RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg"

Transkript

1 RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg Dansk Akvakultur Rapport September 2008

2 RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: September 2008 Klient Klientens repræsentant Dansk Akvakultur Brian Thomsen Projekt Projekt nr. Forfattere RENS-TEK Optimerede rensningsteknologier til forbedret drift af recirkulerede opdrætsanlæg Kenneth Janning, Per Elberg Jørgensen, Morten Møller Klausen, DHI Bent Højgaard, Højgaard Consult Uffe Thomsen, Teknologisk Institut Dato September 2008 Godkendt af Sten Lindberg Rapport KFJ PJO/ELS SL Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Akvakultur; Biofilter; Fiskeopdrætsanlæg; Recirkulation; Slam Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Dansk Akvakultur: Højgaard Consult: Teknologisk Institut: DTU Miljø: DHI: Brian Thomsen Bent Højgaard Uffe Thomsen Erik Arvin PJO-MMK-GHK-PRA-KFJ Antal kopier

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 FORORD SAMMENFATNING Mekanisk/biologisk rensning Andre rensningsteknologier og applikationer IT-anvendelse til driftsoptimering, herunder styring, monitering og overvågning INDLEDNING Formål BAGGRUND PROJEKTETS RELEVANS FOR AKVAKULTURBRANCHEN ARBEJDSOMRÅDE 1. MEKANISK/BIOLOGISK RENSNING Teknisk introduktion Mekanisk filtrering Biologisk rensning i biofiltre Biofiltertyper Fact-finding Filtrering Biofiltertyper i recirkulerede opdrætsanlæg Problemstillinger Tilstopning af filtermedie Effektivitet af driftskoncepter Valg af filtermedier Kinetik i biofiltre, herunder designkriterier og omsætningshastighed Identifikation af fokusområder Effekt af mekanisk filtrering på den biologiske rensning Afprøvning af nye biofilterteknologier Monitering og validering af medier, reaktorer og processer Optimering af eksisterende biofilteranlæg Referencer ARBEJDSOMRÅDE 2. ANDRE RENSNINGSTEKNOLOGIER OG APPLIKATIONER Iltning Teknisk introduktion Fact-finding Problemstillinger Identifikation af fokusområder CO 2 -fjernelse Teknisk introduktion Fact-finding Problemstillinger Identifikation af fokusområder Lugt- og smagsstoffer _rapport i DHI

4 6.3.1 Teknisk introduktion Fact-finding Problemstillinger Identifikation af fokusområder Farvestoffer Teknisk introduktion Fact-finding Problemstillinger Identifikation af fokusområder Hygiejne og desinfektion Teknisk introduktion Fact-finding Problemstillinger Identifikation af fokusområder Referencer ARBEJDSOMRÅDE 3. SLAMOPSAMLING OG -HÅNDTERING Teknisk introduktion Fjernelse af suspenderet stof fra produktionsvand Koncentrering af suspenderet stof Slambehandling Slutdisponering Fact-finding Problemstillinger Identifikation af fokusområder Koncentrering af primærslam Slambehandling Rejektvandsbehandling Slutdisponering Forslag til projektforslag Koncentrering af primærslam Slambehandling Rejektvandsbehandling Slutdisponering Referencer ARBEJDSOMRÅDE 4. IT-ANVENDELSE TIL DRIFTSOPTIMERING, HERUNDER STYRING, MONITERING OG OVERVÅGNING Teknisk introduktion Potentielle IT-moniteringsparametre Anvendt IT i akvakultur Fact-finding Ilt Temperatur ph CO TAN, nitrit og nitrat H 2 S (Hydrogensulfid) Salinitet PO - 4 (Ortho-fosfat) Visuel overvågning Vandniveau Managementprogrammer Overordnet styring _rapport ii DHI

5 8.3 Problemstillinger Identifikation af fokusområder Dataoverførselsstandarder Kvalitet af måledata Intelligent styring af PLC-systemer Udnyttelse af måle- og produktionsdata til styring af PLC-systemer Udnyttelse af eksterne data til styring af PLC-systemer Projektforslag Standard for dataudveksling Validering af måledata Vurdering af anvendeligheden af intelligente reguleringssystemer Udnyttelse af måle- og produktionsdata til intelligent styring af PLC-systemer Udnyttelse af eksterne data som supplement til styring af PLC-systemer _rapport iii DHI

6 0 FORORD Denne rapport er udarbejdet som led i gennemførelse af projektet RENS-TEK Rensningsteknologi og processer i recirkulerede opdrætsanlæg. Som titlen antyder, handler projektet primært om rensningsteknologi og problemstillingerne i forbindelse med fiskeopdræt. Dette emne er yderst relevant at fokusere på i lyset af den stadigt stigende interesse for installering af recirkulerede landbaserede opdrætsanlæg, når det samtidig må erkendes, at disse opdrætsanlæg drives af fiskeopdrætseksperter og ikke af rensningsspecialister. RENS-TEK projektet er primært gennemført med deltagelse af spildevandsrensningsspecialister, som ikke har megen viden om fiskeopdræt, men som har arbejdet med rensningsteknologi indenfor spildevandsbranchen de sidste 20 år. Projektet har derfor været meget afhængigt af, at spildevandsspecialisterne har kunnet få relevant information om de recirkulerede opdrætsanlægs funktionsmåde og den teknologi, som indtil nu har været anvendt i både simple og avancerede recirkulationsanlæg til fiskeopdræt. Projektet er gennemført af Dansk Akvakultur med DHI som projektleder i en arbejdsgruppe bestående af Højgaard Consult, Teknologisk Institut og DTU Miljø. Projektet har desuden været understøttet af videncentret AquaCircle (Jesper Heldbo), som har bidraget med en særdeles aktiv interesse og vilje til at få RENS-TEK s forløb og resultater kommunikeret ud til medlemmer af AquaCircle og offentligheden generelt. Projektets aktiviteter har været opdelt i fire arbejdsområder: 1. Mekanisk/Biologisk rensning, v/ Kenneth Janning, DHI. 2. Andre rensningsteknologier og applikationer, v/ Morten Møller Klausen, DHI og Hygiejne og Desinfektion, v/uffe Thomsen, Teknologisk Institut. 3. Slamopsamling og -håndtering, v/ Per Elberg Jørgensen, DHI. 4. IT-anvendelse til driftsoptimering, herunder styring, monitering og overvågning, v/ Bent Højgaard, Højgaard Consult. Dansk Akvakultur, AquaCircle og DTU Miljø har bidraget med en aktiv indsats i forhold til studieture, faglige diskussioner og ved besøg hos videncentre, institutioner og diverse recirkulerede opdrætsanlæg og modeldambrug. Projektet er med tak støttet økonomisk af FIUF. FIUF er forkortelsen for Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet, som er en EU-fond, der støtter udvikling af fiskeriet. Når der gives tilskud fra FIUF, stammer halvdelen af pengene fra EU og resten fra Fødevareministeriet og andre offentlige danske kilder. Der skal rettes en stor tak til følgende personer og firmaer, som har bidraget med den nødvendige information til gennemførelsen af projektet: Bent Urup (AKVA group Denmark A/S), Bjarne Hald Olsen (Billund Aquakultur Service ApS.), Jesper Heldbo (AquaCircle), Niels Erik Espersen (EXPO-NET Danmark A/S), Per Bovbjerg Pedersen (DTU Aqua), Per Halkjær Nielsen (Aalborg Universitet), samt alle de dambrugsejere og repræsentanter fra fiskeopdræt i Danmark og udlandet, som velvilligt har bidraget med spændende og nyttig information _rapport 1 DHI

