Studieordning BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION med arabisk og kommunikation uden propædeutik

Transkript

1 Studieordning 2014 BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION med arabisk og kommunikation uden propædeutik

2 Indholdsfortegnelse Faglig del I Bestemmelser for bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation med arabisk og kommunikation uden propædeutik A Mål og forudsætninger 1. Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation med et fremmedsprog og kommunikation 4 2. Kompetencebeskrivelse Beskæftigelsesprofil Titel 7 B. Opbygning og progression 5. Faglig progression og sammenhæng Principper for valg af undervisnings- og læringsformer Forløbsmodel Eksamensoversigt C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for uddannelsen 9. Fællesbestemmelser Forudsætninger for deltagelse i undervisningen Undervisningsdeltagelse Eksamen afholdt på computer Hjælpemidler Undervisnings- og eksamenssprog årsprøven Hjemmeopgave Synopsis Udlandsophold II Beskrivelse af bacheloruddannelsens discipliner Fællesfag: 19. Studiestartsprøve Dansk sprog og grammatik Kommunikations- og Videnskabsteori 1 og Arabisk: 22. Arabisk sprogfærdighed

3 23. Arabisk sprogfærdighed Valgfag Historie og samfundsforhold i arabisktalende lande Kultur i arabisktalende lande Erhvervskommunikation Forhandlingsteori og -træning Arabisk interkulturel kommunikation Kommunikation: 30. Organisation og kommunikation Tekstanalyse og tekstproduktion Visuel analyse og design Interpersonel kommunikation Interkulturel kommunikation Innovation, projektledelse og teamsamarbejde Kommunikationsplanlægning Valgfag: 37. Generelt om valgfag BA-projekt: 38. Generelt om BA-projekt III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Almen del IV Bilag Bilag 1: Kompetenceskema V Fællesbestemmelser

4 Faglig del I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation med arabisk og kommunikation I henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation med arabisk og kommunikation. A. Mål og forudsætninger 1. Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation med ét fremmedsprog og kommunikation Bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation, der udgør 180 ECTS, giver den studerende en erhvervskompetence som bachelor (BA) og en faglig kompetence, der giver ret til at søge ind på en kandidatuddannelse. Uddannelsen hører under Studienævn for International Virksomhedskommunikation og er knyttet til censorkorpset for Erhvervskommunikation og sprog. 2. Kompetencebeskrivelse Formålet med bacheloruddannelsen er, dels at give den studerende en grundlæggende og målrettet erhvervskompetence til som bachelor at løse kommunikationsopgaver på et fremmedsprog (arabisk) og dansk i alle typer af virksomheder, dels at give den studerende faglige kompetencer til at kunne studere videre på en kandidatuddannelse. Uddannelsens kompetencemål opdeles i generelle og fagspecifikke kompetencemål. Generelle kompetencemål De generelle kompetencemål er de overordnede kompetencemål, dimittenden har efter afslutning af uddannelsen. Dimittenden skal: 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem på et videnskabeligt niveau 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder samt relatere dette til aktuel forskning 4

5 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 5. kunne argumentere på et grundlæggende videnskabeligt grundlag 6. kunne indgå i en dialog på et fagligt grundlag 7. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 8. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 9. anvende et sprog skriftligt og/eller mundtligt der er emneorienteret, præcist og korrekt 10. formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper 11. kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage og give konstruktiv kritik 12. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 13. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 14. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog 15. kunne formulere sig nuanceret korrekt om faglige emner 16. kunne anvende internetbaserede databaser, anvende en for emnet relevant litteratursøgning, begrunde anvendelsen af den udvalgte litteratur samt dokumentere denne. Fagspecifikke kompetencemål De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i viden, færdigheder og kompetencer i henhold til Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Viden Efter endt BA-uddannelse har den studerende en forskningsbaseret viden om: et fremmedsprog og dansk samt sprogområdets kultur, nyere historie, samfundsforhold, økonomi samt erhvervs- og markedsforhold organisationers kommunikation, markedsføring og mediebrug i de valgte sprogområder samt i Danmark forskellige typer af medier samt teorier og metoder til at analysere medieudtryk, medieudvikling og mediebrug ud fra relevante kommunikative, kulturelle, psykologiske og sociologiske perspektiver videnskabelige teorier og metoder til at analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver på dansk og et fremmedsprog Færdigheder Efter endt BA-uddannelse kan den studerende: analysere organisationers kommunikation og mediebrug på dansk og et fremmedsprog 5

6 udtrykke sig korrekt på dansk og et fremmedsprog om både almene og faglige emner både skriftligt og mundtligt oversætte tekster fra dansk til et fremmedsprog og omvendt samt på anden måde kunne formidle faglige emner skriftligt og/eller mundtligt på dansk og fremmedsproget tilrettelægge og løse kommunikative og mediemæssige opgaver i alle typer af organisationer og virksomheder på dansk og et fremmedsprog formidle et budskab nuanceret og formålsbestemt både skriftligt og mundtligt Kompetencer Efter endt BA-uddannelse kan den studerende: håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, herunder o bruge uddannelsens teorier og metoder på at løse arbejdsopgaver inden for organisation, markedsføring, kommunikation og medier på dansk og et fremmedsprog i alle typer af virksomheder o beherske en generel forretningsforståelse, herunder om de økonomiske og organisatoriske rammer, som gælder for forskellige typer af virksomheder o vurdere og prioritere relevant teoretisk og empirisk viden i forhold til en aktuel opgave selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik, herunder o selvstændigt tilrettelægge sin arbejdstid, prioritere arbejdsopgaver og bidrage til at få et samarbejde til at fungere godt selvstændigt identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til profession, herunder o på grundlag af uddannelsens teoretiske og metodiske fundament have afsæt for selvstændigt at holde sig ajour med udviklingen inden for fagfeltet Skema over uddannelsens kompetencemål sammenholdt med kvalifikationsrammens mål samt målbeskrivelser forefindes i bilag Beskæftigelsesprofil Bacheloruddannelse i International Virksomhedskommunikation med arabisk og kommunikation En bachelor i International Virksomhedskommunikation med arabisk og kommunikation har en mål rettet erhvervskompetence til skriftligt og mundtligt at løse sprog- og kommunikationsopgaver på arabisk og dansk i alle typer af både private og offentlige organisationer. Bacheloren kan anvende viden om nyere historie, samfundsforhold og kultur i arabisktalende lande. Bacheloren har særlig viden om forskellige typer af organisationskommunikation, både tekstlige, interpersonelle og visuelle og har lært at bruge denne viden til planlægning og løsning af organisationers kommunikations- 6

7 opgaver. Bacheloren har endvidere lært at arbejde med innovation og projektledelse. Bacheloren er uddannet til både at kunne løse opgaver, hvor der skal kommunikeres med virksomheder og kunder i de arabiske lande, og til at løse opgaver i offentlige organisationer, foreninger mv. i Danmark, der har brug for indsigt i arabisk og dansk kultur og at kommunikere på arabisk og dansk. BA degree in International Business Communication with Arabic and Communication BA graduates in International Business Communication with Arabic and Communication have acquired a business competence focused on being able both orally and in writing to carry out communication tasks in Arabic and in Danish in all types of organisation, both private and public. Graduates can make use of a knowledge of modern history, social relations and culture in Arabicspeaking countries. Graduates have specialist knowledge of different forms of organisational communication, of textual, interpersonal and visual forms of expression, and they have learnt to use this knowledge to plan and carry out the organisation s communication tasks. In addition graduates have learnt to work with innovation and project management. Graduates are qualified both to carry out tasks in which communication with businesses and clients in Arabic countries is required and to carry out tasks in public organisations, associations etc. in Denmark that require a knowledge of Arabic and Danish cultures and have the ability to communicate in Arabic and Danish. 4. Titel Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen: Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i arabisk og kommunikation. Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in Arabic and Communication. 7

8 B. Opbygning og progression 5. Faglig progression og sammenhæng Bacheloruddannelsen består af: Obligatorisk fagblok I (arabisk) heraf 10 ECTS valgfag Obligatorisk fagblok II (kommunikation) Obligatoriske fællesfag, herunder videnskabsteori Valgfag, øvrige BA-projekt 80 ECTS 60 ECTS 15 ECTS 5 ECTS 20 ECTS Den studerende skal studere arabisk, men det forventes, at den studerende kan læse fagtekster på engelsk. Undervisningen på uddannelsens første semestre er i stort omfang lagt an på at skabe kontinuitet i forhold til de sproglige kompetencer, som den studerende måtte have tilegnet sig fra de gymnasiale uddannelser. Særligt fokuseres der i starten på at bibringe den studerende færdigheder og kompetencer inden for dansk og fremmedsprog, hvor discipliner i dansk sprog og grammatik samt skriftlig og mundtlig sprogfærdighed på fremmedsproget tager udgangspunkt i at videreudvikle den stude rendes adgangsgivende kompetencer. Sideløbende hermed gives en indføring i fremmedsprogsområdets historie, kultur og samfundsforhold. I uddannelsens kommunikationsdel gives på første semester i faget Organisation og Kommunikation en grundig indføring i organisations- og kommunikationsteori sideløbende med en indføring i organisationers skriftlige kommunikation i faget Tekstanalyse og Tekstproduktion, inden der de følgende semestre gennemgås henholdsvis organisationers visuelle kommunikation i faget Visuel Analyse og Design og organisationers mundtlige kommunikation i faget Interpersonel Kommunikation. Faget Kommunikations- og videnskabsteori introducerer de studerende til centrale videnskabsteoretiske positioner, der knytter an til den elementære videnskabsteori og metodelære, som med gymnasiereformen indgår i de gymnasiale uddannelser, men derudover sigter disciplinen mod at sætte de studerende i stand til at reflektere mere selvstændigt og kritisk over forholdet mellem de enkelte videnskabers metode, videnskabsteoretiske positioner og argumenter. Undervisningen i uddannelsens første semestre tager udgangspunkt i velkendte læringsformer fra gymnasiet, som forelæsninger, faste afleveringsopgaver, porteføljeafleveringer, øvelsesgennemgang, holddiskussioner og workshops. Ved uddannelsens start etableres studiegrupper, som sædvanligvis varer hele studietiden. 8

9 Uddannelsens faglige progression fremgår af nedenstående oversigt: 6.sem 5.sem 4.sem 4 t/u 10 ECTS 2 t/u 5 ECTS 15 ECTS Kommunikationsplanlægning Interkulturel BA-projekt kom 3 t/u 3 t/u 4 t/u 2 t/u 2 t/u 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Forhandlingsteori Arabisk. Innovation, projektledelse og Valgfag Komk. og vid og træ- interkulturel teamsamarb. 2 ning kom. 16 t/u 2 t/u 20 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Arabisk sprogfærdighed 3 Erhvervskom. BA-projekt 6 t/u + BA proj. 30 ECTS 14 t/u 20 ECTS 18 t/u 30 ECTS 3.sem 2.sem 1.sem 14 t/u 20 ECTS 2 t/u 5 ECTS 2 t/u 5 ECTS Arabisk sprogfærdighed 3 Historie og Kultur i samf. arabiskt. 6 t/u 4 t/u 2 t/u 15 ECTS 10 ECTS 5 ECTS Arabisk sprogfærdighed 2 Visuel analyse og design Komk. og vid 1 4 t/u 4t/u 2 t/u 2 t/u 10 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 5 ECTS Interpersonel Tekstanalyse og tekstproduktion Org. og Dansk sprog kommunikation Komk. og grammatik 18 t/u 30 ECTS 12 t/u 30 ECTS 12 t/u 30 ECTS 9

10 6. Principper for valg af undervisnings- og prøveformer Humanioramodellen for aktiv læring og aktiverende undervisning Humanioramodellen er en platform for udvikling og udformning af aktiverende undervisning og aktiv læring på det Humanistiske Fakultet. Hermed udmønter humanioramodellen Syddansk Universitets principper for uddannelse: aktiverende undervisning og aktiv læring. Modellen tager udgangspunkt i, at aktiv læring realiseres gennem deltagelse i flere forskellige former for undervisning og aktiviteter. Den viser samtidig, hvordan undervisningen kan være aktiverende på forskellig vis. Humanioramodellen baserer sig på, at forskellige former for undervisningsaktiviteter foregår i forskellige rum, der defineres af underviseres og studerendes respektive roller og ansvar. Modellen synliggør, at den studerende har forskellige opgaver og roller i løbet af sit studium, herunder at deltage i forskellige aktiviteter og bidrage med en varietet af leverancer. Studerendes studieaktiviteter organiseres og rammesættes i fire rum: Aktiviteter styret af underviser Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede. Fx forelæsninger, holdundervisning, ekskursioner og workshops Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede. Fx øvelser, opgaveløsning, arbejds-spørgsmål og tilsvarende aktiviteter udført såvel individuelt som i grupper. Deltagelse af undervisere og studerende Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar Fx studenteroplæg, vejledning og spørgetimer. Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede. Fx selvstændige studier, læsegrupper, eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter Deltagelse af studerende Aktiviteter styret af studerende Underviseren planlægger og gennemfører aktiverende undervisning, herunder involverer alle fire rum under hensyntagen til det enkelte fags målbeskrivelse tydeliggør hvilket ansvar studerende har i forhold til deltagelse i de forskellige rum støtter studerendes tilegnelse af studiekompetence til at arbejde i de forskellige rum 10

11 Underviseren reflekterer således over hvilke aktiviteter, der foregår i de fire rum, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med fagets mål og udprøvning. Uddannelsens ledelse sikrer, at de studerende samlet set aktiveres i alle fire rum i hvert semester, samt at undervisernes særlige kompetencer og styrkeområder udnyttes bedst muligt i implementeringen af modellen. Modellen synliggør, at studerende har forskellige former for ansvar, opgaver og roller knyttet til deltagelse i de forskellige studieaktiviteter. Det forventes, at den studerende leverer forskellige typer produkter og ydelser i de forskellige rum. Den studerende bliver således bevidst om og fortrolig med forskellige studieaktiviteter og opgaveformer. Undervisningsrum, hvor underviser har planlægningsansvar og er til stede Dette undervisningsrum vil typisk indeholde forelæsninger og holdundervisning med aktiverende elementer, ekskursioner og workshops, hvor studerende deltager aktivt ved for eksempel at stille spørgsmål, reflektere, tage noter og bidrage til diskussioner i grupper og i plenum. Her kan eksempelvis summemøder, refleksionsspørgsmål, quizzes, udfærdigelse af begrebskort, mm. være aktiverende elementer, som underviseren kan gøre brug af. Studierum, hvor underviser har planlægningsansvar, men ikke er til stede Dette studierum vil typisk kunne indeholde gruppearbejde, øvelser, opgaveløsning og tilsvarende aktiviteter, som er rammesat af underviseren, og hvor den studerende deltager aktivt. Eksempler på aktiviteter kan være arbejde med arbejdsspørgsmål til pensum, logbøger, bidrag til blogs eller wikier, indsamling af materiale til egen eller gruppes portfolio, feltarbejde mm. Undervisningsrum, hvor underviser er til stede, men studerende har planlægningsansvar for konkrete delaktiviteter Dette undervisningsrum vil typisk kunne indeholde gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer og lignende aktiviteter inden for rammerne af kurset. Den studerende deltager aktivt ved for eksempel at afholde studenteroplæg, respondere på medstuderendes oplæg evt. med varierende opponentroller, tage initiativ til og forberede vejledning. I alle tilfælde kan der være tale om individuelt såvel som gruppebaseret arbejde. Dette undervisningsrum kan eksempelvis rumme gruppeoplæg, vejledning og spørgetimer. Studierum, hvor studerende har planlægningsansvar, og underviser ikke er til stede Dette studierum indeholder den studerendes selvstændige studier, aktiv deltagelse i selvorganiserede læsegrupper og fælles eksamensforberedelse, udarbejdelse af opgaver og andre studieprodukter. Humanioramodellen er en overordnet model, som gælder for alle uddannelser, som er hjemmehørende under Det Humanistiske Fakultet. Modellen er både en beskrivelse af eksisterende praksis på de humanistiske uddannelser, hvor aktiverende pædagogiske former allerede spiller en stor rolle, og 11

12 et pejlepunkt i forhold til den videre udvikling af undervisningen på fakultetet. Studienævnet for den enkelte uddannelse afgør i detaljen, hvordan modellen kommer til udtryk i den pågældende uddannelse. 12

13 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 7. Forløbsmodel ECTS Fællesfag Studiestartsprøve ISK x Skriftlig G/IG I - 1 eks. 0 Dansk sprog og grammatik *** ISK 2 Undervisningsdeltagelse B/IB I - 1 eks. 5 Kommunikations- og videnskabsteori 1 ISK 2 Porteføljeopgaver + Skriftlig B/IB 7 I - 1 eks. I - 1 eks. 0 5 Kommunikations- og videnskabsteori 2 ISK 2 Porteføljeopgaver + mundtlig B/IB 7 I - 1 eks. I - 2 eks. 0 5 Arabisk Arabisk sprogfærdighed 2 IH 6 2 tests Mundtlig Skriftlig I 1 eks. E E 2x2,5 5 5 Arabisk sprogfærdighed 3 ### IH Mundtlig Skriftlig 7 7 I 2 eks. I 2 eks Historie og samfundsforhold ### IH 2 Skriftlig 7 I 2 eks. 5 Kultur i arabisktalende lande ### IH 2 Bunden hjemmeopgave + B/IB I 1 eks. 5 Mundtlig 7 I 2 eks. Erhvervskommunikation ### IH 2 Bunden eller fri hjemmeopgave B/IB I 1 eks 5 Forhandlingsteori og -træning IH 3 Mundtlig 7 E 5 Arabisk Interkulturel kommunikation IH 3 Bunden hjemmeopgave + Skriftlig B/IB 7 I 1 eks. E 2,5 2,5 Kommunikation Organisation og kommunikation *** ISK 2 Bunden hjemmeopgave 7 E 5 Tekstanalyse og tekstproduktion *** ISK 4 10 Visuel analyse og design *** ISK 4 Fri hjemmeopgave 7 I 2 eks. 10

14 Interpersonel kommunikation ISK 4 Synopsis + mundtlig eks. 10 Interkulturel Kommunikation ISK 2 Undervisningsdeltagelse B/IB I-1 eks. 5 Innovation, projektledelse og teamsamarbejde ISK 4 Undervisningsdeltagelse B/IB I 1 eks. 10 Kommunikationsplanlægning ISK 4 Bunden hjemmeopgave 7 E 10 Valgfag Valgfag Afhængig af fag 5 BA-projekter Projekt + mundtlig 7 E Arabisk IH X X Projekt 7 E 12,5 Kommunikation ISK X Projekt 7 E 7,5 Timer i alt X ECTS i alt *** Prøver markeret med indgår i 1. årsprøven. ###= gennemføres under obligatorisk udlandsophold 14

15 8. Eksamensoversigt Prøveform Censur Prøvens varighed Vurdering ECTS Eks. termin Fællesfag Studiestartsprøve Skriftlig Intern prøve 1 eks. 1 time B/IB Dansk sprog og grammatik*** Undervisningsdeltagelse Intern prøve - 1 eks. - B/IB Kommunikations- og videnskabsteori 1 Porteføljeopgaver Intern prøve - 1 eks. - B/IB Kommunikations- og videnskabsteori 2 Porteføljeopgave + Intern prøve - 2 eks. 30 min. 7-skala mundtlig eksamen Arabisk 2 tests Intern prøve - 1. eks. 7-skala 2x2, Arabisk sprogfærdighed 2 Mundtlig prøve Ekstern prøve 15 min. 5 Skriftlig prøve Ekstern prøve 2 ½ timer 5 Arabisk sprogfærdighed 3 ### Mundtlig prøve Intern prøve 2 eks. 30 min. 7-skala 2x og 4. Skriftlig prøve 5 timer Historie og samfundsforhold ### Skriftlig prøve Intern prøve 2 eks. 5 timer 7-skala Kultur i arabisktalende lande ### Bunden hjemmeopgave Intern prøve - 1. eks. 2 uger B/IB 26 + mundtlig prøve Intern prøve 2 eks. 20 min. 7-skala 5 3. Erhvervskommunikation ### Bunden hjemmeopgave el. Intern prøve 1. eks. 2 døgn B/IB fri hjemmeopgave - Forhandlingsteori og -træning Mundtlig prøve Ekstern prøve 20 min. 7-skala Arabisk Interkulturel kommunikation Bunden hjemmeopgave + Skriftlig prøve Intern prøve - 1 eks. Ekstern prøve - 3 timer B/IB 7-skala 2,5 2,

16 Kommunikation Organisation og kommunikation*** Bunden hjemmeopgave Ekstern prøve 7 døgn 7-skala Tekstanalyse og tekstproduktion*** 31 Visuel analyse og design*** Fri hjemmeopgave Intern prøve - 2 eks. - 7-skala Interpersonel kommunikation Synopsis + mundtlig prøve Intern prøve - 2 eks. 30 min. 7-skala Interkulturel kommunikation Undervisningsdeltagelse Intern prøve - 1 eks. - B/IB Innovation, projektledelse og teamsamarbejde Undervisningsdeltagelse Intern prøve - 1 eks. - B/IB Kommunikationsplanlægning Bunden hjemmeopgave Ekstern prøve 7 døgn 7-skala Valgfag Valgfag Afhænger af fag Afhænger af fag Afhænger af fag Afhænger af fag BA-projekter Arabisk Fri hjemmeopgave Ekstern prøve - 7-skala 12, Kommunikation Fri hjemmeopgave Ekstern prøve - 7-skala 7, *** Prøver markeret med indgår i 1. årsprøven. ###= gennemføres under obligatorisk udlandsophold 16

17 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for uddannelsen 9. Fællesbestemmelser I fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV, findes definitioner af: ECTS ( 26) Normalsider ( 27)* Typeenheder ( 28) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om: Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Individuelle prøver ( 10) Eksamenssprog ( 11) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) BA-projekt ( 15) Resumé i forbindelse med bachelorprojekt ( 17) Meritoverførsel/fritagelse ( 25) Regler for studieaktivitet ( 31) * I arabisk medregnes korte vokaler, også selvom de ikke er manifesteret i teksten. En arabisk normalside uden korte vokaler vil typisk svare til ca typeenheder. 10. Forudsætninger for deltagelse i undervisningen Der er ingen forudsætninger for deltagelse i undervisningen med mindre andet er nævnt i beskrivelsen af den enkelte disciplin. 11. Undervisningsdeltagelse Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfreds stillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc). Underviseren specificerer ved undervisningens start, hvad der forstås ved aktiv deltagelse, herunder hvor mange opgaver der skal udarbejdes. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 80 % af de udbudte timer. Med tilfredsstillende for stås, at de oplæg og opgaver bedømmes til bestået. 12. Eksamen afholdt på computer Alle skriftlige stedprøver afvikles på computer, medmindre andet er angivet i disciplinbeskrivelserne. For skriftlige stedprøver, der afvikles på computer, gælder Syddansk Universitets regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver. 13. Hjælpemidler»Alle skriftlige hjælpemidler«betyder, at den studerende må medbringe alt skrevet materiale til den pågældende eksamen, dvs. lærebøger, kompendier, ordbøger, notater osv., mens computer ikke må benyttes. 17

18 »Alle hjælpemidler«betyder, at såvel alle skriftlige hjælpemidler som computer må med bringes, og at internet må benyttes. 14. Undervisnings- og eksamenssprog Undervisnings- og eksamenssproget er dansk med mindre andet er nævnt i eksamensbestemmelserne for den enkelte disciplin årsprøven Prøverne, der hører til 1. årsprøven, er markeret med *** i eksamensoversigten og skal være bestået inden udgangen af 2. semester efter studiestart. Er 1. årsprøven ikke bestået inden udgangen af 2. semester efter studiestart, kan man ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre studienævnet har givet dispensation på grund af usædvanlige forhold. 16. Hjemmeopgave Hjemmeopgaver kan være bundne eller frie hjemmeopgaver. Bundne hjemmeopgaver betyder, at opgaveformuleringen udarbejdes af underviseren, og at formuleringen tager udgangs punkt i semestrets pensum. Frie hjemmeopgaver betyder, at den studerende med udgangs punkt i semestrets pensum skriftligt og/eller mundtligt fremlægger et selvstuderet emne med inddragelse af selvlæst litteratur. Opgaveformuleringen skal godkendes af underviseren. Se de nærmere beskrivelser for hjemmeopgaverne under de pågældende discipliner. 17. Synopsis En synopsis er en»udvidet disposition«over et selvvalgt af underviseren godkendt emne, der skal ligge inden for rammerne af det i undervisningen behandlede stof.»udvidet dispo sition«betyder, at der må være tilføjet vigtige citater og stikord til de enkelte punkter i di spositionen, som den studerende ved eksaminationen kan tage udgangspunkt i. Synopsis skal inddrage selvstuderet litteratur (fra flere kilder), som skal fremgå af en litteraturliste, der afleveres sammen med synopsen. Det er tilladt derudover at inddrage læst (dvs. i løbet af året i undervisningen gennemgået) litteratur. Disse sider skal også være opført på litteraturli sten. Der skal være tale om en realistisk synopsis, dvs. den udarbejdede disposition skal kunne behandles inden for det antal minutter, som eksaminationen totalt varer. Underviseren meddeler, hvilke dokumentationskrav der gælder for selvstuderet materiale. 18. Udlandsophold REGLER FOR UDLANDSOPHOLD DET 3. ÅR PÅ ARABISKRETNINGEN Undervisningen i det 3. studieår (jf. forløbsmodellen i 7 og eksamensoversigten i 8) fore går ved en uddannelsesinstitution i et arabisktalende land. Studieelementet er tilrettelagt i henhold til reglerne i Bekendtgørelse nr af Studienævnet indgår aftale med den udenlandske institution om studieopholdet og betaler udgifter forbundet med undervisning og eksamen. De studerende vil desuden kunne søge Det Internationale Kontor om dækning af rejseudgifterne. 18

19 Hvis der er indgået aftale med flere studiesteder, fordeler studienævnet de studerende mel lem de forskellige studiesteder. For den enkelte studerende tilrettelægges hele opholdet ved samme studiested. I fordelingen indgår hensynet til, at opholdet skal forbedre den studeren des sproglige niveau, der er fastslået ved tests i undervisningen, samt til at opholdet i højest mulig grad skal udgøre en udvidelse af den studerendes interkulturelle kompetencer. Den studerende kan indtil den 15. november året før opholdet indgive ønsker om studiested, uden at studienævnet dog er forpligtet til at imødekomme dem. Meddelelse om studiested tilsendes den studerende på dennes studenter- så vidt muligt senest 1. februar det år, hvor studieopholdet skal finde sted. Det humanistiske bachelorprojekt skrives under udlandsopholdet under vejledning ved en vejleder fra Syddansk Universitet, idet den studerende tilmelder sig bachelorprojektet ved at aflevere en tilmeldingsblanket på sekretariatet og får tildelt en vejleder enten senest 15. maj i forårssemestret før studieopholdet eller senest 15. december i 5. semester. Den studerende har mulighed for selv at tilrette studieopholdet ved en uddannelsesinstitution i et arabisktalende land og kan efterfølgende søge om at få merit for de fag, der er bestået under studieopholdet, efter gældende regler for meritoverførsel (se 25). Den studerende bør forud for studieopholdet indhente studienævnets forhåndsgodkendelse af programmet for studieopholdet, Det er en forudsætning for studienævnets forhåndsgodkendelse, at pro grammet indeholder fag og eksaminer på universitetsniveau, der svarer til fagene på studiets 3. år. Evt. udgifter til et selvtilrettelagt ophold skal normalt afholdes af den studerende, idet rejseudgifter dog kan søges dækket af stipendier på Det Internationale Kontor. Det er en forudsætning for studienævnets forhåndsgodkendelse af studieopholdet, at den studerende forinden har bestået førsteårsprøven, Arabisk sprogfærdighed 2, Introduktion til kultur og samfundsforhold samt mindst yderligere 2 samfundsvidenskabelige fag 19

20 II. Beskrivelse af bacheloruddannelsens discipliner Fællesfag 19. Studiestartprøve a. Undervisningens omfang I alt 20 timers faglige studieintroduktion fordelt på 2 faglige introduktionsdage a 6 timer samt efterfølgende 8 timers undervisning ved faglige tutorer. b. Målbeskrivelse Formålet med studiestartprøven er at konstatere, om den studerende er gået i gang med uddannelsen ved: - have kendskab til humanioramodellen for aktiverende undervisning og aktiv læring - have kendskab til indholdet af kodekset for god undervisning på IVK - have kendskab til metoder til professionel gruppedannelse - have en elementær forståelse af akademisk praksis og opgaveskrivning - have en elementær forståelse for kritisk informationssøgning c. Undervisningsfagets indhold De 2 faglige introduktionsdage rummer dels en generel introduktion til at studere på universitetet, herunder en introduktion til humanioramodellen aktiverende undervisning og aktiv læring, dels en specifik introduktion til at studere international virksomhedskommunikation, herunder en introduktion til kodekset for god undervisning på IVK. En del af introduktionen kan afvikles i form at et casearbejde. De efterfølgende 8 timers undervisning ved faglige tutorer rummer en introduktion til god akademisk praksis, herunder regler for plagiat mv., en indledende introduktion til akademisk opgaveskrivning samt en indledende introduktion til universitetsbiblioteket og kritisk informationssøgning. Som del af timerne gives desuden en introduktion til metoder til professionel gruppedannelse, og den faglige tutor forestår processen med studiegruppedannelse, idet det forventes, at alle indgår i en studiegruppe. d. Undervisnings- og arbejdsformer Fælles oplæg, holdundervisning samt øvelser i grupper. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til den skriftlige eksamensform og niveauet på bacheloruddannelsens 1. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen. Bedømmelsen gives i henhold til gradsopfyldelsen af ovennævnte målbeskrivelse. f. Eksamensbestemmelser Inden udgangen af september afholdes en studiestartprøve, som har form som en multiple choice test med en række spørgsmål på baggrund af ovennævnte målbeskrivelse. 20

21 Prøveform: Varighed: Sprog: Hjælpemidler: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Skriftlig prøve under tilsyn 1 time Dansk Ingen Intern prøve med 1 eksaminator Godkendt/ikke godkendt 0 ECTS Resultatet af studiestartprøven meddeles den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis studiestartprøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest udgangen af oktober. Såfremt den studerende ikke har bestået studiestartsprøven senest 3 måneder efter studiestart, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen. 20. Dansk sprog og grammatik Danish Language and Grammar a. Undervisningens omfang 2 timer pr. uge i gennemsnit i 1. semester. Vægtning: 5 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal kunne: - demonstrere indsigt i det danske sprogs strukturer og funktioner, herunder sprogets betydninger og arkitektur - identificere og definere sproglige funktioner og former - gennemføre en tilbundsgående funktionelt funderet analyse af sætninger og tekster - vurdere teksters kvalitet i forhold til afsender, modtager og situation på baggrund af analysen. c. Undervisningsfagets indhold Kurset introducerer på et funktionelt og anvendelsesorienteret metodisk grundlag til det danske sprogs syntaktiske, semantiske og pragmatiske kerneområder og kan herunder perspektivere til studiets fremmedsprog. Kurset fokuserer på analyse og vurdering af eksisterende tekster, herunder på muligheder for tekstrevision. Kurset danner således det lingvistiske fundament for at kunne træffe relevante valg i forbindelse med tekstvurdering og tekstproduktion i uddannelsens øvrige tekstorienterede discipliner, fx Tekstanalyse og Tekstproduktion og Organisation, Markedsføring og Kommunikation. d. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger, gruppearbejde, øvelser og holddiskussion. Undervisningen er baseret på eksamensformen undervisningsdeltagelse og foregår på dansk. Uden for undervisningen forudsættes ud over den teoretiske læsning et betydeligt arbejde med øvelser. De studerende opfordres til at danne studiegrupper i dette kursus. 21

22 Pensumopgivelser Ca. 350 sider. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 1. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker kompetencemål 4, 9, 12 og 15, som kurset i særlig grad understøtter. f. Eksamensbestemmelser Prøveform: Undervisningsdeltagelse jf. 11. Den studerende skal aflevere en tekstanalyse, herunder en kort tekstvurdering af en autentisk, selvvalgt virksomhedskommunikativ tekst med minimum 30 sætninger. Bedømmelse: Censur: Vægtning: Bestået/Ikke-bestået Intern prøve med 1 eksaminator 5 ECTS Reeksamensbestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 5 timer Hjælpemidler: Alle hjælpemidler jf. 13 Sprog: Dansk Censur: Intern prøve med 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/Ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS Prøven indgår i 1. årsprøven, som skal være bestået inden udgangen af 2. semester. 21. Kommunikations- og videnskabsteori 1 og 2 Communication Studies and Philosophy of Science I and II a. Undervisningens omfang 2 timer pr. uge i gennemsnit i 2. og 5. semester. Vægtning: 5 ECTS i 2. semester og 5 ECTS i 5. semester b. Målbeskrivelse Den studerende skal kunne: redegøre for centrale videnskabsteoretiske positioner og argumenter redegøre for centrale humanvidenskabelige retninger i det 20. og 21. århundrede redegøre for centrale sprog- og kommunikationsteoretiske positioner og argumenter, med særlig vægt på det 20. og 21. århundrede 22

23 identificere og vurdere videnskabsteoretiske antagelser og argumenter i gængse sprogog kommunikationsteorier demonstrere en basal forståelse for forskellige sprog- og kommunikationsteoriers analytiske muligheder og begrænsninger demonstrere en basal forståelse for forskningsprocessen i sprog- og kommunikationsvidenskaberne præsentere og diskutere kommunikations- og videnskabsteoretiske problemstillinger i skrift og tale, samt indgå i en dialog herom c. Undervisningsfagets indhold Kurset omfatter en række temaer, der dækker de væsentligste humanvidenskabelige retninger, fx retorik, positivisme, hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, socialkonstruktivisme og kognitivisme. Kursets temaer omfatter desuden centrale videnskabsteoretiske positioner, argumenter og problemstillinger med relevans for en nutidig videnskabelig praksis, herunder videnskabshistoriske og -sociologiske betragtninger. Kurset omfatter sluttelig en indføring i det 20. og 21. århundredes mest centrale sprog- og kommunikationsteorier. d. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen er organiseret i temaer, der kombinerer forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde, øvelser og studenteroplæg. Dertil kommer en række mindre skriftlige porteføljeopgaver. e. Pensum Der opgives i alt ca sider, ligeligt fordelt på de to semestre. Der opgives både litteratur, der giver en indføring i sprog- og kommunikationsvidenskaberne, litteratur, der giver en indføring i humanvidenskabelige og videnskabsteoretiske traditioner og positioner, samt evt. en række kortere uddrag af originale tekster (evt. i oversættelse) inden for sprog- og kommunikationsvidenskaberne, humanvidenskaberne og videnskabsteorien. f. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensform og niveauet på 2. og 5. semester lægges vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 1-7, som faget i særlig grad understøtter. g. Eksamensbestemmelser Kommunikations- og videnskabsteori 1 (2. semester) Eksamen består af en porteføljemappe. Porteføljemappen består af 4 obligatoriske porteføljeopgaver, som den studerende skal aflevere i løbet af semestret. Hver opgave skal have et omfang på 4-5 sider. Alle porteføljeopgaver skal afleveres inden for de tidsfrister, der fastsættes af underviseren. Porteføljemappe Prøveform: Porteføljemappe, bestående af 4 porteføljeopgaver 23

24 Sideomfang pr. studerende pr. porteføljeopgave: 4-5 normalsider Flere studerende kan bidrage til porteføljemappen: Nej Censur: Intern prøve med 1 eksaminator Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Vægtning: 5 ECTS Reeksamen afholdes som ordinær eksamen. Kommunikations- og videnskabsteori 2 (5. semester) Eksamen består af en porteføljemappe samt en mundtlig prøve. Porteføljemappen består af 3 obligatoriske porteføljeopgaver, som den studerende skal aflevere i løbet af semestret. Hver opgave skal have et omfang på 4-5 sider. Alle porteføljeopgaver skal afleveres inden for de tidsfrister, der fastsættes af underviseren. Til den mundtlige prøve skal den studerende indgå i en dialog med udgangspunkt i et af de temaer, der er gennemgået i både Kommunikations- og videnskabsteori I og II. Før den mundtlige prøve afgøres det ved individuel lodtrækning, hvilket tema der danner grundlag for den mundtlige prøve. I løbet af den mundtlige prøve kan også emner fra de øvrige temaer indgå i den faglige dialog. Porteføljemappe Prøveform: Sideomfang pr. studerende pr. porteføljeopgave: Flere studerende kan bidrage til porteføljemappen: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Porteføljemappe, bestående af 3 porteføljeopgaver 4-5 normalsider Nej Intern prøve med 1 eksaminator Bestået/ikke bestået 0 ECTS Godkendelse af porteføljemappen er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve. Er porteføljemappen ikke godkendt inden deadline, kan den studerende aflevere igen inden den mundtlige prøve. Mundtlig prøve Prøveform: Individuel mundtlig prøve Varighed: 30 minutter, inkl. censur Forberedelse: 30 minutter Hjælpemidler: Alle hjælpemidler (under forberedelsen), jf. 13 Bedømmelse: 7-trinsskala. Sprog: Dansk 24

25 Censur: Vægtning: Intern prøve med 2 eksaminatorer 5 ECTS 25

26 Arabisk 22. Arabisk Sprogfærdighed 2 Oral and Written Arabic Language Profiency 2 a. Undervisningens omfang 6 timer ugentligt i 2. semester. Vægtning: 15 ECTS b. Målbeskrivelse Talefærdighed: I et rimeligt tempo, uden væsentlige sproglige fejl og med anvendelse af relativt varieret ordforråd skal den studerende kunne - beskrive og vurdere sagsforhold og personer, - give et dækkende referat af en skrevet eller talt tekst eller dialog samt - argumentere for/imod synspunkter, herunder anvende overtalelsesstrategier. - give vejledning og instruktion samt kunne omsætte en almindelig nutidig tekst med et samfundsrelevant indhold til talesprog. Lyttefærdighed: Den studerende skal kunne forstå mundtlige tekster i rimeligt taletempo inden for de diskurstyper, der er gennemgået i undervisningen. Læsefærdighed: Den studerende skal kunne forstå almindelige tekster inden for de gennemgåede diskurstyper og være i stand til at skelne mellem forskellige stillejer. Skrivefærdighed: Den studerende skal uden væsentlige grammatiske fejl kunne fremstille tekster af en vis længde om almindelige forhold samt særlige emner, der er gennemgået i kurset, i form af f.eks. resumeer, præsentationer af personer og emner, samt holdningstilkendegivel ser. Den studerende skal beherske en vis variation mht. ordforråd, anvendelse af diskursmarkører samt syntaktiske konstruktioner. Grammatik: Den studerende skal være bekendt med den elementære grammatiks centrale områder, idet der bygges videre på de emner, som er gennemgået i sprogfærdighed 1, såle des at den elementære grammatik er gennemgået efter sprogfærdighed 2. c. Undervisningsfagets indhold Der inddrages praktiske øvelser med nutidige trykte, elektroniske og audiovisuelle tekster, således at den studerende lærer at beherske (forstå, fremstille) forskellige diskurstyper som nuanceret beskrivelse af personer, ting og steder, fremstilling af egne og andres meninger, debatindlæg, resumeer, dialoger og instruktioner. Der skal indgå autentiske lytte- og læsetekster i undervisningen, dvs. tekster, der er produceret af arabisktalende for arabisktalende, ligesom der skal inddrages teksttyper med relation til fagene økonomi, marketing og forbrugeradfærd, således at de studerende oplever sammen hæng mellem uddannelsens to dele. Grammatiske emner inddrages med udgangspunkt i deres relevans for færdighedstræningen i en progression fra det enkle til det komplekse, og undervisningen vægter først og fremmest de områder af fremmedsprogets grammatik, der er problematiske for studerende med dansk som modersmål. d. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen har form af oplæg ved underviser og studerende samt praktiske øvelser og er i høj grad baseret på de studerendes aktive deltagelse. For at styrke den studerendes færdigheder i at reflektere over egen sprogtilegnelse og udvikle hensigtsmæssige læringsformer der sikrer opnåelse af de i b. beskrevne mål, skal den 26

27 studerende fortsætte arbejdet med uddannelsesportfolien som beskrevet under Arabisk sprogfærdighed 1, pkt. d. e. Pensum Underviseren udleverer senest ved sidste undervisningsgang en pensumliste, der omfatter det materiale som er gennemgået i undervisningen. Pensumlisten sætter de sproglige og em nemæssige rammer for, hvad den studerende forventes at kunne kommunikere om i forbin delse med eksamen. g. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på bacheloruddannelsens 4. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse, samt i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, særligt pkt. 3, 7, 8, 10, f. Eksamensbestemmelser Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen i Mundtlig sprogfærdighed 2, at testene i mundtlig sprogfærdighed er bestået, og det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen i Skriftlig sprogfærdighed 2, at testene i skriftlig sprogfærdighed er bestået. 1. Sprogtests Underviseren fastlægger retningslinierne for, hvilket indhold der skal lægges i portfolioen. Der afholdes 2 tests i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed efter følgende bestemmelser: Prøveform: Portfolio: arbejdet afsluttes med en skriftlig eller mundtlig præsentation eller evaluering fra den studerende af eget læringsforløb, der skal være god kendt af underviseren senest 15. maj. Test: To tests i foråret. Hver test omfatter en prøve i mundtlig sprogfærdighed (lytteog talefærdighed) og en prøve i skriftlig sprogfærdighed (læse- og skrivefærdighed). Mindst 1 af de 2 tests, og i hvert fald den sidste, afholdes i en undervisningstime. Mindst 1 af de 2 tests skal tilrettelægges, så der indgår brug af computer. Under viseren kan bestemme, at disse tests i givet fald skal afvikles på universitetets computere. Besvarelserne af de digitale tests skal indgå i den studerendes portfo lio. Tidspunktet: Hjælpemidler: Censur: Bedømmelse: Varighed: Vægtning: Fastsættes af underviseren og meddeles ved opslag ved undervisningens start samt ved opslag mindst 1 uge før. Fastsættes af underviseren ingen Portfolio: godkendt/ikke-godkendt Test: For hver test gives to karakterer efter 7-trinsskalaen: én karakter for mundtlig sprogfærdighed (lytte- og talefærdighed) og én karakter for skrift lig sprogfærdighed (læse- og skrivefærdighed). Ingen delkarakter må være -3. Semesteret afsluttes med to karakterer: én karakter for den mundtlige sprogfærdighed, som udgøres af gennemsnittet af de to afholdte tests i mundtlig sprogfærdighed og én karakter for den skriftlige sprogfærdighed, som udgøres af gennemsnittet af karaktererne for de to afholdte tests i skriftlig sprogfærdighed i det pågældende semester. Fastsættes af underviseren Portfolio: 0 ECTS Test: Mundtlig sprogfærdighed 2,5 ECTS, 27

28 skriftlig sprogfærdighed: 2,5 ECTS, i alt 5 ECTS Reeksamen i de 2 tests: Er de to tests i foråret ikke bestået, kan den studerende komme til reeksamen i juni og i august. Reeksamen i portfolien: Den studerende skal aflevere en ny portfolio, som skal indeholde 10 opgaver af ca. 2 normalsider hhv. 5 minutters lyd-/billedoptagelser samt afrapportering af læringsforløb. Opgaverne kan ikke være identiske med opgaver i den ikke-beståede portfolio. Der gives 5 dage til reeksamen. Sygeeksamen/reeksamen i tests samt portfolio afholdes inden den mundtlige og skriftlige eksamen i faget i juni/hhv. august. 2. Mundtlig sprogfærdighed Prøven i mundtlig sprogfærdighed omfatter samtale på basis af et trykt materiale. Materiale samt tekst udleveres ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven i lyttefærdighed afvikles rent praktisk i forlængelse af eksamen i Skriftlig sprogfærdighed. Prøveform: Varighed: Forberedelse: Hjælpemidler: Computer: Censur: Bedømmelse: Vægtning: Mundtlig prøve 15 minutter inkl. bedømmelse 15 minutter Alle inkl. internet. Dog ikke kommunikation med andre. Den studerende skal bruge computer til besvarelsen. Underviseren kan be stemme, at eksamen skal afvikles på universitetets computere. Ekstern prøve Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen, idet lyttefærdighed og udtryks færdighed vægtes med hver 50%. Ingen af færdighederne må vurderes til ECTS 3. Skriftlig sprogfærdighed Prøven i skriftlig sprogfærdighed omfatter besvarelse af spørgsmål til og/ eller referat af en udleveret tekst, indsætnings- og beskrivelsesopgaver, samt fri skriftlig besvarelse af spørgsmål om emner, der har været behandlet i undervisningen. Den sidste del af eksamen (1/2 time) prøves i lyttefærdighed. Der udleveres en audio- eller audiovisuel tekst af maks. 5 minutters varighed. Den studerende besvarer en række spørgsmål til teksten f.eks. i form af multiple choice, cloze tests, referater o.l. Fælles for opgavetyperne er, at der fokuseres på lytteforståelse i arabisk uden at indblande arabisk sprogpro duktion. Prøveform: Skriftlig prøve under tilsyn Varighed: 2 timer + ½ time til prøven i lyttefærdighed Hjælpemidler: Alle jf. 13 Computer: Den studerende skal bruge computer til besvarelsen. Underviseren kan be stemme, at eksamen skal afvikles på universitetets computere. Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskalaen. Bedømmelsen af lyttefærdighed indgår i karakteren for mundt lig sprogfærdighed. Vægtning: 5 ECTS 28

29 23. Arabisk Sprogfærdighed 3 Oral and Written Arabic Language Profiency 3 a. Undervisningens omfang 14 timer pr. uge i gennemsnit i 3. semester og 16 timer i gennemsnit pr. uge i 4. semester. Vægtning: 40 ECTS b. Målbeskrivelse Den studerende skal uden væsentlige sproglige fejl og med et varieret og nuanceret ordforråd kunne indgå i såvel dagligdags som mere formelle situationer, herunder beskrive og vurdere sagsforhold og personer, referere/resumere en tekst, dialog eller begivenhed samt ar gumentere for/imod synspunkter og anvende overtalelsesstrategier. Den studerende skal kunne udtrykke sig relativt flydende med form og indhold afpasset efter situation og samtalepartner, herunder anvende både dialekt og træk fra moderne standardarabisk i den mundtlige kommunikation. I læsefærdighed skal den studerende kunne forstå det væsentligste indhold i udleverede tekster der omhandler moderne arabiske samfundsforhold, og have en rimelig læsehastighed. I skriftlig sprogfærdighed skal den studerendes opøve evnen til såvel bunden som fri skrift lig formulering i form af resumeer, referater, fri fremstilling og lign. Som støtte for læse- og skrivefærdighed skal den studerende tilegne sig de grammatiske regler, der gælder for moderne arabisk sprogbrug, på et sådant niveau, at han eller hun uden vanskeligheder kan udtrykke sig skriftligt på moderne standardarabisk. c. Undervisningsfagets indhold Undervisningen skal videreudvikle den studerendes fonetiske, grammatiske, leksikalske og diskursive almensproglige kompetencer og derved bringe den studerendes sprogfærdighed op på et sådant niveau, at han eller hun kan få det optimale udbytte af studiets øvrige arabisk sprogede fag og studieopholdet i et arabisktalende land. Den studerende skal i løbet af undervisningen så vidt muligt træne mundtlige og skriftlige kommunikationssituationer af erhvervsmæssig relevans for sprogområdet som f.eks. forretningsmøder, virksomheds- og produktpræsentationer, interviews, problemløsning, beslutningstagning og overtalelsesstrategier. Undervisningen bør desuden inddrage teksttyper og emner fra de sideløbende kurser i Historie og samfundshold og Kultur i arabisktalende lande, således at den studerende oplever sammenhæng mellem uddannelsens dele. Grammatiske emner inddrages med udgangspunkt i deres relevans for færdighedstræningen i en progression fra det enkle til det komplekse, og undervisningen vægter først og fremmest de områder af fremmedsprogets grammatik, der er problematiske for studerende med dansk som modersmål. d. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen har form af oplæg ved underviser og studerende samt praktiske øvelser og er i høj grad baseret på de studerendes aktive deltagelse. e. Bedømmelseskriterier Under hensyntagen til karakterskalabekendtgørelsen, eksamensformen og niveauet på bacheloruddannelsens 6. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præ- 29