Dagsorden for det 15. ordinære skovrådsmøde

Transkript

1 SKOVRÅDET Natur og klimatilpasning J.nr Ref. MERJE Den 17. september 2018 Dagsorden for det 15. ordinære skovrådsmøde Tid og sted: D. 3. oktober 2018 kl på Ryegaard. Mødet foregår i Brandsprøjtehuset, Munkholmvej 377, 4060 Kr. Såby 1. Godkendelse af dagsorden Til godkendelse 2. Godkendelse af referat fra mødet den 4. juni 2018 Bilag a Til godkendelse 3. Udkast til kommissorium for underudvalg om biomasse Bilag b (eftersendes) Resumé: Ved Skovrådsmødet d. 4. juni 2018 blev det besluttet, at nedsætte et underudvalg om biomasse. Underudvalgets første opgave var at skrive et papir med bemærkninger til Klimarådet på baggrund af deres rapport om biomassens rolle i den grønne omstilling. Bemærkningerne blev sendt d. 28. juni Kommissoriet skal beskriver hvilke andre opgaver underudvalget forventes at varetage. Til beslutning 4. Oplæg fra underudvalg om zonering Resumé: Underudvalget har afholdt første møde, og formanden Niels Otto Lundstedt vil give en mundtlig status ved skovrådsmødet. Til drøftelse Frokostpause 5. Den endelige udpegning af biodiversitetsskov i statens Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk

2 skove Resumé: Naturstyrelsen gennemgår kortfattet de endelige udpegninger af skove til biodiversitetsformål. Til orientering 6. Den fremadrettede forvaltning af statens skove til biodiversitetsformål - proces og indhold Resumé: Naturstyrelsen gennemgår processen for udarbejdelse af forvaltningsplaner for skove til biodiversitetsformål. Til orientering 7. Meddelelser NFAP Danish National Forest Accounting Plan Tørke i skovbruget. Orientering om igangværende undersøgelser. Status på det energipolitiske område Bilag c + d Til orientering 8. Evt. Bilag: a. Udkast til referat af møde 4. juni 2018 i Skovrådet. b. Udkast til kommissorium for undervalg om Biomasse. c. Vedr. vurdering af tørkens indflydelse på skovbruget (notat fra IGN, KU) d. Notits om planteafgang forårsaget af tørke på Naturstyrelsens arealer 2

3 SKOVRÅDET Natur og klimatilpasning J.nr Ref. MERJE Den 29. juni 2018 UDKAST til referat fra Skovrådets 14. ordinære møde d. 4. juni 2018 Tid og sted for mødet: D. 4. juni 2018 kl , Miljø- og Fødevareministeriets departement, Mødelokale B, Slotsholmsgade 12, 1216 København K. På Skovrådsmødet deltog: Carsten With Thygesen Niels Otto Lundstedt, Tanja Blindbæk Olsen, Kristian Gernow, Johan Tesdorpf, Michael Glud, Henrik Skibsted Jakobsen, Ann Berit Frostholm, Thor Hjarsen, Lisbet Christoffersen, Troels Garde Rasmussen, Henrik Wejdling, Anker Madsen, Vivian Kvist Johannsen, Jacob Heilmann-Clausen, (Formand) Dansk Skovforening Dansk Skovforening De Danske Skovdyrkerforeninger Landbrug & Fødevarer HedeDanmark Danske Træindustrier Danmarks Naturfredningsforening (DN) WWF Verdens Skove Kommunernes Landsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet IGN, Københavns Universitet CMEC, Københavns Universitet Fra Miljø- og Fødevareministeriets departement deltog: Kontorchef Isabelle Navarro Vinten Sekretær for Skovrådet Mette Rask Jensen Specialkonsulent Christian Lundmark Jensen (til og med punkt 8) Fra Miljøstyrelsen deltog: Kontorchef Rikke Reumert Schaltz Fra Klimarådet deltog: Formand Peter Birch Sørensen (ved punkt 6 og 7) Fra Energistyrelsen deltog: Chefkonsulent Lisbeth Nielsen (ved punkt 6 og 7) Fra Naturstyrelsen deltog: Forstfuldmægtig Erik Buchwald (fra punkt 8) Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk

4 Afbud: Jesper Fredshavn DCE, Aarhus Universitet Referat fra mødet: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt 2. Godkendelse af referat fra mødet den 5. marts 2018 Dagsordenen blev godkendt med følgende bemærkninger: DOF spurgte til om den igangværende proces med grænsejusteringer af Natura 2000 områderne betyder, at der skal trækkes areal fra den status, der i udkast til skovprogram bliver angivet som ha øvrige naturmæssigt værdifulde skove, jf. DNs kommentar til punkt 8. Til dette svarede Miljø- og Fødevareministeriet, at de ha var status på det tidspunkt skovprogrammet blev sendt i høring. Dansk Skovforening supplerede med at der ikke er kortlagte skovnaturtyper, der foreslås taget ud af Natura 2000 områderne, så det burde ikke ændre på status i Skovprogrammet. Formanden spurgte om der til IGN s kommentar til punkt 4 (s. 3) kunne tilføjes at det var de politiske rammer for processen vedrørende skovloven, der har været uklare. Herved flugter referatet med IGN s senere bemærkning under punkt 5 (s. 5). IGN svarede ok. 3. Præsentation af nyt sekretariat for Skovrådet Resumé: Formanden bød det nye sekretariat velkommen og Miljø- og Fødevareministeriet præsenterede sekretariatets medarbejdere og baggrunden for flytningen af sekretariatet fra Miljøstyrelsen til departementet. Flytningen af sekretariatet er et led i flytningen af opgaver og 150 medarbejdere fra Miljøstyrelsen til Miljø- og Fødevareministeriets departement. Kontoret 'Natur og Klimatilpasning' har fået overdraget opgaven som sekretariat for rådet og har i øvrigt opgaver vedr. skov, artsforvaltning, jagt, vildt, friluftsliv, Natura 2000, 3-beskyttelsen, kystbeskyttelse, klimatilpasning, VVM m.m. 4. Status fra Miljø- og Fødevareministeriet Resumé: Miljø- og Fødevareministeriet takkede på vegne af den tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for Skovrådets anbefalinger til arbejdet med en mulig ændring af skovloven, som Skovrådets formand præsenterede for den tidligere minister og regeringsordførerne ved et møde d. 14. marts Arbejdet med en mulig ændring af skovloven er nu i proces og en samlet pakke inkl. Skovrådets anbefalinger forventes at blive præsenteret for den nye miljø- og fødevareminister inden sommerferien. Udkast til et nyt nationalt skovprogram har været i høring frem til 6. april. Der er indkommet 26 høringssvar, som er ved at blive behandlet for at kunne indgå i den videre politiske proces. 5. Nyt fra Miljøstyrelsen bl.a. vedr. årets tilskudsordninger Resumé: Miljøstyrelsen er fremover repræsenteret ved Rikke Reumert Schaltz, der er kontorchef i den nye enhed Landskab og skov. Enheden dækker områderne 2

5 skovlovsadministration og skovforvaltning, skovstatistikken, EUTR, FLEGT, CITES, miljøvurderinger (VVM), fredninger, plantilsyn, nationalparker samt dele af naturbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen orienterede om processen med udflytningen til Odense. Der har været en intensiv proces med at ansætte nye medarbejdere og det tegner godt både med erfarne og nyuddannede. 250 medarbejdere har sagt ja til en fastholdelsesaftale i et halv eller et helt år. Årets tilskudsordninger til urørt skov og anden biodiversitetsskov samt læhegn er åbne. Tilskudsordningen til skovrejsning åbner først senere på sommeren. Der er budgetteret med samme beløb som i udgangspunktet i 2017, dvs. inden der blev fundet ekstra midler til tilskud til urørt skov og anden biodiversitetsskov pga. den store søgning i Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag om status på årets tilskudsordninger. 6. Klimarådet om biomasse og skov Resumé: Formanden for Klimarådet Peter Birch Sørensen præsenterede Klimarådets nye hovedrapport Biomassens betydning for grøn omstilling (se vedlagte PP-dias). Peter Birch Sørensen indledte med at anerkende at biomasse har stor betydning for skovbruget både dyrkningsmæssigt og økonomisk. Han redegjorde for biomassens væsentlige rolle i den grønne omstilling, herunder at forbruget af biomasse pr. indbygger i Danmark er markant højere end verdensgennemsnittet, og at Danmark har EU s højeste importandel i biomasseforbruget. Peter Birch Sørensen redegjorde videre for klimaeffekter af forskellige scenarier for udtag af biomasse og holdt dette op imod eksisterende bæredygtighedskriterier i den danske brancheaftale for skovbiomasse og de foreslåede nye EU-kriterier. På denne baggrund har Klimarådet anbefalet opstramninger i bæredygtighedskriterierne, indikatorer for CO2 aftryk samt et nyt afgiftssystem, hvor biomasse sidestilles med andre teknologier for vedvarende energi og ikke gives særlige favorable rammevilkår. Klimarådet anbefaler bl.a.: - at der udarbejdes retvisende indikatorer for biomassens CO2-aftryk, som kan indgå i eksisterende bæredygtighedskriterier, samt at bæredygtighedskriterierne implementeres i lovgivningen. Rådet anbefaler, at der nedsættes en kommission til løsning af opgaven. - en afgiftsreform, hvor afgifter på energi målrettes CO2. Biomasse, der ikke dokumenterbart lever op til de lovbundne bæredygtighedskriterier pålægges CO2-afgift ud fra et skønnet CO2-indhold og vil ikke være tilskudsberettiget. Biomasse, der dokumenterbart lever op til bæredygtighedskriterierne fritages for CO2-afgift og kan modtage støtte til elproduktion. - at man med fordel kan anvende en bagatelgrænse, så biomasse under grænsen pr. automatik bliver opfattet som klimabæredygtig. Rådet peger på forskellige mulige modeller for dette (forkortet; anbefalingerne i fuld længde kan ses i klimarådets rapport). Afslutningsvist bemærkede Peter Birch Sørensen, at han generelt ikke er bekymret for bæredygtigheden af den hjemlige biomasse fra skovene, men derimod ser problemer med dele af den udenlandske, importerede biomasse. IGN bemærkede at det er vigtigt ikke at tælle CO2 frigivelsen dobbelt for biomasse ved afregning af klimaregnskabet. Verdens Skove spurgte hvorfor Klimarådet ikke har miljømæssige kriterier for bæredygtighed med i anbefalingerne. Hertil svarede Peter Birch Sørensen, at de har fokuseret på de kriterier, der ikke allerede var med i den danske brancheaftale. HedeDanmark spurgte til om kriteriet for at hugsten ikke overstiger den langsigtede tilvækst skal regnes på ejendoms-, regionalt eller nationalt niveau. Hertil svarede Peter Birch Sørensen, at de som udgangspunkt anbefaler en regional opgørelse, men hvis der i et land er 3

