Borgen i rigets midte

Transkript

1 Borgen i rigets midte Nyborg - den ældste historie Fra udførte Østfyns Museer et forskningsprojekt Nyborg Slot og Residensstad, der udover et omfattende arbejde med ældre kortmateriale og skriftlige kilder også betød omfattende arkæologiske udgravninger på Slotsholmen i Nyborg. Udgravningerne har nu betydet, at store dele af Nyborg Slots historie er blevet nyfortolket og omskrevet. Denne artikel fokuserer således på Nyborgs ældste historie og et borganlæg, der i mange henseende har vist sig at være større og prægtigere end hidtil antaget. Af Claus Frederik Sørensen, cand.mag. i middelalderarkæologi, afdelingsleder for Landskab & Arkæologi på Østfyns Museer Indledning Nyborg er placeret på den vestlige side af Storebælt, hvor borgen ligger centralt i både det middelalderlige og nuværende Danmark (fig. 1). Som navnet siger, er der tale om den nye borg, hvilket derved ligger op til, at borgen har haft ældre forgængere. Fig. 1. På billedet ses Nyborgs placering midt i det danske rige inkl. Skåne, Halland, Blekinge og Slesvig.

2 Om ældre borge/fæstningsværker ved Nyborg kan kort opsummeres: Ca. 3 km sydøst for Nyborg ses en lokalitet med navnet Gammelborg. Navnet Gammelborg dækker over et godt x hektar stort område befæstet med grav og palisade. Anlægget kan dateres til germansk jernalder ( tallet) ud fra C14 analyse af forkullet materiale fra stolpehuller i palisaden. I Saxo Grammaticus Danmarkshistorie fra omkring 1200 fortælles, at Erik Emune ( ) havde hus = borg ved Arnakke, som sandsynligvis er identisk med Avernakke ved Nyborg. Huset skulle ifølge Saxo fremstå faldefærdigt. Stedet er endnu ikke undersøgt arkæologisk. Få år efter skulle Svend Grathe (datering) have opført borg på begge sider af Storebælt, hvilket stemmer godt overens med Tårnborg på Sjællandssiden og Nyborg på Fynssiden af Storebælt. Svend Grathes borge ville da være placeret ud for den smalleste overfart over bæltet med naturlige havne på begge sider som de eneste i området. Placeringen af Svend Grathes borg kendes ikke, men den naturlige banke på halvøen Knudshoved ud for Nyborg ville være et godt bud. Store dele af banken er desværre styrtet i havet, og der har ikke været foretaget arkæologiske undersøgelser i området. Valdemar den store (datering) opførte i samme periode en borg på Sprogø midt i Storebælt, hvorved der blev skabt direkte visuel kontakt mellem de tre borge. Sven Grathes borg blev imidlertid nedbrændt af vendiske sørøvere. Endeligt fortæller de to 1500-tals historikere Cornelius Hamsfort & Arild Hvidtfelt, at Nyborg skulle være forbundet med Valdemar den Stores søstersøn Knud Prislavsen i perioden omkring Det er her interessant at Cornelius Hamsfort skriver, at Knud Prislavsen byggede videre på Nyborg. Det tyder derved på, at ifølge Cornelius Hamsfort, var Knud Prislavsen ikke var den primære bygherre men derimod byggede på foranledning af kongen. Dette stemmer godt overens med placeringen af en samtidig kongsborg ved Hjulby 5 km fra Nyborg. Det må regnes som usandsynligt at to magtcentre skulle have været placeret så tæt på hinanden uden det var samme bygherre (kongen), der naturligt lod den ene efterfølge den anden. Nyborg har således med største sandsynlighed haft ikke bare en men flere forgængere. Den ældste brug af ordet Nyborg, er i midlertidig fra 1193, hvor Knud 6. ( ) udsteder et gavebrev herfra. Spørgsmålet er dog, hvorvidt Knud 6.s borg er identisk med det Nyborg Slot, som i dag ses i den vestlige del af middelalderbyen? Hvis ikke hvem var bygherren da, hvad var borgens formål og hvordan så den ud? Teglstensborgen Nyborg borgbanken og voldgravene Nyborg Slot, som vi kender det i dag, blev opført på en jordbanke, der naturligt skråner fra vest og ned i mod byen (øst). De arkæologiske undersøgelser påviste, at ringmuren med hjørnetårne (og flankeringstårne) blev opført samtidig med et stort påfyldningsarbejde af tørv og ler på indersiden af ringmuren, så borgbanke og mur rejste sig samtidig (fig. 2). i Borggården kom

3 således til at ligge i et væsentligt højere niveau end foden/ydersiden af ringmuren. Udover den særlige visuelle effekt som det skabte, blev borgens forsvar også bragt væsentligt i højden i trin med tidens fremmeligste krigsførelse/fæstningsteknologi. Ringmurens top befandt sig således godt og vel 10 m over det omkringliggende terræn. Fig. 2. På billedet ses de massive påfyldningslag af gult ler, som borgbanken er opbygget af. Bemærk til venstre i billedet, hvor plyndringsgrøften til slottets ringmur skærer sig ned gennem påfyldningslagene. Ringmuren blev revet ned midt i 1700-tallet. Borgbanken blev sikret mod udskridning ved en faskine af egetræ og risflet (fig.3). Faskinen er erkendt på både den vestlige og nordlige side af borgbanken, og begge steder var muligt at datere faskinen til først i 1200-tallet (dendrokronologisk datering = 1209/10). ii Med dateringen i starten af 1200-tallet, der samtidig forstærkes ved det totale fravær af arkæologiske fund ældre end 1200, må det konstateres at Valdemar 2. Sejr ( ) var bygherre til den teglstensborg vi i dag kender på stedet.

4 Fig. 3. En af de bevarede pæle af egetræ, som siden starten af 1200-tallet har stået i faskiner langs borgbankens fod. Nyborg omtales ofte som en af de borge/fæstninger, der i 1100-tallet blev bygget som værn imod den vendiske trussel fra syd. Vendiske sørøverangreb plagede succesfuldt de danske østersøkyster, hvor en forholdsvis svag dansk kongemagt i flere omgange var plaget af tronstridigheder og borgerkrig. Efter tronstridighederne mellem Svend, Knud og Valdemar stod Valdemar d. store i 1157 tilbage som enekonge over det danske rige. I den efterfølgende periode konsolideredes den danske kongemagt (Valdemartiden) og kunne endegyldigt flytte kampen væk fra Danmark og til vendernes egne områder ved de sydlige Østersøkyster i det nuværende nordlige Tyskland og Polen. Den vendiske trussel imod de danske kyster og skibsfart var således at regne som forbi o iii Det må således slås fast, at det Nyborg Slot, som ses på Slotsholmen i dag (Valdemar Sejrs Nyborg), intet har at gøre med de venderangreb, som ældre litteratur, der omtaler teglstensborgen, ellers har tendens til at fokusere på. Denne hypotese må i stedet udelukkende være gældende for Erik Emunes og Svend Grathes borge ved Nyborg. Pælene/faskinen blev fundet i kote 3.30 meter over havets niveau og stod bevaret i kanten af den stadig eksisterede voldgrav (slotssø), der blev skabt ved kunstig tilførsel af vand til området. Vandet blev ledt gennem et omfattende kanalsystem fra Kullerup Sluse ca. 5 km vest for Nyborg, gennem Hjulby Sø, og ned mod byen, hvor et omfattende system af dæmninger stadig den dag i

5 dag opstemmer vandet til ca. 3. meter over havets niveau (fig. 4). Nyborg Slot og by har således helt fra opførelsestidspunktet først i 1200-tallet været sikret med vandfyldte grave/søer. Fig. 4. Luftfoto, der viser vandets vej fra Vindinge Å gennem kunstige kanaler (og Hjulby Sø) ind til Nyborg. I baggrunden ses Nyborg Fjord og Storebælt. En skriftlig kilde fra Danehoffet i Nyborg i 1284 omtaler vandet i Nyborg. Her fortælles, at Kong Erik 5. Glipping ( ) gav Erik 4. ( ) Plovpennings datter Jutta erstatning for hendes fædrenes gods i byen Nyborg med borgen sammesteds og byen Hjulby med de nævnte byers tilliggender og møllerne sammesteds. iv Både Nyborg og Hjulby er placeret langs den kunstigt gravede kanal fra Vindinge Å og ned til byen. Det nuværende voldgravsforløb står i dag som resultatet af omfattende ændringer foretaget under Christian 3. ( ) og Frederik 3. ( ). v Det vides fra skriftlige kilder, at Christian 3. udvidede Slotssøen nord og vest for slottet (Nørresø) betragteligt, for at få jord til de store bastioner nord for slottet og som også var planlagt vest for slottet. vi Det er således svært at udtale sig nærmere om de middelalderlige voldgraves udseende, størrelse og forløb. Arkæologiske udgravninger har dog påvist store middelalder/renæssance affaldslag, der gennem årene har bevæget sig længere og længere ud i voldgravene (Fig. 5). De oprindelige middelalderlige voldgrave har således gået langt tættere ind til borgen end at ses i dag. Et indtryk får man dog øst

6 og sydligt for slottet, hvor gravene må regnes som middelalderlige af udseende. Her er der tale om ganske betydelige voldgrave 20 m brede og af flere meters dybde (fig. 6). Fig. 5. Illustrationen viser de talrige affaldslag (blå markering) der går ud fra kanten af den oprindelige voldgrav (borgbanken = gul markering). Fig. 6. På billedet ses de stadig bevarede voldgrave, der engang fuldstændig omsluttede slottet.

7 Nyborg Slot ringmuren Fig. 7. På billedet ses Nyborg Slot 1659 set fra S/V med den vestlige og sydlige ringmur. Man kan stadig ane hjørnetårnene og de fremspringende flankeringstårne. Den ældre ringmur ses stadig bevaret i den stadig stående bygning/palatium (bygningen er bygget op imod den vestlige ringmur og ikke i forbandt hermed). Ringmuren er også synlig i begge gavle men særligt mod syd (fig. 8). Her ses, at ringmuren oprindeligt har været en godt 2 m. bred og kraftig mur. Det er kendetegnende for muren (til alle sider) at den ikke snævrer ind og er lige bred hele vejen op. Der er således tale om en umådelig kraftig ringmur af meget tydelig forsvarsmæssig karakter. Fig. 8. Til venstre i billedet ses den sydlige ringmur bevaret i gavlen af det vestlige palatium. Bemærk at ringmuren er jævnbred hele vejen op. Fra bunden af muren til det sted den er hugget af, er der godt 9 m.

8 Det varierer i midlertidig, hvordan muren har været konstrueret/opbygget. Den sydlige ringmur er stort set ikke funderet og har stået direkte på undergrund og en lille ydre kant af store marksten (fig. 10 & fig. 11). Fig. 10. På et ældre fotografi fra restaureringen af Nyborg Slot ses tydeligt resterne af borgens sydlige ringmur.

9 Fig. 11. På billedet ses den ca. 40 cm. brede kampestens kant, hvorpå den sydlige ringmur har stået. Udover denne, har muren ikke været funderet. Anderledes ser det ud med den nordlige og østlige ringmur. Her er funderingen bred og kraftigt. Fundamentet har vist sig at være lagdelt af tre lag kampesten, hvorimellem ses cm tykke lag af ler. Øverst et lag af små kampesten (10-20 cm i diameter), et lerlag ca cm tykt, midterst et lag af større kampesten (40-50 cm i diameter), et lerlag cm tykt, nederst et lag af små kampesten (10-20 cm i diameter). Særligt er det dog, at fundamentet er væsentligt bredere ca. 1.5 m på ydersiden af den godt 2 meter brede ringmur (fig. 1). Det har været fremlagt som en mulig hypotese, at fundamentet var udlagt på forhånd og skulle tage højde for både mur men også for fremspringende flankeringstårne? Det er alligevel interessant, at den dårligt funderede sydlige ringmur vender ud imod Storebælt og Nyborg Fjord (hvor truslen fra kasteskyts i starten af tallet må formodes at være lille), hvorimod den udsatte nordlige side, der er orienteret mod det indre land, og den østlige side, der er orienteret mod Nyborg by (adgangen til borgen foregik fra øst), fremstår særligt kraftigt funderet. Spørgsmålet er således om det fra starten kan have været

10 en bevidst handling på baggrund af risikovurderinger, tid, økonomi og nødvendigheden for at befæste stærkt eller ikke. Fig. 12. På billedet ses fundamentet til den østlige ringmur. Her ses tydeligt hvordan fundamentet er væsentligt bredere end ringmuren (ca. 1.5 m). Ringmuren ses i baggrunden af billedet). Nyborg Slot Centraltårnet Et borganlæg som Nyborg Slot bør fra starten have været udstyret med et mægtigt centraltårn. I dag ses resterne af et ca. 14 x 14 m kraftigt tårn stående ca. midt i den østlige ringmur. I 2011 lykkedes det at datere tårnet til o ud fra keramik fundet in situ ved tårnets fod. Det er dog tydeligt at ringmuren på begge sider af tårnet er af ældre dato og fortsætter ind i tårnet. Spørgsmålet er da, hvorvidt der kan befinde sig et ældre tårn gemt i det nuværende en tidligere fremsat hypotese? vii I tårnets kælder ses enkelte skifter sat i munkesten af en mindre type: 25 cm lange. Det er her interessant, at der i fundamentet til borgens nordlige romanske fløj blev fundet munkesten af samme dimensioner. Fløjen dateres med sikkerhed til borgens opførelsestidspunkt i starten af 1200-tallet. Kommende restaureringer og nybyggerier på Nyborg Slot vil forhåbentlig give mulighed for at afklare dette spørgsmål.

11 Nyborg Slot Runde hjørnetårne og fremspringende flankeringstårne Ringmurens højde var som nævnt ca. 10 m over oprindeligt terræn og kan stadig ses i murværket som palatiets nuværende gavle. I hvert hjørne stod et rundt hjørnetårn (hvoraf det N/V stadig eksisterer (det S/V er genopført i 1920 erne)) og langs ringmurerne var placeret en række fremspringende halvrunde? (flankerings)tårne. Særligt de fremspringende tårne har været genstand for megen omtale og spekulation. Tårnene står delvist bevaret (men stærkt restaureret) i den vestlige ringmur (fig. 13), men uden præcis datering indtil 2013, hvor det lykkedes at datere dem til borgens opførelsestidspunkt i starten af 1200-tallet. I borgens N/V hjørne blev således fundet resterne af et nedbrudt tårn placeret direkte oven på og samtidig med fundamentet til den nordlige ringmur (fig. 14). Fig. 13. Nyborg Slot set fra vest. På billedet ses de restaurerede fremspringende flankeringstårn stående i murværket til den romanske 1200-tals ringmur.

12 Fig. 14. På billedet ses den sparsomme rest af et nordligt fremspringende flankeringstårn. Tårnet er samtidig med den nordlige ringmur/den kunstige opbygning af borgbanken dvs. fra starten af 1200-tallet. Bemærk de lagdelte fundamenter. Efter danske (og Europæiske forhold) viii er dette en meget tidlig datering og i Danmark et fænomen man normalt ville henføre til 1300-tallets borgbyggeri, hvor eksempelvis Valdemar Atterdag opfører sådan ved Kalundborg. Her bliver det interessant at se nærmere på borgens bygherre Valdemar Sejr ( ) og hans mange besiddelser. Fra hørte Lübeck under den danske konge. Her havde Henrik Løve i anden halvdel af 1100-tallet opført nogle af nordens tidligste halvrunde(hesteskoformede) fremspringende flankeringstårne. Da Valdemar Sejr i 1203 red ind i byen som dens nye hersker fik han derved direkte kendskab til teknologien og forudsætningen for at opføre sådanne tårne på Nyborg Slot. Når flankeringstårnene på Nyborg Slot har stået mål for megen debat skyldes det bl.a. deres størrelse. Tårnene springer kun godt og vel en meter ud fra ringmuren og må regnes som værende af ringe størrelse. Spørgsmålet er hvor vidt tårnene har været af symbolsk betydning eller hvor vidt de reelt har været bygget til forsvar, hvor man effektivt har kunnet skyde ned langs borgens mure. De øverste dele af flankeringstårnene er i dag borthugget (sikkert som følge af en forhøjelse af palatiet omkring år 1400), hvorved det ikke kan afklares hvor langt tårnenes top (platform)

13 oprindeligt har kraget ud over tårnenes sider og derved sikret frit syn og forsvar langs ringmuren. Spørgsmålet vil sikkert skabe megen debat fremover, men forfatteren til denne artikel ser ingen problemer i at Nyborg Slots fremspringende flankeringstårne kan have været af forsvarsmæssig karakter. Hvis man alligevel arbejder med hypotesen om at tårnene udelukkende er af symbolsk betydning, er det nærliggende at kigge på Nyborgs strategiske placering og dens videre funktion. Fra midten af 1200-tallet (hvor borgen må have stået færdig) blev Nyborg således sæde for de danske Danehoffer = det danske parlament. I rigsloven fra 1284 blev det tilmed slået fast, at Danehoffet hvert år skulle afholdes i Nyborg, hvilket bekræftedes jævnligt i Danehoffets ca. 200 års funktionsperiode. ix. Fundamentet for at bygge prægtigt, evt. som et show case af et prestigebyggeri var derved til stede fra starten af borgens funktionsperiode. Som sæde for det danske parlament må borgen nødvendigvis fra starten være udstyret med en række foranstaltninger/bygninger til formålet. Det bliver her nærliggende at kigge nærmere på borgens indre bygninger og deres repræsentative status. Borgens to romanske teglstenshuse Borgens stadig bevarede vestfløj blev i undersøgt og gennemgribende restaureret af arkitekt Mogens Clemmensen, der fik klarlagt hovedlinjerne i fløjens bygningshistorie. Fløjens kerne består af et 1200-tals teglstenspalatium, der er omkring 28 m langt og 9 m bredt. Facademuren mod øst har romanske vinduer og døråbninger, der relativt daterer bygningen til første halvdel af 1200-tallet (fig. 15). x Grundplanen består af et større rum midt i bygningen flankeret af et mindre rum på hver side. Tilsvarende grundplan/palatium kendes bl.a. fra bispeborgen Søborg på Sjælland.

14 Fig. 15. På billedet ses slottets vestlige palatium som det ser ud i dag. I murværket ses spor efter to romanske portaler samt romanske vinduer. Palatiets længde er ca. 28 m.

15 Fig. 16. På billedet ses Nyborg Slots vestlige palatium. Der er tale om en forsøgsvis rekonstruktion ved fotomanipulation af Mogens Vedsø Det kan diskuteres hvorvidt bygningen har kunnet huse (og repræsentere) Danehoffet? Hertil kan siges, at selve institutionen Danehoffet desværre stadig er meget dårlig belyst. xi Det vides således ikke hvor store forsamlinger, der samledes, når der blev indkaldt til hof i 1200-tallets Nyborg. I et klageskrift fra ærkebiskop Jakob Erlandsen kan dog alligevel læses, at da den danske konge i 1256 afholdt Danehof i Nyborg, så foregik det ikke i sit kammer eller på sin borg, i nærværelse af rigets udvalgte og bedste mænd, men under åben himmel og i overværelse af både ædlinge og af mænd af folket eller almuen. xii Herved spores en ændring fra den lille lukkede forsamling (concilium) til større forsamlinger (parlamentum). Indtil 2012 blev det vestlige palatium anset som eneste større stenbygning fra borgens opførelsestidspunkt i starten af 1200-tallet. Derfor var overraskelsen også stor, da der i 2012 blev fundet fundamenterne til en endnu større teglstensbygning, der med sikkerhed var opført samtidig med borgbankens kunstige opbygning. Bygningens fundament (til den sydlige facade) var gravet igennem det nederste/første påførte lerlag, gennem bankens oprindelige væksthorisont til undergrund (fig. 18). Herefter rejste mur og kunstig borgbanke sig videre i højden sammen.

16 Fig. 18. På billedet ses hvordan fundamentet til slottets nordlige stenhus er gravet ned igennem den kunstigt opbyggede borgbankes første lag af påført gult ler. Bemærk at murenes plyndringsgrøft tydeligt ses i profilen (med flere påførte lerlag til venstre herfor). Store dele af murværket har således oprindeligt befundet sig under jorden, da man har set det som nødvendigt at fundere ned til bankens oprindelige undergrund. Gennem tre udgravningskampagner fra lykkedes det at klarlægge bygningens samlede længde på hele 36 m (8 m bred). Den oprindelige banke falder naturligt mod N/Ø, hvor hjørnet blev brugt til at anlægge en kælder med formodet køkkenfunktion. xiii Ud fra en bevaret tegning fra 1768 ses at den nu nedrevne nordfløj med stræbepiller helt op til tagfoden (fig. 19). xiv Med sikkerhed kan spores tre stokværk i billedet, hvor andet stokværk fremstår med store rundbuede vinduer, mens de øvrige stokværk har haft mindre firsidede vinduesåbninger. Ved udgravningerne i 2012 blev også fundet romanske profilsten. Det bliver derved nærliggende at stille spørgsmålet, hvorvidt den væsentligt længere nordfløj oprindeligt har huset borgens salsfunktion og derved også Danehoffet?

17 Fig. 19. På billedet ses Nyborg Slot fra S/V. Bygningen med stræbepiller er slottets nordlige fløj. Bemærk de rundbuede vinduer i salshøjde. Afrunding Samlet må konkluderes at borgen i rigets midte Nyborg fra starten blev stærkt befæstet (særligt imod udsatte sider). Borgen havde mægtige ringmure (2 m brede) udstyret med nyeste fæstningselementer som runde hjørnetårne og særligt halvrunde flankeringstårne. Den kunstigt skabte borgbanke var omgivet af brede voldgrave (over 20 m) skabt ved kunstig tilførsel af vand gennem en menneskeskabt kanal 5 km nord for borgen. Det har med andre ord været et enormt anlægsarbejde, der i 1200-tallets begyndelse blev sat i gang i Nyborg. Borgen bliver derved af en størrelse som i første halvdel af 1200-tallet er uden direkte sammenligningsgrundlag i Danmark (hertil skal også tilføjes en større ladegård placeret nord for slottet som et særskilt bygningskompleks). Med placeringen midt i det danske rige bliver det således nærliggende at stille spørgsmålet hvorvidt borgen ikke fra starten var tiltænkt rollen som sæde for de danske Danehoffer? Borgen havde da også alle forudsætninger for at kunne huse rigets parlament Danehoffet i form af hele to prægtige romanske teglstenbygninger på henholdsvis 28 og 36 m. i Arkæologisk udgravningsrapport ØFM 344 (Sørensen, Claus Frederik: 2012) & Skaarup, Jørgen: Middelalderborgen Nyborg. Arkæologiske udgravninger , s. 40. Nyborg ii Skaarup, Jørgen, 2015, s. 90.

18 iii[i] La Cour, Wilhelm 1972, s iv Afzelius, Adam 1939, s. 87. v Sørensen, Claus Frederik: 100 års fæstningshistorie i Nyborg. Nyborg Før & Nu Nyborg Lokalhistoriske Forlag, s vi Præsteindberetninger til Ole Worm, bd. 2: Indberetninger fra Århus, Fyns og Lunde Stifter , bd. 2. red. Frank Jørgensen, København 1974, s.138 & Sørensen, Claus Frederik s vii Vedsø, Mogens: Det store tårn på Nyborg Slot. Bygningsarkæologiske Studier (red. Kirstin Eliasen, Erik Bjerre Fisker, Ebbe Hædersdal, Peter Kristensen, Marianne Goral Krogh & Mogens Vedsø), s København viii Burgen in Mitteleuropa. Ein Handbuch. Flankierungsturm. Bd. 1, s Stuttgart ix Møller Jensen, Janus & Porsmose, Erland: Danehoffet og Håndsfæstningen Potentialet i et stykke unik Danmarkshistorie. Nyborg Før og Nu 2012, s Nyborg x Vedsø, Mogens: Nyborg Slot en bygningsarkæologisk analyse af det romanske palatiums østfacade. Bygningsarkæologiske Studier (red. Kirstin Eliasen, Erik Bjerre Fisker, Ebbe Hædersdal, Peter Kristensen, Marianne Goral Krogh & Mogens Vedsø), s København xi Møller Jensen, Janus & Porsmose, Erland 2013, s.21. xii Møller Jensen, Janus & Porsmose, Erland 2013, s.24. xiii Skaarup, Jørgen 2015, s. 56. xiv Befinder sig i Ingeniørkorpsets Tegnearkiv.