Reduktion af UHC og andre organiske stoffer fra gasmotoranlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduktion af UHC og andre organiske stoffer fra gasmotoranlæg"

Transkript

1 Reduktion af UHC og andre organiske stoffer fra gasmotoranlæg Knud B. Larsen & Preben Hansen Pon Power A/S Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 BESKRIVELSE AF INSTALLATIONEN MOTORANLÆG BRÆNDER UHC KATALYSATOR 12 2 MÅLERESULTATER RESULTATER FRA FØRSTE FORSØGSRÆKKE, DEN 22. FEBRUAR RESULTATER FRA ANDEN FORSØGSRÆKKE, DEN 7. MARTS RESULTATER FRA TREDJE FORSØGSRÆKKE, DEN 8. MAJ RESULTATER FRA FJERDE FORSØGSRÆKKE, DEN 10. OKTOBER RESULTATER FRA FEMTE FORSØGSRÆKKE, DEN 12. NOVEMBER KONKLUSION PÅ MÅLERESULTATERNE 17 3

4 4

5 Forord Projektets formål er at reducere udledningen af UHC fra gasmotorer i størrelsesordenen 0,5 4 MW e med mindst 90%, for således at formindske drivhuseffekten samt at omsætte UHC i røggassen til varme, der kan anvendes i decentrale kraftvarmeværker. Det forventes at den anvendte teknik kan installeres i tilsvarende gasmotor-anlæg uanset størrelse. Projektet tager udgangspunkt i en Caterpillar G3612 gasmotor på MW e på Nørre Aaby Kraftvarmeværk. Der er her tidligere gennemført et projekt for at reducere UHC udledningen, men det viste sig at røggastemperaturen var for lav til at opnå det ønskede resultat, samtidig med at coatingen i katalysatoren ikke var optimal. For at opnå den ønskede effekt, at reducere UHC udledningen med mindst 90%, er det valgt at montere en katalysator med en anden coating samtidig med at der monteres en 650 kw gasbrænder umiddelbart foran katalysatoren. Med denne forventes det muligt at øge røggastemperaturen fra nuværende 430 C til de ønskede 535 C. Gasbrænderen er regulerbar således at den optimale temperatur i forhold til katalysator effektiviteten kan opnås. Den tilførte varmeenergi, samt den varmeenergi der udvikles i katalysatoren ved omdannelse af UHC, kan udvindes og anvendes til f.eks. fjernvarme. Installationen er monteret på Nørre Aaby Kraftvarmeværk der er repræsentativ for gasmotorer i Danmark. Driftslederen her, Torben Nielsen, er indforstået med at fremvise anlægget samt at resultatet af projektet formidles til alle der måtte være interesseret heri. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner UHC katalysatoren har været i drift siden februar 2007 og har pr. ultimo maj 2008 haft ca driftstimer. UHC katalysatoren fungerer fortsat med en stabil omsætning af UHC og CO. Inden projektet blev startet var røggastemperaturen 430 C, men i forbindelse med en top-end overhaling og efterfølgende indregulering af motoren kort tid inden projektets igangsættelse, droppede røggastemperaturen til 400 C. Montage af efterbrænderen har således ikke givet den ønskede røggastemperatur i katalysatoren. Idet UHC katalysatoren blev installeret var omsætningen af UHC 40-45%, men droppede i løbet af de første driftstimer. UHC reduktionen ligger i dag stabilt på 26,4% ved en røggastemperatur i katalysatoren på 450 C. Totalvirkningsgraden for generatoranlægget er øget med ca. 4 % så det formodes at være en økonomisk rentabel investering for tilsvarende kraftvarmeværker, afhængig af årlige driftstimetal, varmebehov og alternative billige varmekilder. En mulighed for at optimere installationen kunne være at indbygge en anden brændertype, der ikke kræver samme høje iltindhold i forbrændingsgassen, og dermed lufttilførsel fra omgivelserne, men kunne nøjes med det iltindhold der forefindes i røggassen, ca. 12%. Dette ville hæve røggastemperaturen i katalysatoren signifikant samtidig med at luftmængden gennem katalysatoren ville reduceres betydeligt, i forhold til den aktuelle installation. 7

8 8

9 Summary and conclusions The UHC catalyst has been in operation since February 2007 and has run 3,500 hours as at the end of May The UHC catalyst still operates with a constant conversion of UHC and CO. Prior to the initiation of the project, the exhaust temperature was 430 C, but in connection with a top-end overhaul and subsequent adjustment of the engine shortly before the initiation of the project, the exhaust temperature dropped to 400 C. Installation of the afterburner has thus not provided the desired exhaust temperature in the catalyst. When the UHC catalyst was installed, the conversion of UHC was 40-45%, however, the conversion dropped during the first operating hours. Today, the UHC reduction is stable at 26.4% at an inlet temperature in the catalyst of 450 C. The overall efficiency for the generator set has increased by approx. 4%, so it will presumably be a profitable investment for similar combined heat and power plants, dependent on annual number of operating hours, heat requirement and alternative cheap heat sources. A way to optimize the installation could be to build in another type of burner that does not require the same high oxygen concentration in the exhaust and thereby air supply from the surroundings, but which can settle for the oxygen concentration in the exhaust (approx. 12%). This will increase the exhaust temperature in the catalyst significantly at the same time as the amount of exhaust through the catalyst will be reduced considerably compared to the current installation. 9

10 10

11 1 Beskrivelse af installationen En gasbrænder samt en UHC katalysator er blevet monteret i et eksisterende naturgas generatoranlæg, for derved at reducere UHC udslippet og samtidig omdanne såvel UHC som CO til varmeenergi. Generatoranlægget har opereret i godt driftstimer, men i forbindelse med ikrafttrædelsen af Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner, BEK nr. 621 af 23/06/2005, er nye emissionsregler gældende fra den 17. oktober UHC begrænsningen på mg C/normal m3 ved en el-virkningsgrad på 30% betyder at det har været nødvendigt at indregulere motoren med hensyntagen til dette og dermed mindre hensyntagen til driftsøkonomien. Montage af en UHC katalysator giver mulighed for igen at indregulere generatoranlægget efter optimal driftsøkonomi, samtidig med at såvel UHC som CO omdannes til varmeenergi. Imidlertid vil den lave røggastemperatur på ca. 400 C betyde en ringe virkningsgrad for UHC katalysatoren, hvorfor det var nødvendigt at hæve røggastemperaturen før katalysatoren. Der er flere måder at gøre dette på, men anvendelsen af en gasbrænder var nærliggende, da naturgas er umiddelbart til rådighed på installationen. Se figuren, der viser sammenhængen mellem røggastemperatur og omsætningen af UHC (laboratorium data). 120 %UHC omsætning T( C) Idet der er tale om en eksisterende installation, er der flere faktorer at tage hensyn til. Først og fremmest skal der fysisk være plads til installationen af en katalysator, der for at reducere modtrykstigningen har en større diameter end røggaskanalen og derfor er monteret med en konus i begge ender, samt gasbrænderen, der på grund af flammelængden kræver et ret rørstykke på minimum 3 meter efter brænderen. Dernæst må røggasmodtrykket ikke øges nævneværdigt, da dette vil betyde en dårlig motorgang samt belaste motoren. Alene det at man hæver røggastemperaturen med 100 C fra 400 C til 500 C betyder at volumen og dermed røggashastigheden øges med 15%. Dette giver et øget modtryk i røggassystemet, herunder i katalysator, lyddæmper samt røggaskøler, hvor varmen indvindes før den afkølet ledes til skorstenen. Når man som vi i installationen i Nr. Aaby opvarmer røggassen ved at anvende en gasbrænder der kræver luft fra omgivelserne, øges røggasmængden 11

12 yderligere. I det konkrete tilfælde øges røggasmængden med yderligere 5%. Yderligere skal der anvendes energi til ikke alene at hæve røggastemperaturen, men også den ca. 20 C "kolde" luft fra omgivelserne skal varmes op. Alm. forholdsregning indikerer at 25% af den energi gasbrænderen bruger anvendes til at varme luften op til 500 C. Dette betyder for det første at gasmotoren får et endnu højere modtryk at arbejde op imod. Installationen er ikke oprindeligt dimensioneret til at der skal være en katalysator i systemet, og UHC katalysatoren giver et endnu højere modtryk end den CO katalysator der allerede var eftermonteret. Dernæst skal den eksisterende røggaskøler være i stand til at absorbere den øgede varmemængde. Hvis ikke, vil der ledes varmere røggas end tidligere ud i atmosfæren, hvilket hverken varmeværkets økonomi eller miljøet kan være interesseret i. 1.1 Motoranlæg Motor type: Ydelse: Omdr.: Caterpillar G KWe 1000 RPM 1.2 Gas brænder Brænder type: Maxon Kinemax 4 Max kapacitet: 715 KW Varmeafgivelse: Naturgas Forbrændingsluft: 800 Nm3 /h max Proces luftmængde: Nm3 /h Proces modtryk: 45 mb Udstødningstemperaturfør brænder: C Temperatur efter brænder ca.: C 1.3 UHC katalysator Fabrikat: Johnson Matthey Design CO ind: % O2 Design UHC ind: % O2 Design UHC reduktion: 90% Forventet temperatur stigning: 55 C Oxidation, SC O2,metallic block. Cell Density: 200 cpsi Volumen: 137 liter Diameter: 984 mm Dybde: 180 mm 12

13 Skitse af generatorsæt med gasbrænder og UHC katalysator monteret 13

14 14

15 2 Måleresultater Der er udført i alt 5 tests for at undersøge om omsætningen af UHC samt CO, O 2, NO og NO 2 reduceres efterhånden som katalysatoren ældes. 2.1 Resultater fra første forsøgsrække, den 22. februar 2007 Røggastemperaturen før katalysator viser at være lavere end forventet. Det viser sig at motoren netop har fået udført top-end serviceeftersyn, hvor alle topstykker er udskiftede. Dette giver en renere forbrænding samt en lavere røggastemperatur. Det var pga. de høje temperaturer ikke muligt at foretage emissionsmålinger før katalysatoren med de anvendte emissionsmåleapparater. Forsøget viser følgende reduktioner i røggasemissionen når brænderen kører fuld last i forhold til når brænderen er slukket, begge målinger foretaget efter katalysatoren: UHC reduceres med 39,7 % CO reduceres med 3,3 % NO x reduceres med 3,3 % Temperaturstigningen i katalysatoren er 21 C med gasbrænderen på fuld last. Måleresultater se bilag a. 2.2 Resultater fra anden forsøgsrække, den 7. marts 2007 Røggastemperaturen før katalysatoren er nu tilsyneladende som oprindeligt forventet, idet temperaturen i katalysatoren er 500 C. Gasbrænderen er ustabil under dellast, hvorfor den påtænkte forsøgsrække med varierende brænder temperatur ikke kunne gennemføres. Forsøget viser følgende reduktioner i røggasemissionen når brænderen er slukket i forhold til når brænderen kører fuld last, målt før henholdsvis efter katalysatoren: UHC reduceres med 45,0 % CO reduceres med 91,3 % Det var forventet at UHC blev reduceret med 90%, så dette er et skuffende resultat. Samtidig er temperaturstigningen i katalysatoren kun 16 C når brænderen kører med fuld last, mod forventet 55 C. Konklusion: Gasbrænderen skal efterses af leverandøren. Katalysator leverandøren opfordres til at være tilstede ved næste forsøgsrække så det kan afklares hvorfor vi ikke opnår den forventede omsætning af UHC. 15

16 Måleresultater se bilag b. 2.3 Resultater fra tredje forsøgsrække, den 8. maj 2007 Røggastemperaturen fra motoren er atter reduceret som i første måling. Gasbrænderen er blevet indreguleret forinden, hvorfor det har været muligt at gennemføre den påtænkte forsøgsrække med varierende brænder temperatur. Katalysator leverandøren er tilstede under hele målingen. Forsøget viser følgende reduktioner i røggasemissionen når brænderen er slukket i forhold til når brænderen kører fuld last, målt før henholdsvis efter katalysatoren: UHC reduceres med 47,5 % CO reduceres med 92,4 % NO x øges med 8,8 % Temperaturstigningen i katalysatoren er på 29 C med gasbrænderen på fuld last. Konklusion: UHC samt CO reduktionen er marginalt større end ved det tidligere forsøg, men lever stadig langt fra op til forventningerne. Katalysatorleverandøren mener at det er de for lave temperaturer der er forklaringen, og hævder at såfremt vi øger røggastemperaturen i katalysatoren til 500 C, vil vi kunne forvente en UHC reduktion på 90%. Måleresultater se bilag c. 2.4 Resultater fra fjerde forsøgsrække, den 10. oktober 2007 Der er i denne måling alene foretaget en analyse af røggassen efter katalysatoren, idet målingen er udført som en standard akkrediteret måling. Forsøget viser følgende reduktioner i røggasemissionen når det antages at røggassammensætningen før katalysatoren er som i tredje forsøgsrække: UHC reduceres med 42,1 % CO reduceres med 87,8 % Konklusion: UHC samt CO reduktionen er marginalt mindre end ved det tidligere forsøg. UHC niveauet er 19% under grænseværdien; 1214 mg C/Nm 5% vol. O 2 og 30% el-virkningsgrad mod en grænseværdi på Måleresultater se bilag d. 16

17 2.5 Resultater fra femte forsøgsrække, den 12. november 2007 Røggastemperaturen ligger fortsat stabilt: UHC reduceres med 27,2 % CO reduceres med 87,9 % NO x reduceres med 2,1 % Temperaturstigningen i katalysatoren er 17 C med gasbrænderen på fuld last. Konklusion: UHC samt CO reduktionen er noget mindre end ved det tidligere forsøg. UHC niveauet er 10,6% under grænseværdien; 1341 mg 5% vol. O2 og 30% el-virkningsgrad mod en grænseværdi på Temperaturstigningen i katalysatoren viser sig i dag et halvt år efter dette måleresultat fortsat at være 17 C, så det må formodes at katalysatoren ligger på et stabilt niveau. Måleresultater se bilag e. 2.6 Konklusion på måleresultaterne Temperaturstigningen i katalysatoren viser sig i dag et halvt år efter dette sidste måleresultat fortsat at være 17 C, så det må formodes at katalysatoren ligger på et stabilt niveau. Det er lykkedes at omsætte 25-30% af UHC indholdet i røggassen med en driftstemperatur i katalysatoren på ca. 450 C. Det er sandsynligt at en forøgelse af driftstemperaturen til C i katalysatoren vil betyde at 90% af UHC indholdet i røggassen vil omsættes til varmeenergi. 17

18 18

19 Bilag a UHC katalysator projekt Måleresultater 22. februar Brænder slukket Brænder dellast Brænder dellast Brænder fuld last Røggastemp før katalysator 383 C 409 C 429 C 445 C efter katalysator 390 C 419 C 442 C 466 C Temperaturstigning i 7 C 10 C 13 C 21 C katalysator UHC efter katalysator 1654 mg 1520 mg 1334 mg 998 mg /Nm3 5% O 30% el-v.grad CO efter katalysator 60 mg 55 mg 51 mg 58 mg /Nm3 5% O 2 NOx efter katalysator 241 mg 237 mg 240 mg 233 mg /Nm3 5% O 2 19

20 20

21 Bilag b UHC katalysator projekt Måleresultater 7. marts Brænder slukket Brænder fuld last Røggastemp. før katalysator 401 C 495 C efter katalysator. 408 C 511 C Temperaturstigning i katalysator 7 C 16 C UHC før brænder 1634 mg /Nm3 5% O 30% el-v.grad før katalysator 1477 mg /Nm3 5% O 30% el-v.grad efter katalysator 1524 mg 899 mg /Nm3 5% O 30% el-v.grad CO før brænder 785 mg /Nm3 5% O 2 før katalysator 782 mg 871 mg /Nm3 5% O 2 efter katalysator 63 mg 68 mg /Nm3 5% O 2 21

22 22

23 Bilag c UHC katalysator projekt Måleresultater 8. maj Brænder slukket Brænder fuld last Røggastemp. 398 C 460 C før katalysator efter katalysator 405 C 489 C Temperaturstigning i katalysator 7 C 29 C UHC før brænder 2097 mg 2097 mg /Nm3 før katalysator 2008 mg 1724 mg /Nm3 efter katalysator 2020 mg 1102 mg /Nm3 CO før brænder 784 mg 856 mg /Nm3 efter katalysator 86 mg 60 mg /Nm3 NO før brænder 24 mg 23 mg /Nm3 efter katalysator 65 mg 70 mg /Nm3 NO 2 før brænder 44 mg 54 mg /Nm3 efter katalysator 5 mg 4 mg /Nm3 23

24 O 2 før brænder 12,2 % 12,2 % /Nm3 efter katalysator 12,2 % 11,5 % /Nm3 24

25 Bilag d UHC katalysator projekt Måleresultater 10. oktober Brænder fuld last UHC efter katalysator 1215 mg /Nm3, 5% O 2 CO efter katalysator 96 mg /Nm3, 5% O 2 NOx efter katalysator 235 mg /Nm3, 5% O 2 25

26 26

27 Bilag e UHC katalysator projekt Måleresultater 12. november Brænder fuld last Røggastemp. 450 C før katalysator efter katalysator 467 C Temperaturstigning i katalysator 17 C UHC før brænder 2246 mg /Nm3, 5% O 2 efter katalysator 1636 mg /Nm3, 5% O 2 CO før brænder 801 mg /Nm3, 5% O 2 efter katalysator 97 mg /Nm3, 5% O 2 NOx før brænder 241 mg /Nm3, 5% O 2 efter katalysator 236 mg /Nm3, 5% O 2 O 2 før brænder 12,4 % /Nm3 efter katalysator 11,8 % /Nm3 27

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning

Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 1 02 / 11-2005 Jens M. Jakobsen PonPower A/S -Esbjerg Kogen 2005 - Norge Miljøeffekter & metoder for røggasrensning 2 02 / 11-2005 Caterpillar gasmotorer i Danmark. Dato: 10-september-2004 Facta om CATERPILLAR

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk

Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Artikel til Dansk Kemi RECCAT -konceptet Udvikling af en ny lovende katalysatortype Af Niels Bjarne K. Rasmussen, Dansk Gasteknisk Center as (DGC), nbr@dgc.dk Indledning Nye naturgasfyrede gasmotorer på

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

TMC - Klima

TMC - Klima NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.

Læs mere

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport

Læs mere

Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005

Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed. Projektrapport Juni 2005 Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Projektrapport Juni 25 Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed Jan de Wit, Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 25 Titel

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,

Læs mere

BERGEN ENGINES DENMARK A/S

BERGEN ENGINES DENMARK A/S BERGEN ENGINES DENMARK A/S Kim Larsen Ansat siden 1997 Justering af gas motorer Akkrediterede emissionsmålinger Bergen Engines Denmark A/S trading as Rolls-Royce Reciprocating Power Systems Baggrund for

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen

NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen NOx-reduktion med SCR v / Allan S. Jakobsen www.industrivarme.dk Din fleksible energipartner Vi har altid energien til dig Hvem er INDUSTRIVARME Moderne industrivirksomhed Mere end 30 års erfaring Agerer

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion Fjernvarmens Hus, Kolding 2009-02-24 13.00 13.45 Store absorptions varmepumper: Teknik, økonomi og driftserfaringer.

Læs mere

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009

Anlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009 Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Indregulering af gasblæseluftbrændere

Indregulering af gasblæseluftbrændere Indregulering af gasblæseluftbrændere Gasblæseluftbrændere Kippunktmetoden. 7000 Weishaupt G5, CO-emission korrigeret til 0%-vol. O 2 fuld last CO [ppm] 6000 5000 4000 3000 2000 1000 co 0 0 2 4 6 8 10

Læs mere

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007 DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Anlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009

Anlæg # 10. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG. Målerapport November 2009 Anlæg # 10 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 18V34SG Målerapport 731-28-10 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 10 1/17 Anlæg # 10 Gasmotor: Wärtsilä 18V34SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Aalborg Energie Technik a/s

Aalborg Energie Technik a/s Aalborg Energie Technik a/s Ingeniørvirksomhed med ca. 100 ansatte Leverer, servicerer og driver biomassefyrede kedelanlæg og kraft(varme)værker i størrelsesorden 25-170 MW t Størstedelen af projekterne

Læs mere

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

Skuldelev Energiselskab

Skuldelev Energiselskab Skuldelev Energiselskab TEST: Regnr 310 Hollensen-kedel med naturgasfyret Dunphybrænder Prøvningsrapport 74511 - DU06 December 2017 74511 - DU06-12122017 1/7 1 Opgavebeskrivelse Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

IDA National energiplan Elsystemer

IDA National energiplan Elsystemer IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6. Kapitel 7. Kapitel 8. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4 Bilag 5. Anvendelsesområde Definitioner

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Anlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009

Anlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009 Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Anlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009

Anlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009 Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1

Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 J. nr. MST-52100-00002 UDKAST 13. august 2012 Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2, 6 og 8, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, 39, stk.

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Forbedret sikkerhed mht. uforbrændt under start/ stop af KV-gasmotorer

Forbedret sikkerhed mht. uforbrændt under start/ stop af KV-gasmotorer Forbedret sikkerhed mht. uforbrændt under start/ stop af KV-gasmotorer Anvendelse af skylleluftblæsere under dellast mv. Projektrapport September 2008 1. reviderede udgave RAPPORT Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en miljøvurderings-proces

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en miljøvurderings-proces Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg byggeriogmiljoe@viborg.dk Skals Kraftvarmeværk A.m.b.a Solbakken 1 8832 Skal hkr@skalsvarme.dk Dato: 4. januar 2018 Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

OVERVÅGNONG OG REGULERING VARIABLE FREKVENSDREV (VARIABLE FREQUENCY DRIVES)

OVERVÅGNONG OG REGULERING VARIABLE FREKVENSDREV (VARIABLE FREQUENCY DRIVES) OVERVÅGNONG OG REGULERING VARIABLE FREKVENSDREV (VARIABLE FREQUENCY DRIVES) Ensartet kunstvanding Når man arbejder på at effektivisere kunstvanding, er det vigtigt at forstå betydningen af ensartet kunstvanding.

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Luftvejledningen af 2001 6.2.4 Fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på 120 kw og derover men mindre

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI

Læs mere

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode

Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet. Ny indreguleringsmetode Indregulering af store gasblæseluftbrændere ved varierende gaskvalitet Ny indreguleringsmetode Indledning 15,3 kwh 14,16 kwh Historik Gammel gaskvalitet 14,4 til 15,5 (15,7) kwh/m 3 12/2007 gaskvalitet

Læs mere

EGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber

EGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber Partnerskab for grøn skibsfart Emissionsteknologi på to-takts diesel motorer EGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber Disclaimer All data provided on the following slides is for information purposes

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der

Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der giver mest anledning til problemer. Denne ikke videnskabelige

Læs mere

Anlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009

Anlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009 Anlæg # 6 Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C Målerapport 731-28-6 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 6 1/18 Anlæg # 6 Gasmotor: Jenbacher J 208 GS-C Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Gas og el det perfekte mix

Gas og el det perfekte mix Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning

Læs mere

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

Traffic Safety In Public Transport

Traffic Safety In Public Transport Traffic Safety In Public Transport 13 October 2014 Arriva Denmark 2 Arriva Denmark Arriva has been part of public transport in Denmark since 1997 Arriva Denmark provides passenger transport by bus, train

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

ELFORSK projekt Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in:

PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in: PlanEnergi Independent consultant Established in 1983 Specialised in: - renewable energy - rational use of energy and energy sawing - energy planning - ecological techniques Region 21 The route to CO2-reduction

Læs mere

Green Silencer. Udvikling og test af grøn støjvæg. Miljøprojekt nr. 1718, 2015

Green Silencer. Udvikling og test af grøn støjvæg. Miljøprojekt nr. 1718, 2015 Green Silencer Udvikling og test af grøn støjvæg Miljøprojekt nr. 1718, 2015 Titel: Green Silencer Redaktion: Brian Nielsen, Green Silencer ApS Anders Theisen, Green Silencer ApS Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

PEMS RDE Workshop. AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation

PEMS RDE Workshop. AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation PEMS RDE Workshop AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation NEW - M.O.V.E Mobile Testing Platform Key Requirements for Measuring Systems Robustness Shock / vibrations Change of environment Compact

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Centrale vakuumforsyninger til hospitalssektoren

Centrale vakuumforsyninger til hospitalssektoren Centrale vakuumforsyninger til hospitalssektoren Vakuum på hospitaler Anvendes: - Sug på sengestuer. - Operationsstuer. - Udstyr. - Ikke at forveksle med: - Anæstesisug - Diatemisug - Lab. vakuum Hvilke

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

Plasmabaseret denox. Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Nyt PSO projekt:

Plasmabaseret denox. Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Nyt PSO projekt: Hvad er et plasma? Afsluttet PSO projekt: Emissionsreduktion ved hjælp af lavtemperaturplasma, Elkraft PSO projekt nr. FU341, 3-5 Samarbejde mellem Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) og Forskningscenter

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

FOKUSGRUPPE TYSKLAND. LOGSTOR Claus Brun

FOKUSGRUPPE TYSKLAND. LOGSTOR Claus Brun FOKUSGRUPPE TYSKLAND LOGSTOR Claus Brun Market overview Customer Segments Contractors End User Consulting Engineer 60% of turnover Main Focus: 1. Price 2. Delivery performance 3. Product Quality 25% of

Læs mere