6 en effektiv klimaregulering, kan det gøres på nationalt plan. CMEC bemærkede, at CO2 i jorden bør indgå i kriterierne. Hertil svarede Peter Birch Sørensen, at det indgår i det obligatoriske kriterium om at undgå visse fraktioner af biomassen, primært rødder og stubbe. IGN bemærkede hertil at jordpuljen er med i rapporteringerne til klimaregnskabet. Den ændrer sig dog langsomt på nær for humusrige jorder. Dansk Skovforening savnede i rapporten bioraffineret biomasse til brug som brændsel i transportsektoren. Hertil svarede Peter Birch Sørensen, at Klimarådet har gjort sig tanker om betydningen af dette område, og at det kan blive den primære anvendelse af biomasse fremadrettet. Formanden rundede punktet af med bemærkninger om, at det overvejende må antages at dansk produceret biomasse er klimamæssigt bæredygtigt og at udfordringen er på det importerede. Formanden pegede på, at bindingen af CO2 i høj grad kan påvirkes ved valg af træarter, skovdyrkning m.m. Formanden ønskede at Skovrådet fremadrettet havde en dialog med Klimarådet vedr. biomasse. Hertil svarede Peter Birch Sørensen, at Klimarådet gerne modtager kommentarer til rapporten, og at en fremadrettet dialog fx kan have bioraffinering af biomasse til transportsektoren som omdrejningspunkt. 7. Status på regeringens energiudspil Resumé: Lisbeth Nielsen fra Energistyrelsen præsenterede Regeringens energiudspil fra april Udspillet danner grundlag for politiske forhandlinger om reguleringen på energiområdet frem mod 2030, hvor målet er, at 50 % af Danmarks energiforbrug skal dækkes af vedvarende energi. Af særligt betydning for biomassen er forslag om, at elvarmeafgiften reduceres fra 40 til 15 øre/kwh samt at støtten til VE harmoniseres og forenkles. Det indgår heri, at støtte til biomassebaseret elproduktion på eksisterende afskrevne værker udfases fra 2019 for flis, mens der for træpiller forsat kan gives støtte, men reduceret. Ikke-afskrevne værker berøres ikke. Sigtet er, at beslutninger vedr. nye investeringer tages på baggrund af reelle regnskabsøkonomiske budgetter for biomasse versus sol eller vind. Der foreslås ligeledes en deregulering af varmesektoren, der har været pålagt mange bindinger begrundet i tidligere produktionsforhold med overvejende fossile brændstoffer. IGN spurgte til om der er planer om at flytte mere energiproduktion til den enkelte husstand. Hertil svarede Lisbeth Nielsen, at der er god udnyttelse af el til varme i fjernvarmeanlæggene og dermed en god udnyttelse af overskudsproduktionen. Verdens Skove spurgte til om forslagene i udspillet forventes at blive problematisk at få godkendt af EU-kommissionen. Hertil svarede Lisbeth Nielsen, at der ikke forventedes nogen problemer ift. eksisterende anlæg, men der er udfordringer forbundet med at ny elkapacitet på biomasse pga. andre vilkår ikke er en del af planerne for udbud på vind, sol og bølger. Flere medlemmer i Skovrådet fandt det mærkværdigt, at træpiller, der typisk importeres, støttemæssigt favoriseres i.f.t. indenlandsk produceret træflis. Lisbeth Nielsen bekræftede, at oplægget pga. EU s statsstøtteregler forventes at indebære en total udfasning af tilskud til flisbaseret elproduktion på eksisterende afskrevne værker fra 2019, mens der fortsat efter oplægget vil kunne gives 9 øre/kwh for den træpillebaserede elproduktion. Disse satser kan dog ændre sig, hvis de relative brændselspriser ændres. 4