7 1 SAMMENFATNING RENS-TEK projektet er et fact-finding projekt, som har til formål at give et overblik over den eksisterende rensningsteknologiske situation i recirkulerede opdrætsanlæg. Projektet er primært gennemført af spildevandsfolk, som ikke er specialister på fiskeopdræt, men som har en mangeårig erfaring med de teknologier, der typisk anvendes i recirkulerede opdrætsanlæg. Projektets primære mål har været at identificere og prioritere indsatsområder indenfor mekanisk/biologisk/kemisk rensning samt slambehandling i recirkulerede opdrætsanlæg herunder at kortlægge den nuværende status, hvad angår teknologi, viden og kapacitet samt at vurdere/analysere hvilke forbedringsmuligheder der på sigt kan og bør indføres. Med dette mål som udgangspunkt har projektgruppen foretaget en række studieture i form af besøg hos recirkulerede opdrætsanlæg i ind- og udland, interviewet branchespecialister, leverandører af recirkulationsanlæg og forskere, som har arbejdet med recirkulerede opdrætsanlæg de sidste 20 år. Dette arbejde kombineret med indgående analyser af forholdene på recirkulerede opdrætsanlæg såvel modeldambrug som fuldt recirkulerede opdrætsanlæg har resulteret i en problemstillingsbeskrivelse indenfor hvert af arbejdsområderne mekanisk/biologisk rensning, andre rensningsteknologier og applikationer, slamopsamling og -behandling samt området IT-anvendelse i driften, styring, monitering og overvågning. Projektet blev af praktiske årsager inddelt i fire arbejdsområder: 1. Mekanisk/Biologisk rensning. 2. Andre rensningsteknologier og applikationer. 3. Slamopsamling og -håndtering. 4. IT-anvendelse til driftsoptimering, herunder styring, monitering og overvågning. 1.1 Mekanisk/biologisk rensning Mekanisk/Biologisk rensning er vel nok det område, som i branchen hidtil har haft størst fokus på grund af det helt essentielle behov for at fjerne ammonium og partikler/organisk materiale fra procesvandet. Denne proces er også den mest komplekse og dyre proces at etablere i et recirkuleret opdrætsanlæg og har således været hovedhjørnestenen til opretholdelse af en tilstrækkelig god vandkvalitet. Mens man relativt hurtigt fandt ud af, at behovet for mekanisk rensning forud for den biologiske proces var essentiel og samtidig indså, at kun de bedste tromlefiltre i branchen kunne leve op til driftskravene for fjernelse af partikler, har der været eksperimenteret kraftigt med biofiltre. Den biologiske proces er væsentlig mere kompliceret, da den dels indbefatter flere bakteriearter, som ikke trives specielt godt sammen under ugunstige vækstbetingelser (nitrificerende bakterier udkonkurreres let af heterotrofe bakterier, der omsætter opløst organisk stof), og dels omsætter kvælstof som i omsætningsforløbet kan danne toksiske forbindelser, der er ugunstige for fiskenes trivsel. Der er i projektforløbet set flere eksempler på ubalancer i flere opdrætsanlægs biofiltre i form at overbegroning og høje nitritkoncentrationer, hvilket i sidste ende fører til forringede foderkvotienter og dårlig økonomi for opdrætterne _rapport 2 DHI

8 Hele recirkulationsbranchen (i Danmark) har været præget af en relativ snæver satsning på kun enkelte biofiltertyper. I de fleste tilfælde har biofiltrene løst opgaven med omsætning af opløste forureningskomponenter, men har langt fra været optimerede og forstået med hensyn til deres omsætningskinetik (hastigheden og den matematiske beskrivelse af, hvorledes omsætningen forløber). Det vurderes, at de eksisterende biofiltermedier, som anvendes i branchen i dag, kan forbedres, men først og fremmest er der behov for en indgående analyse af biofiltrenes reelle omsætningsmønster i forhold til den måde, de drives på. Det vurderes også, at branchen indenfor fuldt recirkulerede opdrætsanlæg med fordel vil kunne satse på nye typer biofiltermedier og -reaktorer, som stort set ikke har været afprøvet, og som formodes at ville forbedre både økonomien, rensningsgraden og driftsforholdene omkring oprensningen af biofiltrene, så fremtidige opdrætsanlæg vil kunne bygges kompakt, billigere og med en langt højere grad af automatiseret driftsovervågning. Netop kompakthed forventes at komme til at spille en langt større rolle for designet af fremtidens recirkulationsanlæg, da man f.eks. i Norge (som er verdens største producent af landbaseret fiskeopdræt) har behov for at installere anlæggene indendørs og har begrænsede velegnede arealer til rådighed. I forbindelse med valget af biofiltre skal det dog påpeges, at der i recirkulationsbranchen (lige fra modeldambrug til fuldt recirkulerede opdrætsanlæg) er behov for en variation af muligheder, som strækker sig fra simple biofiltermedier, der absolut har vist deres værd (bedst illustreret ved EXPO-NET Danmark A/S s BIO-BLOK medie) videre til halvkompakte MBBR (Moving Bed Biofilm Reactor), der også har slået fuldstændigt igennem, men som vurderes at kunne forbedres i deres driftsmåde til ekstremt kompakte og fuldautomatiserede biofilteranlæg som fluidiserede filtre og kuglefiltre, som f.eks. Biostyr. Det vurderes på denne baggrund, at der er behov for at gennemføre et større forskningsprojekt, hvor eksisterende og kommercielt anvendte biofilter medier såvel som nye typer medier testes, moniteres og valideres i forhold til deres omsætningskinetik og robusthed, så recirkulationsbranchen som helhed har et bedre udgangspunkt at designe recirkulationsanlæg ud fra. 1.2 Andre rensningsteknologier og applikationer Arbejdsområde Andre rensningsteknologier og applikationer har haft til formål at gøre status over vandkvalitetsproblemstillinger og teknologier i recirkulerede akvakultursystemer, der ikke direkte vedrører den biologiske rensning og slamseparation, men som teknologisk set også spiller er stor rolle i forhold til rensningen af produktionsvandet. De vandkvalitetsproblemstillinger, der er identificeret for dette arbejdsområde, omfatter: Iltning CO 2 -fjernelse Lugt- og smagsstoffer Farvestoffer Hygiejne og desinfektion _rapport 3 DHI

9 Iltning Iltning af vand til recirkulerede opdrætsanlæg er et velbeskrevet område, hvor der i såvel de akademiske kredse som i den praktiske del af branchen er gennemført en omfattende mængde forskning og udvikling. Teoretisk set er iltning af vand ligeledes velbeskrevet med hensyn til en række faktorer, der er afgørende for en effektiv iltning, herunder tryk, temperatur og salinitet. Det kan således være vanskeligt at pege på områder, hvor der kan ske en optimering af eksisterende anlæg. Imidlertid synes der at være et stort dokumentationsbehov for, hvordan eksisterende anlæg kører i praksis herunder især energieffektiviteten af processerne. Derudover er der andre faktorer, som ligeledes er afgørende for en effektiv iltning, men som der ikke har været arbejdet væsentligt med i forhold til optimering af iltningsprocessen. Disse faktorer omfatter således væskens overfladespænding, viskositet og gasboblernes overfladeladning. På baggrund af den gennemførte fact-finding og litteraturstudier er der nedenfor peget på fokusområder, der vurderes at kunne bidrage til energioptimering af iltningsteknologierne i fremtidens recirkulerede opdrætsanlæg. Dokumentation af eksisterende anlægs iltudnyttelse og specifikke iltningskapacitet Øget viden om effekten af at manipulere med overfladekemien i gas-væskedispersionen i forhold til iltudnyttelse og specifik iltningskapacitet i eksisterende anlæg Afprøvning af en ny type iltningsreaktor Colloidal gas aphron i recirkulerede opdrætsanlæg med manipulation af overfladekemien CO 2 -stripning Med hensyn til CO 2 -problemstillingen er det tydeligt, at der i akvakulturbranchen allerede er foretaget en del forskning og udvikling herunder betydningen for fiskenes vækst og teknologier til fjernelse af CO 2. Der foreligger således allerede et solidt vidensgrundlag hvorpå der kan foretages mere anvendelsesorienteret forskning og udvikling, som kan sikre en hurtig implementering af kost-effektiv teknologi til CO 2 i danske recirkulerede fiskeopdræt. Af følgende årsager bør der således med baggrund i den eksisterende viden ofres endnu mere opmærksomhed på dette område af akvakulturproduktionen: Et forhøjet CO 2 -indhold synes at være en af de væsentligste faktorer til forringet væksthastighed hos fisk Indholdet af CO 2 i danske recirkulerede fiskeopdræt er dårligt belyst Der eksisterer praktisk taget ingen viden om effektiviteten for forskellige typer af stripningsanlæg til CO 2 -fjernelse Der findes ingen viden om betydningen af forskellige pakningsmaterialer for effektiviteten af stripningsanlæg til CO 2 -fjernelse Der eksisterer ingen designgrundlag for kost-effektiv implementering af CO 2 - stripningsanlæg På denne baggrund er der nedenfor peget på følgende fokusområder, som vurderes at være centrale for implementeringen af kost-effektiv teknologi til CO 2 -fjernelse i danske recirkulerede opdrætsanlæg: Moniteringskampagne til kortlægning af CO 2 -indholdet i danske recirkulerede opdrætsanlæg _rapport 4 DHI

10 Udvikling af designkriterier for kost-effektive CO 2 -stripningsanlæg, herunder: o Afprøvning og dokumentation af forskellige pakningsmaterialers betydning for effektiviteten af stripningsanlæg o Afprøvning og dokumentation af forskellige lufttransportprincipper (Vakuum og blæser) o Afprøvning og dokumentation af betydningen af højden af stripningsanlægget Dokumentation af forbedret foderkvotient ved fastholdt lavt indhold af CO 2 Lugt- og smagsstoffer På drikkevandsområdet har der i en årrække været stigende fokus på dannelsen og forekomsten af lugt- og smagsstofferne geosmin (4,8a-dimethyldecalin-4a-ol) og MIB (2- methylisoborneol) samt på rensningsteknologi til fjernelse af disse. Inden for akvakulturbranchen har der ikke været tilsvarende fokus, og der mangler således viden på en række områder i forhold til at kunne håndtere denne problemstilling og dermed minimere produktionstider og undgå kassation af producerede fisk fra fremtidens recirkulerede fiskeopdrætsanlæg. Af følgende årsager bør der således ofres mere opmærksomhed på lugt- og smagsstofproblematikken: Lugt- og smagsstoffer udgør en potentiel risiko for kassation af producerede fisk Lugt- og smagsstoffer bevirker en forlænget produktionstid ved langtidsophold i tanke med friskvandtilførsel, inden de kan høstes På ovenstående baggrund bevirker lugt- og smagsstoffer forøgede produktionsomkostninger for de recirkulerede fiskeopdræt På denne baggrund er der nedenfor peget på en række fokusområder, der vurderes at være centrale i forhold til håndtering af lugt- og smagsstoffer i fremtidens recirkulerede opdrætsanlæg: Øget viden om forekomst og biologi hos de vigtigste lugt- og smagsstofdannede bakterier i recirkulerede opdrætsanlæg Øget viden om opdrætsanlæggenes driftsbetingelsers indflydelse på forekomsten af smagsstofproducerende bakterier og dannelsen af lugt- og smagsstofferne Øget viden om opdrætsfiskenes optag og udskillelse af lugt- og smagsstofferne Øget viden om effektivitet, kapacitet, drifts- og investeringsomkostninger for nye innovative rensningsteknologier til dedikeret fjernelse af lugt- og smagsstoffer i recirkulerede opdrætsanlæg Farvestoffer Der er ikke umiddelbart nogle produktionsmæssige problemstillinger knyttet til farve i vandet hvorfor det ikke umiddelbart kan retfærdiggøres at ofre særlig opmærksomhed på dette område i nærmeste fremtid. Hygiejne og desinfektion Blandt de recirkulerede akvakulturanlæg, der er besøgt i løbet af projektet, er der flere steder observeret anvendelse af UV-anlæg til desinfektion især i yngelanlæg, hvor infektioner er kritiske. Mange af stederne anvendes UV-anlægget til at behandle en delmængde af den samlede recirkulerede vandmængde, og enkelte steder anvendes den på hele mængden. På et enkelt anlæg er der anvendt ozon til desinfektion i et yngelanlæg med efter sigende gode resultater. Generelt synes anvendelsen af UV- og ozonteknolo _rapport 5 DHI

11 gierne i de besøgte anlæg at være mere tilfældig en egentlig veldesignede dokumenterede anlæg, og enkelte steder har anlæggene set meget hjemmelavede ud. Hos en enkelt anlægsleverandør er UV-behandling en fast del af anlægskonceptet, om end vidensgrundlaget i relation til design i forhold til såvel vandkvalitet som relevante mikroorganismer og placering af UV-behandlingen i vandkredsløbet synes begrænset. På baggrund af den tekniske introduktion og fact-finding er det tydeligt, at der indenfor området desinfektion af procesvand i recirkulerede opdrætsanlæg er et mangelfuldt vidensgrundlag omkring såvel design som placering af anlæg til desinfektion i forhold til at minimere smitterisici og spredning af patogener. Der er derfor peget på en række fokusområder, der vurderes at være centrale i forhold til teknologier til håndtering af patogene mikroorganismer i fremtidens recirkulerede opdrætsanlæg: Øget viden om de mest almindelige mikroorganismer, der forårsager fiskesygdomme i recirkulerede fiskeopdræt Øget viden om UV-anlægs effekt på de relevante mikroorganismer herunder: o Etablering af designgrundlag i relation til vandkvaliteten og de mest relevante patogene mikroorganismer i recirkulerede opdrætsanlæg o Øget viden om relevant placering af UV-anlæg i relation til minimering af smittespredning Øget viden om effekten af eksisterende anlæg til desinfektion Slambehandling og -håndtering Området indenfor slamopsamling og -håndtering har der indtil nu generelt kun været meget lidt fokus på i forbindelse med recirkulerede akvakulturanlæg. Af følgende årsager må det imidlertid forventes, at det fremover vil være nødvendigt at ofre denne del af akvakulturproduktionen betydeligt mere opmærksomhed: Slamhåndteringsprocesserne er et område hvor der i sagens natur forekommer potentielle forureningskomponenter i høj koncentration, og hvor der derfor principielt er risiko for en betydelig forurening af miljøet. Skærpet miljø-fokus og overvågning i samfundet i almindelighed må forventes at føre til øget fokus og skærpede krav fra myndighedssiden. Bortskaffelse af slammet til jordbrugsformål synes at blive stadigt vanskeligere fordi landbrugene har begrænset areal-kapacitet i forhold stigende mængder af næringsstoffer fra f.eks. gylle og byspildevandsslam, der traditionelt udspredes på landbrugsjord i vidt omfang. I lighed med den generelle udvikling indenfor landbrugssektoren, kan det forventes at produktionsenhederne indenfor recirkulerede akvakulturanlæg skal være stadigt større for at være rentable. Denne udvikling vil forstærke de ovennævnte forhold. Ud fra en teknisk synsvinkel synes udfordringerne således fremover at være, at optimere, udvikle og etablere slamhåndteringsprocesser, hvor udledning af rejektvand og slutdisponering af slam kan leve op til skærpede miljøkrav, og hvor slamhåndteringen samtidig sker så kost-effektivt som muligt. Der er i projektet peget på en række tekniske fokusområder (højteknologiske såvel som lavteknologiske områder), som fremtidigt bør belyses, afprøves og optimeres i komne projekter: _rapport 6 DHI

12 1. Koncentrering af primærslam, herunder mekanisk koncentrering af tyndt slamvand, forkoncentreret slam og slutafvanding med højteknologiske slamafvandingsteknologier 2. Slambehandling, herunder slambehandling i slammineraliseringsanlæg og ormefiltre 3. Rejektvandsbehandling, herunder fjernelse af suspenderet stof samt kvælstof og fosfor på opløst form. 4. Slutdisponering, herunder udredning vedrørende slamkvaliteten 1.3 IT-anvendelse til driftsoptimering, herunder styring, monitering og overvågning PLC styresystemer bruges ofte i recirkulerede anlæg til at måle forskellige parametre som ilt, temperatur og ph. En PLC kan potentielt styre mange andre funktioner hvis det bliver fundet hensigtsmæssigt, men denne styring er dog relativt simpel, idet PLC en aktiverer sine output direkte ud fra de input den modtager fra sensorerne i anlægget. På nuværende tidspunkt kan PLC en sende de data den modtager fra proberne videre til dedikerede Management systemer (offline baseret) på PC, hvilket giver et bedre overblik over den aktuelle situation i anlægget. Generelt kan det konkluderes at testkits og håndholdt måleudstyr, som i stor udstrækning benyttes i selv moderne recirkulerede opdrætsanlæg, ikke giver mulighed for automatisk alarmering eller styring af ilttilførslen og samtidig afhænger målefrekvensen af personalet. Resultaterne skal i dag indføres manuelt i f. eks. regneark, hvis de skal bruges i IT-sammenhæng, hvilket begrænser anvendelsesmulighederne væsentligt. Der kan i moderne recirkulerede opdrætsanlæg sagtens tænkes alternative udnyttelser af temperaturmålinger, iltmålinger og CO 2 målinger til styring af eksempelvis recirkulation, iltning med videre mere intelligent, hvilket ville kunne minimere driftsomkostningerne og forbedre vandkvaliteten, samtidig med at man med sådanne systemer ville kunne få langt mere indsigt i deres funktionsmåde og driftssymptomer. Det vil være relevant at måle H 2 S koncentrationen, da utilsigtede slamophobninger vil kunne opdages tidligere. Ydermere vil forhøjede niveauer af H 2 S kunne indikere anaerobe zoner i biofiltret. Dermed vil målingen af H 2 S kunne bruges til bestemme frekvensen af biofilter returskylning. Der er ikke identificeret PLC systemerne i de recirkulerede fiske opdræts anlæg som er forbundet med mere intelligente styringsværktøjer, der vil være i stand til at regulere PLC systemerne og dermed fiske opdræts anlæggene på en mere intelligent måde. Men det er i dag muligt at forbinde intelligente computerstyringsværktøjer (f.eks. DIMS - Dynamic Integrated Monitoring System) med de PLC systemer der allerede er en del af mange recirkulerede fiske opdræts systemer og som det på lignende vis foregår på en lang række af danske renseanlæg. Dette åbner muligheden for online at regulere PLC systemerne og dermed styre fiske opdræts anlæggene på mere intelligent vis, hvilket vil medvirke til forbedring af opdrætsanlæggenes driftsforhold og -egenskaber. Det skal imidlertid påpeges, at denne udvikling på kort sigt kun er realistisk for større fuldt recirkulerede opdrætsanlæg, hvor investering af denne teknologi vil kunne tjene sig hjem _rapport 7 DHI

13 2 INDLEDNING Forventningerne om en kraftig forøgelse af den danske produktion af opdrætsfisk, samtidig med en reduktion i udledning af næringsstoffer, baseres i vid udstrækning på øget brug af recirkuleringsteknologi. Akvakultur i recirkulerede anlæg stiller store krav til de rensningsteknologiske foranstaltninger, som er helt afgørende for at sikre og opretholde en stabil og god kvalitet af produktionsvandet i opdrætsanlæggene. Selv om opdræt i anlæg med vekslende grader af recirkulering af produktionsvandet drives med en vis succes, er der mange endnu uløste problemstillinger i forhold til dette. Øget overvågning og styring, baseret på en bedre forståelse for såvel biologiske som tekniske forhold, og rensningsteknologiske interaktioner mellem disse vil utvivlsomt kunne medvirke til en forbedret kvalitet af produktionsvandet i opdrætsanlæg. Det vurderes, at en større og bredere indsatsramme, med sammenhængende og koordineret indsats af såvel forskning som teknologisk udvikling indenfor optimering af produktionsvandsrensning, vil være et formålstjenligt redskab for at nå frem til forbedret performance, stabilitet og driftsrobusthed af recirkulerede opdrætsanlæg. En sådan indsats vil kraftigt medvirke til at sikre, at de store investeringer, som forventes foretaget indenfor recirkulationsanlæg til opdræt, på mere sikker vis kan tjene sig hjem. Samtidig vil denne viden være en vigtig ballast for øget eksport af dansk teknologi, udstyr og know-how indenfor opdrætssektoren. De væsentligste rensningsmæssige problemstillinger og rensningstekniske dilemmaer i recirkulerede akvakulturanlæg, som branchen i dag udfordres af, har været på dagsordenen i forbindelse med AquaCircle s temadag for vandrensning i recirkulationsanlæg (marts 2007) samt ved årsmødet i april Forholdene har endvidere været fremlagt og drøftet blandt danske nøgleaktører indenfor recirkulationsteknologi i opdrætsanlæg, hvor der var enighed om vigtigheden af en målrettet satsning på dette felt. Branchen finder, at grundlaget for en rammeindsats må etableres gennem en grundig screening, hvor problemer og behov identificeres, beskrives og prioriteres. En screening, der gennemføres i form af et forprojekt, må involvere såvel branchens systembyggere, udstyrsproducenter og de viden- og forskningsinstitutioner, som kan bidrage med den nødvendige proces know-how indenfor området. Igangværende, ansøgte og påtænkte projektaktiviteter indenfor området bør inddrages i screeningen. Resultatet af forprojektets screening skal ideelt set skitsere den flerårige indsats i et prioriteret forløb med identifikation af mulige løsningsparter, omkostningsoverslag og mulige finansieringskilder _rapport 8 DHI

14 2.1 Formål RENS-TEK s projektets hovedformål er at: få tilvejebragt en grundlæggende indsigt i de rensningsteknologiske udfordringer og optimeringsmuligheder i recirkulerede opdrætsanlæg skabe et mere fokuseret grundlag, hvorpå indsatsen i et hovedprojekt kan prioriteres, hvilket forventes at billiggøre den samlede forskningsindsats indenfor dette område identificere, hvilke rensningsteknologier som det teknologisk-økonomisk (anlægsøkonomisk såvel som driftsøkonomisk) vil være relevant at anvende i forbindelse med behandling af produktionsvand i recirkulerede opdrætsanlæg koble den eksisterende praktiske viden om rensningsteknologi og monitering i recirkulerede opdrætsanlæg med den viden og dybereliggende indsigt som forskningsinstitutioner og universiteter måtte have indenfor de relevante områder få identificeret, hvilke aktører der i dag kan bidrage med relevant viden og erfaring, samt at få klarlagt finansieringsmulighederne til et kommende hovedprojekt _rapport 9

15 3 BAGGRUND Med regeringens målsætning, om en kraftig forøgelse af ferskvandsproduktionen indenfor akvakultur inden år 2010, accentueres behovet for driftssikre og effektive rensningsteknologiske tiltag, der kan modvirke den miljøbelastning, som en forøgelse af produktionen ellers vil medføre. Samtidig med ønsket om en produktionsforøgelse strammes de miljømæssige krav til de fremtidige ferskvandsdambrug nemlig op, således at miljøbelastningen pr. kg produceret fisk skal reduceres, og der lægges samtidig loft på, hvor meget kvælstof branchen som helhed må udlede. Måden at imødekomme disse krav på er ved at etablere recirkulationsdrift i dambrugene en metode, som stiller store krav til rensningsteknologien i anlæggene. Rensningsteknologi i recirkulerede opdrætsanlæg Rensningsteknologiens opgave i recirkulerede akvakulturanlæg er dels, at opretholde en tilstrækkelig god vandkvalitet i produktionsanlægget, der giver maksimale opdrætsbetingelser for fiskene og dels, at reducere forureningsbelastningen ved udledning til recipient. Set i forhold til almindelig spildevandsrensning må der således her stilles væsentligt større krav til rensningens effektivitet, robusthed og sikkerhed, da et nedbrud eller en overbelastning af rensningsprocessen meget hurtigt kan blive fatal for fiskeopdrættet. Rensningen, som i recirkulationsanlæg i dag typisk består af en kombineret mekanisk/biologisk rensning, er procesmæssigt ret kompleks. Kompleksiteten opstår bl.a. på grund af interaktionen mellem organisk stoffjernelse og kvælstoffjernelse i form af forskellige biologiske omsætningsprocesser (langsomt og hurtigere voksende bakteriearter). Disse processer skal forløbe maksimalt samtidig med, at en stabil og god vandkvalitet skal opretholdes i fiskekarrene. Interaktionen mellem produktionsforureningen fra fiskekarrene og rensningsgraden i renseanlægget er således udslagsgivende for, om en tilstrækkelig god, ensartet og stabil vandkvalitet kan opretholdes i praksis. Vidensniveau om mekanisk/biologiske processer er begrænset På trods af at Danmark har en internationalt førende position i forhold til bygning af recirkulationsanlæg til fiskeopdrætsindustrien, er vidensniveauet om de biologiske og fysisk-kemiske processer i anlæggene indenfor denne branche begrænset og vil kunne optimeres i betydelig grad. Især er viden om forholdene i den biologiske del af recirkulationsanlæggene meget begrænsede, hvilket især gælder koblingen mellem design og mere avanceret biofilterkinetik. De biologiske processer, der foregår i biofiltre, er i teorien velkendt, men i praksis er forståelsen for filtrenes kinetik, dvs. den matematiske beskrivelsen af hastigheden, hvormed de mikrobiologiske processer forløber, begrænset, og der mangler en mere tilbundsgående beskrivelse af omsætningsfænomenerne og kinetikforholdene, som vil kunne lede til mere driftssikre og robuste renseanlæg for at sikre en mere ensartet vandkvalitet i fiskekarrene. Den eksisterende viden om rensningsprocesserne i biofilmanlæg, som oftest udgør de biologiske rensetrin i recirkulerede fiskeopdrætsanlæg, er indenfor spildevandsområdet velbeskrevet, takket være den teknologiske udvikling og forskning, der de sidste 30 år har præget denne branche. Derudover er der indenfor denne branche udviklet moniterings- og styringssystemer, der løbende optimerer driften af anlæggene. Sådanne systemer har dels resulteret i væsentlige driftsbesparelser og dels resulteret i en forbedret rensning til fordel for miljøet. Denne udvikling bør også komme akvakulturindustrien til gode, da udfordringerne indenfor denne branche bestemt ikke bliver mindre. Reelt set vil der skulle stilles større krav til _rapport 10

16 styringen og forløbet af de biologiske processer i recirkulerede fiskeopdrætsanlæg end i spildevandsrenseanlæg, da fiskenes opvækst og velbefindende direkte vil påvirkes af udfald i vandkvaliteten. Integreret syn på rensningsproblematikken Som led i forbedringen af recirkulationsanlæggenes samlede performance og robusthed er der imidlertid også andre områder, som bør forbedres og optimeres, og i det hele taget er der behov for et mere integreret syn på rensningsproblematikken i form af monitering, styring og modellering, som vil kunne forudsige, om driftsmæssige uregelmæssigheder er ved at opstå til skade for fiskeproduktionen. Tidligere modeldambrugs- og moniteringsprojekter har ikke tilvejebragt denne viden, og nye projektansøgninger rettet mod ammoniak samt nitrat-dannelsesproblematikken indikerer da også det akutte behov, som flere af de nystartede modeldambrug står over for. Et mere integreret syn på de rensningsteknologiske løsninger er derfor vejen frem mod en bedre forståelse for interaktionerne mellem processerne samt, hvilke løsninger der mest optimalt vil kunne styre og regulere vandkvaliteten. Sådanne løsninger kræver en dyb forståelse for, hvilken vandkvalitet der reelt er behov for samt interaktionen mellem fodring/fækalieproduktion, monitering og styring samt rensningsteknik og mikrobiel kinetik. Derudover vurderes det, at nye rensningsteknologier og viden om AOP/AOT (avancerede oxidationsprocesser/teknologier), partikelseparation, slamseparation, og ikke mindst næringssaltfjernelse (N, P) vil kunne forbedre den samlede rensningsperformance væsentligst og for alvor bibeholde Danmark i en førerposition indenfor konstruktion af recirkulationsanlæg til intensiveret fiskeopdræt _rapport 11

17 4 PROJEKTETS RELEVANS FOR AKVAKULTURBRANCHEN Ud over åleopdrætsanlæg er der i Danmark i dag etableret relativt få recirkulationsanlæg (ca. 10), der typisk er indrettet som modeldambrug med en produktionskapacitet op til tons produceret fisk/år. Det forventes, at produktionskapaciteten indenfor landbaserede akvakulturanlæg af mere temperatur- og forureningsfølsomme fisk skal udvides kraftigt i de kommende år, og dette vil primært ske i form af større og mere avancerede recirkulationsanlæg, som vil stille store krav til rensningseffektiviteten og moniteringen. Akvakulturbranchen står således over for en meget væsentlig udfordring, som man ifølge de eksisterende danske anlægsproducenter er klar til at tage op. Branchen har imidlertid klart indikeret, at der i forbindelse med vandbehandlingen og slamhåndteringen bør opnås en større indsigt i og forståelse for interaktionen mellem de processer, som forløber, da disse i dag indenfor denne branche typisk bygger på et ret empirisk grundlag. En bedre forståelse for procesinteraktionen, rensningskinetikken og vandkvaliteten i recirkulerede akvakulturanlæg vil således kunne føre til bedre design og mere robuste og driftssikre opdrætsanlæg, som også vil kunne styrke udstyrs- og anlægsbranchens i forvejen gode renommé. Projektets relevans er derfor oplagt både set i forhold til ønsket om vækst indenfor landbaserede opdrætsanlæg i forhold til optimeringen og forståelsen for rensningsteknologiens funktion og ydeevne samt i forhold til indførelsen af bedre og mere avanceret monitering og styringsredskaber til løbende optimering og overvågning af driften _rapport 12

18 5 ARBEJDSOMRÅDE 1. MEKANISK/BIOLOGISK RENSNING 5.1 Teknisk introduktion Opdrætsanlæg til akvakulturanlæg er en proces, som i kraft af foderspild og udskillelse af fiskeekskrementer generer forurening. Forureningen består primært af organisk stof, COD/BOD (primært på partikulær form), kvælstof, N (primært som ammonium) og fosfor, P (primært på partikulær form). I traditionelle gennemstrømningsanlæg ledes denne forurening (som opløst stof) direkte ud til recipient, hvorved recipienten belastes miljømæssigt. Disse anlæg er hidtil blevet reguleret i forhold til fodertildelingskvoter, som direkte bestemmer produktionens størrelse. For at øge produktionen og dermed fodertilsætningen kræves, at den forøgede forureningsproduktion fjernes i opdrætsanlægget. Dette gøres ved at recirkulere store mængder produktionsvand fra fiskekarrene over et internt renseanlæg, som både fjerner partikulært stof og opløste stoffer. I Figur 5.1 er optegnet princippet i et typisk renseanlæg for rensning af produktionsvand fra et recirkuleret opdrætsanlæg. Iltning Køling/stripning Fiskekar Udledning af renset produktionsvand/ evt. efterrensning Biofiltre, fjernelse af: COD, NH 4, (NO 3 ), (CO 2 ) Filtrering Slamproduktion/ slambehandling Figur 5.1 Principskitse af rensningsfaciliteterne i et recirkuleret akvakulturanlæg. Renseanlægget består typisk af 1) mekanisk filtrering, 2) biologiske filtre og 3) et slambehandlingsanlæg, som tilsammen varetager en kontinuert rensning af produktionsvandet _rapport 13 DHI

19 5.1.1 Mekanisk filtrering Den mekaniske filtrering varetages oftest af et tromlefilter, som typisk fjerner partikler ned til ca m. Denne filtrering er nødvendig dels for at nedbringe indholdet af partikulært stof i fiskekarrene og dels for at beskytte den efterfølgende biofilterproces mod tilstopning. Den mekaniske filtrering fjerner således op imod 80% af den samlede organiske stofmængde, som opstår i fiskekarrene. Den mekaniske filtrering foretages altid umiddelbart før den biologiske rensning, men kan også foretages i flere step, f.eks. før og efter den biologiske proces. Filtratet fra den mekaniske filtrering føres direkte til slamafvanding med det formål at opkoncentrere filtratet. Figur 5.2 Mekaniske tromlefiltre, der typisk anvendes som hovedfiltreringsenhed i recirkulerede akvakulturanlæg. Der er blevet spekuleret i, om den mekaniske rensning kan undgås for dermed at kunne genudnytte kulstofkilden (til denitrifikation), som fjernes ved filtrering, men al erfaring viser, at den mekaniske rensning er nødvendig, og at den er direkte udslagsgivende for driftsforløbet af den biologiske rensningsproces. Et andet væsentligt aspekt er, at CO 2 akkumulering ofte er et problem, der hæmmer opdrættes opvækst. Den biologiske (heterotrofe) aktivitet bør derfor i videst muligt omfang reduceres, hvor det er muligt af hen _rapport 14 DHI

20 syn til nitrifikationsprocessen og for undgåelse af yderligere CO 2 -opbygning og slamakkumulering internt i opdrætsanlægget Biologisk rensning i biofiltre Den biologiske rensning i biofiltre er i sin virkemåde simpel, men procesmæssig ret kompleks. Den biologiske rensning har primært til formål at fjerne opløste stoffer men kan i et vist omfang også fjerne små partikler, som den mekaniske rensning ikke tilbageholder. Den biologiske rensning foretages i recirkulerede akvakulturanlæg stort set altid i biofiltre, hvor en film af bakterier gror på et medie, typisk plastic eller stenmaterialer (Figur 5.3). Fordelen ved at bruge biofiltre er dels, at disse filtre kan modtage en høj hydraulisk belastning, uden at biomassen udskylles. Derudover er processen særdeles kompakt i forhold til f.eks. aktiv slamanlæg og kræver ikke en efterfølgende klaringstank eller membran for separation af slam produceret fra den biologiske proces. Slamproduktionen opfanges enten i slamopsamlingssystemet i fiskekarrene eller ved den før omtalte mekaniske filtrering. I visse systemer er der dog indført efterfølgende mikrofiltrering for at sikre klart vand i fiskekarrene. Figur 5.3 Opbygningen af et biofilter (biofilmreaktor), hvor bakterier sidder fasthæftet på en fast overflade i en biofilmmatrix, som bakterierne selv opbygger (EPS). Nitrifikation Den biologiske proces har primært til formål at fjerne ammoniumkvælstof (ved nitrifikationsprocessen), som produceres af fiskene. Da der forekommer en rest af opløst COD og små partikulært COD, indrettes de biologiske filtre, således at det organiske stof fjernes forud for de nitrificerende filtre, idet de bakterier, som omsætter organisk stof (heterotrofe bakterier), vokser langt hurtigere end nitrifikanterne (autotrofe bakterier), se Figur _rapport 15 DHI

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Styring og overvågning

Styring og overvågning FREA Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg Styring og overvågning Teknisk Notat Juli 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 1

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Recirkuleret opdræt af regnbueørred

Recirkuleret opdræt af regnbueørred Uddannelsesmateriale Recirkuleret opdræt af regnbueørred Udarbejdet under MMS projektet Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU gennem FIUF programmet. Silkeborg, maj 2008 Forord Vi håber, at

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

RAPPORTERING FASE II

RAPPORTERING FASE II www.aquaircle.org 31-12-2009 RAPPORTERING FASE II 1.9.2008 31.12.2009 AquaCircle er støttet af EU-Kommissionen og Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv. MEDLEMMER I AQUACIRCLE DECEMBER

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Energioptimalt design af dambrug

Energioptimalt design af dambrug Energioptimalt design af dambrug ELFORSK projekt nr. 338-064 Undersøgelser i teori, forsøg og praksis Teknologisk Institut Dansk Akvakultur Lokalenergi December 2008 Titel: Energioptimalt design af dambrug

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Teknisk udfasning af formalin. Udredning af muligheder for: Hygiejnisering af dambrugsvand ved anvendelse af UV- og Ozonteknologier

Teknisk udfasning af formalin. Udredning af muligheder for: Hygiejnisering af dambrugsvand ved anvendelse af UV- og Ozonteknologier Teknisk udfasning af formalin Udredning af muligheder for: Hygiejnisering af dambrugsvand ved anvendelse af UV- og Ozonteknologier Rapport April 2012 Teknisk udfasning af formalin Udredning af muligheder

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Renseanlæg fra A Å PRODUKTER OG TJENESTER TIL ET ENERGIEFFEKTIVT KREDSLØB

Renseanlæg fra A Å PRODUKTER OG TJENESTER TIL ET ENERGIEFFEKTIVT KREDSLØB Renseanlæg fra A Å PRODUKTER OG TJENESTER TIL ET ENERGIEFFEKTIVT KREDSLØB Tekniken og kundskab til et moderne, energieffektivt renseanlæg Kredsløbstilpassede systemer til renseanlæg, hvor vandet, næringsstoffer

Læs mere

Aktiviteterne i projektet har koncentreret sig om følgende tre underprojekter:

Aktiviteterne i projektet har koncentreret sig om følgende tre underprojekter: Rapport over projekt: Udbredelse af lugtstofferne geosmin og MIB i danske dambrug DFFE J. nr. 335-3-43 Oversigt over aktiviteter i projektet Aktiviteterne i projektet har koncentreret sig om følgende tre

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

MBR et paradigmeskifte indenfor spildevandsrensning også i Danmark? Per Elberg Jørgensen

MBR et paradigmeskifte indenfor spildevandsrensning også i Danmark? Per Elberg Jørgensen MBR et paradigmeskifte indenfor spildevandsrensning også i Danmark? Per Elberg Jørgensen Indhold MBR princip Specielle driftsforhold for MBR anlæg Hva koster det? Markedsudvikling Er MBR anlæg interessante

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug

Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Slamafvanding og håndtering af afløbsvand på dambrug Teknologi til reduktion af udledning fra dambrug og opkoncentrering af slam på dambrug Gitte Lind Mogensen, Nordisk Aluminat A/S Kaare Michelsen, Dansk

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Foreningen AquaCircle - Videncenter for recirkulationsteknologi i akvakultur

Foreningen AquaCircle - Videncenter for recirkulationsteknologi i akvakultur Foreningen AquaCircle - Videncenter for recirkulationsteknologi i akvakultur CVR nr. 30 03 07 53 Årsregnskab for 2014 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære årsmøde, den 19. maj

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Foreningen AquaCircle - Videncenter for recirkulationsteknologi i akvakultur

Foreningen AquaCircle - Videncenter for recirkulationsteknologi i akvakultur Foreningen AquaCircle - Videncenter for recirkulationsteknologi i akvakultur CVR nr. 30 03 07 53 Årsregnskab for 2013 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære årsmøde, den 24. april

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Jysk Svømmebads-Teknik A/S ElectroCell A/S

Jysk Svømmebads-Teknik A/S ElectroCell A/S Jysk Svømmebads-Teknik A/S ElectroCell A/S 1 2 1976 Den første svømmehal 1978 Den første svømmehal i udlandet 1979 Det første vandland 1983 Fuldautomatiske doseringsautomatikker Offentlige svømmeanlæg

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned

Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Brugsanvisning IVD Matrix HCCA-portioned Rendyrket matrixsubstans til matrix-assisteret-laser-desorption-ionisering time-of-flight-massespektrometri (MALDI-TOF-MS). CARE- produkterne er designet til at

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere

Bedre indeklima med Grander. Grander Teknologi i varmesystemer. www.grander.com

Bedre indeklima med Grander. Grander Teknologi i varmesystemer. www.grander.com Bedre indeklima med Grander Grander Teknologi i varmesystemer www.grander.com Unaturlige forhold giver ofte problemer i varmekredsløb I varmekredsløb har vand vanskelige og unaturlige betingelser. Det

Læs mere

Drift af renseanlæg Teknik 3. udgave

Drift af renseanlæg Teknik 3. udgave Mogens Henze, Gert Petersen, Gert Holm Kristensen og Benny Höök Drift af renseanlæg Teknik 3. udgave Mogens Henze, Gert Petersen, Gert Holm Kristensen og Benny Höök Drift af renseanlæg Teknik 3. udgave

Læs mere

Cleaner water Greener environment GRUNDFOS BIOBOOSTER

Cleaner water Greener environment GRUNDFOS BIOBOOSTER Cleaner water Greener environment GRUNDFOS Offentlig Privat samarbejde om lokal rensning af spildevand på Herlev Hospital Jakob Søholm, Director, Municipal Segment, Grundfos BioBoosterA/S Click to edit

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Produktion af vandsystemer

Produktion af vandsystemer THORNTON Førende inden for rentvandsanalyse Pålidelighed, brugervenlighed og kravoverholdelse inden for udvikling af vandsystemer Pålidelighed, brugervenlighed og kravoverholdelse Verdensomspændende fokus

Læs mere

Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde

Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde Analyser af effektiviseringspotentiale på forsyningsområde 24. april 2015 Gå-hjem-møde Dansk Energi Sigurd Næss-Schmidt, Copenhagen Economics Min baggrund Knap 30 års baggrund med praktisk økonomi o Meget

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere