Modul 1: Anatomi og fysiologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modul 1: Anatomi og fysiologi"

Transkript

1 Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse

2 Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 1 af 12

3 Essayopgaver 1. Blod og kredsløb a) Benævn lagene i en arterie på den anførte tegning. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 2 af 12

4 b) Redegør for det parakapillære kredsløb. Det parakapilllære kredsløb er en strømning af væske mellem kapillærerne og vævsvæsken. Dette kredsløbs funktion er at transportere forskellige stoffer (fx ilt og næringsstoffer) fra blodet til cellerne og fra cellerne til blodet (fx kuldioksyd). Det er balancen mellem det hydrostatiske tryk og det kolloidosmotiske tryk i kapillærerne, der styrer vandringen af væske og små molekyler gennem kapillærvæggen. De to tryk virker samtidigt og er modsat rettede. I den arterielle ende af kapillæret er det hydrostatiske tryk højere end det kolloidosmotiske tryk, hvorved der presses væske ud gennem kapillærvæggen. Store proteiner kan ikke passere kapillærvæggen, hvorfor det kolloidosmotiske tryk er konstant i hele kapillærets længde. I den venøse ende er det hydrostatiske tryk faldet så meget, at det er mindre end det kolloidosmotiske tryk, hvilket medfører, at der suges vævsvæske tilbage gennem kapillærvæggen. Der transporteres hos en voksen person ca. 1-2 liter væske per minut ud af og ind i kapillærerne på denne måde. c) Beskriv begrebet hæmostase. Hæmostase har til formål at standse blødning og består grundlæggende af 2 processer: Karkontraktion og prop-/trombedannelse. Karkontraktion sker ved, at ringmusklerne i blodkarrenes vægge trækker sig sammen. Herved bliver blodkarrenes diameter mindre, og der løber mindre blod ud. Karkontraktionen kan fremkaldes ved mekanisk påvirkning og vedligeholdes af stoffer, der frigøres dels fra beskadigede celler i det omgivende væv og dels fra trombocytter (blodplader). En trombe (prop) kan dannes på to måder: Dels ved at trombocytterne aggregerer, hvilket vil sige, at de klæber sammen til en trombocytprop. Dels kan der dannes et koagel, en prop af trombocytter og erythrocytter, der er klistret sammen af fibrin. Fibrintrådene er stærkt klæbrige og klistrer fast på væggen i det beskadigede kar og danner et net, hvor der hænger trombocytter og erythrocytter fast. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 3 af 12

5 2. Nervesystemet a) Synapser i det sympatiske nervesystem adrenerge synapser. Anfør i skemaet, for hver af de anførte receptorer i de nævnte organer, hvilken eller hvilke effekter aktivering medfører. Receptor Organ Aktivering medfører Alfa Glatte muskler i arterioler Karkontraktion Beta 1 Beta 2 Hjertet Glatte muskler i skeletmusklers arterioler - Øget kontraktionsstyrke - Øget hjertefrekvens/puls, - Øget følsomhed for påvirkninger, - Øget ledningshastighed i hjertets ledningssystem Afslapning og dermed karudvidelse Beta 2 Glatte muskler i bronchier Afslapning og dermed udvidelse af bronchier Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 4 af 12

6 b) Benævn de anførte strukturer på figuren af hjernen, set fra venstre side. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 5 af 12

7 c) Redegør for autoregulationen af hjernens blodforsyning. Autoregulationen skal sikre, at blodgennemstrømningen i hjernen er konstant. Musklerne i væggene på hjernens arterioler (små arterier) reagerer på blodtrykket. Når blodtrykket er højt, kontraheres arteriolerne. Herved sikres, at blodgennemstrømningen ikke bliver for stor. Når blodtrykket er lavt, dilateres arteriolerne, således at blodgennemstrømning og ilttilførsel opretholdes. Autoregulationen fungerer kun inden for visse grænser. Hvis blodtrykket er meget højt, stiger blodgennemstrømningen. Hvis blodtrykket er meget lavt, falder blodgennemstrømningen, og hjernen får for lidt ilt. d) Angiv mindst 3 neurotransmittere i centralnervesystemet. Acetylkolin Noradrenalin Serotonin Dopamin GABA (gamma-amino-butyric-acid) Glutamat Glycin Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 6 af 12