7 Frokostpause 8. Biomasse i Skovrådet Resumé: Formanden indledte med at konstatere, at efterspørgslen på biomasse er steget over en årrække. Det har indflydelse på en række faktorer knyttet til skovene, som fx træartsvalg, teknologivalg, næringsstofbalance m.m. Formanden anmodede Skovrådet om at tilkendegive på hvilken måde Klimarådets anbefalinger og regeringens energiudspil bør have indflydelse på Skovrådet videre arbejde. HedeDanmark mente, at Klimarådet mangler at adressere biomassens anvendelse i transportsektoren. Træ kan få en mere højværdiudnyttelse ved bioraffinering som brændsler i transportsektoren. Der er behov for at skabe politisk opmærksom på dette område, da det er svært at skaffe forskningsmidler til dette næste skridt. Dansk Skovforening gav udtryk for at Skovrådet kan spille ind i forhold til indikatorerne for bæredygtighed. Dansk Skovforening efterlyser at få sat tal på hvad indikatorerne indebærer samt få nuanceret Klimarådets tilgang. IGN pointerede, at der er elementer Klimarådet ikke har taget med og det fremgår ikke klart, hvordan CO2 tæller i deres scenarier (IGN henviste særligt til figur 2.4 i rapporten). Der er behov for fokus på, at biomasse ikke kun er noget, der kan brændes af. Træ kan erstatte produkter, der i dag er baseret på fossile materialer. CMEC konstaterede, at der i dag fjernes mere træ fra skovene, men vi ved ikke meget om hvad det betyder fx for biodiversiteten, at der fx ligger mindre dødt ved fra trækronerne. DOF foreslog at Skovrådet kan bidrage med at udfolde, hvad der er restprodukter jf. et af Klimarådets foreslåede bæredygtighedskriterier. WWF foreslog at en opfølgning kan lægge vægt på hvad Skovrådet kan bliv enige om, at bæredygtighedskriterierne bør indeholde. Dansk Skovforening udtrykte bekymring for, at den foreslåede regulering, der vil være negativt for den danske biomasse, risikerer at sende signaler til skovejerne om, at der ikke er grundlag for at investere i produktion af biomasse i skovene. Det tager 20 år, før en bestemt efterspørgsel kan leveres. Alle har erkendt, at der er behov for biomasse i en overgangsfase. Kan vi blive enige om at sende dette signal? HedeDanmark mente, at Klimarådets rapport er relativt nuanceret, men tvivlede på, om politikkerne har læst hele rapporten. Præsentationen af rapporten var meget skeptisk ift. biomasse. Derfor er der behov for, at vi får budskaberne nuanceret i den offentlige debat. Gode bæredygtighedskriterier er godt. Men de foreslåede kriterier, kan få uheldige bivirkninger. Fx kan naturplejetiltag som renafdrift af bjergfyr på lysåbne naturtyper bringes i fare. HedeDanmark udtrykte derfor skepsis over for yderligere detaljerede regler og henviste til, at der allerede eksisterer certificeringskriterier. DN støttede indlæggene fra CMEC og WWF og mente, det er vigtigt vi får biodiversiteten 5

8 reflekteret ind i bæredygtighedskriterierne. Skoven er både levested og produktionsenhed. DN kan bakke op om anvendelse af biomasse som en overgangsteknologi indtil Dansk Skovforening kommenterede på DNs indlæg med, at hensynet til biodiversiteten i bæredygtighedskriterierne er med i de eksisterende kriterier, men at CO2 regnskabet mangler i de eksisterende kriterier. Danske Træindustrier nævnte, at det er svært at skaffe den nødvendige bæredygtige biomasse ved import. Vil en større efterspørgsel på dansk bæredygtig biomasse påvirke biodiversiteten negativt? Danske Træindustrier mener, at det er svært at se behov for yderligere kriterier end de eksisterende. Danmark behøver ikke at være first movers. Verdens Skove konstaterede, at bæredygtighedskriterierne optager os alle i Skovrådet ud fra forskelligt synspunkt. Formanden takkede for de mange input og ridsede op, at Klimarådets oplæg blev nuanceret undervejs, så det fremgik, at det ikke er alt træ, der ikke er bæredygtigt, og at dansk træ ofte er bæredygtigt. Formanden opfordrede Skovrådet til at bidrage til at nuancerede dette yderligere ved at sende Skovrådets umiddelbare kommentarer til Klimarådet. Formålet med kommentarerne vil være at spille Skovrådet på banen med budskab om, at rådet er indstillet på at indgå i en dialog om rådgivning ift. skovbiomasse, herunder hvordan bæredygtighedskriterierne fremadrettet kan indrettes. Formanden foreslog at Skovrådet nedsætter et underudvalg om biomasse, der får til opgave nu og her at skrive et papir med kommentarer til Klimarådet samt efterfølgende løbende at forholde sig til biomasse og processen. Formanden forventer, at biomasse vil være på dagsordenen i en længere periode. Formanden foreslog Henrik Skibsted Jakobsen, Danske Træindustrier som formand for underudvalget samt følgende øvrige medlemmer i underudvalget: Dansk Skovforening (Tanja Olsen), DN, en yderligere repræsentant fra de grønne (Thor Hjarsen, WWF har efter mødet bekræftet sin deltagelse), IGN (Vivian Kvist Johansen). (DN er efter mødet vendt tilbage med besked om at Nora Skjernaa Hansen deltager efter endt barsel). Formanden foreslog at sende ca. 1 side med kommentarer til Klimarådet inden for 30 dage (før sommerferien). Formanden ønsker samtidig, at kommentarerne kan skabe opmærksomhed hos energi-, forsynings- og klimaministeren og miljø- og fødevareministeren om, at der er behov for at nuancere budskaberne om dansk biomasse og anvendelsen heraf både til afbrænding på kort sigt, men også til nye formål på lang sigt. Formanden udtrykte, at det vil være et forkert signal at få sendt til skovejerne, at der ikke skal investeres i skovene til biomasseformål, også da man sagtens kan forestille sig, at der vil komme en efterspørgsel efter bioraffineret biomasse som brændsel i transportsektoren. Miljø- og Fødevareministeriet foreslog at sende henvendelse til Klimarådet til orientering til energi-, forsynings- og klimaministeren og miljø- og fødevareministeren. 9. Kommissorium til underudvalg om zonering Resumé: Formanden redegjorde for baggrunden for nedsættelsen af et underudvalg om zonering, som blev besluttede ved Skovrådets møde d. 5. marts Skovrådet skal ved dette møde d. 4. juni 2018 godkende det udsendte udkast til kommissorium og den endelig sammensætning af udvalget. 6

