Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 Jens Ravn Islandsvej Viborg Viborg den 20. december 2013 Til Viborg Kommune Plan Teknik og Miljø Prinsens Allé Viborg Forslag, idéer og bemærkninger til en kommende arkitekturpolitik Nedenfor følger mine overvejelser om en kommende arkitekturpolitik. Det kan være vanskeligt at begrænse sig i et så stort og vigtigt emne, men jeg har taget udgangspunkt i det offentliggjorte oplæg samt de noter forvaltningen har taget ved debatmødet i Multisalen den 12. december. Med det udgangspunkt vil mit bidrag blive malet med en bred pensel, hvor jeg vil kommentere såvel arkitektur som mere byplanmæssige forhold, lige som noget vil være kommentarer til nogle af noterne fra debatmødet. Indledningsvis tillader jeg mig dog at indlæse et læserbrev, som jeg skrev i august 2013, da Teknisk Udvalg havde besluttet at igangsætte arbejdet med en arkitekturpolitik det udtrykker meget af min tænkning om vores by, dens indretning og udtryk såvel som mine overvejelser om dens udvikling i balancen imellem bevarelse og benyttelse. Tak til Teknisk Udvalg Tak til medlemmerne i Teknisk Udvalg for deres beslutning om at ville udarbejde en arkitekturpolitik. Behovet har været der længe, og der er tidligere taget tilløb. På Byrådets budgetkonference i april, opfordret jeg Teknisk Udvalg til at gå i gang, og derfor glæder beslutningen mig naturligvis. Mange forskellige forhold er med til at skabe en by, give den identitet, og gøre den til et rart sted at leve og opleve - og til et sted, som andre gerne vil besøge. Det kan en arkitekturpolitik ikke alene regulere, men den kan bidrage til en større opmærksomhed om, hvordan bygninger og byggerier - og for den sags skyld også nedrivninger - påvirker vore bymiljøer, såvel i positiv som i negativ retning. Ser jeg på Viborg, kan jeg ærgre mig over bygninger og gadeforløb, som er forsvundet, men jeg kan også glæde mig over nye, gennemarbejdede kvalitetsbyggerier, som føjer sig smukt ind i det eksisterende, og tilføjer det pågældende område nye kvaliteter. Og nej, jeg taler ikke for, at Viborg eller andre af kommunens byer skal være frilandsmuseer, hvor intet må røres. Da diskussionen om det gamle posthus i Sct. Mathias Gade i 2008 var på sit højeste, var jeg fortaler for at bygningen kunne omdannes fra statsligt kontorhus til en moderne, harmonisk butiksejendom. Den fik sine butiksvinduer, og det tror jeg mange er glade for i dag. Når talen falder på de gamle administrationsbygninger ved Nytorv, bliver det heller ikke mig, der går i breschen for, at f.eks. Stillings Gaard, som er fredet, nødvendigvis skal forblive i den form, den fik ved en gennemgribende renovering og ombygning i I dag er den indrettet til kontorhus - det skal den ikke nødvendigvis være fremover.

16 De fleste har glemt det, men faktisk husede den helt frem til ombygningen forretninger med butiksvinduer ud mod torvet. En ny arkitekturpolitik skal ikke være en hindring for udvikling. Den skal være en tilskyndelse og inspiration til at udvikle og nytænke, men den skal sikre, at vi fortsat har sammenhængende og harmoniske bymiljøer, hvor det er rart at leve og opleve - både for de lokale og for turister. Jeg håber, Teknisk Udvalg vil involvere borgerne i processen. Interessen for sagen er jeg ikke i tvivl om. Jens Ravn Medlem af Viborg Byråd for Socialdemokratiet Foruden ovenstående indgangsbøn er jeg meget enig i de betragtninger, som forvaltningen gør i sit oplæg herunder også de dilemmaer der rejses og lige så udsagnet om, at en arkitekturpolitik også er en vækstpolitik. Det er det på den måde, at vi, hvis vi er heldige i den måde, vi indretter vores by på, vil se, at byen generere liv, udvikling, omsætning, velstand og i sidste ende livskvalitet for dem, som bor i byen, dem, der driver virksomhed/forretning i byen og dem, som kommer der for at handle eller bare for at være eller opleve. Med udgangspunkt i debatoplægget synes jeg ikke, jeg tager munden for fuld med denne tilgang, men det er helt bevidst, jeg siger hvis vi er heldige, for det er vanskeligt at forudsige effekten af en arkitekturpolitik, der og det er jeg enig i snarere skal være opmuntrende, inspirerende og udfordrende end restriktiv og begrænsende for udvikling og nye initiativer. Alt for længe har holdningen været særligt i forhold til den ældste del af byen at hvis det er bygget af Kampmann eller anlagt af Brostrøm, så må det ikke ændres, som jeg på et tidspunkt skrev i et læserbrev om emnet. Og videre Vores by må aldrig blive en død by, og derfor skal vi udvikle og tilpasse den til nye tider og nye behov, ændrede vaner og livsformer. Bare vi gør det med respekt for de gamle huse, byens sjæl og atmosfære. Og i et andet læserbrev: Vi skal have respekt for vores by og dens historie, men hvis vi skal bevare den og holde den levende, skal vi turde bruge den. Om byens bygninger Byen rummer mange bygninger, som hver for sig er smukke, harmoniske, autentiske og helstøbte og som bygherrer i sin tid har gjort sig umage med. Ikke kun med selve bygningen men også med den måde, hvorpå den føjer sig ind i helheden. Mange af disse bygninger danner til sammen helstøbte gadeforløb uden at de nødvendigvis er samtidige i deres oprindelse eller i deres stil. Tænk f.eks. på Jens Madsens funkisbygning på hjørnet af Villads Stræde og Sct. Ibsgade overfor Ibsgården på vejens østside. Den ene er fremadskuende, mens den anden nærmest er tilbageskuende. Formentlig har de to bygninger i manges øjne råbt til hinanden (eller i hvert fald har funkisbygningen vakt opsigt) men i dag har vi vænnet os til dem og synes de hører til i det pågældende gadeforløb. I mine øjne rummer begge bygninger arkitektoniske kvaliteter lige som de skalamæssigt matcher hinanden. Dette er formentlig forklaringen på at vi lever så fint med dem. Samme samspil ses i krydset Gravene og Sct. Mathias Gade, hvor den gamle bankbygning i funkisstil skiller sig ud, hvilket de fleste nok finder naturligt i dag. Tilsvarende fremstår Sct. Mathias Gade fra Boyesgade/Dumpen til St. Mikkels Gade med enkelte undtagelser meget helstøbt og sammenhængende, selvom bygningerne er bygget over mange år og i meget forskellig stil (medtages ombygninger og facadeforandringer over mere end 100 år).

17 Også her er der gjort noget ud af bygningerne. De fleste af dem respekterer den skala, der præger gaden og flere af dem er blevet ændret. Noget af det måske lidt kunstigt (Mathias Centeret og til dels Jyske Bank) men i min optik dog til det bedre. For mig er det vigtigste, at arkitekturpolitikken kan bidrage til at bygherrer gør sig umage (de skal tænke sig godt om, men ikke lave fortænkte konstruktioner) og at der skabes harmoniske og helstøbte forløb af bygninger, uanset om de omgiver et torv eller de afgrænser et gadeforløb. Endvidere at de åbner sig imod gaden for på den måde at skabe liv og ikke lukker sig om sig selv, som det ind imellem ses i bygninger, der primært huser kontorer eller andre ikke publikumsorienterede funktioner. Særligt om den gamle bydel latinerkvarteret, bevaringsområdet Netop dette område er så meget en del af byens brand og dens dna, så det er vigtigt at tænke i bevaring. Herunder også stil. Især Sct. Mogens Gade bør søges bevaret som et gammelt gadeforløb, hvorfor der bør stilles særlige krav til ombygninger, der, såfremt der er tale om huse, der har særlig værdi som vigtige repræsentanter for deres tid, skal respektere såvel udtryk som byggeteknik (Var det nr. 42, der netop var en sag om?). Vigtigere mod gaden end mod gården. Det samme gælder nybygninger. Her kom der for nogle år siden et nyt hus til på en tidligere brandtomt, hvilket er et fornemt eksempel på en bygning, der giver mere end den tager fra helheden. Såfremt ejere ønsker at etablere publikumsorienterede aktiviteter i nogle af de gamle huse, og det kan understøttes af f.eks. større vinduer eller ændrede indgangsforhold, skal alle muligheder for at understøtte den form for aktiviteter undersøges blot skal ændringer i husenes arkitektur og linjer respekteres, så harmonien, det autentiske og det helstøbte udtryk bevares. Torve og pladser til liv, ophold og oplevelse Hvis et overordnet formål med arkitekturen og byens indretning er, at gøre byen til et rart sted at opholde sig, skal der arbejdes med byens torve. Tankerne bag det ny Nytorv kan med fordel danne udgangspunkt for en ny plan for Hjultorvet, som aldrig med sin nye indretning har levet op til de oprindelige ønsker. Terrassen (som aldrig var en kirkeskulptur men med sin inspiration fra den gamle kirke var en genial løsning på opgaven om at skabe et eller flere vandrette områder) fremstår nedslidt. Den er velegnet til ophold herunder også udendørsservering (Bl.a. fordi den er fri af skyggen fra bygningerne på torvets sydside) - hvorimod den med sin placering højt oppe på torvet er meget dårligt egnet til optræden, da publikum naturligt står nedenfor terrassen, og dermed række for række står lavere og lavere og tager hinandens udsyn, modsat almindelige teatre, hvor rækkerne placeres højere jo længere man kommer væk fra scenen. Torvet bør nytænkes med primært fokus på ophold og oplevelse og under indtryk af, at folk gerne vil opholde sig ude og helst hvor der er sol. På samme måde bør især Fischers Plads og Presíslers Plads nytænkes med henblik på at udtrykke mere imødekommenhed overfor folk, der kommer i bil til byen. Sammenhængen imellem den gamle bydel og handelscenteret/gågadenettet. Denny gågadebelægning er smuk, men ændringerne i gaden har også betydet en mere nøgen gågade, hvilket der bør arbejdes med. Gågadenettet i dag har en hensigtsmæssig, cirkulær form, der bringer folk rundt fra butik til butik, hvis de tager imod forløbets invitation til at gå hele runden.

18 Imidlertid brydes den cirkulære form af Gravene (den nederste del), som ikke har fået ny belægning. Ny belægning her vil understøtte sammenhængen i det cirkulære gågadenet og dermed den samlede oplevelse af gågadenettet. Det bør der arbejdes på. Samtidig bør det iagttages, at det cirkulære gågadenet i et vist omfang lukker sig om sig selv og vi fortaber en mulighed for at binde handelscenteret/gågadenettet sammen med den gamle bydel ved ikke at have koblet brostensbelægningerne i gågadenettet sammen med brostensbelægningerne i den gamle bydel. En videreførelse af brostensbelægningen i Kompagnistræde og videre ad Sct. Mathias Gade til Sct. Mogens Gade ville skabe denne sammenhæng. Vigtigheden heraf begrunder jeg med en klar oplevelse af, at en fortsat gågadebelægning leder folk videre, mens de stopper, når den ophører, og de samtidig kan se, at der ikke rigtig er flere butikker. Det betyder, at de slet ikke opdager, at der er en anden spændende del af byen kun få meter borte. Helt det samme gør sig gældende for de primært turister som kommer til den gamle bydel og oplever, at brostensbelægningen ophører. De opdager aldrig handelscenteret. (Har i øvrigt hørt, at det samme gælder gæster fra Golf Hotellet, der går op i byen, finder Domkirken og leder forgæves efter resten). Vi har alle en interesse i, at de mange turister, der kommer i den gamle bydel ledes videre til nye oplevelser i handelscenteret og omvendt. Det gør det samlet set til en langt større og mere bredspektret oplevelse at besøge Viborg. Midt imellem de to bydele handelscenteret og den gamle bydel ligger Latinerhaven og ser lidt lukket ud. Ikke mindst hvis vi tænker på turister, så kunne en omlægning af dele af haven med mulighed for udendørsservering fra Latinerly være et scoop for byen. Det ville være et fint udtryk for tanken om at tilpasse byen til nye behov og nye livsformer. Hvis det var afgørende for realiseringen af sådanne tanker, ville det også være muligt at lave et trappegennembrud i Latinerhavens mur overfor Latinerlys indgang inkl. evt. trafikdæmpende foranstaltninger ved overgangen over Sct. Mathias Gade. Endvidere kunne man forestille sig et halvtag, en overdækning af et område af Latinerhaven f.eks. i samme stil som scenen på Borgvold. De grønne områder omkring Domkirken Hvis vi fortsat tænker i at gøre byen mere brugervenlig evt. mere ungdommelig eller børnevenlig, kunne vi også kigge på de grønne områder omkring Domkirken. Kongehyldningspladsen er stort set bare en plæne der kunne næsten lige så godt stå græsset må ikke betrædes. Hans Thausens minde henligger i mørke under nogle meget høje træer, der nok er blevet meget højere og skyggegivende end det nogensinde var tænkt. Begge disse pladser kunne der med fordel arbejdes med for at gøre dem mere attraktive og aktive. Skulle man endda ønske at binde de to områder bedre sammen, kunne man som det har været drøftet i forbindelse med tilgængelighedsprojektet, der har haft fokus på Viborgs kulturarv tænke i at lave en bro over Gråbrødre Kirkestræde, der går op forbi landsretten, og derved skabe en direkte sammenhæng imellem de to områder + en oplevelse af at gå på en bro, der meget vel kunne have en moderne udformning. Lige så kunne man medtænke Stænderpladsen i en aktivgørelse af området. Det var vist hvad det kunne blive til i denne omgang.

19 Det gik lidt hurtigt og jeg undskylder, hvis strukturen ikke er helt skarp PS.: der er også store udfordringer i området omkring storcenter Viborg og de nyest tilkomne store butikker mod vest ad Holstebrovej. Arkitekturen i den gamle del er nærmest fraværende og vejføringen i den nyeste del længst mod vest er katastrofal. Det er den for resten også ved Bilka. Med venlig hilsen og ønsket om en glædelig jul Jens Ravn

20