Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3"

Transkript

1 Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M127/ BAT-katalog Ole Vinther Frederiksen, Rovesta Miljø I/S William Frank og Karsten Nielsen, DHI - Institut for Vand og Miljø OKTOBER, 2005

2 Indhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3 2 INDHOLD I BAT-KATALOG IDENTIFIKATION AF BAT-MULIGHEDER I FØDEVAREINDUSTRIEN REALISTISKE BAT I FØDEVAREINDUSTRIEN I GRØNLAND 5 3 IDENTIFIKATION AF BAT-MULIGHEDER I FØDEVAREINDUSTRIEN VIDENINDSAMLING VIRKSOMHEDSBESØG OG LITTERATURGENNEMGANG7 3.2 LISTE OVER BAT-MULIGHEDER 7 4 BAT I FØDEVAREINDUSTRIEN I GRØNLAND 11 5 MILJØLEDELSE 13 6 VAND- OG SPILDEVANDSSYSTEMER OPTIMERING AF DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF VANDSYSTEMER SPILDEVANDSRENSNING BAT-BESKRIVELSER AF VAND- OG SPILDEVANDSSYSTEMER 19 7 RENERE PRODUKTION I FISKEINDUSTRIEN FISKEINDUSTRIEN VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER RENERE PRODUKTION I FISKEINDUSTRI 30 8 RENERE PRODUKTION I REJEINDUSTRIEN REJEINDUSTRIEN VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER REJEINDUSTRIEN 44 9 RENERE PRODUKTION I SLAGTERIER SLAGTERIER VANDFORBRUG OG ORGANISKE RESTPRODUKTER BAT-BESKRIVELSER REFERENCER 64

3 Forord Denne rapport er en delrapportering fra projektet Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Projektet er opdelt i fem faser: Fase 1: Mængder og sammensætning af organisk affald fra industrier Fase 2: Udarbejdelse af BAT-katalog i relation til fiskeindustri og slagterier Fase 3: Alternative anvendelsesmuligheder for de organiske restprodukter Fase 4: Myndighedernes fremme af BAT og anvendelse af restprodukter Fase 5: Rapportering og projektstyring Rapporten er resultatet af fase 2. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. 1

4 2

5 1 Baggrund og formål Fødevareindustrien er kendetegnet ved et naturligt behov for at opretholde høje krav til hygiejne og kvalitet. Det medfører, at branchen har et relativt højt vandforbrug og en væsentlig spildevandsemission i forbindelse med rengøring og med produktionsprocesser. Fødevareindustrien er yderligere kendetegnet ved, at der i forbindelse med forarbejdning af fødevareprodukterne opstår en stor mængde organiske restprodukter, der skal disponeres særskilt. Afledning og dumpning af spildevand samt affald fra fødevareindustrien i Grønland foregår i dag uden en forudgående behandling. Eneste undtagelse er Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, hvor der fremstilles reje- og fiskemel samt olie af affaldet. Målgruppen i projektet er afgrænset til at omfatte tre brancher: Fiskeindustrien Rejeindustrien Slagterier I forbindelse med projektets fase 1 og 2 er der gennemført besøg på udvalgte rejeog fiskeindustrier, såvel som på ét slagteri. De besøgte fabrikker blev udvalgt af DMN og repræsenterer typiske fødevareproduktioner i Grønland: Royal Greenland A/S, Narsaq (rejeproduktion) Royal Greenland A/S, Sisimiut (reje- og krabbeproduktion) Royal Greenland A/S, Ilulissat (hellefisk og rejeproduktion) Polar Rajaat, Nuuk (rejeproduktion) Nuka A/S, hovedkontor i Nuuk (produktionsenheder blev ikke besøgt) Neqi A/S, Narsaq (fåreslagteri) Projektets overordnede mål er på sigt at reducere de direkte emissioner af organiske restprodukter fra fiskeindustrien, rejeindustrien og slagterier, hvor organiske restprodukter i relation til dette katalog defineres som: organisk stof, der afledes med processpildevand fra industrien organiske rest- og biprodukter i forbindelse med forarbejdning af råvarer i industrien Teknologier præsenteret i dette katalog der skal fremme muligheden for at nå det overordnede projektmål, vil derfor naturligt skulle have fokus på reduktion af vandforbruget og på rensning af spildevand fra produktionsprocesser og rengøring, såvel som på spild af organisk stof til proces- og spildevand. Således har det med kataloget via virksomhedsbesøg og en litteraturgennemgang været målet at opstille en liste over BAT-muligheder for herved at anvende tilgængelig viden, som er opbygget i Danmark og internationalt vedrørende BAT i fødevareindustrien. Ud fra listen over BAT-muligheder har det efterfølgende været formålet at anbefale og beskrive realistiske BAT i den grønlandske fødevareindustri. BAT ( Best Available Techniques eller på dansk bedst tilgængelige teknologi ) defineres, jf. internationale definitioner, som: 3

6 4 Best: Bedst set ud fra et miljømæssigt helhedssyn Available: Betyder, at teknologi ikke længere er under udvikling og er økonomisk tilgængelig for virksomhederne Techniques: Betyder både tekniske og organisatoriske forbedringer

7 2 Indhold i BAT-katalog Kataloget er opdelt i to dele. En indledende screening af BAT-muligheder i fødevareindustrien i Grønland samt en efterfølgende konkretisering af realistiske BAT i fødevareindustrien i Grønland. 2.1 Identifikation af BAT-muligheder i fødevareindustrien På baggrund af kortlægning af og besøg hos en række virksomheder i Grønland, såvel som undersøgelse af litteraturen og interview af danske fiskeindustrier er der opstillet en liste over BAT-muligheder. Ud fra denne liste er der herefter udvalgt en række teknologier og metoder, som vurderes at være realistiske BAT-muligheder i grønlandske virksomheder. 2.2 Realistiske BAT i fødevareindustrien i Grønland De udvalgte BAT er inddelt i beskrivelser af muligheder for at reducere vandforbrug, spildevandsbelastning og overførelse af organisk stof fra produktionsprocesser til spildevandet i forbindelse med: Miljøledelse Vand- og spildevandssystemer Renere produktion (RP) For at operationalisere brugen af realistiske BAT-muligheder er disse så vidt muligt i de enkelte tilfælde beskrevet i forhold til følgende overskrifter: Teknik, økonomi og miljø generelle fordele og ulemper. Erfaringer med implementering generelt og i Grønland Teknologianvendelighed og forudsætninger for anvendelse Baggrund for teknologi Teknologibeskrivelse Økonomiske forhold Referencer og publikationer Figur 2.1 viser en oversigt over indhold i kataloget og sammenhængen til miljøforhold i forbindelse med industriel fødevareproduktion Miljøledelse Indførelse af miljøledelse i fødevareindustrien er behandlet i kapitel 5. Det internationalt accepterede koncept til løbende miljøforbedringer i industrien kan således beskrives generelt og er relevant for alle tre brancher i projektet Vand- og spildevandssystemer BAT vedrørende håndtering af råvand, procesvand og spildevand er nærmere beskrevet i et kapitel 6. Håndtering af vandforbrug og spildevandsbehandling vil generelt omfatte de samme typer af teknologier i alle tre brancher. Der er primært fokuseret på teknologier til reduktion af spildevandsbelastningen. Teknologierne adresserer muligheder for at reducere spildevandsbelastningen fra fødevareindustrien i tilfælde, hvor der er behov. Indførelse af disse teknologier skal sammenholdes med de aktuelle recipientforhold, økonomiske forhold såvel som 5

8 muligheder for at etablere foranstaltninger til at disponere eller nyttiggøre restprodukter fra renseteknologierne. Figur 2.1 De skraverede områder angiver katalogets BAT-beskrivelser over anvendelige teknologier og metoder i fødevareindustrien i Grønland Renere produktion Indførelse af renere produktion er international definition på at forebygge forurening og affald ved kilden, fremfor at: ignorere miljøproblemer fortynde eller sprede forurening, så effekterne er mindre skadelige og synlige reducere forurening ved end-of-pipe behandling Beskrivelsen af renere produktion i dette katalog omfatter teknologier og metoder til reduktion af vandforbruget og emission af spildevand. Med baggrund i virksomhedernes krav til produktionsforhold og hygiejne bør de beskrevne BAT-muligheder anvendes af industrien og myndigheder i sammenhæng med og under hensyntagen til en vurdering af recipienttilstand og -forhold, vandtilgængelighed, prisstruktur for vandtilslutning til industrien, økonomi og medarbejderuddannelse. BAT-beskrivelserne er delt op i forhold til de tre brancher i projektet: Renere produktion i fiskeindustrien (kapitel 7) Renere produktion i rejeindustrien (kapitel 8) Renere produktion i slagterier (kapitel 9) Afsnittene om renere produktion indledes med en oversigt over produktionsflow for de respektive brancher, som samtidig indikerer, hvor i produktionen der med fordel kan indføres BAT-tiltag. 6

9 3 Identifikation af BAT-muligheder i fødevareindustrien Med henblik på at kunne anbefale realistiske BAT i den grønlandske fødevareindustri blev der i projektet som allerede nævnt udført en række aktiviteter, som omfattede: Virksomhedsbesøg for at vurdere BAT-muligheder Litteraturgennemgang Opstilling af liste over BAT-muligheder i de tre brancher (en bruttoliste) På den baggrund er realistiske BAT-tiltag for fødevareindustrien i Grønland udvalgt og beskrevet i kapitlerne Videnindsamling virksomhedsbesøg og litteraturgennemgang Listen over BAT-muligheder er udarbejdet med udgangspunkt i de gennemførte virksomhedsbesøg såvel som en gennemgang af relevant litteratur på området. Den gennemgåede litteratur er vist i referencelisten (kapitel 10), som ud over rapporter og artikler også angiver referencer for projektgruppens personlige samtaler/interview af relevante personer i danske fødevarevirksomheder, samt leverandører af miljø- og produktionsteknologi til fødevareindustrien. Virksomhedsbesøgene på de grønlandske fabrikker var med til at sætte fokus på forskellige BAT-muligheder. Ledelsen på de besøgte fabrikker blev interviewet i forhold til deres kendskab til udførte projekter og aktiviteter til reduktion af emissionen af organiske restprodukter. 3.2 Liste over BAT-muligheder Indsamling af viden om BAT har i forhold til dette projekts formål været fokuseret på: reduktion og optimering af vandforbrug reduktion af emissionen af organisk stof og kvælstof med processpildevand Det bemærkes, at forhold omkring produktionsoptimering med henblik på at øge udbyttet i produktionsprocesserne (og dermed minimere spild) ikke er berørt i nærværende projekt. Det skyldes dels, at de enkelte produktioner normalt er styret af kundeønsker og dels, at virksomhederne løbende arbejder med at optimere udbyttet. Miljøforbedringer i forhold til spild og organiske restprodukter er behandlet i projektets fase 3 og beskrevet i Nyttiggørelseskataloget. I tabel 3.1 er BAT-mulighederne præsenteret på listeform med indikation af aktuelle referencer. For hver teknologi er der indikeret en effekt ved implementering: Vandforbrug = reduktion af vandforbruget Spildevandsbelastning = reduktion af organisk stof og kvælstofbelastning af spildevand Nogle BAT-muligheder er fundet generelt anvendelige for alle tre brancher. Derfor er BAT-mulighederne i tabel 3.1 inddelt efter muligheder på tværs af brancherne, 7

10 såvel som i forhold til de tre aktuelle brancher: Fiske- og rejeindustri samt slagterier. Tabel 3.1 Liste over BAT-muligheder. BAT-mulighed Effekt Reference Miljøledelse samt vand- og spildevandsbehandling Miljøstyring og miljøledelse Vandforbrug og spildevandsbelastning 4, 9, 10, 12,19 Optimering af vandforsyning og vandforbrug Vandforbrug - Mekanisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10 Olie- og fedtseparator Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Anvendelse af sibånd Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Vibrerende sigter Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Buesier Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Tromlefilter Spildevandsbelastning 10, 13, 20 Membranfiltrering Vandforbrug og 7, 10, 13 spildevandsbelastning Fysisk/kemisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10, 13 Centrifugering Spildevandsbelastning - Fældning Spildevandsbelastning 10, 13 Fældning/flotation med kitosan Spildevandsbelastning 10, 13 Flotation (DAF, termisk, kemisk, ozon) Spildevandsbelastning 10, 16, 19 Biologisk rensning af spildevand Spildevandsbelastning 10, 13 Aktiv slam anlæg (aerob) Spildevandsbelastning 10, 13 Biofilter (aerob) Spildevandsbelastning 10, 13 Anaerob biologisk rensning Spildevandsbelastning 10, 13 Renere Produktion i fiskeindustrien Optimering af sortering Vandforbrug 4 Optimering af optøning Vandforbrug 4 Erstat optøning med rindende vand med Vandforbrug 4, 8 recirkulering af vand i kar Anvend varmt vand Vandforbrug 4, 8 Vådluftoptøning Vandforbrug 4, 8 Mekanisk afisning Vandforbrug 4, 8 Niveaustyring af vandflow til optøningskar (i Vandforbrug 4, 8 deicer) Recirkulering af overløb fra optøning til Vandforbrug 4, 8 køling af andre processer Korrekt dimensionering af pumper til Spildevandsbelastning 23 transport procesvand i produktionen Reduktion af vandforbrug ved hovedkapper, Vandforbrug og 4, 18, 23 filetmaskine og afskinding spildevandsbelastning Ændring af hovedkappers sliskehældning Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Reduktion af antallet af vanddyser Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Udskiftning af dyser til dyser med mindre Vandforbrug og 4, 18, 23 vandforbrug spildevandsbelastning Vacuumafsugning af skind Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Tør opsamling af affald Vandforbrug og 4, 18, 23 spildevandsbelastning Genanvendelse af procesvand fra filetering, Vandforbrug og 23 hovedkapning mv. til transport af affald spildevandsbelastning Separation af og tør transport af affald fra Vandforbrug og 4, 13, 23 8

11 produktionslinier med 1 mm filterbånd spildevandsbelastning Tør transport af affald Vandforbrug og 4, 13, 23 spildevandsbelastning Optimering af rengøring 4, 8, 13 Tør rensning inden vandig rengøring for at Vandforbrug og 4, 8, 13 reducere vandforbrug spildevandsbelastning Substitution af miljøfremmede stoffer i Spildevandsbelastning - rengøringsmidler Genbrug af vand fra køleanlæg Vandforbrug - Separation og udnyttelse af værdistoffer Spildevandsbelastning 8 udledt med procesvand fra optøning og skyl (enzymer, pigmenter, proteiner og fedtsyrer) Renere Produktion i rejeindustrien Optimering af optøning Vandforbrug 8 Anvend varmt vand Vandforbrug 8 Vådluftoptøning Vandforbrug 8 Mekanisk afisning Vandforbrug 8 Recirkulering af overløb fra optøning til Vandforbrug 8 køling af andre processer Sekvensstyret underspuling af pillemaskiner Vandforbrug og 16 spildevandsbelastning Genanvendelse af vand fra pillemaskiner til Vandforbrug 13, 20 low-risk formål Recirkulering af vand over pillemaskinerne Vandforbrug og 7, 8 spildevandsbelastning Dampkogning Vandforbrug og 8, 20 spildevandsbelastning Optimering af rengøring Vandforbrug og 4, 8 spildevandsbelastning Substitution af miljøfremmede kemiske stoffer Spildevandsbelastning - i rengøringsmidler Tør opsamling og transport af rejeaffald Vandforbrug og 20 Separation og udnyttelse af værdistoffer udledt med procesvand fra optøning og skyl (enzymer, pigmenter, proteiner og fedtsyrer) Hovedkapning spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og.. spildevandsbelastning Melproduktion: Anvend kondensat i stedet for Vandforbrug 4, 8 rent havvand til vaskeluft Renere Produktion på slagterier 8 Tørskrabning af vaskeplads og vogne Anvendelse af spulepistol med justérbar dyse ved vaskeplads (og andre steder, hvor der spules) Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning 9, Genbrug af vand fra kølemaskiner m.m. ved Vandforbrug 15 vaskeplads Tørskrabning af folde med fast bund Vandforbrug og 9, 12 spildevandsbelastning Særskilt opsamling og disponering af blod Vandforbrug og 15 spildevandsbelastning Opsætning af render under processer, hvor der Vandforbrug og 15 spildes blod spildevandsbelastning Opsamling af spild og tør opsamling af fast Vandforbrug og 9, 15 affald spildevandsbelastning Minimering af forbruget af spulevand Vandforbrug og 9 9

12 Optimering af rengøring Undgå at anvende vand som fejekost Forrensning ved hjælp af tørrensning Højtryksspuling Genbrug af sidste hold skyllevand til forskyl næste dag spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning Vandforbrug og spildevandsbelastning 6, 7, 9 6, 7, 9 6, 7, 9 6, 7, 9-10

13 4 BAT i fødevareindustrien i Grønland Valg af realistiske BAT i forhold til grønlandske industrier er vurderet ved at gennemgå de generelle BAT-muligheder (vist i kapitel 3). På den baggrund er der udvalgt BAT-muligheder, som vurderes at kunne indføres indenfor en kort tidshorisont. Hermed menes, at BAT-muligheder, generelt, omfatter relativt lavteknologiske muligheder, som i højere grad stiller krav til, at ledelse og medarbejdere i grønlandske fødevarevirksomheder aktivt indfører ændringer i daglige aktiviteter i forbindelse med f.eks. rengøring, fremfor tiltag der kræver indførelse af avanceret teknologi. Udvalgte BAT-muligheder og de konkrete tekniske installationer, som er beskrevet i kapitlerne 5-9, kræver generelt set ikke en teknologisk tilpasning til grønlandske forhold, men kan implementeres direkte vurderet ud fra erfaringer i den europæiske fødevareindustri og særligt i den danske fødevareindustri. Nedenfor er vist en oversigt over udvalgte realistiske BAT-muligheder i den grønlandske fødevareindustri. I beskrivelserne på de følgende sider er det begrundet, hvorfor de beskrevne teknikker er udvalgt og særligt, hvilke forudsætninger samt barrierer der eventuelt skal tages hensyn til ved overvejelser om at indføre teknikkerne. Generelt er der taget hensyn til de store afstande og den omkostningstunge logistik, at der oftest produceres i små produktionsenheder, ø-drift af virksomhederne såvel som virksomhedernes forsyning med el og vand og et lavt uddannelsesniveau for medarbejderne. Generelle tiltag: Miljøledelse i fødevareindustrien Vandbesparelser gennem forbedret husholdning Primær spildevandsrensning Spildevandsrensning ved hjælp af flotation Renere produktion i fiskeindustrien: Optimering af rengøring Tør transport af affald Optimeret optøning Optimering af maskiner og udstyr til maskinel filetering Renere produktion i rejeindustrien: Tør transport og opsamling af rejer og rejeaffald Genanvendelse af vand til low-risk formål Styring af vandforbrug på pillemaskiner /sekvensstyret underspuling Direkte genanvendelse af vand fra pillemaskiner Dampkogning med reduceret vandforbrug Renere teknologi ved rengøring i rejeindustrien Renere produktion i slagterier: 11

14 12 Renere teknologi ved rengøring i slagterier Renere teknologi ved slagtning og forarbejdning

15 5 Miljøledelse I alle tre brancher vil indførelse af miljøledelse være et relevant ledelsesværktøj med henblik på at opnå reduktion i vandforbruget og spildevandsbelastningen i forbindelse med: Rengøring og produktionsprocesser Løbende vedligeholdelse af anlæg Spild fra produktionsprocesser Desuden vil miljøledelse med den rigtige prioritering give anledning til løbende forbedring i f.eks. energiforbruget (procesvarme- og elforbrug) med direkte effekt på virksomhedens produktionsomkostninger. Med et dokumenteret miljøledelsessystem dvs. at man har beskrevet, hvad man gør i en miljøhåndbog, og at man eventuelt har fået certificeret sit system vil fødevarevirksomhederne på det internationale marked styrke sit image som økonomisk og miljømæssigt bæredygtige virksomheder. Tendenser viser således, at integration af miljørigtig produktion som kan opnås gennem miljøledelse i den daglige drift og forretningsgang er blevet en grundlæggende forudsætning for moderne fødevareproduktion, ligesom dokumenteret produktkvalitet og fødevaresikkerhed har været det i mange år. Miljøledelse kan visuelt skitseres som vist i figur 5.1 som en cyklisk proces omfattende en række aktiviteter, der gennemføres indenfor en fast tidsmæssig ramme på f.eks. ét år. Miljøkortlægning Ledelsens gennemgang Implementering af forbedringer Ændringer i produktionsforudsætning Vurdér og prioritér miljøpåvirkninger Figur 5.1 Miljøledelsescyklus basale aktiviteter M iljøpoltik M ål Handlingsplan Processen, der skal iværksættes med henblik på implementering af et miljøledelsessystem, omfatter, at: ledelsen i virksomheden forpligtiger sig til at tage vare om miljøforhold, der vedrører virksomhedens aktiviteter herunder klarlægger, hvilke forventninger og krav virksomhedens interessenter har i forhold til miljø. Og således hvilke 13

16 fordele der kan opnås ved at indføre miljøledelse, og hvilke ressourcer der skal afsættes der etableres en projekt organisation, der skal koordinere og gennemføre indførelsen af miljøledelse miljøledelsessystem etableres og implementeres Elementerne i forbindelse med etableringen af et miljøledelsessystem, der er anvendeligt i den grønlandske fødevareindustri, er beskrevet efterfølgende. 14

17 5.1.1 Miljøledelse i fødevareindustrien Teknik, økonomi og miljø generelle fordele og ulemper Ved en kombination af miljøledelse og indførelse af renere produktionsmetoder (se specielt afsnit 6.1.1, 7.1.1, 8.1.1, og 9.1.1) er det afhængigt af udgangspunktet ofte muligt at nedbringe udledningen af organisk stof og at reducere vandforbruget kraftigt. Reduktionspotentialet afhænger af udgangspunktet for den aktuelle produktion. Reduktionspotentialet med relation til affaldsemission vurderes at være: Reduktion af spildevandsemission med organisk stof (kg COD/T rv ): 5-50% Reduktion af vandforbrug (m 3 /T rv ): 5-50% Reduktion af procesvarmeforbrug: 2-20% Reduktion af elforbrug: 2-20% En stor andel af de beskrevne besparelser vil kunne opnås i form af god husholdning. For at opnå de beskrevne fordele er det en væsentlig forudsætning, at ledelsen i industrien afsætter ressourcer til gennemførelse af de nedenfor beskrevne tiltag og aktiviteter, og eventuelt til mindre investeringer i tekniske installationer Erfaringer med implementering af miljøledelse i fødevareindustrien I Danmark og internationalt er miljøledelse efter ISO14001 eller EMAS best practise i fødevareindustrien. Den danske fiskeindustri, specielt i Nordjylland, har været en foregangsbranche med hensyn til indførelse af miljøledelse og har opnået gode resultater. Fødevareindustrien i Grønland arbejder systematisk med kvalitetsforhold, typisk efter HACCP-standarden eller ISO9000 serien. Indførelse af miljøledelse i fødevareindustrien i Grønland er således realistisk, fordi man i industrien er vant til at arbejde systematisk efter procedurer og instruktioner for at sikre produktkvaliteten Miljøledelses anvendelighed og generelle forudsætninger for anvendelse Sikring af løbende miljøforbedringer i denne sammenhæng med fokus på reduktion af vandforbrug og den direkte emission af organiske restprodukter ved indførelse af miljøledelse er anvendelig i fødevarebranchen generelt. I forhold til grønlandske fødevarevirksomheder vurderes det at være mest anvendeligt at indføre enkle og effektive miljøledelsessystemer, som er integreret i virksomhedernes kvalitetsstyring (efter HACCP el.lign.). Det vurderes ikke, at der kræves særlige forudsætninger for indførelse af miljøledelse i grønlandske virksomheder. Dog kræver succesfuld implementering af miljøledelse et dedikeret engagement fra virksomhedens ledelse. Herunder afsætning af de nødvendige tidsmæssige og økonomiske ressourcer Baggrund Miljøledelse er et værktøj, som virksomhedens ledelse kan benytte på linie med kvalitetsstyring og andre ledelsesværktøjer med henblik på, at virksomheden opnår sine mål om forbedringer, kvalitet og effektivitet. I miljøledelsessammenhæng er målene løbende miljøforbedringer og samtidig reduktion af omkostninger til forbrug af råvarer, ressourcer og hjælpestoffer Beskrivelse af simpelt miljøledelsessystem Overordnet handler miljøledelse om at få struktur og systematik ind i virksomhedens miljøarbejde. Miljøledelse omfatter en række fortløbende 15