9 DOF spurgte til om de opstillede punkter er i prioriteret rækkefølge og så gerne, at det internationale prioriteres først, hvis dette er tilfældet. DN spurgte til om drøftelsen af zonering alene handler om brugen af skov eller også beskyttelse. Friluftsrådet nævnte, at Teknologirådet sidste år kom med en rapport, der tager afstand fra zonering. Budskabet fra rapporten var at der skal sikres god planlægning, som betyder at tænke sig om. Friluftsrådet foreslog et nyt punkt i opgavelisten i kommissoriet om forholdet mellem planlægning og zonering og mente at KL derfor bør være repræsenteret i underudvalget pga. deres rolle i planlægningen. Friluftsrådet spurgte til, hvilke forventninger, der er til omfanget af produktet fra underudvalget. IGN var enig med Friluftsrådet i at det er oplagt at inddrage forskellen mellem planlægning og zonering. Formanden svarede Friluftsrådet, at det er oplagt at KL er med i underudvalget og foreslog at det første punkt blev suppleret med..og begrebet planlægning. Niels Otto Lundstedt (formand for underudvalget) svarede DN at drøftelsen om zonering både handler om brugen og beskyttelsen. Niels Otto Lundstedt svarede Friluftsrådet, at baggrunden for nedsættelsen af underudvalget er et ønske om et fælles udgangspunkt for, hvad zonering er, når vi taler om dette værktøj i diskussionerne i Skovrådet. Der er behov for klarere forståelse af terminologien. Baggrunden har også været, at få erfaring med om underudvalg er et godt instrument til at underbygge diskussioner i Skovrådet. Verdens Skove supplerede med, at der i Skovrådet er flere, der har talt varmt om zonering som et værktøj. Vi har brug for at finde ud af, hvad det kan bruges til. WWF meddelte, at de gerne vil deltage i underudvalgets arbejde. DOF henviste til DN s forslag på mødet d. 5. marts om at de grønne stiller med én repræsentant og lovede, at de grønne organisationer vender tilbage med en repræsentant. Formanden rundede punktet af med at skitsere den videre proces for underudvalget. Formanden ønskede en foreløbig afrapportering ved efterårsmødet og et oplæg på ca. 5-7 sider (max) i foråret Oplæg om fremtidig forvaltning af skov til biodiversitetsformål på Naturstyrelsens arealer. Resumé: Erik Buchwald fra Naturstyrelsen redegjorde for processen for den endelige udpegning af skove til biodiversitetsformål. Et udkast til udpegningen blev d. 5. februar 2018 sendt i offentlig høring, som sluttede d. 30. marts Det forventes at høringssvarene giver anledning til nogle mindre justeringer, og de endelige udpegninger er ikke offentliggjort endnu. Der foreligger et udkast til rapport om forslag til drift i overgangsfasen. GEUS, CMEC, IGN m.fl. har bidraget til rapporten, men da rapporten endnu ikke er endelig, er de overordnede retningslinjer heller ikke helt på plads. Siden sidste møde er 2020-måls analysen for Naturstyrelsens arealer udkommet. ( Muligheder på Naturstyrelsens arealer for bedre opfyldelse af 2020-mål for truede arter". 7

10 WWF spurgte til om den ti-årige indfasning tælles fra Eller er det fra nu. Hertil svarede Erik Buchwald, at der så vidt han havde forstået det tælles til og med 2026, og altså ikke fra Danske Træindustrier og HedeDanmark kunne bekræfte at det også er melding i praksis fra Naturstyrelsen. Formanden takkede Naturstyrelsen for indlægget. 11. Evt. Evaluering af mødet: Formanden foreslog at vi på et fast punkt under Evt. ved Skovrådsmøderne evaluerer mødet ud fra: dagsordenens relevans, prioritering af dagsorden, mødeledelse og mødet samlet set. DN mente, at det var et fint materiale til mødet, og mødet foregik i god ro og orden til at sige det man ønskede. Landbrug og Fødevarer efterlyste tidsangivelser til punkterne som hjælp til at prioritere forberedelsen. Dansk Skovforening mente, at emnerne havde relevans, der var tid til at få diskuteret dem samt at der er en god opsamling efter hvert punkt, så vi ved hvordan vi går videre inden næste møde. HedeDanmark udtrykte, at det var godt det lykkedes at få Klimarådets formand til at komme. Danske Træindustrier ønskede, at der kunne komme flere ressourcer til sekretariatet på lang sigt. Formanden samlede op på evalueringen af mødet med at tilkendegive, at der fremover sættes tidsangivelser på de enkelte punkter, men hvor formanden stadig forbeholder sig, at kunne prioritere anderledes ved selve mødet, hvis det er hensigtsmæssigt. Øvrige punkter under Evt. : DOF spurgte til om bestillingen fra den tidligere minister om en indstilling om Natursyn er bortfaldet. Hertil svarede Formanden, at han forholder sig afventende efter ministerskiftet. CMEC foreslog, at Skovrådet kunne hjælpe ministerierne med at finde ud af hvordan biodiversitetsskov kan måles. Dette kan evt. tages med i zoneringsdebatten. IGN fortalte, at den forskningsmæssige myndighedsbetjening er blevet konkurrenceudsat. Processen er blevet udskudt, men kører stadig. Der kan findes yderligere information om processen på denne hjemmeside: Formanden vil arbejde for at invitere ministeren med til et Skovrådsmøde på et relevant 8

11 tidspunkt og gerne på en tur i skoven. Formanden forventede at næste møde i skovrådet bliver sidst i oktober eller i starten af november. Sekretariatet udsender en Doodle på møde til efteråret. Miljø- og Fødevareministeriet anbefalede at Skovrådet er skarpe på hvad formålet med et møde med ministeren vil være og nævnte, at ministeren har modtaget Skovrådets anbefalinger vedrørende Skovprogrammet. Det er nemmere at få møde i huset end i skoven. Dansk Skovforening foreslog, at drøfte klimadebatten med ministeren. Dansk Skovforening foreslog videre, at det vil være interessant at Skovrådet indimellem tager i skoven og diskuterer emnerne, så vi kan få nogle billeder på det vi diskuterer. Formanden rundede af med at takke for et godt og konstruktivt møde Mødet sluttede kl

12 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G Miljøstyrelsen att. Erik Schou Forstfuldmægtig Landskab og Skov escho@mst.dk S A G S N O T A T 17. AUGUST 2018 Vedr. Vedr. vurdering af tørkens indflydelse på skovbruget SKOV, NATUR OG BIOMASSE Sagsbehandler Vivian Kvist Johannsen, med input fra Jørgen Bo Larsen, Iben M Thomsen, Ingeborg Callesen, Bruno Bilde Jørgensen, Thomas Nord-Larsen, Hans Peter Ravn, Ulrik Braüner Nielsen, Simon Skov Notatet giver generelle input til følgende spørgsmål stillet af MST d : a) Et overslag over omfanget af tørkens konsekvenser for nyplantninger. b) Et overslag over omfanget af et evt. tabet i vedmasse tilvækst, som følge af tørken, samt dets økonomiske konsekvenser. c) Et økonomisk overslag over et evt. kvalitetstabet, som følge af tørken. ROLIGHEDSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB vkj@ign.ku.dk REF: VKJ Notatet vil blive suppleret med opgørelser baseret på forsøg og skovovervågning i oktober Træer lever i mange år og har en række forsvarsmekanismer, som aktiveres i perioder med stress. Den første rektion er at holde bladenes spalteåbninger lukkede for at spare på vandet. Men dermed hæmmes også CO 2 optag og fotosyntesen med mindre vækst til følge. Efterhånden bliver de høje temperaturer og den fortsatte solpåvirkning et problem for bladene, hvorfor de visner mange steder. Mange løvtræer får brune bladkanter som reaktion på tørken. Fortsætter tørken, indsætter et tidligt løvfald, og særligt egetræerne smider kviste, blade og hele grenes skudsystemer. Dette kan betragtes som en aktiv forsvarsmekanisme, idet en reduktion af bladmængde mindsker træets vandforbrug og dermed dets risiko for varige skader og

13 død. Dette gælder dog især for løvtræer. Når nåletræer (specielt picea- og abiesarter) i større omfang mister nålemasse, gendannes disse ikke og fører til nedsat vækst også i efterfølgende år. Nogle af de typiske symptomer på skader efter tørke og varme er følgende: Bladrandsnekroser især på randtræer Afkast af ældre nåle (især skovfyr) Afkast af grønne blade eller hele skud (især eg) Tidlige høstfarver (løvtræer) Visne skudspidser Døde træer (særligt tydeligt ved mindre træer) Barkbilleangreb (typograf i rødgran og micans i sitka) og måske sitkabladlus SIDE 2 AF 6 Tørkens konsekvenser for nyplantninger. Træer, der er plantet inden for de sidste års tid, er meget udsatte for at dø i tørken, da deres rodsystem ikke er fuldt udviklet og integreret i den omgivne jord. Det vil gælde arealer plantet i efteråret 2017 og især foråret Især fordi forårsplantning 2018 kom sent i gang pga. en kold marts, og varmen derefter kom allerede i april og har fortsat siden. Også yngre træer (2-10 år) skal kæmpe for at komme igennem tørken. Særligt er der observeret planteafgang i unge bevoksninger af lærk. Lærkekulturer er specielt følsomme overfor sommertørke, da deres skudstrækning forløber hen over sommeren og ind i august. Der har været observationer af øget forekomst af snudebiller i unge bevoksninger. Hvorvidt det er en effekt af sommerens vejr, er endnu for tidligt at afgøre. Økonomi: I det omfang nyplantninger bliver ramt af planteafgang, vil det være nødvendigt med efterbedring eller i nogle tilfælde genplantning af hele arealet. Forberedende jordbearbejdning og hegning kan undlades. De økonomiske konsekvenser afhænger derfor af den samlede planteafgang, evt. etablering af græs eller anden vegetation på arealet samt den forsinkelse der opstår ved en forsinket etablering af bevoksningen (tilvæksttab samt behov for ekstra renholdelse). Det samlede areal med nyplantninger er ikke opgjort, men i den seneste opgørelse af skovarealet (Larsen et al 2017) er der knap ha i aldersklassen under 10 år, hvortil kommer knap ha midlertidigt ubevokset areal. Omkostningerne til plante og plantning er typisk 5-6 kr. / plante. Omkostninger til ekstra renholdelse kan forventes at være kr./ha.

14 Kulturer etableres med et varierende plantetal fra planter/ha i de mest ekstensive kulturer til 6000 planter/ha i kulturer med ammetræer eller juletræer. Hvis en hel kultur skal retableres vil omkostningerne være kr./ha. Omkostningerne reduceres svarende til andel af planteafgang. Tørkens indflydelse på træers tilvækst. Lukning af stomata er træers første reaktion på vandstress, hvilket reducerer fotosyntesen med mindre årstilvækst til følge. Om denne tilvækstnedgang fortsætter i det følgende år, er afhængig af graden af tørkestress (tørke samt jordbund) og synes til en vis grad træartsspecifik (Huang et al 2017). I hvor stort et omfang den reducerede vækst og en fortsat tørke vil føre til egentlig trædød er meget usikkert. Det afhænger bl.a. af træarten og hvilken jord de står i. Således kunne man i forbindelse med røde rødgraner, der blev observeret i , finde, at de ramte træer allerede langt tidligere havde udvist følsomhed overfor tørke (1975 og 1976) (Larsen et al. 1993). Et studie af mange forskellige træarter baseret på årringsanalyser fra træartsforsøgene viser, at arter som rødgran, sitkagran, grandis og japansk lærk har en stærk negativ vækstrespons, mens bøg og douglasgran har en svag negativ vækstrespons på tørke. Eg er mere eller mindre upåvirket (Huang et al., 2017). Erfaringer fra de varme perioder i Europa i 2002 og 2003 viste nedsat tilvækst og dårligere sundhed i en række træarter (Granier et al., 2007). Dette års tørke og varme, kan udløse effekter af sidste sommers megen regn, idet nogle træer mister en stor del af finrødderne i somre med megen vand i jorden (som fx 2017). Når det efterfølges af en tør sommer (som 2018), vil de samme træer have store problemer med at etablere finrødder hurtigt nok, hvorfor der vil være øget risiko for skader og evt. trædød. Omfanget heraf er ukendt. Hvis der kommer en længere periode med tørre og varme somre, vil den samlede tilvækst på skovarealet blive markant reduceret, og dermed også kulstofbindingen (Ciais et al. 2005) i skovarealet. Den tørre natur og skove er endvidere i øget risiko for skovbrande, der fører til større tab af værdier og bevoksninger. Økonomi: De økonomiske konsekvenser af et enkelt års nedsat vækst vil være betydelige for de fleste skove. I det omfang at der indtræder nedsat vækst over flere år, må det forventes at påvirke såvel hugst tidspunkt. Den økonomiske konsekvens realiseres gradvist, da skovenes produktion og økonomi netop er knyttet til lange tidshorisonter, med varierende tilvækst per år. Et år som 2018 forventes kun marginalt at bidrage til SIDE 3 AF 6

15 værdiopbygningen i skovene. Baseret på Danmarks Skovstatistik er brutto tilvæksten i de danske skove i perioden ,6 m 3 /ha/år eller svarende til samlet 6,8 mio. m 3 /år hvoraf hugst udgør 3-4 mio. m 3 /år. Værdien heraf afhænger af træart, kvalitet og sortiment. For energitræ i små dimensioner er værdien (NPR) kr./m 31 mens de bedste kvaliteter har en værdi (NPR) på 400 kr./m 3. Bruttofaktorindkomsten for produktionen af træ ligger omkring 1,1 mia. kr. og produktionen af juletræer omkring 0,9 mia. kr (Nord-Larsen et al 2017). Hvor stor en del af årets tilvækst og dermed grundlag for kommende års produktion/høst der er tabt som følge af tørken, kan ikke opgøres før meget senere. Tørkens indflydelse på vedkvalitet. Vedkvaliteten kan blive påvirket af tørke afhængig af træart og hvilken jord de står i. Ved tidligere tørkeperioder er der observeret hyppige misfarvninger i bøg (fregner og rødmarv), der har ført til reduceret salgspris pga. nedsat kvalitet. Særligt bøg på jorde med varierende fugtighed (herunder arealer hvor dræning er ophørt) havde større risiko for at udvikle misfarvninger. Der er tidligere registreret stamme revner i yngre granbevoksninger efter tørkeperioder, særligt hvor de er plantet på stor afstand (lave plantetal pr ha) (Pedersen & Jørgensen 1988). En anden umiddelbar effekt må forventes på juletræer og pyntegrønt, hvor pris er tæt koblet til skudlængde, samt nålefylde og -farve. Der er efter tidligere tørkeperioder registreret tab af indre (ældre) nåleårgange i såvel nordmannsgran som nobilis, der kan forringer kvaliteten og gøre hele kulturer usalgbare (Nielsen et al 1996). Dette kan også forekomme på større træer, som fx torvetræer. Der er tydelige forskelle mellem forskellige provenienser af træarterne og deres respons på tørke, ligesom juletræer på lokaliteter med god vandforsyning fra undergrunden vil have haft gavn af sommerens varme. Økonomi: De økonomiske konsekvenser af nedsat kvalitet af veddet ved fx misfarvning, stammerevner eller nåletab i juletræer er endnu for tidlige at vurdere. Øvrige forhold Træerne vil i en periode under og efter tørken være mere modtagelige over for angreb af svampe og insekter. Skadevolderne påvirkes dog også af tørken og varmen, hvorfor balancen med træerne kan være svær at forudsige. Nogle af de skadevoldere der observeres særligt i 2018 er SIDE 4 AF 6 1 Værdien af træprodukter fratrukket skovningsomkostninger og transportomkostninger tilo bilfast vej.

16 typograf, da tørke øger risikoen for angreb. Tilsvarende kan Jættebarkbillen (micans) opleve en ekspansion pga. varmen, hvilket kan føre til angreb på sitkagran. En samlet vurdering af disse forhold kan tidligst foreligge i efteråret 2018, og nogle effekter vil først vise sig i løbet af SIDE 5 AF 6 Referencer Granier, A. et al., Evidence for soil water control on carbon and water dynamics in European forests during the extremely dry year: Agricultural and Forest Meteorology, 143(1 2), pp Huang, W. et al., Projecting tree-growth responses into future climate: A study case from a Danish-wide common garden. Agricultural and Forest Meteorology, 247, pp Larsen, J. B., Raulund-Rasmussen, K., Saxe, H. & Skjoldby N., 1993: Røde rødgraner - systemøkologiske aspekter. Dansk Skovforenings Tidsskrift, 78. årgang, hæfte 4. Leuzinger S, Zotz G, Asshoff R, Körner C (2005) Responses of deciduous forest trees to severe drought in Central Europe. Tree Physiol 25(6): doi: /treephys/ Ciais P, Reichstein M, Viovy N, Granier A, Ogee J, Allard V, Aubinet M, Buchmann N, Bernhofer C, Carrara A, Chevallier F, denoblet N, Friend AD, Friedlingstein P, Grunwald T, Heinesch B, Keronen P, Knohl A, Krinner G, Loustau D, Manca G, Matteucci G, Miglietta F, Ourcival JM, Papale D, Pilegaard K, Rambal S, Seufert G, Soussana JF, Sanz MJ, Schulze ED, Vesala T, Valentini R (2005) Europe- wide reduction in primary productivity caused by the heat and drought in 2003.Nature 437: doi: / nature03972 Jolly WM, Dobbertin M, Zimmermann NE, Reichstein M (2005) Divergent vegetation growth responses to the 2003 heatwave in the Swiss Alps. Geophys Res Lett 32(22), L doi: /2005GL Graf Pannatier E, Dobbertin M, Schmitt M, Thimonier A,Waldner P (2007) Effects of the drought 2003 on forests in Swiss level II plots. Schriftenreihe der Forstlichen Fakultät Göttingen und der Nordwestdeutschen Forstlichen Versuchsanstalt Pedersen, A, Jørgensen, BB (1988). Stem Crakcs in Norway spruce (Picea abies (L.) Karst.) in Denmark. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark. 335:52-69

17 Nielsen UB, Østergård K, Christensen JC. (1996): Misfarvninger af nobilis nåle i sensommeren resultater fra afkomsforsøg og nogle dyrkningserfaringer. Skov & Landskab, Videnblad. Pyntegrønt Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Arndal, M. F., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Suadicani, K., & Jørgensen, B. B. (2017). Skove og plantager 2016: Forest Statistics Frederiksberg. SIDE 6 AF 6

18 Natur Ref. MOKRO Den 21. august 2018 Notits om planteafgang forårsaget af tørke på Naturstyrelsens arealer Problemstilling Foråret og sommeren 2018 har været usædvanlig tør. Denne notits giver et foreløbigt groft overslag over planteafgangen i styrelsens nyplantninger. Nedenstående er en sammenfatning af skøn fra styrelsens enheder rundt i hele landet. Skovrejsning På skovrejsninger anlagt indenfor de seneste 3 år skønnes en planteafgang på gennemsnitligt mellem 5 og 30 % i de forskellige landsdele. Ud over en stor variation mellem landsdele varierer omfanget af skaderne også med træarter, hvor primært bøg og skovfyr plantet i dette forår er hårdt ramt. Efterbedring vil være nødvendig på arealer plantet med EU-tilskud, for at kunne leve op til krav om plantetal. På ha skovrejsningsarealer kan det, på grund af en planteafgang på mere end 70 %, blive nødvendigt helt at genplante arealerne, svarende til en omkostning på knapt en mio. kr. Skovplantninger Flere træarter i kulturer er begyndt at tabe bladene, og lærk er begyndt at kaste nålene. Den fulde konsekvens af tørken vil derfor først kunne erkendes efter udspring Det skønnes generelt at % af planterne, plantet i 2018 på arealer inde i skovene, er gået ud. Kun et mindre antal plantninger vil formentlig kræve efterbedring eller en helt ny kultur. Naturstyrelsen Førstballevej 2 Gjøddinggård 7183 Randbøl Tlf CVR EAN nst@nst.dk