8 3. Nyrerne a) Hvad er urinclearance, og hvorledes beregnes den? Clearance er nyrernes evne til at rense blodet. Clearance beregnes og angives som milliliter plasma, der kan renses fuldstændigt for et stof per minut. Clearance = Mængde stof udskilt i urinen per minut Stoffets koncentration i plasma b) Anfør de hormoner, der medvirker til at regulere nyrens udskillelse af salt (Na+) og vand samt angiv kort deres effekter. Antidiuretisk hormon (ADH) øger transporten af vand fra distale tubuli og samlerør til blodet. Aldosteron stimulerer i distale tubuli og samlerør de pumper, der reabsorberer Na +. c) Beskriv kort Na+ og Cl-reabsorptionen i nyren. Na + reabsorberes ved hjælp af en specifik pumpe. Dette sker forskellige steder i nefronet. Den største del reabsorberes i proksimale tubulus, en mindre del i Henles slynge og den mindste del i distale tubuli og samlerør. Klorid-ionen følger med Na +, fordi den er negativ og derfor tiltrækkes af den positive Na +. Der er ingen pumper til reabsorptionen af Cl -. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 7 af 12

9 d) Angiv navnene på de markerede strukturer på nedenstående tegning af nefron og kar. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 8 af 12

10 4. Hormoner a) Angiv, hvor kortisol produceres, og beskriv kort kortisols virkning. Kortisol produceres i binyrebarken. Kortisol fremmer nedbrydningen af vævsproteiner til aminosyrer, som i leveren kan blive omdannet til glukose og glykogen. nedsætter anvendelse af glucose som energikilde i mange væv. fremmer nedbrydningen af triglycerider til fedtsyrer og glycerol. øger anvendelse af fedtsyrer som energikilde i de fleste væv. hæmmer betændelsesreaktionen. hæmmer optagelsen af calcium og fosfat fra tarmen. b) Afkryds i nedenstående tabel de korrekte sammenhænge mellem et hormon og dets produktionssted. Binyrebarken Pancreas Hypofysen Ovarium Hypothalamus Aldosteron X Glucagon X Østradiol X TRH (thyrotropin releasing hormone) X Prolaktin X Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 9 af 12

11 c) Afkryds i nedenstående tabel de korrekte sammenhænge mellem et hormon og dets virkning Melatonin Fremmer aflejring af calcium og fosfat i knoglerne Regulerer søvn og vågenrytme X Fremmer udvikling af mælkekirtler og mælkedannelse Fremkalder ægløsning Hæmmer ventrikeltømning Calcitonin X Prolaktin X Sekretin X LH (Luteiniserende hormon) X Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 10 af 12

12 d) Angiv navnene på de markerede endokrine kirtler på figuren. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 11 af 12

13 Alternativopgaver modul 1 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. Osteoklaster opbygger knoglevæv x 2. Diffusion er en aktiv transport x 3. Leveren nedbryder alkohol (etanol) til acetaldehyd (etanal) x 4. Leveren får hele sin blodtilførsel gennem arteria hepatica x 5. Visse tarmbakterier kan producere K-vitamin x 6. Højre lunge har 3 lapper x Truncus pulmonalis (lungepulsåren) fører iltet blod til højre atrium 7. (forkammer) 8. Hjertets inderste lag benævnes endocardiet x x 9. Ved hyperventilation stiger blodets indhold af CO 2 x 10. Plasmaceller udvikles fra B-lymfocytter x 11. Trombocytter dannes fra makrofager x 12. Angiotensin II er kardilaterende (karudvidende) x 13. En rørknogles længdevækst foregår fra epifyseskiven x 14. Intrinsic factor er nødvendigt for at optage D-vitamin x 15. Hjernen får hele sin blodforsyning fra carotis interna arterierne x 16. Cerebellum (lillehjernen) indeholder centre for ligevægt x 17. Appendix vermiformis (blindtarmen) er et vedhæng til caecum x Den første del af tyndtarmen benævnes duodenum (tolvfingertarmen) 18. x 19. Fibrin i et koagel opløses af plasmin x 20. Inde i kroppens celler er indholdet af natrium højere end udenfor x Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 12 af 12

14 Lægemiddelkonsulenteksamen 12. juni 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 1 af 12

15 Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 1 af 12

16 Essayopgaver 1. Blod og kredsløb a) Benævn lagene i en arterie på den anførte tegning. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 2 af 12

17 b) Redegør for det parakapillære kredsløb. Det parakapilllære kredsløb er en strømning af væske mellem kapillærerne og vævsvæsken. Dette kredsløbs funktion er at transportere forskellige stoffer (fx ilt og næringsstoffer) fra blodet til cellerne og fra cellerne til blodet (fx kuldioksyd). Det er balancen mellem det hydrostatiske tryk og det kolloidosmotiske tryk i kapillærerne, der styrer vandringen af væske og små molekyler gennem kapillærvæggen. De to tryk virker samtidigt og er modsat rettede. I den arterielle ende af kapillæret er det hydrostatiske tryk højere end det kolloidosmotiske tryk, hvorved der presses væske ud gennem kapillærvæggen. Store proteiner kan ikke passere kapillærvæggen, hvorfor det kolloidosmotiske tryk er konstant i hele kapillærets længde. I den venøse ende er det hydrostatiske tryk faldet så meget, at det er mindre end det kolloidosmotiske tryk, hvilket medfører, at der suges vævsvæske tilbage gennem kapillærvæggen. Der transporteres hos en voksen person ca. 1-2 liter væske per minut ud af og ind i kapillærerne på denne måde. c) Beskriv begrebet hæmostase. Hæmostase har til formål at standse blødning og består grundlæggende af 2 processer: Karkontraktion og prop-/trombedannelse. Karkontraktion sker ved, at ringmusklerne i blodkarrenes vægge trækker sig sammen. Herved bliver blodkarrenes diameter mindre, og der løber mindre blod ud. Karkontraktionen kan fremkaldes ved mekanisk påvirkning og vedligeholdes af stoffer, der frigøres dels fra beskadigede celler i det omgivende væv og dels fra trombocytter (blodplader). En trombe (prop) kan dannes på to måder: Dels ved at trombocytterne aggregerer, hvilket vil sige, at de klæber sammen til en trombocytprop. Dels kan der dannes et koagel, en prop af trombocytter og erythrocytter, der er klistret sammen af fibrin. Fibrintrådene er stærkt klæbrige og klistrer fast på væggen i det beskadigede kar og danner et net, hvor der hænger trombocytter og erythrocytter fast. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 3 af 12

18 2. Nervesystemet a) Synapser i det sympatiske nervesystem adrenerge synapser. Anfør i skemaet, for hver af de anførte receptorer i de nævnte organer, hvilken eller hvilke effekter aktivering medfører. Receptor Organ Aktivering medfører Alfa Glatte muskler i arterioler Karkontraktion Beta 1 Beta 2 Hjertet Glatte muskler i skeletmusklers arterioler - Øget kontraktionsstyrke - Øget hjertefrekvens/puls, - Øget følsomhed for påvirkninger, - Øget ledningshastighed i hjertets ledningssystem Afslapning og dermed karudvidelse Beta 2 Glatte muskler i bronchier Afslapning og dermed udvidelse af bronchier Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 4 af 12

19 b) Benævn de anførte strukturer på figuren af hjernen, set fra venstre side. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 5 af 12

20 c) Redegør for autoregulationen af hjernens blodforsyning. Autoregulationen skal sikre, at blodgennemstrømningen i hjernen er konstant. Musklerne i væggene på hjernens arterioler (små arterier) reagerer på blodtrykket. Når blodtrykket er højt, kontraheres arteriolerne. Herved sikres, at blodgennemstrømningen ikke bliver for stor. Når blodtrykket er lavt, dilateres arteriolerne, således at blodgennemstrømning og ilttilførsel opretholdes. Autoregulationen fungerer kun inden for visse grænser. Hvis blodtrykket er meget højt, stiger blodgennemstrømningen. Hvis blodtrykket er meget lavt, falder blodgennemstrømningen, og hjernen får for lidt ilt. d) Angiv mindst 3 neurotransmittere i centralnervesystemet. Acetylkolin Noradrenalin Serotonin Dopamin GABA (gamma-amino-butyric-acid) Glutamat Glycin Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 6 af 12

21 3. Nyrerne a) Hvad er urinclearance, og hvorledes beregnes den? Clearance er nyrernes evne til at rense blodet. Clearance beregnes og angives som milliliter plasma, der kan renses fuldstændigt for et stof per minut. Clearance = Mængde stof udskilt i urinen per minut Stoffets koncentration i plasma b) Anfør de hormoner, der medvirker til at regulere nyrens udskillelse af salt (Na+) og vand samt angiv kort deres effekter. Antidiuretisk hormon (ADH) øger transporten af vand fra distale tubuli og samlerør til blodet. Aldosteron stimulerer i distale tubuli og samlerør de pumper, der reabsorberer Na +. c) Beskriv kort Na+ og Cl-reabsorptionen i nyren. Na + reabsorberes ved hjælp af en specifik pumpe. Dette sker forskellige steder i nefronet. Den største del reabsorberes i proksimale tubulus, en mindre del i Henles slynge og den mindste del i distale tubuli og samlerør. Klorid-ionen følger med Na +, fordi den er negativ og derfor tiltrækkes af den positive Na +. Der er ingen pumper til reabsorptionen af Cl -. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 7 af 12

22 d) Angiv navnene på de markerede strukturer på nedenstående tegning af nefron og kar. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 8 af 12

23 4. Hormoner a) Angiv, hvor kortisol produceres, og beskriv kort kortisols virkning. Kortisol produceres i binyrebarken. Kortisol fremmer nedbrydningen af vævsproteiner til aminosyrer, som i leveren kan blive omdannet til glukose og glykogen. nedsætter anvendelse af glucose som energikilde i mange væv. fremmer nedbrydningen af triglycerider til fedtsyrer og glycerol. øger anvendelse af fedtsyrer som energikilde i de fleste væv. hæmmer betændelsesreaktionen. hæmmer optagelsen af calcium og fosfat fra tarmen. b) Afkryds i nedenstående tabel de korrekte sammenhænge mellem et hormon og dets produktionssted. Binyrebarken Pancreas Hypofysen Ovarium Hypothalamus Aldosteron X Glucagon X Østradiol X TRH (thyrotropin releasing hormone) X Prolaktin X Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 9 af 12

24 c) Afkryds i nedenstående tabel de korrekte sammenhænge mellem et hormon og dets virkning Melatonin Fremmer aflejring af calcium og fosfat i knoglerne Regulerer søvn og vågenrytme X Fremmer udvikling af mælkekirtler og mælkedannelse Fremkalder ægløsning Hæmmer ventrikeltømning Calcitonin X Prolaktin X Sekretin X LH (Luteiniserende hormon) X Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 10 af 12

25 d) Angiv navnene på de markerede endokrine kirtler på figuren. Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 11 af 12

26 Alternativopgaver modul 1 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. Osteoklaster opbygger knoglevæv x 2. Diffusion er en aktiv transport x 3. Leveren nedbryder alkohol (etanol) til acetaldehyd (etanal) x 4. Leveren får hele sin blodtilførsel gennem arteria hepatica x 5. Visse tarmbakterier kan producere K-vitamin x 6. Højre lunge har 3 lapper x Truncus pulmonalis (lungepulsåren) fører iltet blod til højre atrium 7. (forkammer) 8. Hjertets inderste lag benævnes endocardiet x x 9. Ved hyperventilation stiger blodets indhold af CO 2 x 10. Plasmaceller udvikles fra B-lymfocytter x 11. Trombocytter dannes fra makrofager x 12. Angiotensin II er kardilaterende (karudvidende) x 13. En rørknogles længdevækst foregår fra epifyseskiven x 14. Intrinsic factor er nødvendigt for at optage D-vitamin x 15. Hjernen får hele sin blodforsyning fra carotis interna arterierne x 16. Cerebellum (lillehjernen) indeholder centre for ligevægt x 17. Appendix vermiformis (blindtarmen) er et vedhæng til caecum x Den første del af tyndtarmen benævnes duodenum (tolvfingertarmen) 18. x 19. Fibrin i et koagel opløses af plasmin x 20. Inde i kroppens celler er indholdet af natrium højere end udenfor x Lif Uddannelse 19. november 2012 Side 12 af 12

27 Essayopgaver 1. Endokrinologi a) Anfør hvilke hormoner, der deltager i reguleringen af blodglukose (blodsukker), samt i hvilke endokrine organer disse hormoner dannes. Anfør desuden de pågældende hormoners virkning på glukoseomsætningen. Insulin: dannes i betacellerne i pancreas (bugspytkirtlen). Fremmer cellernes optagelse af glukose, der dels bliver deponeret som glykogen, og dels anvendes til cellernes arbejde. Glukagon: dannes i alfa-cellerne i pancreas. Fremmer nedbrydningen af leverens glykogendepoter til glukose. Hvis glykogendepoterne er opbrugt, fremmer glukagon leverens omdannelse af aminosyrer til glukose. Adrenalin: dannes i binyremarven. Nedbryder glykogendepoterne i muskel- og leverceller til glukose. Kortisol: dannes i binyrebarken. Nedsætter forbrændingen af glukose. Fremmer omdannelse af glycerol til glukose. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 2 af 12

28 b) Anfør, hvilke hormoner, der udskilles fra hypofyse-baglappen og redegør for deres virkninger. Fra hypofysebaglappen udskilles Anti-Diuretisk Hormon (ADH/vasopressin) og Oxytocin (ve-stimulerende hormon). Anti-Diuretisk Hormon /vasopressin kontraherer arterioler og medfører tilbageholdelse af vand i kroppen ved at øge gennemtrængeligheden for vand i nyrernes distale tubuli og samlerør. Oxytocin fremkalder veer ved at kontrahere den glatte muskulatur i uterus (livmoderen) og er ansvarlig for efterveer samt presser mælken ud af mammae (brysterne) ved at kontrahere glatte muskler omkring mælkekirtlerne. c) Anfør, hvor hormonet aldosteron dannes og beskriv dets virkninger. Aldosteron dannes i binyrebarken. Aldosteron fremmer i nyrerne re-absorptionen af natrium og udskillelsen af kalium og brint-ioner. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 3 af 12

29 d) Angiv mindst 3 virkninger af adrenalin. Adrenalin har følgende virkninger: Øger hjertets kontraktionsstyrke og frekvens Udvider koronararterier Kontraherer kar i fordøjelsesorganer og hud Afslapper glatte muskulatur i bronchier Nedsætter udskillelse af sekreter Hæmmer fordøjelsen Fremmer nedbrydning af glykogen- og fedtdepoter Hæver stofskiftet Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 4 af 12

30 2. Hjertet a) Beskriv impulsudbredelsen i det normale hjerte Impulserne dannes i sinusknuden i højre atrium. Herfra ledes impulsen gennem muskelcellerne i atrierne til atrioventrikulærknuden og det His ske bundt og derefter ud i ventriklerne gennem Purkinjefibrene. b) Definer hjertets minutvolumen og anfør hvilke faktorer, der bestemmer størrelsen af minutvolumen (angiv gerne formel). Anfør desuden størrelsen af hjertets minutvolumen i hvile hos en rask voksen person. Hjertets minutvolumen er den mængde blod, som pumpes ud i arterierne hvert minut. Minutvolumen er resultat af, hvor mange slag hjertet slår hvert minut (hjertefrekvensen), og hvor meget blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag (slagvolumen). Minutvolumen = hjertefrekvens x slagvolumen. Minutvolumen hos en rask voksen person er ca. 5 liter/minut i hvile. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 5 af 12

31 c) Angiv navnene på de markerede strukturer på nedenstående tegning af det gennemskårede hjerte, set forfra. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 6 af 12

32 3. Fordøjelsen a) Angiv navnene på de markerede organer på figuren af fordøjelseskanalen. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 7 af 12

33 b) Angiv indholdet i bugspyt (pancreassekret) og redegør for dets funktioner. Bugspyt (pancreassekret) indeholder vand og Bicarbonat, der neutraliserer chymus, det sure maveindhold, når det tømmes ud i duodenum fra ventriklen. Uden denne neutralisering ville slimhinden i duodenum let blive ødelagt af ætsning. Amylase, der nedbryder stivelse til maltose. Trypsinogen, der i duodenum omdannes til trypsin, som nedbryder polypeptider til peptider. Lipase, der nedbryder triglycerider til monoglycerider, glycerol og fedtsyrer. c) Redegør for den normale bakterieflora i tarmen, herunder dannelse, placering og funktion. I fostertilstanden er tarmen helt uden bakterier. Kort tid efter fødselen vil bakterier, især stammende fra moderen, sprede sig ned gennem fordøjelseskanalen. I ventriklen og øverste del af tyndtarmen bliver de fleste bakterier slået ihjel, men nogle overlever og etablerer sig i nederste del af tyndtarmen og i colon (tyktarmen). Den normale bakterieflora i tarmen beskytter mod infektioner ved at udkonkurrere sygdomsfremkaldende bakterier. Bakterier i colon nedbryder nogle af de ufordøjelige planterester, hvorved der dannes forskellige luftarter. Tarmbakterier danner desuden K-vitaminer og B-vitaminer. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 8 af 12

34 d) Beskriv kort, hvordan B-12-vitamin optages B-12-vitamin indtages med kosten og bindes i ventriklen til intrinsic factor, der er dannet i ventriklen. B-12-vitamin og intrinsic factor føres samlet til den nederste del af tyndtarmen, hvor intrinsic factor sørger for, at optagelsen af B-12-vitamin kan finde sted. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 9 af 12

35 4. Cellelære a) Angiv navnene på de markerede organeller på figuren af cellen. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 10 af 12

36 b) Hvad forstås ved diffusion og osmose? Diffusion er en passiv transport. Ved diffusion vil et stof bevæge sig fra områder med høj koncentration af stoffet til områder med lav koncentration, uden at transporten kræver energi. Osmose er en passiv transport af vand gennem en semipermeabel membran. Vand bevæger sig til steder, hvor der er højere koncentration af opløste stoffer end der, hvor vandet befinder sig. c) Beskriv Na/K-pumpens funktion Na/K-pumpen flytter natriumioner ud af cellerne og kaliumioner ind i cellerne. Der flyttes 2 K-ioner ind i cellen for hver 3 Na-ioner, som flyttes ud. Processen kræver energi. d) Beskriv lysosomer og deres funktion. Lysosomer er små blærer, der indeholder enzymer. De er dannet ved afsnøring fra Golgi-apparatet og kan ved hjælp af deres indhold af enzymer opløse proteiner og andre organiske stoffer. På denne måde kan bl.a. gamle cellebestanddele nedbrydes. Også mikroorganismer, der er optaget i fagocyterende celler i immunsystemet, kan dræbes på denne måde. Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 11 af 12

37 Alternativopgaver modul 1 Sæt kryds i kolonnen "Rigtigt" eller "Forkert". Er du i tvivl, bør afkrydsning undlades. Der gives: 1 point for rigtigt svar 0 point for manglende svar minus 1 point for forkert svar Rigtigt Forkert 1. En erytrocyt cirkulerer i blodbanen ca. 3 år x 2. Den store lymfegang, ductus thoracicus, udmunder i aorta, den store legemspulsåre x 3. Der er undertryk i pleurahulen, som forhindrer lungerne i at klappe sammen x 4. Ved hyperventilation er udskillelsen af CO 2 større end normalt, hvilket gør blodet mere basisk x 5. Stofskiftehormonerne T3, triiodthyronin og T4, thyroxin dannes i glandula thyroidea (skjoldbruskkirtlen) x 6. I en normal voksen nyre produceres ca. ½ liter glomerulusfiltrat i døgnet x 7. Angiotensin II er kardilaterende x 8. Melanocytter er placeret i subcutis x 9. Cerebellum (lillehjernen) indeholder centre for ligevægt x Pancreas (bugspytkirtlen) indeholder enzymer, der omdanner alkohol 10. x til eddikesyre 11. Hjernen får hele sin blodforsyning fra carotis interna arterierne x 12. Mandens urinrør (urethra) er kortere end kvindens x 13. Testosteron fremkalder sekundære kønskarakterer som kropsbehåring, skægvækst og ændret stemmeleje x 14. Erytropoietin er et hormon, der fremkalder øget produktion af erytrocytter x 15. Systole er betegnelse for myokardiets sammentrækning x 16. Trombocytter dannes fra makrofager x 17. En løsrevet blodprop (trombe) kaldes en embolus x 18. Leveren får hele sin blodforsyning fra arteria hepatica x 19. T-lymfocytter modnes i thymus (brisselen) x 20. Væggen i uterus (livmoderen) består blandt andet af et tykt lag glat muskulatur, myometriet x Lif Uddannelse 12. juni 2012 Side 12 af 12

38 Lægemiddelkonsulenteksamen 15. november 2011 Modul 1: Anatomi, fysiologi og biokemi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler, noter eller computer. Opgavesættet består af 4 essayopgaver (nr. 1-4) og 20 alternativopgaver (nr. 1-20). Besvarelserne af essayopgaverne gives på selve opgavearkene, og alternativopgaverne besvares ved at afkrydse felterne ud for rigtigt eller forkert. Essayopgaverne besvares så kort og koncist som muligt. Der er afsat tilstrækkelig plads til besvarelse efter hvert spørgsmål. Om fornødent kan arkets bagside anvendes, hvilket tydeliggøres med en pil. Ønsker man at benytte kladdepapiret til at svare på, skal man under spørgsmålet skrive: Se svar på kladde. Svar kun på det, der spørges om. Pointfordeling: Essayopgaver 20 points, alternativopgaver 20 points. Prøvens varighed: 1½ time. Efter endt besvarelse lægges opgavesættet i kuverten, som af hensyn til anonymiteten ved bedømmelsen ligeledes kun er mærket med eksamensnummer. HUSK, når du forlader lokalet, at medbringe det lille kontrolkort med dit eksamensnummer, som du har fået udleveret ved eksamens start. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 1 af 11

39 Essayopgaver 1. Huden a) Benævn hudens 3 lag. Epidermis overhud Dermis/corium læderhud Subcutis - underhud b) Beskriv melanocytternes form og beliggenhed samt redegør for deres funktion. Melanocytterne er beliggende i overhudens (epidermis) vækstlag (stratum basale). De har lange udløbere, som trænger ind mellem de øvrige celler i og lige over stratum basale. Melanocytterne omdanner aminosyren tyrosin til et mørkt farvestof, melanin. Melanin afgives til de omkringliggende celler. Det er melaninet, der bestemmer hudfarven. Melanin beskytter mod solens ultraviolette stråler. c) Anfør indholdet i sved. Sved indeholder natrium- og klor-ioner, vand, laktat (mælkesyre), carbamid og ammoniak. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 2 af 11

40 d) Redegør, hvorledes man ved simpel undersøgelse af huden kan vurdere, om en person er dehydreret (mangler væske). Hudens indhold af vand giver - sammen med bindevævets fibre - huden en vis spænding, hudturgor. Hudspændingen aftager ved mangel på væske (dehydrerering). Klemmes huden mellem to fingre, dannes der en fold. Hos velhydrerede personer vil folden svinde straks, når man slipper huden, mens den vil blive stående et stykke tid hos en person, som er dehydreret. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 3 af 11

41 2. Kønsorganer a) Kvindelige kønsorganer og omkringliggende strukturer. Anfør navnene på de markerede strukturer på tegningen (sagittalsnit gennem nederste del af kvindekrop). Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 4 af 11

42 b) Mandlige kønsorganer og omkringliggende strukturer. Anfør navnene på de markerede strukturer på tegningen (mediansnit gennem nederste del af mandekrop). Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 5 af 11

43 c) Anfør testosterons funktioner. Stimulerer udvikling og vækst af kønsorganer. Fremkalder sekundære kønskarakterer så som kropsbehåring, skægvækst og ændret stemmeleje. Stimulerer vækst af knogler og muskler. Påvirker den seksuelle adfærd og stimulerer kønsdriften, libido. Stimulerer sædcelledannelsen. d) Hvilket hormon regulerer mælkekirtlernes dannelse af mælk, og hvor produceres dette hormon? Prolaktin, der dannes i hypofysens forlap. Lif Uddannelse 15. november 2011 Side 6 af 11

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Opgave 1 Mitokondrier er de organeller der står for at danne energi til cellen. De forbrænder organisk stof, fx glukose, ved brug af ilt,

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5

Sommereksamen 2013. Side 1 af 5 Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Studiespørgsmål til kønsorganer

Studiespørgsmål til kønsorganer Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), 1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere