Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Transkript

1 Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets krav til bygningers isolering er skærpet over de sidste 10 år, er interessen for mere effektiv isolering også steget. Hvis man kan isolere sit hus med 140 mm isolering og opnå samme isoleringseffekt som med 250 mm traditionel isolering, bør det som minimum tages med i overvejelserne. Men hvordan performer de forskellige isoleringsprodukter på markedet bæredygtighedsmæssigt? Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: - økonomi - miljø - social/funktionalitet I forbindelse med isolering anvendt i gulv, vægge og tag, er det dog primært de økonomiske og miljømæssige parametre, der kommer i spil. I det efterfølgende vil forskellige isoleringsmaterialer blive sammenlignet i forhold til deres CO 2 - fodaftryk, energiforbrug i forbindelse med produktion og bortskaffelse samt pris. Det er klart, at isoleringens afgasning til lokalmiljøet skal medtages i betragtningen om bæredygtighed, hvis isoleringen ikke indgår i en tætsluttende konstruktion. Isoleringstyper Som udgangspunkt kan bygningsisolering inddeles i 4 hovedkategorier: - opskummede celleprodukter (PUR og PIR) - Isolering baseret på expanderet og extruderet polystyren (EPS og XPS) - Mineraluld (stenuld og glasuld) - Isolering baseret på naturlige organiske fibre (papiruld, træuld, etc.) PUR og PIR isolering er relativt nye spillere i den danske byggebranche. De er kendetegnet ved meget høj isoleringsevne (lambdaklasse 20-24) samt muligheden for at påføre skummet in situ. PIR skum har en høj brandmodstandsevne, PUR noget lavere. Både PIR og PUR har høj trykstyrke. EPS og XPS kendetegnes ved deres trykstyrke og fugttolerance. De har derimod lav brandmodstandsevne. Specielt i konstruktioner mod jord er EPS og XPS egnet. 1/6

2 Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Mineraluld er det man vil kalde klassisk isolering. Den er fleksibel, har høj brandmodstandsevne og er let. Papiruld og træuld er, hvad man kan kalde nicheprodukter. Typisk har de været hæmmet af dårlig brandmodstandsevne, det er dog ved at ændre sig. De deler ellers egenskaber med mineraluld. Kategorien omfatter også isoleringstyper som fåreuld, hørfibre og hamp. Fåreuld har noget bedre brandmodstandsevne (B-s1, d0) end træuld (D-s2,d0) og har desuden en luftrensende effekt i indeklimaet. En anden karakteristisk egenskab ved isoleringsmaterialer baseret på naturlige organiske fibre er, at de er gode til at optage og afgive fugt fra luften, og de egner sig derfor godt til diffusionsåbne konstruktioner. De produkter, der er medtaget i denne sammenligning, er alle kommercielt tilgængelige på det danske marked og kan foreskrives i forbindelse med udbud. Dog skal nævnes, at fåreuld pt. skal bestilles i Østrig. Bæredygtighedsparametre I det efterfølgende er de forskellige isoleringsprodukter sammenlignet på tre forskellige parametre: Udledning af CO 2, energiforbrug og pris. Informationer om CO 2 -udledning og energiforbrug er taget fra produktspecifikke Environmental Productdeclarations (EPD er) verificeret af 3. part jf. ISO og/eller EN Priser er fra vejledende prislister. Alle tal er korrigeret for isoleringsmaterialernes forskellige isoleringsværdier, hvilket betyder, at tallene er baseret på en konstruktion, hvor isoleringsmaterialets samlede U-værdi udgør 0,1 W/m²K. Første parameter er udledning af CO 2 i forbindelse med henholdsvis produktion og End of Life. End of Life beskriver produkters bortskaffelse i form af transport, adskillelse, forbrænding etc. Tallene er opgivet i kg pr. m² isolering med en U-værdi på 0,1 W/m²K (m²/u 0,1). 2/6

3 Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Som det ses af grafen er, der stor forskel på de enkelte produkters CO 2 -udledning. Størst udledning ses ved trykfast mineraluld, her i form af Rockwool terrænbatt, der har en samlet udledning af CO 2 på 57 kg pr. m²/u 0,1 og mindst udledning ved træuldsisolering, hvor udledningen er negativ, i alt - 5,7 kg pr. m²/u 0,1. At udledningen kan være negativ skyldes træs evne til at binde CO 2 i vedmassen, dvs. at materialet samlet set optager og indkapsler mere CO 2, end det frigiver. Det er også værd at bemærke forskellen mellem PUR og PIR, på henholdsvis 49,4 kg pr. m²/u 0,1 og 21 kg pr. m²/u 0,1. Der udledes altså mere end dobbelt så meget CO 2 gennem produktion og bortskaffelse af en m²/u 0,1 PUR end en m²/u 0,1 PIR. Det skyldes, at det er to forskellige kemiske sammensætninger (PUR/Polyurethan, PIR/Polyisocyanurat) og dermed to vidt forskellige produktionsmetoder, hvor den drivgas, der anvendes til opskumningen for PUR s vedkommende, frigiver højere mængder af CO 2. 3/6

4 Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Vender vi blikket mod næste parameter, nemlig energiforbrug, er det inddelt i forbrug af ikke vedvarende energi, som er energi, der typisk stammer fra fossile brændstoffer, og vedvarende energi. Overordnet set kan man konstatere, at mønstret er det samme som i forbindelse med udledning af co². Trykfast mineraluld forbruger mest energi med 727 MJ per m²/u 0,1 og glasuld mindst med 117 MJ per m²/u 0,1. Træuld falder lidt uden for mønstret, da det næsten udelukkende bruger vedvarende energi. Ellers er mønstret det samme. PUR/PIR og EPS produkter forbruger forholdsvist meget energi, og glasuld forbruger mindre. Kigger vi på det sidste parameter, nemlig pris, ændrer billedet sig dog noget. Trykfast mineraluld og EPS baserede produkter markerer sig som dyre produkter, men også træuld, fåreuld og PIR markerer sig ved højere priser. Glasuldsisolering ligger derimod i den billigere ende. 4/6

5 Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Konklusion Sammenholder man de tre grafer, kan man ikke umiddelbart konkludere, hvilken type isolering, der er den mest bæredygtige, men der tegner sig et billede af, at glasuldsisolering klarer sig godt generelt. Specielt kan man fremhæve Knauf ECObatt, der klarer sig godt på alle tre områder. Som sædvanlig afhænger valget af materiale af mange byggetekniske faktorer såsom krav til trykfasthed, brandmodstandsevne etc., og set i den sammenhæng kan man konkludere, at trykfast isolering, både mineraluld, PUR, EPS og PIR, koster meget og de samme materialer, udleder større mængder CO 2 og bruger meget energi. På samme måde kan man se, at glasuldsprodukter har høj brandmodstandsevne og klarer sig fint både med hensyn til udledning af CO 2, forbrug af energi og pris. Let stenuld, her i form af Rockwool FlexiBatts, klarer sig også ok generelt, bare ikke lige så godt som glasuld. Er kravet derimod en så slank konstruktion som muligt er PIR et oplagt valg, og så må man betale lidt mere for isoleringen pr. m². Hvis lav miljøbelastning og et godt indeklima er det primære mål, så er træuld og fåreuldsisolering det rigtige valg. Specielt fåreuld er interessant pga. dens luftrensende effekt, dog skal isoleringen indbygges i en diffusionsåben konstruktion, før det har en markant effekt i forhold til indeklimaet. 5/6

6 Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Miljøvaredeklarationer: EPD-DRW D EPD-IVPU D EPD-IVH D EPD-IVH D EPD-DRW D EPD-URS D EPD-SDT D EPD-KNI D EPD-KSI IAC1-EN EPD-KRO D Referencer: /6