås gennem miljøledelse i den daglige drift og forretningsgang er blevet en grundlæggende forudsætning for moderne fødevareproduktion, ligesom dokumenteret produktkvalitet og fødevaresikkerhed har været det i mange år. Miljøledelse kan visuelt skitseres som vist i figur 5.1 som en cyklisk proces omfattende en række aktiviteter, der gennemføres indenfor en fast tidsmæssig ramme på f.eks. ét år. Miljøkortlægning Ledelsens gennemgang Implementering af forbedringer Ændringer i produktionsforudsætning Vurdér og prioritér miljøpåvirkninger Figur 5.1 Miljøledelsescyklus basale aktiviteter M iljøpoltik M ål Handlingsplan Processen, der skal iværksættes med henblik på implementering af et miljøledelsessystem, omfatter, at: ledelsen i virksomheden forpligtiger sig til at tage vare om miljøforhold, der vedrører virksomhedens aktiviteter herunder klarlægger, hvilke forventninger og krav virksomhedens interessenter har i forhold til miljø. Og således hvilke 13

16 fordele der kan opnås ved at indføre miljøledelse, og hvilke ressourcer der skal afsættes der etableres en projekt organisation, der skal koordinere og gennemføre indførelsen af miljøledelse miljøledelsessystem etableres og implementeres Elementerne i forbindelse med etableringen af et miljøledelsessystem, der er anvendeligt i den grønlandske fødevareindustri, er beskrevet efterfølgende. 14

17 5.1.1 Miljøledelse i fødevareindustrien Teknik, økonomi og miljø generelle fordele og ulemper Ved en kombination af miljøledelse og indførelse af renere produktionsmetoder (se specielt afsnit 6.1.1, 7.1.1, 8.1.1, og 9.1.1) er det afhængigt af udgangspunktet ofte muligt at nedbringe udledningen af organisk stof og at reducere vandforbruget kraftigt. Reduktionspotentialet afhænger af udgangspunktet for den aktuelle produktion. Reduktionspotentialet med relation til affaldsemission vurderes at være: Reduktion af spildevandsemission med organisk stof (kg COD/T rv ): 5-50% Reduktion af vandforbrug (m 3 /T rv ): 5-50% Reduktion af procesvarmeforbrug: 2-20% Reduktion af elforbrug: 2-20% En stor andel af de beskrevne besparelser vil kunne opnås i form af god husholdning. For at opnå de beskrevne fordele er det en væsentlig forudsætning, at ledelsen i industrien afsætter ressourcer til gennemførelse af de nedenfor beskrevne tiltag og aktiviteter, og eventuelt til mindre investeringer i tekniske installationer Erfaringer med implementering af miljøledelse i fødevareindustrien I Danmark og internationalt er miljøledelse efter ISO14001 eller EMAS best practise i fødevareindustrien. Den danske fiskeindustri, specielt i Nordjylland, har været en foregangsbranche med hensyn til indførelse af miljøledelse og har opnået gode resultater. Fødevareindustrien i Grønland arbejder systematisk med kvalitetsforhold, typisk efter HACCP-standarden eller ISO9000 serien. Indførelse af miljøledelse i fødevareindustrien i Grønland er således realistisk, fordi man i industrien er vant til at arbejde systematisk efter procedurer og instruktioner for at sikre produktkvaliteten Miljøledelses anvendelighed og generelle forudsætninger for anvendelse Sikring af løbende miljøforbedringer i denne sammenhæng med fokus på reduktion af vandforbrug og den direkte emission af organiske restprodukter ved indførelse af miljøledelse er anvendelig i fødevarebranchen generelt. I forhold til grønlandske fødevarevirksomheder vurderes det at være mest anvendeligt at indføre enkle og effektive miljøledelsessystemer, som er integreret i virksomhedernes kvalitetsstyring (efter HACCP el.lign.). Det vurderes ikke, at der kræves særlige forudsætninger for indførelse af miljøledelse i grønlandske virksomheder. Dog kræver succesfuld implementering af miljøledelse et dedikeret engagement fra virksomhedens ledelse. Herunder afsætning af de nødvendige tidsmæssige og økonomiske ressourcer Baggrund Miljøledelse er et værktøj, som virksomhedens ledelse kan benytte på linie med kvalitetsstyring og andre ledelsesværktøjer med henblik på, at virksomheden opnår sine mål om forbedringer, kvalitet og effektivitet. I miljøledelsessammenhæng er målene løbende miljøforbedringer og samtidig reduktion af omkostninger til forbrug af råvarer, ressourcer og hjælpestoffer Beskrivelse af simpelt miljøledelsessystem Overordnet handler miljøledelse om at få struktur og systematik ind i virksomhedens miljøarbejde. Miljøledelse omfatter en række fortløbende 15

18 aktiviteter, som gennemføres i en fast cyklus over en tidsmæssig periode svarende til f.eks. ét år (se også miljøledelsescyklus i figur 5.1): Miljøkortlægning Der skal gennemføres en kortlægning af virksomhedens miljøforhold, så der opnås en status over miljøforhold. Man skal med andre ord opgøre og kortlægge forbrug og emissioner. Dvs.: Vandforbrug Elforbrug Olie/varmeforbrug Forbrug af hjælpestoffer (rengøringsmidler, emballage, etc.) Spildevandsafledning Affaldsproduktion Luftemission Emissioner i forbindelse med uheld Desuden skal miljøkortlægningen undersøge, hvilken lovgivning og krav virksomheden er underlagt og tage stilling til behovet for information og uddannelse af medarbejdere vedrørende deres muligheder for aktivt at kunne sikre miljøforbedringer og besparelser i virksomheden. Resultatet af den første miljøkortlægning (indledende miljøkortlægning) bør samles i en rapport. Miljøpolitik Som en ledetråd for miljøarbejdet skal der formuleres en miljøpolitik. Det er vigtigt, at man i forbindelse med udarbejdelsen af miljøpolitikken forholder sig til virksomhedens øvrige politikker, således at miljøpolitikken får tilknytning til eksisterende politikker (personale, kvalitet, etc.). Miljøpolitikken skal adressere, hvilken retning man ønsker at bevæge sig med sit miljøarbejde. Prioritering af miljøforhold Ud fra miljøkortlægningen og den etablerede miljøpolitik skal man prioritere sine miljøforhold for at: skaffe overblik over, hvilke miljøforhold der er væsentlige sikre, at man bruger tid på det væsentlige, og at man ikke bruger kræfter på det uvæsentlige Fødevarevirksomheders væsentlige miljøforhold vil typisk være: Vandforbrug og spildevandsafledning Organisk affald Energiforbrug Fastsættelse af miljømål og -handlingsplaner for forbedringsprojekter For væsentlige miljøforhold opstilles konkrete mål for forbedringer. Til alle miljømål knyttes desuden en handlingsplan for det/de forbedringsprojekter, der skal gennemføres i perioden, for at miljømålet opnås. For at sikre, at de opstillede mål er realistiske, kan det være nødvendigt med en mere detaljeret undersøgelse af de aktuelle miljøforhold, så man kan lokalisere de delprocesser, hvor der kan iværksættes forbedringsprojekter med størst effekt. I forbindelse med identificering af forbedringsprojekter henvises til de beskrevne forslag til BAT i de tre brancher (se kapitlerne 5-8 og specielt afsnittene 6.1.1, 7.1.1, 8.1.1, og 9.1.1). Målinger og opstilling af miljøindikatorer 16

19 Det skal besluttes, hvilke miljømålinger der skal foretages løbende og med hvilken frekvens. Målingerne skal omfatte de miljøforhold, man har prioriteret i sit miljøledelsessystem. Væsentlige miljøforhold følges der op på med større frekvens end på miljøforhold, der er vurderet mindre væsentlige for virksomheden. Målingerne skal endvidere planlægges, så de afspejler de miljøforhold, man ønsker at overvåge (f.eks. vand- og energiforbrug og affaldsemission). På baggrund af målinger opstilles miljøindikatorer (eller nøgletal, f.eks. m³ vand pr. Trv). Miljøindikatorer bør opstilles for de væsentligste miljøforhold, man ønsker at overvåge, og det skal derfor også vedtages, hvem der er ansvarlig for, at målinger bliver omsat i indikatorer, og at der løbende bliver fulgt op på indikatorernes udvikling, bl.a. gennem kommunikation til medarbejdere og ansvarlige produktionsledere. Ledelsens miljøgennemgang Ledelsen skal overvåge systemets funktion. På baggrund af en status over miljøforhold (gentagelse af miljøkortlægning) evaluerer ledelsen eksempelvis én gang årligt, om de opsatte miljømål er nået, om der er anledning til at ændre i miljøpolitik og prioriteringer, og der fastsættes nye miljøår for den kommende periode. Gennemfører man ovenstående aktiviteter, og det er fastlagt, hvem der gør hvad og hvornår, har man etableret et simpelt miljøledelsessystem. Ønsker man en certificering (efter ISO14001 eller EMAS) af sit miljøledelsessystem er man ud over ovenstående forpligtet til at opbygge en miljøhåndbog med procedurer og instruktioner, der beskriver ansvar og planlægning af miljøledelsesaktiviteter. I forhold til beskrivelse af miljøledelesesprocedurer bør virksomhederne som et minimum oprette og beskrive rutiner for drift og vedligeholdelse af produktionsudstyr, procesvarmeanlæg, vand- og dampsystem samt vandbehandlingsanlæg Økonomi Det er vanskeligt at vurdere omkostningerne ved indførelse og vedligeholdelse af miljøledelsessystemer. For at opnå succes kræves det, at der afsættes tid til én eller flere personer, som kan koordinere indførelsen og vedligeholdelsen af miljøledelse. Hvis miljøledelsesarbejdet integreres med HACCP-arbejdet, vurderes meromkostningerne til miljøledelsesarbejdet at være relativt begrænsede, naturligvis afhængig af, om man ønsker en certificering i forhold til f.eks. ISO14001 af sit system. Normalt vil indførelsen af miljøledelse medføre et positivt økonomisk afkast i form af vand-, energi- og elbesparelser Referencer og publikationer For mere information om de enkelte elementer i det simple miljøledelsessystem i forbindelse med opbygning og udarbejdelse af en miljøhåndbog med procedurer og instruktioner kan henvises til følgende: Vælg menuen: Produkter & Industri - Industri - Miljøledelse & EMAS 17

20 6 Vand- og spildevandssystemer I relation til vand- og spildevandssystemer omfatter BAT-tiltag: God husholdning i relation til vandforbrugende aktiviteter samt proces- og spildevandssystemer Rensning af spildevand inden afledning til recipient 6.1 Optimering af drift og vedligeholdelse af vandsystemer Optimering af drift og vedligeholdelse af vandbehandlings- og vanddistributionssystemer med henblik på at reducere tab af vand som følge af utætheder i rørsamlinger, ventiler o.lign. er BAT i virksomhederne. For at reducere tab fra og uhensigtsmæssig vandforbrug i vandsystemer anbefales, at virksomhederne udarbejder og implementerer rutiner for tjek og vedligeholdelse af vandsystemer, vandbaseret køling samt vandbehandlings-enheder. Rutiner kan f.eks. indgå i procedurer og instruktioner i miljøledelse (se kapitel 5). Procedurer og instruktioner bør understøttes af løbende målinger af vandforbrug opdelt på processer/afdelinger i virksomheden. 6.2 Spildevandsrensning Spildevandsrensning er i europæisk og internationalt regi BAT i fødevareindustrien. Enten som forrensning inden afledning til fælles renseanlæg eller som rensning inden afledning til kloak/recipient. Under grønlandske forhold, hvor man ikke har fælles renseanlæg eller renseforanstaltninger i de enkelte byer og bygder, er der dog specielle forhold, som gør sig gældende. Biologisk rensning, som er en robust, og en bredt anvendt teknologi i den internationale fødevareindustri, er generelt set ikke velegnet under de herskende klimatiske forhold. Det kræver specielle anlægstyper, som formentligt ikke økonomisk set er BAT i relation til de grønlandske virksomheder. Renseteknologier, som umiddelbart vurderes at være BAT i Grønland og anvendelige på tværs af de tre brancher, omfatter: Olie/fedtseparator Sibåndsfiltrering Filtrering med buesier Tromlefiltrering Flotation En eventuel indførelse af spildevandsrensning hos grønlandske virksomheder skal dog nøje vurderes ud fra et helhedssyn. Beslutningstagere skal således tage økonomi, såvel som recipientkvalitet og -forhold i betragtning. Ligeledes skal der ved indførelse af spildevandsrensning etableres strukturer og systemer i kommunerne, der kan aftage eller nyttiggøre restprodukter fra renseanlæggene. Det er væsentligt at bemærke, at disse strukturer ikke er etableret i dag, og at beslutningstagere i industrien og myndighederne derfor må sørge for at inddrage den viden, som eventuelt måtte være opbygget omkring miljøforhold, herunder behov for rensning, sammenholdt med omkostninger til disponering eller nyttiggørelse af restprodukter fra rensning. 18