Brancheblad for. Fiskefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
|
|
- Leif Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brancheblad for Fiskefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September 2005
2 Baggrund Dette brancheblad udgør en delrapportering af projektet Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. Der er endvidere udarbejdet brancheblade for henholdsvis rejefabrikker og slagterier. Fokus for branchebladene er vandforbrug, spildevandsudledning og organisk affald. Målgruppen for branchebladene er dels medarbejdere hos Direktoratet for Miljø og Natur (DMN), som har behov for et overblik over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter og dels de grønlandske fiskefabrikker. Formålet er at give et fagligt input til DMN og fabrikkernes dialog om tiltag, som kan føre til opbygning af grønne virksomhedsprofiler og udnyttelse af nye forretningsområder for restprodukter. Ud over branchebladene har projektet bl.a. resulteret i to kataloger med mere detaljerede beskrivelser af henholdsvis mulige BAT-tiltag og mulig nyttiggørelse af industrielle organiske restprodukter. Produktion og emissioner Der fanges fisk hele året i Syd-Grønland kun afbrudt af storis. Længere nordpå ligger fiskeriet stille i isperioden (november-februar) bortset fra et betydeligt fiskeri af hellefisk fra isen. Hovedparten af fiskeriet er hellefisk efterfulgt af torsk. I 2003 blev der fanget omkring tons hellefisk og tons torsk. Herudover fanges der mindre mængder af mange andre arter. Det drejer sig om: Brosme, fjeldørred, fjordtorsk, havkat, helleflynder, håising, laks, lodde, polartorsk, rødfisk, sild, skolæst, stenbider og ulk. I denne gruppe blev der i 2003 fanget omkring tons. Fiskene kan opdeles i rundfisk (f.eks. torsk) og fladfisk (f.eks. hellefisk). Disse fisk betegnes også hvidfisk på grund af det hvide forholdsvist magre kød. Heroverfor står de fede og halvfede fisk såsom sild, laks og fjeldørred. Normalt renses og ises hvidfisk umiddelbart efter fangsten, og indvoldene smides over bord efter gældende regler. Nedenstående figur viser et typisk procesdiagram for produktion af hellefisk i Grønland. Dette produktionsforløb er generelt gældende for hvidfisk-industrien i Grønland. Produktionen sker hovedsageligt manuelt i dag. Fremover forventes en øget automatisering
3 Modtagelse af rensede hellefisk Afisning og skylning Filetering Restprodukt: Hoveder, skrog, haler etc. High Risk zone: Afskinding, trimning og portions opdeling Restprodukt Frysning Glasering Efterfrysning Pakning Produkter Det organiske affald fra produktionen består af hoveder, finner/haler, skin, skrog samt afskæringsrester af kød på disse dele og separate kødrester. Affaldet opstår primært i forbindelse med filetering (herunder hovedkapning), afskinding og portionsopdeling. Hertil kommer det affald, som under produktionen opløses fra kød og indvolde i procesvandet. Procesvandet udledes efterfølgende som spildevand. Affaldsmængden/restproduktet fra produktionen er meget afhængigt af fiskenes størrelse (store fisk giver mindre spild pr. kg ved filetering end små fisk), automatiseringsgrad i produktionen (jo højere automatiseringsgrad jo større spildmængde vil der normalt også være) samt udskæringskrav i forhold til færdigvaren. Overordnet set kan affaldsmængden anslås til omkring 40% for produktion af hellefisk og omkring 50% for torsk. Dette gælder fabrikker med produktion/ forarbejdning af fisk. Ved en del større fabrikker i Grønland, hvor hovedprodukterne er rejer, krabber eller hellefisk, sker der ingen forarbejdning af torsk og andre rundfisk. Disse fisk skylles, pudses og pakkes, og sælges efterfølgende som hele frosne fisk. I disse tilfælde er der stort set intet affald fra produktionen. I 2003 udgjorde den samlede affaldsmængde fra fiskefabrikkerne i Grønland omkring tons. I Grønland udledes den samlede affaldsmængde i dag normalt med spildevandet. I enkelte tilfælde opsamles skrog fra hellefisk og sælges lokalt som hundefoder. I