18 aktiviteter, som gennemføres i en fast cyklus over en tidsmæssig periode svarende til f.eks. ét år (se også miljøledelsescyklus i figur 5.1): Miljøkortlægning Der skal gennemføres en kortlægning af virksomhedens miljøforhold, så der opnås en status over miljøforhold. Man skal med andre ord opgøre og kortlægge forbrug og emissioner. Dvs.: Vandforbrug Elforbrug Olie/varmeforbrug Forbrug af hjælpestoffer (rengøringsmidler, emballage, etc.) Spildevandsafledning Affaldsproduktion Luftemission Emissioner i forbindelse med uheld Desuden skal miljøkortlægningen undersøge, hvilken lovgivning og krav virksomheden er underlagt og tage stilling til behovet for information og uddannelse af medarbejdere vedrørende deres muligheder for aktivt at kunne sikre miljøforbedringer og besparelser i virksomheden. Resultatet af den første miljøkortlægning (indledende miljøkortlægning) bør samles i en rapport. Miljøpolitik Som en ledetråd for miljøarbejdet skal der formuleres en miljøpolitik. Det er vigtigt, at man i forbindelse med udarbejdelsen af miljøpolitikken forholder sig til virksomhedens øvrige politikker, således at miljøpolitikken får tilknytning til eksisterende politikker (personale, kvalitet, etc.). Miljøpolitikken skal adressere, hvilken retning man ønsker at bevæge sig med sit miljøarbejde. Prioritering af miljøforhold Ud fra miljøkortlægningen og den etablerede miljøpolitik skal man prioritere sine miljøforhold for at: skaffe overblik over, hvilke miljøforhold der er væsentlige sikre, at man bruger tid på det væsentlige, og at man ikke bruger kræfter på det uvæsentlige Fødevarevirksomheders væsentlige miljøforhold vil typisk være: Vandforbrug og spildevandsafledning Organisk affald Energiforbrug Fastsættelse af miljømål og -handlingsplaner for forbedringsprojekter For væsentlige miljøforhold opstilles konkrete mål for forbedringer. Til alle miljømål knyttes desuden en handlingsplan for det/de forbedringsprojekter, der skal gennemføres i perioden, for at miljømålet opnås. For at sikre, at de opstillede mål er realistiske, kan det være nødvendigt med en mere detaljeret undersøgelse af de aktuelle miljøforhold, så man kan lokalisere de delprocesser, hvor der kan iværksættes forbedringsprojekter med størst effekt. I forbindelse med identificering af forbedringsprojekter henvises til de beskrevne forslag til BAT i de tre brancher (se kapitlerne 5-8 og specielt afsnittene 6.1.1, 7.1.1, 8.1.1, og 9.1.1). Målinger og opstilling af miljøindikatorer 16

19 Det skal besluttes, hvilke miljømålinger der skal foretages løbende og med hvilken frekvens. Målingerne skal omfatte de miljøforhold, man har prioriteret i sit miljøledelsessystem. Væsentlige miljøforhold følges der op på med større frekvens end på miljøforhold, der er vurderet mindre væsentlige for virksomheden. Målingerne skal endvidere planlægges, så de afspejler de miljøforhold, man ønsker at overvåge (f.eks. vand- og energiforbrug og affaldsemission). På baggrund af målinger opstilles miljøindikatorer (eller nøgletal, f.eks. m³ vand pr. Trv). Miljøindikatorer bør opstilles for de væsentligste miljøforhold, man ønsker at overvåge, og det skal derfor også vedtages, hvem der er ansvarlig for, at målinger bliver omsat i indikatorer, og at der løbende bliver fulgt op på indikatorernes udvikling, bl.a. gennem kommunikation til medarbejdere og ansvarlige produktionsledere. Ledelsens miljøgennemgang Ledelsen skal overvåge systemets funktion. På baggrund af en status over miljøforhold (gentagelse af miljøkortlægning) evaluerer ledelsen eksempelvis én gang årligt, om de opsatte miljømål er nået, om der er anledning til at ændre i miljøpolitik og prioriteringer, og der fastsættes nye miljøår for den kommende periode. Gennemfører man ovenstående aktiviteter, og det er fastlagt, hvem der gør hvad og hvornår, har man etableret et simpelt miljøledelsessystem. Ønsker man en certificering (efter ISO14001 eller EMAS) af sit miljøledelsessystem er man ud over ovenstående forpligtet til at opbygge en miljøhåndbog med procedurer og instruktioner, der beskriver ansvar og planlægning af miljøledelsesaktiviteter. I forhold til beskrivelse af miljøledelesesprocedurer bør virksomhederne som et minimum oprette og beskrive rutiner for drift og vedligeholdelse af produktionsudstyr, procesvarmeanlæg, vand- og dampsystem samt vandbehandlingsanlæg Økonomi Det er vanskeligt at vurdere omkostningerne ved indførelse og vedligeholdelse af miljøledelsessystemer. For at opnå succes kræves det, at der afsættes tid til én eller flere personer, som kan koordinere indførelsen og vedligeholdelsen af miljøledelse. Hvis miljøledelsesarbejdet integreres med HACCP-arbejdet, vurderes meromkostningerne til miljøledelsesarbejdet at være relativt begrænsede, naturligvis afhængig af, om man ønsker en certificering i forhold til f.eks. ISO14001 af sit system. Normalt vil indførelsen af miljøledelse medføre et positivt økonomisk afkast i form af vand-, energi- og elbesparelser Referencer og publikationer For mere information om de enkelte elementer i det simple miljøledelsessystem i forbindelse med opbygning og udarbejdelse af en miljøhåndbog med procedurer og instruktioner kan henvises til følgende: Vælg menuen: Produkter & Industri - Industri - Miljøledelse & EMAS 17

20 6 Vand- og spildevandssystemer I relation til vand- og spildevandssystemer omfatter BAT-tiltag: God husholdning i relation til vandforbrugende aktiviteter samt proces- og spildevandssystemer Rensning af spildevand inden afledning til recipient 6.1 Optimering af drift og vedligeholdelse af vandsystemer Optimering af drift og vedligeholdelse af vandbehandlings- og vanddistributionssystemer med henblik på at reducere tab af vand som følge af utætheder i rørsamlinger, ventiler o.lign. er BAT i virksomhederne. For at reducere tab fra og uhensigtsmæssig vandforbrug i vandsystemer anbefales, at virksomhederne udarbejder og implementerer rutiner for tjek og vedligeholdelse af vandsystemer, vandbaseret køling samt vandbehandlings-enheder. Rutiner kan f.eks. indgå i procedurer og instruktioner i miljøledelse (se kapitel 5). Procedurer og instruktioner bør understøttes af løbende målinger af vandforbrug opdelt på processer/afdelinger i virksomheden. 6.2 Spildevandsrensning Spildevandsrensning er i europæisk og internationalt regi BAT i fødevareindustrien. Enten som forrensning inden afledning til fælles renseanlæg eller som rensning inden afledning til kloak/recipient. Under grønlandske forhold, hvor man ikke har fælles renseanlæg eller renseforanstaltninger i de enkelte byer og bygder, er der dog specielle forhold, som gør sig gældende. Biologisk rensning, som er en robust, og en bredt anvendt teknologi i den internationale fødevareindustri, er generelt set ikke velegnet under de herskende klimatiske forhold. Det kræver specielle anlægstyper, som formentligt ikke økonomisk set er BAT i relation til de grønlandske virksomheder. Renseteknologier, som umiddelbart vurderes at være BAT i Grønland og anvendelige på tværs af de tre brancher, omfatter: Olie/fedtseparator Sibåndsfiltrering Filtrering med buesier Tromlefiltrering Flotation En eventuel indførelse af spildevandsrensning hos grønlandske virksomheder skal dog nøje vurderes ud fra et helhedssyn. Beslutningstagere skal således tage økonomi, såvel som recipientkvalitet og -forhold i betragtning. Ligeledes skal der ved indførelse af spildevandsrensning etableres strukturer og systemer i kommunerne, der kan aftage eller nyttiggøre restprodukter fra renseanlæggene. Det er væsentligt at bemærke, at disse strukturer ikke er etableret i dag, og at beslutningstagere i industrien og myndighederne derfor må sørge for at inddrage den viden, som eventuelt måtte være opbygget omkring miljøforhold, herunder behov for rensning, sammenholdt med omkostninger til disponering eller nyttiggørelse af restprodukter fra rensning. 18

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Brancheblad for. Fiskefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Fiskefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Fiskefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg

Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg Sendes til: Varde Kommune Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Ansøgning om tilslutning af spildevand til offentligt spildevandsanlæg 1. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Virksomhedens navn Telefonnummer

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Økonomisk gevinst ved filtrering og genbrug af vandstrømme i industrien

Økonomisk gevinst ved filtrering og genbrug af vandstrømme i industrien Økonomisk gevinst ved filtrering og genbrug af vandstrømme i industrien Janne Pedersen, Diatom A/S Produktchef, Filterløsninger Cand.agro. 1 Diatom A/S er et handelsselskab, der blev etableret i 1966 som

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail:

AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Krøgebækvej 25 Fax: +45 75 39 65 03 Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg E-mail: AL-2 Teknik A/S Tlf.: +45 75 39 65 00 SE nr.: 24 21 11 18 Effektiv mekanisk filtrering af Procesvand, Kølevæsker, Spildevand, Dambrugsvand, m.m. med AL-2 Båndfilter. Funktionsbeskrivelse af AL-2 Båndfilter:

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand

Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Stort potentiale i filtrering af teknisk vand Med den rette rensning kan teknisk vand i mange tilfælde helt problemfrit bruges i stedet for drikkevand og dermed kan forsyningerne både spare vandressourcer

Læs mere

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

SEKUNDAVAND GENERISK CASE SEKUNDAVAND GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne

Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne -status og erfaringer med tilslutningstilladelser til hospitaler Morten Beha Pedersen, mop@hvidovre.dk FSTA 8. oktober 2015 Præsentation

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit Bio Unit serien Bio Unit er et MBBR anlæg for 100 % genbrug til bilvask, hvor kvaliteten er 80 % bedre end kravene til miljøcertificering i Europa. Bio Unit kan også med fordel monteres i mellem en mindre

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for

for Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om

Læs mere

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi Christian Johansen (Enhedschef, Hvidovre Hospital) Temadag om hospitalsspildevand, vandeffektivitet og vandteknologi d. 4.

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Ledelseshåndbog November 2013

Ledelseshåndbog November 2013 Ledelseshåndbog November 2013 Side 1 af 3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for VandCenter Syd... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og beføjelser...

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

HVAD BLIVER DET NÆSTE? HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet

Læs mere

Grønne Industrisymbioser

Grønne Industrisymbioser Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008 Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN

ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN ETABLERING AF PILOTPARTNERSKAB GENANVENDELSE AF VAND OG BRUG AF SEKUNDAVAND I FØDEVAREINDUSTRIEN 2 OVERORDNEDE FORMÅL Industrielle løsninger til besparelse af vandressourcer Nuværende forbrug af drikkevand

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

BIN-X System. BIN-X DGT Invest ApS Møllevej 9, K.1 2990 Nivå T: 4576 7628 www.bin-x.com

BIN-X System. BIN-X DGT Invest ApS Møllevej 9, K.1 2990 Nivå T: 4576 7628 www.bin-x.com BIN-X System BIN-X System et overblik Ultrafiltrering Mekanisk rensning af koldt og varmt brugsvand Fjerner alle bakterier, herunder Legionella bakterier, partikler og næsten alle vira Membran med porestørrelse

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger.

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger. Januar 2014 1 Formålet med denne vejledning er at sikre, at olie- og benzinudskillere (herefter udskiller) samt sandfang IKKE giver anledning til forurening af jord og grundvand, tilstopning eller tæring

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2

Tilslutningstilladelse til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 til vask af biler hos TDC A/S, Snehvidevej 2 1 Stamdata for TDC Virksomhedens navn og adresse TDC A/S Herlev Central Snehvidevej 2 2730 Herlev Kommune CVR nr. og p nr. CVR nr. 14773908 P-nr. 1013874960

Læs mere

Skema for processpildevand

Skema for processpildevand Brøndby Kommune Miljøafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Sagsbehandler: Susanne Svenné Skema for processpildevand Virksomhedsnavn: Adresse: Tlf: Kontaktperson: Tlf: E-mail: Hjemmeside: CVR nr: P. nr: 1.

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Fremtidens biologiske rensning af spildevand RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Handlingsplan for hospitalsspildevand

Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Handlingsplan for hospitalsspildevand Nationalt og international er hospitalsspildevand et nyt område, som langsomt er ved at få en øget opmærksomhed. Der er imidlertid

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger: SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder

Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder inspire food, Seminar om procesvand 11. juni 2014 Lotte Bjerrum, Teknologisk Institut (lbfh@dti.dk) Bjørn Malmgren Hansen (bmh@dti.dk), Christian

Læs mere

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på:

Mono EZstrip Family. Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Mono EZstrip Family Unik (MIP) Maintenance In Place! Videoer på EZstrip pumper og Muncher på: Fordele med EZstrip Family Maintenance In Place Hurtig og enkel udskiftning af de vigtige sliddele uden brug

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere