Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv"

Transkript

1 Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv 27. februar 2014 RAPPORT Hidtil har indsatsen for at reducere klimapåvirkningen fra danske bygninger primært været koncentreret om at nedbringe energiforbruget i driftsfasen, mens klimabelastningen fra selve opførelsen af bygningerne ikke har fået samme opmærksomhed. Denne rapport viser, at forbruget af byggematerialer har en væsentlig og stigende betydning for nye og renoverede bygningers samlede klimabelastning. I forlængelse heraf peges der på en række potentialer for at reducere nye og renoverede bygningers samlede klimabelastning yderligere gennem en mere konsekvent hensyntagen til byggematerialernes klimapåvirkning. Endelig gives der et overblik over eksisterende regulering og certificeringsværktøjer på området samt en række anbefalinger til, hvordan indsatsen på området kan styrkes. Forfatter: Michael Minter Rapporten er støttet af: VELUX FONDEN Fiolstræde 17B DK-1171 København K Tel:

2 Indhold Indledning Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et globalt perspektiv Bygningers klimapåvirkning i et dansk perspektiv Bygningers klimabelastning i et input/output-perspektiv Samlet vurdering Potentialet for mere klimavenlige bygninger Klimavenlig byplanlægning Bedre boliger på mindre plads Længere levetid Renovering og transformation Brug af klimavenlige materialer Genanvendelse af byggematerialer Klimapotentialet i bedre udnyttelse af byggeaffald Mængder Udvalgte materialer Beton Metal og jern Mineraluld Gips Lovgivning om bygge- og anlægsaffald Nuværende lovgivning og værktøjer EU-lovgivning Dansk lovgivning Offentlige indkøb Internationale og europæiske standarder Certificeringsordninger mv DGNB Øvrige ordninger Konklusion og anbefalinger Bilag 1: 2nd Chance-projektets CO2-beregninger Bilag 2: Realdania Bygs MiniCO2 huse

3 Indledning I mange år har arbejdet med at reducere klimapåvirkningen fra bygninger primært været koncentreret om at nedbringe energiforbruget i driftsfasen. Selv om der fortsat er stort behov for at nedbringe driftsenergiforbruget, er der, i takt med at dette nedbringes, også et stigende behov for at sætte fokus på det energi- og ressourceforbrug, som knytter sig til fremstilling af byggematerialer samt opførelse og nedrivning af bygninger. En bygning udleder CO2 i hele sin levetid: Når byggematerialerne produceres, transporteres og monteres, når bygningen er i drift og beboerne bruger vand, varme og el, når bygningen vedligeholdes og renoveres, samt når bygningen efter endt brug rives ned. Skal en ny eller renoveret bygning være virkelig klimavenlig, er der derfor behov for en helhedsorienteret tilgang til bygningsdesign, hvori ikke kun indgår energiforbruget i driftsfasen og drivhusgasudledning herfra, men også udledningen forbundet med fremstilling af byggematerialer samt opførelse og nedrivning af bygninger. Det skyldes bl.a. følgende forhold: Energiforbruget til fremstilling af byggematerialer udgør en væsentlig andel af industriens samlede energiforbrug og drivhusgasudledning. Selv om energiforbruget pr. produceret enhed i byggeindustrien ofte er relativt lavt, gør de store mængder, at branchens samlede energiforbrug og klimabelastning er høj. Driftsenergiforbruget til varme og varmt vand samt faste installationer i danske bygninger er allerede nedbragt betydeligt siden 1970'erne, og denne tendens vil fortsætte i takt med, at kravene til nye samt renoverede bygningers energiforbrug skærpes yderligere. Den del af energiforbruget, som skyldes fremstilling af byggematerialer, montage og demontering af bygningsdele, vil således med tiden udgøre en stigende andel af nye og renoverede bygningers samlede klimabelastning over deres livsforløb. Der kan opnås hurtige reduktioner af drivhusgasudledningerne fra nye og nyrenoverede bygninger ved at nedbringe emissionerne fra fremstilling af byggematerialer og opførelse af bygninger, fordi nedbringelsen sker ved starten af bygningernes levetid, mens nedbringelser som følge af reduceret driftsenergiforbrug fordeler sig over hele levetiden. Denne rapport om bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv skal bidrage til, at der under hensyntagen til andre bæredygtighedsparametre som sundhed, trivsel, sikkerhed og økonomi kommer mere fokus på byggematerialernes betydning for den samlede klimapåvirkning fra nybyggeri og renoveringsprojekter. 3

4 Tak til medlemmerne af CONCITOs bygningsgruppe samt andre relevante aktører fra branchen, som har givet værdifulde kommentarer og input til rapporten. Rapporten er udtryk for CONCITO-sekretariatets faglige vurdering på grundlag af denne dialog, og da medlemmerne i en så bred organisation som CONCITO ikke altid vil være fagligt eller politisk enige, kan de ikke tages til indtægt for rapportens endelige konklusioner og anbefalinger. 4

5 1. Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv I dette kapitel redegøres for eksisterende viden om bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv og byggematerialernes andel heraf. Som det vil fremgå, findes der flere forskellige perspektiver og måder at opgøre klimabelastningen på. Disse kommer frem til forskellige resultater, alt efter den anvendte systemafgrænsning, beregningsmetode osv. Fælles for opgørelserne er dog, at de alle bekræfter, at byggematerialerne udgør en betydelig og stigende andel af nye bygningers og omfattende renoveringers samlede klimabelastning. Derudover giver de et fingerpeg om, hvilke materialer og bygningsdele, der er særligt klimabelastende, og derfor bør være genstand for ekstra opmærksomhed i indsatsen for at fremme mere klimavenligt byggeri Bygningers klimapåvirkning i et globalt perspektiv På globalt plan er byggebranchen blandt de største drivhusgasudledere. Ifølge World Ressource Institute s (WRI) seneste opgørelse fra 2005 (WRI, 2005), stod forbruget af elektricitet og varme i boliger samt erhvervsbygninger for godt 15 % af de globale drivhusgasudledninger, herunder 10 % fra boliger og 5 % fra erhvervsbygninger (jf. figur 1). Figur 1: Drivhusgasudledningen fra forbrug af el og varme i bygninger globalt. Kilde: WRI Samme opgørelse viser, at drivhusgasudledningen fra cementproduktion i 2005 udgjorde knap 4 % af verdens samlede udledning, mens produktionen af stål og aluminium tilsammen udgjorde 4 % af udledningen. 5

6 Sektor Procentandel af globale drivhusgasudledninger Elektricitet og varme 24,6 Transport Køretøjer Fly Industri Kemikalier Cement Stål Aluminium 13,5 9,9 1,6 Bygninger 15,4 Landbrug 14,9 Arealanvendelse og skovbrug 18,2 Affald 3,6 Tabel 1: Sammenfatning af sektorernes globale drivhusgasudledning i Der er overlap mellem de nævnte sektorer, og Bygninger refererer til el- og varmeforbrug i bygninger. Kilde: WRI (2005). Beregnes cement som anvendt i beton og anvendt til slutbrug, kan den samlede udledning fra beton anslås til 8-10 % af det samlede globale drivhusgasudslip. Produktion og brug af beton til byggeri og anlæg udleder altså næsten lige så meget som forbruget af el og varme i samtlige private boliger i verden, eller lige så meget som den samlede vejtransport (CONCITO 2010). Ifølge WRI (2005) står elektricitet og varme for ca. 25 % af de globale drivhusgasudledninger, hvilket gør det til den sektor, som er ansvarlig for den største andel af de totale drivhusgasudledninger (jf. figur 2). Heraf udledes 17 %-point fra elektricitetsproduktion og ca. 5 %-point fra varmeproduktion (inkl. kraftvarme, CHP). De sidste 3 %-point udledes fra andre energiindustrier. Til sammenligning stod danske husholdninger samt handels- og serviceerhverv i 2012 for ca. 33 % af CO2-udledningen fra slutforbruget af energi i Danmark (Energistyrelsen, 2012). 21,1 4,8 3,8 3,2 0,8 Figur 2: Udledning af drivhusgasser fra den globale produktion af elektricitet og varme. CHP står for Combined Heat and Power, dvs. kraftvarme. Kilde: WRI (2005). 6

7 Mere end 40 % af al elektricitet forbruges i bygninger, herunder boliger (23 %) og erhvervsbygninger (19 %). Industrien inkl. byggematerialeindustrien - står for 35 % af det globale elektricitetsforbrug. Ifølge WRI (2005) står industriproduktionen for 21 % af de globale drivhusgasudledninger. En meget stor del af denne produktion anvendes i byggesektoren. Det understreges bl.a. af, at hele 18 % af industriens udledninger og knap 4 % af den samlede udledning - kommer fra cementproduktion, mens 15 % af industriens udledninger stammer fra jern- og stålindustrien, der også er storleverandør af byggematerialer (jf. figur 3). Hertil skal lægges udledningen fra produktionen af øvrige byggematerialer som mursten, træ, glas, plast, isoleringsmateriale osv. Figur 3: Udledning af drivhusgasser fra industrien globalt. Kilde: WRI (2005) WRI opgør ikke den samlede udledning af drivhusgasser fra den globale produktion af byggematerialer (inkl. anlægsprojekter), men på baggrund af ovenstående, kan den skønnes til mindst % af de samlede udledninger. Det kan således konstateres, at den globale drivhusgasudledning fra produktion af byggematerialer er ganske betydelig og dermed et yderst relevant fokusområde i de globale bestræbelser på at mindske klimaforandringerne. I takt med at udledningen fra driftsenergiforbruget bliver mindre, bliver det i stigende grad interessant at nedbringe udledningen fra produktionen af byggematerialer i forbindelse med nybyggeri og renovering. 7

8 1.2. Bygningers klimapåvirkning i et dansk perspektiv Energiforbruget i danske bygninger er relativt høj set i en global og europæisk sammenhæng. Dels på grund af vores kolde klima, men også fordi vi bor på relativt mange kvadratmeter per person sammenlignet med andre lande. Ifølge den europæiske ODYSSEE-database havde Danmark i 2011 det 7. højeste samlede energiforbrug per bolig i EU (inkl. el, varme og varmt vand). Målt på forbrug af rumvarme per kvadratmeter havde Danmark det 9. højeste forbrug i Derudover er drivhusgasudledningen fra energiforbruget i danske bygninger højere end i eksempelvis nabolandene Sverige og Norge, som har en markant højere andel af vedvarende energi og atomkraft i deres samlede energiforsyning, end Danmark har. Da Danmark fortsat bruger en høj andel fossil energi (ca. 70 % af bruttoenergiforbruget i 2012), giver det rigtig god mening at bevare fokus på reduktion af energiforbruget i danske bygninger. Men selvom byggematerialernes andel af klimabelastningen fra en dansk bygning er relativt mindre end i andre lande, betyder det langt fra, at udledningen fra byggematerialerne er ubetydelig. Ifølge CONCITOs beregninger i rapporten Forbrugerens klimapåvirkning udleder opførelse, vedligehold og renovering af en dansk gennemsnitsbolig ca. 25 kg CO2 per kvm per år. Dette betyder, at opførelsen og vedligeholdelsen af en bolig på 100 kvm igennem hele sin levetid udleder ca. 2,5 ton CO2e per år (CONCITO 2010). Ifølge Energistyrelsens nøgletal for CO2-udledningen fra fjernvarme (120 kg CO2 per MWh) svarer den årlige udledning fra opførelse, vedligehold og renovering således nogenlunde til den årlige udledning fra fjernvarmeforbruget i en typisk dansk bygning med et forbrug på 20 MWh per år. Hvis der derimod er tale om en ny eller energirenoveret bygning, hvor fjernvarmeforbruget fx er reduceret til 10 MWh per år, vil CO2-udledningen herfra være ca. det halve af udledningen fra opførelse, vedligehold og renovering, nemlig 1,2 ton per år. I forbindelse med pilotfasen for DGNB-certificeringsordningen, hvor ordningen blev tilpasset til danske forhold, blev der udført livscyklusanalyser på syv danske kontorbygninger. De kom frem til, at materialernes bidrag varierede meget for de syv bygninger, og udgjorde alt fra 20 % af til 75 % - eller gennemsnitligt 39 % - af bygningernes samlede drivhusgasudledninger i en 50 års periode (se figur 4 og tabel 2). 8

9 Figur 4: Global opvarmning fra og energiforbrug i syv danske kontorbygninger (A-G) opdelt i bygningernes livscyklusfaser. Global opvarmning beregnet for 50 års periode i kg CO2- ækvivalenter per kvm bygning*år. Forbrug af energiressourcer (både fornyelige og ikke fornyelige ressourcer) ligeledes beregnet for 50 års periode i MJ per kvm bygning*år. Kilde: SBi (2013) Tabel 2: Global opvarmning og energiforbrug i syv danske kontorbygninger fordelt på hhv. materialer og driftsenergi. Kilde: SBi (2013). Bygning A-D var allerede opførte bygninger med tredjeparts verificerede resultater, mens bygning E-F var i designfasen. Bygning A, som skiller sig ud med 75 % af klimabelastningen i materialerne var et forsøgsbyggeri, hvor der var fokus på at bygge en bygning med så lavt energiforbrug som muligt og egen energiproduktion. Dette er et godt eksempel på, at jo lavere driftsenergiforbruget bliver, desto højere bliver andelen af den materialeindlejrede drivhusgasudledning. Da bygning A har den højeste materialeudledning af de syv bygninger, kunne det også tyde på, at der er risiko for at få en høj materialeudledning, hvis man vil meget langt ned i driftsenergiforbruget og opnå en høj grad af selvforsyning med VE på bygningen. Det er dog ikke 9

10 muligt at konkludere noget fast på grundlag af et enkelt eksempel, og det er ikke utænkeligt, at der kan findes eksempler på det modsatte. Endelig skal det påpeges, at bygning A, trods den relativt store indlejrede drivhusgasudledning i byggematerialerne, samlet set har den laveste udledning, når driftsenergiforbruget regnes med. På baggrund af ovenstående og afhængigt af, hvor repræsentative de syv kontorbygninger vurderes at være kan det antages, at byggematerialernes andel af en ny bygnings samlede klimabelastning i dag er omkring 20 % og gennemsnitligt en tredjedel. I den forbindelse skal der også tages højde for, at bygningerne ikke var projekteret ud fra en bæredygtighedstilgang, hvilket formentlig kunne have ændret billedet. Bygningsdele og byggematerialer Norge er langt fremme med livscyklusanalyser (LCA) af byggeprojekter, og det norske Zero Emissions Building-projekt publicerede i 2013 to LCA-analyser af hhv. en lavenergi kontorbygning og et lavenergi enfamiliehus (NTNU 2013a og 2013b). Beregningen af kontorbygningens udledning viser, at materialerne har en samlet udledning på 510 kg CO2e/m2 eller 8,5 kg CO2/m2 per år over en 60 års periode. Det svarer til 66 % af bygningens samlede udledning. Dette skal ses i lyset af det norske energimix, som indeholder betydelig mere vedvarende energi end det danske. De mest klimabelastende bygningsdele er ydervæggene, betonplader og solcellerne. Sidstnævnte udleder over 2 kg CO2e/m2 per år, jf. figur 5. Figur 5: Drivhusgasudledning fra materialer i norsk kontorbygnings estimerede levetid på 60 år. Kilde: NTNU 2013a. 10

11 Beregningen af enfamiliehusets udledning viser, at materialerne har en samlet udledning på 432 kg CO2e/m2 eller 7,2 kg CO2e/m2 per år over en 60 års periode. Det svarer til 59 % af bygningens samlede udledning. De mest klimabelastende bygningsdele var fundamentet, de ydre vægge og solcellerne. De mest klimabelastende byggematerialer var cement, EPS-isolering, glasuldsisolering og gipsplader. De enkelte byggematerialers klimapåvirkning er vist i tabel 3. Tabel 3: Beregnede drivhusgasudledninger fra enfamiliehusets byggematerialer og installationer. Kilde: NTNU (2013b). Rangordnes materialerne og installationerne i dette eksempel efter deres klimabelastning, ser top ti-listen ud som følger: Materiale Kg CO2 over 60 år Kg CO2e/m2 per år 1. Solcellepanel ,15 2. Beton ,87 3. EPS ,83 4. Isolering (glasuld) ,56 5. Varmepumpe ,48 6. Gipsplader ,29 7. Solvarmeanlæg ,23 8. Keramiske fliser ,19 9. Vinduesglas , MDF-plader ,15 Tabel 4: Rangordning af den samlede drivhusgasudledning fra enfamiliehusets materialer og installationer i et 60 års perspektiv. Kilde: NTNU (2013b). Et studium af en dansk kontorbygning har ligeledes set på, hvorledes de forskellige bygningsdele og byggematerialer belaster klimaet. Her fremgår det, at fundamentet og de bærende elementer står for godt 70 % af klimabelastning 11

12 (GWP) ved opførelse af bygningen. Fordelt på materialetyper står cementbaserede materialer, stål og aluminium tilsammen for knap 90 % af klimabelastningen (jf. figur 6). Figur 6: De samlede miljøpåvirkninger ved opførelse af en dansk kontorbygning fordelt på bygningsdele (til venstre) og materialer (til højre). Klimabelastning angivet som Global Warming Potential (GWP). De øvrige påvirkninger er forsuring (AP), næringssaltbelastning (EP), nedbrydning af ozonlaget (ODP), fotokemisk ozondannelse (POCP), primær energi (PEn.ren) og primær energi, fornyelige ressourcer (PEren). Kilde: SBi (2013). Endelig har SBi udført livscyklusberegninger på Realdania Bygs MiniCO2-huse i Nyborg, som giver et fingerpeg om, hvordan klimabelastningen fra fremtidens parcelhuse kan se ud. Som det fremgår af bilag 2 om MiniCO2-husene, er der tale om et demonstrations- og udviklingsprojekt med seks nye enfamiliehuse, som på hver sin måde skal vise, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en bygnings levetid. De første fem er allerede opført og det sjette MiniCO2-typehuset som skal give et samlet bud på det mindst opnåelige CO2-fodaftryk i et typehus, forventes færdigt i foråret SBi s LCA-beregning når frem til, at drivhusgasudledningen fra bygningsdelene i et typisk nybygget typehus, der opfylder Lavenergi 2015-kravene til nybyggede huse (referencehuset) over en 120-årig levetid, vil være 413 kg CO2/kvm, hvilket er nogenlunde det samme som i ovenstående eksempel fra Norge. De første 50 år vurderes udledningen fra energiforbruget (el, varme og varmt vand) at være 37 kg/kvm/år, mens udledningen fra materialerne er 7 kg/kvm/år. I dette eksempel står materialerne således for blot 16 % af bygningens samlede udledning. 12

13 Med MiniCO2 typehuset lykkes det at reducere udledningen fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse til 32 tons CO2, svarende til 204 kg CO2/m2 eller 3 kg CO2/m2/år altså rundt regnet en halvering af udledningen fra materialerne. Husets forventede energiforbrug fremgår ikke af materialet Bygningers klimabelastning i et input/output-perspektiv Der findes flere metoder, hvorved man kan opgøre bygningers samlede klimabelastning. De fleste beskrivelser i denne rapport er baseret på en procestilgang (bottom-up analyser), hvor man fx betragter, hvor meget beton, der anvendes, og hvor stor udledningen af drivhusgasser er fra den pågældende beton. Bottom-up analyser vil imidlertid langt fra favne alle udledninger fra byggeriet. Det skyldes, at man godt kan opgøre et givent materialeforbrug til et byggeri, fordelt på beton, tegl, træ, kemikalier osv., men at disse opgørelser sjældent medtager udledninger længere nede i produktkæden, såsom opførelse af cementfabrikken. Drivhusgasudledningen forbundet med transport er normalt inkluderet, men produktion af køretøjer, slid på infrastruktur, vedligeholdelse af materiel, serviceydelser, spild osv. er sjældent medtaget. Fordelen ved denne proces-tilgang er, at den gør det muligt at beregne et konkret byggeris udledning på grundlag af de anvendte materialer, og den er et velegnet redskab i forhold til at træffe alternative designvalg med en lavere miljøpåvirkning. Det er blot vigtigt at være opmærksom på, at den samlede udledning fra et byggeri som regel er større end summen af den direkte udledning fra de enkelte materialer. Skal den samlede klimabelastning fra bygninger gøres op, kan man også udføre såkaldte input/output-analyser ved hjælp af de IT-værktøjer, som i stigende grad anvendes i LCA-beregninger. Input/output-analyser baserer sig på tabeller, der beskriver det økonomiske flow mellem forskellige sektorer med udgangspunkt i den kendte udledning fra de enkelte sektorer. Kender man det økonomiske flow, kan man derfor også beregne den resulterende udledning af drivhusgasser. Den samlede drivhusgasudledning er per definition altid med i livcyklusvurderinger, der baserer sig på input/output-tabeller. Ulempen ved vurderingerne er, at det er gennemsnitsbetragtninger, der ikke umiddelbart kan kobles til et konkret byggeri eller et konkret materiale, men derimod til materialegrupper. Principperne for input/output-analyser er nærmere beskrevet i CONCITO-rapporten Carbon Footprint- den ideelle opgørelse og anvendelse fra

14 Afhængigt af hvilken model man baserer sig på, er udledningen fra dansk boligbyggeri mellem 70 og 100 gr. CO2 per omsat krone. Dette betyder, at et byggeri til en pris på kr. per kvm gennemsnitligt udleder ca. 1 ton CO2 per kvm, når samtlige udledninger medregnes. Dette er ca. det dobbelte af de udledninger, man får fra proces-tilgangen til livscyklusvurdering og stemmer godt overens med, at udledninger baseret på procesdata generelt kun får halvdelen af den samlede udledning med, da de øvrige udledninger udgøres af små men mange udledninger. Antages en ny bolig at koste kr. per kvm ekskl. moms, kan man via input/output-beregninger regne sig frem til en statistisk fordeling af udledningen. Tabel 5 viser en samlet udledning per kvm på kg samt udledningen for et udvalg af de mest klimabelastende materialer. Den samlede drivhusgasudledning ved opførelse af en bolig på 140 kvm vil således være godt 140 ton CO2e. Det svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme i en bolig med et forbrug på 10 MWh (beregnet ud fra Energistyrelsens nøgletal for CO2- udledningen fra fjernvarme). Enhed og materiale Kg CO2e per kvm Samlet udledning Cement 103 Beton, asfalt og mineralprodukter (fx isolering) 266 Jern efter første forarbejdning (fx armeringsjern) 84 Forarbejdet metal (fx aluminiumsrammer) 80 Gummi og plastik 77 Andre kemikalier 64 Tabel 5: Drivhusgasudledning fra brug af kr. til opførelse af en dansk bolig. Kilde: Simapro-beregning med FORWAST-data Samlet vurdering Ovenstående redegørelse for byggematerialernes andel af bygningers samlede klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv viser, at: Byggematerialernes andel af klimabelastningen er ganske betydelig og helt nødvendig at arbejde med i bestræbelserne på at reducere udledningen af drivhusgasser markant. Byggematerialernes andel af klimabelastningen bliver stadig større set i relation til energiforbruget i driftsfasen. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan betale sig at reducere energiforbruget i driften, da udfordringen i lavemissionssamfundet bliver at fordele energiressourcerne anderledes end i dag, hvor bygninger lægger beslag på omkring 40 % af det samlede energiforbrug. 14

15 Energiforbruget i driftsfasen stadig er ansvarlig for hovedparten af udledningerne fra eksisterende bygninger, men vil ikke nødvendigvis være det i forbindelse med nybyggeri eller renovering efter BR2015 eller BR2020. Det er oplagt at reducere byggematerialernes påvirkning, hvor det ikke går (for meget) ud over energiforbruget i driftsfasen, sundhed, sikkerhed, trivsel, holdbarhed og økonomi. Allerede udførte livscyklusanalyser giver et fingerpeg om, hvilke materialer, der ud fra et klimasynspunkt skal fokuseres på. Både i forhold til mere effektiv produktion og genanvendelse, men også i forhold til at minimere anvendelsen af nye materialer. Det åbner op for nye overvejelser om materialevalg og vaner. I de følgende kapitler vil vi se på, hvad potentialet er for at reducere forbruget af klimabelastende materialer herunder øget genanvendelse samt hvordan disse spørgsmål bedre kan blive en integreret del af beslutningsprocessen i forhold til danske byggeprojekter. 15

16 Råmaterialer Transport til producent Produktion Transport til byggeplads Opførelse af bygning Brug Vedligeholdelse Reparation Udskiftning Renovering Energiforbrug Vandforbrug Nedrivning Transport til bortskaffelse Affaldshåndtering Deponi Genbrug eller genanvendelse Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv 2. Potentialet for mere klimavenlige bygninger I dette kapitel redegøres for potentialet for at reducere en dansk bygnings samlede klimabelastning gennem en mere konsekvent inddragelse af byggematerialernes klimapåvirkning. En bygnings miljøpåvirkning kan deles op i fem forskellige livscyklusfaser og 17 moduler (jf. tabel 6). Hidtil har der stort set kun været fokus på klimapåvirkningen fra energiforbruget i driftsfasen, men som det fremgår af kapitel 1, får byggematerialerne stadigt større betydning for bygningens samlede klimabelastning. Energien og klimabelastningen fra byggematerialerne og selve byggeprocessen betegnes ofte som den bundne eller indlejrede klimabelastning. Materialer Opførelse Drift Nedrivning Genbrug Tabel 6: Faser og moduler i bygningers livscyklus jf. den europæiske standard for beregning af bygningers miljøpåvirkning (EN 15978:2011). De ni fremhævede moduler indgår i den danske DGNB-certificeringsordning, udvalgt på grundlag af, hvilke faktorer, der erfaringsmæssigt har størst betydning. På grundlag af ovenstående erfaringsbaserede udsnit i DGNB-certificeringsordningen for bæredygtigt byggeri vurderes de centrale faktorer i en bygnings samlede klimabelastning at være: Energiforsyningens klimabelastning Bygningens energiforbrug i driftsfasen Byggematerialernes klimabelastning Materialernes og bygningens holdbarhed og levetid Klimapåvirkningen ved bortskaffelse eller genanvendelse af byggeaffald. Udover et lavere forbrug af el og varme i driftsfasen, kan der peges på en række materialerelaterede faktorer med mulighed for at reducere en bygnings samlede klimapåvirkning: 16

17 Klimavenlig byplanlægning Mindre areal Længere levetid, herunder fleksibilitet Renovering eller transformation frem for nybyggeri Valg af så klimavenlige materialer og så små mængder som muligt Øget genanvendelse af byggematerialer. Disse muligheder skal naturligvis altid vælges under hensyntagen til boligens energiforbrug, brugernes sikkerhed og trivsel og projektets økonomi. Forstået på den måde, at et materialerelateret valg, der isoleret set er klimavenligt, over bygningens levetid kan have en negativ klimaeffekt, hvis det øger energiforbruget, giver dårligt indeklima, mindsker brandsikkerheden, reducerer bygningens levetid, gør bygningen ubetaleligt dyr eller på anden måde gør bygningen ubrugelig Klimavenlig byplanlægning Byplanlægning kan påvirke den samlede bygningsmasses klimabelastning, hvis den er medvirkende til at tømme eksisterende byområder og bygninger for liv, hvilket kan gøre bygningerne uattraktive og øge transportbehovet. Her kan der også i forhold til infrastrukturens klimapåvirkning være perspektiver i at holde liv i de eksisterende byområder og bygninger frem for at bygge nye områder. Tilsvarende kan der være perspektiv i at fortætte byen yderligere Bedre boliger på mindre plads Også på bygningsområder er der risiko for, at effektiviseringer i en eller anden udstrækning ædes op af øget forbrug. Danskerne har i dag det næststørste gennemsnitlige boligareal i Europa på 114 m2 per bolig, kun overgået af Luxembourgs gennemsnitlige 133 m2 per bolig. Til sammenligning er gennemsnitsstørrelsen for boliger 93 m2 i Sverige, 90 m2 i Tyskland og 87 m2 i Storbritannien (Ministry of the Interior and Kingdom Relations 2010). Et tiltag, der både kan spare klimapåvirkning fra byggematerialer og energiforbrug kunne således være en satsning på bedre boliger på mindre plads. Et godt eksempel på denne tilgang til miljø- og klimaudfordringen er det amerikanske LifeEdited-projekt, som specialiserer sig i udvikling og indretning af boliger på meget lidt plads, fx nedenstående 39 m2 store lejlighed i New York med bevægelige moduler, som udnytter pladsen optimalt. 17

18 LifeEdited-stifteren Graham Hill s lejlighed på 39 m2 i New York. Kilde: Lifeedited.com 2.3. Længere levetid Nye og renoverede bygningers klimabelastning kan mindskes ved at forlænge bygningernes levetid mest muligt. Dels gennem hensyntagen til byggematerialernes holdbarhed og behov for vedligeholdelse. Dels ved fra starten at bygge fleksibelt, så bygningen kan anvendes til flere forskellige formål over mange årtier uden at ændre væsentligt på de bærende og mest klimabelastende konstruktioner Renovering og transformation Projektet 2nd Chance har på fire konkrete cases i København beregnet klimaeffekten af, at lade bygningerne stå uændret, energirenovere bygningerne eller nedrive og erstatte af nybyggeri. Disse beregninger viser, at byggematerialernes klimabelastning kan være udslagsgivende for om nybyggeri eller renovering er det mest klimavenlige. Derudover kan der naturligvis være andre hensyn, der taler for om en bygning skal rives ned eller renoveres. Forudsat at den byggetekniske tilstand af en bygning er tilfredsstillende, vil tilsvarende nybyggeri ifølge projektets beregninger give en betydeligt større klimabelastning end renovering af den eksisterende bygning. Denne klimabelastning ved nybyggeri kan tage mange år at tjene hjem set i forhold til driften af en renoveret bygning. De fire cases er alle forsynet med fjernvarme, og hvis denne antages at blive CO2-neutral indenfor det kommende årti, kan det i flere af casene ikke klimamæssigt betale sig at erstatte de eksisterende bygninger med nye selv med en 18

19 tidshorisont på 50 år. Et eksempel herpå er ejendommen i Nordhavnsgården, hvor nybyggeri ikke kan betale sig CO2-mæssigt inden for en tidshorisont på 50 år, uanset om varmeforsyningen er CO2-neutral eller ej (jf. figur 7 samt bilag 1 med redegørelser for alle fire cases). Projektet understreger dermed vigtigheden af ikke at overse den betydelige klimabelastning, som skyldes fremstillingen af byggematerialer og komponenter. Figur 7: Beregnet CO2-belastning per m2 fra 6 etagers bygning i Nordhavnsgården fra 1934 med etageareal på 3180 m2 ved uændret tilstand, renoveret tilstand eller nybygget. Kilde: Ministeriet for by, bolig og landdistrikter (2012). CONCITO har siden efteråret 2013 arbejdet på et projekt finansieret af GI om bæredygtig transformation af den eksisterende bygningsmasse, som supplerer og følger op på nærværende rapport. Projektet Grøn genanvendelse har to hovedformål: 1. At fremme transformation af bygninger og byområder som en grøn strategi, som løsning for en del af de mange tomme erhvervslokaler og som et alternativ til nybyggeri. 2. At undersøge, hvordan transformation af bygninger og byområder kan gøres mere rentable og bæredygtige på samme tid, således at det kan bidrage til samfundets grønne omstilling. Den endelige projektrapport forventes publiceret i april

20 2.5. Brug af klimavenlige materialer Brugen af klimavenlige byggematerialer kan bl.a. fremmes gennem carbon footprint-analyse af de forskellige byggematerialer med hensyntagen til det konkrete byggeris funktion, robusthed, levetid, potentialet for genanvendelse osv. Disse kan afdække klimaeffekten af at vælge fx genbrugte mursten vs. nye mursten, mineraluldsisolering vs. papirisolering, vinyl vs. linoleum og klinker osv. Derudover kan en øget brug af data fra miljøvaredeklarationer mv. muligvis bidrage til at erstatte de mest klimabelastende materialer som beton og jern med mindre klimabelastende materialer eller til at minimere brugen af de mest klimabelastende materialer, der hvor det er muligt og hensigtsmæssigt Genanvendelse af byggematerialer Genanvendelse af byggematerialer kan mindske byggeriets klimabelastning gennem fortrængning af nye materialer. Dels gennem større efterspørgsel efter brugte materialer og større genanvendelse af de tunge elementer og mest klimabelastende bygningsdele på stedet. Dels gennem konstruktion med øje for den efterfølgende genanvendelse, dvs. med fokus på at materialerne er uden problematiske kemikalier og lette at adskille og sortere, når bygningen er udtjent. Potentialet for genanvendelse af byggematerialer er yderligere belyst i det følgende kapitel 3 om klimapotentialet i bedre udnyttelse af byggeaffald. 20

21 3. Klimapotentialet i bedre udnyttelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald udgør langt den største andel af den samlede affaldsmængde i Danmark, ca. 87 % af bygge- og anlægsaffaldet genanvendes dog ofte som fyld i veje og volde. Regeringens ressourcestrategi fra 2013 Danmark uden affald har som mål at sikre bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet, samtidig med at den høje genanvendelsesprocent bliver opretholdt. Konkret handler det om at begrænse spredningen af problematiske stoffer i miljøet, og at materialer i mindst 70 % af den samlede mængde af byggeog anlægsaffald anvendes til nye formål (nyttiggøres). Strategien peger bl.a. på følgende initiativer: Fastsættelse af en grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald. Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over de materialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer. Undersøgelse af mulighederne for bedre genanvendelse af beton samt undersøgelse af fordele og ulemper ved nye behandlingskrav til mursten og imprægneret træ, samt krav om udsortering af tagpap Mængder Betegnelsen bygge- og anlægsaffald dækker over en række forskellige affaldsfraktioner f.eks. asfalt, beton, armeringsjern, tegl, træ, vinduer, sanitet, isolering, gipsplader m.m. Der er ikke siden 2009 publiceret offentlige statistikker for mængder af bygge- og anlægsaffald. Nedenstående tabel viser en opgørelse over mængderne af bygge- og anlægsaffald, opgjort for 2007 til 2009 (Affaldsstatistik 2009, orientering fra Miljøstyrelsen 2011, jf. DAKOFA 2013). Langt den største del af bygge- og anlægsaffaldet i Danmark stammer fra nedrivninger og renovering. Kun omkring 5-10 % stammer fra nybyggeri. Beton, tegl og asfalt udgjorde i 2009 knap 50 % af bygge- og anlægsaffaldet. Genanvendelsen af papir, pap, plast og glas fra bygge- og anlægssektoren udgjorde 0,2 % (vægtprocent) i perioden (jf. tabel 7). Omkring 90 % af affaldet genanvendes, mens resten forbrændes, deponeres eller oplagres. 21

22 Tabel 7: Opgørelse af bygge- og anlægsaffald for perioden opdelt på blandede og udsorterede fraktioner (mængder er angivet i tons). Kilde: ISAG, jf. DAKOFA Når bygge- og anlægsaffald håndteres og behandles, skal affaldshierarkiet respekteres. Det betyder, at materialerne skal disponeres efter følgende prioritering: 1. Forberedelse med henblik på genbrug. 2. Genanvendelse. 3. Anden nyttiggørelse. 4. Deponi. Affaldshierarkiet kan fraviges for særlige affaldsstrømme, men kun hvis fravigelsen er begrundet i en livscyklusbetragtning. EU-kommissionen har udarbejdet en guideline, som har til formål at vejlede om, hvordan LCT /LCA anvendes til at understøtte beslutninger om håndtering af bygge- og anlægsaffald, og hvordan vurderingen gennemføres (Supporting Environmentally Sound Decisions for Construction and Demolition (C&D) Waste Management. A practical guide to Life Cycle Thinking (LCT) and Life Cycle Assessment (LCA). Knusning og sortering er de oftest anvendte metoder til behandling af byggeog anlægsaffald. Materialefraktioner som tegl, beton, mursten, natursten og andre fraktioner knuses med henblik på nyttiggørelse som erstatning for primære råmaterialer. Knusningen kan enten ske på nedrivningsstedet eller indsamles og knuses på centrale behandlingsanlæg. Ved knusning sker der typisk en frasortering af jern og metal, som afsættes til genanvendelse. I følge EU-kommissionen står byggesektoren alene for % af det globale ressourceforbrug. Ressourcer, der forbruges i byggesektoren kan inddeles i tre kategorier: Råstoffer (sand, grus, knust granit osv.) Energi (til produktion af tegl og andre byggevarer samt til transport af råvarerne) 22

23 Metaller (herunder også kritiske metaller til f.eks. avanceret elektronisk udstyr). Ressourceværdierne i bygge- og anlægsaffaldet kan derfor også findes i disse tre kategorier. Mængdemæssigt ligger der store ressourceværdier i genanvendelse og nyttiggørelse af beton og asfalt som erstatning for primære råstoffer. Hvis genanvendelse af disse materialer særligt beton kan fortrænge forbrug af nye byggematerialer vil det kunne reducere byggeriets drivhusgasudledninger betydeligt. Derudover kan der være både miljømæssige og økonomiske gevinster ved genanvendelse på stedet og dermed sparede transportomkostninger og CO2-udledninger naturligvis under hensyntagen til materialernes eventuelle indhold af farlige kemiske stoffer. Mursten og tegl kan i et vist omfang genbruges, hvilket i følge affaldshierarkiet bør have første prioritet i forhold til knusning og genanvendelse. Derudover ophobes en mængde værdifulde metaller i infrastruktur og bygninger, som også i et klimamæssigt perspektiv udgør en værdifuld ressource Udvalgte materialer I dette afsnit ser vi nærmere på de materialer, som udgør den største klimabelastning jf. kapitel 1 eller som mængdemæssigt er interessante i forhold til forbedret genanvendelse i Danmark. Det gælder beton, metal og jern, mineraluld og gips. Beton Som omtalt i kapitel 1 er beton et af de mest klimabelastende materialer i byggeri og anlæg, og der bruges rigtigt meget af den. Det gør den også til en af de største materialestrømme i bygge- og anlægsaffaldet, hvor beton udgør omkring 25 % af de samlede affaldsmængder. Ifølge DAKOFA (2013) er nyttiggørelsesmulighederne for beton i dag: Bærelag, bundsikring, stabilgrus, fyld, beton i passiv miljøklasse, klaplag, kantsten, belægninger mv. Knust beton genanvendes i dag næsten udelukkende i ubunden form som erstatning for primære råstoffer i bærelag i veje, stier og pladser. I perioden arbejdede en række virksomheder med at skabe ny viden om grønne betoner og at udvikle teknologiske løsninger, så grønne betoner kan finde anvendelse i moderne byggeri. Center for grøn beton blev etableret og var finansieret af de deltagende parter samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Centrets samlede budget over en 4-årig periode var på 22,5 mio.kr. På trods af denne indsats er anvendelsen af grøn beton ikke udbredt i 23

24 dag, hvilket ifølge DAKOFA (2013) skyldes, at det ikke er økonomisk og teknisk attraktivt at anvende genbrugsmaterialer fra centrale genbrugsstationer som tilslag i beton. Prisforskellen mellem almindelig beton fremstillet på primære råvarer og beton fremstillet med sekundære råvarer er for lille i forhold til den risiko, der er for at få et produkt med en lavere kvalitet. De sekundære materialer fra genbrugspladserne er for varierende. Hvis man derimod anvender materialerne som fyld, bundgrus eller stabilgrus, er det i de fleste tilfælde tilstrækkeligt økonomisk attraktivt. Anvendelse af beton fra større veldokumenterede byfornyelser eller infrastrukturelle renoveringsprojekter er ofte både økonomiske og teknisk en god ide (Anders Henrichsen, DBT 2011, DAKOFAs konference 17. april 2013). De sekundære råvarer er i disse situationer af langt højere kvalitet og kan derfor anvendes til beton i en bedre klasse. Den store gevinst ved anvendelse på stedet er helt overvejende, at transportomkostninger forbundet med både frakørsel og tilkørsel af hhv. affald og primære råstoffer, reduceres væsentligt. Anvendelse af de sekundære råvarer på stedet kræver nøje registrering af materialers kvalitet i eksisterende byggeri inden nedrivningen, og der skal samtidig være plads på byggepladsen til at kunne etablere behandlingsanlæg. Metal og jern Udsorteres og afsættes til genanvendelse enten direkte eller igennem et metal shredderanlæg eller skrothandlere. Her kan der evt. være en klimagevinst, hvis metallerne kan genanvendes direkte eller ved at bearbejde dem mekanisk i stedet for at omsmelte dem, eksempelvis som fiberarmering i beton eller keramiske materialer. Mineraluld Mineraluld (stenuld og glasuld) er meget energikrævende at producere, men kan i et livscyklusperspektiv spare mange gange den CO2-udledning, som produktionen forårsager. Mineraluld er traditionelt blevet deponeret på de danske deponeringsanlæg på enheder for mineralsk affald eller blandet affald, idet der indtil for nylig ikke fandtes en metode til genanvendelse af brugte isoleringsmaterialer. Mineraluld er ubrændbart og kan til forskel fra andre isoleringsmaterialer ikke bortskaffes ved forbrænding. Stenuldsproducenten Rockwool A/S har i mange år taget uld retur fra kunder (f.eks. afskær) og genbrugt det i processen. Konceptet blev i 2012 udvidet med det mineraluld som ellers kom f.eks. fra en genbrugsplads til deponering på et deponeringsanlæg og i august 2012 åbnede det første danske anlæg, der kan modtage og genanvende brugt stenuldsisolering til fremstilling af nye produkter. Det er Rockwool, der står bag initiativet i samarbejde med RGS 90 og Combineering. 24

25 Brugt stenuld indsamles dels på genbrugspladserne, dels ved kildesortering eller centralsortering af byggeaffaldet fra større projekter. Det brugte isoleringsmateriale bringes til et granuleringsanlæg, hvorfra de efter behandling sendes til Rockwools fabrikker og indgår i produktionen af nye materialer. RGS 90 står for driften af ordningen, herunder organisering og indsamling af containere samt forarbejdning af returulden til granulat. På Rockwool-fabrikken i Øster Doense forventer man at kunne aftage tons brugt isoleringsmateriale årligt. Desværre gøres der endnu ikke tilstrækkeligt brug af muligheden, hvilket bl.a. skyldes strukturelle forhold såsom prisen på bortskaffelse, hvor bortskaffelse ved nedknusning er billigst. Gips Gipsplader er et meget anvendt materiale i moderne byggeri og selvom det ikke er et af de mest klimabelastende materialer, er produktionen af ny gips en ret energitung proces og et væsentligt materiale at se på (jf. tabel 4). Indtil 2001 deponerede Danmark stort set alle de ca tons gipsaffald, der årligt frembringes i forbindelse med byggeri og nedrivning. At gipsaffald i så stort omfang tidligere blev deponeret skyldes, at gamle gipsplader som regel er tapetserede og malede, samt at skruer og søm ikke er fjernet. Hidtil har det været for dyrt og besværligt at rense forurenet gipsaffald, så gipsen kan genbruges. I 2001 udviklede den danske virksomhed Gypsum imidlertid et behandlingsanlæg, som kan genbruge gips med tapet, lim, maling, glasvæv, skruer osv. Anlægget fjerner urenheder og kartonen rundt om gipskernen og knuser derefter gipsen ned til et genanvendeligt gipspulver. Denne behandlingsmetode har på få år medført, at Danmark nu genanvender 85 % af gipsaffaldet. DAKOFA (2013) ser også på andre materialer, som er relativt mindre betydningsfulde klimamæssigt og derfor udeladt af denne gennemgang. Det gælder: Asfalt, tagpap, porcelæn, træ, plast, pap og papir, glas Lovgivning om bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald reguleres ifølge DAKOFA (2013) af følgende love og bekendtgørelser: Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr 879 af 26/06/2010), Bekendtgørelse om affald (BEK nr 1415 af 12/12/2011), Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald (BEK 1662 af 21/12/2010), Bekendtgørelsen om deponeringsanlæg (BEK 719 af 24/06/2011) Bekendtgørelse om affaldsdatasystemet (BEK nr 1306 af 17/12/2012). 25

26 Reguleringen finder anvendelse i forskellige faser af bygge- og anlægsarbejdet: Ved forventet frembringelse: Miljøbeskyttelsesloven; Affaldsbekendtgørelsen For sortering under arbejdet: Affaldsbekendtgørelsen og kommunale regulativer Ved efterfølgende anvendelse: Miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord, bekendtgørelse om affaldsdatasystem. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder kildesortere bygge- og anlægsaffald. Affaldet skal som minimum sorteres i følgende fraktioner: 1. Natursten, f.eks. granit og flint 2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten) 3. Beton 4. Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton. 5. Jern og metal 6. Gips 7. Stenuld 8. Jord 9. Asfalt 10. Blandinger af beton og asfalt. Sortering skal som udgangspunkt ske på stedet, men kan også ske på registrerede centrale sorteringsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal etablere en ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for at sortere i overensstemmelse med ovenstående krav. Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald i kategorier fra 1) til og med 7) kan genanvendes efter Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald, hvis der er tale om, at materialerne anvendes som erstatning for primære råstoffer. Anden anvendelse af bygge- og anlægsaffald kræver forudgående godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. 26

27 4. Nuværende lovgivning og værktøjer I dette afsnit, som i vidt omfang er baseret på SBi-rapporten Kortlægning af bæredygtigt byggeri (SBi, 2013), redegøres for internationale og danske værktøjer til fremme af bæredygtigt og klimavenligt byggeri, både i lovgivning, myndighedsindsatser, standardisering og certificering, herunder hvordan byggematerialers klimapåvirkning er inddraget i de nuværende krav i bygningsreglementet, certificeringsordninger som DGNB, internationale standarder, offentlige udbudsregler mv EU-lovgivning I EU er bygningers energiforbrug reguleret af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne. Direktivet indeholder mål for medlemslandenes indsats på området, men det er op til medlemslandene selv, hvordan målene skal nås. Ifølge direktivet skal alle nye bygningers energiforbrug være tæt på nul i december 2020 (december 2018 for offentlige bygninger). Når eksisterende bygninger renoveres, skal de gøres energieffektive til et omkostningsoptimalt niveau, hvilket fastsættes af de enkelte medlemslande. Byggevareordningen, Construction Product Regulation (CPR 305/2011/EF, 2011) harmoniserer testmetoder, regler for attestering af byggevarer, deklaration af byggevarers ydeevne og krav om CE-mærkning. De operative dele af byggevareforordningen, som indeholder særlige bestemmelser for byggematerialer trådte endeligt i kraft 1. juli I CPR anføres, at bygværker i hele deres livscyklus ikke må udgøre nogen risiko af hygiejne- eller sundheds- og sikkerhedsmæssig art for arbejdere, brugere og naboer hertil. Bygværker må heller ikke i hele deres livscyklus have en uforholdsmæssig stor indvirkning på miljøet, under opførelse, brug og nedrivning. Herudover er der i CPR i det efterfølgende tilføjet udsagn om emissioner og afgivelse af farlige stoffer, VOC og drivhusgasser. Miljøvaredeklarationer bør anvendes til vurdering af bygningers miljøpåvirkning og anvendelse af ressourcer i det omfang de foreligger. Det forventes derfor, at miljøvaredeklarationer direkte eller indirekte vil indgå i virksomhedernes produktinformationer i overensstemmelse med standarderne for CEmærkning af byggevarer. CEN/TC 350 Sustainability of Construction Works har udarbejdet en europæisk standard, EN Environmental Product Declarations til miljøvaredeklarering af byggevarer, som definerer rammerne og indikatorerne for livscyklusvurdering (LCA) af byggevarer. 27

28 Udover Byggevareforordningen kan der peges på en række EU-initiativer, som på sigt kan få betydning for den europæiske udvikling af bæredygtigt byggeri. Det gælder bl.a. EU-Kommissionens strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren (COM(2012) 433), Køreplanen til et ressourceeffektivt Europa fra 2011, som bl.a. omfatter mål for byggeriets ressourceeffektivitet, samt Affaldsrammedirektivet fra 2008, som er relevant i forhold til genanvendelse af byggeaffald Dansk lovgivning Bygningsreglementet har hjemmel i byggeloven og indeholder de nærmere detaljerede krav, som alle byggeprojekter og byggerier skal leve op til. Bygningsreglementet har også til formål at sikre en nedre grænse for kvaliteten af byggeri i Danmark. Der er planlagt løbende opdatering af Bygningsreglementet. Byggeri har en del grænseflader til anden lovgivning end selve Byggeloven og Bygningsreglementet. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at et byggeri, som får meddelelse om byggetilladelse ikke er i modstrid med anden tilgrænsende lovgivning. Mange kommuner og regioner som København, Århus, Sønderborg, Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Miljøforum Fyn har derudover udarbejdet retningsliner til fremme af klimarigtigt byggeri. Derudover kan kommunerne stille krav om lavere energiklasse i lokalplaner. De kommunale vejledninger til inddragelse af miljø i planlægning og byggeri kan overordnet opdeles i to typer. Den ene type vejledning giver ideer og inspiration, mens den anden type vejledning stiller krav og giver anbefalinger. Målgruppen for de to typer af vejledninger er henholdsvis de private bygherrer og bygherrer på byfornyelsesprojekter under Byfornyelsesloven samt støttet boligbyggeri Offentlige indkøb Den danske indsats karakteriseres nu ved, at Miljøstyrelsen især arbejder med to platforme. Den ene vedrører Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb som er samarbejde for kommuner og regioner, der ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet gennem deres indkøb. Her er der defineret specifikke indkøbsmål, herunder for byggeri og anlæg. Den anden platform er Forum for Bæredygtige Indkøb, som er nedsat af miljøministeren for at fremme det miljøbevidste og ansvarlige indkøb af varer og tjenesteydelser blandt professionelle indkøbere - både i offentlige og private virksomheder. Som en del af EUs handlingsplan for bæredygtig forbrug og produktion fra 2008, fremlagde Kommissionen i deres meddelelse om offentli- 28

29 ge grønne indkøb, forslag om, at medlemslandene skulle fremme indsatsen for offentlige grønne indkøb. Det skulle ske gennem et fælles europæisk mål om, at 50 % af indkøbet i den offentlige sektor skal indeholde miljøkriterier senest ved udgangen af Danmark har tilsluttet sig til denne indsats. Målet omfatter i første omgang ti produktgrupper, hvoraf byggeri er en af dem. Det ønskes at anvende fælles miljøkriterier, som Kommissionen har udviklet inden for produktgrupperne Internationale og europæiske standarder Livscyklusvurderingsmetoden, som også omfatter drivhusgasudledning, er standardiseret, både generelt for alle produkter og specifikt for bygninger og byggevarer. ISO og ISO er de internationale standarder for livscyklusvurdering. EN/ , EN/ , EN/15804 og EN/15978 er de europæiske standarder for vurdering af byggeriers bæredygtighed udarbejdet i den europæiske standardiseringsorganisation CEN. EN/ er den overordnede paraplystandard for bæredygtigt byggeri med de mest centrale indikatorer for delområderne miljø, sociale forhold og økonomi, mens EN/ alene fokuserer på miljøforholdene såsom: Lokale, regionale og globale miljøpåvirkninger i hele bygningens livscyklus, som fx global opvarmning. Ressourceforbrug i bygningers livscyklus med særligt fokus på energi, materialer, brændsler og vand. Muligheder for genanvendelse af byggematerialer og komponenter i byggeriet og bortskaffelse af affald og farligt affald. Med EN/15978 foreligger der nu en standard for, hvordan LCA på byggeri overordnet set bør beregnes, mens EN/15804 angiver, hvordan miljøvaredeklarationer på byggevarer bør udføres. Nu gælder det om at øge efterspørgslen på brugen af miljøvaredeklarationer og livscyklusvurderinger, fx ved at flere offentlige bygherrer efterspørger beregninger af byggeprojekters miljøbelastninger og lader miljø- og klimapåvirkningen veje meget tungere som udvalgskriterium i offentlige udbud. 29

30 4.5. Certificeringsordninger mv. DGNB Det danske Green Building Council (DK-GBC), som har til formål at skabe et fælles afsæt for måling af bæredygtigt byggeri i Danmark, har valgt at bruge certificeringsordningen DGNB Denmark, som er den dansk tilpassede version af den tyske certificeringsordning DGNB System. Udover Tyskland bruges systemet også i Østrig, Bulgarien og Schweiz. DGNB Denmark-certificeringsordningen for nyt kontorbyggeri blev tilpasset til danske forhold i foråret 2011 og afprøvet i en pilotfase, som blev afsluttet i maj Efterfølgende er den første markedsversion udgivet for certificering af nyt kontorbyggeri. Der arbejdes på at udvikle certificeringsordningen, så den også kan benyttes til certificering af andre typer nybyggeri, eksisterende bygninger og bæredygtig byudvikling. I 2013 blev kravene til nybyggeri udvidet til også at inkludere boliger over seks enheder, skoler, institutioner og hospitaler. Tilpasning af bæredygtig byudvikling sker i samarbejde med Naturstyrelsen. På nuværende tidspunkt er der i alt 14 certificerede bygninger i Danmark i kategorien nye kontor- og erhvervsbyggerier og fire præcertificerede bydele. Af de 14 byggerier har otte opnået det endelige DGNB-certifikat, mens seks er blevet præcertificeret. Der indgår i alt 48 vurderingskriterier i den danske version af DGNB, herunder 11 miljøkriterier, 2 økonomiske kriterier, 15 sociale kriterier, 5 tekniske kriterier (herunder demonterbarhed og genanvendelse), 9 proces-kriterier og 6 område-kriterier. I certificeringen tildeles bygningen bronze, sølv eller guld ud fra den samlede score på disse kriterier. Figur 8: Miljøkriterierne i DGNB i et eksempel på evalueringsmatrix for en DGNB guld certificeret bygning. Kilde: Green Building Council Denmark (2014). 30

31 Ifølge publikationen Mini-guide til DGNB (Green Building Council Denmark (2014) udgør livscyklusvurderingen ca. 13 % af hele DGNB-certificeringen. Den dækker kriterierne 1-5 og 10-11, hvor kriterierne 1-5 beskriver bygningens potentielle miljøpåvirkninger og kriterierne bygningens forbrug af energiressourcer. Valget af materialer og deres klimabelastning bliver derfor en væsentlig parameter i den samlede bygnings DGNB-vurdering. LCA dækker over produktfasen (udvinding af ressourcer, produktion af materialer og transport til produktionssted), drift- og vedligehold (energiforbrug, fornyelse af materialer (inkl. transport og end-of-life af det udskiftede materiale) samt end-of-life (affaldsbehandling og genanvendelse). Livscyklusvurderingen bruges til at danne et overblik over miljøpåvirkninger fra bygningens ressourceforbrug samt eventuelle aspekter ved bygningens materialer, drift og vedligehold, der medfører ekstra belastning i den samlede LCA. Desuden kan man via LCA en også sammenligne produkter og dermed finde mere miljørigtige og klimavenlige alternativer. Målet med kriterium 1 er at sikre en minimering af skader på det globale miljø forårsaget af global opvarmning. Metoden er en vurdering af det globale opvarmningspotentiale for bygningen (GWP) opdelt på henholdsvis konstruktion, inklusiv materialer, og drift. Begge dele beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning. DGNB tager udgangspunkt i europæisk lovgivning og standarder, hvor CEN/TC 350-standarderne for bæredygtigt byggeri har været vigtige byggesten i udviklingen af ordningen. Disse standarder er derfor nærmest fuldt integrerede i certificeringsordningen, hvilket ikke er tilfældet for andre certificeringsordninger. Til arbejdet med de enkelte materialer har DGNB udviklet ESUCO-databasen med europæiske generiske data, som baseres på europæiske gennemsnitsværdier for forskellige byggevarer og andre bygningsrelaterede data. Den kan anvendes i danske projekter som alternativ til miljøvaredeklarationer, hvis der ikke foreligger en produktspecifik miljøvaredeklaration. Pilotfasen viste, at der var mange byggevarer i pilotprojekterne, som ikke fandtes i ESUCO-databasen. I disse tilfælde blev projekterne nødt til at bruge data fra den tyske Ökobau.dat. Pilotfasen pegede dermed også på behovet for udvikling af miljøvaredeklarationer for byggevarer i Danmark. Derudover skal der anvendes data for byggematerialernes levetider. Ved pilotfasens opstart var der ingen fyldestgørende dansk liste over byggematerialers levetider, og man valgte derfor at anvende den nationale tyske levetidstabel. 31

32 Øvrige ordninger Udover DGNB findes der en lang række danske og internationale koncepter, energicertificeringer og miljøcertificeringer som i varierende udstrækning forholder sig til eller indeholder krav til byggematerialernes klimabelastning. Det gælder: Bolig+, anvendes i Danmark (boligplus.org) Active House, anvendes især i Europa (activehouse.info) LEED, anvendes især i US, Canada, Indien (usgbc.org) BREEAM, anvendes især i UK, Holland, Spanien, Norge (breeam.org) Svanen, anvendes i Norden (ecolabel.dk) Cradle to cradle byggemanual, anvendes i Danmark (vuggetilvugge.dk). 32

33 5. Konklusion og anbefalinger Formålet med denne rapport er at bidrage til, at der under hensyntagen til andre bæredygtighedsparametre som sundhed, trivsel, sikkerhed og økonomi kommer mere fokus på byggematerialernes betydning for den samlede klimapåvirkning fra nybyggeri og renoveringsprojekter. På grundlag af de foregående kapitler kan det overordnet konkluderes at: Byggematerialerne har en både væsentlig og stigende betydning for nye og renoverede bygningers samlede klimabelastning Der er potentiale for at reducere bygningers samlede klimabelastning yderligere gennem en mere konsekvent inddragelse af byggematerialernes klimapåvirkning i projekteringen af nye og renoverede bygninger At dansk og international lovgivning samt standardiserings- og certificeringsværktøjer åbner op for at arbejde mere indgående med materialedelen af bygningers klimabelastning, men at efterspørgslen og brugen af disse værktøjer fortsat er begrænset. I forbindelse med regeringens kommende byggepolitiske strategi, udviklingen af Bygningsreglementet samt udviklingen af de forskellige standarder, certificeringsordninger mv. vil der med fordel kunne tages højde for følgende anbefalinger: 1. Der skal mere fokus på at udvikle en klar terminologi og ensartede beregningsmetoder, som sikrer en fælles forståelse for klimapåvirkningen ved opførelse af bygninger og potentialet for at reducere denne. 2. Der skal mere fokus på at udvikle redskaber til beregning af byggeprojekters klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv eller kigges til udlandet for brugbare modeller, der om nødvendigt kan versioneres til danske forhold. 3. Der skal mere fokus på materialernes klimapåvirkning, eksempelvis gennem brug af certificeringsordninger som DGNB, der har fokus på dette. 4. Professionelle indkøbere og bygherrer bør stille krav om bæredygtigt byggeri og under hensyntagen til andre vigtige parametre favorisere de projekter, der har den laveste klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv. 5. Offentlige bygherrer bør fremme innovation på området ved at lade byggeprojekters samlede klimapåvirkning veje meget tungere som udvalgskriterium i offentlige udbud. 6. Genanvendelse af bygninger og byggematerialer og kvaliteten af genanvendelsen bør fremmes under hensyntagen til klimapåvirkningen fra energiforbruget i driftsfasen samt klimapåvirkningen ved at gøre brugte byggematerialer egnede til genanvendelse. 33

34 7. Affaldsstatistikken skal prioriteres, så der skabes overblik over udviklingen og potentialet for genanvendelse. 8. Affaldsbekendtgørelsens krav om sortering af byggeaffald skal håndhæves og efterleves bedre. 9. Det bør overvejes at stille krav om, at sammensatte bygningsdele skal kunne demonteres på byggepladsen 10. Der bør gennemføres et eftersyn af afgiftssystemet på affaldsområdet, så man sikrer, at det motiverer til genanvendelse i stedet for nedknusning. I den forbindelse bør det overvejes, om man med fordel kunne indføre pant på byggeaffald. 34

35 Kilder Bygherreforeningen m.fl. (2013): Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet. Forfattere: Vibeke Grupe Larsen og Harpa Birgisdóttir CONCITO (2010): Forbrugerens klimapåvirkning. Forfatter: Torben Chrintz DAKOFA (2013): Notat om bygge- og anlægsaffald. Notat%20bygge-%20og%20anl%C3%A6gsaffald%20version%203.pdf DGNBs hjemmeside Ecoinnovation.dk, Gammelt gips er guld værd nske_succeshistorier/case_gypsym_genanvendelse_gips.htm Energistyrelsen.dk, danske nøgletal Energistyrelsen (2012): Energistatistik EU-Kommissionens strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren (COM(2012)433) n.htm Europa-Kommissionen, Construction Products Regulation Green Building Council Denmark (2014): Mini-guide til DGNB LifeEdited, Architecture Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012): 2nd Chance Bæredygtig energirenovering af det murede byggeri 35

36 Ministry of the Interior and Kingdom Relations (2010): Housing Statistics in the European Union ics_in_the_european_union_2010.pdf NTNU (2013a): A zero emission concept analysis of an office building. Forfattere: Tor Helge Dokka, Torhildur Kristjansdottir, Berit Time, Sofie Mellegård, Matthias Haase, Jens Tønnesen ryid=17 NTNU (2013b): A zero emission concept analysis of a single family house. Forfattere: Tor Helge Dokka, Aoife Houlihan Wiberg, Laurent Georges, Sofie Mellegård, Berit Time, Matthias Haase, Mette Maltha, Anne G. Lien ryid=17 ODYSSEE-databasen om energieffektivitet i EU Realdaniabyg.dk, MiniCO2-husene Rockwool.dk, fakta om Rockwool-produkter SBi (2013): Kortlægning af bæredygtigt byggeri. Forfattere: Harpa Birgisdóttir, Lone H. Mortensen, Klaus Hansen og Søren Aggerholm SBi (2013b): Livscyklusvurdering af MiniCO2-husene i Nyborg. Forfattere: Freja Nygaard Rasmussen og Harpa Birgisdóttir Sparenergi.dk WRI (2005): Navigating the Numbers. Greenhouse Gas Data and International Climate Policy 36

37 Bilag 1: 2nd Chance-projektets CO2-beregninger Dette bilag redegør kort for beregningerne af CO2-belastningen fra de fire cases i 2nd Chance-projektet på grundlag af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012). Kingosgade I denne case var det eksisterende energiforbrug meget højt, og derfor tjener både renovering og nybyggeri sig hurtigt hjem rent CO2-mæssigt. Da energiforbruget fortsat er højt efter renovering, tjener nybyggeri sig også hurtigt hjem i denne case. Beregnet CO2-belastning per m2 fra 3 etagers bygning i Kingosgade fra 1910 med etageareal på 690 m2 ved uændret tilstand, renoveret tilstand eller nybygget. Kilde: Ministeriet for by, bolig og landdistrikter (2012). Nordhavnsgården I denne case tjener renovering sig CO2-mæssigt hjem relativt hurtigt (6-8 år) i forhold til den uændrede tilstand. Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 15 hhv. 45 år. Sammenlignes nybyggeri og renovering, viser det sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO2-mæssigt inden for en tidshorisont på 50 år, uanset om varmeforsyningen er CO2-neutral eller ej. 37

38 Beregnet CO2-belastning per m2 fra 6 etagers bygning i Nordhavnsgården fra 1934 med etageareal på 3180 m2 ved uændret tilstand, renoveret tilstand eller nybygget. Kilde: Ministeriet for by, bolig og landdistrikter (2012). Lundevænget I denne case tjener renovering sig relativt hurtigt hjem CO2-mæssigt (4-6 år) i forhold til den uændrede tilstand. Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 10 hhv. 14 år. Sammenlignes nybyggeri og renovering, viser det sig, at nybyggeri først har tjent sig hjem efter ca. 27 år ved fjernvarmeforsyning med den nuværende CO2-udledning. I tilfælde af CO2-neutral fjernvarme i 2025 kan nybyggeriet ikke konkurrere CO2-mæssigt med renoveringen. Beregnet CO2-belastning per m2 fra 3 etagers bygning i Lundevænget/Ryparken fra 1933 med etageareal på 2720 m2 ved uændret tilstand, renoveret tilstand eller nybygget. Kilde: Ministeriet for by, bolig og landdistrikter (2012). Hammershusvej I denne case tjener renovering sig CO2-mæssigt relativt hurtigt hjem (4-5 år) i forhold til den uændrede situation. Nybyggeri balancerer efter 12 hhv. 25 år. Ved sammenligning af nybyggeri og renovering, har nybyggeri først tjent sig hjem efter ca. 27 år ved den nuværende fjernvarmeforsyning. I tilfælde af CO2- neutral fjernvarmeforsyning i 2025 kan nybyggeriet ikke svare sig CO2- mæssigt inden for de næste 50 år. 38

39 Beregnet CO2-belastning per m2 fra 4 etagers bygning på Hammershusvej fra 1953 med etageareal på 2400 m2 ved uændret tilstand, renoveret tilstand eller nybygget. Kilde: Ministeriet for by, bolig og landdistrikter (2012). 39

40 Bilag 2: Realdania Bygs MiniCO2 huse Dette bilag redegør for LCA-beregningerne af MiniCO2 husene på grundlag af Realdania Bygs hjemmeside om projektet samt SBis livscyklusvurdering af husene (SBi 2013b). Realdania Byg opfører i løbet af 2013 og 2014 seks nye enfamiliehuse på Steensager 2-12 i Nyborg, som hver på sin måde skal vise, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en bygnings levetid. Husene er alle omkring 140 kvadratmeter store og opføres indenfor en almindelig økonomi for den slags projekter. Upcycle House undersøger, hvor meget CO2 der kan spares ved udelukkende at bruge genbrugs- og upcyclede materialer til opførelsen (færdigt sommeren 2013). De to Vedligeholdelsesfri Huse er opført, så de ikke kræver vedligeholdelse i de første 50 år, og som ydermere har en levetid på ikke mindre end 150 år (færdigt november 2013). Det Foranderlige Hus tager fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af sin levetid, og at der hver gang, der bruges energi til ombygningen, udledes CO2 (færdigt november 2013). Kvotehuset opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2-mæssig forstand. Dels gennem sit design, og iboende teknologi, dels ved at tilbyde beboerne at sætte en grænse for mængden af CO2, de kan udlede pr. måned (færdigt november 2013). MiniCO2 typehuset vil give et samlet bud på at sikre det mindst opnåelige CO2-fodaftryk i et typehus. Det skal ske ved at indsamle og lære af resultater og erfaringer fra Nyborg-projektets fem forudgående eksperimenter. Her vil de opnåede CO2-reduktioner blive nøje afvejet i forhold til effekt og pris, set i et helhedsbillede på tværs af anlæg, drift og vedligehold. Og endelig vil de blive udmøntet i et optimalt CO2-reduceret typehus, til samme økonomi som er standard i dag (forventes færdigt i foråret 2014). MiniCO2 husene er hver især konstrueret til at minimere CO2-udledningen på en specifik parameter som beskrevet i tabellen nedenfor. For at kunne vurdere effekten af tiltagene er hvert enkelt MiniCO2-hus blevet sammenlignet med en reference, som er CO2-udledningerne fra et almindeligt dansk typehus med den nuværende energiforsyning, der stadig hovedsageligt produceres med fossile brændsler. Det endelige MiniCO2-typehus samler på baggrund af erfaringerne fra de fem første MiniCO2-huse alle gode erfaringer i design og konstruktion. 40

41 Referencehuset Huset er på 149,6 m² (brutto 162 m2) og er i ét plan bestående af stue, alrum, 4 værelser, køkken, bryggers og to baderum. Huset er med linjefundament, terrændæk af armeret beton, bagmur og skillevægge af letbeton, ydermur af murværk og tagbeklædning af betontagsten. Vinduer er 3-lags lavenergiruder i rammer og karme af træ. De indvendige vægge er pudsede og malede og loftsbeklædningen er i træ. I værelserne er der tæppe på gulvene og i stuen er der trægulv. I husets øvrige rum er gulvbeklædningen fliser eller klinker. Huset er bygget og isoleret så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. SBi regner med at drivhusgasudledningen fra et almindeligt nybygget typehus typisk vil være som vist i nedenstående tabel over en 50-årig periode. Klimabelastningen fra materialerne svarer således til rundt regnet 16 procent af referencehusets samlede udledning. Område Materialerne i husets oprindelige design Materialerne i en evt. udbygning af huset Elforbruget Varmeforbruget Vandforbrug CO2/m2/år 5,0 kg 2,0 kg 24,0 kg 13,0 kg 0,4 kg 41

42 Bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for referencehusets 120-årige levetid samlet set 66 tons CO2, svarende til 413 kg CO2/m2. 42

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB.

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB. Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af. Stamoplysninger Matrikel nr.: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse Forventet afslutning:

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri

SBi 2013:09. Kortlægning af bæredygtigt byggeri SBi 2013:09 Kortlægning af bæredygtigt byggeri Kortlægning af bæredygtigt byggeri Harpa Birgisdottir Lone H. Mortensen Klaus Hansen Søren Aggerholm SBi 2013:09 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

RESTTRÆ GENERISK CASE

RESTTRÆ GENERISK CASE RESTTRÆ GENERISK CASE Forår 2015 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Asbestaffald skal anmeldes særskilt. Skemaet for anmeldelse af asbestaffald kan ses på www.taarnby.dk/affald.

Asbestaffald skal anmeldes særskilt. Skemaet for anmeldelse af asbestaffald kan ses på www.taarnby.dk/affald. TÅRNBY KOMMUNE Anmeldelsen sendes til: Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej 76 2770 Kastrup tf@taarnby.dk Du har pligt til at anmelde byggeaffald og byggeaffald med PCB til kommunen, mindst

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg

Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Referencehus Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det Vedligeholdelsesfri Hus B Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2-typehuset Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Livscyklusvurdering

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

MILJØVENLIG NEDBRYDNING MED KUNDEN I CENTRUM

MILJØVENLIG NEDBRYDNING MED KUNDEN I CENTRUM MILJØVENLIG NEDBRYDNING MED KUNDEN I CENTRUM MED KUNDEN I CENTRUM IF Nedbrydning A/S udfører totalløsninger indenfor totalnedrivninger, indvendige nedrivnings- og rydningsopgaver, miljøsaneringsopgaver,

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

En anden vej til CE-mærkning

En anden vej til CE-mærkning En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Ansvarlig bæredygtighed

Ansvarlig bæredygtighed Ansvarlig bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Bæredygtighed starter

Læs mere

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer.

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Handicapbyggeri Seden Syd, Odense Kommune 15. oktober 2009 Rapport Allerød 4810 4200 Århus 8732 3232 Aalborg 9630 6400 Odense 6312 1581 www.niras.dk

Læs mere