4 Ilulissat har Royal Greenland A/S en fabrik, hvor fangsten af hellefisk udnyttes tæt på 100%. Der fremstilles fiskemel og -olie af fiskeaffaldet. forbruget i en traditionel grønlandsk fiskefabrik er 3-11 m 3 pr. tons hellefisk og torsk, hvor de laveste vandforbrug ses ved manuel filetering (baseret på konkrete erfaringer og litteraturdata). forbruget går primært til rengøring af maskiner og lokaler, men der er også et stort vandforbrug ved våd transport af affald fra forarbejdningsprocesserne. Det internationale niveau for vandforbruget hos fiskefabrikker, som anvender BAT, ligger på 2-6 m 3 /tons råvarer. Men igen skal det påpeges, at som for affaldsmængderne er det vanskeligt at fastlægge generelle niveauer for vandforbrug. forbruget er stærkt afhængigt af fisketypen (rundfisk eller fladfisk), fiskestørrelsen, automatiseringsgraden på fabrikken samt kravene til færdigvaren. Der foreligger ingen resultater af spildevandsmålinger fra grønlandske fiskefabrikker. Nedenstående tabel viser spildevandsdata, som er baseret på internationale referencer. sdata fra traditionelle fiskefabrikker (baseret på litteraturstudium) Flow COD BOD Total N Total P m 3 /t råvare kg/t råvare kg/t råvare kg/t råvare kg/t råvare Fiskefabrikker ,3-3,1 0,1-0,6 Referencer: Cleaner Production in the fish processing industry, UNEP, BAT Best Available Technology in the Fishing Industry Nordic council of Ministers IPPC. Draft Reference Document on BAT in the Food, Milk and Drink Industry, European Commission. Draft May Tabellens spildevandsdata stammer fra fiskefabrikker, hvor ikke alt fiskeaffaldet udledes med spildevandet. De større restprodukter (hoved, finner og skrog) frasepareres normalt fra spildevandsstrømmen ved fabrikker i Danmark, Norge m.fl. I Grønland, hvor alt affaldet normalt udledes med spildevandet, vil udledningerne af organisk stof derfor ligge på et højere niveau. Bedste tilgængelige teknik (BAT) opbygning af grøn virksomhedsprofil Indførelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) i produktionen handler om at reducere emissioner og ressourceforbrug via forebyggende tiltag eller rensning. Via ressourcebesparelser og reduktion af emissioner kan fabrikkerne opbygge en grøn virksomhedsprofil, som kan anvendes til markedsføringen af de grønlandske fiskeprodukter. Ved konventionel produktion af fiskeprodukter vil affaldsmængden som tidligere beskrevet udgøre 40-50% af råvaremængden. Denne samlede affaldsmængde kan kun reduceres via nyttiggørelse af affaldet (jf. nedenstående om mulig nyttiggørelse). BAT-tiltag i produktionen på fiskefabrikker har til formål at reducere vandforbruget, og spildevandsbelastningen. forbruget kan reduceres via ændrede arbejdsgange, nye teknologier samt optimering af rengøringen. sbelastningen kan reduceres ved at forhindre, at store mængder organisk stof udvaskes med spildevandet. Dette kan ske ved at forebygge, at råvarerne udvaskes i procesvandet ved transport og produktion samt, at rengøringsrutinerne forebygger at affaldet spules til kloak. Alternativt kan spildevandsbelastningen reduceres via spildevandsrensning.
5 Følgende BAT-tiltag kan være relevante i forhold til fiskefabrikkerne: Miljøledelse besparelser gennem forbedret husholdning Optimering af rengøring Tør transport og opsamling af fiskeaffald Optimering af optøning af fisk anvendelse af varmt vand eller varm fugtmættet luft Optimering af maskiner og udstyr til maskinel filetering I tilfælde, hvor der foreligger særlige vandområdekrav, kan følgende renseteknologier være relevante: Primær rensning af spildevand srensning ved hjælp af flotation Kompakt biofilter til spildevandsrensning Se uddybninger i BAT-kataloget. Nyttiggørelse af organiske restprodukter potentielle nye forretningsområder 40-50% af råvaremængden i fiskeindustrien bliver som nævnt bortskaffet som affald. Hovedparten af affaldet (hoved, finner og skrog) vil forholdsvist enkelt kunne frasepareres til en fast affaldsfraktion. Den resterende del, som er organisk materiale, der er opløst i spildevandet, er vanskeligere tilgængelig. Udnyttelse af værdistoffer i denne affaldsstrøm har et længere fremtidsperspektiv og er ikke teknisk/økonomisk aktuel i dag. Udnyttelse af restprodukterne udgør et forretningsmæssigt potentiale, som grønlandske virksomheder og investorer bør undersøge nærmere. Følgende nyttiggørelser af affaldet fra fiskeindustrien kan være relevante på nuværende tidspunkt: Produktion af fiskemel og fiskeolie Udbygning af eksporten af særlige restprodukter til konsum Fremstilling af fiskeensilage (til f.eks. foderprodukter) Se uddybning i katalog over mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter. Yderligere information Udvikling af BAT og nyttiggørelse af organisk industriaffald er en dynamisk proces. På følgende hjemmesider kan du hente opdateret information om de nyeste teknologier og muligheder: Stiftelsen Rubin i Norge: EU samarbejdet AWARENET: envirowindows/awarenet/home UNEP s industridivision:
Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
Læs mereBrancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter
Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6
Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede
Læs mereIndhold FORORD 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3
Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M127/001-0164 BAT-katalog Ole Vinther Frederiksen, Rovesta Miljø I/S William
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3
Udenrigshandel :3 Grønlands eksport 1. kvartal Den samlede eksportværdi var 373 mio. kr. i mod 427 mio. kr. i 1. kvt., et fald på 53 mio. kr. hvilket svarer til 12,5 pct. Det fremgår af denne publikation
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 4. kvartal :4
Udenrigshandel 2004:4 Grønlands eksport 4. kvartal 2003 Faldende eksport i værdi Den samlede eksportværdi i 2003 faldt til 2.149 mio. kr. fra 2.389 mio. kr. i 2002. Dette svarer til et fald på 10,0 pct.
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mereGrønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Grønlands eksportværdi fordelt på måneder, i mio. kr. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Udenrigshandel 2005:3 Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Sammenfatning Faldende eksport i værdi Størst reduktion Nyt produkt Den samlede eksportværdi i 2004 faldt til 2.146 mio. kr. fra 2.285 mio.
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006
Udenrigshandel 2006:5 Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Den samlede eksport var på 1.008 mio. kr. i 1. halvår 2006 mod 1.100 mio. kr. i 1. halvår 2005,
Læs mereFiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland
GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S
Læs mereUdenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2
Udenrigshandel 2003:2 Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) Den samlede eksportværdi for 2002 var 2.248 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end i 2001, hvor der blev eksporteret varer til en værdi
Læs mereVærdi i landingsforpligtelsen
Værdi i landingsforpligtelsen Projektet Formål: at øge værdien af discardfisk Fokus: løse de udfordringer, der vil opstå ombord på et konsumfartøj og i landingshavn ved landing af discard Ny fraktion Opbevaring
Læs mereFiskeri og fangst 27. maj 2015
Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereFiskeri og fangst 30. marts 2016
Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri 2015 Indholdsfortegnelse Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 5 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri
Fiskeri og fangst 2001 :2 Kd!Q{jIIP. N\u'I-tKln1'i N~~mU~tI~{la~{lrJ.t S!
Læs mereFiskeri og fangst 28. marts 2018
Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...
Læs mereFiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereAEU-2 Matematik - problemregningsdel.
NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: 16. januar 2013
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereFiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................
Læs mereMuligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1
Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop 2013 1 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering
Læs mereFiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst
Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer
Læs mereUdvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald
Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M 127/001-0164 Udvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald
Læs mereBeskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.
Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september
Læs mereImplementering af BAT konklusioner vedr. affaldsvirksomheder, herunder standardvilkår
Implementering af BAT konklusioner vedr. affaldsvirksomheder, herunder standardvilkår BAT konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg m.m. Nils Nordholm Erhverv 28. maj 2019 BAT Virksomheder der forurener
Læs mereVurdering af frossen og paneret fisk
Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereOrganisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter
Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M. 127/001-0164 Realistiske muligheder for nyttiggørelse/udnyttelse af organisk
Læs mereFiskeriets Økonomi 2013
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereMisilittakkat assersuutigineqarsinnaasut - Erfaringer vi kan tale udgangspunkt i
Misilittakkat assersuutigineqarsinnaasut - Erfaringer vi kan tale udgangspunkt i Nunatta isorartussusaa Vores lands længde Sisimiuniit Maniitsumut ungasissuseq Afstand fra Sisimiut til Maniitsoq 2065 km
Læs mereDaka Denmark A/S. Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar Lars Brødsgaard. Business Unit Director, Daka ReFood
Daka Denmark A/S Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar 2019 Lars Brødsgaard Business Unit Director, Daka ReFood Statement»Vi er den første generation, der kan afskaffe fattigdom, og den sidste, der kan
Læs mereF R I S K E R E F I S K - H E L E V E J E N. Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Ta temperaturen på din fangst og håndtering...
Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Dit nye værktøj... I Konsumfisk har vi udarbejdet denne kvalitetshåndbog, som vi kalder Gode vaner. Rapporten er lavet i tæt samarbejde med fiskere fra
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014
Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereRoyal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia
AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mere3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008
ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereMånedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.
FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereSALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND
BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup
Læs mereRessourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland
Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse
Læs mereCabinplant. Sardin pakke linje med Robot og Vision teknologi
Cabinplant Sardin pakke linje med Robot og Vision teknologi Cabinplant A/S Jesper Kofoed. Project Manager. R&D. Ingeniørens Produkt pris 2011: Produktion/maskiner/transport Robotanlæg til trimning og pakning
Læs mereNOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereRÅDETS FORORDNING (EU)
L 349/4 Den Europæiske Unions Tidende 19.12.12 FORORDNINGER RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 12/12 af 3. december 12 om handelsrelaterede foranstaltninger til sikring af forsyningen af Unionens forarbejdningsvirksomheder
Læs mere1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse
Læs merestege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?
Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men
Læs mereNutaaq Torsk GRØNLANDSKE SPECIALITETER. & smagfuld! Mere... frisk, hvid
Nutaaq Torsk Mere... frisk, hvid & smagfuld! GRØNLANDSKE SPECIALITETER Torskefilet med skind, PBI Str.: 225-450 g Varenr.: 130 822 020 - IQF 5 kg nettovægt uden glasering Torskefilet med skind, PBI Str.:
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereRådgivning 2015 (tons) 6.300 6.300 9.015-5.000-4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379-5.611-2.768
Art Rådgivning 2014 Hellefisk Kystnært 1 Upernavik 2 joller = 55,4631 % fartøj = 44,5369 % Uummannaq 3 joller = 66,9650 % fartøj = 33,0350 % 6.300 6.300 9.015 5.000 4.015 Maks. 6.000 6.000 8.379 5.611
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mere1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.
Læs mereNutaaq Torsk GRØNLANDSKE SPECIALITETER. & smagfuld! Mere... frisk, hvid
Nutaaq Torsk Mere... frisk, hvid & smagfuld! GRØNLANDSKE SPECIALITETER Torskefilet med skind, PBI Str.: 225-450g Varenr.: 130 822 020 - IQF 5 kg nettovægt uden glasering Torskefilet med skind, PBI Str.:
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereWerner Larsson Fiskeeksport A/S Galeasevej Skagen. Sendt via
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Werner Larsson Fiskeeksport A/S Galeasevej 3 9990 Skagen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Sendt
Læs mere- alene som følge af ændrede kvoter
QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12
Læs mereGRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST
BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur
Læs mereSammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereUniversity of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,
Læs mereFigur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is
Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereTAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation
2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT
Læs mereUdenrigshandel. 1 Vareteksten til de enkelte knkoder i 1999.
0301.10.100 Akvariefisk, ferskvandsfisk, levende 0301.10.900 Akvariefisk, saltvandsfisk, levende Udenrigshandel. 1 0301.91.100 Ørred af arterne Oncorhynchus apache og Oncorhynchus chrysogaster, levende
Læs mereFiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri
217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet
Læs merefor Svanemærket vaskehal med Biologisk vandrensningsanlæg for
Bilag 4 - Spildevandsteknisk redegørelse Dato: rev. 16.07.2014 [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstboksen et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug
Læs mereTillæg til Miljøgodkendelse af Polar Raajat A/S, Nuuk
Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisoqarfik / Departementet for Miljø og Natur Imaneq 1A 801, Postboks 1614, 3900 Nuuk Tlf.: (+299) 345000, Fax: (+299) 325410, E-mail: apn@nanoq.gl, Web: www.naalakkersuisut.gl
Læs mereInnovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder
Innovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder Kasper Teilmann, Hotel Sisimiut Den 23. september 2018 Råstofgrundlag I 2015 fangedes
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2013 for
MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og
Læs mereFISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI
2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i
Læs mereNorske erfaringer med anvendelse af hvidfisk ressourcen
Nordisk workshop om nyttiggørelse og optimering af hvidfisk ressourcen Norske erfaringer med anvendelse af hvidfisk ressourcen GEMBA Seafood Consulting A/S Hotel Sisimiut, 23. september 2018 Seniorrådgiver
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S
AFGØRELSE Sags nr. 2008-010186 03-04-2009 Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L
Læs mereAnsøgningsskema udledning af Spildevand (kap. 4)
Sendes til: Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Ansøgningsskema udledning af Spildevand (kap. 4) Ansøgningsdato Henvisning til evt. bilag 1. Virksomhedens/anlæggets navn og beliggenhed
Læs mereFra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen
Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark
Læs mereDen lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq
Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fiskeriets økonomi 2018 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriets økonomi 2018 Nielsen, Rasmus Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereMiljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars
Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan
Læs mereKøbenhavns Universitet Fiskeriets økonomi 2019: Fiskeforarbejdning
university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriets økonomi 2019: Fiskeforarbejdning Nielsen, Rasmus Publication date: 2019 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereMiljøbelastning ved manuel bilvask
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København
Læs mereDanish Technology Center Denmark
Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fiskeriets økonomi 2017 Nielsen, Rasmus; Ståhl, Lisa. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriets økonomi 2017 Nielsen, Rasmus; Ståhl, Lisa Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs meretlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:
Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved
Læs mereFangster / catches 39
er / catches 9 Tabel.: Belgiens kvoter og kvoteudnyttelse for 00, samt kvoter for 00. Belgium quotas and catches in 00 and quotas for 00. 00 00 00 00 bestand (art/område) bestand (art/område) Procent Procent
Læs merealternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen
alternativ desinfektion med JIMCO FLO-D - og forbedring af produktionshygiejnen Af: Jimmy Kjølby Larsen Industriel anvendelse af: UV-C produceret OZON som Desinfektions Middel Præsentation af: -Fysisk
Læs mere