SKUD udviklingsprojekt Elevmedbestemmelse i Idræt

Transkript

1 SKUD udviklingsprojekt Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland

2 Er det elevmedbestemmelse, samtaler om faget og fagets muligheder der skal til, for at eleverne på de ældste klassetrin bliver mere motiverede for idræt og bevægelse i skolen? Medbestemmelse er afgørende for elevens udbytte af sin arbejdsproces. Læreprocessen er allerede i gang i og med, at man formulerer sig om målet med den. Viden med relevans for målet bliver mobiliseret, sanserne spores ind på at fange relevante informationer og inspirerende vinkler i forhold til et ønsket udbytte af en arbejdsproces. Lysten, den oplevede nødvendighed eller nysgerrigheden åbner for kommunikation med omverdenen. Det måske rutineprægede slid får mening, fordi det tjener et formål, eleven selv har sat eller har kunnet gøre til sit. Det er let at støtte og inspirere de elever, der har høje ambitioner, fordi de tror på deres eget værd og deres egne muligheder baseret på positive erfaringer med at lære. Det er vanskeligt, når du har elever, der ikke ved, hvad de vil, fordi de ikke tror, de kan noget, eller fordi de har opgivet at være nysgerrige. Med dem må du starte med at vække deres nysgerrighed for ét eller andet, så de kan opleve at lære noget, de selv har spurgt til. I næste omgang handler det om at hjælpe eleven med at beskrive, hvad hun lærte af det, og hvordan det gik til. Kun ved at eleven selv er med til at få øje på, at det hun arbejdede med førte til noget af det, som skolen lægger vægt på og forventer, at hun lærer, kan hun identificere sig med sin skolegang som en positiv mulighed. Fra Inspiration til undervisningsdifferentiering, Undervisningsministeriet 1998 Muligheder for elevmedbestemmelse Lad eleverne hver for sig eller i grupper formulere egne læringsmål med udgangspunkt i undervisningsmål - og lad gerne nogle sprænge rammen og andre forblive inden for den! En fælles inspirationsfase forestået af lærerne gennem fortælling, oplæg, film, ekskursion. Inspirationsværksteder, hvor alle elever på skift arbejder med en række åbne opgaver med relevans for emnet. En fase med brainstorm og fælles afsøgning af mulige mål til forfølgelse inden for emnet. Den enkelte elev formulerer delemne, mål og arbejdsformer Elevmedbestemmelse lader til at være den mest afgørende forudsætning for, at engagement overhovedet opstår og udvikles og for, at den viden eleverne tilegner sig, overhovedet er anvendbar. citat: Bjarne Bruun Jensen 2

3 Ladder of participation 7. Empowered 6. Involved in a decision 5. Given a voice 4. Consulted 3. Informed Degrees of Participation 2. Uninformed 1. Misinformed Non-participation 3

4 Undervisningsform Demokratisk undervisningsform Valg af deltagelse i projekt Valg af arbejds måde Valg af emne eller tema Strategiudvikling Evaluering og vurdering Elev- og lærerinitiativ + fælles beslutning Elevinitiativ + fælles beslutning Lærerinitiativ + fælles beslutning Elevgruppen informeres og accepterer Skininvolvering af elevgruppen Elevgruppen inddrages bevidst ikke 4 Autoritær undervisningsform

5 Den dynamiske årsplan Den dynamiske årsplan er tænkt som en skitse til at systematisere og skabe progression i idrætsundervisningen. Trinmålene kan kopieres ind i tabellen, således at du sikre dig, at I kommer omkring alle områder. Den kan skabe et overblik i forhold til elevplaner og elevudtalelser, den være en hjælp i tilrettelæggelsen af en god idrætsundervisning og ikke mindst kan den være nyttig for den nye lærer, der skal overtage klassen. Her et eksempel på hvorledes elevmedbestemmelse kan være fokus. 5

6 Eksempel på elevmedbestemmelse i idrætsundervisningen: 7. klasse - badminton Hvornår Uge Hvad Hvorfor/mål Indhold Metode/model Rammer Evaluering Valg af aktivitet Forskellige læringsmål Hvad skal eleverne være i stand til efter forløbet: Vide (kendsgerninger) Forstår (forstå) Gøre (færdigheder) Forskellige øvelser Instruktion Forevisning Øve/eksperimentere Opgaver Antal deltagere Tid Fælles mål og skolens værdier Faciliteter Rekvisitter Badmin- Ton Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne mål. Undervisningen tager udgangspunkt i lærerens evaluering af eleverne i forhold til færdigheder i slagbold Afhænger af målene Afhænger af målene Afhænger af målene Der findes passende evalueringsform i forhold til mål, indhold og metode Badminton Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Eleverne er medbestemmende omkring øvelsesvalg de kan vælge at differentiere øvelserne ex. ud fra teknisk sværhedsgrad. Når en elev mestrer en øvelser, går han/hun videre til næste. Afhænger af indhold Evaluering af færdigheder Badminton Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Samme øvelser for alle elever Elever/ læreren forklarer/viser,/stiller og vælger opgaver. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper, alt afhængig af fx læringsstil. Indflydelse på valg af makker/ gruppe. Badminton Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil. Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse. Samme øvelser for alle elever Samme metode til alle elever Forskellige rekvisitter, forskellige rum, på forskellige tider på dagen. Nogle elever arbejder med en øvelse i 4 lektioner, andre måske i 30 min. Badminton 6 Forløbet planlægges på baggrund af test/evaluering

7 Hillerødmodellen 4 forskellige undervisningsmuligheder Lukket 1 Form Lukket 1 2a Lukket Indhold Indhold Form Åben Åben Indhold 2b Form Lukket Åben Indhold 3 Form Åben 7

8 8 Spilhjulet

9 Perspektiver i Idrætsundervisningen Indenfor områderne legeaktiviteter, svømning, sport, natur- og udeliv, udtryksmæssige aktiviteter, idrætsaktiviteter vælges arbejdsformer samarbejde, konkurrere, afprøve, øve, træne, skabe og dernæst perspektiv ex. det sundhedsmæssige, miljømæssige, legende, konkurrenceprægede, eksperimenterende, udtryksmæssige. Se den runde model. 9

10 10 Handlekompetencens struktur og kvaliteter

11 Erfaringer, refleksioner og resultater af brug af elevmedbestemmelse i idræt 11 SKOLE: MÅL, ÅRGANG og organisering: (I noteform, da vi højst sandsynlig har beskrivelse andet sted) Hvordan var tidsforbruget på elevmedbestemmelse i undervisningen og fordele og ulemper i forhold til tid og organisering? Hvordan var tidsforbruget i din forberedelse og efterbehandling af undervisningen? Oplevede du, at arbejdet med elevmedbestemmelse i undervisningen øgede elevernes motivation og engagement i idrætsundervisningen? I form af deltagelse/fritagelse? I form af engagement i øvelser? I form af målopfyldelse for klassen og den enkelte elev? I form af øget ansvarlighed for egen og gruppens læreproces? I form af tydeligere mening og forståelse af idrætsundervisningen? Andre ting? Hvis nej, hvorfor ikke? Oplevede du, at arbejdet med elevmedbestemmelse øgede den almene handlekompetence i forhold til folkeskolens formå? Hvilke erfaringer har du gjort som lærer? Hvordan reagerede eleverne på forløbet? Hvordan vil du gribe det an næste gang, hvis samme metode skal anvendes på samme aktiviteter/årgang?

12 Litteratur og links SKUD.NU EVA rapporten Kvalitet i Idrætsundervisning ifi.ku.dk Kontakt: [email protected] Direkte tlf.arbejde