Erfaringer fra Højgårdskolen

Transkript

1 Erfaringer fra Højgårdskolen Konference Idræt i skolen før, nu og i fremtiden Af Grethe Stage og Berit Wilki Thygesen

2 Evaluerings eksempler Fra aktivitetsårsplan til en dynamisk årsplan Ingen evaluering uden tydelige mål Observationsevaluering Referee evaluering Elev til elev evaluering Testbaseret evaluering Kroppen Bygger Bro

3

4

5 Det motoriske kørekort

6

7

8

9

10 Mål gældende for alt idræts undervisning i 2. klasse Børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig tegn: smil og latter Pulsen skal op i hver lektion tegn: sved Der skal altid medtænkes stimulation af børnenes 3 primære sanser: vestibulærsansen (balancesansen) kinæstesisansen (muskel/led sansen) taktilsansen (følesansen) tegn: bevidst øvelsesvalg

11

12 Forløb i redskabsgymnastik 4. klasse

13 Orienteringsløb i idræt på tværs klasse

14 Redskabsgymnastik i Idræt på tværs klasse

15 Redskabsgymnastik i Idræt på tværs klasse

16

17 Evaluering baseret på elevkonference Der arbejdes med følgende mål taget fra Idrættens værdier udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder forstå betydningen af fairplay

18 Hockey i 6. klasse Klassen er delt i 4 hold. Der spilles turnering, så 2 hold altid holder pause. Før lektionen (evt. i en dansktime) har man debatteret begrebet fairplay. Barnet har forholdt sig til, hvad det selv kan gøre, for at få et holdspil til at fungere. Børnene har også givet bud på, hvordan man ønsker andre agerer. Børnene har selv udarbejdet en simpel liste over de ting, de finder vigtige. I pauserne under kampene tages denne liste frem, og holdet forholder sig til, hvorledes det er lykkes dem at få de ting frem, de selv har værdsat. Her er det meget vigtigt, at der lægges vægt på det positive frem for det negative.

19 Kroppen Bygger Bro på Højgårdskolen Faget har 4 ugentlige timer (man tor). Indholdet i disse timer er meget forskelligt men altid med udgangspunkt i kroppen. Timerne læses i børnehaveklassen og 1. klasse. Børnene på de 2 årgange blandes. Faget varetages af 2 børnehaveklasselærere og 2 lærere fra 1. årgang. Det betyder i praksis, at der hvert år kommer to nye lærere ind og læser KBB timerne, mens de to børnehaveklasselærere er gennemgående. Timerne kommer ved, at vi har taget 1 time fra følgende fag: Idræt, musik, dansk og matematik.

20 I KBB arbejder vi ud fra en overbevisning om: 1. at man via leg kan indlære mange af de sociale kompetencer, som er nødvendige for at fungere i et fællesskab. Her tænkes på f. eks evnen til at lytte, modtagning af kollektive beskeder, koncentration, samarbejde og evne til at vente på tur og indimellem at kunne modtage et nej. at børns selvopfattelse i høj grad hænger sammen med deres kropsopfattelse, så ved at styrke det kropslige udtryk arbejder vi direkte på en styrkelse af barnets selvværd. at vi kan få bedre kendskab til et menneske under en times leg og spil end ved samtaler gennem er helt år. (Citat Platon f.v.t). LEG

21 I KBB arbejder vi ud fra en overbevisning om: 2. at det at arbejde bevidst med sanseintegration har stor betydning for børns indlæringsevne

22 Kroppen Bygger Bro Forberedelse før hvert forløb For at holde sig selv og hinanden fast på de tanker og ideer der ligger bag hele KBB projektet, nedskrives der for hvert forløb, hvilke mål man arbejder med i perioden, og hvilke tegn man kigger efter samt en aktivitetsplan, hvor indholdet skitseres. Evaluering af hvert forløb Voksenevaluering: I fællesskab forholder man sig til, om de på forhånd opstillede mål er nået og hvilke tegn, der er set. Børneevaluering: Det kan ske på flere måder. Har man f.eks. valgt at fokusere på samarbejdsevner, kan man gøre børnene bekendt med dette på forhånd. De kan undervejs i forløbet forholde sig til, hvorledes de selv klarer opgaven. Dette kan ske ved en håndsoprækning efter spørgsmålet Har du gjort dig umage for at være en god makker i dag? Her er det vigtigt at understrege, at det skal være det positive der er i fokus. Bed børnene forholde sig til, hvad de selv har gjort godt. Fremhæv de børn som klarer opgaverne flot. Fremhæv det barn som har forbedret sig osv.